Blik & Rør - nr. 1, 2022

Page 32

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 FEBRUAR 2022

TEKST

Rasmus Stegmann

NU KOMMER DER BEDRE REGLER FOR TAGARBEJDE UNDER 5 METER

De nye regler for tagarbejde betyder, at der nu skal udarbejdes en skriftlig risikovurdering, hvis der skal arbejdes uden faldsikring på tage over 2 meter fra terræn.

F

ra 1. januar 2022 kommer der nye regler for tagarbejde. Det kommer efter, at en 67-årig tagdækker i februar måned døde efter et fald fra 4 meter. Efterfølgende har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard taget arbejdsmiljøreglerne for tagarbejde op til genovervejelse for at se, om de er tidssvarende. Vurderingen blev, at der skulle foretages ændringer.

DET SÆRLIGT POSITIVE ER, AT DER NU SKAL FORELIGGE EN SKRIFTLIG RISIKOVURDERING FREMOVER.

SKRIFTLIG RISIKOVURDERING Fremover vil virksomheden skulle udarbejde en skriftlig risikovurdering på flade tage mellem 2 og 3,5 meter. Dermed har man også fjernet muligheden for, at virksomheder kan arbejde uden sikring mod nedstyrtning på flade tage i højder mellem 3,5 og 5 meter. På skrå tage over 15 graders hældning skal der ligeledes udarbejdes en skriftlig risikovurdering, når den lodrette højde til tagfoden overstiger 2 meter fra terræn, og arbejdet sker under 5 meter. Det er en sejr, mener Søren Schytte, der er forbundssekretær og arbejdsmiljøansvarlig i Blik- og Rørarbejder­forbundet. - Jeg er overordnet tilfreds med resultatet, men havde gerne set, man havde fjernet muligheden for at arbejde uden sikring over to meter helt. Det var ikke politisk muligt. Det særligt positive er dog, at der nu skal foreligge en skriftlig risikovurdering fremover. Vi fik også nedsat grænsen for flade tage, men ikke for skrå tage over 15 graders hældning, siger Søren Schytte.

32

Arbejdsmiljø


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.