Hvad ville din krop sige, hvis den kunne snakke?

Der bliver givet slip på tanker og spændinger.

– Hvad er det for manifesti… manifestationer

… du praktiserer? spørger jeg til spisning en af de andre deltagere, mens jeg bander lidt indeni over, at jeg kløjes i ordet. Jeg er på et retreat i bodyfulness på Hotel Villa Fjordhøj i Skælskør en weekend med 10 andre kvinder i 40’erne og opefter. Jeg er uden mand og børn, uden computer med arbejdsmail, uden pligter, der skal klares, eller aftaler, der skal holdes. Jeg har glædet mig helt vildt til at komme ud af hverdagens trummerum, til bare at få lov til at koncentrere mig om MIG og mærke min krop. Men jeg er der ikke denne fredag aften. Jeg mærker ikke så meget andet, end at jeg er oppe i mit hoved, jeg er anspændt over mødet med alle de nye folk til kurset, alle synes at kende hinanden og kende alt til yoga og den alternative verden, og selv om jeg er vant til at møde nye mennesker, er det lang tid siden på grund af coronaen, og jeg er ikke helt i træning. Jeg er urolig, og oppe i mit hoved kører tanker om, hvad jeg skal sige, når de andre har afsluttet deres sætninger, men også om arbejdsopgaver, min familie, huskelister og følelsen af udmattelse.

I denne bodyfulnessweekend skal vi lade kroppen tale og slå hovedet fra. Det er fysioterapeut, psykoterapeut og yogalærer Karina Helsted Moe, der står bag bodyfulness, og hvad det er, har hun skrevet bogen ”Bodyfulness – din vej tilbage i kroppen” om. Kort sagt handler bodyfulness om, at vi skal lære at lytte til kroppen, og at vi tillader alle følelser, gode så vel som dårlige, og at dyrke livfuldheden. Kroppen kan nemlig fortælle os noget, som hovedet ikke kan, fordi kroppen er den direkte vej til at mærke vores følelser. Vi skal turde mærke kroppens spændinger og lade dem være der og turde se på dem, fordi det er der, hvor forandringen

Bodyfulness handler om at komme væk fra tankemylderet og ned i kroppen. Tag med på kursus, hvor den udsendte journalist trækker vejret dybt ned i maven og mærker, at hun har en krop, som byder på kæbespændinger, og som er meget, meget lang tid om at blive rolig.

Af THORA BRUUN MAKITA Foto: CECILIE LOULOU SIMONSEN

sker. Rent fysisk består bodyfulness både af åndedrætsøvelser, rysteøvelser, intuitive bevægelser, dans og klassiske yogaøvelser, fortæller hun. Ååååh, vi giver slip Inden spisningen har vi hilst på hinanden i en lille rund sal med store træstolper og smukke store vinduer, hvor man kan se ud til Skælskør Fjord. Det er her, vi laver vores bodyfulness. – Vi starter med at lave en vejrtrækningsøvelse, siger Karina Helsted Moe. Og det er en helt særlig form for vejrtrækning, der kan få jer til at give slip og komme ned i kroppen. Det går ud på at tage et virkeligt dybt åndrag ned i maven og derpå ånde kort ud. Du skal ikke forcere det, du skal bare give slip. Næsten som med et suk.

Det lyder måske nemt, men det er det ikke. Giv slip, fortæller jeg mig selv. Jeg vil virkelig gerne, men det er svært. Jeg suger luften helt ned i maven, den udvider sig, og jeg puster ud med et suk. Jeg ved ikke helt, om jeg gør det rigtigt, men jeg bliver ved. De andre kursister er ganske garvede udi vejrtrækningens kunst, og åndedrætslyde fylder hurtigt salen op – Aaaj ih… – Åååh pust … siger andre. Jeg prøver at gå med det og at løsne op og komme lyd på, imens jeg tænker på, at de her lyde minder mig om lyde, jeg ellers kun gemmer til min partner. Det er lidt flovt. Både at være vidne til de andres høje sukkelyde, kvinder, jeg kun lige har mødt og kun kender et par af navnene på, men også mine egne.

Vi laver nogle yogaøvelser, mens vi trækker vejret efter forskriften. Jeg kommer til at grine. Hvor upassende, tænker jeg. – Bare grin, siger Karina til mig, som om hun kan læse mine tanker. – Det er helt fint. Alt, hvad der kommer frem, er fint.

Jeg er faktisk også lettet over, at jeg kommer til at grine. Jeg ved godt, at jeg har forsømt min krop den seneste tid, selv om det er imod min vilje, men der er så mange andre ting, der også er vigtige: Arbejde, der skal passes, biblioteksbøger der skal afleveres, cyklen, der skal til reparation, familien, jeg skal være der for, og min krop, der vil have ømhed. Jeg kan ikke nå det hele på en gang. Derfor troede jeg også, at der ville dukke et væld af sårede og skuffede følelser op, men lige nu kommer jeg bare til at grine. Jeg har dog stadigvæk en god portion uro i maven, måske over situationen lige nu, måske over livet som sådan, det er sjovt, men slappe helt af gør jeg ikke.

Thora Bruun Makita (tv)sammen med underviser Karina Helsted Moe.

En måde at praktisere bodyfulness på er at give kroppen et kuldechok.

Det tager tid, før alle myldertankerne falder til ro. Udsigten kan hjælpe. Noget, der sjældent hører med til den hektiske hverdag: Bare at sidde stille og mærke sig selv.

Fakta om bodyfulness

Bodyfulness er en helt ny metode, der hjælper dig fra tankerne og ned i kroppen. Bodyfulness giver større nærvær og mere livfuldhed. I bodyfulness bruger du bl.a. et særligt åndedræt, dybe yogastræk og intuitive bevægelser. På den måde åbner du til en ny livfuldhed i kroppen. Metoden er udviklet af Karina Helsted Moe, der er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer. Hun holder løbende kurser i bodyfulness. Læs mere på bodyfulness.dk

Min krop begynder at ryste. – Det er også helt fint, det er kroppen, som åbner op, siger Karina. Kvinden ved siden af mig begynder at hulke højlydt, Karina kommer over, resten af salen trækker vejret videre med en dyb indånding og kort udånding uden nogle pauser, mig selv inkluderet.

Uroen følger med Klokken syv skal vi mødes i salen næste morgen. Alle ligger på deres måtte i en stor rundkreds, da jeg går ind. Der er stille, og man kan se duggen og solens første stråler udenfor. Jeg går over til min måtte og lægger mig. Tager tæppet over mig, det er koldt, jeg har ikke så meget lyst til at snakke, nærmere pakke mig ind.

Vi begynder med en vejrtrækningsøvelse. Der er lyd på fra morgenstunden, jeg har ikke helt fanget den endnu, føler jeg, men jeg mærker, at jeg langsomt falder lidt mere til ro og synker dybere ned i underlaget, så noget virker alligevel. Jeg er ikke længere så koncentreret om min vejrtrækning mere, jeg mærker et solstrejf ind på mit ansigt, det spiller med lys for mine lukkede øjne, og jeg bliver varmere. Jeg mærker, hvordan den rytmiske musik med en næsten reciterende stemme åbner mig op, og klip og følelser dukker op for mit indre blik: Mig selv som 10-årig og favnen fuld af skakpræmier, en følelse af at klare ærterne, også når ting var svære.

Morgenens program inkluderer både klassiske yogastillinger og vejrtrækningsøvelser, men også vild dans til nummeret ”Sandstorm” af Darude, hvor vi bare skal følge rytmerne og gå ind og ud imellem hinanden på gulvet. Jeg er lidt genert og forsigtig anlagt, især når det kommer til dans, måske særligt fordi jeg har en højre arm, hvis bevægelser, jeg ikke altid kan styre på grund af en fødselsskade, men når jeg danser med lukkede øjne, hjælper det, og jeg genopdager, hvor fedt det er at have kontorarmene op over hovedet, bare fordi man kan. Og hvor fedt det kan være at gå ned i knæene og ryste i hofterne eller hoppe op og råbe yeah, når rytmen når sit inferno. Jeg har åbne øjne nu og danser bare derudad og synes, jeg danser fedt og har en fest. Det synes de andre kvinder også, at de har, ser det ud til. – Hvad fortæller jeres krop nu? Prøv at mærke efter, og sæt ord på kroppens sprog, siger Karina efter morgenens og formiddagens bodyfulness. – Jeg har ondt i højre side i lysken, hvilket minder mig om, at jeg altid føler, at jeg skal præstere, når jeg er sammen med andre mennesker, siger en. Flere kommer med anerkendende lyde såsom ja eller mmh. – Jeg får nogle billeder på nethinden af mig selv, da jeg var fire år, hvor jeg sad på skolebiblioteket, og alle de andre børn slog mig med en bog i hovedet. Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg får den der her følelse af at føle mig helt forkert og prøve at være, som de andre gerne vil have, men jeg var jo helt, som jeg skulle være, fortæller en anden.

– Jeg mærker en glæde strømme fra kroppen som små champagnebobler, men jeg mærker dog også en uro, der flakser rundt i maven, som har været der længe, fortæller jeg.

Er du til tantra? Hvor jeg aftenen i forvejen følte, at jeg til spisning kom lidt ind i et rum, hvor alle kendte hinanden, og alle de hemmelige klubber inden for både yoga og det alternative, hvor jeg lidt var outsideren, der kom med mine journalistspørgsmål, føler jeg mig lørdag aften langt bedre tilpas og tryg. Det har vist sig, at ikke alle kender hinanden, og de andre har spurgt nysgerrigt ind til mig i løbet af dagen.

Jeg kommer til at grine. Hvor upassende, tænker jeg. – Bare grin, siger Karina til mig, som om hun kan læse mine tanker. – Det er helt fint. Alt, hvad der kommer frem, er fint.

Med husets bønnepostej, grøntsagslasagne og rødbedesalat på tallerkenen falder snakken ved vores bord på tantrasex. – Min partner vil ikke, siger en: – Men man lever jo kun det her korte liv, så det kunne jo være skønt at finde ud af, at der var andre nye og måske bedre måder at få orgasme på. – Ja, i tantrasex lærer man ligesom at tage det langsomt, så den kvindelige seksualitet også bliver tændt, siger en anden. – Jeg tænder altså ret hurtigt, det er mere min mand, der gerne vil have en langsom optakt, bliver der indskudt. Jeg taler med om seksualitet, kvinder og orgasme. Det er et nyt rum for mig at åbne op om. Jeg holder lidt igen, men jeg er meget interesseret i, hvad de andre har at sige.

Der er mange måder at komme ned i kroppen på, erfarer jeg på weekendopholdet, hvor bodyfulness både kommer til udtryk ved at tale om sex, ryste, give kroppen chok, ved at grine, lave vejrtrækningsøvelser, meditationer, yogaøvelser og dans. Chokket får jeg om aftenen, hvor jeg springer nøgen i Skælskør Fjord efter at være blevet varmet godt op i sauna. Der skal lidt til, for at jeg gør den slags, for jeg fryser meget nemt, og koldt vand står ikke øverst på min ønskeliste. Men jeg hopper i det op til brystet, og blodet og stoltheden pisker om kap i min krop bagefter. Bagefter varmer jeg mig i saunaen med seks andre deltagere. Saunaen lugter af sandeltræ, fordi der er aromaolie på ovnen. Nu falder snakken på skilsmisser, tørhed i skeden, dates og parforhold, jeg er træt, men glad og mest med på en lytter.

Lyd er anden vej til at åbne kroppen. Goooong, goooong, goooong, min krop vibrerer sammen med lyden af en stor gong, som er i spil som aftenens sidste punkt. Karina slår tungt på den store flotte gong af bronzefarvet metal med mønstre på, der står majestætisk i rummet, og den laver en tung, rungende lyd. En lyd, der ligesom skaber samklang i min egen krops rum, og det føles, som om kropsrummet bliver udvidet af lyden. Jeg ser farver og mønstre for mit indre blik, mens jeg føler gongens urkraft gå lige til mellemgulvet. – Handler bodyfulness kun om at komme over det i det parasympatiske nervesystem? spørger jeg Karina på vej til morgenmaden søndag efter åndedrætsøvelser og intuitiv bevægelse. Altså der hvor vi slapper af i vores system og får fornyet energi. – Nej, ikke kun, svarer Karina. Det handler om at komme ned i det parasympatiske nervesystem, for så er vi åbne. Men derfra skal vi arbejde med det, kroppen fortæller os, og der kan være spændinger, som der sidder en masse følelser i, forklarer hun og tilføjer: – Jeg har lagt mærke til, at du ofte bider sammen. Det ville være godt for dig at lave vejrtrækningsøvelser hver dag.

Kæberne løsner op Og ja, jeg har ondt i kæberne, hvilket jeg bemærker til daglig, men ignorerer. Undervejs i kurset kan jeg dog ikke ignorere dem mere. De insisterer, de gør ondt, og nakken spænder, og jeg kan mærke uroen i maven, men jeg kan også mærke, hvordan den dybe vejrtrækning og øvelserne lindrer det hele. Min mave bliver mere udspilet og blød, skuldrene sænket, jeg slapper mere af. Ja, om søndagen mærker jeg faktisk den følelse, jeg har længtes efter: Jeg er grounded, myldertankerne i hovedet er stille for en stund, og uroen i maven er skiftet ud med ro. Og kæberne? De er også blevet lidt mere afslappede undervejs i forløbet. Det hjælper på kæberne, når jeg ikke har så meget, jeg skal nå, og ting at tænke på. Og jeg ved, at det er en lektie, jeg skal tage med mig hjem: Hvordan tilrettelægger jeg mit liv, så jeg ikke behøver at bide kæberne så meget sammen?