Tryl kartofler og pasta meget sundere

Resistent

stivelse Tryl kartofler og pasta meget sundere

Har du også vendt kartoflen ryggen? Så risikerer du at gøre dine tarmmikrober en bjørnetjeneste. Med et lille trylleslag kan du nemlig gøre kartoflen til supermad. Det handler om et tørt, men sundt begreb: Resistent stivelse.

Nede i din tarmkanal bor der milliarder og atter milliarder af mikroskopiske bakterier og svampe, som er med til at afgøre, om du er en af dem, der går sund, rask og glad gennem livet, eller om du bliver ramt af depression, sklerose, type 2-diabetes, blodprop, leddegigt, astma og mange andre sygdomme.

Langt de fleste af disse bakterier har meget udspekulerede metoder til at beskytte os og passe på os – så længe vi fodrer dem med de madvarer, de har brug for, når de skal nedkæmpe alle de skadelige bakterier i tarmen. Heldigvis bliver vi dag for dag klogere på, hvad vi helt præcis skal spise og ikke spise for at få en talstærk hær af beskyttende bakterier over på vores side og udsulte deres fjender. Og en af de ting, vores tarmbakterier tilsyneladende er rigtig glade for, er det, der hedder resistent stivelse. Og hvad er så det? Resistent stivelse virker lidt som kostfibre, der ikke påvirker blodsukkeret ret meget, men som alligevel mætter godt.

Og her er det, at blandt andet kartoflen kommer ind i billedet. Dens popularitet har ellers været dalende:

I 2015 indgik kartofler i 44 procent af vores middagsretter, men i dag er de kun med i 33 procent ifølge Madkulturen under Miljø- og Fødevare ministeriet. De seneste års kulhydratforskrækkelse har fået mange til at skære ned på kartofler og andre stivelsesrige fødevarer såsom pasta og ris, fordi de er fyldt med hurtigt optagelige kulhydrater, der belaster blodsukkeret og gør os tykke.

Kostfiberbombe Men nu kommer det smarte: Du kan trylle kartoflen om til en endnu sundere version af sig selv,

Mere ros til kartoflen!

så den virker som en regulær kostfiberbombe. Hemmeligheden er, at stivelsen, altså det under kartoffelskrællen, delvist omdannes til kostfibre – altså resistent stivelse – når kartoflen efter kogning afkøles igen.

Så har du kartofler tilovers fra middagsmaden, så sæt dem i køleskabet, og spis dem kolde næste dag i en salat eller på rugbrød.

Samme afkølingstrick kan du lave med pasta og ris, som afkølede tilfører masser af resistent stivelse til en salat. Så langt, så godt. Men det bliver endnu bedre, i hvert fald hvis du elsker Grønne bananer Bønner, ærter og linser Fuldkorn Kilde: hopkinsdiabetesinfo.org

Husk

Vil du spise nedkølet ris og pasta, så husk, at det skal ind i køleskabet straks efter kogningen på grund af en lille, men eksisterende, risiko for ellers at udvikle den sporedannende bakterie Bacillus cereus, der i sjældne tilfælde kan forårsage madforgiftning med kvalme og opkastning en til fem timer efter indtagelsen. Kartoflen er på mange områder væsentligt sundere end især fiberfattig pasta og ris. Der er kun halvt så mange kalorier i kartofler. En typisk kartoffel med skræl indeholder 160 kcal og 4 gram kostfiber. Kartoflen indeholder en flot blanding af vitaminer og mineraler, såsom magnesium, kalium, vitamin C og vitamin B6. Kartoflen gør dig mere klimavenlig. Den vokser i vores baghaver og på marker over det meste af Danmark. Så den skal ikke transporteres over store afstande og kræver, modsat ris, ikke en masse vand til dyrkningen. Et kilo kartofler har et klimaaftryk på 0,2 kilo CO2. Pasta giver 1,2 kilo CO2, mens ris ligger helt oppe på 3,3 kilo CO2. Også spelt og

Du finder også resistent stivelse i …

quinoa har lave klimaaftryk. varm mad. Genopvarmet pasta, ris og kartofler har nemlig også markant fibereffekt. Den britiske diabetesforening beskriver et forsøg, hvor en forsker serverede pasta på tre forskellige måder for 10 forsøgspersoner, nemlig henholdsvis nykogt, afkølet og genopvarmet. Efter hvert måltid målte man forsøgspersonernes blodsukker de følgende to timer. Det viste sig, at blodsukkeret påvirkedes allermindst, når forsøgspersonerne spiste pasta, som blev varmet op på ny.

Der er dog tale om indledende forskning, som skal bekræftes yderligere.