Ud til træerne

Skoven har en gavnlig effekt på vores helbred, humør, koncentration og sindstilstand. Men hvad er det, træerne kan? Hvad betyder de for os, hvad symboliserer de, hvordan bruger vi dem? Vi har talt med fire kvinder, der hver især har et særligt forhold til træer.

Af GITTE HOLTZE Foto: MICHAEL ELMKJÆR MADSEN

“Træet er et billede på en tilstand, jeg bærer inde i mig”

Træerne har været der for Helga Theilgaard, både da hun var barn og havde brug for at være sig selv, og da hun som voksen blev forladt af den mand, hun troede, hun skulle være sammen med.

Helga Theilgaard er fotograf af

typen, der arbejder med portrætter og fortællinger om mennesker. Men indimellem laver hun også landskabsbilleder, og til dem har hun en helt særlig tilgang. – Når jeg tager den slags billeder, kan jeg rigtig godt lide at gå ud i naturen og finde steder, der på en eller anden måde spejler noget i mig eller skaber en fornemmelse, en genklang i mig, som jeg kan bruge. Så jeg laver billeder på noget • Helga Theilgaard i stedet for af noget. Et træ er • Selvstændig et træ, men det er også langt fotograf, 44 år mere, fordi det er et billede på • Yndlingstræ: Et træ, en tilstand, jeg bærer inde i mig, som står fast, selv siger hun. om det er udsat Det billede har især stået for stormvejr knivskarpt i løbet af de sidste seks år. I 2014 blev Helga Theilgaard forladt af den mand, hun troede, hun skulle være sammen med, og med det ramlede hendes verden. Så meget at hendes krop sagde fra med lammelser og taleforstyrrelser. Hendes redning blev at fotografere. Og især at fotografere naturen og træerne i den, dels på Bornholm, dels ved Limfjorden og på den jyske hede, hvor hun voksede op. Hun havde lidt et tab af det liv, hun havde haft, og af sig selv og sin identitet, og at fotografere træerne, der trods alt det, de mødte af storm og blæst og modgang, stod fast, blev et symbol for hende. Når de kunne stå fast, kunne hun også.

I dag er fotografierne på vej til at blive en udstilling og en bog under overskriften “I’m here now”, men selv om Helga Theilgaard har genfundet troen på sig selv og sine rødders kraft, har hun stadig brug for at være nær træer. – Jeg voksede op tæt ved en skov, hvor jeg kom rigtig meget som barn, og når jeg gik derind, var det som at træde over en tærskel til en anden verden, hvor jeg kunne gå ind i mig selv og bare være. Det blev mit livsrum. Og jeg tror, at fordi jeg fra barnsben er så stærkt præget af naturens kræfter, er det stadig der, jeg skal hen, når arbejdet fylder for meget, eller jeg er stresset og har brug for ro, siger Helga Theilgaard. – Jeg omfavner ikke træer, men når jeg er ude blandt dem, går jeg ind i sådan en meditativ tilstand, hvor jeg nærmest trækker vejret i takt med træerne.

“Når jeg ser på det æbletræ, ser jeg alt det håb”

Et lille træ, der er ved at vokse sig stort, er for Tine Lindhardt symbol på håb og styrke. Og hun har selv plantet det.

Ved Domkirken i Odense står der et æbletræ.

Det har kun stået der i få år og ser lige nu ikke ud af meget. Men for Tine Lindhardt er det træ trods dets pistne udseende, som hun kalder det, et vigtigt symbol på håb. Hun plantede det som biskop for Fyns Stift for at markere 500-året for Reformationen og som et af hundredvis af træer, der blev plantet verden over, blandt andet 500 træer i Lutherhaven i Tyskland.

Det siges om Martin Luther, som blev igangsætter af Reformationen, at han engang blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis verden gik under i morgen, hvortil han svarede: Så ville jeg plante et træ. – Træet har altid spillet en vigtig rolle i det bibelske univers, siger Tine Lindhardt. – Et træ kan se dødt ud, dets blade er visne, dets grene bærer ingen frugt, dets blomster er væk. Men selv en vinstok, der er helt uden liv om vinteren, skyder igen, ligesom et træ man glemmer at vande, kan vokse og spire og sætte nye blade. På den måde symboliserer træet håbet. Det hele kan se uendeligt sort ud, men der er altid håb. Og håbet er kilden, vi henter styrke og kraft i, siger hun.

Tine Lindhardt er både teologisk og menneskeligt optaget af træet – for eksempel i betydningen stamtræet. – Vi har alle sammen et stamtræ. Et sted, vi hører til, og som vi kommer fra. Et træ har sine rødder, på samme måde har vi rødder i vores slægt. Så selv når man mister et familiemedlem, har man altid sit træ og et sted at hente kraft fra.

Hun ved godt, at det er nemt at sige og mindre

• Tine Lindhardt • Biskop i Fyns Stift, 62 år • Yndlingstræ: Et æbletræ ved Domkirken

i Odense nemt at tro på, når ulykken rammer, og man mister. Det skete for hende selv i 2014, da hun mistede sin mand, tidligere biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt, efter længere tids sygdom. – Jeg stod der og råbte ud i intetheden og fandt da trøst i det kristne håb. For selv om jeg var faldet ned i et sort hul, havde jeg et træ og et håb at hente styrke i.

I dag henter hun også fortrøstning fra det fynske ingridmarieæbletræ uden for Domkirken. Et æbletræ, der når Reformationen fylder 500 år i Danmark i 2036, vil have vokset sig stort og vældigt og til den tid også have fået stærke rødder og mange nye skud. – Når jeg ser på det æbletræ, ser jeg alt det håb, vi har at hvile i.

“Træerne dømmer ikke og kræver ikke noget af mig”

Da Gitte Holtze vandrede fra Mexico til Canada, begyndte hun at opleve træerne som sine venner og beskyttere.

• Gitte Holtze • Journalist og forfatter, 47 år • Yndlingstræ: Et birketræ i hendes soveværelse

– Mit særlige forhold til skoven er ikke særlig

gammelt. Jeg har altid været meget betaget og tiltrukket af bjerge og store vidder, men for et par år siden opdagede jeg, at træer ikke bare betyder ly og læ, men også gør noget mentalt for mig, siger Gitte Holtze.

Det skete på en lang vandring, hvor hun gik fra Mexico til Canada ad en vandresti gennem den amerikanske vildmark. – Jeg gik i fem måneder, og i hvert fald halvdelen af tiden, 2.000 af kilometerne, gik gennem skov. Under enorme trækroner, mellem høje stammer, forbi væltede giganter, gennem tyk nåleskov, blid løvskov og alt det ind imellem.

Jeg gik det meste af tiden alene, men jeg følte mig aldrig alene, fordi træerne var der. De blev på en eller anden måde mine venner og beskyttere. De var vidne til mig, når jeg var træt, når jeg var bange, når jeg stortudede, når jeg sang, pillede næse, talte med mig selv, grinede højt, snublede eller var smurt ind i støv og sved og med fedtet hår og ubarberede ben. Men de dømte ikke, og de krævede eller forventede ikke noget af mig. Og det er en af de ting, naturen betyder for mig – man er væk fra støj og distraktioner, men især kan man være helt og aldeles fri og sig selv, naturen er ligeglad. – At gå mellem træerne giver mig også en følelse af ydmyghed. Skovene har været der længe, længe før mig, de vil være der længe efter, og selv om vi mennesker kan ødelægge rigtig meget, kan vi aldrig vinde over naturen. At få lov at være i den som gæst giver mig en følelse af at være en del af noget større, ligesom jeg bruger det til at minde mig selv om, hvor kort et menneskeliv er, og hvor vigtigt det er at få så meget som muligt ud af mit korte liv.

Da Gitte Holtze kom hjem fra sin vandring, var det med en følelse af vemod. – Jeg havde boet i naturen i fem måneder og var blevet så vant til den særlige duft af luft og af træer og skovbund, at jeg havde svært ved at sove uden den duft i næseborene. Så selv om det slet, slet ikke er det samme, har jeg i dag et birketræ i mit soveværelse. Det dufter ikke ret meget, men det står der og er en lillebitte smule natur tæt på mig.

“Vi kan ikke bestemme over træet”

Træ minder os om, at vi ikke kan kontrollere alting, mener Tina Dalbøge, og for hende er en stor blodbøg symbolet på selve livet.

• Tina Dalbøge • Boligstylist, 53 år • Yndlingstræ: En blodbøg ved Marienlund

Tina Dalbøge er boligstylist. helst gren i haven eller i skoven og Hun hjælper folk med at indrette bringe den ind i stuen. Det vil give deres hjem, og oftest kræver det en liv, fordi den er organisk, vi kan ikke form for træ. styre grene. Vi kan ikke bestemme, hvordan – Træ er et organisk materiale, der ændrer farve grene skal vokse og gro, det er ukontrollerbart i og får et andet spil med tiden. Ligegyldigt hvilken et miljø, hvor vi ellers kontrollerer alt, siger hun. træsort der er tale om, så tilfører det noget glød Og fortsætter: til boligen. Det behøver ikke at være hele møblet, – Jeg anbefaler folk, der skal have en plante eller der er lavet af træ, små detaljer gør også en forskel, en kaktus, at de skal finde den på Den Blå Avis. For siger Tina Dalbøge. Hun nævner også grene som så har planten levet et liv, kaktussen har fået et et eksempel. sving til den ene side eller noget andet, der gør den – Man kan også hente en nærmest hvilken som særlig og viser, den har levet. Det er der meget mere

OS OG TRÆERNE

Det er videnskabeligt bevist, at det både fysisk og psykisk er godt for os mennesker at være i grønne omgivelser. Forsøg har vist, at ophold i skoven bl.a. betyder lavere blodtryk, stærkere immunforsvar, ændret hjerterytme, mindre risiko for type 2-diabetes og hjertekar-sygdomme samt en højere aktivitet af alfahjernebølgerne, som er dem, der styrer humøret. Derudover stiger koncentrationsevnen, når man er i naturen, og niveauet af kortisol, som udløses ved stresspåvirkning, falder. De mange positive effekter – ud over dem, der følger med at være fysisk aktiv, når man er ude – kan ifølge forskningen skyldes flere ting. Dels at hjernen slapper bedre af i naturlige omgivelser, fordi den er et produkt af evolutionen, og det er et sådant miljø, mennesket oprindeligt har udviklet sig i. Dels roen i naturen – den kræver ikke samme opmærksomhedsressourcer som det moderne liv med distraktioner, indtryk og krav.

sjæl i end at gå ud og købe en fra ny, der kommer direkte fra et drivhus.

Tina Dalbøge er uddannet dekoratør og har passionen for træ fra blandt andet sin far, der var møbelproducent, men også fra et ældgammelt træ, hun i over 40 år stort set dagligt har passeret. – Når man kommer fra det nordlige Aarhus, hvor jeg næsten altid har boet, og skal ind til byen, uanset hvilken vej man vil ind, møder man den der kæmpestore blodbøg ved Marienlund, som bare står der midt i det hele. Den har for mig altid været et symbol på livet.