Dyrenes Stemme Forår 2015

DYRENES STEMME Forår 2015 Årg.15#1

ANIMA AFSLØRER:

GIFT I PELS TIL BØRN EX-LANDMÆND:

»DET ER DYREMISHANDLING« NY KAMPAGNE:

DYREPOLITI I DANMARK NU

+

BURHØNEN ANNA FIK LIVET TILBAGE HOS FRIE VINGER

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

anima.dk

til 130

IKKE I DANMARK! “I udlandet står det galt til. Herhjemme er der styr på tingene.” Sådan synes danskernes gængse opfattelse at være om vores kære Danmark. Uanset om vi taler ytringsfrihed, miljø eller dyrevelfærd.

Men er det altid sandt?

I dette nummer af Dyrenes Stemme har vi i høj grad fokus på forholdene i Danmark. Vores redningschef Lina Christensen fortæller om hvordan vi reddede 130 burhøns. Fra at have stået i et trangt bur og aldrig set solen eller mærket græs under fødderne, har disse 130 heldige individer fået en have, hvor de kan leve et naturligt og trygt høneliv.

Gennem de seneste måneder har Anima fået mange henvendelser fra personer, der har arbejdet med landbrugsdyr, hvor forholdene bestemt ikke var rosenrøde.

På side 12 kan du læse de hårrejsende beretninger. Modsat den sejlivede myte om at dyremishandling (næsten) ikke foregår i Danmark, så er vores erfaring at dyremishandling i den grad OGSÅ foregår i Danmark.

En kold februardag var jeg ude hos en ægproducent for at redde burhøns fra at blive slået ihjel. Redningsarbejde som dette er altid meget hårdt, for man står ansigt til ansigt med tusindvis af dyrs tragiske liv og deres lige så tragiske død.

Jeg så mænd gå ind og ud af den mørke stald, som hønsene havde tilbragt hele deres liv i. Når mændene kom ud, havde de hænderne fulde af høns, der blev holdt i benene og hang med hovedet nedad. På denne triste, grå dag var det første gang, dyrene oplevede dagslys, men de fik det kun at se kort.

Få øjeblikke senere blev de smidt op i en maskine, der langsomt men sikkert tog livet af dem. En trøstesløs slutning på et uværdigt liv.

FÅ SEKUNDER FRA DØDEN Det var et stressende kapløb med tiden, hvor jeg forsøgte at få så mange høns som muligt i sikkerhed, mens deres artsfæller blev slået ihjel få meter fra mig. Jeg stod ved siden af

Rigtig god fornøjelse

Anima Tornebuskegade 7 | 1131 KBH K 35107070 | info@anima.dk

Lina Lind Christensen Redningschef

burhøns

Dette er en af grundene til at Anima nu lancerer kampagnen for et dyrepoliti.

Dyrevenner ved jo godt at det vrimler med eksempler på dyr der misrøgtes.

Det gælder uanset om vi taler om katte der lever i egen tis og afføring, hunde der får tæsk, heste der sultes eller grise med store skuldersår. Der er simpelthen brug for en enhed hos politiet, der tager sig seriøst af dyreværnssager. På side 8 kan du læse om kampagnen, som allerede har fået en flyvende start.

Thorbjørn Schiønning Kommunikationschef

HÅB

Nyt liv

Lina løfter forsigtigt burhønen My ud i sit nye hjem

maskinen og tog imod så mange høns, jeg kunne. Ofte kom mændene ud med fem i hver hånd, hvor hønsene de holdt i deres venstre hånd kom ned i mine transportkasser, mens dem de holdt i deres højre hånd blev smidt op i maskinen, hvor deres liv sluttede for øjnene af mig.

Det hele gik meget hurtigt, og midt i tumulten fik en høne vredet sig fri fra en af mændenes hænder, så hun faldt ned på jorden. Manden bemærkede det ikke og gik ind i stalden efter flere høns, mens Anna, som hun kom til at hedde, lå og gispede efter vejret. Jeg skyndte mig hen til hende, samlede hendes lille afkræftede krop op og bragte hende i sikkerhed. Selvom faldet

Lina med burhønen Anna, der lige er kommet ud i friheden

må have gjort ondt, er det godt for Anna, at det skete. Det reddede hendes liv.

En anden høne, My, nåede at komme endnu tættere på døden end Anna. Hun var nemlig blevet smidt op i maskinen.

Heldigvis for hende var der blevet smidt så mange høns op i den på én gang, at de lå i to lag. Mens hønsene under My sank helt ned i maskinen, baskede hun med vingerne, og jeg fik øje på hende ud af øjenkrogen. Før jeg nåede at tænke over det, fór jeg hen til maskinen og greb hende.

Var der gået bare to sekunder mere, ville hun være sunket ned i døden.

HVERT LIV TÆLLER Den dag blev Anna, My og 128 andre høns reddet. De bor nu hos søde familier, hvor de lever det gode liv, som de og alle deres artsfæller burde have ret til at leve fra dag 1.

Jeg mener, at hvert et liv har værdi, og at det altid giver mening at redde et dyr, hvis man kan. Ingen kan redde hele verden, men redder man bare ét dyr, ændrer man verden for det dyr. Også i det store perspektiv giver redningsarbejdet mening.

De befriede høns bliver ambassadører for deres artsfæller og gør problemerne i landbruget tydelige på en måde, som tal og statistikker ikke kan.

Man er ikke i tvivl, når man ser en befriet burhøne, der mangler så mange fjer, at hun ligner en lørdagskylling fra supermarkedets køledisk mere, end hun ligner en levende høne.

Man er ikke i tvivl, når man ser en befriet burhøne, der er spøgelsesagtig bleg i ansigtet, og som bliver forskrækket, når hun basker med sine vinger, fordi hun aldrig har kunnet gøre det før. Og man er ikke i tvivl, når man ser, hvordan en befriet

burhøne blomstrer op, når hun endelig får den kærlighed, omsorg og dyrlægehjælp, som hun aldrig har fået før. Man er ikke i tvivl om, at der er noget helt galt med den måde, dyrene behandles på i det industrielle landbrug.

Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at få hønsenes historier og mine billeder af dem ud til både forbrugere og virksomheder, der bruger buræg. Og jeg er rigtig glad for at kunne sige, at det nytter. Helt almindelige forbrugere såvel som store virksomheder som Lagkagehuset og Løgismose har droppet buræg én gang for alle – og flere er

HJÆLP MY & ANNAS VENNER - BED KAREN VOLF DROPPE BURÆG Karen Volf er den næste i rækken af virksomheder, som Anima vil overbevise om at droppe buræg. Kageproducenten bruger store mængder af de kontroversielle æg i deres produkter, og der er bl.a. buræg i deres populære Snøfler.

Hvis vi kan få Karen Volf til at droppe buræg, vil det gøre en stor forskel for hønsene og bringe os et stort skridt nærmere en verden, hvor ingen høns skal leve som burhøns.

SKRIV UNDER PÅ AT DU DELTAGER I BOYKOTTEN: ANIMA.DK/KARENVOLF

på vej. Derfor bliver jeg ved at kæmpe for dyrene!

SE KORTFILMEN OM LINAS REDNINGSARBEJDE PÅ: WWW.FRIEVINGER.DK

DE HAR FJERNET

BURÆG • • • • • • • • • • • • • • • •

Arla Brdr. Price Emmerys Go’ Is Hellmann’s Irma Kong Hans Kælder Lagkagehuset Løgismose Meyers Madhus Naturli’ Sokkelund Cafe & Brasserie Svansø Sv. Michelsen Summerbird Toms

17 NYE FIRMAER DROPPER FOIE GRAS

Fåtallet der stadig synes det er festligt eller luksuriøst at spise foie gras, kommer nu til at kigge endnu længere efter et sted der overhovedet vil servere det. De seneste måneder har vi kunnet tilføje 17 nye virksomheder på vores foie gras-fri liste, herunder Bryggens Spisehus og Grand Teatret.

Animas kampagne for et foie gras-frit Danmark får næsten bogstaveligt talt – mere og mere luft under vingerne. Sidste år fik vi overbevist de sidste supermarkeder om at fjerne foie gras fra hylderne. Og nyheden om et Danmark, hvor ingen supermarkeder sælger foie gras gav genlyd i udlandet, lige fra Frankrig til New Zealand. Nu har vi så samlet handsken op igen for at bede restauranter, cafeer og delikatessebutikker følge det gode eksempel.

Og det er der rigtig mange der har lyst til at gøre, når vi har vist hvor grelt det står til, når man tvinger et langt metalrør ned i halsen på de indespærrede ænder og gæs.

Derudover er vi stolte over at fødevareminister Dan Jørgensen for nyligt har opfordret EU-Kommissionen til at forbyde foie gras i EU. Dette var netop et emne Anima bragte op, sidst vi mødtes med ministeren.

På vores hjemmeside kan du se listen over firmaer, der ikke sælger foie gras:

anima.dk/foiegrasfri

ANIMA AFSLØRER BRUTALE AFLIVNINGER Vidste du at det er helt almindeligt for danske griseavlere, at smågrise der er syge eller vokser for langsomt, bliver slynget brutalt ned i betongulvet, indtil de dør? Det var der ikke mange danskere der var klar over, før Anima fik løftet det op på mediedagsordenen. Selv om Landbrug & Fødevarer hårdnakket påstod at den kontroversielle aflivning var 100% sikker og smertefri, kunne vi vise et helt andet billede.

Sammen med den tyske organisation Animal Rights Watch kunne vi vha. skjulte optagelser fra grisefarme bevise hvordan griseavlere må slynge grisene ned i jorden flere gange før de dør – og nogle af dem bevæger sig stadig efter at være smidt i ’affaldsspanden’. De barske optagelser blev vist på TV2 i bedste sendetid og fik dermed åbnet øjnene for rigtig mange forbrugere om konsekvenserne ved industrielle grisefabrikker.

I dagene efter fik Anima rigtig mange henvendelser fra danskere, der havde skåret ned på deres kødforbrug, var blevet vegetarer eller købte mere økologisk efter at have set de stærke billeder.

Har du selv fået lyst til at spise mindre kød?

Download vores gratis grønne inspirationshæfte på:

anima.dk/vsk

BILKA TAGER SEAWORLD-KRITIK TIL EFTERRETNING Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Salling) var lige lovlig hurtig på aftrækkeren, da den skulle finde på en præmie til sin store kampagne om havets dyr. Vinder-familien ville bl.a. få en tur i SeaWorld. Anima rettede hurtigt henvendelse til supermarkedskæderne. Vi gav udtryk for at det på den ene side er positivt at sætte fokus på dyr og lave samlekort, der lærer børn noget om havets dyr. Men de gode intentioner falder til jorden, når man med sin præmie er med til at reklamere for SeaWorld, der globalt er berygtet for at lade hånt om dyrevelfærden. Hvis man har set den prisbelønnede dokumentarfilm Blackfish, vil man vide at SeaWorlds spækhuggere og delfiner lever i små klorfyldte bassiner, hvor de sultes før de tvinges til at underholde et meget støjende publikum. Dyrenes forhold i SeaWorld er alt andet end et eventyr, og derfor bør danske supermarkeder ikke reklamere for den slags.

Anima startede en underskriftindsamling som på få dage fik flere end 8.000 underskrifter og Dansk Supermarked måtte hurtigt erkende at man ikke havde gjort sit forarbejde ordentligt. Supermarkedet tilbød derefter at vinderen kunne komme i Everglades Nationalpark i stedet for SeaWorld.

Anima arbejder videre for at Dansk Supermarked tager endeligt afstand fra SeaWorld og promovering af at indespærre delfiner og hvaler for at underholde mennesker. Tak til alle jer der har hjulpet med en underskrift. Det virker.

ANIMA REDDER JULEGRISEN OTTO

Op til jul fik DRs journalistpar, Thomas Skov og Emilie Bruhn, en kælegris ved navn Otto. Otto var en del af et tveksperiment. Kunne et helt almindeligt par leve med en gris i flere uger, for til sidst at spise den juleaften? Otto formåede hurtigt at charmere sig ind til journalisternes hjerter.

Efter et par uger udtalte Thomas Skov til MetroXpress: “Jeg tænker mere over, hvad jeg putter i munden, og lige nu spiser jeg mindre svinekød. Vi er blevet mere bevidste om, at det vi spiser, skal have haft det godt”.

Det skulle dog være op til DR3s seere at afgøre Ottos skæbne. Dette skete under et live-program, hvor også Anima deltog. Her argumenterede kommunikationschef Thorbjørn Schiønning for at når Otto har en unik mulighed for at få et godt og naturligt griseliv fyldt med glæde og omsorg, så må det veje tungere end en kortvarig smagsoplevelse juleaften. Flertallet af DR3s seere var enige i at medfølelsen måtte veje tungest og således blev Otto skånet.

Otto er nu i trygge hænder hos kunstneren Niels Peter Nielsen på Ærø. På Animas facebook-side ’Lad Otto Leve’ kan du sammen med 7.000 andre følge hans nye liv på græs. For nylig fik han fx besøg af en lokal børnehave, som var meget begejstrede for at møde den glade og sympatiske, lille gris.

PELS Thorbjørn Schiønning Kommunikationschef

KEMISK PELS

- ER DER GIF T I PELS TIL BØRN?

Man hører ofte, at pels er naturens mode.

Men de færreste tænker over den proces det kræver at omdanne et skind fra et dødt dyr til et modeprodukt. Her foregår en intensiv brug af kemikalier for ellers ville skindet hurtigt gå i forrådnelse.

Anima besluttede sig derfor for at undersøge indholdet af kemikalier i pelsprodukter for at udfordre pelsindustriens påstande om at pels er et grønt eller bæredygtigt valg. Vi testede prominente tøjprodukter rettet mod børn og unge for at se om de indeholdt giftige kemikalier. Produkterne blev tilfældigt udvalgt og testet på det uafhængige tyske laboratorium Intertek.

De giftige kemikalier bruges når pelsen renses og garves. I denne proces, som ofte foregår i Kina, anvendes tungmetaller, opløsningsmidler og pesticider. På mennesker kan disse kemikalier bl.a. virke hormonforstyrrende, allergi- og kræftfremkaldende.

Anima ryddede forsiden på MX

DET VISTE VORES TESTS: •

Alle produkter indeholdt formaldehyd, som virker allergi- og kræftfremkaldende.

•

Alle produkter indeholdt NPEOer, som er hormonforstyrrende.

•

4 af 6 produkter indeholdt krom, som potentielt kan forårsage allergier. (inkl. Ver de Terre)

•

2 af 6 indeholdt krom VI, som er stærkt allergi- og eksemfremkaldende. (inkl. Bahne)

•

2 af 6 indeholdt PAHer, som er kræftfremkaldende. (inkl Bahne)

SKRÆMMENDE RESULTATER I testen af tøj til børn og unge indgik i alt 6 produkter fra bl.a. Canada Goose, Ver de Terre, Modström og Bahne. Den uhyggelige konklusion var, at alle indeholdt giftige kemikalier. I oversigten herover kan du se resultatet af vores tests.

I nogle af værdierne overskrides EU’s kemikalieregulativ REACH, i andre befinder værdierne sig under disse grænser – og for nogle kemikalier er der slet ikke blevet sat grænser for mængden af kemikalier i pels.

Resultaterne får forbrugernes vagthunde op af stolen.

- Noget tyder på, at mange virksomheder ikke helt har styr på, hvilke kemikalier deres underleverandører bruger. Det skal de have styr på, og her må myndighederne komme på banen, siger Claus Jørgensen, Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Undersøgelsen er den første af sin slags i Danmark. Men fundene i undersøgelsen stemmer overens med tidligere undersøgelser i Tyskland og Italien, hvor en lang række internationale mærker blev testet positive for giftige kemikalier, herunder luksusmærkerne Gucci og D&G.

KAMPAGNEN SKABER RESULTATER Efterfølgende har Animas kampagneleder Nynne Pedersen mærket en stærk reaktion fra de firmaer, som har solgt pels til børn og unge.

- Vi har kontaktet over 250 børnetøjsbutikker i Danmark for at fortælle dem om at de udsætter deres kunder for fare ved at sælge pelsprodukter. Og jeg må sige, at vi har fået en super positiv reaktion.

Butikkerne er faktisk glade for at vi har lavet den her undersøgelse. For de anede slet ikke, at det kunne være en risiko for deres kunder. Der er mange, som synes det var forfærdeligt, at nogle firmaer har lyst til at tjene penge på at udsætte børn og dyr for kemikalier og lidelse. De gode tilbagemeldinger jeg hele tiden får er også at butikkerne gerne vil tage ansvar. En butik sagde for nyligt til mig, at som butik har man jo også et ansvar overfor køberne og børnene. Og det ansvar betyder at sundhed og sikkerhed skal komme først.

-Det er skræmmende at tøjprodukter rettet mod børn kan indeholde så mange giftige kemikalier – det tror jeg ikke der er mange forældre der er opmærksomme på. Derfor er det vigtigt, at vi får spredt denne viden, så folk ikke tror på industriens misinformation om at pels er grøn mode. For det er jo tydeligvis ikke sandt og vi tror at sandheden vil redde mange dyrs liv”, - Nynne Pedersen, kampagneleder hos Anima Farvestrålende ser det ud, når pelsmodellerne går ned af catwalken. Men der gemmer sig en uhyggelig historie bag facaden.

Det synes jeg var stærkt.

Efter vores undersøgelse har mere end 30 butikker sluttet sig til vores pelsfri liste.

Det er alt fra enkelte børnetøjsbutikker til store mærker, der er kendt af alle.

DET NÆSTE SKRIDT Butikkerne selv er dog ikke de eneste, der har været bekymrede. Anima har været i dialog med flere folketingspolitikere, der har sagt, at de nu vil tage sagen op. Det håber vi kan føre til en mærkningsordning, der vil gøre opmærksom på den fare der er ved pelsprodukterne.

Også på et europæisk niveau er der blevet reageret og den danske Europaparlamentariker Christel Schaldemose var hurtig til at melde ud.

- Jeg går til Kommissionen med det samme, så vi kan få skærpet kontrollen, for jeg må indrømme, at jeg er både overrasket og vred. Det er både producenter og importører, som tydeligvis svigter forældre og børnene, der jo får giftstofferne ind både via munden og huden, og det er dybt problematisk, siger politikeren.

Anima fortsætter nu arbejdet med at informere firmaer og politikere om de giftige kemikalier, der kan gemme sig i pelsprodukter.

DOWNLOAD RAPPORTEN Er du interesseret i at læse mere om vores tests af pelsprodukterne? Download rapporten her:

anima.dk/kemiskpels

DYREPOLITI I DANMARK NU!

Når dyr bliver ofre for en forbrydelse er det sjældent de får den beskyttelse af loven,

som de egentlig fortjener. Lige fra hunde

der bliver sparket til grise der bliver sultet

eller slået, er der langt mellem de sager, som bliver rejst. Og der er endnu længere mellem de som fører til at nogen bliver dømt.

DYREPOLITI

Dyreværnsforeninger oplever gang på gang, at de ved dyr er i knibe, men Joh Vinding alligevel må sige, at Direktør de ikke forventer politiet vil gribe ind. Tendensen peger desværre i den forkerte retning, hvis man spørger i dyreværnsorganisationerne. Antallet af sager er stigende. Hos Dyreværnet i København har man på 2 år oplevet en 4-dobling i antallet af sager. Men hos politiet opleves også flere steder frustration. Der mangler ressourcer til at efterforske sagerne og loven giver ikke altid mulighed for at gribe ind, selvom man ser dyr som lider.

HUNDEN I SKOVEN Sagerne om dyremishandling rammer med jævne mellemrum pressen. I 2008 holdt hele Danmark vejret, mens sagen om hunden Kira blev efterforsket. Kira blev fundet i skoven hængt i sin egen snor.

Inden havde den været udsat for vold. Det er ulideligt at tænke på, men sagen er ikke enestående. Dyr bliver skamferet og tæsket på de mest bestialske måder. Kiras ejer blev efterfølgende sporet, men ingen blev straffet i sagen.

I landbruget ser vi sager hvor hundredvis af dyr sultes eller behandles med stor grovhed.

Typisk ender sagen med en lille bøde, eller måske slet ingen straf. De forfærdelige sager får mange til at ønske, at der var en dedikeret politistyrke, som havde sit fokus på dyreværnssager. På den måde ville dyrs status blive hævet og flere af de slemme sager ville blive opklaret og forebygget.

TAGES VOLD MOD DYR ALVORLIGT? Men hvor mange sager om dyremishandling er der egentlig i Danmark. Vi starter vores efterforskning hos Rigspolitiet. De laver statistik over anmeldelse og opklaring af de sager, som politiet modtager. Men for dyreværnssager findes der faktisk slet ikke en central statistik. Det er op til hver eneste af landets politikredse selv at organisere deres arbejde og holde styr på tallene. Anima har talt med politikredsene og det tegner et mudret billede.

Nogle steder har politiet faktisk oprettet en dyreenhed, men det er ikke nødvendigvis specialuddannede betjente, som arbejder i den. Det er heller ikke en garanti, at sagerne bliver i afdelingen. Måske sendes de videre til en lokal betjent, som så skal tage sig af dem. En betjent der måske ingen erfaring har med dyreværnssager.

USA: En dyrebetjent klipper kæderne op for at konfiskere to udsultede heste De steder hvor sagerne tages op møder betjentene udfordringer. En betjent som arbejder med dyreværnssagers vurdering gik igen mange steder: -I politiet arbejder vi ud fra loven, mens mange af de her folk der anmelder sager arbejder med hjertet. Så der kan sagtens være sager, hvor vi er helt enige i, at en mand ikke skal have lov til at have en hund eller sådan noget, men loven siger noget andet. Det er der hvor politiet støder hovedet mod muren.

Fordi der ikke er en central indsamling af data om de sager, som politiet behandler, er det svært at sige hvor mange sager, der egentlig anmeldes. Flere steder modtager politiet mange henvendelser, som aldrig bliver registreret. Det er såkaldte undersøgelsessager, hvor politiet ser nærmere på en henvendelse, men ikke mener, der er tale om et lovbrud. Det er

ifølge de politifolk vi har talt med primært sager der anmeldes af privatpersoner eller dyreværnsorganisationer.

Om der er et stort mørketal af sager der ikke bliver rapporteret er svært at vide.

Ifølge Lars Holmberg, der er kriminolog ved Københavns Universitet findes der ikke såkaldte offerundersøgelser i befolkningen, der kan sige os noget om, hvor mange dyr der bliver udsat for forbrydelser og hvor mange sager der bliver meldt. Han siger: -Når det handler om dyreværnssager er det svært. For det er jo dyret som er offer og dem kan vi ikke spørge.

Domstolene holder til gengæld tal på antallet af sager og der faldt i 2013 dom i 671 sager. Straffen i dyreværnssager er dog sjældent hård. De fleste straffes med en lille bøde og kun få fradømmes retten til at have dyr.

UDLANDET VISER VEJEN I stadig flere lande er der ved at starte et decideret dyrepoliti. Erfaringerne er positive og Danmark ville let kunne tage lignende ordninger til sig.

I Holland har man allerede 125 betjente i dyrepolitiet og vil gerne op på 500 i løbet af de næste år. Betjentene indgår som en almindelig del af politistyrken, men skal prioritere sager om: vanrøgt, pornografi som involverer dyr, krybskytteri og dyrekampe.

I Stockholm oprettede politiet på eget initiativ et dyrepoliti, som en afdeling.

I dag arbejder der 10 mand i afdelingen og de håndterer over 700 sager om året. Ofte fortsætter på næste side...

SÅDAN KAN DU HJÆLPE GIV DIN UNDERSKRIFT Anima arbejder på at indsamle 100.000 underskrifter for et dyrepoliti. Skriv selv under på: anima.dk/dyrepoliti DEL PÅ FACEBOOK Når du har skrevet under kan du vælge at dele underskriftindsamlingen på Facebook. Du kan starte ringene i vandet!

STØT KAMPAGNEN Støt med 20 kr ved at SMS’e ‘STØT DYREPOLITI’ til 1245

i samarbejde med andre myndigheder, der tager sig af sociale spørgsmål. Skal politiet anholde en person som har dyr deltager dyrepolitiet i aktionen og sikrer med det samme, at der tages hånd om dyrene.

Joakim Johansson leder arbejdet og sammenligner en del af sagerne med mordefterforskning. I begge tilfælde kan ofret ikke selv forklare noget og ugerningen er foregået i skjul. Gerningsmanden er også ofte psykisk ustabil.

-Ofte er det sådan at disse menneskers forstyrrelser ikke var blevet opdaget, hvis det ikke var blevet synliggjort gennem dyrene, fortæller Johansson. Inden man havde et dyrepoliti var samarbejdet mellem de forskellige enheder kaotisk og ineffektivt.

Men arbejdet er ikke let. Johansson fortæller at politiet i dyreværnsafdelingen ofte bliver udsat for trusler og vold. Derfor er det bedste at betjentene har erfaring med politiarbejde.

DYREPOLITI I DANMARK Dansk Folkeparti har gennem flere år haft dyrepoliti som mærkesag. Men foreløbigt har der ikke været opbakning til at oprette en dedikeret enhed til at håndtere dyreværnssager. Men hvorfor mener Dansk Folkeparti, at der skal oprettes et dyrepoliti?

- Det jeg tit støder på, når jeg får mails og henvendelser fra borgere er, at politiet ikke gør noget ved det og ikke har den fornødne viden til at behandle sagerne.

Det kan fx være svært for en betjent at se om en hest er for tynd, hvis de ikke har den fornødne ekspertise, siger partiets dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær.

-En ting man også kan se det af er at sagsbehandlingstiden for en dyreværnssag er 403 dage fra den bliver anmeldt til der falder dom. Det tyder jo på, at det ikke bliver prioriteret. Hvis en hest bliver sultet, så er den jo død for længst, inden der falder en dom. De levende væsner må være vigtigst i politiets arbejde. Så kan man sige, at fx et cykeltyveri må blive nedprioriteret i forhold til, hvis et dyr bliver vanrøgtet.

Men i Folketinget har det været svært at finde opbakning. Orla Hav er dyrevelfærdsordfører for Socialdemokraterne. Han mener ikke, at et dyrepoliti vil være en god ide.

- Vi er ikke tilhængere af at oprette et dyrepoliti. Myndigheder skal være identificerbare og befolkningen skal kende deres kompetencer. Det bliver udvandet, hvis man har nogen i en grøn uniform, der

anholder den ene slags forbrydere og nogen i en blå, der anholder andre.

Hvad nu hvis man forestillede sig et dyrepoliti som en enhed under politiet, fx ligesom man har en bandeenhed?

- Politiet har jo allerede mulighed for at prioritere de sager og det er vigtigt for os, at politiet er fleksibelt. Så hvis det er terrorisme det gælder og som man fokuserer på, så efterlader man lidt nogen på perronen, hvis de siger “jeg er vant til at kigge på hvordan dyr har det” og så ikke kan arbejde med andet, siger Hav. ANIMA SIGER JA TIL DYREPOLITI Vi mener hos Anima, at det er essentielt at gøre dyreværn til en fast del af politiets arbejde. Det vil styrke hvordan sagerne bliver behandlet, hæve dyrs status og sørge for, at mange dyr bliver reddet. Arbejdet bør være en del af politiet, men det skal ikke være op til den enkelte politikreds om de vil prioritere det og hvordan. Vi skal have organisation og struktur på arbejdet til gavn for alle, ligesom man har oplevet i Holland og Sverige.

I år genforhandles forliget om politiets arbejde og ressourcer. For at vise, at mange støtter denne forbedring vil Anima frem til slutningen af året indsamle underskrifter for et dyrepoliti. Sammen kan vi forhåbentlig flytte de skeptiske politikere og sikre, at forbrydelser mod dyr bliver taget alvorligt og løst af kompetente betjente.

PELS Thorbjørn Schiønning Kommunikationschef

PER ESTLADSIG DYREMISHANDLING

Søgsmålet skabte røre hos landets dyreværnsorganisationer, og både Dyrenes Beskyttelse og de samlede dyreværnsorganisationer DOSO støttede Animas indsamling til sagsomkostninger.

Efter at have kæmpet i landets retssale i årevis har en stribe injuriesager, som Kopenhagen Fur anlagde mod Anima nu fundet deres afslutning.

Konklusionen er, at man stadig må kalde billeder af skadede dyr for dyremishandling, som hele tiden har været et kardinalpunkt for Anima.

Den principielle sag skulle for højesteret efter Anima havde vundet i byretten, men efterfølgende tabt i landsretten. I sidste ende blev der i stedet indgået et forlig.

Sagen startede efter billeder af mink med åbne kødsår rullede over skærmen på TV-Avisen i februar 2011. Det fik Anima til at sende et brev til en lang række modefirmaer og designere, hvori minkavl blev beskrevet som ’dyremishandling’.

BRED OPBAKNING TIL ANIMA Den konkrete brug af ordet ’dyremishandling’ fik tre bestyrelsesmedlemmer fra Kopenhagen Furs hovedbestyrelse til at sagsøge Anima for injurier.

- Sagen kom som et chok for mange dyrevenner, for vi opfattede det som et forsøg på at knægte vores ytringsfrihed”, forklarer direktør Joh Vinding fra Anima. For hvis ikke dyreværnsorganisationer må kalde pelsavl for dyremishandling, hvem må så? Her har den enorme opbakning vi oplevede fra andre foreninger og alle medlemmer i Anima betydet enormt meget.

Der skulle gå 3 år fra sagen begyndte til parterne nåede til enighed om et forlig.

For Anima var det en god løsning, da forliget ikke er forskelligt fra, hvad vi hele tiden har sagt. Kernen i forliget er, at Anima har præciseret hensigten med at bruge ordet ’dyremishandling’, som vi har anvendt i ordets almindelige betydning.

Ifølge Dansk Sprognævn betyder ’dyremishandling’ ”dårlig behandling af dyr” fx ved ”indespærring af dyr i for små bure”.

PELSAVLERE MISFORSTOD Pelsavlerne havde misforstået formuleringen i brevet og troede der var tale om en sigtelse for dyremishandling jf. Dyreværnsloven.

Det har aldrig været meningen og Anima har derfor nu beklaget misforståelsen. Den fulde tekst for forliget kan ses i kassen til højre.

I forliget er der ingen penge mellem parterne.

-Forliget er en stor sejr, fordi dyreværns-organisationernes ytringsfrihed er intakt. Vi har stadig ret til at kalde minkavl for dyremishandling – for det synes vi jo det er, når man indespærrer vilde rovdyr i små bure”, siger Joh Vinding.

I Danmark alene har over 200 modevirksomheder en politik om ikke at bruge pels, og i en række europæiske lande er det blevet helt forbudt at opdrætte pelsdyr. Vi kan nu ufortrødent fortsætte vores arbejde for at hjælpe dyrene, der stadig lider på pelsfarmene.

FORLIGSTEKST "Parterne er enige om at forlige de verserende sager bestående af Højesteretssag nr. 65/213, sag ved Københavns Byret nr. 42B-106/2013 og sag ved Københavns Byret nr. 42B111/2013 på følgende vilkår: Joh Raasthøj Vinding og Foreningen Anima beklager udtalelserne i brev af 28. februar 2011 om: ”Nu er der kommet nye afsløringer fra danske minkfarme. Optagelserne viser, at selv toppen af de danske minkavlere er ansvarlige for grov mishandling… på 6 medlemmer i bestyrelsen i Kopenhagen Fur blev grusom dyremishandling afdækket”, der anerkendes som ubeføjede.

Hensigten var ikke at beskylde Midtjydsk Vildtfarm v/John Papsø, Tage Pedersen eller Vigen Mink v/ Knud Jørgen Vest for strafbare overtrædelser af dyreværnsloven."

Ex-landmænd taler ud:

‘Det er dyr Sådan stod der i den ene mail efter den anden, som landede i Animas indbakke, da vi efterlyste øjenvidner, der ville fortælle om deres oplevelser med dyrene i dansk landbrug.

Historierne vidner om en industri, der er blottet for empati og medfølelse, og hvor man kan kigge langt efter dyrevelfærd.

LANDBRUG

”For at få hende til at bakke, begyndte de at sparke hende i hovedet...

Hun skreg, fordi det gjorde ondt, men der var ingen medfølelse for hende. Det skulle bare gå stærkt,”

Lina Lind Christensen Redningschef

Dyrene i dansk landbrug har det godt. I hvert fald hvis man skal tro branchen selv, som har udråbt de danske landmænd til ’verdensmestre i dyrevelfærd’. En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at over halvdelen af de forbrugere, der går op i dyrevelfærd, vælger dansk, og at der i det hele taget er høj tillid til de danske landmænd, når det gælder varetagelsen af dyr.

Alligevel kan virkeligheden også vise et ganske andet billede. Inden for de senere år har store medier bragt historier om høns med ætsede fødder, grise med slagmærker efter stænger og kæder, og køer, der aldrig ser skyggen af en græsmark. Og spørger man dem, der har arbejdet i landbruget og set det med egne øjne, er det da også nogle ganske andre historier, de kan fortælle. Historier, der ligger milevidt fra et verdensmesterskab.

Da Anima for nylig efterlyste dyrevenner, der havde lyst til at fortælle om deres oplevelser med dansk landbrug, blev vores indbakke fyldt med historier, der viste eksempler på hvor galt det kan gå.

Fælles for dem alle var fortællinger om en kultur med vold, kulde og kynisme og hvor dyrene er reduceret til produktionsenheder.

I LORT TIL KNÆENE Karin var en af dem, der skrev til os.

Karin ville være landmand og fik derfor job som medhjælper hos en økologisk mælkeproducent. Økologi er et brand, der lover bedre dyrevelfærd, men det var ikke, hvad Karin oplevede. Næsten alle køerne havde brækkede haler, fordi landmanden vred halerne rundt, når de ikke gik hurtigt nok. For det skulle gå stærkt på gården. Så stærkt, at Karin en dag fik nok.

Den dag, da køerne skulle ind til aftenmalkning, havde en af køerne brækket et ben. Den havde svært ved at gå, men malkes skulle den, og det skulle gå stærkt, så den blev jaget ind sammen med de andre køer. Men koen gled og faldt på det glatte staldgulv og kunne ikke komme op igen. Og det mente landmanden ikke, der var tid til.

remishandling’ ”Han tændte fuldstændig af. Han begyndte at sparke den i yveret med sine store støvler, og han sparkede virkelig hårdt. Koen brølede af smerte, det var frygteligt. Det endte med, at den nærmest kravlede og gled hen ad gulvet på tre ben… Det var så forfærdeligt,” fortæller Karin med gråd i stemmen.

Karin sagde op samme dag og fandt efter noget tid job hos en anden landmand, der havde slagtekvæg. Men her var det ikke bedre. “Det handlede kun om penge, alt andet var ligegyldigt. Det var helt vildt deprimerende,” fortæller hun.

SLAG OG SPARK Camilla, der var i praktik hos en svineavler, fortæller også om lemfældig omgang med dyrenes velfærd. Når smågrisene skulle kastreres, blev der ikke skelnet så nøje mellem, om de fik smertelindring før eller efter, og halerne blev mere revet end klippet af med en alt for sløv skævbider. Vold var en naturlig del af hverdagen, for eksempel når en so skulle ud af en bås. ”For at få hende til at bakke, begyndte de at sparke hende i hovedet. Hvis det ikke gik stærkt nok, sparkede de lidt mere. Når hun så endelig var kommet ud og gik den rigtige vej, begyndte de at slå hende over ryggen med spader og plastikbakker og sparke hende i maven.

Hun skreg, fordi det gjorde ondt, men der var ingen medfølelse for hende. Det skulle bare gå stærkt,” siger Camilla, som

efter et par uger begyndte at græde hver dag, inden hun skulle på arbejde. Efter fire uger sagde hun op. ”Jeg tror desværre, det er meget normalt, at det er sådan, man gør. At man er helt kold, at det handler om penge. At dyrene bliver behandlet som ting, der ikke kan føle noget som helst. Det er sindssygt.

Jeg var så heldig, at jeg kunne gå min vej.

Den mulighed havde grisene ikke.”

EN FØLELSESKOLD INDUSTRI Desværre er Karins og Camillas historier ikke enestående. Når man dykker ned i fortællingerne om landbruget, tegner der sig et billede af en industri, hvor der skal være flere og flere dyr på mindre og mindre plads, og hvor der slet ikke bliver draget omsorg for det enkelte dyr.

Og ifølge Victoria, som henvendte sig til Anima efter et ophold på en landbrugsskole, starter det allerede under uddannelsen til landmand.

På landbrugsskolen oplevede hun undervisere, som var ligeglade med dyrene og behandlede dem som ”døde ting”. I grisestalden lå der døde smågrise hver dag, de levende blev kastreret uden bedøvelse. Der var slet ingen medfølelse.

“I dag tænker jeg, at hele definitionen på industri ikke kan indbefatte respekt for liv, for der skal produceres så meget som muligt, på så kort tid som muligt, for så lidt penge som muligt,” fortæller Victoria.

I 2014 offentliggjorde Fødevarestyrelsen tal der viste, at den havde registreret 450 grise med slagmærker i kontrollen på slagterier.

Grisene var blevet slået med værktøj.

Ifølge Fødevarestyrelsen er det frustrerede landmænd der slår, når de bliver irriterede på dyrene.

Efterfølgende udtalte Danish Crown: “Der er stadig problemer med slagmærker på svin transporteret til slagterierne.”

Karin, Camilla og Victoria ville være landmænd og dyrepassere, fordi de elsker dyr. I dag har de alle tre fundet andre veje, for kærligheden til dyr og det moderne industrilandbrug kan ikke forenes. ”Der bliver nødt til at ske noget, inden det bliver endnu værre. Landbruget er så meget på vej i den gale retning, som det overhovedet kan komme. Man tænker måske ikke på det, når man står ved køledisken, men vi bliver nødt til at tænke på, at det faktisk er levende væsner. Det er dyremishandling, det, der foregår i landbruget. Det er det virkelig,” slutter Karin.

ØJENVIDNER FRA LANDBRUGET Da Anima efterlyste dyrevenner, der ville fortælle om deres oplevelser med dansk landbrug, fik vi mange henvendelser. På anima.dk/minhistorie kan du læse fire af de historier, vi fik, i deres fulde længde. Du kan møde: Camilla Pedersen, Jylland. Var i fire ugers praktik hos en svineavler. Her skulle hun efterfølgende have været i lære, men måtte opgive på grund af den måde, dyrene blev behandlet på.

Victoria Mortensen, Sjælland. Var fire uger på en landbrugsskole, hvor hun var med til at passe grise og køer.

Karin Lorentsen, Jylland.

Har arbejdet hos en økologisk mælkeproducent, hos en opdrætter af slagtekvæg og hos en svineavler. Karin er et opdigtet navn, da hun af hensyn til naboer og bekendte har ønsket at være anonym. Anima kender hendes rigtige navn.

Anders Elkær Jensen, Fyn. Anders sagde ja til at hjælpe med at flytte nogle burhøns på Fyn. Hans oplevelser med den hårde behandling gjorde at da han blev spurgt anden gang, sagde han nej tak.

KAMPEN OM HUNDENE

KINA

- Jeg kan koge dig en stor portion hundekød, råber de handlende på et travlt marked i byen Yulin i Kina. Råbene er ment som provokationer mod de kinesiske aktivister, der er mødt op for at protestere mod byens årlige hundekødsfestival.

Og det viser at sælgerne er pressede. For over boden med hundekød er salgsskiltet tapet til. Ordet hundekød er fjernet efter myndighedernes ordre. De ønsker ikke kritik af byen.

Kunder er der heller ikke mange af og under festivalen styrtdykker prisen på hundekød. Tusindvis af hunde bliver reddet fra slagtning.

Yulin er i dag blevet symbolet på kampen om at redde hunde og katte fra ekstremt brutal behandling Ewelina Solgaard på markeder i Kina.

Kampagneleder Animals Asia er en af de organisationer, der arbejder for at stoppe festivalen sammen med Anima i 2015.

De fleste hundekødsfarme, som fandtes i Kina er lukket nu. Det er et stort fremskridt, men betyder desværre, at flere dyr bliver stjålet fra deres hjem.

Hundekød er til fare for menneskers sundhed. De fleste hunde bliver stjålet på gaden og slagtes i ulovlige og skjulte slagterier. Faktisk kan det ofte ikke økonomisk set betale sig at opdrætte hundene til slagtning, og derfor fungerer industrien på et meget lyssky grundlag.

- Det er faktisk også farligt for mennesker, når de forsøger at skyde hundene med bedøvende pile eller gift. Nogle rammer sig selv og rester af de farlige stoffer findes stadig i kødet.

- At spise hunde kan næsten sidestilles med at købe hælervarer, for alle hundene er stjålet, forklarer Animals Asias leder Deng Yidan.

KINA | YULIN Hvert år stjæles tusinder af kæledyr.

De ender deres liv i diskene ved Yulins hundekødsmarkeder.

MED LIVET PÅ LINJEN I takt med at der er blevet rejst international kritik og folk har set billederne af de brutale nedslagtninger har myndighederne i Kina strammet grebet om industrien. Men den findes stadig. Hundekødsindustrien er dog blevet tvunget til at udføre sine aktiviteter i det skjulte, fordi stadigt flere kinesere slutter sig til kampen for dyrene.

Da dyrevenner opdager et skjult lager fyldt med stjålne hunde i Zhengzhou i Henanprovinsen starter en voldsom konflikt mellem dyrevenner og hundehandlere. Politiet bliver hurtigt kontaktet og en kæde af aktive bliver tilkaldt fra landets andre store byer. For at forhindre, at dyrene bliver transporteret videre lægger en mand sig foran lastbilen.

Han vil forhindre den fra at køre ud på vejene, hvor hundene vil blive fragtet langt uden at modtage vand eller mad. Gennem al slags vejr helt uden en tanke for deres lidelse og frustration. Når først transporten starter er hvert enkelt dyrs liv reduceret til profit for en kynisk industri.

I burene på lastbilens lad er hunde stuvet tæt sammen. Under dens presseninger kan aktivisterne høre en halvkvalt piben og gøen. De stiller sig foran bilen og forhindrer chaufføren i at køre sin dyrebare last ud på landevejen. Selvom chaufføren råber til manden der ligger på vejen at han skal flytte sig for ikke at blive kørt over, viger han ikke en tomme. Til sidst kan mange af hundene reddes til nye hjem. Fra at være fuldstændig uhørt sker

Yulins hundekødsfestival er den største af sin slags og tiltrækker tusindvis af besøgende.

200.000 underskrifter. Efter kort tid var de vokset til en million støtter. Det var en historisk tilkendegivelse fra det kinesiske folk. Med det massive pres er det nu lykkedes at forslaget officielt kommer på parlamentets dagsorden.

Politikerne er dog ikke alene optaget af dyrenes velfærd, men også af Kinas omdømme i udlandet, hvor stadigt flere har set de forfærdelige billeder af tætpakkede lastbiler med hunde på vej til slagtning.

Der er stadig lang vej til et forbud mod hunde- og kattekød kan blive gennemført.

Men for blot få år siden ville en sådan debat have været utænkelig i Kina. Derfor er forslaget i sig selv en sejr og viser, at vi skal fortsætte vores kamp.

denne type fantastiske redningsaktioner nu oftere og oftere.

- Vi ser lige nu et voldsomt holdningsskift i befolkningen. Det er en ny generation af kinesere der ser dyr som levende væsner, som fortjener respekt og beskyttelse, der fører an. De gør det ved at protestere på gaderne, redde hunde på lastbiler og sprede deres budskab via de kinesiske sociale medier som Weibo. Det er i disse unge menneskers hænder dyrenes håb ligger - og håbet vokser hele tiden, siger Animas direktør Joh Vinding I en anden provins hjælpes politi og 40 dyrevenner om at stoppe en bande kattehandlere. De havde fanget over 1000 katte i bure for at sælge deres kød. Kynisk nok havde de valgt byen Dalia, fordi den havde et program der sørgede for at

fritlevende katte blev fodret. På den måde kunne de vide, at kattene var sunde og raske.

Men deres grådighed og kynisme kom til at koste dem, da politiet anholdt 11 medlemmer af banden, der nu kan se frem til at blive straffet hårdt, mens dyrene fik deres frihed tilbage.

1 MILLION UNDERSKRIFTER STØTTER HISTORISK FORSLAG For at lægge pres på de kinesiske politikere har Anima og mange andre indsamlet underskrifter. Den magtfulde forretningsmand Zheng XiaoHe stillede for nyligt et forslag, der vil forbyde hundeog kattekødsindustrien i landet. Det har tidligere været diskuteret af de kinesiske politikere, men blev så lagt i skuffen. På den første dag forslaget blev stillet fik det

LAD OS STOPPE YULIN 2015 Hundekødsfestivalen i Yulin er på mange måder blevet symbolet på selve kampen om al slagtning af hunde og katte for deres kød. Intet sted bliver den barbariske virkelighed for hvordan dyrene behandles mere åbenlys, end når 10.000 hunde i løbet af få dage slagtes, som led i en tradition, der for længst burde være afskaffet.

- Vi kan allerede se, at det arbejde vi har gjort bærer frugt, men vi er langtfra færdige. Det bliver vigtigt at give så meget opbakning vi kan, til lokale kinesiske kræfter og stadig sørge for, at Kina ved, at landets omdømme tager skade hver eneste gang resten af verden ser forfærdelige billeder af mishandlede hunde og katte, slutter Joh Vinding.

3 LETTE MÅDER AT HJÆLPE HUNDENE Gode kræfter verden over arbejder netop nu for at stoppe de grusomme drab. Anima koordinerer den danske indsats for at redde hundene.

1) Skriv under på vores underskriftindsamling på anima.dk/kinashunde 2) Del underskriftindsamlingen på Facebook 3) Følg Anima på Facebook for kampagne updates

Superstjerne Chris MacDonald præsenterer:

Ingredienser (4 pers) • • • • • • • • • •

3 dl hel quinoa 5 dl vand ca. 500 g broccoli 60 g mandler 1 spsk. kokosfedt – kokosolie 2 fed hvidløg 1 spsk. karry 1 dl grøntsagsboullion ½ citron salt og peber

Skyl quinoaen i koldt vand og dryp den af. Kom den i vand og bring det i kog. Kog det under låg ved svag varme i ca. 10 minutter til frøene åbner sig, og små ringe bliver synlige. Lad den trække 10 minutter.

Rør, mens karryen syder og bliver brændt af. Skær broccolistokken i små stave og blomsten i små buketter. Kom broccolien på panden. Rør, mens den steger ca. 5 minutter. Smag til med salt.

Hak mandlerne groft på et skærebræt.

Rist mandlerne på en pande ved middelvarme uden fedtstof, indtil de er lysebrune. Hæld dem i en skål.

Hæld quinoa på panden og smag retten til med citronsaft, salt og peber.

Hæld kokosfedt på panden, pres hvidløget ud på panden og kom karry på.

PS: Denne opskrift kan varieres med stort set alle andre grøntsager og er en super god ret, hvis du skal ha’ ryddet op i dine grøntsagsrester i køleskabet.

TIP! Quinoa er en fantastisk kilde til protein og er rig på Bog E-vitamin, jern og kalcium.

Spis den så tit du kan slippe afsted med det. Den smager skønt både kold og varm.

Ny bog giver grøn inspiration INKLUSIV deltagernes egne favorit vegetaropskrifter

Mød Chris MacDonald, Ole Henriksen, Sys Bjerre, Bjørn Lomborg, Mads Bo,

Opskriften er hentet fra bogen Go Green, der fortæller om 9 kendte danskere, som lever helt eller delvist uden kød. I bogen fortæller de deres personlige historier og giver samtidig deres bedste opskrifter og inspiration. Blandt de kendte er Chris MacDonald, Ole Henriksen, Sys Bjerre og michelin-kokken Rasmus Kofoed.