BAG PELSINDUSTRIENS
FACADE - en folder om dyrene i pelsindustrien -
MANGE TAK FORDI DU LÆSER DENNE FOLDER
DENNE FOLDER BRUGER IKKE
SKRÆMMEBILLEDER
Nogle tror, at pelsdyr lever et lykkeligt liv og får en smertefri død, inden de ender som modetøj. Men i virkeligheden fratages dyrene deres frihed og muligheden for at udleve deres naturlige adfærd. De tvinges i stedet til at tilbringe hele deres liv spærret inde i et bur. Flere og flere stiller spørgsmål ved de forhold, som millioner af pelsdyr lever under på pelsfarme. Mange spørger sig selv, om vi har ret til at indespærre dyr, som er levende, sansende og hjælpeløse? Om vi har ret til at udsætte dem for et lidelsesfuldt liv kun for senere at tage livet fra dem? Og om vi har ret til at gøre det for forfængelighedens skyld? For stadig flere bliver svaret NEJ! Du kan gøre en forskel for verdens pelsdyr. Giv din viden eller din folder videre. Hjælp os med at stoppe dyremishandlingen og spred kendskabet til pelsindustrien og de millioner af dyr, der hvert år må lade livet i modens navn.
ADVARSEL INGEN AF BILLEDERNE I DENNE FOLDER ER SKRÆMMEBILLEDER, ENKELTSTÅENDE TILFÆLDE
Thorbjørn Schiønning Kommunikationschef
ELLER BRODNE KAR – MEN VISER DE GENERELLE PROBLEMER I PELSINDUSTRIEN. ALLIGEVEL VIL VI ADVARE OM, AT DU KAN MØDE STÆRKE BILLEDER I DENNE FOLDER.
FORBUD MOD PELSAVL Stadig flere lande i Europa forbyder pelsdyravl. Danmark er blandt verdens største producenter. Alligevel har vi indført et delvist forbud. England var det første land, der satte en stopper for pelsdyrenes lidelser med et forbud mod pelsdyravl i år 20001. Siden da er det gået stærkt, og listen over forbud er blevet lang. EUROPA SIGER NEJ TIL PELSFARME Lande forbyder pelsdyravl af to årsager. Mange lande erkender, at det ikke er muligt at skabe acceptable forhold på pelsfarmene. Fordi dyrene stadig er vilde er det umuligt at opdrætte dem på en måde, der opfylder deres behov i fangenskab. Derfor indføres forbud mod pelsavl for at sikre dyrevelfærden.
Samtidig indfører landene forbud af etiske årsager. Mange mener, at det er uetisk at dræbe dyr alene for deres pels, når der findes så mange alternativer.
“
“ Det er ikke etisk forsvarligt at dræbe dyr alene for deres pels
RÆVEAVL – FORBUDT I DANMARK I Danmark fastslog Dyreetisk Råd, at rævefarme var uetiske, da dyrene ikke kunne udleve deres naturlige adfærd i de små bure2. I 2009 valgte Folketinget at forbyde farmene. De udfases nu og der er blevet trukket en streg i sandet, der vil sætte en stopper for mange dyrs lidelser.
M
R
L
K
O A B
S
P
MINKFARME HAR SAMME PROBLEMER Problemerne på danske minkfarme og de forbudte rævefarme er stort set identiske. Selvom mange danskere er imod minkavl er det endnu ikke forbudt.
C Q
E
D
F G KILDER: Find alle kildehenvisninger her: anima.dk/kilder
H N
Forbudt / umuliggjort
A: England B: Holland C: Tyskland D: Schweiz E: Østrig F: Slovenien G: Kroatien H: BosnienHercegovina I: Serbien J: Bulgarien
Delvist forbudt
K: Danmark L: Sverige
I J
Fremskreden debat
M: Norge N: Italien O: Irland P: Belgien Q: Luxembourg R: Estland S: Polen
VILDE DYR I SMÅ BURE
PROBLEMER I PELSINDUSTRIEN
Mink og ræve lever under forhold, der er langt fra deres natur. Forholdene frustrerer og skader dyrene. VÆRST FOR DEN SVAGE I Danmark avles der årligt 14 millioner mink på pelsfarme. Mink lever to og to i et lille bur, der kun er 30 cm bredt3. Da mink i naturen lever alene, er det stressende for dem at leve så tæt. Det resulterer ofte i slåskampe, og mange dyr får voldsomme bidskader4. Det svageste dyr har ingen mulighed for at flygte. Skaderne kan være alt fra store blodige sår til afbidte lemmer, som i de værste tilfælde kan have døden til følge. AFHÆNGIG AF VAND Minken er en nysgerrig svømmer, der
jager både på land og i vand5. Den har svømmehud mellem sine tæer og svømmer både for at fange fisk og for fornøjelsens skyld. Minken svømmer også om vinteren. INSTINKTER KAN IKKE AVLES BORT I fangenskab tilbydes mink ikke svømmevand, selvom de i naturen lever tæt ved vandområder. Flere studier har dog vist, at behovet for både at svømme og jage stadig er stærkt hos minken6. Forholdene er så unaturlige, at mink udvikler tvangsadfærd og gentager de samme bevægelser om og om igen7.
Ofte vandrer de hvileløst rundt i frustration over ikke at have noget at lave. De bider i buret, eller i deres egen pels, fordi de trange forhold gør dem frustrerede. Selvom mink fødes i fangenskab, har de stadig deres naturlige instinkter og behov, som ikke kan ”avles væk” på en pelsfarm8. RÆVE LIDER OGSÅ Ræve lider på samme måde som mink. Deres naturlige instinkter som at strejfe, grave og leve i familiegrupper kan ikke opfyldes i de små bure på 1m2. Problemerne er så massive, at Danmark har forbudt rævefarme af etiske årsager.
1
BIDSÅR ER ALMINDELIGE PÅ MINKFARME
Ifølge pelsdyravlernes egen håndbog, er bidsår et af de mest almindelige problemer. Dyrene får store blodige sår.
2
AFBIDTE LEMMER
Bidsår kan være så voldsomme, at nogle dyr får bidt ben, hale eller ører af. Dette er også almindeligt. Ræven på billedet mangler et ben.
SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ DYRENES LIV I NATUREN OG PÅ PELSFARMEN
MINKENS LIV I NATUREN
MINKENS LIV PÅ FARMEN
Mink holder territorier på 2-3 km
Et minkbur er blot 0,25m2 - mindre end en avis
Mink klatrer, graver og udforsker konstant
I buret har minken blot en hylde og et plastikrør
Minken lever alene
Mink tvinges til at leve i grupper
Mink er afhængige af at leve tæt ved vand
Ingen mink har svømmevand
RÆVENS LIV I NATUREN
3 KANNIBALISME Kannibalisme er et udbredt problem i pelsindustrien. Dyrene lever under så stressende forhold at de ofte dræber og spiser deres eget afkom.
4
HELE LIVET I NØGNE BURE
Dyrene må hele livet gå på trådnet i et lille bur. De kan aldrig grave eller klatre som i naturen.
RÆVENS LIV PÅ FARMEN
Ræven strejfer over store afstande
Rævens bur på 1 m2 er mindre end dens jordhule
Ræven graver huler med lange tunnelsystemer
I frustration kradser ræven konstant i burets trådnet
Ræven lever og opfostrer unger i familiegrupper
Ræven æder sommetider sine unger i frustration
Ræven kan blive op til 10 år
Ræven dræbes efter 8-9 måneder
5 SVAGE DYR KAN IKKE SLIPPE VÆK Når et dyr bliver overfaldet har det ingen steder at flygte hen. Derfor bliver skader værre.
6
MANGE DØR I BURENE
Selvom de slagtes mens de stadig er unger, overlever mange dyr ikke så længe. Denne ræveunge er død af de dårlige forhold på farmen.
DØDEN PÅ FARMEN
Mink sover desværre ikke bare stille ind...
Mink dræbes i en kasse med CO2. Døden er pinefuld, da gassen kvæler minken. Ræve dræbes med elektrisk stød, der fremkalder samme smerter som et hjerteanfald. Først trænges minken op i en krog, hvor den ikke kan flygte. Farmeren griber minken med en tyk handske, da den skræmte mink ofte bider fra sig i selvforsvar. Minken hives ud af buret og smides i en kasse, hvor den bliver kvalt ved gasning med CO2. Undersøgelser har vist, at minkene kæmper længe imod gassen, hvilket gør døden meget pinefuld11. Ræve bliver ofte dræbt ved brug af elektricitet. Når ræven er trængt op i en af
1 Ræven gribes med en nakketang og trækkes ud af buret
2
e rod t k ele ind i n E res s fø ven ræ tarm e end
burets kroge, fanger farmeren den i dens nakkeskind, så ræven ikke kan undslippe. Elektroder fastgøres i rævens mund og endetarm. Så tændes der for strømmen. Dette fremkalder samme smerter som et hjerteanfald og ræven mærker smerten, mens den endnu er i live. Til sidst giver dens hjerte op.
forbudt, fordi det er de billigste metoder for industrien11.
EU-kommissionen anerkender, at dyrene lider en utrolig smertefuld død ved brug af disse metoder. Alligevel er de ikke
Både rævens og minkens hvalpe bliver taget fra moderen og dræbt, inden de er fyldt et år.
Det er ikke alle dyrene, der pelses, når vinteren nærmer sig. De dyr farmeren mener har den flotteste pels, bliver brugt til avl. Sommetider lever pelsdyrene i op til 6 år på pelsfarmene, før de bliver pelset.
1 MINKEN TRÆNGES OP I EN KROG Farmeren trænger minken op i et af burets hjørner, hvor den ikke kan flygte.
2
DEN TRÆKKES UD AF BURET
Selvom minken forsøger at holde sig fast, flår farmeren det forvirrede dyr fri af trådburet.
Sådan dør en
burræv
s inge v t ode mund r t k s ele En ræven i 3 ind
4
Strø m slutt men es t il
3 DEN KASTES I GASBOKSEN Inden minken når at orientere sig, bliver den hurtigt slynget ned i kassen med CO2.
5 DE DØDE KROPPE STABLES Minkenes døde kroppe lægges til afkøling, da de endnu er varme, inden pelsen skal flåes af.
4
GASSEN KVÆLER MINKEN
Minken kæmper til det sidste. Den holder vejret og kæmper imod gassen til den kvæles.
6
KROPPENE SKAFFES AF VEJEN
De mange tusinder af døde, nøgne kroppe skaffes nu af vejen og pelsavlerne påbegynder en ny sæson.
FÆLDEFANGST - EN GRUFULD DØD Hvert år fanges der ca. 10 millioner vilde dyr i naturen. Mange arter er i dag blevet udryddet i jagten på sjældne og populære pelse til designere. Rævesakse er de mest anvendte og brutale fælder. Dyrene fastholdes af saksens skarpe takker, indtil fælderne bliver tjekket af jægere. Rævesaksen forhindrer enhver flugt med sit greb. Nogle dyr går i panik og bliver så frustrerede, at de angriber fælden eller bider deres egne lemmer af, i et forsøg på at undslippe. Mange dyr får store skader.12 Skaderne kan være alt fra brækkede knogler og tænder til overrevne sener. Herefter dræbes de ved kvælning eller skud.
ET LANGT MARERIDT De fleste steder i verden skal fælder tjekkes en gang i døgnet. Men i virkeligheden sker det sjældnere13. Dyrene risikerer derfor ofte at lide i flere dage, mens de bare venter på at dø. Uden mad, uden vand og i smerte. Dyr føler smerte, frustration, angst og ensomhed præcis ligesom os. Alligevel bliver dette faktum ofte ignoreret. Mange andre dyr såsom hunde, katte og fugle risikerer også at gå i fælderne. Pels-industrien betragter disse dyr som skrald, da deres pels ikke kan bruges til mode. Flere fælder er ulovlige at bruge i Danmark.
HUN HAR NU
TO MULIGHEDER
Men hvert år bliver der importeret pelse for millioner, fra dyr som er blevet fanget i de selvsamme fælder. HUMANE FÆLDER? Nogle hævder at man i dag bruger humane fælder. Men kriterierne for ”humane fælder” er værdiløse. Reglerne tillader f.eks. at op til 20% af dyrene må ”bide sig selv til svære skader”, få ”knoglebrud” eller ”løsrive sener eller ledbånd”14. Andre regler bestemmer, hvor længe dyrene må lide i fælderne. Problemet er her, at mange dyr lider meget længere end kriterierne foreskriver, da de ikke altid går i fælden på den måde det var planlagt.
A
VENT PÅ
B
GNAV BENET AF
JÆGEREN
HVAD VILLE DU VÆLGE?
DYREVELFÆRD I KINA Hunde og kattepels er blevet forbudt i Europa. Men i Asien bliver pelsen farvet så den kan sælges videre til bl.a. Danmark under falske navne. Kina er i dag verdens største pelsproducent. Det meste pels i danske butikker stammer fra Kina, særligt pelskraver. I Kina opdrætter man hunde i den nordlige del af landet, hvor klimaet er koldest, for at deres pels skal blive tyk inden pelsningen. Hunde og katte, der strejfer om på gaden, bliver også indfanget. Det er derfor ikke ualmindeligt, at kæledyr også ender som ofre for pelsindustrien15.
ULOVLIG PELS I DANMARK Dyrene pelses i Kina, men ender ofte i Europa. Da det er forbudt at importere hunde- og kattepels i Danmark, bliver pelsen solgt under falske navne som ’Asiatisk ulv’, ’Kanin’ eller ’Gou-pee’. Når pelsen farves og skæres ud, er det næsten umuligt at se, hvilke dyr pelsen stammer fra. Det er derfor nemt at forfalske navnet på pelsen og sælge den til Europa. Selv små pelsdetaljer på legetøj har vist sig at stamme fra hunde og katte15.
1
2
3
4
5
6
INGEN DYREVÆRNSLOV I Kina er der ingen dyreværnslov. Dette betyder, at der hverken er regler eller love omkring, hvordan man skal opdrætte eller behandle dyr. Når dyrene skal pelses, er der ingen krav om bedøvelse eller smertedækning. Mange dyr bliver derfor pelset, mens de stadig er ved fuld bevidsthed og har store smerter16.
DYR I KINA FLÅES OFTE LEVENDE 1. En mårhund afventer sin skæbne i et lille bur. 2. En kinesisk pelsavler griber fat om dens nakke med en fikseringstang, så mårhunden ikke kan flygte. 3. Pelsavleren slår mårhundens hoved mod jorden, for at den ikke skal gøre modstand under pelsningen.
4. Nogle mister bevidstheden, mens andre har store smerter. 5. Pelsavleren klynger mårhunden op. Skærer hul ved lysken og pelser den på åben gade. 6. De blodige kroppe stables i bunker. De der overlever pelsningen dør nu af blodtab i ubeskrivelig smerte.
PELS ER IKKE GRØNT Selvom pelse markedsføres som naturprodukter, forurener de i virkeligheden meget. Pelsbranchen har i mange år hævdet, at pels er miljøvenligt. Virkeligheden er dog en ganske anden. De fleste pelsdyr er rovdyr. Derfor producerer de gødning, der indeholder store mængder kvælstoffer, som er meget forurenende for vores natur. PELS ER IKKE MILJØVENLIGT I 2003 fastslog Miljøstyrelsen, at danske minkfarme belaster miljøet med lige så mange næringsstoffer som en halv million mennesker17. Dette er mere end samtlige indbyggere i en by som Århus. Minkfarme forurener derfor mere per dyreenhed end nogen anden form for animalsk produktion. VILDLEDENDE MARKEDSFØRING Forbrugermyndigheder i England, Holland, Finland, Italien og Danmark har forbudt pelsindustrien, at reklamere for pels som økologisk.
Den hollandske reklamemyndighed skrev følgende: “Tager man måden pelsen produceres på i betragtning - ved hjælp af fældefangst (ofte med rævesaks), pelsfarme, og som restprodukter fra industrielt husdyrhold- kan det ikke hævdes, at pels er økologisk. Ifølge vores vurdering har pels intet at gøre med det naturlige forhold der er mellem dyr og deres miljø. Bearbejdningen af pelsprodukterne kan heller ikke kaldes økologisk eller miljøvenlig, da der bruges stoffer, som er miljøskadelige. Ifølge vor vurdering prøver de tiltalte på en uacceptabel måde at drage fordel af den øgede bevidsthed omkring miljøspørgsmålet.18”
PELSFARME - EN TRUSSEL FOR NATUREN Da minkenes foder bl.a. består af kød og fiskerester har deres afføring en stor ammoniakfordampning. Dette betyder at en vis procentdel af deres afføring er en giftig og ætsende gasart som er skadelig for både dyr og planter. En dyreenhed bestående af mink udleder næsten 3 gange så meget ammoniak, som en dyreenhed med grise17. GIFTIG PELS Pels garves med stærke kemikalier, som ofte stadig findes i de pelse, som sælges i butikkerne. Kemikalieresterne kan være alt fra formaldehyd til krom og phenoler, der kan virke kræftfremkaldende eller give allergier og gøre det sværere for kvinder at blive gravide19.
MINK ER DANMARKS MEST FORURENENDE HUSDYR 12%
31%
Mink sviner mere end svin og udleder næsten 3 gange så meget ammoniak
MILJØVENLIG PELS FINDES IKKE!
MYTER OM PELS Er det okay at gå med pels, hvis dyrene har haft et godt liv? Er det alle dyr, som mishandles? Og kan man ikke bruge pels fra kødproduktionen? Nogle mener, at det er okay at gå med pels, så længde den stammer fra dyr, som har levet et godt liv. Men hvad karakteriserer et godt liv? Og kan det opleves bag tremmer i et lille bur?
pådrager sig i ren frustration over deres tilværelse. Det kan ikke længere holdes hemmeligt, hvordan millioner af dyr lever, uden mulighed for at opfylde selv deres mest basale behov.
Det vigtigste for pelsindustrien er, at forbrugerne ikke tvivler på deres forretning. Derfor satser de på at fremstille pels som en stilfuld mode. Mange mennesker har dog set, hvordan dyrene lever i trange trådbure på pelsfarme. Mange har fået kendskab til dyrenes tvangsadfærd, apati og selvdestruktive tendenser, som de
Pelsdyr der opdrættes på pelsfarme, er alle blevet frarøvet retten til et liv i naturen. Selvom dyrene fødes i fangenskab, har de samme instinkter som de dyr, der fanges i det fri. De har samme behov, og vil derfor aldrig kunne tilpasse sig de unaturlige forhold og livet i et lille bur.
Men...tjener pelsindustrien ikke mange penge til Danmark og os allesammen?
Men...kan man ikke se på den flotte pels at dyrene har haft det godt?
De er vilde dyr, der aldrig bliver tamme og derfor vil de aldrig kunne leve et acceptabelt liv i fangenskab. Kigger man bag industriens reklamekampagner viser det sig hurtigt, at mange af de argumenter, der bruges til at retfærdiggøre brug af pels ikke tåler et kritisk eftersyn. Til højre kan du se 4 af de mest almindelige argumenter for pelsdyravl og vores svar på dem.
JO, DE TJENER PENGE, MEN...
JO, DERES PELS ER SMUK, MEN...
Uanset hvor stor gevinst, så er det forkert at tjene penge på at dyr pines og plages. Men indtjeningen i pelsbranchen er faktisk enormt svingende og ofte taber avlerne penge på deres avl. Pelsavlerne overdriver tit den gavn de gør. F.eks. sagde de, at 20.000 arbejder i branchen. Men det virkelige tal er højst 6000. De penge som tjenes i erhvervet gavner kun en lille gruppe, hvis selskaber typisk betaler meget lidt i skat. Derfor får samfundet mindre gavn af industrien end mange tror.
Selv om pelsen er blank, skyldes det ikke en høj velfærd. Mink fodres med en blanding af korn, fisk og slagteriaffald, der er afgørende for pelsens udseende. Når det bliver efterår, øges mængden af kulhydrater i minkens foder. Dette gør pelsen blank og tyk. Så snart minken får sin vinterpels dræbes den. Man kan derfor sagtens opnå en høj pelskvalitet til trods for en ringe velfærd.
Men...vi bruger jo også andre dyr - fx til kød og lædersko?
Men...vi har jo altid brugt pels er det ikke helt naturligt?
JO, DET GØR NOGEN, MEN...
JO, VI HAR BRUGT PELS, MEN...
Ja, det er sandt at læder også stammer fra dyr. Men læder er et biprodukt fra kødindustrien og så længe folk spiser kød, vil der altid være tusinder af skind, der enten kan bruges til læder, eller smides bort. Pelsdyr opdrættes derimod for værdien af deres pels. Hvis ingen ville købe pelsen, ville man ikke længere opdrætte pelsdyr. Dyrevelfærden i pelsindustrien kan desuden aldrig blive god, fordi dyrene ikke egner sig til landbrug.
Ja, vi har brugt pels i mange år, men i dag findes der mange syntetiske alternativer til pels, der både ligner rigtig pels og som er ligeså varmt. Det er dårligt for miljøet og tvinger tusinder af pelsdyr til et elendigt liv og en grusom død – helt unødvendigt. Engang gik mennesket med pels for at holde varmen, senere for at være med på moden og i dag, fordi det er en dårlig vane.
ANIMAS RESULTATER Selvom Anima kun har eksisteret siden år 2000, har vi på kort tid opnået mange store resultater for dyrene. Anima arbejder aktivt ud fra den simple filosofi, at dyr har grundlæggende rettigheder, bl.a. retten til ikke at blive udsat for unødvendig smerte. Vores hovedfokus er på dyr i industrilandbruget og pelsindustrien, da det er her flest dyr bliver udsat for mest lidelse. TALER HVOR ANDRE TIER Alt for mange har ingen anelse om, hvad dyr bliver udsat for og de industrier som tjener penge på at behandle dyr dårligt, ønsker ikke at vise det sande billede. Faktisk gør de alt for at dække over de dårlige forhold gennem vildledende reklamer og mærkning. Anima fortæller sandheden, og sikre at mishandlingen stopper.
ANIMA GÅR HELE VEJEN Alle kampagner, som Anima har startet, er blevet vundet, fordi vi ikke giver op. Ligegyldigt hvor længe det tager at nå i mål. Med hvert nyt medlem og hver ny frivillig bliver vi kun stærkere. Vi arbejder altid med fredelige metoder og sikrer ved hårdt arbejde konkrete fremskridt for dyrene.
HVAD KAN DU GØRE? I Danmark er vi mange, der gerne vil hjælpe dyrene. Men der er også mange, der ikke helt ved hvordan. Den bedste og mest effektive måde at hjælpe verdens mange pelsdyr, er ved at sige nej til at købe eller gå med pels. Hver gang en person beslutter sig for ikke at bruge pels, redder det dyrenes liv.
Alle kampagner, som Anima har startet er blevet vundet, fordi vi ikke giver op.
Du kan også kontakte de tøjbutikker du handler i og høre om de har en pelsfri politik. Du kan også tale med de politikere du stemmer på og fortælle, at et forbud mod pelsdyravl er en hjertesag for dig.
“
PELSFRI MODE Siden 2001 har vi arbejdet med kampagnen ”Pelsfri Mode”. Størstedelen af den pels, som sælges i verden, er ofte mindre detaljer som f.eks. kraver, udsmykning og lignende. Kampagnen fokuserer derfor på at overbevise modekæder til at indføre en pelsfri politik. Den 16/9 2013 talte listen 160 pelsfri mærker. Sammenlagt ville disse modekæder have brugt over 1,5 millioner dyr til pelsdetaljer.
HUNDE- OG KATTEPELS FORBUDT I 2001 kortlagde Anima handlen med hunde- og kattepels i Danmark. Vores dokumentation, bl.a. med skjult kamera, fik politikerne til at reagere. Der blev samlet over 250.000 underskrifter for et forbud mod handlen i Danmark. Disse blev behandlet i Folketinget og i 2003 blev det forbudt både at sælge og importere hunde- og kattepels i Danmark. I 2006 fulgte EU trop med et forbud i hele Europa.
PELSPROTESTER Anima bliver ofte gjort opmærksom på forhandlere, der sælger og bruger pels i deres kollektioner. Vi sender forhandlerne materiale om dyrenes forhold og opfordrer dem til en pelsfri politik. Nogle vælger at se bort fra dyrenes lidelser og beholder pels i deres sortiment. Men Anima lader ikke dyrene i stikken. Vi går på gaden med pelsprotester og foldere og informerer om modekædernes beslutning.
FARVEL TIL RÆVEFARME Anima har gennem årelangt kampagnearbejde haft stor fokus på de danske rævefarme og har flere gange mødt modstand. Vi har afholdt store protester og har ofte fået skabt stor debat i medierne. Der var mange forhindringer i det hårde arbejde med at overbevise landets politikere. Pelsavlerne kæmpede en desperat kamp for at få lov til at holde dyrene i bur, men til sidst lykkedes det. Politikerne blev overbevist og ræveavl blev forbudt i 2009.
VÆLG PELSFRI MODE “Jeg synes, vi skylder dyrene og vores egen samvittighed i det mindste at sætte os ind i de bestialske detaljer, der er omkring pelsavl, da ingen med hjerne og hjerte på rette sted må synes det er en dødssyg pels værd at lade disse stakkels dyr gennemgå et så trøstesløst livsforløb efterfulgt af en så uhyggelig slutning.” - Helena Christensen