Dyrenes Stemme 21.3

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

VINTER 2021, ÅRG. 21 #3

HUNDEKØD:

HUNDEKØD ER PÅ VEJ UD

PELS:

MINKEN ER FREDET ENDNU ET ÅR ANIMA INTERNATIONAL:

NY DYREVÆRNSLOV I UKRAINE

INDHOLD

4

HUNDEKØD

HUNDEKØD ER PÅ VEJ UD

4

6

PELS

MINKEN FREDET ENDNU ET ÅR

8

ANIMA INTERNATIONAL NY DYREVÆRNSLOV I UKRAINE

10

TURISME

NYT DØDSFALD I DELFINARIE

12

DYRERETTIGHEDER DYRENE OMKRING OS

16

HØNS

EN VERDEN TIL FORSKEL

18

BOGOMTALE

TIL ALLE BURE ER TOMME

6

19

FAMILIEDYR

FLERE MÆRKER KATTEN 2

DYRENES STEMME, VINTER 2021

INDHOLD • LEDER

Hvad forventer vi os?

Få ting er vigtigere end, hvad vi forventer os af hinanden. Det har jeg tænkt en del over i den seneste tid, fordi jeg simpelthen blev så skuffet over udmeldingen fra Coop, da vi bad dem droppe turbokyllinger, som de fleste af danskerne efterhånden ved, har haft elendige liv.

Ser vi det lidt fra oven, så hænger verden kun sammen, fordi vi har en opfattelse af, at vi kan stole på hinanden og regne med, hvad andre vil gøre. Men forventninger kan også låse os fast i fordomme og fasttømrede forestillinger. Har man en forventning om, at det er farligt at hilse på en hund, så kan man også blive bange, selvom den ikke er et frådende monster, men faktisk bare vil hilse venligt på en. Forventningen skaber simpelthen vores opfattelse af virkeligheden.

Psykologen Robert Rosenthal lavede engang et forsøg, hvor han viste, at hvis lærere fik at vide, at deres elever var meget dygtige, så klarede eleverne sig godt. Sagde man til lærerne, at eleverne var dårlige, så klarede de sig også dårligt. Lærerens forDYRENES STEMME, VINTER 2021

ventning blev altså en selvopfyldende profeti. Høje forventninger tillader os at vokse.

Men regner folk ikke med én, så er risikoen for, at man skuffer dem, også høj.

Men hvad var det så, Coop gjorde, som skuffede mig sådan? Jo, først og fremmest sagde de, at de da faktisk var enige med os.

Turbokyllingerne har det ikke godt, og de ville helst ikke sælge dem. Men, og det er et kæmpestort men, deres kunder var ikke klar. Så hvad siger det om Coops forventninger til alle os, som kan finde på at handle hos dem? Helt ærligt så blev jeg faktisk lidt fornærmet. For jeg forventede mere af Coop, og jeg forestillede mig, at de forventede mere af deres kunder.

Så hvad kan vi forvente os, når det gælder dyrevelfærd? Mere er vel det korte svar. Helt ærligt, mener jeg godt, at vi kan forvente, at butikker ikke stiller ting på hylderne, som de håber på, at vi ikke køber. Selve ideen er ret absurd, når man tænker lidt over det.

Så lad os skrue op for forventningerne til de steder, som vi handler. Og lad os glædes, når de forventer mere af os og udfordrer os til at træffe mere medfølende valg.

Joh Vinding JOH VINDING DIREKTØR

Det er selvfølgelig også ekstra overraskende, fordi kunderne i Aldi, Lidl og Salling Group åbenbart er klar. De kæder har nemlig allerede rykket på området. Jeg tror heller ikke, det yder kunderne retfærdighed.

Snarere er Coop nok låst fast i en forkert og alt for lav forventning, som ville blive gjort til skamme, hvis de skiftede vejbane, ligesom deres konkurrenter allerede har gjort.

3

HUNDEKØD

Hundekød er på vej ud

AF: SARA RASMUSSEN

Anima arbejder ihærdigt for at få gjort en ende på Sydkoreas brutale hundekødsindustri. I den seneste tid har flere positive nyheder vidnet om, at der er store forandringer undervejs i landet. Vi følger spændt med i udviklingen og fortsætter naturligvis arbejdet for hundene, indtil industrien er lukket.

4

DYRENES STEMME, VINTER 2021

HUNDEKØD EN SOLSKINSDAG I OKTOBER ringede Anima på døren til Sydkoreas ambassade i Danmark, hvor den sydkoreanske ambassadør Park Sang-jin ventede os. Her havde vi bedt ambassadøren om et møde for at tale om forholdene for hundene i landet og overrække 20.335 underskrifter fra danskere, som støtter vores arbejde for at få lukket Sydkoreas brutale hundekødsindustri.

Forældet skik

Ambassadør Park var tydeligvis bekendt med den modstand og kritik, som hundekødsindustrien i stigende grad møder både lokalt i Sydkorea og internationalt. Alligevel gjorde de mange underskrifter indtryk på ham.

Under vores møde fortalte ambassadøren om de forandringer, der heldigvis allerede er sket i landet, blandt andet hvordan spisning af hundekød er gået fra at være en udbredt tradition til nu at være stærkt kontroversielt. I dag er det primært ældre sydkoreanere, som spiser hundekød, mens yngre generationer af sydkoreanere tager stærkt afstand fra den brutale behandling af hundene i industrien.

Nyt håb om et forbud

En udmelding fra Sydkoreas præsident gav for nylig håb om en hurtigere ende på hundekødsindustrien. På et møde med landets premierminister spurgte præsident Moon Jae-in, om det ikke var på tide at overveje et forbud mod spisning af hundekød i landet.

Faktisk er præsidenten en kendt hundeelsker og har taget flere dyr til sig. Blandt andet gadekrydset Tory, som er den første

præsidentielle hund, der er adopteret fra et internat.

Det er meget lovende, at der på landets højeste politiske niveau tales for et forbud.

Men der er selvfølgelig ingen tid at spilde for de millioner af hunde, som hvert år lider på landets hundefarme, og vi må insistere på konkrete ændringer hurtigst muligt.

Selvom lovgivning og politiske ændringer kan tage lang tid, var ambassadør Park heller ikke det mindste i tvivl om hvilken vej, tingene går.

I løbet af bare de seneste fem år er flere af landets største markeder for hundekød blevet lukket ned, og antallet af restauranter, som sælger hundekød, er i frit fald.

Imens blev landets største hundeslagteri desuden lukket ned i 2018; det berygtede Taepyeong.

Hunde er ikke ting

Mens stadig færre koreanere spiser hundekød, er antallet af familiehunde eksploderet i landet. Mindst 6 millioner hunde lever som familiedyr i Sydkorea, hvor næsten 28% af landets befolkning har dyr i hjemmet.

Meget tyder altså på, at hundens status er forandret i Sydkorea - fra at være ét blandt mange landbrugsdyr til menneskets bedste ven.

Samtidig får Sydkoreas hunde forhåbentlig snart en opgraderet status gennem landets lovgivning. Inden længe skal det sydkoreanske parlament nemlig tage stilling til en lovændring, som vil slå fast, at dyr i juridisk forstand ikke blot er “ting” eller “ejendom”.

Hvis lovændringen vedtages, vil det være muligt at udmåle strengere straffe for for-

Humane Society International fik sidste år udarbejdet en stor undersøgelse af sydkoreanernes holdninger til hundekød.

Undersøgelsen rummer flere store og glædelige nyheder, som nu skal fastholdes og udbygges.

Den første gode nyhed er, at over 80% af sydkoreanerne svarer, at de enten ikke spiser hundekød, eller at de ikke vil gøre det fremadrettet.

Den anden gode nyhed er, at hele 58% af landets befolkning går ind for et forbud mod hundekød. Det er en stor stigning siden 2017, hvor man senest foretog den samme undersøgelse. Dengang gik kun 34% ind for et forbud.

brydelser mod dyr, og dyrene vil derfor blive bedre beskyttet mod vanrøgt og overgreb.

Det sidste skub

Dét kan ikke gå hurtigt nok. For på trods af den positive udvikling i Sydkorea, så anslås det, at der er 2.861 registrerede hundefarme i landet. Officielt er der kun ét marked, som stadigvæk sælger hundekød, tilbage i landet. Det drejer sig om Chilseong i Daegu, der er landets fjerdestørste by. Hvor mange illegale farme, der fortsat findes, er svært at vurdere.

Hos Anima er vi dog overbeviste om, at hundenes sejr er indenfor rækkevidde. Nu gælder det om at sætte ind med det sidste skub, så den brutale hundekødsindustri én gang for alle kan blive afskaffet.

Sydkoreas ambassadør Park Sang-jin tager imod 20.335 underskrifter fra danskere, der ønsker en ende på hundekødsindustrien.

DYRENES STEMME, VINTER 2021

5

PELS

Minken fredet endnu et år

AF: NANNA CAPION

I september 2021 meddelte regeringen, at den vil forlænge det midlertidige forbud mod minkavl i Danmark, som vil gælde frem til 2023. Selvom vi hos Anima kæmper for, at industrien lukkes ned permanent, så er det for nuværende positivt, at ingen mink bliver buret inde igen til næste år.

6

DYRENES STEMME, VINTER 2021

PELS EFTER ET ÅRS MIDLERTIDIG nedlukning af de danske minkfarme besluttede et flertal i Folketinget at forlænge forbuddet mod minkavl med indtil videre endnu et år. Beslutningen kom som følge af Statens Serum Instituts nyeste risikovurdering, der konkluderer, at minkavl fortsat vil kunne udgøre en risiko for folkesundheden, da coronavirus kan smitte og sprede sig hurtigt blandt mink og smitte fra mink til mennesker.

Hos Anima så vi gerne, at man fra politisk side droppede enhver snak om, hvornår burene igen kan fyldes med mink, og i stedet forbød minkavl permanent:

Internationalt opråb mod pels

Forud for G20-topmødet i oktober afleverede Anima sammen med den internationale koalition af dyreværnsforeninger Fur Free Alliance tæt på 900.000 underskrifter fra borgere rundt om i verden, som ønsker et globalt forbud mod pels og kræver, at lederne anerkender, at pelsdyravl skal stoppes globalt.

Der er ingen tvivl om, at vi lige nu er tæt på en pelsfri fremtid i Danmark, men vi mangler at se regeringen tage det sidste skridt. Det er nu, burene står tomme, og der er blevet forhandlet erstatning til industrien. Hvorfor vente endnu et år, når det aldrig har været nemmere at forbyde minkavlen helt?, siger direktør i Anima, Joh Vinding.

Vi har i mange år kæmpet for at oplyse om de uacceptable forhold, som dyrene lever under på pelsfarme. Ikke nok med at det er dybt uetisk at indespærre dyr i små bure på grund af deres pels, så er naturen og miljøet også belastet af produktionen. Coronapandemien har derudover vist, at der også er risiko for sygdomsudbrud og smittespredning. Derfor er det svært at forstå, at der fortsat kan være tvivl om fremtiden for minkavl.

Politisk samarbejde

Heldigvis er Anima langtfra alene om at mene, at en midlertidig nedlukning af minkfarmene ikke er nok. Både SF, Enhedslisten, Alternativet og Frie Grønne ønsker et permanent forbud.

I efteråret kunne vi stolt overlevere i alt 39.264 underskrifter mod minkavl til dyrevelfærdsordførerne fra de fire partier. Med de mange underskrifter i ryggen har vi forpligtet partierne til at kæmpe videre sammen med os for et permanent forbud inden 2023.

Også Radikale Venstre, som tidligere har været imod et forbud, har udtalt, at de til foråret vil tage emnet op til revision, blandt andet med tanke på det dyreetiske aspekt. Vi vil selvfølgelig arbejde for at overbevise partiet om, at dyrevelfærd og minkavl ikke er foreneligt.

Slut med pels

Det internationale luksusfirma Kering Group, der ejer mærker som Gucci, Saint Laurent og Balenciaga annoncerede i efteråret, at samtlige af firmaets 13 brands nu bliver pelsfri allerede fra 2022. Kering Group er blot den seneste store virksomhed i rækken, som meget tydeligt viser, at pelsen hører til på dyrene.

Opråb til politikerne

I hele oktober var Animas udstilling Make Fur History opsat lige ved siden af Christiansborg for at huske politikerne på, at vi fortsætter kampen, indtil det er garanteret, at minkfarmene aldrig åbner igen. Også til Folketingets åbning stod vi parate på Slotspladsen foran Christiansborg med bannere og et tydeligt opråb til politikerne, som var svært at overse.

Arbejdet for et permanent forbud mod minkavl i Danmark fortsætter, og vi har bestemt ikke tænkt os at lade regeringen glemme, at vi er her med et meget vigtigt budskab: Minkavl er ikke og bliver aldrig foreneligt med god dyrevelfærd.

Overlevering af 39.264 underskrifter til dyrevelfærdsordførerne Søren Egge Rasmussen (Ø), Franciska Rosenkilde (Å), Susanne Zimmer (FG) og Carl Valentin (SF).

DYRENES STEMME, VINTER 2021

7

ANIMA INTERNATIONAL

Ny dyreværnslov i Ukraine

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

I fem år har dyrevenner i Ukraine arbejdet benhårdt for at få vedtaget en ny dyreværnslov. Nu er det endelig lykkedes, og 8. november 2021 trådte den så i kraft.

Loven vil medføre markante forbedringer for flere hundrede millioner dyr. Sejren skyldes først og fremmest frivillige kræfter, heriblandt advokaten Svitlana Rudenko som har været med i Anima Internationals ukrainske afdeling fra starten.

8

DYRENES STEMME, VINTER 2021

ANIMA INTERNATIONAL DET ANSLÅS, AT DER ER I OMEGNEN af op i 10 til 15 timer om ugen, så det er vist 261 millioner landbrugsdyr i Ukraine. Inden en underdrivelse at sige, Svitlana Rudenko den nye dyreværnslov blev vedtaget, var kæmper for dyrene. Som advokat beskæfdyremishandling kun strafbart, tiger hun sig især med forbrydelser hvis et dyr blev enten lemlæbegået mod dyr. Hun uddanstet, eller hvis dyret døde. ner også politiet til at tage Det har den nye dyrehånd om de sager, der værnslov heldigvis vedrører dyremishandændret på. Desuden ling. Derudover er hun “Dyrevelfærd fylder fandtes der kun en ikke mindst en af de uhyggeligt kort lovto forfattere, som har desværre ikke særligt tekst, som blot henskrevet selve teksten meget i Ukraine„ viste til, at regeringen til den nye dyreværnsskulle fastsætte de lov i landet. gældende krav i forbindelse med dyrehold.

Listen er lang Problemet var bare, at ingen “Med den nye dyreværnslov af de siddende regeringer havde er det lykkedes os at få indført en forholdt sig til det. Den tekst er nu blevet række bestemmelser, som skal sikre, at dyr betydeligt udbygget. bliver behandlet ordentligt. Eksempelvis at fodringen ikke må være mangelfuld. Vi Ude af fokus har også fået et forbud mod at aflive gade“Dyrevelfærd fylder desværre ikke særligt hunde, så de i stedet skal steriliseres, og meget i Ukraine. Krigen, annekteringen af vi har gjort det muligt for dyr at komme i Krim-halvøen og de økonomiske problemyndighedernes varetægt, mens sager om mer får det meste af folks fokus”, forklarer dyremishandling venter på at blive afgjort”, Svitlana Rudenko. Hun er frivillig i Open Casiger Svitlana Rudenko. Og som en ekstra ges Ukraine, som er Anima Internationals fjer i hatten fik de tilmed flettet foie gras ind afdeling i landet. Her koordinerer hun alle i lovforslaget, så produktionen nu er blevet de juridiske kampagner og har faktisk væulovlig i Ukraine. Det vil alene redde op ret med helt fra begyndelsen i 2017. Svitlana mod 500.000 fugle om året fra en forfærRudenko er uddannet advokat med egen delig og grum skæbne. “Mange ukrainepraksis, og det er altså ved siden af den, at re mener, at der er mere presserende og hun arbejder frivilligt. Det løber som regel seriøse problemer at tage hånd om, end

Den nye dyreværnslov i Ukraine kaldes lov nummer 2351, og inden den blev vedtaget, afholdte Svitlana Rudenko og en masse andre frivillige adskillige demonstrationer

måden mennesker behandler dyr på. Derfor er det ekstra svært at overbevise folk om, at forholdene for dyr er vigtige. Det er især landbrugsdyrene, som lider i Ukraine, og det skyldes ikke mindst, at Ukraine er enormt afhængig af indtægterne fra landbruget”, fortæller Svitlana Rudenko.

Forbyd cirkusdyr

Selvom dyrene ikke fylder meget i den offentlige debat, så er mange ukrainere i dag eksempelvis modstandere af at holde dyr i cirkus, delfinarier og på pelsfarme. Derfor er det næste mål også allerede i sigte: “Der er gode chancer for at få vedtaget et forbud mod dyr i cirkus og såkaldte kontakt zoos såsom storcentre. Så vi vil blandt andet fokusere på det i fremtiden. Med tiden håber jeg, at befolkningen i Ukraine vil udvide deres omsorg og empati, så den også kommer til at omfatte landbrugsdyrene”, uddyber Svitlana Rudenko. Derudover arbejder Anima Internationals kolleger i landet også på en masse andre emner. Blandt andet et forbud mod buræg, pelsproduktion og for at fremme plantebaserede alternativer.

Svitlana Rudenko uddanner også politibetjente i at håndtere sager omkring dyremishandling

DYRENES STEMME, VINTER 2021

9

TURISME

Nyt dødsfald i delfinarie

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Spækhuggeren Ula døde kort før sin tre års fødselsdag i Loro Parque på Tenerife.

Hun var stadig kun en unge og nåede aldrig at opleve verden uden for det lille betonbassin. I stedet blev hun hele livet tvunget til at svømme i endeløse cirkler og udføre meningsløse tricks for betalende turister.

10

DYRENES STEMME, VINTER 2021

TURISME I DET FRI BLIVER spækhuggere næsten lige så gamle som os mennesker. En 70årig hæver ingen øjenbryn, og det anslås, at den ældste spækhugger, som hed Granny, levede i mere end 100 år. Når spækhuggeren Ula ikke engang nåede at opleve sin egen 3 års fødselsdag, understreger det endnu en gang, at alle delfinarierne bør lukkes omgående.

Det er hjerteskærende, at spækhuggere som Ula bliver misbrugt og udnyttet til at tiltrække turister. De betaler for at se nogle af klodens mest komplekse og intelligente dyr udføre meningsløse kommandoer, mens de klapper og hujer af ugerningen.

Steder som Loro Parque luller turisterne ind i en illusion, og det er desværre de færreste turister, som ved, hvad der rent faktisk foregår under delfinariernes falske overflade.

Taget til fange

Begge Ulas forældre er fortsat fanget i Loro Parque, og det er tydeligt, at hendes mor Morgan mistrives. Det er blandt andet blevet dokumenteret, hvordan hun gentagne gange har slået sit hoved mod et metalgitter i ren frustration over forholdene. Hun har også forsøgt at strande sig selv på bassinkanten. Før Ulas mor blev taget til fange, var hun vant til at svømme et hav af kilometer hver eneste dag, og hun kunne frit udfolde sin naturlige adfærd. Nu er hun taget til fange i et lille bassin og bliver mere og mere nedbrudt for hver dag, der går.

Vi kæmper videre

Anima har længe været i dialog med flere rejseselskaber for at få dem til at stoppe

DYRENES STEMME, VINTER 2021

støtten til delfinarierne. Lige nu er fokus især på TUIs danske og internationale afdelinger, som vi har præsenteret de dyrevelfærdsmæssige problemer for, som Loro Parque er skyld i. Det drejer sig eksempelvis om isolation, udsultning, hårdhændede metoder og små trange bassiner, som afskærer dyrene fra at få dækket deres naturlige og basale behov.

Vi er overbeviste om, at TUI på et tidspunkt vælger at gøre det rigtige. Det har selskabet nemlig gjort tidligere. I 2016 blev elefantridning udelukket fra TUIs rejseprogram, og det samme bør selvfølgeligt ske med delfinarier, da dyrene også her udsættes

for store lidelser og holdes fanget i et unaturligt miljø.

Animas indsats virker. For få år siden fik vi Spies til at stoppe med at sende selskabets rejsende til Loro Parque. Nu gælder det som nævnt TUI, og du kan hjælpe os med at lægge pres på selskabet, så også TUI stopper med at støtte Loro Parque. Skriv under på anima.dk/tui-drop-støtten-til-loroparque.

11

DYRERETTIGHEDER

Dyrene omkring os

AF: NANNA CAPION

Foto: Louise Jorgensen

Bag organisationen We Animals Media findes et stort netværk af modige fotojournalister. Journalister, som gennem videoer og fotos dokumenterer historierne om de dyr, der ofte lever og dør bag lukkede døre, og som vi mennesker sjældent ser - de usynlige dyr. Og når man først har hørt historierne og set billederne, så er de svære at glemme igen.

12

DYRENES STEMME, VINTER 2021

DYRERETTIGHEDER HVORDAN SER FORHOLDENE EGENTLIG ud for dyrene i landbruget, dyrene på verdens pelsfarme eller forsøgsdyrene i laboratorierne? Det er de færreste af os, der nogensinde kommer ind bag murene, og derfor lever millioner og atter millioner af dyr helt usynlige liv.

Det er her We Animals Media kommer ind i billedet, for det har de sat sig for at lave om på.

Hvem er We Animals Media

Med den prisvindende, canadiske fotojournalist Jo-Anne McArthur i spidsen har det internationale netværk af dygtige fotojournalister viet deres liv til at dokumentere forholdene for de dyr, der lever usynlige liv - eller rettere lever skjult.

I deres nyeste bogprojekt HIDDEN, som Jo-Anne McArthur og journalist Keith Wilson har redigeret og udgivet, får læseren indblik i historier om alle de dyr, der lever og dør gemt for vores blikke. Det er et hårdt og tankevækkende værk, der er dokumenteret af 40 internationale fotojournalister, som alle er på en mission om at fortælle dyrenes historier.

de dyr, vi laver om til tøj. Det er de dyr, der bruges til forskning og til underholdning, og de dyr, der ofres i traditionens eller religionens navn.

grusomhed, indespærring og det misbrug, som dyrene udsættes for, men også nogle utroligt hårde arbejdsvilkår for de ansatte.

Men takket være We Animals Media og deres beundringsværdige arbejde, når billederne af dyrene og deres historier ud til verden.

Af samme grund er det hård kost at fordybe sig i arbejdet med de mange billeder og beskrivelser af forholdene for dyr, når man udgiver et fotoprojekt som HIDDEN. Men det er vigtigt, at vi ikke lukker øjnene, for det vi ser, forklarer Keith Wilson:

I adskillige af dyreindustrierne er adgangen til faciliteterne stærkt begrænset, da mange ikke ønsker besøg af journalister. Derfor kan det være nødvendigt for fotograferne at besøge dyrefabrikker, farme mv. uden at have fået tilladelse. Men som Jo-Anne McArthur forklarer, så er det et vilkår, hvis den brutale sandhed skal frem i lyset: Industrielle landbrug og andre industrier, der udnytter dyr, ønsker ikke at have fotografer på besøg. Det er der en simpel grund til: når der er kameraer, er der dokumentation for en systematisk brutalitet, som mange forbrugere ville være imod. Fotos fra industrielle landbrug dokumenterer både den

Luk ikke øjnene

Mange af billederne er hårde og brutale.

Men det undskylder vi ikke for, man kan nemlig ikke mildne billeder af aflivninger i industriel skala, hvilket er dét, som mange af disse fotografier viser. Så læsere vil nok blive både chokerede og forhåbentlig også oprørte og vrede over det, de ser. Men mit håb er, at de også vil sidde tilbage med større viden om emnet og ikke blot forargelsen.

Også Jo-Anne McArthur fortæller, at det er utrolig vigtigt, at vi forstår den virkelighed, dyrene lever i for at kunne ændre den.

Den brutale sandhed

For mange mennesker vil det være hårdt at se virkeligheden afbilledet. Men We Animals Media søger netop at afsløre de forhold, som det bagefter er svært at lukke øjnene for. Du kan se eksempler på deres billeder her på siderne.

Det anslås, at mennesker hvert år gør brug af 80 milliarder landdyr, hvoraf størstedelen udnyttes i det industrielle landbrug. Fisk og andre havdyr er ikke inkluderet, da de måles i tons. De færreste tænker over, hvor mange dyr det drejer sig om.

Det er dyr, som vi har et tæt forhold til, men alligevel ikke ser. Det er de dyr, vi spiser, og

Foto: Joan de la Malla

DYRENES STEMME, VINTER 2021

Foto: Aitor Garmendia

13

DYRERETTIGHEDER

Foto: Andrew Skowron Det er meget almindeligt, at folk ser vores billeder og siger „Det anede jeg ikke“ eller „Jeg vidste, det var slemt, men ikke så slemt”. Folk kan ikke ændre, hvad de ikke ved. Så vi giver folk besked. Vi er en del af det første skridt i forandringen, som er at forstå virkeligheden. Derfra tror vi på, at folk ønsker forandring og vil hjælpe med at få den til at ske.

En høj pris

At komme helt tæt på dyrene og dokumentere forholdene er hårdt arbejde, og det kan have store personlige omkostninger.

Jo-Anne McArthur er selv blevet diagnosticeret med PTSD efter i mange år at have dokumenteret rædsler, som alle andre helst ignorerer og under ingen omstændigheder opsøger. Det er svært ikke at blive påvirket af de mange barske oplevelser, og det er hårdt at efterlade dyrene i situationen, men at kunne fortælle deres historier driver hende til at fortsætte sit vigtige arbejde.

Jeg kan ikke hjælpe de millioner af dyr, jeg møder. Men jeg prøver at ændre fremtiden for dyrene. Når jeg forlader dyrene, kan jeg ikke undgå at føle skyld. Så jeg kanaliserer de negative og uproduktive følelser ud i handling, ellers ville jeg ikke være i stand til at udføre det her arbejde.

der stod med ansvaret for at udvælge de bedste fotografier, som stammer fra hele seks kontinenter. Og selvom de præsenteres for billeder fra hele verden, så er der en fælles tråd, som går på tværs af lande og kontinenter: Der er en tråd, der forbinder alle dyr som værende en ressource. En vare som vi kan bruge og misbruge. På tværs af alle kulturer dræber og udnytter vi dyr til mad og tøj, for at hjælpe os med at jage og rejse, for

at indgå i eksperimenter og blive dræbt i forskningens og traditionens navn eller for underholdningens skyld, forklarer Keith Wilson.

Jo-Anne McArthur har i mange år selv rejst verden rundt for at dokumentere dyrenes liv, og hun ved, at billederne er noget af det vigtigste i arbejdet for at skabe forandring.

Jo-Anne McArthur ser selv den positive påvirkning det får, når flere og flere bliver opmærksomme på dyrenes virkelighed.

Verden rundt

Som redaktørerne bag projektet HIDDEN, var det Jo-Anne McArthur og Keith Wilson,

Foto: Andrew Skowron

14

DYRENES STEMME, VINTER 2021

DYRERETTIGHEDER Det er fristende at se væk fra billeder af dyr, der lider. [...] Men sandheden er, at dyrene lider på grund af vores valg. Jeg tror på, at disse billeder og dokumentationen er udgangspunktet for at reflektere over vores valg og beslutte, om vores valg er værd, hvad vi ser, afslutter Jo-Anne McArthur.

Fotojournalisternes store arbejde er enormt vigtigt for os som dyreværnsorganisation.

Det er umuligt at forandre virkeligheden uden af afdække den, og netop derfor er We Animals Medias arbejde så essentiel en del af den kamp, vi kæmper for at kunne skabe forandring.

Foto: Andrew Skowron

We Animals Media er verdens førende fotojournalistbureau med fokus på dyr. Deres store netværk af prisvindende fotografer og videografer strækker sig over hele verden.

HIDDEN er det nyeste værk fra We Animals Media, der viser menneskets forhold til dyr i det 21. århundrede. Billederne giver et indblik i de millioner af dyr, der lever omkring os, men lever størstedelen eller hele deres liv skjult som de usynlige dyr.

Du kan læse mere om HIDDEN og We Animals Medias arbejde på Weanimalsmedia.org.

Foto: Konrad LozinskiI

DYRENES STEMME, VINTER 2021

15

HØNS

En verden til forskel

AF: MATHIAS MADSEN

Animas redningstjeneste, Frie Vinger, reddede i november 100 burhøner. Lina Christensen, der driver Frie Vinger, har gennemført mange redninger gennem årene, men alligevel er det altid en overvældende oplevelse - og et hårdt arbejde.

16

DYRENES STEMME, VINTER 2021

HØNS

NOVEMBERS FUGTIGKOLDE efterårsmørke har sænket sig over det fynske landskab. Lina og hendes mand, Stefan, kører gennem mørket mod opsamlingsstedet på Sjælland. Her skal de mødes med forventningsfulde familier, som alle har sagt ja til at adoptere nogle af de høner, som Frie Vinger tidligere på dagen har reddet. Endelig. Redningen har været planlagt længe og blev kompliceret af, at aftalen med burægsproducenten blev rykket. Men nu er hønerne i trygge hænder, og allerede om få timer vil en del af dem være nået frem til deres nye hjem, hvor der venter dem gode, komfortable liv. Med græs under fødderne, støv at bade i og plads til at være høns.

Redningen

Det kræver nøje planlægning at redde 100 høner. Der skal findes gode familier til alle hønerne, og der skal laves aftaler med alle om afhentning af fuglene. Redningerne foregår ofte på den måde, at Frie Vinger, efter aftale med producenten, møder op på dagen, hvor en producent udskifter sine udtjente høns. Det sker almindeligvis, når hønerne har lagt æg i lidt over et år, og antallet af æg begynder at falde. Landbrugsmedarbejderne bærer dem ud i benene og maser dem brutalt ind i en maskine, hvor de bliver gasset. Enkelte undgår deres skæbne, idet Lina rækker ud efter dem og får dem i sikkerhed. Det er et hjerteskærende og ubærligt syn, men Lina går ind i en særlig rutine, hvor hendes eneste fokus er at redde dem, hun kan. Denne lørdag foregår tingene dog anderledes og mindre voldsomt. Lina og Stefan må vente uden for staldanlægget, hvor de får udleveret hund-

rede høner udvalgt af producenten. Nu skal de hjem til Frie Vinger i Næsby.

En langsom opvågnen

Hjemme ved redningstjenesten undersøges alle høner med det samme. Nogle er så plejekrævende, at de øjeblikkeligt sendes til dyrlægen. Resten får lov at mærke den første snert af frihed, men også de er medtagne efter et liv i bur. Knækkede fjer og knækkede instinkter. Til at begynde med forstår de ikke, at de pludselig har plads.

En høne vader hen over ryggen på en anden på vej mod madskålen i stedet for at gå udenom. For i buret er der ingen vej udenom, og det er som om, buret er fulgt med til Næsby. Men langsomt bryder hønerne fri.

Et dybfølt ønske om et støvbad trænger sig på og fører til det første akavede forsøg. Benene og de krogede fuglefødder strækker

sig, folder sig ud og hønerne opdager lidt efter lidt deres nyvundne frihed.

Søndag modtager Lina og Stefan familierne fra Fyn og Jylland, som kommer for at hente de sidste høns. En kvinde bryder ud i tårer, da hun ser hønernes tilstand. En pige har glædet sig så meget til at møde hønerne, at hun allerede har givet dem navne og skrevet dem på de kasser, de skal transporteres i. Følelserne er blandede, men det er en god dag. For hønerne. For familierne. Og for Lina, som ved, at selvom hundredtusindvis af høns stadig sidder indespærret i bure alene i Danmark, har hun gjort en verden til forskel for 100 fantastiske individer, som fortjener så meget bedre end det bur, de nu er fri af.

Foto: Peter Steffensen.

DYRENES STEMME, VINTER 2021

17

BOGOMTALE

Til alle bure er tomme! ”Men hvad nu hvis jeg ikke

bryder mig om reglerne? Hvad så?”

Hønen der drømte hun kunne flyve er en klassiker i Sun-mi Hwangs hjemland, Sydkorea.

I efteråret udkom den sydkoreanske bestseller “Hønen der drømte hun kunne flyve” på dansk. I romanen følger vi den modige burhøne Spire i hendes søgen efter en meningsfuld tilværelse uden for buret. Heart Planet, som står bag oversættelsen, har dedikeret udgivelsen til Animas daglige leder, Lina Lind Christensen, i anerkendelse af hendes arbejde med redningstjenesten Frie Vinger.

En hyldest til fantasien, friheden og forældreskabet.

Hønen Spire får opfyldt drømmen om at slippe ud af sit trange bur, men livet uden for hønsehuset er ikke så ligetil. Hun mødes med fordomme og krav fra omgivelserne.

Da hun modigt beslutter at tage vare på sig selv i naturen, får hun opfyldt endnu et brændende ønske: at blive mor!

w w w. h e a r t p l a n e t . d k

H Ø N E N D E R D R Ø M T E H U N K U N N E F LY V E

Hønen der drømte hun kunne flyve beskæftiger sig med, hvordan fordomme, vanetænkning og diskrimination påvirker vores liv som individer og flokdyr. Håbet finder vi i empatien, sammenholdet og offerviljens forandrende kraft.

S U N - M I H WA N G

Sun-mi Hwangs gennembrudsroman om den modige og frihedssøgende burhøne Spire er en moderne fabel om dyr og mennesker på højde med klassikere som George Orwells Kammerat Napoleon (Animal Farm) og Richard Bachs Jonathan Livingstone Havmåge ( Jonathan Livingstone Seagull).

G

ennem en sp Spire livet, so ude på gårdsplad taserer hun om d frit og udruge sin gråand Strejfer un hun kastes i Død tilværelsen uden f hun ikke har foru cepteret af de an ikke mindst skal lurende, sultne v høne giver dog ik opfyldt sit hedest

HØNEN DER DRØMTE HUN KUNNE FLYVE S U N - M I H WA N G En bestseller fra Sydkorea

Hønen_der_drømte_at_hun_kunne_flyve_cover.indd 1

Selvom flere klassiske romaner gennem tiden har benyttet sig af grebet, er det ikke så ofte, at skønlitteratur for voksne har dyr som hovedpersoner.

“Hønen der drømte hun kunne flyve” er formentlig den første roman, som fra start til slut beder læseren om at sætte sig i en hønes sted. Det kan måske lyde som en udfordring, men den sydkoreanske forfatter Sun-Mi Hwang gør det let med sin indlevende, ømme og poetiske skildring af Spires dramatiske tilværelse: “Hun kunne ikke vandre rundt, baske med vingerne, ja ikke engang ruge på sine egne æg. Hun havde aldrig bevæget sig uden for hønsehuset.

Men lige siden hun havde set en høne løbe rundt i gården med sine yndige kyllinger, hun havde udruget, havde Spire næret et hemmeligt ønske - at udruge et æg og se sin kylling komme til verden.

Men det var en umulig drøm”.

da hun bliver kasseret og kastet i “Dødens Hul”. Hun undslipper med nød og næppe takket være den vilde gråand Strejfer, men

TIL ALLE BURE ER TOMME! I anerkendelse af hendes store mod og dybe medfølelse dedikerer Heart Planet denne udgivelse til Lina Lind Christensen, daglig leder af dyreværnsforeningen Anima og stifter af Frie Vinger, der redder æggeindustriens kasserede burhøns fra døden og finder dem nye, kærlige hjem, hvor de kan udfolde deres natur og nyde livet i sikkerhed.

Spire må med det samme indse, at verden uden for buret er fyldt med udfordringer.

Fortvivlet og forundret må hun kæmpe for at blive accepteret af de andre dyr, finde føde i naturen og undgå at blive spist af den altid sultne væsel.

Men friheden giver også Spire mulighed for endelig at være sig selv. For at udfolde sin natur og blandt andet få lov til at vise sig som en fantastisk mor.

“Hønen der drømte hun kunne flyve” er en smuk og respektindgydende skildring af den forvandling et dyr kan gennemgå, når det sættes fri af menneskets brutale fangenskab og udnyttelse. Samtidig er romanen også en universel fortælling om frihedens kompleksitet, om kærlighedens og forældreskabets magiske urkraft og om den rolle fordomme, vanetænkning og diskrimination spiller i et samfund.

AF: MATHIAS MADSEN

Sådan beskrives Spires tilværelse i begyndelsen af fortællingen.

Men hønens liv tager en drejning, 18

Hønen_der_ville_ønske_at_hun_kunne_flyve.indd 149

11.08.2021 10.15

DYRENES STEMME, VINTER 2021

FAMILIEDYR

AF: MATHIAS MADSEN

Flere mærker katten Vil den nye lovgivning om mærkning og registrering af katte have den ønskede effekt? Det spørgsmål har kattevenner såvel som dyreværnsorganisationer og politikere stillet sig selv og hinanden. Det endelige svar er der ingen, som kender endnu – men der er grund til optimisme.

FOR INGES KATTEHJEM, DER driver Dansk Katteregister, står det helt klart, at ændringen af den såkaldte “lov om markog vejfred” allerede kan mærkes. Søgningerne på “Dansk Katteregister” er steget med 24%, og hvor det daglige antal nye registreringer tidligere lå på omkring 100, er det i dag helt oppe på 200. Forklaringen synes at være lovændringen.

Ifølge Christina Christensen, som er dyreværnsansvarlig hos Inges Kattehjem, har mange af de katteejere, der ringer for at forhøre sig om reglerne, indtryk af, at mærkning af katten er et lovkrav. Det er det ikke – men hvis du vil sikre dig det juridiske ejerskab over din kat, når den eventuelt forlader hjemmet, er det nødvendigt at mærke og registrere den. Og dét tager folk mindst lige så alvorligt, som et egentligt lovkrav, lyder det fra Christina Christensen.

DYRENES STEMME, VINTER 2021

En kæmpe lettelse

Lovændringen har også haft den effekt, at opgaven med videreformidling af kattene er blevet langt mindre omstændelig. Det mærker medarbejderne på Inges Kattehjem tydeligt. Internatet tager stadig lige så mange katte ind som tidligere, men nu hvor fremlysningspligten er afskaffet, kan arbejdet med at finde nye, gode hjem til kattene i stedet starte med det samme. Ifølge

Christina Christensen er det en kæmpe lettelse.

Om to år skal effekten af den nye lovgivning evalueres. Forhåbentlig vil vi til den tid se, at langt flere katte er blevet mærket, og det store håb er, at antallet af ejerløse katte på den lange bane vil blive nedbragt som følge af lovændringen.

19

Opskrift fra bogen

OPSKRIFT

Fantastiske bælgfrugter

AF: MIA SOMMER

Risalamande Dyrevenlig risalamande uden mælkeprodukter af Mia Sommer.

Mia er madblogger på miasommer.org og aktuel med sin ny kogebog Fantastiske bælgfrugter.

Til 5-6 personer

Ingredienser •

150 g grødris

•

1 liter vand

•

100 g sukker

•

½ tsk. salt

•

75 g mandler

•

1 brik sojapiskefløde (evt. fra Alpro)

•

3 tsk.vaniljesukker

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

Fremgangsmåde Først koges risengrøden i god tid, så den kan nå at køle helt af, inden den skal laves til risalamande. Kog grødris, vand, sukker og salt. Grøden skal koge 30-40 minutter ved svag varme. Sørg for at røre i grøden ofte, så den ikke brænder på.

Risengrøden kan laves til risalamande, når den er kølet helt af. Kog mandlerne i et par minutter og lad dem ligge i kogevandet i 10 minutter. Derefter er det let at smutte skallen af dem. Hak derefter mandlerne - eventuelt i en minihakker.

Pisk sojafløden i 5-10 minutter så den bliver til flødeskum. Bland risengrød, mandler, flødeskum og vaniljesukker. Hvis risalamanden skal smage mere af vanilje og være sødere, kan du tilsætte ekstra vaniljesukker.

Servér den med kirsebærsovs og eventuelt hakkede mandler eller hakket chokolade på toppen.

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK