Arkitekturens Dag 2023 sætter fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund

Page 24

Arkitekturens Dag 2023 sætter fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund

Bliv arrangør på Arkitekturens Dag den 2. oktober og vis, hvordan arkitekturen bidrager til en mere bæredygtig og inkluderende verden

Indhold

Forord: Hvilket sted vil du fremhæve på Arkitekturens Dag?

FAQ: Kort & godt om Arkitekturens Dag

Årets tema: Verdensmål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund

3 projekter, der bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund

6 gode råd: Vil I lave et arrangement, der sætter aftryk?

Af Anne Katrine Harders, programleder på Dansk Arkitektur Center, DAC

Inspiration fra sidste år

Erfaringer fra tidligere arrangører: ”Der skal være en særlig oplevelse”

Interview med Iben Haugaard, kommunikationschef i Bikubenfonden

3 projekter, der bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund

Det kommunale perspektiv: Derfor skal vi formidle arkitekturen

Interview med Dennis Larsen, planchef og leder af Helsingør BYLAB

Erfaringer fra tidligere arrangører: ”Folk går hjem med lidt mere åbne øjne”

Interview med Neel Gotthardt, museumsinspektør ved/på Kolding Museum

3 projekter, der bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund

side 3

side 5

side 6

side 8

side 12

side 14

side 16

side 19

side 22

side 24

side 26

www.arkitekturensdag.dk

Hvilket sted vil du fremhæve på Arkitekturens Dag 2023?

Forord

Danmark er fuld af fantastisk arkitektur, som med stor skønhed, beriger og berører os. Samtidig bidrager arkitekturen til at løse nogle helt konkrete udfordringer og spiller ind i FN’s verdensmål. Arkitekturen påvirker vores liv på helt grundlæggende måder og bidrager til vores liv, sundhed og trivsel og vores fælles fremtid, også selv om den enkelte bruger ikke altid er bevidst om hvordan.

Overalt i Danmark har arkitekter og andre aktører i det byggede miljø taget verdensmålene til sig. Nogle med særligt fokus på social bæredygtighed, andre med blik for klimatilpasning og ansvarligt forbrug af ressourcer, og mange gør begge dele.

Dette øgede fokus på bæredygtighed på mange niveauer er centralt for et fag og en branche, der bygger rammerne om det levede liv. En branche, som genererer store mængder affald og CO2 og trækker på jordens ressourcer – men også samtidig tilbyder svar på mange af de udfordringer, vi skal håndtere. Uanset om det handler om klimaudfordringer, tab af biodiversitet, sundhed, stigende ensomhed, mistrivsel blandt unge eller noget helt sjette.

Derfor har vi i Arkitektforeningen i år valgt det 11. verdensmål ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” som tema for Arkitekturens Dag. Verdensmålene er vores fælles globale arbejdsplan for bæredygtig udvikling og udgør også den røde tråd i både Arkitekturåret 2023 og i UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Begge de to begivenheder foregår fortrinsvis i København – men med Arkitekturens Dag kan vi udbrede denne vigtige dagsorden til hele landet.

Det er vigtigt, fordi formidling af arkitekturen er afgørende, hvis flere skal værdsætte og tage ansvar for skabelsen af mere bæredygtige, ressourcebesparende, inkluderende – og ikke mindst skønnere bygninger, byer og samfund.

I dette inspirationskatalog kan du blive klogere på Arkitekturens Dag, på årets tema og læse om nogle af erfaringerne fra tidligere års arrangører.

Jeg håber, du vil læse med og glæder mig til at fejre Arkitekturens Dag! Johnny Svendborg Forperson for Arkitektforeningen
www.arkitekturensdag.dk
Brug Arkitekturens Dag til at vise arkitekturens potentiale og værdi og skabe opmærksomhed om din egen organisation.
FAQ
Foto: Alonso Mayo

Brug Arkitekturens Dag til at kommunikere arkitekturens potentiale og værdi og skabe opmærksomhed om jeres tegnestue, kommune, forening eller organisation ved at invitere borgere, fagfolk og politikere indenfor eller ud til projekterne. Er I i tvivl om, hvordan I bliver arrangører, og hvad det kræver? Vi har samlet de typiske spørgsmål og svar her.

Hvad er Arkitekturens Dag?

Arkitekturens Dag blev indstiftet af Den Internationale Arkitektforening UIA i 1988. Det er en international og årligt tilbagevendende festdag dedikeret til arkitekturens mangfoldighed. I Danmark er det Arkitektforeningen, som holder snor i begivenheden, der giver borgere og fagfolk over hele landet mulighed for at få indblik i aktuelle projekter, komme helt tæt på arkitekturen og blive klogere på dens betydning for vores liv og fremtid.

Hvornår er det Arkitekturens Dag?

Arkitekturens Dag afholdes hvert år den første mandag i oktober. I år er det mandag den 2. oktober. Mange vælger dog også at fejre begivenheden i weekenden før eller dagene efter.

Hvem kan være med?

Alle kan bidrage med et arrangement og blive en del af det samlede program. Eneste krav er, at arrangementet sætter fokus på vores fysiske omgivelser: områder, bygninger, pladser, torve, gader, stier – og alle rummene imellem.

Hvad kan et arrangement være?

Arrangementer kan spænde vidt, og de kan være store eller små: Fra debatter og samtalesaloner, by- og naturvandringer til bygningspræmieringer, fotokonkurrencer, udstillinger og koncerter. Og fra Åbent Hus til fælles cykelture, skattejagt, foredrag,

dans eller fællesspisning. Kun fantasien og økonomien sætter grænser.

Hvordan foregår det?

Som arrangør planlægger og afholder man selv sit arrangement. Har I behov for arkitektfaglig bistand, kan Arkitektforeningen hjælpe med at pege på lokale arkitekter MAA med viden om det emne, sted eller projekt, I gerne vil sætte fokus på. I bestemmer selv, om I ønsker at tage entré til arrangementet.

Arkitektforeningen annoncerer alle arrangementer på arkitektforeningen.dk og i den samlede markedsføring og kommunikation af Arkitekturens Dag. Det er dog mindst lige så vigtigt, at I selv kommunikerer arrangementet over for de deltagere, I gerne vil nå.

Har I brug for inspiration, når I selv skal kommunikere jeres arrangement? Brug vores skabeloner og guides. Det hele ligger på www.arkitekturensdag.dk

Hvad med det praktiske?

For at komme med i programmet skal I blot sende os en beskrivelse af arrangementet inklusive information om program, tid, sted og eventuel tilmelding. Send os også et godt billede i min. 1920 x 1080 px.

For at blive en del af Arkitektforeningens kommunikationsindsats skal materialet være os i hænde senest den 1. september 2023. Send det hele til arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk.

Har I spørgsmål eller brug for sparring, er I velkomne til at skrive til arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk.

5 Kort & godt om Arkitekturens Dag FAQ

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

FN’s 17 verdensmål er en fælles global arbejdsplan for en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten. Verdensmålene handler om alt fra klima og bæredygtighed til øget social lighed, sundhed, ressourceforbrug og meget mere. Og selvom de er vidt forskellige, er de også tæt forbundne.

Verdensmålene blev vedtaget i 2015, og vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de skal være opfyldt. Men skal vi nå dem, er vi nødt til at arbejde på flere fronter, og én af vejene går via arkitektur og byggeri. Arkitekturen, planlægningen og bygningskulturen er afgørende for at skabe en både miljømæssig og social bæredygtig udvikling og spiller ind i alle de 17 verdensmål, men måske særligt nr. 11: ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” – årets tema for Arkitekturens Dag.

Arkitekters evne til at tænke i nye holistiske løsninger for fremtidens byer, bygninger og landskaber er nemlig en afgørende brik – både i den grønne omstilling, og når det handler om vores trivsel og livskvalitet hver især.

Heldigvis har arkitekter, planlæggere, kommuner, bygherrer, materialeproducenter, frivillige og mange andre allerede vist, hvordan de tager ansvar og bruger arkitekturen som løftestang for bæredygtig udvikling – ikke som luftige visioner, men gennem realiserede bygninger og bysamfund i hele landet og verden.

6
Årets tema

Sådan bidrager arkitekturen konkret til bæredygtig udvikling: Arkitekturen og planlægningen skaber bæredygtig udvikling:

• Ved at løse nogle af de udfordringer, som følger med den øgede urbanisering. I byerne med fokus på boligmangel, infrastruktur, forurening og adgang til natur og grønne områder. Og i landdistrikterne for at sikre gode rammer om fællesskab, undervisning, offentlige servicetilbud og transport.

• Ved at skabe tilgængelige, betalbare og sunde boliger, vellykkede skoler og inkluderende byrum og mødesteder, som gavner alle mennesker, inklusive mennesker med fysiske handicap eller andre mindre synlige udfordringer.

• Ved at sikre kommunernes langsigtede attraktivitet over for både indbyggere, virksomheder

og turister. For eksempel gennem bevaring og udvikling af kulturarven til gavn for den lokale sammenhængskraft og identitet.

• Ved at etablere ny infrastruktur – lige fra cykelbroer til genbrugsstationer og ladestationer for elbiler, som fordrer en mere miljømæssig bæredygtig levevis og skaber nye fysiske forbindelser i lokalområderne.

• Og ved at udfordre status quo og udvikle ny løsninger på udfordringer med klima, overforbrug af ressourcer, larm og lysforurening.

Vil I vide mere om FN’s verdensmål, og hvordan arkitekturen gør en forskel? Hent guidebogen ”A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals” her.

7

3 projekter, der bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund

8

Foto: Adam Mørk.

Green Solution House

Frontløber for bæredygtigt byggeri og hoteldrift

Turisme står for cirka 8 procent af verdens CO2udledning. Branchen genererer også store mængder affald og har et betragteligt forbrug af energi og vand.

Bornholmske Green Solution House er et hotel og konferencecenter, som viser, hvordan man kan arbejde mere bæredygtigt med hotelbyggeri og turisme. Stedet består af et ældre hotelkompleks og to nyere tilbygninger, der er opført ved hjælp af bæredygtighedscertificerede eller genbrugte materialer, blandt andet fra den lokale glasproduktion. Overskydende træ fra byggeriet er brugt til at bygge dele af møblerne med. Bæredygtighed er også i fokus for selve hoteldriften, hvor energiforbrug og madspild holdes på et minimum, og vand genbruges til toiletskyl. Landskabet er anlagt, så det gavner biodiversiteten.

HVOR: Strandvejen 79, Rønne

GSH 1.0 – FÆRDIGGJORT 2015

BYGHERRE GSH 1: C.E. Mogensens Fond

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE GSH 1: 3XN, SLA, William McDonough + Partners, Rambøll

GSH 2.0 - FÆRDIGGJORT 2022

BYGHERRE: Bornholm Hotels

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE GSH 2: 3XN/GXN, AB Clausen, PLE

9

Kulturbroen

Opfindsom stibro over Limfjorden til glæde for lette trafikanter

Skal vi leve sundere og grønnere, skal det være attraktivt at vælge cyklen eller gåturen frem for bilen. Mange steder mangler dog trygge og attraktive forbindelser og infrastruktur til lette trafikanter.

Det er blevet sjovere og nemmere at krydse Limfjorden til fods eller på cykel. En 403 meter lang gang- og cykelbro er nemlig fastgjort på siden af den eksisterende, oplukkelige jernbanebro over Limfjorden, der forbinder Aalborg Vest og Nørresundby. Lokale borgere har bidraget med forskellige beløb til broen, som er et tiltrængt alternativ for lette trafikanter til den tungt trafikerede Limfjordsbroen tættere på midtbyen.

Kulturbroen giver fodgængere og cyklister plads til at færdes trygt, afskærmet fra togtrafikken og tilbyder samtidig nye naturoplevelser for lokale og

turister. Broen er udført i et særligt letvægtsmateriale og kan nemt tages ned, når den eller den oprindelige bro skal vedligeholdes.

HVOR: Ved Limfjorden, mellem Nørresundby og

Aalborg

BYGHERRE: Foreningen Kulturbro-Aalborg har initieret projektet i samarbejde med Aalborg Kommune og Bane Danmark.

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: C.F. Møller Architects, COWI, Kaai Aalborg, ÅF Lighting

10
Foto: Martin Schubert.

Fabers Fabrikker

Innovative boliger i industrikultur på landet

Gamle fabrikker og stationsbygninger på landet udgør en særlig kulturarv, som risikerer at gå tabt, hvis ikke vi finder nye måder at genanvende dem på. Men bruger man traditionelle byggemetoder, er det dyrt og besværligt at transformere dem til nye formål – blandt andet på grund af energioptimering og tilpasninger til den eksisterende bygnings skævheder.

Den gamle fabrik i landsbyen Ryslinge har fået ny indmad: fire innovative boliger, som er bygget ved hjælp af 3D-opmåling og robotfremstillede moduler. Denne metode har været med til at mindske spild af materialer. De nye boliger er kompakte, energieffektive og har et godt indeklima. Uden om boligerne står de rå fabriksrum som fleksible og uopvarmede rammer, der kan bruges til fællesmiddag, træningsrum eller indendørs legeplads – alt efter årstiden.

HVOR: Hestehavevej 22, Ryslinge

BYGHERRE: Faaborg-Midtfyn Kommune med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Bygningsejer er Skibsted Ejendomme

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: Arcgency, Ekolab, Arkitektskolen Aarhus

11
Foto: Rasmus Hjortshøj, COAST.

6 gode råd Vil I lave et arrangement, der sætter aftryk?

Ingen arrangementer kan redde verden. Men de kan, når de er godt tilrettelagt, skabe rum, hvor ideer kan mødes, brydes og blomstre, og broer kan bygges mellem faglige eksperter, entusiaster og borgere. Og særligt når det handler om arkitekturformidling, er arrangementer en god mulighed for at inspirere, debattere og bedre forstå den arkitektur og byudvikling, som omgiver os hver eneste dag.

Hos DAC har vi mange års erfaring med at skabe arrangementer til både professionelle og private – med kant, med faglighed og med følelser. Vi har efterhånden lært en del om, hvad der virker, og også hvad der ikke virker. Den gode nyhed er, at det ikke er svært at holde et godt arrangement, man skal bare tænke sig om.

Her er mine seks bedste råd. Følger I dem, er I godt på vej til at skabe et arrangement, som kan sætte et aftryk.

1. Start i god tid

I en snæver vending kan I godt nå det på to uger, men så skal I også være heldige, at alting flasker sig. Vil I undgå for meget spænding op til selve arrangementet, er det en god idé at regne baglæns: Hvor lang tid tager det at planlægge arrangementets forskellige elementer? Tænk det hele igennem – lige fra at finde det rette sted at holde arrangementet og til markedsføringen, som skal sikre, at folk faktisk kommer.

2. Fokuser på det vigtigste – og drop alt andet Vinkling er alt! Så spørg jer selv, hvorfor netop I skal lave et arrangement? Hvad vil I bidrage med, og hvad kan I bidrage med? Sørg også for at sætte jer nogle klare succeskriterier: Vil I fylde en kæmpe sal, eller er det vigtigere, at det er de 20 ’rigtige’, der kommer? Hos DAC er vores opdrag at formidle og diskutere arkitektur, men måske jeres formål er at engagere borgerne i byudviklingen, skabe opmærksomhed om et lokalt projekt eller lokal kulturarv? Eller måske I gerne vil sælge et produkt? Det er også, når I vinkler arrangementet, I beslutter, om I vil være dagsordensættende, dybdefaglige, netværksskabende eller underholdende.

3. Vælg jeres målgruppe og lav en forventningsafstemning

Hvem er målgruppen, og hvad skal de have ud af at komme med? Det skal I vide, når I skruer arrangementet sammen. Når I har besluttet formålet, skal I forventningsafstemme med publikum – og gerne allerede i arrangementets overskrift. Lav en fængende overskrift, som viser, hvad man får ud af at deltage – og lov ikke mere, end I kan holde. De brede overskrifter, som fx ”Hvordan skaber vi en god by?” eller ”Fremtidens bæredygtige by” ridser en alt for uoverskueligt stor bane op. Så bliver det uklart, både for publikum og dem på scenen, hvad de egentlig skal diskutere og finde frem til.

4. Hvem vil I involvere?

Find lokale ressource- og videnspersoner, som kan bidrage til arrangementet på den mest interessante måde. Det gælder om at acceptere, at I ikke

12
Af Anne Katrine Harders, programleder på Dansk Arkitektur Center, DAC

kan repræsentere hele verden i ét panel. Så drop ’pligtgæsterne’ og undersøg, hvem der faktisk ved noget om emnet – og forstår at formidle det på en engagerende måde. Kan I få et kendt og relevant navn til at stille op, kan det også hjælpe med at sælge arrangementet, og ofte er de kendte navne gode på en scene. Ønsker I at invitere til en debat, bør I prioritere at finde en moderator, som forstår at moderere, og involvere moderatoren i planlægningen på et tidligt tidspunkt. At moderere er et håndværk og kvaliteten er fuldstændig afgørende for, hvordan arrangementet ender.

5. Tænk på hele oplevelsen

At skabe et godt arrangement handler også om alt det, der ligger uden om selve indholdet. Det er ikke ligegyldigt, hvilken ramme man skaber – og det gælder måske særligt, når emnet er arkitektur. Find et fedt sted og gerne et sted, der illustrerer det emne, I har valgt at tage op.

Dernæst skal I kaste jer over praktikken: Der skal være information om, hvordan man kommer derhen, og hvordan man finder lige præcis dén dør, man skal gå ind ad. Skal deltagerne sidde ned, skal der være gode stole, rummet må ikke være for koldt, og akustikken skal være i orden. Det lyder alt sammen banalt, og det er det også – men hvis ikke det fungerer, er der ikke rum til at forholde sig til indholdet.

Den gode oplevelse handler i det hele taget om at give lidt mere end bare det faglige indhold. Det handler grundlæggende om, at når vi deltager i ar-

rangementer, indstiller vi også vores også hjerner på at være sociale, og vi vil gerne møde andre. Dette møde skal I understøtte. Så måske slutter I med bobler? Måske serverer I melorme? Eller inviterer på cykeltur, bål og romtoddy? Kun fantasien sætter grænser, men tænk over, hvad målgruppen har lyst og tid til.

6. Kommuniker jeres arrangement før og efter arrangementet

Det er vigtigt at markedsføre arrangementet i god tid – deltagerne skal ofte få øje på det et par gange, før de beslutter, om de vil med. Tænk over, hvordan I skaber lokal synlighed – på de sociale medier (i lokale Facebook-grupper, på LinkedIn og/ eller Instagram), og få lokale videnspersoner til at hjælpe med at sprede ordet. Det kan også være en god idé at invitere lokalpressen med, og det gælder især, hvis jeres arrangement sætter fokus på en lokal og aktuel problemstilling.

Det er også vigtigt, at invitationen og programmet lyder spændende. Som deltager skal man glæde sig til at komme med og spore sig ind på den oplevelse, man nu skal have – igen er overskriften og den medfølgende tekst meget afgørende for, hvad man gør sig af tanker om arrangementet. Det er også vigtigt at huske på, at arrangementet ikke slutter, når deltagerne kører hjem igen. Sørg derfor for at runde af på de sociale medier eller med en opfølgende mail. Sig tak for sidst, vis billeder og gentag de vigtigste pointer fra arrangementet. Måske I skal ses med jeres deltagere igen?

13

Inspiration fra sidste år

Arkitektekturens Dag 2022 bød på 85

Kunsten at lytte. Med himlen som tag 2023 – stedsans – og kunsten at lytte helt andre arenaer fik også mulighed for Stedsans på Aarhus Ø. Digter og borger et arrangement med fokus på stedsans det, der allerede er, og det vi alle fornemmer,

Prisoverrækkelse, oplæg og højskolesang ningspræmiering, højskolesang med mere

På tur med stadsarkitekten. I Esbjerg inviterede og byplanlægger Ole Beck Andersen. Esbjerg der afspejler den evigt foranderlige arkitektur bygninger i bymidten, og hvordan arkitektur

Stedsans i parcelhuskvartererne. Parcelhuskvartererne og hvad det betyder for os? Greve Museum forandringerne, og hvilke erfaringer vi

Samtalesalon, fællesspisning og solnedgang respekt for stedets historie, identitet og variation. Fremtidens Brøndby Strand-sekretariatet byggepladsen, solnedgangskig fra et højhus

Åben tegnestue hos Cornelius Vöge. Tegnestuen

Tour & Tasting hos ÅBEN Brewery. Bryggeriet sammen med ÅBENs founder Philip Hulgaard på processen bag at brygge øl, og Søren bryggeri i Kødbyens industrielle rammer. lokaler til moderne bryggeri.

arrangementer i hele landet. Her kan du se nogle af dem.

tag og havnen som bagtæppe, inviterede LYTT til debatsalon om temaet for Arkitekturens Dag på tegnestuens tagterrasse i Aarhus. Arkitektur og byudvikling var i fokus, men stemmer fra for at blande sig i samtalen. For hvad vil det egentlig sige at lytte?

borger Johs Thorst, AART, Fællesrådet Aarhus Ø og Arkitektforeningen Østjylland gik sammen om stedsans i udviklingen af den forholdsvis nye by. Med udgangspunkt i konkrete projekter, studier af fornemmer, blev der sat fokus på Ø’en som mere end bare et udskældt højhusmekka i Aarhus.

højskolesang på Engelsholm. I Vejle blev Arkitekturens Dag markeret med oplæg, kommunens bygmere i agerumsladen på Engelsholm Højskole.

inviterede kommunen til byvandring i bymidten med stadsarkitekt Morten Harder og arkitekt Esbjerg Bymidte er en sammensat bydel med en mosaik af forskellige bymiljøer og bygninger, arkitektur på godt og ondt. Undervejs talte deltagerne om, hvordan vi sanser og forstår steder og arkitektur og byplanlægning er med til at skabe dem.

Parcelhuskvartererne er under forandring, men er vi opmærksomme på, hvad de forandrer sig til, Museum og tegnestuen ARK OIE inviterede til oplæg og debat om parcelhuskvarterets historie, vi kan tage med os.

solnedgang over Fremtidens Brøndby Strand. Bydelen står overfor at skulle gentænkes – både med og mangfoldighed, men også med plads til ny infrastruktur, nye boliger, nye byrum og mere Strand-sekretariatet fortalte om de forskellige forslag til udviklingsplan og inviterede på besøg på højhus og fællesspisning i beboerhuset.

Tegnestuen i Roskilde inviterede indenfor og fortalte om lokale projekter.

Bryggeriet ÅBEN i Den Grønne Kødby i København inviterede til en eftermiddag i øllets tegn Hulgaard og arkitekt MAA bag bryggeriet, Søren Pihlmann. På turen kunne man blive klogere Søren Pihlmann gav et indblik i tankerne bag arkitekturen og kompleksiteten ved at designe et rammer. Eftermiddagen bød også på screening af en lille film, som viste transformationen fra rå

15

Erfaringer fra tidligere

Bikubenfonden brugte Arkitekturens Dag til at invitere ind bag kulissen på transformationsprojektet Thoravej 29. Kommunikationschef Iben Haugaard fortæller om arrangementet.

Thoravej 29. Den lidt anonyme bygning i gule sten har hjemme i Københavns Nordvest-kvarter. Bygningen skal nu transformeres til et professionelt fælleskab og mødested med faciliteter født til nytænkning: Black box, white cube, atelierer, video og lydstudie, formidlingsscene, mødelokaler, arbejdspladser og meget mere. Alt sammen med målet om at skabe en bæredygtig arkitektur. På Arkitekturens Dag inviterede Bikubenfonden indenfor sammen med Pihlmann Architects, entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S og ABC Rådgivende Ingeniører. Det blev en eftermiddag om visionerne for bygningens nye brug, bæredygtig arkitektur og et helt særligt projektsamarbejde. Iben Haugaard, kommunikationschef i Bikubenfonden, gør status.

Hvorfor deltog I med et arrangement på Arkitekturens Dag?

”Der går jo et stykke tid, inden ombygningen står færdig, så Arkitekturens Dag var en anledning til

at fortælle om, hvad der skal ske, og dele de tanker, der ligger bag arkitekturen. Projektet er værd at vise frem, fordi der både er tale om en innovativ tilgang til at genanvende bygningen og de eksisterende materialer, og fordi projektet er udviklet i et unikt samarbejde mellem en relativt nystartet tegnestue og en erfaren entreprenør. Det kan andre måske finde inspirerende.”

Hvad gik jeres arrangement ud på?

”Det var en blanding af faglige oplæg og muligheden for at gå på opdagelse i bygningen. Der var oplæg fra arkitekt MAA Søren Pihlmann, Pihlmann Architects, projektchef hos Hoffmann, Thøger Østberg og Bikubenfondens adm. direktør Søren Kaare-Andersen. Som en del af arrangementet kunne deltagerne gå rundt i bygningen med deres telefoner og scanne QR-koder, som ved hjælp af Augmented Reality gav indtryk af, hvordan bygningen kommer til at se ud i fremtiden.”

16
”Der skal være en særlig oplevelse”

tidligere arrangører

Hvordan gik det?

”Formatet fungerede godt, og vi havde et meget fint fremmøde. Så vi var tilfredse, og jeg tror også, arrangementet var en positiv oplevelse for deltagerne. Arkitekturens Dag gav os muligheden for at nå en lidt anden skare, end dem vi ellers taler til og med. Det var primært et arkitekturinteresseret og fagligt publikum, som mødte op. Jeg tror egentlig ikke, at der er noget, vi ville gøre anderledes, og vi kunne sagtens finde på at være med igen, når projektet er nået lidt længere.”

Hvad gjorde I for at skabe opmærksomhed om arrangementet?

”Vi brugte primært LinkedIn til at sprede budskabet om arrangementet. Der var mange, der fandt frem til os via Arkitektforeningens kommunikation af programmet, og det hjalp helt sikkert, at Pihlmann Architects også delte arrangementet med deres følgere – de har et andet netværk, end vi har.”

Har du et godt råd til andre arrangører?

”Jeg tror, at når man henvender sig til et arkitekturinteresseret publikum, skal der både være en eller anden særlig oplevelse og relevant fagligt indhold, der knytter sig til bygningen eller stedet. I vores tilfælde var det muligheden for at komme ind bag kulissen, høre fortællingen fra både bygherre, arkitekt og entreprenør og opleve et projekt med et særligt fokus på genanvendelse. Samtidig viste det sig at være en god oplevelse for deltagerne, at de selv kunne gå på opdagelse rundt i bygningen med deres telefoner.”

17
På Arkitekturens Dag bød Bikubenfonden indenfor på Thoravej 29 i København. Bygningen er ved at blive transformeret med en innovativ tilgang til genanvendelse af materialer. Foto: Bikubenfonden

3 projekter, der bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund

Højer By Gammel marskby sikres mod regn og prydes af et tæppe af klinker

Med klimaforandringerne presser vandet sig på fra himlen og fra havet, og kystnære byer er derfor særligt udsatte for oversvømmelser. Samtidig flytter stadig flere borgere fra de små byer til de større byer, og det kræver, at mindre bysamfund gør sig attraktive at besøge og bosætte sig i, hvis de skal overleve på sigt.

Højer er en gammel marskby på kanten af Tøndermarsken ved Vadehavet. I århundreder har byen måttet sikre sig mod vand fra marsken og havet. Også i forbindelse med Højers seneste byomdannelse var klimasikring i fokus. Regnvandet skulle skilles fra spildevandet, og denne udfordring er blandt andet løst med et stort skybrudsbassin på en tidligere industrigrund. Nydesignede riste hjælper desuden med at lette afledning af overskydende regnvand. Røde lerklinker, som er fremstillet til at matche Højers historiske huse, har erstattet byens eksisterende asfaltbelægning.

HVOR: Højer

BYGHERRE: Tøndermarsk Initiativet – et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: ERIK BRANDT DAM arkitekter, NIRAS, Light Bureau, Urban Creators

19

Herning Bibliotek

Varehus i jernbeton blev til moderne bibliotek

Når de mange betonbyggerier fra 1960’erne og 1970’erne rives ned, koster det dyrt i klimaregnskabet. Samtidig udfordres bymidter og gågader af stigende onlinehandel og decentrale butikscentre, der suger livet ud af de traditionelle byrum.

Et tidligere varehus fra 1968, midt i Herning, er omdannet til et nyt og moderne bibliotek med forskellige tilbud til alle byens borgere, blandt andet café, legeområde, sprogcafé, foredrag, koncerter og makerspace. Biblioteket fungerer som en indendørs forlængelse af byens centrale gågade og skaber en direkte forbindelse til bus- og togstationen på den anden side af bygningen. Biblioteket bidrager til at styrke livet i bymidten, og det viser,

hvordan en eksisterende betonkonstruktion kan genbruges og få en ny arkitektonisk og brugsmæssig værdi.

HVOR: Østergade 8, Herning

BYGHERRE: Herning Kommune

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: GPP Arkitekter, Kristian H. Nielsen Arkitekter

20
Foto: Asbjørn Haslov.

The Social Spine

Siden 2011 har København mistet 14 procent af sine grønne områder til nybyggeri, og høje kvadratmeterpriser truer byens mangfoldighed. Fleksibilitet, fællesskaber og delte rum er vigtige værktøjer til at ændre en udvikling, hvor forskellige socialgrupper sjældent befolker de samme boligområder.

Øresundskollegiet er Skandinaviens største kollegium. I dag er en totalrenovering i gang, og første del af projektet er gennemført. Det består af en transformation af kollegiets 1.470 m² lineære og tidligere golde tagterrasse, der nu har fået drivhus, græsplæne, festplads, studie- og frokostområder, og mere end 350 nye og genbrugte træer, buske og slyngplanter. Beplantningen er valgt for at give

et frodigt og artsrigt udtryk og fungerer som habitater og fødekilder for dyr og insekter. Resultatet er et attraktivt mødested for beboerne, som både omfatter studerende og udsatte unge.

HVOR: Dalslandsgade 8, København S

BYGHERRE: Øresundskollegiet / PAB /FA09

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: SLA, arki lab, AB Clausen, Optimus

21
Fra gold tagterrasse til frodig taghave

Dennis Larsen: ”Politikere, borgere og embedsfolk vil alle den gode by og kommune, og det betyder noget, hvad vi mener hver især. Så lad os få begejstringen og debatten ud at leve.” Foto: Arsenijs Mamikonans/Unsplash.

Dennis Larsen, planchef og leder af Helsingør

BYLAB: Derfor skal vi formidle arkitekturen

”I vores kommune er vi heldige. Vi er rige på bemærkelsesværdig arkitektur lige fra Kronborg til Søfartsmuseet, Sankt Olai Kirke, værftsbygninger, flere fine renæssancehuse og hele 2600 bevaringsværdige bygninger. Men arkitektur er meget mere end det ikoniske og historiske byggeri. Arkitektur handler også om byrummet lige uden for døren. Om hverdagskvalitet.

Eksperter og politikere har ikke patent på holdninger til arkitektur og byudvikling. Arkitektur er ikke elitært, men en disciplin, der angår alle borgere. Som kommunale embedsfolk er vi er gode til holde fokus på arkitektur, kvalitet og de overordnede strategiske greb. Vi er vant til at stille krav og til at navigere mellem politiske beslutninger, hensyn til bygherrer, brugere, naboer og almenvældets interesser. Vi er bare ikke særligt gode til at fortælle om det.

Dialog, debat og fælles udforskning af vores byer og bysamfund er noget af det, vi skal blive bedre til i kommunerne. Det har vi også fokus på i Helsingør

Kommune. Ikke fordi vi skal, men fordi vi oprigtigt er interesserede i at høre, hvad de lokale stemmer har at sige. Som fagfolk er vi her for at skabe gode løsninger, de rigtige rum og steder og sætte kursen for en skønnere, mere inkluderende og bæredygtig fremtid. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi skal huske at fortælle om de visioner, udfordringer og projekter, vi arbejder med. Ellers får vi ikke borgerne til at tage del i den lokale udvikling.

Vi arbejder med arkitektur på flere fronter. Vores arkitekturpolitik er fra 2021, og vi bruger den aktivt hver eneste dag. Vi forsøger os også med arkitektkonkurrencer, som kan bruges til at vise, hvad arkitekter kan, til at skabe lokal debat og som et brandinginstrument, der skaber synlighed om vores kommune. Og vi har nedsat et arkitekturråd, der kan rådgive vores politikere om konkrete sager og større strategiske beslutninger. Det er et vigtigt tiltag, der hjælper politikerne med at kvalificere deres beslutninger – uden at borgerne har direkte adgang eller indflydelse.

22
Det kommunale perspektiv

Men vi inviterer derfor også løbende til åbne arkitektursaloner, byvandringer og debatter, hvor kulturarv, byudvikling, bæredygtighed og bevaring diskuteres, og det er mindst lige så vigtigt. Senest satte vi fokus på renoveringen af et lokalt aflastningscenter i beton fra 1970’erne. Det er fordi, vi gerne vil diskutere, om det er rimeligt, i et bæredygtighedsperspektiv, at rive centret ned, bare fordi mange synes, det er grimt. Debatten blev holdt i en af vores gamle værftshaller, og den blev suppleret af en rundvisning på det gamle værft. Huset var fyldt, og der var en levende debat. For det viser sig jo, at mange mennesker faktisk interesserer sig for udviklingen i deres kommune, og at de har holdninger til det, vi gør.

Byvandringer med vores egne arkitekter er også et godt greb til at tale om vores bygninger og byrum – helt tæt på. Vi gør det især i forbindelse med vores bevarende lokalplaner, hvor vi viser rundt og taler om, hvilke kvaliteter, der er vigtige for det konkrete sted, og hvorfor. Når vi er glade for byvandringer, er det også fordi, vi har brug for,

at vores samtaler med borgerne handler om kvalitet, og hvad vi vil med vores kommune. Så vi har et afsæt til at tale om krav ud fra.

Borgerne er ikke nemme at forføre. De skal se, at vi vil faglig debat og inddragelse. At deres holdninger betyder noget. Hvis de kan se det, vil de gerne engagere sig.

Arkitekter er her ikke for at drysse guldstøv på. Som fagfolk skal vi formidle, at arkitektur er holistisk. Som myndighed kommer man hurtigt til at fokusere på byggetilladelser og lokalplaner. Om noget er lovligt eller ej. Men når vi bliver meget specifikke på de konkrete rammebetingelser, mister vi også diskussionen om, hvad vi drømmer om. Politikere, borgere og embedsfolk vil alle den gode by og kommune, og det betyder noget, hvad vi mener hver især. Så lad os få begejstringen og debatten ud at leve. Arkitekturens Dag er et godt sted at starte.”

23

Erfaringer fra tidligere arrangører

Den spanske trappe med Koldinghus i baggrunden. Foto: Museum Kolding.

Kolding Museum brugte Arkitekturens Dag 2022 til at invitere borgerne på en byvandring gennem historien – fra renæssancen til industrialiseringen og frem til i dag.

Arkitekturens Dag er en anledning til at vise, hvordan historien og arkitekturen er forbundne. Det øger deltagernes bevidsthed om deres by – en bevidsthed, de tager med sig hjem, mener museumsinspektør Neel Gotthardt, Kolding Museum.

Hvorfor deltog I fra Kolding Museum med et arrangement på Arkitekturens Dag?

”Vi ville gerne sætte fokus på de mange arkitektoniske perler, vi har i Kolding. Alle koldingensere kender Koldinghus, og det er der også mange udefra, som gør – men vi har så mange andre fine steder og historier rundt omkring i byen, som, vi synes, er vigtige at vise frem. Helt generelt gør vi meget ud afat formidle arkitekturen – blandt andet gennem byvandringer i Kolding og i Christiansfeld, som er UNESCOudpeget, blandt andet på grund af sin unikke arkitektur, og fordi bykernen består af bygninger i sammestilart.Detertovidtforskelligesteder.”

Hvad gik jeres arrangement ud på?

”Vi inviterede på en byvandring i det indre Kolding, hvor vi så på bygninger fra forskellige tidsaldre, så på detaljer og helheder og kædede det hele sammen med Koldings historie og byudvikling. Vi var blandt andet forbi ét af landets måske finesterenæssancehuse,så på hvorledes industrialiseringen prægede bygningskulturen og så på ny arkitektur. Vi sluttede turen af omkring åen, hvor der i fortiden var et vadested, man skulle krydse, når man kom nordfra og skulle videre til Tyskland.”

Hvordan gik det?

”Det gik rigtig godt. Vi havde vejret med os, og der varen fintilslutning afmennesker– både lokale og folk udenfra. Der var en god aldersmæs-

sig spredning, og deltagerne kom med mange forskellige baggrunde. Blandt andet kom der en tidligere studerende fra Designskolen, som sagde, at hun også ville gå turen med sine medstuderende. Folk lyttede og spurgte ind og talte også med hinanden.”

Hvad gjorde I for at skabe opmærksomhed om arrangementet?

”Det blevannonceret på Kolding Kommunes hjemmeside, lidt i lokalpressen og på de sociale medier. Kolding Kommune havde lavet en generel annonce for Arkitekturens Dag – de deltog også selv med flere arrangementer – og den kom vi med i.”

Har du et godt råd til andre, der vil holde et arrangement?

”Jeg synes, man skal invitere på en tur ud i byen eller landskabet, undersøge bygningernes oprindelse og stedet og formidle sammenhængen mellem arkitekturen og historien. Arkitekturens Dag er en god anledning til at skabe begejstring.Vi oplevede, at deltagerne selv begyndte at ’læse’ byen og bygningerne undervejs. Folk går hjem med lidt mere åbne øjne og en bevidsthed om, hvad arkitekturen og bygningskulturen bidrager med – og hvorfor vi skal passe på den.”

25
”Folk går hjem med lidt mere åbne øjne”

3 projekter, der bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund

Pakhuset Braunstein

En bygning designet til genbrug

For at mindske vores ressourceforbrug skal nyopførte bygninger være robuste og fleksible. Helst skal de kunne skilles ad igen og bruges på nye måder i fremtiden.

I byudviklingsområdet Køge Kyst ligger Bryghuset Braunstein – et bryggeri og destilleri. I 2020 blev her tilføjet en ny bygning med café, restaurant og lokaler, der fungerer som lokalt mødested for borgere, foreninger og virksomheder. Bygningen er opført efter enkle principper og sammensat af få materialer, der så vidt muligt ikke er blandede. Derfor har selve byggeriet genereret mindre affald end andre lignende byggerier. Bygningen kan skilles ad igen og flyttes, når vandet stiger, eller nye behov opstår. Den er desuden delvist selvforsynende med elektricitet fra solpaneler, og der er naturlig ventilation.

HVOR: Carlsensvej, Køge

BYGHERRE: Bryggeriet Braunstein

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: ADEPT, HPH Totalbyg, Give Steel

26
27
Foto: Rasmus Hjortshøj, COAST.

Polymeren

Dynamo for fremtidens forstad

Mange forstæder mangler lokale mødesteder, en fælles identitet og et centrum, og de har typisk kun én funktion: som steder, hvor man bor. Samtidig udfordres mange mindre byer af en demografisk udvikling med flere ældre og færre unge og børnefamilier. Derfor er der brug for at gentænke den traditionelle forstad.

Polymeren er en nedlagt fabrik, som ligger ved Årslev og Sdr. Nærå, tæt ved Odense. Fabrikken lukkede i 2010, men fik nyt liv da Faaborg-Midtfyn Kommune overtog den i 2015. I dag er fabrikshallerne omdannet til samlingssted med plads til sport, koncerter, fællesspisning, kontorpladser, café mm. Polymeren er også inspirationskilde til byudviklingen i Årslev, hvor projektet Fremtidens Forstad er på vej: En ny bæredygtig bydel, hvor fællesskab, klimaløsninger og bæredygtighed er nøgleord, og polymerfabrikken bliver vartegn.

HVOR: Stationsvej 69, Årslev

BYGHERRE: Faaborg-Midtfyn Kommune

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: Vandkunsten, Holscher Nordberg, Raw Mobility, DEM & Esbensen

28
Foto: Trine Hedegård Jensen. Foto: Ib Sørensen

Nye Fremtidens bæredygtige bysamfund?

Byudviklingen sker mange steder hastigt, uovervejet og ukoordineret, og det har store negative konsekvenser for natur og klima.

Nye viser en ny vej for byudvikling på bar mark med plads til vandet og naturen. Med byen i forhaven og naturen i baghaven hylder bydelen Nye tendensen, hvor vi i stigende grad foretrækker at bo i byen, men også ønsker nærhed til naturen. Bydelen ligger 10 km nord for Aarhus med adgang til både vild natur, storby, letbane, delebilsordning og fællesspisning. Byggeriet er tættere end i et traditionelt forstadskvarter, og der er anvendt bæredygtighedscertificerede materialer som for eksempel træ. Større områder er planlagt til vild natur, og regnvand renses lokalt, så det kan genbruges til tøjvask og toiletskyl.

HVOR: Nye, Aarhus N

BYGHERRE: Tækker Group

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: CEBRA, LABLAND, Territorium, COWI

Find praktisk info på www.arkitekturensdag.dk

Få også nyhedsbrev med seneste nyt om Arkitekturens Dag:

Tilmeld dig på arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk Forside:

Aarhus N. Foto:
Group
Nye,
Tækker

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.