Aubameyangs
HÅRDE EFTERÅR – hvad skyldes måltørken? Det er en slet skjult hemmelighed, at Pierre-Emerick Aubemeyang har været Arsenals
helt store profil siden sin ankomst i januar 2018. Lige siden har gaboneseren lavet
mål på samlebånd, men efter kontraktforlængelsen i sommers har han oplevet et
formdyk, som ikke er set fra hans side de seneste mange år. Er der en sammenhæng imellem de to ting? Og under alle omstændigheder – hvordan kommer han tilbage til fordums styrke?
Foruden klubbens i forvejen ret hektiske og omdiskuterede transfervindue i sommers, som ovenikøbet var heftigt påvirket af COVID-19, havde Arsenal en sideløbende saga. Den helt store profil for klubben, som gang på gang havde reddet holdet i tætte kampe med afgørende mål, stod foran et kontraktudløb. Med blot et år tilbage af kontrakten og en alder på 31 år, stod Aubameyang med et karrieredefinerende valg. Han kunne vælge at blive i Arsenal og satse på Mikel Artetas nye og spændende projekt eller tage chancen andetsteds, hvor der måske kunne sigtes efter andre trofæer og flere penge. Det var et af sommerens helt store samtaleemner, ikke mindst fordi det tog lang tid før, at afgørelsen blev offentliggjort. Arsenal som klub, eller virksomhed om man vil, stod også med en stor beslutning. I trængte økonomiske tider, som ikke blot kom med den globale pandemi, men også med flere års udeblivelse fra det største økonomiske og sportslige incitament i Champions League, kunne man så retfærdiggøre at binde så mange penge op på en 31-årig angriber, som potentielt kunne indbringe et heftigt transferbeløb? Der er nok at snakke om D. 15 september offentliggjorde parterne, at samarbejdet ville blive forlænget indtil sommeren 2023, hvilket frembragte ekstase hos langt de fleste Arsenal-tilhængere. Nyheden kom ovenpå en sejr i FA-cup finalen over Chelsea, hvor Auba havde scoret begge mål og en sejr over Liverpool i
• 16 //
GUNACTION JANUAR 21