De ti bud (uddrag)

De ti bud

Ulrik Nissen

Ulrik Nissen

Buddet om, at vi ikke må stjæle, bliver mere end et negativt bud. Det kommer ikke blot til at handle om, hvad vi ikke må. Det bliver i lige så høj grad et positivt påbud. Det byder os, hvad vi bør gøre – bruge vores velstand og rigdom til gavn for næsten og i kærlighed til næsten.

De ti bud

De ti bud

Ulrik Nissen

Bibelselskabets Forlag

De ti bud

Af Ulrik Nissen

© 2022 Det Danske Bibelselskab og forfatteren. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Al bibeltekst er, hvor intet andet er angivet, fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 © Det Danske Bibelselskab.

Forfatter: Ulrik Nissen

Redaktion: Lisbeth Elkjær Øland og Mathias Anker Kure Korrektur: Jan Masorsky

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Bjørn Ortmann Sats, tryk og indbinding: Tarm Bogtryk A/S

Bogen er sat med Founders Grotesk Text og trykt på 90g Munken Print White 15

Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-7232-264-3

Bibelselskabets Forlag

Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk

Indhold

Det kristne liv som svar

Guds kærlighed.

ti bud, som de står i Bibelen

bud Du må ikke have andre guder end mig

bud Du må ikke bruge Herren din Guds

til løgn

bud Du skal holde hviledagen hellig

bud Ær din far og din mor

bud Du må ikke begå drab

bud Du må ikke bryde et ægteskab

bud Du må ikke stjæle

bud Du må ikke vidne falsk mod din næste

og Du må ikke begære din næstes hus …

bud eller noget som helst af din næstes

at være himmellys i verden

Til min mor, Aase, og (i minderne) far, Steen

Det kristne liv som svar på Guds kærlighed

I Det Sixtinske Kapel i Vatikanet har en af væggene en række billeder med skildringer af centrale hændelser i Moses’ liv. Et af disse billeder er malet omkring 1481 af renæssancekunstneren Cosimo Rosselli. Maleriet skildrer flere begivenheder knyttet til Israels modtagelse af De ti bud, som det er beskrevet i Anden Mosebog i Bibelen. Øverst i midten af billedet er Moses afbildet på Sinajs bjerg, hvor Gud kommer til ham i en sky omgivet af engle og overgiver ham to stentavler med De ti bud. Ude i ven stre side af billedet er Moses kommet ned fra bjerget og viser israelitterne tavlerne. I midten og i baggrunden gen giver billedet, hvordan israelitterne var blevet utålmodige under Moses’ fravær og lavede en guldkalv, som de tilbad. I midten af billedet forneden ser vi Moses’ vrede over denne afgudsdyrkelse, og at han smadrer tavlerne. Ude i billedets højre side skildres det, hvordan afgudsdyrkerne straffes.

På den modsatte væg i Det Sixtinske Kapel er Jesu Bjerg prædiken afbildet. I den prædiken giver Jesus sin udlæg ning af det kristne liv. Dermed peger billederne både på sammenhængen og forskellen mellem den gamle og den nye pagt – Det Gamle og Det Nye Testamente. Som vi skal komme ind på, er det vigtigt for forståelsen af De ti bud. Når Rosselli gengiver begivenhederne omkring modtagelsen af De ti bud så udførligt og dramatisk, er det udtryk for, hvor central en betydning de har i Det Gamle Testamente og i Guds pagt med Israel. Samtidig er det også udtryk for noget mere generelt. Det afspejler den kolossale betydning, som De ti bud har i kristen dommen og de kulturer, som er præget af den. Det er ikke for meget at hævde, at de er en af grundpillerne i den religion, som er en del af livssynet for omkring en tredjedel af verdens befolkning. De ti bud udgør i det lys en del af arvesølvet for verdens befolkning. Nu maler vi med den store pensel, men det er der også gode grunde til. Ikke mindst teologiske. For De ti bud udgør også en kulturel grundpille i den forstand, at de er udtryk for en almen moral. De er udtryk for etiske retningslinjer, som vi kan genfinde i mange forskellige kulturelle sammenhænge, og som sådan udtrykker de en moral, som enhver i udgangspunktet vil kunne sige sig selv, hvis de tænker sig godt om. Praktisk talt alle kulturer har forskrifter for liv, ejendom, ægteskab, an dres ære, ligesom vi ser det i De ti bud. De er med andre ord udtryk for en naturlig lov. Det gælder både den del af dem, der handler om forholdet til Gud, og den del, der handler om forholdet til medmennesket.

Samtidig er de udtryk for noget særligt, fordi de er givet til israelitterne i en bestemt situation. De er teolo gisk knyttet til den frelseshandling, at det israelitiske folk er blevet reddet ud af Egypten. Gud ønsker med disse bud at sætte nogle rammer omkring livet for sit folk – både i deres forhold til Gud og i deres forhold til hinanden. At det er denne frelseshandling, der er forteg net for De ti bud, er afgørende for at forstå buddenes betydning. Det hænger sammen med en tilbageven dende tankegang i de bibelske tekster: At Gud knytter sin fordring til sit folk med udgangspunkt i det, han allerede har gjort for dem. Derudover er der i en kristen sammenhæng noget særligt ved De ti bud, fordi de i mange århundreder er blevet læst som vejledninger for det kristne menneskes livsførelse. I det lys er de også ”mere” end den naturlige lov.

Vi elsker, fordi han elskede os først

I Johannes’ Første Brev kapitel 4 vers 19 finder vi en kort og præcis formulering af kernen i en kristen etik: ”Vi elsker, fordi han elskede os først.” Bedre kan det ikke siges. Det kristne liv er kendetegnet af en kærlighed, der har sit udspring i den kærlighed, som det kristne men neske er blevet mødt med af Gud. For Johannes hænger det tæt sammen med forståelsen af Gud som kærlighed, og at troen på Gud og kærligheden til både Gud og med mennesket hænger uløseligt sammen. Formuleringen i Første Johannesbrev udtrykker et motiv, som vi kan finde som en rød tråd gennem de bibelske tekster. Guds kærlighed kom først, og han ønsker, at vi skal leve i og

være præget af den kærlighed. Denne forståelse møder vi også ved De ti bud. I indledningen til De ti bud henvi ses der nemlig til Guds frelseshandling:

Gud talte alle disse ord: Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Anden Mosebog kapitel 20 vers 1-2

Det er altså med baggrund i, at Gud har reddet Israels folk fra Egypten, at de bliver givet disse ti bud. Det er ikke en lovfordring, der blot står uformidlet som et krav til dem. Den har sit fortegn i, at Gud i kærlighed har reddet dem fra trældom og undertrykkelse. Derfor er De ti bud også udtryk for Guds gode vilje. Det er noget af det samme, Paulus er inde på, når han taler om, at loven er både hellig og god (Paulus’ Brev til Romerne kapitel 7 vers 12). Buddene ligger i forlængelse af den kærligheds handling, som Gud allerede har vist sit folk, og de ud trykker derfor, hvad denne kærlighed indebærer for folket. Guds vilje, som den udtrykkes i De ti bud, er ud tryk for Guds kærlighed og hvordan han ønsker, at denne kærlighed skal komme til udtryk i forhold til ham og indbyrdes mellem mennesker. Denne grundforståelse er afgørende for tilgangen til De ti bud og for at læse dem som mere end teologiske og etiske anvisninger. De ti bud er snarere et kærligheds brev, der sammenfatter Guds forståelse af det bærende i livsforholdet til ham og medmennesket. De er udtryk for, hvad der bør være kendetegnende for et levende og tillidsfuldt forhold til ham og et kærligt og retfærdigt

forhold til medmennesket. De ti bud angiver et grund forhold i en bibelsk etik, hvor det kristne liv er et gen svar på den kærlighed, vi er blevet mødt med.

Er der ti bud og to tavler?

Hvis vi taler om De ti bud som en fast samling af for skrifter, springer vi en del mellemregninger over, som vi er nødt til at nævne her. Faktisk ved vi ikke, om de er bud, hvordan de skal inddeles og om der er ti af dem. De står i Anden Mosebog kapitel 20, og i indledningen til dem (vers 1) bliver de omtalt som ord (debarim). Selve teksten giver altså ikke grundlag for at omtale dem som bud. Det er konteksten og buddenes betydning for den gamle pagt, som retfærdiggør betegnelsen. I Femte Mosebog kapitel 4 og 5 bliver de dog omtalt som lov (torah).

Traditionelt inddeler vi dem i en grundstruktur med to tavler, hvor første tavle omhandler forholdet til Gud, og anden tavle vedrører medmennesket. Selv om der er to tavler, er det dog lige så vigtigt, at de ikke adskilles. I Anden Mosebog kapitel 20 står der slet ikke noget om to tavler. Det hører vi først om i kapitel 31 vers 18, hvor de omtales som ”Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskre vet med Guds finger”. De to tavler kan imidlertid ikke skilles fra hinanden. De udtrykker sammenhængen mellem forholdet til Gud og medmennesket, som også bliver afspejlet i det dobbelte kærlighedsbud. Det dob belte kærlighedsbud møder vi blandt andet i Matthæus evangeliet kapitel 22 vers 34-40, hvor Jesus omtaler både buddet om at elske Gud som det største bud i lo ven, og at der er et andet, som er lig dette

– næstekærlighedsbuddet. Adspurgt af en af de lovkyn dige farisæere om, hvilket bud der er det største, svarer Jesus: ”‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ På de to bud hviler hele loven og profeterne.” Jesus sammenfatter altså hele loven og profeterne i buddene om at elske Gud og næsten. Dermed er angivet, både at det er kernen i loven og profeterne, og at de to bud hænger nøje sam men. Forholdet til Gud er forbundet med forholdet til næsten og omvendt. Det svarer til forholdet mellem første og anden tavle i De ti bud. Men faktisk hersker der usikkerhed om, hvordan man skal tælle buddene, og om der overhovedet er ti. De fremstår uden nummerering og er en samling af påbud og forbud, som vi kan finde både i Anden Mosebog kapi tel 20 og i Femte Mosebog kapitel 5. Ordlyden er over ordnet sammenfaldende, men der er mindre variationer. Blandt andet er buddet om hviledagen gjort stærkere i Femte Mosebog, da det knyttes direkte sammen med, at Gud reddede Israels folk fra Egypten. Selv om der i år hundreder for både jøder og kristne har været en tradi tion for at tælle dem som ti bud, er der dog ikke helt enighed om, hvordan de skal tælles. Inden for jødedommen er der tradition for at tælle indledningen med på første tavle. Guds frelseshandling er i denne forståelse altså en del af buddene. Inden for den katolske kirke og i den lutherske tradition regnes der med tre bud i forholdet til Gud. Det er denne

tradition, som jeg følger i denne bog. Her bliver buddet om, at vi ikke må lave noget gudebillede (Anden Mose bog kapitel 20 vers 4-6) talt med som en del af det første bud. Billedforbuddet er altså et forbud mod at dyrke falske guder eller afguder, som vil blive omtalt i forbin delse med det andet bud. På den måde bliver de tre bud på første tavle: at vi ikke må have andre guder end Gud; at vi ikke må bruge Guds navn til løgn; og at vi skal holde hviledagen hellig. Det indebærer, at anden tavle må omfatte syv bud. Det løses ved at dele det sidste bud om ikke at begære vores næstes hus eller hjem op i to bud. I den ortodokse kirke og i den reformerte tradition bliver buddet om, at vi ikke må lave os noget gudebil lede, talt med som et selvstændigt bud. På den måde får de ortodokse og de reformerte fire bud på første tavle ligesom i den jødiske tradition.

De forskellige måder at tælle De ti bud på er knyttet sammen med de forskellige traditioners teologi. Når der i jødedommen bliver lagt vægt på at tælle indledningen med, hænger det sammen med den helt grundlæggende betydning, som Guds frelse af Israels folk fra Egypten har. Denne udfrielse bliver stadig fejret og genfortalt hvert år i den jødiske påske for herigennem at videreføre fortællingerne til efterfølgende generationer. Når de kristne kirker har diskuteret billedforbuddet, skyldes det ikke en uenighed om forbuddet mod afguder. Det har kristne og jøder været helt enige om. Spørgsmålet har været, om billeder eller ikoner risikerede at blive tilbedt i sig selv, eller de ledte tilbedelsen i retning af Gud. Det har der været store stridigheder omkring dels i

den såkaldt ikonoklastiske strid i det ottende århund rede og dels i reformationstiden med billedstormerne. Et af de centrale spørgsmål var forholdet mellem at ære og tilbede. Tilhængerne af billederne mente, at de kunne æres, fordi de pegede hen på noget større. Kriti kerne var bekymrede for, at det kunne ende med en tilbedelse af selve billederne og dermed en afgudsdyr kelse. Inden for lutherdommen var der omkring refor mationen en uenighed mellem Luther og en fløj anført af Andreas Karlstadt, der mente, at alterbillederne måtte fjernes. Det endte dog med, at Luthers mere moderate standpunkt blev fastholdt, og at de lutherske kirker der for også bevarede en udsmykning, som vi kender den fra middelalderens kirker – og at den lutherske tradition har lagt sig i forlængelse af den katolske i måden at tælle buddene på.

De ti bud er både almene og særlige

I Bjergprædikenen går Jesus tilsyneladende et skridt videre, i og med han sammenfatter hele loven og profe terne i det, der siden er blevet kaldt den gyldne regel.

Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Matthæusevangeliet kapitel 7 vers 12

Anliggendet her er umiddelbart, at det er i forholdet til næsten, hele loven og profeterne er sammenfattet, og at det er muligt at foretage denne sammenfatning uden at

inddrage forholdet til Gud. Men her er det vigtigt at læse teksterne i lyset af hinanden og på den måde lade dem være gensidige tolkningsnøgler. Når Jesus sammenfat ter loven og profeterne i den gyldne regel, skal det læses som en markant formulering af, at forholdet til næsten aldrig er løsrevet fra forholdet til Gud. Derfor kan Jesus også sammenfatte loven og profeterne i relationen til medmennesket, uden at han af den grund ignorerer forholdet til Gud. Det er i den forbindelse også væsent ligt at være opmærksom på, at hele Bjergprædikenen bliver givet til de skarer af tilhørere, der samler sig om Jesus. Der er altså ikke tale om en gylden regel, der er uafhængig af forholdet til Gud eller Jesus, men derimod en sammenfatning af loven og profeterne fortalt til dem, der er i et umiddelbart forhold til Jesus.

Læsningen af De ti bud som den naturlige lov står centralt i den lutherske tradition, og det lagde både Mar tin Luther og Philipp Melanchthon lagde stor vægt på. Melanchthon kunne ligefrem bruge De ti bud som en form for skabelon for udlægningen af, hvad den natur lige lov rummer. Herved fremhæves buddenes almene gyldighed. Denne forståelse trækker på en forestilling om en almen morallov, som alle kender – uafhængigt af kultur, religion eller etnicitet. Paulus omtaler den i Ro merbrevet som den morallov, som hedningerne kender ud fra deres samvittighed (Paulus’ Brev til Romerne kapitel 2 vers 14). Ud fra den tilgang er der altså noget alment over De ti bud, som vi også genfinder i Jesus’ sammenfatning af Den gyldne regel, som jo også er en almen etisk forskrift.

Men der er også noget særligt ved De ti bud. Det særlige udspringer af den sammenhæng og den forhisto rie, som de indgår i. På samme måde, som der er noget særligt ved, at netop Jesus sammenfatter Den gyldne regel og formidler den til sine tilhørere. De ti bud er som nævnt knyttet til Guds frelseshandling, som sætter et særligt fortegn for dem. De er altså givet til det folk, som Gud har vist sin kærlighed ved at redde. Ligeledes får buddene en særlig signatur ved den måde, som Gud gi ver dem til Moses på. Det er skildret på ganske dramatisk vis i kapitlet umiddelbart forinden (Anden Mosebog kapitel 19). Derved sættes den almene etiske fordring ind i en særlig sammenhæng eller omvendt – den særlige sammenhæng kaster et specielt lys over de almene etiske fordringer. Dermed har jeg også antydet, at jeg mener, det er vanskeligt at opretholde tanken om De ti bud som helt igennem almene. Det gælder også andre almene tilgange til etik. Ingen af os er blot almene. Vi kommer alle et sted fra, og det præger vores forståelse. Det inde bærer også for De ti bud, at det gør en forskel, om vi læ ser dem ud fra en kristen eller en anden sammenhæng. I denne bog vil jeg fremhæve nogle af de almene sider ved De ti bud, men samtidig vil jeg lægge vægt på en læsning af dem som etiske forskrifter i en kristen tradition.

En teologisk læsning

Når vi læser de bibelske tekster, er vi nødt til at re flektere over, hvordan vi læser dem. Vi bringer hver især nogle forudsætninger med os, når vi læser de bibelske tekster, eller for så vidt en hvilken som helst anden

tekst. Det er der ikke noget galt i. Disse forudsætninger er med til at give os en dybere forståelse af teksternes mening.

Den teologiske læsning kan nogle gange blive sat op i modsætning til en historisk læsning. Det er ikke mit ærinde. Den historiske læsning har bestemt et vigtigt anliggende. Den kan hjælpe os med at sætte teksterne ind i deres oprindelige sammenhæng, og vi kan herud fra også finde frem til, hvad der er det særlige ved de bibelske tekster. Der går ikke noget fra de bibelske tek ster ved at blive forstået ud fra en sammenhæng, hvor vi får blik for, hvordan de er fremkommet, og hvilke kultu relle, religiøse og politiske forhold, der har præget tekst erne. Det arkæologiske gravearbejde i og med teksterne er vigtigt, ligesom det konkrete arkæologiske arbejde er vigtigt for at finde frem til ny historisk indsigt om de forhold, der omtales i de bibelske tekster. Men det er ikke nok. Der må spørges videre. Det er her, den teologi ske læsning spiller en afgørende rolle.

Den teologiske læsning spørger til betydningen af teksterne. Denne tilgang søger teksternes mening i for hold til den tid og de forhold, som den nutidige læser befinder sig i. Den teologiske læsning kan trække på og lære meget af den historiske tilgang til teksterne. Men den er ikke bundet af den, for spørgsmålet er bredere. For en teologisk læsning bliver det centrale spørgsmål altså, hvad teksterne betyder for os i dag. Der er tale om at læse teksterne som bærere af et eksistentielt budskab for os. Teksterne bliver derfor læst på en mere direkte måde, hvor de taler til læseren og tolkes ind i læserens

livsforståelse. De ti bud er en tekst, der ikke blot er givet Israels folk på et bestemt tidspunkt og med en bestemt betydning i denne sammenhæng, men jeg vil hævde at de også er et koncentreret udtryk for Guds vilje, som stadig er gældende for os. Det er den nutidige mening med De ti bud, som er afgørende for en teologisk læs ning, og det er denne tilgang, som vil bære denne bog. Bogens centrale spørgsmål er altså: Hvad betyder De ti bud for for den nutidige læser? Jeg vil i en teologisk læsning forsøge at vise, hvor centrale og afgørende De ti bud også er for det kristne menneske i 2020’erne, og hvordan buddene udtrykker noget helt centralt i, hvor dan Gud ønsker at knytte os til sig igennem denne åben baring af sin vilje.

Den teologiske læsning indebærer, at de bibelske tekster kan læses i lyset af hinanden. Teksterne kaster lys ind over hinanden. Det er for så vidt en anden for mulering af det velkendte princip om, at skriften er sin egen fortolker, som spillede en central rolle for Luther. Men samtidig åbner en teologisk læsning for, at andre tekster og kilder kan spille ind i en tolkning og udlæg ning af de bibelske tekster. Det kan for eksempel være teologiske tekster, der udlægger De ti bud eller diskute rer andre spørgsmål, der er umiddelbart afgørende for en dybere forståelse af de bibelske tekster. Eller det kan være litteratur eller kunst, der kan kaste nyt lys over teksterne. Ligesom det naturligvis kan være indsigter fra filosofiske tekster, der kan hjælpe med en dybere forstå else af de bibelske tekster. Den teologiske læsning åbner på den måde op for, at indsigter fra en række forskellige

kilder kan bidrage til at trænge dybere ind i forståelsen af, hvad teksterne betyder for os i dag. I min teologiske læsning af De ti bud vil jeg derfor benytte sådanne ek sempler for både at bringe de bibelske tekster tæt på en nutidig erfaringsverden, men også for herigennem at se nye dybder i disse tekster.

Ligesom den historiske læsning har også den teolo giske både sin berettigelse og begrænsning. Den har en berettigelse med sit fokus på teksternes mening. Samti dig har den sin begrænsning i, at de forskellige kilder også kan kaste et uklart lys over teksterne og dermed risikerer den at fordreje deres mening. Den teologiske læsning er derfor nødt til at være sig meget bevidst, hvordan disse forskellige kilder præger læsningen. Denne tilgang hænger derfor også tæt sammen med spørgsmålet om fortolkning, og hvilke forudsætninger vi har for vores læsning. Vi har alle vores egne briller på næsen, når vi læser. Forfatteren til denne bog er for ek sempel kristen og særlig optaget af etik, og hvordan den kristne livsforståelse kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, vi aktuelt står med – som for eksempel klimakrisen og migration. Det afgørende er ikke at lægge disse briller væk, for det kan vi slet ikke, men der imod at blive bevidst om, hvilke briller vi læser med, og hvordan vores læsning kan åbne teksternes mening, så de taler til os i dag.

De ti bud, som de står i Bibelen

Gud talte alle disse ord: ”Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

Du må ikke have andre guder end mig.

Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller dat ter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den sy vende dag hvilede han. Derfor har Herren vel signet sabbatsdagen og helliget den.

Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

Du må ikke begå drab.

Du må ikke bryde et ægteskab.

Du må ikke stjæle.

Du må ikke vidne falsk mod din næste.

Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.”

Anden Mosebog kapitel 20 vers 1-17

Andre bøger i serien

”Dette er kort sagt en meget vellykket bog … Der er både alvor, oplysning og inspiration … En kort og pædagogisk flot bog om et vanskeligt emne.”

Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad

”Bøckers bog animerer til fornyet bibellæsning.”

G. R. Pedersen, Præsteforeningens Blad

”… oplagt at bruge til en studiekreds, hvor der kan indledes enten med fælles madlavning eller i hvert fald fælles spisning … man kan ikke undgå at blive klogere.”

Cæcilie Jessen, kirke.dk

”Dalgaard er en god formidler, der på den korte plads formår at give en samlet og sammenhæn gende historie om Guds søn.”

Jørgen Bartholdy, DBC

”… et stort emne er udfoldet på 100 sider og i et sprog, hvor mange kan være med. Forfatterne og Bibelselskabet har stor ære af denne udgi velse.”

Lars Mandrup, Præsteforeningens Blad

”… fortrinligt skrevet. Den er skarp, præcis og usentimental.”

Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

”… velskreven udgivelse … en god gennemgang af både positioner og vanskeligheder ved at oversætte.”

Thomas Reinholdt Rasmussen, Kristeligt Dagblad

”… overskudsladede, overbliksfyldte og ofte humoristiske refleksioner om at nyoversætte Bibelen.”

Christen Bonde, Bogmarkedet

”Holt skriver i et flydende og lettilgængeligt sprog, som åbner de bibelske tekster med kær ligheden som tema.”

Thomas Reinholdt Rasmussen, Kristeligt Dagblad

”… giver en god, solid gennemgang af et vigtigt emne … Bogen kan absolut anbefales både nye og gamle bibellæsere.”

Lisbeth Smedegaard Andersen, Weekendavisen

”Dejligt fri for klare og entydige svar ... En flot, uforudsigelig og kaotisk bog, der er svær at komme uden om.”

Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad

”Man fornemmer, at forfatteren har erfaret li delsen, og at erfaringen har vaccineret ham mod teologiens værste floskler … glimrende og tanke vækkende.”

Martin Ravn, kirke.dk

”God bogidé … skarp teologi … Jesper Tang Niel sen har skrevet en vidende, læsevenlig og inspi rerende bog.”

Karsten Møller Hansen, Kristeligt Dagblad

”En bog der er lige til at gå til … Tang Nielsen skriver så man rives med, og pointerne er skarpt og velformuleret sat op.”

Peter Holm Rasmussen, DBC

”En velskrevet bog om Djævelen … vidner om forfatterens pædagogiske tæft.” Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

”… et provokerende og tankevækkende ind spark.” Malene Fenger-Grøndahl, Katolsk Orientering

”Indgående rehabilitering af Djævelen.”

Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Messias af Søren Holst – udkommer efterår 2022

Ulrik Nissen (f. 1969)

– er lektor i etik og religionsfilosofi ved Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet. Han er desuden professor II i teologisk etik ved MF vitenskapelig høyskole i Oslo, samt hjælpepræst ved Christianskirken i Aarhus. Han er forfatter til flere bøger, senest Kærlighedens ansvar. Grundlag og områder i kristen etik (2022).

Hvad betyder De ti bud for dig

Det spørgsmål er centralt i De ti bud.

mig?

For er en så gammel tekst relevant i dag? Ja, hævder forfatteren – De ti bud er et koncentreret udtryk for Guds vilje, og de er også gældende i dag. Ikke kun som almen moral og etiske retningslinjer, men særligt for et kristent menneskes livsførelse, både når det gælder kærlighedslivet, forældreskabet, livet som samfundsborger og tilgangen til klimakrisen.

Gennem en teologisk læsning, der også inddrager andre bibeltekster, teologisk litteratur, kunstneriske udtryk og filosofi, undersøger forfatteren buddenes betydning i vores samtid.

Bibelselskabets Håndbibliotek er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.