29 minute read

De fem store forvaltere Side

De fem store forvaltere

Størstedelen af Bikubenfondens private equity portefølje er allokeret til fem større forvaltere. I det følgende afsnit vil vi gennemgå hver enkelt af disse forvalteres tilgang til ESG i forhold til investeringerne samt deres egen organisation.

Hamilton Lane

Hamilton Lane beskæftiger godt 400 medarbejdere globalt og forvalter USD 657 mia., hvoraf USD 76 mia. er i diskretionære mandater og USD 581 mia. er i rådgivningsmandater. Hamilton Lane forvalter et bredt spektrum af strategier herunder kredit, egenkapital, impact-investering, reale aktiver, secondaries og VC & vækstkapital. I forhold til private equity investerer Hamilton Lane oftest gennem fund-of-funds strukturer.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2)

Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • Hamilton Lane har udarbejdet en ESG-investeringspolitik, som definerer principper og mål for ansvarlige investeringer. Den første version af ESGpolitikken blev færdiggjort i 2012 og er siden blevet revideret og senest opdateret i 2020. Politikken beskriver, hvordan Hamilton Lane arbejder med ESG ift. rapportering, investeringsproces og implementering i organisationen.

Ressourcer og kompetencer: • Hamilton Lanes engagement i ESG er forankret i topledelsen, hvor bestyrelsesformanden og den administrerende direktør har formuleret klare forventninger til, at alle investeringsaktiviteter skal afspejle Hamilton Lanes kerneværdi om ”at gøre det rigtige”. • Investeringsteamet er ansvarlig for ESG-due diligence. Hamilton Lane har fokus på, at ESG skal være et centralt og integreret element i alle investeringsbeslutninger. Derfor er alle medlemmer af investeringsteamet uddannet til at kunne vurdere ESG-specifikke risici og identificere risikoreducerende tiltag. Hamilton Lane uddanner løbende deres investeringsteams i ESG-spørgsmål. Ved at forankre ansvaret for ESG i investeringsteamet undgår de, at ESG bliver et add-on. Risikoen ved ikke at have et separat team er omvendt, at ESG ikke nødvendigvis får tilstrækkelig fokus.

Medlemskaber

Siden 2008 Rating 2019/20

Forvalterens arbejde med ESG (2/2)

Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Hamilton Lanes ESG-indsats overvåges af Paul Yett (direktør for bæredygtighed) og udvalget for ansvarlige investeringer (RIC), som ledes af Brian Gildea (global investeringschef) og derudover tæller fem direktører. Senioriteten i udvalget illustrerer virksomhedens fokus på ansvarlige investeringer. Udvalgets rolle er:

• at forene forskellige tiltag på bæredygtighed så som PRI og Task Force on

Climate Related Disclosures (TCFD), • at udvikle selskabets ESG politikker, • at godkende investeringer til Hamilton Lanes Impactfond, • at holde investeringsteamet ansvarlig for virksomhedens politik på ESG.

• RIC mødes kvartalsvist. Derudover er udvalget involveret i investeringsudvalgsmøder, der finder sted ugentligt. RIC har beslutningskompetence i forhold til Impactfonden, men ikke i forhold til Hamilton Lanes øvrige investeringsprodukter.

Ambitionsniveau: • Hamilton Lane implementerer i øjeblikket en opdatering til procedurer for, hvordan ESGanalyser og overvejelser i relation til ansvarlige investeringer skal indgå i selskabets investeringsbeslutninger. Sideløbende evalueres teknologiløsninger, der kan bidrage til at forfine risikovurderingen af ESG-faktorer før og efter investering. Endelig arbejder selskabet på at optimere deres overvågning i forhold til TCFD.

ESG i investeringsprocessen

Hvordan indarbejder forvalteren ESG i investeringsanalysen?

Parameter

Screening

Sourcing

Due diligence

Investment Decision

Aktiv ejerskab

Onboarding

Reporting

Exit

Exit Preparation Kommentar

• Hamilton Lanes screeningsproces frasorterer selskaber, som producerer bl.a.termisk kul, olie og våben, samt selskaber, der benytter børnearbejde eller tvangsarbejde. • Der tages særligt hensyn til og foretages øget overvågning af investeringer i brancher med øget ESG-risici

• ESG er integreret i selskabets due diligence-processer og selskabet tager højde for ESG i alle investeringsbeslutninger. Selskabet vurderer de forvaltere, som anvendes, på forvalternes tilgang til ESG. Dette giver Hamilton Lane mulighed for at identificere områder, hvor selskabet kan interagere med sine forvaltere.

• ESG har været en del af Hamilton Lanes due diligence siden 2010. Senest har selskabet øget fokus på Task Force on Climate Related Disclosures (TCFD) og mulighed for at følge diversitet i de underliggende porteføljer.

• ESG er et integreret element i beslutningsprocessen. Hamilton Lane har i screeningen af nye investeringsmuligheder særlig fokus på ledelsesmæssige forhold, som selskabet anser for et helt afgørende element. I den efterfølgende due diligence dykker selskabet dybere ned i "E"- og "S"-risici. • Hamilton Lane har stort fokus på at sikre reel integration af og central fokus på ESG i investeringsbeslutninger

Integration

• Når Hamilton Lane har foretaget en investering, fortsætter arbejdet med ESG-risici og risikoreducerende tiltag i dialog med forvalterne. Dette sker bl.a. gennem firmaets repræsentation i diverse advisory boards, samt ifm. den løbende dialog med forvalterne på møder og kald.

• Det fremgår ikke af informationsmaterialet, om Hamilton Lane arbejder med KPI’er relateret til ESG eller har uddelegeret ESG-ansvar.

• Hamilton Lane arbejder løbende med at øge kvaliteten af selskabets ESG-rapportering. Selskabet anvender flere teknologiplatforme til at samle og analysere data fra de forvaltere som anvendes. Det fremgår ikke af informationsmaterialet, om Hamilton Lane rapporter på de underliggende selskaber. Selskabet foretager årligt rapportering til PRI.

• Det fremgår ikke af informationsmaterialet, hvorledes Hamilton Lane forbereder porteføljeselskaber til exit.

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Hvilke initiativer har forvalteren implementeret for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt:

• Hamilton Lane har fået nyt hovedkontor, hvor medarbejdernes sundhed og trivsel samt bygningens miljømæssige fodaftryk er prioriteret højt. • Selskabet er kendetegnet ved stor diversitet blandt medarbejdere og ledelse i forhold til både køn og etnicitet. • Hamilton Lane har lanceret impactfonde i 2019 og 2021. • Selskabet understøtter lokalsamfundet gennem samarbejde med lokale skoler og vejledning af studerende. Derudover stiller selskabet en række medarbejdertilbud til rådighed, som fremmer sundhed og trivsel.

Konklusion

• Hamilton Lane har arbejdet med ESG gennem mange år. Selskabet blev medlem af PRI i 2008 og har efterføl-gende opbygget kompetencer og viden om ESG, der i dag er integreret i selskabets investeringsprocesser. Topledelsen går forrest i forhold til ESG og har defineret retningslinjer og politikker på området. Ansvaret for implementeringen af disse retningslinjer er pålagt investeringsteamet. Efter vores vurdering sikrer det, at ESG får fokus og ikke blot bliver et ”overlay”. Hamilton Lane har således opbygget en solid struktur i forhold til ESG. Siden 2012 har selskabet haft en styregruppe bestående af den øverste ledelse, som overvåger organisationen ift. ESG. Senioriteten og fokus fra denne styregruppe er et centralt element i forankringen af ESG i hele organisationen.

• ESG er en integreret del af selskabets investeringsbeslutninger. Vi har dog ikke på baggrund af informations-materialet kunnet konstatere, om Hamilton Lane arbejder med ESG-relaterede KPI’er eller uddelegerer ESG-ansvar til porteføljeselskaberne og vi kan derfor ikke score selskabet i forhold til parameteren ”Aktiv ejerskab”. Ligeledes er det ikke muligt at score selskabet i forhold til ”Exit”, da der ikke i informationsmaterialet findes beskrivelser af, hvordan Hamilton Lane forbereder investeringer i forbindelse med salg. Det fremgår af informationsmaterialet, at selskabets rapportering leveres på individuel basis, men vi kan ikke vurdere omfanget eller indholdet af denne rapportering.

• ESG er integreret organisatorisk og selskabet har udviklet et robust set-up med betydelige ressourcer på

ESG-ormådet. Blandt forvalterne hører Hamilton Lane således efter vores vurdering til i toppen i forhold til fokus på og tilgang til ESG.

Axcel

Axcel er en nordisk kapitalfond med kontorer i København og Stockholm. Axcel fokuserer primært på mellemstore virksomheder i det nordiske marked inden for fire sektorer: Teknologi, forbrugsgoder, sundhed og industri. Axcel har etableret seks fonde med en samlet forpligtet kapital på godt EUR 2,5 mia. Disse fonde har foretaget 57 investeringer med over 100 add-on-investeringer og 43 exit.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2)

Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • Axcels bæredygtighedspolitik omfatter principper og retningslinjer for Axcel arbejde med ESG. Axcel understøtter de ti principper i FNs Global Compact og Axcel stiller krav om, at deres porteføljeselskaber tilslutter sig FNs Global Compact, og at porteføljeselskaberne stiller lignende krav til forretningspartnere og leverandører. Axcels bæredygtighedspolitik blev lanceret i 2016 og er opdateret i 2021. • Axcel forpligter sig til, at ESG-politikker og processer er implementeret i alle porteføljeselskaber og selskabet arbejder for god governance i bestyrelserne for de enkelte porteføljeselskaber. Axcel gør årligt status på governance i porteføljeselskaberne. Her skal alle selskaber rapportere og redegøre for tiltag og strategier på en række område som f.eks. ansættelseskontrakter for ledelsen og årshjul for bæredygtighedspolitik.

Ressourcer og kompetencer: • Investeringsteamet har ansvaret for due diligence på ESG i investeringsprocessen. Efter en investering er foretaget, overtager Axcel ansvaret for de strategiske overvejelser i relation til ESG, ligesom Axcel er involveret i arbejdet med ESG i forhold til de daglige forretningsaktiviteter. Porteføljeselskaberne har ansvaret for at sikre, at alle relevante medarbejdere er involveret i ESG-styringsprocesser. • Axcel har i 2020 ansat en chef for bæredygtighed. • Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber er ansvarlige for at definere ESG-strategier og føre tilsyn med ledelsens implementering af disse

Medlemskaber

Siden 2014

Støttet siden 2020

Forvalterens arbejde med ESG (2/2)

Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Chefen for bæredygtighed er ansvarlig for at udvikle og implementere Axcels ESGstrategi. Partnergruppen og bestyrelsen fører løbende tilsyn med dette arbejde. • Chefen for bæredygtighed er i løbende kontakt med porteføljeselskaberne og er derigennem med til at udvikle og implementere ESG-strategier i de enkelte selskaber.

• Axcel har ingen ESG-komité, hvilket kunne være et forbedringsområde. En komité ville således kunne føre tilsyn med bæredygtighedsområdet, ligesom den ville kunne være samlingssted for viden og således bidrage med kvalificeret intern og ekstern sparring om ESG. • Axcels ESG-team er ikke en del af virksomhedens investeringsteam, hvilket kan gøre det vanskeligere at forankre ESG fuldt ud i investeringsprocessen

Ambitionsniveau:

• Axcel støtter Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) og arbejder i øjeblikket med at skabe en såkaldt CO2-baseline i alle porteføljeselskaber. • Ansættelsen af en chef for bæredygtighed understøtter virksomhedens fokus på dette område.

• I forhold til ESG vil Axcel det kommende år fokusere på at øge tilgængeligheden og kvaliteten af ESG-data i virksomhedens porteføljeselskaber.

ESG-integration i investeringsprocessen

Hvordan indarbejder forvalteren ESG i investeringsanalysen?

Parameter

Screening

Due diligence

Kommentar

• Når Axcel screener investeringsmuligheder, indgår relevante ESG-faktorer. Det indebærer, at Axcel indsamler information om relevante ESG-forhold i brancher og markeder og tager disse i betragtning, når en ny investeringscase evalueres. I den forbindelse screener Axcel for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, manglende overholdelse af miljøregler og korruption.

• Axcel udfører en ESG-relateret due diligence for enhver ny investering, og vurderer i den forbindelse relevante ESG-parametre ift. risiko og muligheder.

Axcel investerer ikke i virksomheder med signifikante negative ESG-risici uden en plan for, hvordan disse kan håndteres effektivt.

Integration

Investment Decision

Aktiv ejerskab

Onboarding

Reporting

Exit

Exit Preparation

• ESG indgår i beslutningsgrundlaget for alle nye investeringer. • Axcel kondenserer den information om ESG, som er indsamlet, og indarbejder denne i beslutnignsgrundlaget.

• Axcel har underskrevet FN's Global Compact og kræver, at alle porteføljeselskaber gør det samme. Axcel gennemgår og opdaterer årligt ESGvurderingen af de enkelte porteføljeselskaber for at sikre, at disse arbejder dedikeret med ESG. Axcel arbejder med aktivt ejerskab og deltager i bestyrelsesarbejdet i de enkelte porteføljeselskaber. Axcel giver desuden porteføljeselskaberne værktøjer, vejledning og videndelingsmuligheder vedr.

ESG. Endelig introduceres nye porteføljeselskaber for Axcels tilgang til ESG-integration (Axcelerating Value Creation) i forbindelse med onboarding.

• Axcel har defineret en række KPI’er relateret til ESG (såsom GHG-emission, sygdomsfravær, arbejdsskader, diversitet m.m.). Porteføljeselskaberne rapporterer på disse som en del af Axcels årlige COP (Communications on Progress). I Axcels bæredygtighedsrapport indgår et afsnit på virksomhedsniveau med fokus på ESG med en beskrivelse af de resultater, som porteføljeselskaberne har opnået i løbet af året. Rapporten omfatter endvidere en beskrivelse af målene for det kommende år samt en detaljeret beskrivelse af porteføljeselskabernes fokus i forhold til ESG og FN’s verdensmål. Dette giver en høj grad af transparens for Axcels investorer.

• Af informationsmaterialet fremgår, at ESG-aktiviteter indgår som en del af Axcel forberedelse af exits, hvilket dog ikke er nærmere beskrevet.

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisation for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Det fremgår ikke af informationsmaterialet, om Axcel lever op til de krav på ESG-området, som selskabet stiller til sine porteføljeselskaber. Axcel har underskrevet diverse standarder, men det fremgår ikke, om og i så fald hvordan Axcel eksempelvis arbejder med at reducere egen CO2-udledning. Dog nævnes små ”highlights” såsom, at 50% af alle nyansættelser i det forgangen år er kvinder. Dette er et forbedringsområde for Axcel.

Konklusion

• Axcel har på en god og grundig måde indarbejdet ESG i sit arbejde med porteføljeselskaberne. Axcel etablerede politikker herfor i 2016 og disse er i dag godt forankret i virksomheden, som i øvrigt understøtter de ti principper i FNs Global Compact. Axcel kræver, at deres porteføljeselskaber tilslutter sig FNs Global Compact og Axcel forpligter sig til at sikre, at ESG-politikker og processer er implementeret korrekt i alle porteføljeselskaber. Det er investeringsteamet, som har ansvaret for ESG-due diligence.

• Axcel stiller en række ressourcer og kompetencer på ESG-området til rådighed for porteføljeselskaberne i form af værktøjer, vejledning og videndelingsmuligheder.

• Chefen for bæredygtighed har ansvar for at udvikle og implementere Axcels ESG-strategi med tilsyn fra partnergruppen og bestyrelsen. Dette inkluderer alle relevante politikker relateret til ESG. Sammenlignet med andre forvaltere er Axcel lette på ressourcer indenfor bæredygtighed med kun én person dedikeret til området.

• Axcel har ikke nedsat en ESG-komité eller styregruppe, som kan sikre forankringen af bæredygtighed i organisationen.

• ESG er en integreret del af virksomhedens investeringsproces og ESG indgår hele vejen fra screening af nye investeringsmulighed til ”Exit forberedelse”.

• Axcel har et godt rapporterings-setup og offentliggør årligt deres bæredygtighedsrapport på selskabets hjemmeside.

• Axcel kan forberede sig ift. den interne fokus på bæredygtighed. Af informationsmaterialet fremgår det således ikke, om Axcel arbejder med at efterleve de ESG-krav, som selskabet stiller til porteføljeselskaberne.

Triton

Triton er et investeringsselskab, som fokuserer på investeringer i virksomheder i Norden og Centraleuropa. Inden for nyere tid har Triton desuden investeret i virksomheder fra Italien, Spanien og Storbritannien. Tritons fokuserer på små-og mellemstore virksomheder. Samlet forpligtet kapital udgør EUR 14 mia. fordelt på 44 virksomheder. Triton har kontor i 12 lande.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2)

Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • Triton har udarbejdet en politik for ansvarlige investeringer, som bliver revideret hvert år (udarbejdet i 2012 – senest revideret i 2021). • Triton arbejder løbende med at optimere driften i porteføljeselskaberne og her er ESG et væsentligt element. Triton fokuserer primært på følgende ESG-elementer: • Miljø: Klimaændringer, ressourceeffektivitet og forurening; • Socialt: Sundhed og sikkerhed, produktansvar og standarder for arbejdsmiljø; • Governance: Korruption, etisk adfærd og datasikkerhed. • Triton udarbejdede i 2019 deres første analyse af vigtige ESG-parametre (Materiality

Analysis), som identificer og prioriter deres ESG-indsats i forhold til både interne og eksterne interessenter.

Ressourcer og kompetencer: • Chefen for ESG har det overordnede ansvar for ESG-programmet understøttet af råd og anbefalinger fra Investment Advisory Committee (“IAC”) og bestyrelsen. Medarbejderne fra investeringsteamet samt Tritons ESG-team er ansvarlige for at sikre overholdelse af

Tritons politik for ansvarlige investeringer i forhold til due diligence på nye investeringsmuligheder, håndtering af eksisterende porteføljeselskaber samt i forbindelse med exits.

• Chefen for ESG skal godkende alle nye investeringer og sikre, at der er foretaget en passende ESG-due diligence. Dette er med til at sikre, at ESG ikke kun er et ”add-on” til investerings-analysen, men udgør et integreret element i Tritons investeringsproces.

Medlemskaber

Forvalterens arbejde med ESG (2/2)

Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Tritons Chief Financial Officer (CFO) har det overordnede ansvar for ESG-programmet understøttet af rådgivning og anbefalinger fra Investment Advisory Committee (IAC) til direktionen, der træffer alle investeringsbeslutninger. Tritons ESGteam består af fire fuldtidsansatte og ledes af Graeme Ardus, som tiltrådte i 2013. Teamet rapporterer til CFO. ESG-teamet leverer regelmæssige opdateringer til IAC på ESG. Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber har ansvaret for ESG i porteføljeselskaberne.

• Chefen for ESG skal godkende alle nye investeringer.

Kilde: Triton

Ambitionsniveau: • Triton kommunikerer med investorerne om ESG-relaterede emner gennem skriftlige opdateringer, videointerviews (f.eks. fra generalforsamlinger) og på kvartalsvise investormøder. Derudover arbejder Triton med at styrke online ESG-kommunikation samt SDG-kortlægning af porteføljeselskaber, og selskabets ambition er at udvide ESGdækningen til Tyskland, Østrig og Schweiz.

• Triton har fokus på inklusion og er bl.a. i gang med at gennemgå deres rekruttering, onboarding og udvikling for at forbedre muligheden for at øge diversiteten blandt selskabets ansatte.

ESG integration i investeringsprocessen

Hvordan indarbejdes ESG i investeringsanalysen?

Parameter

Screening

Sourcing

Due diligence

Investment Decision

Aktiv ejerskab

Onboarding

Reporting

Exit

Exit Preparation

Kommentar

• Triton anvender en bred vifte af investeringskriterier, som inkluderer ESG-overvejelser og selskabet screener nye investeringsemner i forhold til ESGrisiko. Her afdækker Triton bl.a. klimapåvirkning, ressourceeffektivitet og sundhed og sikkerhed.

• ESG udgør en integreret del af Tritons due diligence på potentielle investeringer.

• ESG er et integreret element i Tritons investeringsproces. • Triton vurderer ESG-spørgsmål baseret på økonomisk effekt og sandsynlighedenfor og omfanget af en negativ indvirkning fra bæredygtighed. • ESG-teamet godkender alle nye investeringer.

• Tritons ambition er at have en handlingsplan på ESG klar inden for seks måneder efter overtagelsen af en ny virksomhed. Herefter er det bestyrelsens ansvar løbende at følge op på handlingsplanen.

• Triton kræver, at porteføljeselskaberne rapporterer om ESG til deres bestyrelser og til Triton via en online rapporteringsplatform. I forlængelse af dette tilskynder Triton til, at porteføljeselskaberne offentliggør deres ESG-aktiviteter. • Triton pålægger porteføljeselskaberne at levere regelmæssige opdateringer på ESG-området. • Triton rapporterer om ESG-faktorer på porteføljeniveau og offentliggør i en årlig rapport fremskridt inden for ansvarlige investeringer.

• Før exit får Triton udarbejdet en ESG-vendor due diligence (VDD), som redegør for status og udvikling på ESG-området i ejerperioden.

Integration

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisation for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Triton har fokus på ESG i egen organisation. Eksempelvis har selskabet lanceret ”Modern Slavery Statement”, hvor Triton har kortlagt arbejdsforholdene blandt selskabets leverandører.

• Alle ansatte modtager løbende undervisning i ESG-relaterede emner.

• Triton har for nylig undersøgt, hvordan virksomheden kan styrke sin indsats på miljøområdet. På baggrund af undersøgelsen ønsker virksomheden at reducere sit CO2-aftryk gennem øget fokus på energi- og vandforbrug.

• Triton har fokus på medarbejderudvikling og arbejder på at fremme diversitet i forhold til køn.

Konklusion

• Triton skaber værdi ved at optimere driften i de porteføljeselskaber, som virksomheden opkøber. Her er ESG et væsentlig element i deres værktøjskasse. Virksomhedens ressourcer, kompetencer og governance i relation til ESG vurderes at være tilstrækkelige. Tritons chef for ESG har det overordnede ansvar for ESG-programmet understøttet af råd og anbefalinger fra

Investment Advisory Committee (“IAC”). Strukturen viser, at der er fokus på ESG fra den øverste ledelse.

• Investeringsteamet og ESG-teamet er sammen ansvarlige for at sikre overholdelse af Tritons politik for ansvarlige investeringer. Disse teams får regelmæssig træning i relevante ESG-emner.

• Chefen for ESG skal godkende alle nye investeringer og sikre, at der er foretaget en passende ESG-due diligence. Dette er med til at sikre, at ESG ikke kun er ”add-on” til investeringsanalysen, men udgør et integreret og tværgående element i investeringsprocessen.

• Triton ønsker at have en komplet ESG-handlingsplan på plads inden for seks måneder efter overtagelsen af et nyt selskab.

• Triton har som den eneste private equity-forvalter i porteføljen beskrevet, hvordan der arbejdes med ESG i forberedelsen af exits.

• Triton offentliggør løbende information om status og fremdrift på ESG-aktiviteter i porteføljeselskaberne. Triton rapporterer dog ikke på samme detaljeringsniveau, som eksempelvis Axcel, men mere på porteføljeniveau. Dette kunne være et forbedringsområde for Triton.

• Triton arbejder for at indarbejde ESG i egen organisation, hvilket skaber en helhed på ESG-området. Virksomheden er dog et godt stykke fra at være i mål i forhold til diversitet ml. kønnene, idet mandlige ansatte fortsat er klart i overtal. Triton arbejder på at ændre dette med mangfoldighedspolitikker internt og i porteføljeselskaberne.

• Overordnet er ESG godt integreret i Tritons organisation, struktur og processer. Det er tydeligt, at virksomheden har arbejdet med dette område gennem mange år, og Triton placerer sig i toppen af vores analyse ift. ESG.

Partners Group

Partners Group har fokus på unoterede investeringer. Kunderne omfatter institutionelle investorer, fonde, familiekontorer og private investorer. Virksomheden beskæftiger over 1500 ansatte fordelt på 20 kontorer. Partners Group blev etableret i 1996 og forvalter USD 109 mia. hvoraf USD 52 mia. er allokeret til Private Equity.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2)

Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • ESG-politikken blev implementeret i 2014 og omfatter alle aktivklasser på tværs af brancher og geografier. Politikken implementeres forskelligt i forskellige aktivklasser (fx private equity, infrastruktur) og investeringstyper (f.eks. direkte, sekundær, primær), så der tages højde for varierende muligheder for bl.a. aktivt ejerskab. Partners Groups ESG-mål er fastlagt i en 3-års plan og målene gennemgås årligt.

Ressourcer og kompetencer:

• Partners Groups har et ESG & Sustainability team, som består af fire medarbejdere under ledelse af Carmela Mondino.

• De enkelte investeringsteams er ansvarlige for at følge den ESG & bæredygtighedsproces, som

ESG & Sustainability teamet har fastlagt. Teamet er ikke en del af investeringsteamet , hvilket skaber en risiko for en dekobling mellem investeringsperspektivet og bæredygtighedsperspektivet. På den anden side sikrer adskillelsen, at der opbygges specialistviden i forhold til ESG.

Medlemskaber

Siden 2008

Forvalterens arbejde med ESG (2/2)

Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Hos Partners Group ligger tilsynet med ESG-integration hos ledelsen. I bestyrelsen er det Investment Oversight Committee, som vurderer kvaliteten og konsistensen af investeringsprocessen, herunder tilgangen til ESG-integration og risikostyring. Komiteen fungerer som rådgiver for Global Investment

Committee, som fremsætter investeringsanbefalinger baseret på analyser af bl.a. ESG-relaterede forhold. ESG er godt integreret i Partners Group, som gør meget for at sikre, at hele organisationen har fokus på herpå.

Ambitionsniveau: • Partners Group arbejder med tre ESG-relaterede indsatsområder i form af klima, mangfoldighed og inklusion. • Alle porteføljeselskaber skal rapportere på ESG, herunder hvorvidt de har udarbejdet politikker om forældreorlov, inklusion og mangfoldighed • Partners Group tilskynder, at porteføljeselskaberne arbejder med ESG på bestyrelsesplan, hvilket bl.a. fremgår af virksomhedens ”Board Vision &

Strategy”, ”Strategic board initiatives” og ”Board structure & Staffing.

Kilde: Partners Group

ESG integration i investeringsprocessen

Hvordan indarbejdes ESG i investeringsanalysen?

Parameter

Screening

Sourcing

Due diligence

Kommentar

• Partners Group fravælger investeringer i virksomheder med uønskede produkter eller tjenester, der ikke kan håndteres gennem aktivt ejerskab.

Uønskede produkter omfatter bl.a. kul, olie, og våben (defineret som kemiske / biologiske, nukleare, klyngeammunition og landminer).

• Partners Groups ESG-due diligence udføres af investeringsteamet. Øvrigt ESG-arbejde - herunder aktivt ejerskab - udføres af ESG &

Bæredygtighedsteamet. Derudover arbejder Partners Group sammen med eksterne konsulenter i forhold til evaluering af porteføljeselskaberne, så relevante ESG-relaterede risici bliver afdækket.

Integration

Investment Decision

• ESG-due diligence indgår i beslutningsgrundlaget på nye investeringer og kræves før der kan træffes en investeringsbeslutning. 

Aktiv ejerskab

Onboarding

Reporting

Exit

Exit Preparation

• Efter overtagelsen udfører Partners Group en ESG- og bæredygtigheds-onboarding med ledelsen i det opkøbte selskab. Her drøftes selskabets historik med bæredygtige investeringer, praksis i forhold til ESG og bæredygtighed, rapportering i forhold til ESG mv. Senere følger regelmæssige workshops med fokus på ESG og bæredygtighed. ESG & Bæredygtighedsteamet gennemfører derudover periodiske check-in i forhold til ESG- og bæredygtighedsprojekter i porteføljeselskaberne.

• Partners Group integrerer ESG i rapporteringsprocessen og leverer hvert kvartal information om udvikling på ESG. Partners Group arbejder derudover med et KPI-dashboard, hvor ESG indgår. Dette gør det muligt at agere hurtigt, hvis et eller flere KPI’er bevæger sig i forkert retning. Partners Group overvåger alle porteføljeselskaber for at sikre, at eventuelle ESG- og bæredygtighedsproblemer hurtigt identificeres og håndteres.

• ESG er ifølge informationsmaterialet ikke en del af Partners Groups exit-forberedelse, men det nævnes, at ESG- og bæredygtighedsdata deles med potentielle købere under salgsprocesser, hvis dette er relevant.

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisationen for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Partners Group arbejder med ESG i egen organisation. Bl.a. har virksomheden fokus på medarbejderudvikling og har udviklet en lærings-og udviklingsplatform for medarbejderne (PG Academy). Ligeledes har virksomheden fokus på inklusion og mangfoldighed og støtter forskellige initiativer, som er med til at fremme inklusion og mangfoldighed. Et eksempel er ”Girls Who Invest”, som arbejder for at skabe interesse for kapitalforvaltning blandt kvinder.

• Partners Group har forpligtet sig til at blive CO2-neutrale og styre deres investeringer i retning af Parisaftalens mål. Dette fremgår af Partners Groups’ koncernstrategi for klimaforandringer.

Konklusion

• Partners Group har været en del af PRI siden 2008 og ESG har været integreret i organisationen siden 2014.

Virksomheden arbejder løbende på at forbedre sig i forhold til ESG og vurderingen er, at Partners Group har de ressourcer og kompetencer, som kræves på dette område. Virksomheden har et dedikeret ESG &

Bæredygtighedsteam. Tilsynet med ESG er placeret hos topledelsen. ESG-due diligence udføres af investeringsteamet, mens mere detaljeret ESG-arbejde udføres af ESG & Bæredygtighedsteamet. Dermed forankres specialistviden om ESG i de relevante teams.

• ESG er en integreret del af investeringsprocessen. Dog er ESG ikke nævnt som en del af forberedelse til exit i informationsmaterialet.

• Rapportering i forhold til ESG er fyldestgørende. Her måles på en række både kvantitative og kvalitative

KPI’er.

• Partners Group arbejder internt med ESG og har bl.a. fokus på medarbejderudvikling samt på inklusion og mangfoldighed.

• Partners Groups har arbejdet med ESG i mange år og placerer sig i toppen af vores analyse.

Polaris

Polaris er baseret i København og investerer i mellemstore virksomheder. Siden etableringen i 1998 er der rejst over EUR 1 mia. i fire fonde. Polaris fokuserer på nordiske virksomheder. Selskabet har 15 ansatte og investerer i virksomheder med en omsætning på mellem EUR 20-150 mio.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2)

Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • Polaris politik for ansvarlige investeringer fastlægger de krav, som virksomheden stiller til sig selv og til sine porteføljeselskaber.

Politikken omhandler ansvarlig forretningsadfærd og bæredygtighed i investeringsprocessen og i porteføljestyringen. • Polaris forpligter sig til følgende: 1. For porteføljeselskaber: • Udarbejde impact assesment med vurdering af risiko i forhold til de 10 principper i UN Global Compact • Offentliggøre politikker og Code of conduct • Blive en del af UN Global Compact • Udarbejde analyse af risiko og muligheder ift. klimaforandringer • Etablere link til FN’s verdensmål • Udarbejde Carbon Footprint-analyse og måling (porteføljeniveau) • Gennemføre måling af kønsdiversitet (porteføljeniveau) • Gennemføre måling af ESG-KPI’er på tre specifikke virksomheder

2. Udarbejde årlig ”Communications of Progress rapport” 3. Udarbejde Polaris bæredygtighedsrapport

Ressourcer og kompetencer: • Polaris har det seneste år videreudviklet virksomhedens framework for bæredygtighed, hvilket indebærer, at der er lavet politikker og standarder, som virksomheden er i gang med at implementere pt. En medarbejder fra investeringsteamet er i den forbindelse blevet fast tilknyttet arbejdet med ESG. • Denne person støtter investeringsteamet gennem hele investeringsprocessen og støtter ligeledes porteføljeselskaberne efter overtagelsen. Denne person er ligeledes ansvarlig for den årlige Polaris bæredygtighedsrapport (første rapport udsendes i sommeren 2021). • Polaris anvender desuden eksterne konsulenter, som er eksperter indenfor evaluering og måling af bæredygtighed • Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber skal sikre tilsyn med ESG-politikker.

Medlemskaber

Forvalterens arbejde med ESG (2/2)

Organisationens overordnede tiltag

Governance: • “Head of Sustainability”, Martin Bang-Löwgren, har arbejdet med bæredygtighed i Polaris siden begyndelsen af 2020 og har en fortid i investeringsteamet, hvor han startede i 2009. Han er ansvarlig for udviklingen af Polaris’ politikker og strukturer på bæredygtighed, herunder for ”Polaris Responsible Investment Policy”, ”Polaris Bæredygtighed due diligence” og ”Polaris bæredygtighedsprogram”. • Ifølge informationsmaterialet har Polaris ikke en ESG-komité, hvilket kunne være et forbedringsområde. En sådan ville kunne føre tilsyn med bæredygtighedsområdet, samle specialistviden og således være en værdifuld sparringspartner for organisationen på ESG-området.

Ambitionsniveau:

• Siden 2020 har Polaris arbejdet med følgende fem nøgleelementer i forhold til bæredygtighed: 1. Gennemsigtighed: Udarbejdelse af en årlig bæredygtighedsrapport, der er offentlig tilgængelig. 2. Investeringsstrategi: Klarhed omkring, hvordan Polaris analyserer og arbejder med bæredygtighed i investeringsprocessen 3. Porteføljestyring: Oprettelse af ”Polaris Sustainability Program”, der definerer, hvordan porteføljeselskaberne skal arbejde med bæredygtighed. 4. Ressourcer: Udnævnelse af en bæredygtighedschef, der rådgiver såvel investeringsteamet som porteføljeselskaberne i forhold til bæredygtighed. 5. Fokusområder: Identifikation af en række indsatsområder i form af klima, arbejdsmiljø og ligestilling.

• Derudover har Polaris implementeret TCFD-analyser i investeringsprocesser.

ESG integration i investeringsprocessen

Hvordan indarbejdes ESG i investeringsanalysen?

Parameter

Screening

Sourcing

Due diligence

Investment Decision

Kommentar

• Polaris stiller følgende krav til nye investeringer: • Virksomheden må ikke være involveret i produktion af gambling, våben, tobak, alkohol eller pornografi • Virksomheden må ikke være aktiv i lande, der er på FN's sanktionsliste • Virksomheden skal have processer, politikker og procedurer på bæredygtighed

• Før Polaris investerer i en virksomhed, udfører selskabet en grundig due diligence af bl.a. bæredygtighed. Denne omfatter en vurdering af: 1) graden af match med Polaris´ bæredygtighedskriterier, 2) sektorens bæredygtighed, 3) selskabets bæredygtighed, 4) nuværende og fremtidige positive og negative bæredygtighedseffekter, risici og muligheder. 5) tiltag der vil kunne forbedre selskabets profil i forhold til bæredygtighed.

• Overvejelser i forhold til bæredygtighed er en integreret del af investeringsprocessen og indgår i beskrivelsen af den konkrete investeringscase, som præsenteres for Polaris´ investeringsudvalg, der beslutter, om investeringen skal foretages.

Integration

Aktiv ejerskab

Onboarding

Reporting

Exit

Exit Preparation

• Polaris forventer, at alle porteføljeselskaber tilmelder sig UN Global Compact og implementerer Polaris’ ”SustainabilityProgram”. Ambitionen er, at kravene til bæredygtighed er implementeret i nye porteføljeselskaber inden for tolv måneder efter overtagelsen. Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber er ansvarlige for at sikre, at passende bæredygtighedspolitikker og strategier bliver udviklet og implementeret. Bestyrelserne fører ligeledes tilsyn med, at porteføljeselskaberne regelmæssigt rapporterer om status og fremskridt i forhold til ESG.

• Polaris fører tilsyn med, at alle porteføljeselskaber gennemfører årlige analyser på bæredygtighed og forholder sig til og reagerer på eventuelle opmærksomhedspunkter. Som noget nyt samles resultaterne i en årlig bæredygtighedsrapport, men eftersom 1. udgave endnu ikke er offentliggjort, kan vi ikke på nuværende tidspunkt udtale os om indholdet. • Alle porteføljeselskaber skal rapportere om bæredygtighed i overensstemmelse med kravene i FNs Global Compact.

• Bæredygtighed indgår ifølge informationsmaterialet som en del af Polaris´ overvejelser i forbindelse med exits, hvor der bl.a. udarbejdes en bæredygtigheds-VDD. Da dette dog er et helt nyt tiltag, har de ikke anvendt det på en exit endnu, så vi afventer, at de tager det i brug.

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisationen for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Polaris har defineret tre fokusområder for bæredygtigheden i egen organisation:

• Klima: Polaris vil arbejde for at bekæmpe klimaændringer ved at søge at begrænse udledning af drivhusgas (GHG) på tværs af virksomheden.

Polaris opgør i den forbindelse drivhusgasemissioner i scope 1, 2 og 3 og drivhusgasintensitet.

• Arbejdsgiveransvar: Polaris vil arbejde for at fremme et sundt arbejdsmiljø i virksomheden. For at understøtte dette fokusområde måler Polaris bl.a. medarbejder-turnover.

• Ligestilling: Polaris vil arbejde for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i virksomheden. For at understøtte dette fokusområde, måler Polaris på og arbejder med ligestilling i bestyrelsen og ledelsesteamet.

Konklusion

• Polaris har det seneste år intensiveret fokus på bæredygtighed. Polaris har i den forbindelse implementeret flere internationale standarder og frameworks til vurdering af risici og muligheder inden området, ligesom selskabet har udpeget en chef for bæredygtighed.

• Ligeledes har Polaris integreret bæredygtighed i investeringsprocessen med fokus på bl.a. aktivt ejerskab.

Således stiller Polaris krav til deres porteføljeselskaber i forhold til bæredygtighed. Alle porteføljeselskaber skal implementere ”Polaris Sustainability program” og rapportere om bæredygtighed i overensstemmelse med FN

Global Compact.

• Polaris har forpligtet sig til at offentliggøre en bæredygtighedsrapport, hvor første udgave dog endnu ikke er udkommet.

• Polaris fokuserer i egen organisation på tre indsatsområder i forhold til bæredygtighed: Klimaindsats, arbejdsgiveransvar og ligestilling.

• Polaris har således øget fokus på bæredygtighed både internt i egen organisation og i forhold til porteføljeselskaberne, men virksomheden befinder sig fortsat på et forholdsvis tidligt stadie i forhold til bæredygtighed.

• Polaris er kommet sent i gang med fokus på bæredygtighed sammenlignet med andre forvaltere. Til gengæld har de så valgt at anvende eksterne eksperter til at udvikle solide og ambitiøse målsætninger for dem selv og deres porteføljeselskaber. Polaris har de mest konkrete målpunkter ift. bæredygtighed blandt forvalterne i porteføljen, hvilket er et godt udgangspunkt for en høj grad af bæredygtighed. De ambitiøse tiltag er dog så nye, at det stadig er for tidligt at evaluere dem, men den retning Polaris har lagt er ambitiøs.

This article is from: