3 minute read

Sammenfatning af den illikvide porteføljes bæredygtighed Side

Sammenfatning af den illikvide porteføljes bæredygtighed

De store forvaltere integrerer ESG

Baseret på foregående gennemgang af Bikubenfondens fem store private equity forvaltere, har vi sammenlignet deres overordnede tilgang til ESG. Vi har illustreret forskellen mellem dem ved hjælp af nedenstående graf. Ud af X-aksen viser den, i hvor høj grad forvalterne integrerer ESG i deres investeringsproces. Op af Y-aksen vises graden af ESG modenhed i organisationen, herunder hvor lang tid forvalterne har arbejdet med ESG og hvor dybt det er integreret i organisationen. Størrelsen på de enkelte forvalteres afmærkninger, illustrerer størrelsen af mandaten – jo større cirkel, jo mere udgør forvalteren af den samlede private equity portefølje.

> 1 % AUM (af total) < 1 % AUM (af total) • Partners Group og Triton klarer sig godt når man sammenligner de fem store forvaltere. Generelt scorer Partners Group og Triton højt på alle fem parametre.

Begge forvaltere har arbejdet med ESG i mange år i deres organisationer, både i forhold til deres investeringer men også deres egen bæredygtighed.

Sammenlignet med Partners Group, så beskriver Triton mere dybdegående, hvordan de forbereder deres porteføljevirksomheder til salg ved at indsamle og analysere ESG-relateret information. Derudover har Triton udarbejdet et mere solidt framework omkring ESG-arbejdet med porteføljeselskaberne. Både

Partners Group og Triton har separate ESG-teams

• Hamilton Lane scorer lavt på parametrene 2 og 3. Forvalteren laver ikke ESGrapportering med konkrete KPI’er på hverken porteføljeniveau eller virksomhedsniveau. Dette kan skyldes, at Hamilton Lane investerer gennem en fund-offunds struktur, hvor det kan være udfordrende at rapportere på virksomhedsniveau. Samtidigt indgår ESG ikke, som en del af forvalterens forberedelse af exits.

Dette er et gennemgående træk hos flere forvaltere

• Axcel har det bedste rapporteringsniveau af de fem store forvaltere. Omvendt scorer Axcel lavt på parameteren ”Forvalterens fokus på egen bæredygtighed”.

Det fremgår således ikke af informationsmaterialet, om Axcel arbejder med at efterleve ESG i egen organisation. Samtidigt scorer Axcel lavt på organisatoriske forhold, da forvalteren ifølge informationsmaterialet kun har en enkelt medarbejder, som arbejder med ESG (vedkommende er ansat i 2020)

• Polaris har siden 2020 øget fokus på ESG markant, men befinder sig fortsat i en tidlig fase i forhold til integrationen af bæredygtighed. Vi vurderer dog, at Polaris er i en positiv udvikling, om end der forventeligt går nogle år, før effekten af de tiltag på ESG, som er påbegyndt i 2020, for alvor manifesterer sig

De mindre forvaltere er tynde på ESG

Nedenfor er de fire små forvalteres tilgang til ESG illustreret på samme vis som den foregående side for de større forvaltere. De store forvaltere er sløret på denne graf, da vi her kun har fokus på de små men stadig ønsker at se, hvordan de placerer sig i forhold til de store.

> 1 % AUM (af total) < 1 % AUM (af total) Lav Høj • Core Property beskriver, at de følger en ”buttom up” tilgang til ESG uden dog at være mere konkrete. NCI beskriver, at de i forbindelse med alle nye investeringer evaluerer relevante ESG-faktorer. De beskriver dog ikke mere konkret, hvad der indgår i denne evaluering. NCI integrerer ikke ESG i deres investeringspolitikker og er ikke en del af PRI. Core Property og NIC scorer samlet set lavest i analysen.

• Maj Invest og Amber Trust er på et højere niveau end NCI og Core Property i forhold til integration af ESG. KJK og Firebird (som ejer Amber Trust fonden) har politikker, som beskriver, hvordan de arbejder med ESG.

Generelt klarer Amber Trust sig fint på de første fire parametre, mens

Amber Trusts’ krav til sig selv på ESG-området ikke er omtalt i informationsmaterialet, som heller ikke omtaler forvalterens strategi på dette område.

• Blandt Bikubenfondens mindre beholdninger er Maj Invest kommet længst med integration af ESG. Maj Invest har været medlem af PRI siden 2010 og har to ansatte, som understøtter investeringsteamet i spørgsmål om ESG. I informationsmaterialet beskriver Maj Invest, hvordan virksomheden arbejder med ESG i investeringsprocesser, porteføljestyring og rapportering. Informationen er dog ikke konkret ift. private equity, og det er derfor vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang ESG spiller en rolle i Maj

Invests arbejde med private equity investeringer.

This article is from: