1 minute read

Samlet konklusion og oplæg til næste skridt Side

Samlet konklusion og oplæg til næste skridt

Konklusion og oplæg til næste skridt

De to balancerede forvalteres performance er meget ens Bikubenfondens to forvaltere med balancerede mandater, Danske Bank og SEB, placerer sig tæt i analysen. Fra et bæredygtigt perspektiv er der ikke meget forskel på de to porteføljer heller ikke i forhold til benchmarket. Dog er Danske Banks portefølje generelt blevet mere bæredygtig siden sidste analyse, hvilket ikke er tilfældet for SEB.

Siden sidste analyse har Bikubenfonden investeret i Baillie Gifford, en impact aktiestrategi, og denne er en god sammenligning med de balancerede mandater. Baillie Gifford opnår væsentligt bedre scorer, ikke overraskende specielt på impact parametrene. De balancerede mandater kan forbedre sig lidt, men vores erfaring er, at de balancerede mandater ofte ligger meget tæt op ad benchmark, bl.a. fordi de består af en høj andel af fonde, som ender med at udjævne hinanden. Samtidig er de store brede banker sjældent virkelig skarpe på bæredygtigheden på tværs af alle deres fonde.

Samlet set er bæredygtigheden i Bikubenfondens portefølje forbedret noget siden sidste analyse, men investeringen i en impact strategi viser også, hvordan Fonden kan øge bæredygtigheden endnu mere.

Næste skridt

Konkrete anbefalinger til at øge bæredygtigheden yderligere • Ekskluder tjæresand og termisk kul, på tilsvarende vis som størstedelen af pensionskasserne, da disse to typer fossile brændstoffer forurener utrolig meget • For at sikre et vist bæredygtigt fundament kan Fonden stille krav til, at forvalterne udelukkende må anvende fonde som er klassificeret som artikel 8 eller 9 (dette er dog højst sandsynligt allerede tilfældet i dag) • Danske Banks to ”restricted” indeksfonde har begge en høj grad af ESG risiko samt investeringer i bl.a. minedrift. Vi anbefaler, at I ser nærmere på disse to fonde og sikrer, at de matcher jeres forventninger til bæredygtighed • SEB har ikke flyttet sig mærkbart på bæredygtigheden på trods af Fondens dialog med forvalteren. Her kan I overveje, om I vil skubbe yderligere på eller finde et mere bæredygtigt alternativ • Hvis Bikubenfonden vil forbedre bæredygtigheden markant, skal I terminere de balancerede mandater og i stedet anvende specialistmandater, hvor I vil kunne finde stærke bæredygtige enkeltstrategier

This article is from: