Appendiks Side

Appendiks

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (1/3)

• CO2 udledning måler hvor meget CO2 en virksomhed udleder for at generere en enhed omsætning. Denne beregning dækker scope 1 (direkte CO2 udledning fra kilder styret af virksomheden som f.eks. fabrikker, kedler og køretøjer) og scope 2 (indirekte udledning fra generering af den elektricitet, som virksomheden bruger). Det betyder samtidig, at beregningen ikke indregner scope 3 udledning, som er den indirekte udledning som sker i hele den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. udledning fra leverandører samt afskaffelse af produktet efter endt brug).

Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelte virksomheder, med stor CO2 udledning og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

• Affaldsforbrug måler hvor meget affald en virksomhed genererer for at producere en enhed omsætning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en standard for at sammenligne den ene form for affald med en anden. Derfor udgør et kilo plastikaffald det samme som et kilo madaffald.

Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt affaldsforbrug og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

• Vandforbrug måler hvor meget vand en virksomhed bruger for at producere en enhed omsætning. Hver liter vand bliver indregnet på samme måde, uagtet at den miljømæssige påvirkning af opsamlet regnvand, grundvand eller renset spildevand er forskellig. Den eneste undtagelse er, at der ikke indregnes brakvand og saltvand, da disse normalt ikke anses som en knap ressource

Scoren baseres på fraktilen, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt vandforbrug og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

• Vandknaphed måler, hvor mange liter vand virksomheden forbruger i geografiske områder, hvor vand er en knap ressource. Da det er svært at transportere vand i store mængder over lange distancer, er det afgørende, hvor virksomhedernes vandforbrug finder sted. Tilgængeligheden af vand afhænger i høj grad af, hvor i verden den bruges. Vandforbrug er normalt kategoriseret i tre typer: huslig, landbrug og industriel. Ved at måle det industrielle forbrug, kan vi redegøre for, hvor meget konkurrence det introducerer mod det huslige forbrug, og hvor meget det bidrager til vandmangel i det enkelte område

The World Resource Institute udarbejder et kort over vandknaphed i verden, som sammenholdes med virksomhedernes geografiske drift og vandforbrug. Dette samles i en score på mellem 0 (mindst forbrug af vand i knappe områder) og 5 (mest forbrug af vand i knappe områder) og er tilnærmelsesvis normalfordelt omkring 2,5. Da scoren er normalfordelt, baseres den på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen.

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (2/3)

Mennesker

• Ligestilling måler kønsbalancen i selskabernes øverste ledelse. Som udgangspunkt måles på data fra bestyrelsessammensætningen, som generelt er offentligt tilgængelig. Hvor det er muligt, måles yderligere på kønsbalancen i C-suite og øvrige topledelse, som selskabet rapporterer på.

Scoren baseres på en trappe, hvor alt over 45% kvinder i øverste ledelse tildeles en maksimal score på 100. Under 1,5% af virksomhederne i benchmaret opnår denne score. Scoren fra 0100 tildeles derfor i spændet mellem 0 og 45%.

• Toplederløn måler forholdet mellem lønningerne til topledelsen og til den gennemsnitlige medarbejder i selskabet. Der måles på den samlede kompensation inkl. kort- og langsigtede variable aflønninger (som f.eks. performance bonus og aktieoptioner). Som udgangspunkt måles på CEOs kompensation, og hvor muligt inkluderes aflønninger fra hele direktionsgangen.

Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt lønforskel, som er tilfældet, forstyrrer datasættet. Scoren er cappet ved grænsen 100x og alt derover vil score nul.

• Kvaliteten af en virksomheds selskabsledelse kan måles på mange måder, men Uafhængighed i bestyrelsen er den mest anvendte. Denne indikator måler, hvor stor en andel af virksomhedens bestyrelse, der anses som uafhængig. Der er forskelle fra land til land i reglerne for, hvornår et bestyrelsesmedlem er uafhængig, og dette er der taget højde for i beregningen. Generelt anses medarbejdere af virksomheden ikke som uafhængige. I nogle lande vurderes en majoritetsejer af virksomheden som ikke uafhængig og i andre lande vil denne være uafhængig. Tilsvarende har nogle lande regler for, hvor lang tid et bestyrelsesmedlem kan sidde i en bestyrelse før det ikke længere kan anses som uafhængigt.

Scoren baseres på en trappe, hvor alt under 50% uafhængighed i bestyrelsen tildeles den laveste score på nul. Scoren fra 0-100 tildeles derfor i spændet mellem 50 og 100%. Under 3% af virksomhederne i benchmarket vurderes som fuldstændig uafhængige, mens 38% har en bestyrelse, hvor 50% eller flere medlemmer af bestyrelsen ikke er uafhængige.

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (3/3)

Samfund

• Beskæftigelse er et af FN’s verdensmål (nr. 8). For at reflektere beskæftigelseseffekten af en investering, måles den geografiske spredning af selskabets drift mod arbejdsløshedsprocenten i disse områder. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigere, at der skabes jobs i områder med høj arbejdsløshed end i områder, hvor der i forvejen er rigeligt med ledige jobs. Derfor måler beskæftigelsesindikatoren på, hvor mange medarbejdere et selskab har i områder med høj arbejdsløshed

Da scoren er normalfordelt baseres den på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen.

• Skattegab er forskellen mellem de skatter, som et selskab skal betale og de skatter, som selskabet rent faktisk betaler. Skatter er en form for omfordeling af finansielle ressourcer, og derfor har det en betydning for vores samfund, hvor meget selskaberne betaler (eller ikke betaler) i skat. Skattegabet måles ved at udregne, hvor meget et selskab burde betale i skat. Her ser man på selskabets geografiske spredning af indtægter og lokale skatteprocenter sammenholdt med selskabets indtægter før skat. Dette sammenlignes med, hvor meget selskabet rent faktisk har betalt i skat, og forskellen på disse to tal er skattegabet

Scoren baseres relativt mod benchmarket, som tildeles en score på 50. Nul procent er den optimale score og tildeles 100. Scoren fra 50 til 100 fordeles over spændet fra nul procent og op til benchmarkets score. Ca. 44% af virksomhederne i benchmarket vurderes at betale den skat de skal.

• Økonomisk udvikling er et stort fokusområde blandt FN’s verdensmål. Udenlandske direkte investeringer og resulterende BNP vækst har en positiv impact på en stor del af verdensmålene. Selskaber har aktiviteter, sælger deres varer og køber råmaterialer internationalt, og de fleste selskaber kigger til udlandet for vækstmuligheder. Jo mere aktivitet selskaber har i de mindst udviklede lande, jo mere indirekte positiv impact gør de. Indikatoren for økonomisk udvikling anvender et selskabs geografiske spredning af aktiviteter og sammenholder det med BNP pr. indbygger. Resultatet fortæller, hvor meget et selskabs tilstedeværelse indirekte understøtter økonomisk vækst i områder, hvor få andre selskaber er til stede.

Størstedelen af virksomhederne i benchmarket befinder sig mellem 12.000 og 66.000, nogenlunde lige fordelt, mens nogle få virksomheder befinder sig udenfor dette spænd. Scoren baseres på en trappe mellem 12.000 og 66.000, hvor alt under 12.000 tildeles den laveste score på nul, mens alt fra 66.000 og derover tildeles 100. Scoren fra 0-100 tildeles derfor i spændet mellem 12.000 og 66.000.

Disclaimer

• Materialet er udarbejdet til informationsformål af Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S og er baseret på oplysninger fra egne kilder, samt kilder, der vurderes at være pålidelige. Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S garanterer ikke for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed eller for eventuelle unøjagtigheder eller udeladelser.

• Materialets informationer, analyser, beregninger, vurderinger og lignende skal ikke opfattes som en opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser eller andre værdipapirer.

• Al investering er forbundet med risici for tab og historisk værdiudvikling og afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidig udvikling og afkast på finansielle instrumenter.

• Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S forbeholder sig ejendomsretten til alle immaterielle rettigheder knyttet til dette materiale.

• Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S er under tilsyn af Finanstilsynet.