8 minute read
Personportræt: Johanne Schmidt-Nielsen
De frivilliges styrke
Om man arbejder frivilligt i Somaliland eller på Vestegnen, er det den samme energi, der er drivkraften. Frivillige ønsker at gøre en forskel. De ønsker at forandre hverdagen for dem, der har brug for det, fordi alle har ret til et godt liv – uanset postnummer, vejnavn, eller hvilket land man kommer fra.
Tekst: Eva Rastén, mail@erasten.com Fotos: Dennis Morton
ådan siger Johanne Schmidt-Nielsen, der som generalsekretær for Red Barnet arbejder for at styrke børns rettigheder. Et arbejde, der sker med engagementet fra 2.200 frivillige og 47.000 faste støtter.
“Det frivillige arbejde har alle dage gjort en forskel,” siger Johanne. Hun er med på et digitalt interview, og med telefonen i hånden fortæller hun om Red Barnets begyndelse, hvor det netop var frivillige kræfter, der tog initiativet til at stifte organisationen i Danmark i 1945.
“Efter anden verdenskrig var der mange børn, der led nød. Togvogne blev sendt ned gennem Europa med mad og penge. Børn, der havde været i koncentrationslejre, blev gennem annoncer i aviserne tilbudt kortere rekreationsophold i Danmark.” Et af de børn var Joop Vos fra Amsterdam, der havde været i Bergen-Belsen-koncentrationslejren i Nordtyskland. Han var ni år gammel, da han i 1945 tog toget til København. Efter opholdet flyttede han tilbage til Amsterdam, men blev som ung tilbudt læreplads i den butik, hvor hans danske plejefar arbejdede. Joop flyttede fra Amsterdam tilbage til Danmark, blev forelsket og bor i dag, 85 år gammel, i Køge med børn, børnebørn og oldebørn. Joop fik sidste år æresprisen for sit livslange engagement i Red Barnet.
Frivillige går fra hytte til hytte
Kernen i Red Barnet er stadig det frivillige engagement. “Hvor vi i 1945 kiggede ud i Europa, kigger vi i dag ud i en verden, hvor flere end 30 millioner børn er på flugt,” fortæller Johanne. “Vi oplever krige, konflikter og katastrofer, der tvinger børn fra deres hjem. Børn oplever fattigdom og sult. I 2019 besøgte jeg Somaliland, som er et af de lande i verden, hvor det er meget svært at være barn. Her går frivillige fra hytte til hytte og måler børns overarme for at se, om de er underernærede. Det er ikke en særlig dansk ting at gøre. I Danmark har vi sundhedsplejersker til at varetage den opgave, men det har man ikke i Somaliland. Derfor træder frivillige til. For uanset om du bor i Somaliland eller på Vestegnen, så tror jeg, at drivkraften i at være frivillig er den samme: Du ønsker at gøre en forskel.”
Fra familie til familie
I Danmark går man måske ikke fra hytte til hytte som i Somaliland, men stadig fra familie til familie. “Red Barnet har klubber, der hjælper familier, som for eksempel ikke har overskud til at tage en tur i skoven og lave pandekager over bål. Der er følgevenner, som sørger for, at børnene kommer afsted hver tirsdag og torsdag til fodbold, ridning eller kor og får drikkedunk og myslibar med. De sørger også for, at børnene kommer afsted de dage, hvor det måske er lidt svært. På den måde bliver børnenes relationer styrket. Klubberne er i høj grad baseret på frivillige kræfter. De frivillige hjælper børn og familier ind i fællesskaber og får udvidet deres netværk,” fortæller Johanne.
Under corona, hvor det har været svært at mødes, hjalp frivillige stadig familier, der havde brug for det.
Johannes frivillige arbejde har været som politisk aktivist. Hun har blandt andet arrangeret Operation Dagsværk, hvor unge fra ungdomsuddannelserne giver et “dagsværk” ved frivilligt at samle penge ind til et projekt, som de unge selv vælger. Hun har også deltaget i demonstrationer, blandt andet mod racisme, og i 2006 var Johanne med til at smide 200 kilo pasta og 40 liter ketchup på Finansministeriets trappe som en protest mod nedskæringer i SU’en. I 2007 blev Johanne valgt ind i Folketinget som en af de yngste politikere nogensinde.
“Vi havde frivillige, der gik fra dør til dør med hjælpepakker, hvor der blandt andet var mad. Der blev leveret kreapakker med idéer og materialer til at
holde familien beskæftiget, og frivillige talte med familier over telefonen. Vi hjælper stadig med digital lektiehjælp og højtlæsning. Jeg synes, det viser, at frivillige virkelig kan gøre en forskel i forhold til den nære kontakt,” siger Johanne.
Fra hjem til hjem
I de boligsociale helhedsplaner udvikler og hjælper man beboerne i de såkaldte udsatte boligområder. De boligsociale medarbejdere sætter gang i aktiviteter som nyttehaver, sport og lommepengeprojekter. Det fører ofte frivilligt arbejde med sig, og man lærer hinanden at kende.
“Det er derfor, vi er vilde med de boligsociale helhedsplaner,” siger Johanne. “Der er ingen tvivl om, at det boligsociale arbejde er afgørende for de mest udsatte børn i Danmark, fordi
der netop er et godt samspil mellem frivillige og professionelle. De boligsociale medarbejdere kender beboerne godt og kan få øje på de børn og familier, der har brug for den hjælp, vi tilbyder, og for at blive en del af et fællesskab. Det er et samarbejde, vi i Red Barnet gerne vil dyrke endnu mere.”
2.200 frivillige
Behovet for frivillige er tydeligt, men hvordan får og beholder Red Barnet de mange frivillige? For Johanne er det vigtigt at lytte og underbygge: “Frem for alt forsøger vi at undgå at være et hovedkontor, der bare sender styrende beskeder. Vi ønsker at støtte styrken i det lokale engagement og demokrati.”
Med flere tusinde frivillige er der naturligvis stor forskel på både opgaver og engagement. “Vi har for eksempel vores seje genbrugsaktivister, der driver genbrugsbutikkerne, hvor man
Johanne Schmidt-Nielsen
• Johanne er 36 år gammel. Født i 1984 i Odense og datter af seminarielektor Dorte Schmidt-Nielsen og viceinstitutdirektør på Risø Peter Hjuler-Jensen. • Vokset op langt ude på landet på en mark på Fyn i et bofællesskab med sin mor. • Gift med Casper Hyldekvist, der er direktør og partner i kommunikationsbureauet Primetime. • Bor i Valby med sin mand, deres barn på 2 år, to bonusbørn på 9 og 11 år, og der er endnu et barn på vej. • Johanne har en bachelorgrad i socialvidenskab fra Roskilde
Universitet. • Valgt ind i Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg i 2006 med det højeste antal stemmer. • Medlem af Folketinget i 2007 som den yngste politiker nogensinde og udlændinge-, indfødsrets- og integrationsordfører. • Politisk ordfører for Enhedslisten fra 2009. • Generalsekretær i Red Barnet i 2019.
Red Barnets sociale arbejde
Red Barnet kæmper for, at børns rettigheder bliver overholdt. De redder, beskytter og styrker børn i Danmark og resten af verden. Alle børn har ret til et godt børneliv og en tryg og sikker opvækst gennem: • 53 lokalforeninger og ca. 2.200 aktive frivillige fordelt i hele Danmark. • Flere end 70 familieoplevelsesklubber og flere end 50 ferielejre for udsatte børn. • Ca. 1.900 børn deltog sidste år i Red
Barnets familieoplevelsesklubber. • I 2020 sendte Red Barnet flere end 1.200 børn og forældre på ferielejre. • Frivillige “følgevenner” hjælper hvert år omkring 500 udsatte børn til fritidsaktiviteter. kan købe en flyverdragt for 30 kroner eller en trøje for en 10’er,” siger Johanne.
“På den måde samler vi penge ind til arbejdet for og med børn. Vi har også de frivillige, der år efter år tager på sommerlejr med børnene. De voksne bliver bidt af det, fordi de kan se, at børnene rykker sig. Børnene kommer styrket tilbage i skole med nye legeaftaler, venskaber og lidt rankere ryg.”
Selvom der er mere end 2.200 frivillige i Red Barnet, kan man altid bruge flere. “I dag får vi flest frivillige fra vores frivilliges netværk. De spørger dem, de kender, om de vil være med. For at beholde og udvikle de frivillige vil Red Barnet gerne give mere uddannelse og redskaber. Vores frivillige er
Efter 12 år som politiker kan Johanne ikke forestille sig en arbejdsplads, der giver mere mening end Red Barnet. “Jeg får lov til at komme helt tæt på. Når man arbejder på Christiansborg, kan arbejdet godt blive lidt fjernt og abstrakt, selvom de love, vi laver, har en afgørende betydning for de mennesker, de vedrører. For eksempel er mange blevet tvunget til at flytte fra deres hjem på grund af ghettoloven. Den lov har haft en kæmpe beklagelig betydning. Ikke mindst fra børnenes perspektiv.”
En af de første frivillige gerninger i Red Barnet Danmark var at hjælpe børn som Joop Vos, der havde siddet i koncentrationslejr. I 2020 fik han af kronprins Frederik overrakt Red Barnets ærespris for sit livslange engagement.
vilde med uddannelse,” siger Johanne med et smil. “Og det er ekstremt vigtigt, at vores frivillige er klædt godt på til arbejdet med børn, der sommetider har det svært.”
Finansiering fra tue til tue
En ting er at finde og fastholde frivillige. Noget andet er at få en fast finansiering. “Alle, der har med frivilligt arbejde at gøre, synes, at det er svært med finansieringen,” fortæller Johanne. “Vi skal hele tiden søge midler gennem alle mulige forskellige puljer, der skiftes til at hedde noget smart. Det vil give meget større mening med en fast finansiering, i stedet for at vi hopper fra tue til tue. Det budskab forsøger vi at trænge igennem med på Christiansborg.” Johanne slutter konkluderende: “Hvis vi virkelig vil det frivillige engagement, så koster det nogle penge, men det frivillige arbejde gør også en kæmpe forskel i mange menneskers hverdag.”