Fremtidens frivillige superhelte

Tema: Frivillighed

Belønningen ved at være frivillig

40%

• Man har dobbelt så stor sandsynlighed for at have det godt mentalt, hvis man hjælper andre en gang om ugen. Hjælper man en til to gange om måneden, har man 40 % større chance for høj mental sundhed.

større chance for høj mental sundhed

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

• Som frivillig gør du en forskel, bliver hørt, får indflydelse, bidrager til beslutninger, får brugt og udviklet dine kompetencer, lærer mennesker og dit område at kende, og du hjælper andre.

Foto: colourbox

Fremtidens frivillige superhelte

Hvordan vil vi være frivillige i fremtiden? Og hvem er de egentlig – superheltene, der kvit og frit giver tid, engagement og hjerteblod i den gode sags tjeneste?

Tekst: Eva Rastén, mail@erasten.com

Der, hvor du bor, har du, måske uden at vide det, mange superhelte. Det er de frivillige beboere, der skaber samhørighed og sammenhold mellem naboer gennem fællesspisning, juletræsfest, hjælp til de ældre, og som siger velkommen til de nye beboere, der flytter ind.

Måske spørger du dig selv, hvorfor det er så vigtigt, at du engagerer dig med dine naboer. Hvorfor er det, at du ikke bare kan få lov til at bo i din bolig og passe dig selv? Det er helt sikkert også en mulighed, som kun er blevet nemmere med digitaliseringen. Gaming, dating, arbejde og dit sociale netværk kan klares online.

Sagen er bare den, at vi har brug for hinanden

Mennesker har brug for kontakt med hinanden, og frivilligt arbejde giver mere social kontakt. “Det er bevist, at der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligt arbejde. Frivillige lærer om demokrati. De sociale evner bliver forbedret. Det at forhandle med andre, bygge egne netværk og være med i beslutningsprocesser, det bidrager alt sammen til lykke,” siger Ruut Veenhoven, der er professor emeritus i sociale forhold for menneskelig lykke. “Vi får det mentalt godt af at hjælpe hinanden, sådan er hjernen indrettet.”

Der knopskyder borgernetværk og frivillige organisationer op over hele Danmark som Folkebevægelsen mod Ensomhed, Fridays for Future og Plastic Change. Der findes i dag mere end 80.000 foreninger i Danmark. De frivillige kommer med nye løsninger på lokale, nationale og globale udfordringer. Lige nu er tendensen, at man samtænker de daglige frivillige bidrag med FN’s verdensmål. Vores lykkekonto

28%

med idræt

12%

med bolig og lokalsamfund

11%

med kulturområdet

bliver fyldt godt op af det frivillige arbejde, og det tegner godt for fremtiden.

Nye måder at være frivillig på

Den ældre generation af frivillige er en del af en mere traditionel kultur. De har det fint med at komme til møder med lange dagsordner hver onsdag den første i måneden. Har du sagt A, må du også sige B.

“Det forholder sig anderledes med den yngre generation af frivillige,” siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria. “Alle megatrends peger i retning af individualisering. Det lyder måske egoistisk, men det er bare en anden måde at leve på end tidligere. I dag har vi rigtig mange fede tilbud, og vi skal prioritere, hvad vi vil bruge vores tid på. Derfor går vi i retning af at vælge med vores følelser, og det påvirker vores måde at være frivillig på. Nogle gange er det borgerpligten, der driver det at være frivillig, men det kan også være et ønske om fællesskab, selvrealisering eller udvikling af kompetencer. Vi vil gerne give noget, men det skal aftales fra gang til gang, og der skal være en personlig gevinst.

Mangfoldigheden blandt de frivillige gør, at vi må motivere og finde de frivillige på nye måder,” fortsætter Anne-Marie Dahl. “Vi kan især koble det digitale og de sociale medier sammen med de fysiske muligheder. Vi skal kunne deltage midlertidigt, gerne i form af et event, og vi skal kunne bruge vores kompetencer. SMS’er skal minde os om, at vi skal komme, og et system skal sørge for, at vagterne kan byttes. Det er vigtigt med et digitalt netværk, der kan matche folk, der har brug for hjælp, med dem, der gerne vil hjælpe.”

Øje for fremtidens superkræfter

Koblingen mellem det digitale og fysiske, plads til mangfoldighed, et event- og projektpræg og en gevinst for den enkelte – fremtidens måde at være frivillig på er med sikkerhed forandret. Alt tyder heldigvis på, at vi også i fremtiden har frivillige superhelte. Der vil også være frivillige, der finder, introducerer og uddanner nye frivillige. Der skal være nogle, som viser tillid og har et øje for de frivilliges evner, og som kommer og siger: Vi har lige brug for en som dig, vil du være med?

Flere event-frivillige ...

Flere og flere vælger at være event-frivillige og være med i en (tids)afgrænset aktivitet. Selvom der stadig er flest, som er kontinuerligt frivillige, nærmer de to typer af frivilligt engagement sig hinanden. 48 % var kontinuerligt frivillige i 2019, og 46 % var event-frivillige.

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

6%

med sundhedsområdet

Hvem er den typiske frivillige?

• 33 % af alle danskere arbejder i gennemsnit 14 timer om måneden med frivilligt arbejde.

Den mest frivillige dansker: • 43 % er mellem 16 og 29 år, og 42 % er +70 år. • 38 % har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.

Den mindst frivillige dansker: • Er de 30-39-årige med 35 %. • 30 % har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse.

Kilde: Statistikbanken.dk og Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Boligkontoret Danmark

Nærvær i en tid med corona

Coronasituationen har i mere end et år været en del af vores hverdag. Afstand, forsamlingsforbud og fysiske møder, der aflyses eller erstattes af skærmmøder, har udfordret Boligkontoret Danmarks kerneværdi om nærvær. “Nærværet er en del af vores dna, og uden den fysiske kontakt har det været meget vanskeligt at fastholde det nærvær, vi plejer,” slår Klaus Bentzen, formand for Boligkontoret Danmark, fast. En jule- og nytårsvideohilsen fra direktionen og formanden til alle beboerdemokrater, videooptagelse af et lokalrådsmøde udsendt til alle medlemmer, det årlige repræsentantskabsmøde, der blev gennemført, men på to lokationer, og generelt flere mails har været nogle af de tiltag, der skulle kompensere for det savnede nærvær. “Men det har været umuligt at gøre som normalt, når vi ikke kan ses fysisk,” fortæller Klaus, der mener, at møderne over skærm har hjulpet, men aldrig kan erstatte de fysiske møder. Han pointerer, at beboerdemokraterne har taget den svære situation ualmindeligt godt. “Jeg er rigtig ofte i telefonkontakt med andre beboerdemokrater, og alle fortæller, at de savner at se hinanden, men de udviser også en meget stor forståelse og ansvarlighed for situationen,” afslutter Klaus.

Genhusningspavillioner på Poul la Cours Vej i Skanderborg, Midtjysk Boligselskab.

Boligkontoret Danmark

Ny genhusningskonsulent skal give bedre beboeroplevelser i renoveringssager

Når en bolig renoveres i så omfattende grad, at beboeren ikke kan bo i den, mens håndværkerne er i gang, bliver beboeren nødt til at flytte ud af sin bolig og blive genhuset i en anden bolig for en tid. Det giver anledning til spørgsmål og måske uro hos de ramte beboere, og derfor har Boligkontoret Danmark ansat tidligere boligrådgiver Helle Vasegaard som intern genhusningskonsulent til at gøre oplevelsen bedre for beboerne. For Helle er det helt afgørende, at der bliver taget hånd om alle de berørte: “Vi holder møder med hver enkelt beboer, hvor vi hører om deres specifikke behov, sådan at vi kan sikre, at de får så god en genhusning som muligt.”