Ingen helhedsplaner uden de frivillige

Tema: Frivillighed

Ingen helhedsplaner uden de frivillige

De frivillige bidrag, store som små, er helt nødvendige for de boligsociale helhedsplaner, hvor et hold medarbejdere arbejder med udvikling af boligområderne i en positiv retning.

I nyttehaven ser du her: Fatima, Maya og Karsten fra Nakskov Almene Boligselskab.

Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

I Boligkontoret Danmark er vi engageret i flere boligsociale helhedsplaner. “En boligsocial helhedsplan har det formål at løfte et boligområde ved at styrke beboernes følelse af tryghed og tilhørsforhold,” fortæller Karsten Jensen, der frem til slutningen af februar 2021 var leder af helhedsplanen på Lolland. En helhedsplan, der løber frem til april 2022.

I Nordsjælland var Ole Skjellerup frem til 1. marts 2021 sekretariatsleder for den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej, der afsluttes i sommeren 2021. For ham giver det ingen mening at lave boligsocialt arbejde uden at arbejde med frivillige. Både fordi indsatserne er så omfattende, at det kræver mange flere mennesker end de ansatte i helhedsplanerne. Men også, fordi forankringen ikke er mulig uden frivillige. Det boligsociale arbejde handler nemlig i høj grad om at gøre tingene sammen med beboerne og ikke for dem. Og endnu bedre: at få dem til at lære det videre til de andre beboere. “Det virker bare bedst, når ligesindede lærer af hinanden,” fastslår Karsten. Når det eksempelvis er naboen, der viser, hvordan vaskemaskinen virker, eller forklarer, hvorfor det er en god idé, at ens børn går ned i lektiecaféen, er beboerne som regel mere lydhøre og åbne, end hvis det er ansatte, der agerer som en slags eksperter.

Netværk er både gevinsten og redskabet

De frivillige kræfter er helt uundværlige for en helhedsplan, men det kræver vedholdenhed og opsøgende arbejde at finde og fastholde frivillige, fortæller

Ole. De frivilliges eget netværk, hvor de inspirerer andre til at være med, er noget af det mest effektive, fastslår han. Det var også en tidligere kollega, der fortalte Laila Nielsen om mandagscaféen, som helhedsplanen Kokkedal på Vej arrangerede, da hun flyttede til Skovengen i Kokkedal for cirka fire år siden. “Dér hørte jeg om bydelsmødrene, og som tidligere pædagog har jeg jo noget at byde ind med, både hvad angår livserfaring og kontakt til det offentlige,” fortæller Laila, der nu har været bydelsmor i to et halvt år.

Bydelsmødre er kvinder, som yder en frivillig indsats i lokalområdet i forhold til at støtte kvinder, som ofte er isolerede, og som det etablerede system kan have svært ved at nå. Laila fortæller om en kvinde fra Kina, som kom alene til landet med sin lille dreng for at studere. “Jeg har hjulpet hende med at etablere et netværk her og har været tolk og bisidder til møde i daginstitutionen,” fortæller Laila. Det er mundet ud i et uvurderligt venskab, hvor Laila nærmest er blevet en slags reservemor: “Jeg er glad for, at jeg har gjort en forskel. Og så giver det mig også indblik i en kultur, som jeg ellers aldrig ville have hørt noget om.” Lailas historie viser, hvordan netværk er gevinsten ved at være frivillig, og samtidig det værktøj, der gør det muligt at finde nye frivillige.

Det skal være hyggeligt

Karsten peger på, at den gode stemning er afgørende, når man vil engagere de frivillige: “Det er vigtigt, at det er hyggeligt at være frivillig. Så vi gør meget ud af at anerkende dem og fortælle, at det, de gør, gør de godt.” Det gælder også de unge beboere, som i helhedsplanen på Lolland engageres som blokambassadører. Mirjeta Shala på 16 år er en af i alt 19 unge blokambassadører i alderen fra 13 år og opefter. Under normale omstændigheder – altså når coronasituationen ikke forhindrer det – mødes de hver tirsdag efter skole, hvor medarbejder Britta Prins tager imod med lidt eftermiddagsmad. “Jeg kan godt lide vores fællesskab – vi er et godt team,” fortæller Mirjeta. De frivillige blokambassadører hjælper med alt lige fra at dele papirer ud til alle beboere (fx breve fra afdelingsformanden), til at sætte plakater op i opgangene, rydde op i området og holde det pænt – eksempelvis har de en tradition hvert år den 2. januar med at rydde op efter alt nytårskrudtet. “Jeg bor her jo selv, så hvorfor ikke være med i vores gode fællesskab?” spørger Mirjeta. Netop fællesskabet og relationerne er altafgørende for de unges lyst til at være med. “Det er virkelig hyggeligt, og vi nyder hinandens selskab,” fortæller Mirjeta. De savner at mødes fysisk, hvilket coronasituationen jo som bekendt har sat en stopper for det sidste års tid. Blokambassadørerne holder dog fortsat kontakten via de sociale medier, også med de voksne, da Britta dagligt er i kontakt med mange af de unge.

Boligaftale 2020: Helhedsplanerne beskæres

Desværre for alle de gode initiativer i det boligsociale arbejde beskæres støttemidlerne til boligsociale indsatser med over 40 % i den politiske boligaftale, der blev vedtaget af Folketinget i 2020. “Det risikerer at blive fatalt og undergravende for de områder, hvor der gennem mange år er gjort et stort forebyggende arbejde og opnået mange dokumenterede positive effekter,” mener Michael Demsitz, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark. For når helhedsplanerne beskæres, hvordan vil de enkelte tilbageværende medarbejdere så fortsat holde liv i aktiviteterne og engagere og understøtte det frivillige arbejde?

“Det boligsociale arbejde handler i høj grad om at gøre tingene sammen med beboerne og ikke for dem.”

Fakta:

Laila Nielsen fra Skovengen i Kokkedal er bydelsmor og hjælper gerne, hvor hun kan. Under corona har hun og de andre bydelsmødre lavet små informationsvideoer til Facebook om restriktioner og vaccinationsmuligheder på forskellige sprog for at nå ud til så mange beboere som muligt.

En boligsocial helhedsplan løber typisk i tre-fem år og er en plan, der skal forbedre det boligsociale miljø i de involverede boligselskaber og boligafdelingen. Støttes den boligsociale helhedsplan af Landsbyggefonden, bidrager fonden med 75 % af midlerne. De resterende 25 % finansieres oftest gennem lokal medfinansiering fra bl.a. kommuner og boligorganisationer.

“Det ser jeg meget alvorligt på. Der er en stor risiko for, at vi mister frivillige,” fastslår Ole Skjellerup og tilføjer, at det er et stort arbejde at fastholde de frivillige. En markant reduceret medarbejderstab vil betyde mindre efterspørgsel og lavere aktivitetsniveau, og så vil mange frivillige naturligt nok miste interessen.

Karsten fra Lolland er lige så bekymret: “Hvis ikke kommunerne og boligorganisationerne finder penge til medarbejderne, så vil de frivillige beboere, der har ressourcer til at hjælpe andre, over tid falde fra.”

Begge steder har de kastet sig over opgaven med at finde løsninger. På Lolland håber Karsten Jensen, at kommunen kan overtage nogle af opgaverne, når helhedsplanen løber ud i april 2022. Eksempelvis studiegruppen, hvor cirka 20 unge får hjælp til at bestå folkeskoleeksamen. Kokkedal på Vej søger forskellige puljer til projekter, der både skal rumme medarbejderløn og aktiviteter. Men den helhedsorienterede tilgang bliver svær, når støttemidlerne er begrænset til enkelte projekter.

Mirjeta Shala er blokambassadør i helhedsplanen på Lolland.

Bramming Boligforening

Modulbyggeri færdigt i Bramming

Bramming Boligforening er netop blevet færdig med deres spændende nye boligafdeling, Bramminghus, der består af 51 nyopførte boliger i forskellige størrelser.

Bramminghus’ boliger er bygget af betonmoduler, der er produceret på en fabrik. Når modulerne er færdige, bliver de kørt til byggepladsen, hvor de samles til en bolig – et koncept, der kan minde lidt om legoklodser. Denne form for byggeri har flere fordele. Der er blandt andet mindre risiko for, at byggeriet bliver påvirket af vejr og vind, da byggeelementerne er produceret på en fabrik. Kvaliteten er mere ensartet, og i Bramming Boligforenings tilfælde fik de også mest for pengene inden for det rammebeløb, der var afsat til opførelsen af den nye afdeling. Modulerne blev efter montering beklædt med røde teglskaller, der giver det nye byggeri et karakteristisk udtryk.

Du kan læse mere om Bramminghus på boligforeningens hjemmeside: www.brammingbolig.dk.

Sakskøbing Boligselskab

Guldcertificering til bæredygtigt nybyggeri i Sakskøbing

Sakskøbing Boligselskab er i gang med at opføre 37 nye familieboliger, der får en helt særlig certificering. Der er truffet en række bæredygtige valg til det igangværende byggeri, og det betyder, at den nye boligafdeling med navnet Rørbæk Huse får en DGNB-guldcertificering. Ved en DGNB-certificering måler man blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima. Derudover er det en helhedsorienteret tilgang til tre bæredygtighedsaspekter: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, sådan at alle tre aspekter vejer lige meget. Certificeringen er derfor sket på baggrund af de løsninger, der er valgt for byggeriet inden for sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver. Du kan læse mere om de nye boliger på Sakskøbing Boligselskabs hjemmeside: www.sabs.dk.