Beboermagasinet #90

Beboermagasinet #90 • april 2022

Tema:

Bæredygtige boliger – hvordan?

Fotoreportage: Fra træbarometer til flydende containere

Portræt af Søren Vester:

Vi skal turde fejle meget mere

Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Nina Ulrich Østergaard Katrine Vestermark Køber Katrine Brahl Petersen Carina Wetlesen Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Forsidefoto Roar Paaske Grafisk design prik Tryk Bording A/S Oplag 26.000 eksemplarer

Fremtidens (almene) bolig er bæredygtig, det er ikke til at komme udenom.

Men hvad betyder det så?

Det betyder i klima- og miljømæssig forstand, at bæredygtige materialer vinder mere og mere frem, når vi bygger, hvad end det er i træ, med genanvendelige mursten eller med levende grønne tagbelægninger. På side 26 stiller vi skarpt på fremtidens almene boliger og de politiske rammer, der tegner dem, med nye grønne krav til både byggeri og drift.

Vi kigger også ud over BDK-fællesskabet og lader os inspirere af andre.

Det kan udvide vores forestillinger om, hvordan man kan bygge og bo i dagens Danmark. Kunne du f.eks. forestille dig at bo i en omdannet container, flydende på vandoverfladen? Det er netop, hvad en flok studerende gør i Københavns havn, hvor Urban Rigger har skabt en unik boform, der både minimerer CO2-aftrykket og værner om beboerfællesskabet. Eller hvad med et højhus bygget af træ?

Udgivet 4. april 2022

Om Beboermagasinet Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger.

Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.

Og så er der den sociale bæredygtighed. Fællesskab er ikke bare en af vores kerneværdier i Boligkontoret Danmark og blandt vores medlemmer. Det er selve fundamentet for hele den almene boligsektor. På side 46 kan du læse om, hvordan tre boligselskaber tager kampen op mod ensomhed med økonomisk hjælp fra puljemidler til fællesskabsfremmende initiativer.

For ensomhed er desværre et stigende problem. Det skal der også tages højde for, når vi planlægger at opføre nye almene boliger. Flere og flere lever alene, mens den danske befolkning bliver ældre de kommende år. I samarbejde med Ældresagen sætter Boligkontoret Danmark derfor fokus på, hvordan vi kan skabe endnu flere forskellige boformer med mere plads til fællesskab, gerne på tværs af generationer.

Det er en både kold og barsk tid, vi lever i. I skrivende stund står vi midt i en krig i Europa, der ikke kun sender gas- og elpriserne i vejret, men også millionvis af ukrainske borgere på flugt. I den almene sektor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe med at stille ledige boliger til rådighed i tæt samarbejde med kommunerne.

Jeg vil her opfordre jer alle til at tage godt imod de kommende flygtninge fra Ukraine med åbne arme og inkludere dem i jeres fællesskaber.

Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark

Indhold

Inspiration 4, 5, 14, 15, 30, 49, 51

Boligkontoret rundt

20

Initiativprisen 2022

– du kan stadig nå det

22

Bliver du ramt af stigende

energipriser?

23

Quiz: Test din viden om energi

24

Spar penge og skån miljøet

44

Guide: Tænker du bæredygtigt,

når du indretter dit hjem?

50

Kære Henriette

Fotoreportage 31

Fra træbarometer til

flydende containere

Artikler 6

Portræt af Søren Vester:

Vi skal turde fejle meget mere

16

Boligafdelinger med grøn

samvittighed

26

Intelligent lys og levende tage

40

Fuld fart frem for bofællesskaberne

46

Puljer hjælper fællesskabet på vej

Konkurrence 21

Hvad er bæredygtighed?

MILJØ OG KLIMA

SOCIALT ANSVAR

ØKONOMI

Vind bogen Mary H.K.H.

Ribe

Nyt kontor med energivenlige løsninger Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Ribe flytter sammen med Ribe Boligforening til nye lokaler. Bygningen på Bøge Alle er købt af Ribe Boligforening, der vil indtage 1. sal, mens Boligkontoret Danmarks administration vil sidde i stueetagen. Bygningen er ved at blive gennemgribende renoveret, og man forsøger at indtænke så mange energivenlige løsninger som muligt, blandt andet automatiske varme- og lysinstallationer. “Vi glæder os meget til at flytte ind, idet vi vil kunne bevare det gode naboskab og samarbejde med Boligkontoret Danmark – og samtidig kan få samlet de fleste funktioner ét sted. Her tænker jeg bl.a. på ejendomsfunktionærerne i samme bygning som boligsocial medarbejder og bestyrelse,” siger formand for Ribe Boligforening Nina Christensen.

Fyn

Grønne arealer digitaliseres på Fyn De grønne udearealer i Bogense Boligforening, Boligforeningen Lillebælt, Boligforeningen Faaborg-Midtfyn og Boligforeningen Samvirke skal digitaliseres i samarbejde med HedeDanmarks Digitale Ejendomsservice. “Det vil gøre dagligdagen nemmere for både ansatte i driften og i administrationen,” siger Kim Johansen, der er forretningsfører for Boligkontoret Danmarks afdeling på Fyn, og forklarer om projektet: “Ved at kortlægge, hvor mange arealer der er med henholdsvis græs, asfalt, buske og stier, får vi bedre overblik over de ressourcer, der skal anvendes i driften.” Alle medarbejdere kommer til at få adgang til dataet, som de så kan bruge i deres arbejdsdag, og med få klik kan oplysningerne opdateres.

De fleste af Boligkontoret Danmarks indendørs arealer er allerede digitaliseret, og nu er turen altså kommet til udeområderne.

4 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Sakskøbing

Nye boliger i Sakskøbing får grøn certificering Nye familieboliger er på vej i Sakskøbing på grunden, hvor den gamle Rørbæk Skole lå. Her bygger Sakskøbing Boligselskab et helt nyt boligområde, der får navnet Rørbæk Huse. Skolen blev revet ned i 2013, og siden har den grønne græsplæne midt i et ellers bebygget område stået tom. Nu håber Sakskøbing Boligselskab at give grunden nyt liv til glæde for alle lokale: “Vi

håber at kunne skabe et slentrekvarter med leg i gaderne, hvor alle er velkomne,” siger boligselskabets formand, Lene Rørholt.

Totalentreprenøren Adsbøll Entreprise A/S har valgt løsninger til de nye boliger, så de får en DGNB-guldcertificering. Det er en bæredygtighedscertificering, der betyder, at der har været fokus på bæredygtige løsninger inden

for sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver i byggeprocessen. “Det er den vej, vi skal gå i byggeriet, så det betyder meget for os som boligselskab at bidrage til en grønnere fremtid,” fortæller Lene Rørholt om certificeringen.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 5

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Fotos: Roar Paaske

Portræt af Søren Vester

Vi skal turde fejle meget mere Han bliver kaldt Danmarks nye Søren Ryge og købte en ko for sine konfirmationspenge. Og så finder han gerne ‘de rigtige venner med de rigtige hænder’ til sine mange kreative projekter i hus og have. Vi har mødt designer og iværksætter Søren Vester til en snak om …

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 7

Bæredygtighed i hverdagen Små ting kan gøre en stor forskel. Hjemme hos Søren Vester tages der helst grønne valg.

“Mit mantra er, at hvis alle bare gør lidt, kan det trække det hele i den rigtige retning. Som barn voksede jeg op på enumre, og jeg har overlevet, men der er ingen tvivl om, at kemi i dagligdagen er et kæmpe problem. Det er ikke altid nemt at styre udenom som forbruger, men vi tænker meget over det herhjemme. Det gælder alt lige fra deodorant og sæbe til det vand, vi udleder. Vi er ikke fanatiske, men vi er en sprøjtefri ejendom, og så vasker vi eksempelvis med sæbenødder og går meget i uldtøj, der ikke skal vaskes så ofte. Et af de bedste steder at starte er ved at se nærmere på de rengøringsmidler, man har – nogle skal man jo nærmest have sikkerhedsbriller på for at kunne bruge! Det er ren gift. Natron, citronsyre og sæbespåner, så kan du altså gøre alt rent, også selvom du har små børn, der griser over det hele.”

Hvordan giver du det mantra videre til dine egne børn?

“De kan jo se, hvad vi bruger, og hvordan vores hverdag hænger sammen – vi har mange ting, der kan tåle at blive brugt. Jeg vil hellere have, at vores ting kan holde til noget, end at de ryger hurtigt igennem. Og kan vi bruge noget, der allerede er lavet, er det rigtig godt. Det er på ingen måde for at være frelst, for vi flyver, vi kører i dieselbil og så videre. Men når vi spiser kød, er det økologisk, ligesom vi handler ind lokalt.

For os er det et naturligt valg. Vi har én købmand i Thise. Men nu er han heldigvis også rigtig god med mange økologiske og lokalt producerede varer. Man kan stadig købe Monster energidrik, hvis man vil, men det går jeg udenom.”

8 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Hvad med dine projekter som designer og på tv?

“I ‘I hus til halsen’ forsøger vi så vidt muligt at købe genbrug, også for at holde prisen på materialer nede. I min have handler det om biodiversitet og ikke at bruge sprøjtegift. For mig er det en leg, hvordan jeg kan bruge det, vi forstår som ukrudt og gammelt ragelse, i mit arbejde.”

Boligindretning med omtanke Man kan sagtens bo godt uden hele tiden at købe nyt.

“I mine forældres generation flyttede man ind i et hus, og så fik man løbende møblerne. Man kunne nøjes med en ølkasse som sofabord. I dag er det fuldt møbleret med de sidste nye skrig fra start af. Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe op og spørge os selv, er det virkelig det her, vi har brug for? Ellers bliver det endeløst forbrug. Men selvfølgelig skal ens hjem fungere. Køb ordentlige møbler, der er lavet under ordentlige forhold. Er det noget, du en dag ville give videre? Jo længere tid dine møbler holder, jo bedre.

Søren Vesters bedste tips til ...

At skabe grønne uderum: • Brug alle flader. Tit kommer små altaner til at stå øde hen med en forkølet grill og en ølkasse. Få noget jord ud på altanen og plant op ad med slyngplanter. Mange planter kan leve af meget lidt og på meget lidt plads.

• Kend principperne: Hvilken gødning dine planter skal have, og hvor meget vand? Når man først har fået oparbejdet den viden, så kan man få en sand jungle på selv den mindste altan eller terrasse.

• Husk: At skabe en dejlig have eller en frodig altan er ikke et quickfix. Det er en livslang dans, hvor man langsomt finder rytmen sammen og forstår mere og mere.

“For mig er det en leg, hvordan jeg kan bruge det, vi forstår som ukrudt og gammelt ragelse, i mit arbejde.”

“Vi har brug for, at mange flere viser, hvem de er i deres hjem og i haven.

Giv den gas, og lav det, du selv synes er flot!”

10 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Eller prøv at renovere dem. Vores egen sofa har vi lige ombetrukket. En billig model, der var helt slidt igennem. Den har fået et helt nyt look og har kostet det halve af, hvad en ny ville have kostet. Du kan også bygge videre på de møbler, du har – leg med, hvordan de kan få nyt liv.

Kan de males eller ombygges lidt? Spørg dig selv: Hvad er det, der skal til, for at de fungerer igen?”

I flyttede selv fra en lejlighed i København til en meget større bolig i Thise …

“Det må man sige, vores køkken er lige så stort, som vores gamle lejlighed var. Vi har renoveret i 14 år, og min hustru ville ikke lade mig starte i haven, før vi var færdige indenfor. Vi mangler stadigvæk en liste eller tre. Udfordringen er, at når man får en stor ejendom, så får man den fyldt op.

Nu bliver vi nødt til at skille os af med ting, give videre eller omdanne dem. I mange år har vi glemt at tage det valg, fordi vi rykker meget rundt indenfor og eksperimenterer lidt. Men vi har brug for, at der er plads til familie og venner i vores hjem.

Hver tredje år burde man rydde det hele ud. Det, du ikke skal bruge inden for en måned, skal videre. Vi ser det gang på gang i ‘I hus til halsen’, at jo længere tid man har boet i sit hus, jo mere har man fået samlet sammen, og til sidst kan man næsten ikke se huset for bare ting. Man skal turde sige farvel til sine ting. Minderne bor ikke i tingene, de bor i dig.”

Søren Vesters bedste tips til ...

At udnytte sine m2 optimalt: • Tænk kommandoveje: Hvordan er gangforløbet mellem de rum, du skal bruge? Hvis du sætter en flok svin ved hovedindgangen og et fodertrug i den anden ende, skal den vej, de går, være fri. Hvis der står noget i vejen, skal der virkelig være en god grund til det.

• Udnyt pladsen i både top og bund af din bolig. Verden stopper ikke ved to meter – tænk skabe helt op til loftet. Gode opbevaringsløsninger kan give nyttig plads andre steder.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 11

At turde fejle Søren Vester har aldrig været bange for at lære af andre – eller af sig selv.

“Jeg har altid arbejdet og stået i lære i forskellige småjobs. I min familie har vi ingen tradition for håndværk, det er noget, jeg har tillært mig. Jeg er opvokset i en hal, hvor sport var det vigtigste. Men det at se andre arbejde – landmanden, snedkeren, bageren – og selv prøve forskelligt håndværk af har givet mig utrolig meget.

fikset i første omgang. Men de er også mennesker. Vi er nødt til at acceptere hinandens fejl – og til at turde fejle selv.

Det håber jeg at vise.

Min vigtigste mission er at skabe et frirum, hvor man tør udtrykke sig som den, man er. Vi har brug for, at mange flere viser, hvem de er i deres hjem og i haven. Giv den gas, og lav det, du selv synes er flot! Vis, hvem du er, i de ting, du omgiver dig med.”

Du betegner også din have som en ‘multifejlskultur’?

Jeg købte en ko for mine konfirmationspenge af min bedstefar, og nogle af de mest kreative mennesker, jeg har mødt, det er landmænd. Når fodersystemet går ned midt om natten, så skal der altså handles hurtigt! I mange år troede jeg også, at jeg skulle være biolog. At arbejde med mennesker og med naturen er vanvittigt spændende, og det er det, jeg får mulighed for med mine tvprogrammer og andre projekter.”

“Det er essensen af min legeplads – den er ikke altid verdens pæneste eller den mest ryddelige. Tit sejler det hele til det punkt, hvor min far siger: ‘Nu skal du altså til at rydde lidt op’. Men jeg kan godt lide at være i proces, og jeg er ikke bange for at åbne op, så folk kan se, at jeg ikke har ramt plet i første forsøg.”

Er dine projekter også et opgør med en perfekthedskultur?

Som ‘den nye Søren Ryge’ er hans have både legeplads kendt fra tv og terapirum.

“Jeg har aldrig lavet noget, der lykkedes i første hug, men jeg er vildt god til at reparere. Vi er nødt til at forstå, at vi alle laver fejl. Hvis man booker en håndværker, bliver man sur over, at den ikke er

12 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Haven som frirum

“Vi har brug for at komme ud i naturen og forstå den bedre. Oplev de små mirakler på egen hånd, hvad end du er barn eller voksen. Sæt næsen ned

i kompostbunken, forstå svampe og orm. Det er ikke umiddelbart det mest sexede, men det bliver det, når man begynder at forstå, hvad det er. Når Michael Stoltze (biolog og forfatter, red.) begynder at fortælle om sommerfugles udvikling, så er det jo en ren spændingsroman! Det er et spørgsmål om at blive oplyst nok og dykke ned i det. Der er et håndværkslag, der er gået tabt i en generation, i forhold til at forstå naturen.

Det vil jeg gerne inspirere til, at man genopdager.”

Tror du, at uderummet er blevet endnu vigtigere for os efter coronakrisen?

“Det bliver et frirum. Man glemmer sin egen ensomhed, når man kommer ud i naturen. Man bliver opslugt af den og en del af noget større. Det er bevist, at man bliver gladere af at gå i haven. Når man får fingrene ned i jorden, så frigives der endorfiner. Bare ved at være ude i haven får man det bedre. Planter er helende, og vi har slet ikke forstået de processer nok i forhold til, hvor meget godt de gør.

Naturen tilgiver i bund og grund, for der kommer en ny sæson igen næste år. Det er ikke en fejl, hvis det gror til – bare at komme ud og lære det, tror jeg er godt for os. En have skal ikke være en stressfaktor. Der findes så mange muligheder for at komme uden om de gængse forestillinger om, hvordan tingene bør være.”

Om Søren Vester: At kende sit netværk Når man altid har gang i 1.000 projekter, er det godt at have gode venner.

“Vi bor så langt ude på landet, at hvis der skal ske noget, så må man selv være med i det. Vi er både med i idrætsforeningen og i borgerforeningen. Hvis man kommer med noget og engagerer sig, så får man tifold igen.

Man kan ikke bare lukke sig inde – det bliver livet i hvert fald ikke sjovere af. Vi har også en fantastisk friskole, hvor børnene går. Vores problem er at nå at bruge alle de muligheder, vi har her.

For mig er fællesskabet omdrejningspunktet, men man er nødt til selv at bidrage, og det skal være sjovt. ‘Plejer’ skal aflives – det skal ikke være, ‘fordi sådan plejer vi at gøre’. Gør det af lyst, og så vil der ske noget. Men der er altid nogen, der kan overskue mere end andre, det skal man huske. Man kan ikke forvente, at andre rykker lige så meget som en selv. Når vi renoverer huse på tv, er nogen seks timer om at male et vindue, og andre er hurtigere, men begge vinduer bliver malet. Der skal være plads til begge dele.”

• Født i 1978 i Durup, Jylland.

• Uddannet designer fra Danmarks Designskole og indehaver af Vesters workshop, hvor han laver design, indretning, workshops og andre kreative løsninger. Han har bl.a. indrettet flere restauranter.

• Bor sammen med sin hustru, deres to sønner og hund i en gammel præstegård fra 1886 i Thise ved Limfjorden.

• Kendt fra flere tv-programmer, bl.a. ‘Søren Vesters have’, ‘I hus til halsen’ og ‘Vores genbrugshjem’.

Du taler om at have ‘de rigtige venner med de rigtige hænder’. Har du altid haft det?

“Jeg har aldrig lavet et projekt alene.

Jeg bruger mit netværk som min vidensbank. Hvis jeg skal komme med en ny løsning, så prøver jeg altid at snakke med nogen, der har lavet noget lignende før. Det er et sammenkog af alt det, mine venner ved. Jeg deler også min egen viden rask væk, hvis nogen kan bruge den til noget. Det er ikke at kopiere, det er at hjælpe hinanden. Det er det fantastiske ved at bo her i Thise – alle ved, hvem hinanden er. I dag skal jeg hen til en kammerat, der har et savværk, fordi jeg skal have skåret nogle planker. Man hjælper hinanden og ved, hvem der har ekspertisen. Det at kende sit netværk er guld værd.”

Hvad siger jeres børn til den måde at leve på?

“Vi prøver på alle mulige måder at få børnene med på vores projekter, men de er iPad-børn som alle andre. Herhjemme bliver man tvunget til at være med til arbejdet nogle gange – lufte hund, ordne have og så videre. Men det er tit med armene om på ryggen.

Fuldstændig som da jeg selv var barn.

Vi er bare nødt til at hjælpes ad herhjemme, hvis vi skal nå det hele.

Man skal huske, at ens børns drømme er ikke de samme som ens egne. Deres måde at mødes på er også anderledes, den er meget mere online, men derfor skal de stadig lære et værdisæt. Hvad er det, der betyder noget? Børn har nogle andre forståelser for, hvordan og hvor man mødes, men der gælder også sociale spilleregler. Det er ikke kun skidt. At forstå, hvordan man er en del af et fællesskab, det er vigtigt.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 13

Grøn omstilling

Syv boligselskaber fik del i eftertragtet pulje Som en del af en grøn transportpulje blev der i sommeren 2021 afsat 50 mio. kroner til medfinansiering af ladestandere i almene boligselskaber, andelsforeninger og ejerforeninger.

Puljen var særdeles eftertragtet, og

Bolig- og Planstyrelsen modtog ikke mindre end 1.700 ansøgninger til midlerne. Afdelingen for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark søgte på vegne af en række boligselskaber og fik tilsagn i syv sager med et samlet

budget på 576.000 kr. Pengene kan også bruges til gravearbejde, kabelføring og -forstærkning samt elforsyning.

I alt fik 216 almene boligafdelinger tilsagn om midler til etablering af ladestandere.

Boligkontoret Danmark

Boligkonferencen vendte tilbage ‘Vores fælles vej frem mod 2025’ var temaet, da Boligkontoret Danmark endelig igen – efter corona-aflysning i både 2020 og 2021 – kunne invitere beboerdemokrater fra alle boligselskaber til boligkonference den 26.-27. marts. Udviklingen i boligmarkedet, boformerne, demografien, efterspørgslen, bæredygtigheden og boligpolitikken stiller store krav – og giver muligheder. Boligkontoret Danmarks syv strategiske ambitioner satte rammen for weekendens program og mange workshops, hvor beboerdemokraterne lod sig inspirere, fik ny viden og udvekslede erfaringer. Vi takker for en lærerig konference og siger på gensyn i 2024!

14 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

KV21

Valgdebatten i Hillerød var arrangeret af Boligselskabet Nordsjælland og har styrket politikernes bevidsthed om det almene byggeri i kommunen.

Valgdebatter har båret frugt Under kommunalvalgkampen i november 2021 var flere af Boligkontoret Danmarks medlemmer i fuld sving og fik sat den almene boligform på dagordnen. Hele seks boligselskaber afholdt valgdebatter, hvor både byrådskandidater, siddende borgmestre og borgmesterkandidater deltog, og i Helsingør mødte også indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek op og tog plads i panelet. Ved alle arrangementer har boligselskabernes bestyrelser været primus motor.

Og hos arrangørerne er der bred enighed om, at indsatsen har haft effekt, både nu og på den lange bane. I Hillerød har byrådet valgt at bruge planlovens mulighed for at kræve op til 25 % almene boliger i udvalgte større boligområder, og flere steder vil man indkalde det nye byråd til debat, hvor fokus f.eks. skal være på det fortsatte behov for flere almene boliger, gennemgang af lovgivningen og samarbejdet med kommunen om det boligsociale arbejde.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 15

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Boligafdelinger med grøn samvittighed Hvem vil ikke gerne bo i en bæredygtig boligafdeling? Klima- og miljøindsatser er på dagsordenen i mange boligselskaber – og der er mange måder at gribe det an på.

Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

16 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Driftsmedarbejderne fra Boligselskabet Nordkysten får hjælp fra to store dampmaskiner, når der skal bekæmpes genstridigt ukrudt.

Espergærde:

Damp giver ukrudtet kamp For to år siden tog organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Nordkysten en beslutning om, at driften skulle stoppe brugen af kemikalier, der skader jorden og grundvandet. Opgaven med at finde kemikaliefri ukrudtsmidler landede hos driftsleder Laurent Bloch. Han undersøgte flere muligheder, blandt andet damp, skum (med miljøvenlig sæbe) og afbrænding. Løsningen blev dampende varmt vand, da skum var en forholdsvis dyr løsning, og da afbrænding blev for risikabelt i forhold til de mange hække og redskabsskurer i boligområderne.

“Vi bekæmper alt slags ukrudt, eksempelvis mellem fliserne og under hække, ved at sprøjte damp ud på planterne,” fortæller Laurent Bloch. Han lægger dog ikke skjul på, at arbejdet tidligere gik hurtigere, da særligt genstridige planter kræver to-tre behandlinger, før man har fået bugt med dem.

Det er også vigtigt, at ukrudtsplanterne ikke får lov at vokse sig for store.

“Men det er godt for miljøet, og derfor synes jeg, at behandling med damp er bedre,” fastslår Laurent Bloch.

Boligselskabet Nordkysten har erhvervet sig to maskiner, der hver især vejer 950 kg og derfor køres rundt med en traktor. Dampen er også velegnet til at rense skilte og bænke, og udstyret er nemt at håndtere. Alt i alt en kemikaliefri løsning, som Laurent Bloch varmt kan anbefale. “Vi er glade for vores maskiner, men hvis man vil finde flere miljøvenlige metoder vil jeg opfordre folk til at undersøge markedet i samarbejde med driften, da der er en rivende udvikling i gang,” afslutter Laurent Bloch.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 17

Birkerød:

Skraldeskattejagt for børn og voksne Sortering af affald i flere og flere sektioner bliver mere og mere udbredt over hele landet. Og det behøver ikke at være kedeligt at indføre nye affaldsvaner. I Boligselskabet Birkebos boligafdeling 3 Skolebakken afholdt bestyrelsen en festdag med lagkage og skåltaler, da de i maj 2021 åbnede de nye affaldssorteringsanlæg. “Det var en dejlig dag, hvor vi fik introduceret beboerne til vores nye molokker (nedgravede affaldsbeholdere, red.),” fortæller bestyrelsesformand Birgitte B. Petersen og tilføjer, at ca. 70 % af boligerne var repræsenteret.

Efter tale og afklipning af det røde bånd om molokkerne afholdt boligsocial medarbejder Simon Svan Thomsen en skraldeskattejagt, hvor beboerne fik udleveret poser og tænger: “Jeg havde gemt 35 stykker affald på fællesarealerne, men beboerne blev så ivrige, at de kom tilbage med tre gange så meget affald,” fortæller Simon. Bagefter sorterede han affaldet sammen med børnene, mens forældrene så på.

“Vi ville gerne gøre børnene til ambassadører, da de er rigtig gode

til at lære de voksne, hvordan man skal sortere skraldet,” fortæller Birgitte B. Petersen. Og indsatsen har virket: Beboerne er blevet rigtig gode til at sortere korrekt.

Bestyrelsen har også sat en informationstavle op i nærheden af molokkerne. Når der er nyt om affaldssortering, hænger de det op her. Ligesom der også er billeder af, hvordan sorteringen foregår. “Tavlen viser også vej til den kommunale storskraldsordning, for vi opfordrer beboerne til at give ting, der stadig kan bruges, videre til andre,” slutter Birgitte.

Boligsocial medarbejder Simon Svan Thomsen (i midten) var imponeret over børnenes store indsats til Skolebakkens skraldeskattejagt.

18 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Helsingør:

Sol over Røntofte Ambitionerne er skyhøje i Andelsboligforeningen Røntoftes boligafdeling 4, der rummer 25 parcelhuse fra 1954.

Og netop husenes alder og beskaffenhed var med til at støbe fundamentet for det ambitiøse energirenoveringsprojekt, som afdelingen har kastet sig ud i. Tagene skal nemlig skiftes inden for en overskuelig periode, og “når vi nu gør det, kan vi jo lige så godt installere solceller på dem,” fortæller afdelingsformand og hovedbestyrelsesmedlem Klaus Kesje.

Fra almindelige solceller voksede ambitionerne om et egentligt energifællesskab i boligafdelingen: “Vi vil gerne bo i en boligafdeling, hvor vi er mere eller mindre selvforsynende angående strøm, men hvor vi også har et godt indeklima i boligerne, en delebilsordning med elbiler og hvor vi opsamler og bruger regnvand til at dække en del af vores vandforbrug,” fortæller Klaus Kesje og pointerer, at Boligkontoret Danmark hele vejen igennem har bakket op som en uundværlig samarbejdspartner i projektet.

Da tagene alligevel skal skiftes inden for en overskuelig årrække, besluttede afdelingsbestyrelsen at installere solceller. Derfra voksede ambitionerne til et mere omfattende energirenoveringsprojekt.

Boligafdelingen er nu i gang med en foranalyse, der skal afklare præcis, hvordan energifællesskabet kan opbygges, men forventer at kunne starte med at udskifte tagene allerede til maj. De tekniske løsninger findes nemlig allerede. Det gælder også for de batterier, hvor strømmen skal lagres. Batterierne er en central del af projektet: Både så energien kan lagres og bruges, når solen ikke skinner, og så projektet hænger sammen økonomisk. Boligafdelingen vil nemlig sælge batteriplads (en såkaldt batteri-buffer-kapacitet) til el-nettet. Beboerne vil få en huslejestigning, men vil til gengæld kunne spare på energiforbruget til strøm og varme, der med de nuværende priser nok vil kunne mærkes.

“Desuden bliver projektet et vigtigt indspark til den grønne omstilling, og de erfaringer vil vi gerne dele ud af, så andre også kan komme i gang,” afslutter Klaus Kesje.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 19

2022 initiativpr sen

– du kan stadig nå det

Sidder du med en god idé, der kan bidrage positivt til dit boligselskab eller din boligafdeling? Så kan du stadig nå at indstille den til Initiativprisen 2022.

I Boligkontoret Danmark ønsker vi at støtte op omkring alle de gode idéer, der spirer rundt om i boligselskaberne og -afdelingerne. Derfor uddeler vi hvert år Initiativprisen.

Initiativprisen hylder indsatser og det frivillige engagement i boligafdelingerne landet over. Det gør den ved at hjælpe med at realisere ét eller flere initiativer, der kommer beboerne til gode, gennem et økonomisk bidrag på op til 25.000 kroner.

Det eneste krav er, at initiativet kommer beboerne til gode, og at det kan realiseres inden for tre år fra overrækkelsestidspunktet. Vinderen får en pengepræmie på op til 25.000 kroner til at realisere projektet.

20 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Har du en god idé?

Går du med en idé, der kan bidrage positivt til dit boligselskab eller din boligafdeling, håber vi, at du har lyst til at fortælle os om den. Det kan være et nyt spændende projekt eller måske et igangværende, hvor Initiativprisen kan indtænkes.

Indstil din ide på bdk.dk/beboere/initiativprisen/ indstil-til-initiativpisen-2022/

Deadline for Initiativprisen 2022 er 18. april, og vinderen annonceres til Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 11. juni 2022.

Konkurrence Vind bogen Mary H.K.H. Kronprinsse Mary fyldte 50 år den 5. februar, og den runde fødselsdag er blandt andet blevet markeret med en ny bog, Mary H. K. H. Bogen er spækket med fantastiske fotos, særligt udvalgt af topfotografen Franne Voigt, hvoraf mange ikke er vist før. I bogen fortæller kronprinsessen blandt andet om sin store passion for naturen, både den tasmanske vilde natur med store vidder, som hun voksede op med som barn, og den danske.

Du har nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om et eksemplar af den flotte bog. Alt, du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål: Hvor mange år fyldte kronprinsessen den 5. februar 2022?

Send dit svar med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk. Skriv konkurrence i emnefeltet. Vi kårer to vindere, der får direkte besked.

Alternativt kan du sende dit svar, dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til: Boligkontoret Danmark Att: Nina Ulrich Østergaard Havneholmen 21 1561 København V Vinderne offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Vinderne af konkurrencen # 89 blev: Anne Vittov og Eva M. Mouritzen. Det rigtige svar var: ‘lasagne’.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 21

Bliver du ramt af stigende energipriser?

De høje energipriser rammer alle, der forbruger el og naturgas. Du skal derfor forberede dig på, at dine kommende regninger kan være højere end normalt.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Som almen beboer er du fri til at vælge, hvilket elselskab du ønsker at få din strøm fra. Det er derfor også forskelligt, hvordan og hvornår du afregnes, og prisen kan variere fra elselskab til elselskab. En ting er dog sikker: Prisen i øjeblikket er højere end normalt, og det vil kunne mærkes på pengepungen. Det samme gælder for naturgas.

Boligkontoret Danmark tilbyder økonomisk rådgivning Boligkontoret Danmarks afdeling for boligsociale indsatser tilbyder alle beboere økonomisk rådgivning, hvis de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

22 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

“Vi er løbende i kontakt med beboere, der kæmper med at få pengene til at slå til. Med de stigende energipriser har vi fået ekstra mange henvendelser, og vi er derfor meget opmærksomme på, at flere kan have behov for økonomisk rådgivning i den kommende tid,” fortæller Katja Giebel, chef for boligsociale indsatser.

Får du eller andre i din boligafdeling behov for økonomisk rådgivning, kan I finde kontaktinfo på: https://bdk.dk/ beboere/stigende-energipriser/jegkan-ikke-betale-mine-regninger/ Husk også, at du kan søge varmetillæg, hvis du er tilkendt folkepension eller førtidspension før 2003. Læs mere om varmetillæg på borger.dk.

Chef for boligsociale indsatser Katja Giebel og hendes kolleger står klar med rådgivning, hvis du har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Se vores guide til energispareråd i hverdagen på side 24-25

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Quiz Test din viden om energi 1. Hvor mange kWh bruger en person i gennemsnit om året? a) b) c)

1.000 kWh 1.600 kWh 2.400 kWh

2. Hvornår på dagen er det typisk dyrest at bruge strøm? a) b) c)

Klokken 17-20 Klokken 10-13 Klokken 14-16

3. Hvor mange kWh bruger en familie med to voksne og to børn i gennemsnit i løbet af året? a) b) c)

2.000-2.500 kWh 4.000-4.500 kWh 5.000-5.800 kWh

4. Hvor meget kan du spare på din varmeregning ved at sænke rumtemperaturen med én grad? a) b) c)

Ca. 1 % Ca. 3 % Ca. 5 %

6. Hvor meget strøm kan du spare ved at skifte din glødepære ud til en LED-pære? a) b) c)

25 % 30 % 40 %

7. Hvor meget bruger en gennemsnitsfamilie om året på elektriske apparater, der står standby? a) b) c)

100 kWh 400 kWh 600 kWh

8. Hvor meget koster det at skylle ud i dit toilet? a) b) c)

20-82 øre 1-1,52 kroner 1-18 øre

9. Hvad koster det at tørre dit tøj i tørretumbleren pr. gang? a) b) c)

2-13 kroner 14-18 kroner 19-22 kroner

5. Hvor meget af varmeforbruget går til at opvarme vand til bad og opvask?

Ca. 10 % Ca. 50 % Ca. 30 %

Kilder: www.sparenergi,dk, www.seas-nve.dk, www.bolius.dk

Svar 1 =b, 2=a, 3=b, 4=c, 5=c, 6=a, 7=b, 8=a, 9=a

a) b) c)

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 23

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Spar penge og skån miljøet De stigende energipriser tager pusten fra de fleste. Her får du gode tips til, hvor du kan spare på dit el- og varmeforbrug – og samtidig skrue ned for miljøbelastningen.

Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

• Justér rumtemperaturen med én grad og spar ca. 5 % Vidste du, at du kan spare 5 % på din varmeregning ved blot at nedjustere rumtemperaturen med én enkelt grad? Du skal naturligvis ikke fryse, men hvis du skruer ned, så rumtemperaturen er 23 grader i stedet for 24 grader, kan det betyde en reducering på din varmeregning på ca. 5 %.

Husk dog, at for koldt indeklima kan give fugt- og skimmelproblemer.

• Spar på det varme vand

Opvarmning af vand til bad eller opvask står for op til 30 % af forbruget på din varmeregning. Med et kortere bad, og hvis du benytter en opvaskebalje, hvis du vasker op i hånden, er der altså nemme penge at spare her.

24 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

• Træk gardinerne fra

Når solens stråler rammer dine vinduer, kommer der en naturlig varme i din bolig. Træk derfor gerne gardinerne fra om morgenen.

• Tjek din termostat på radiatoren En defekt termostat kan koste dig mange penge. Derfor er det en god idé at tjekke dem en gang om året.

Du tester ved at skrue helt op for din radiator. Efter et par timer skal den være brandvarm. Skru herefter helt ned for termostaten. Din radiator skal efter nogle timer blive helt kold.

Hvis din radiator ikke bliver helt varm eller helt kold, er det en god idé at kontakte din vicevært og bede om at få tjekket termostaten efter.

• Sluk lyset

Det lyder banalt. Men der er penge at spare, hvis du husker at slukke lyset, når du forlader et rum.

• Brug LED-pærer

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du med fordel udskifte alle dine elpærer til LED-pærer. En LED-pære holder 10-15 gange længere, og så bruger den 25 % mindre strøm end en glødepære.

• Drop standby

Hele 400 kWh går hvert år i en gennemsnitsfamilie til ting i husstanden, der står standby. Slukker du derfor helt for dine el-apparater, kan det altså spare dig for en god sum penge.

• Fyld, centrifugér og hæng op Tøjvask bruger meget strøm. Derfor kan du med fordel sørge for at fylde maskinen helt op, når du skal vaske.

Sørg for at afslutte vasken med at centrifugere ved højeste omdrejning, og hæng så gerne tøjet til tørre udenfor på altanen eller i haven.

• Brug eftervarmen i din ovn

Hvis der ikke er behov for det, skal du undlade at forvarme ovnen. Til gengæld er det en god idé at bruge eftervarmen. Sluk derfor ovnen, 5-10 minutter før maden er færdig. På den måde sparer du op til 25 % af den strøm, du ellers ville have brugt.

Vil du have flere sparetips, kan du finde dem på vores hjemmeside www.bdk.dk.

Lån en elmåler Vil du gerne have et større indblik i, hvor meget el dine forskellige apparater i husstanden bruger, kan du typisk låne en elmåler på dit lokale bibliotek eller købe en selv. På den måde kan du måske finde endnu flere steder at spare.

25

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Intelligent lys og levende tage Nye krav til byggeri og effektiviseringer i driften kommer til at sætte aftryk på dit hjem, både ude og inde. Vi retter blikket mod fremtidens bæredygtige boliger.

Tekst: Katrine Brahl Petersen Illustration: Prik.dk / colourbox

“Sluuuk lige lyset efter dig! Skru lidt ned for varmen!” Det er sætninger, der lyder i de fleste hjem og måske særligt i denne tid, hvor energipriserne stiger.

Men i en ikke så fjern fremtid er det slet ikke nødvendigt at minde hinanden om, fortæller Jesper Telcs, chef for afdeling for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark.

“Intelligente løsninger, monitorering af forbrug og data er kodeordene, når det gælder fremtidens bolig,” fastslår Jesper Telcs.

Tag for eksempel varmestyringen af din bolig. Den vil i stigende grad blive automatiseret, så du ikke selv skal huske at skrue ned for radiatoren, når du forlader huset: “I fremtiden vil vi benytte varmestyring, der styres af sensorer i husets

26 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

forskellige rum, som aflæser bevægelser. Hvis der ikke er nogen hjemme, så køler systemet ned, og når der så igen er aktivitet i boligen, sættes der gang i varmen igen,” fortæller Jesper Telcs.

Og det er ren win-win: Automatiseringen vil gavne indeklimaet, men også forbrugeren, der får en lavere energiregning. Sidst, men ikke mindst vil miljøbelastningen naturligvis også blive mindre.

Bedre indeklima og belysning Indeklimaet har ellers ofte været en overset størrelse, både når det gælder beboerens og byggeriets sundhed.

Men det vil fremover i langt højere grad være på dagsordenen i driften af boligområderne.

“Lige nu kigger vi ind i intelligente

løsninger til at styre indeklimaet. Hvis en monitor registrerer, at der er for meget CO2 i luften, sætter ventilationen automatisk i gang,” forklarer Jesper Telcs. For meget CO2, altså kuldioxid, i rummet gør, at du bliver døsig, utilpas og kan få ondt i hovedet. Med en monitorering sætter systemet ind, inden det sker.

Også på lysfronten kommer der til at ske meget. LED-belysning er efterhånden den mest udbredte lyskilde i de danske hjem, men det er ikke nok, lyder det fra Jesper Telcs: “Mange kender intelligent lys, der slukker, når der ikke er aktivitet i rummet. Men fremtidens lys er meget mere avanceret end det. Vi vil se lys, der følger dagens rytme, og som for eksempel om aftenen fjerner de blå toner,

Nyt byggereglement Fra 2023 må større nybyggeri ikke udlede mere end 12 kg CO2/m2/år set over 50 års levetid. Det er ét af de centrale punkter i en ny politisk aftale om bæredygtigt byggeri.

I første omgang vil kravet om udledning kun gælde for nybyggeri på over 1.000 m2. For alle andre typer byggeri vil det kun blive et krav, at klimapåvirkningen skal beregnes.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 27

Boligforeningen FaaborgMidtfyns nye boliger på Rådhusvænget i Ryslinge er beklædt med træ, der har en levetid på 100 år, og har levende sedum-tage.

som kan forstyrre vores søvn. Der bliver også arbejdet med individuelle belysninger, der kan justeres til den enkelte beboers behov og være komfort- og tryghedsskabende.”

Flere insekter på taget Grønt på taget, træuld i væggene og træ på boligens ydersider. Nej, der er ikke tale om en troldehule fra en børnefilm, men om fremtidens energivenlige boliger.

“I Boligkontoret Danmarks byggeafdeling arbejder vi først og fremmest på at sikre sunde boliger med et lavt energiaftryk,” understreger byggechef Torben Hangaard. Og når det gælder byggematerialer, sker der virkelig noget i disse år, hvor nye muligheder prøves af.

Et grønt tiltag, der i den grad har vundet indpas, er såkaldte sedumtage.

På taget plantes stenurt (der på latin hedder sedum) i bakker. De grønne tage kan opsamle 50 procent af det regnvand, der falder, og forsinker desuden den resterende del af regnvandet, så der er mindre risiko for, at kloakkerne flyder over.

28 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

“De sidste fem års tid har mange af vores boligafdelinger fået lagt grønne tage, enten ved nybyggeri eller renovering af eksisterende byggeri. Det er en ret nem måde på en gang at skabe et særligt udtryk på bygningen og samtidig imødekomme nogle af de udfordringer, der kan være med store vandmængder fra oven,” forklarer Torben Hangaard og tilføjer, at de grønne tage har den ekstra bonus, at de fremmer biodiversiteten omkring boligen, fordi flere insekter tiltrækkes af det levende materiale.

Et andet bæredygtigt byggemateriale, der vinder frem som facadebe-

klædning, er træ. Og det er faktisk ret nyt i Danmark.

“Vi har tradition for mursten herhjemme, men i forhold til bæredygtigheden giver det god mening at kigge på træ. Først og fremmest i forhold til produktionen, for når træet vokser, optager det CO2 fremfor at udlede det, som produktion af mursten ellers gør,” forklarer Torben Hangaard.

Der er dog også udfordringer ved at bygge i træ. Blandt andet er der en række brand- og konstruktionskrav, der skal imødegås, man skal finde ud af, hvordan man får træet til at holde, og så er der æstetikken, der kan dele vandene.

Effektiviseringsaftale kræver grønne løsninger I januar 2021 indgik Boligministeriet, Kommunernes Landsforening og BL – Danmarks Almene Boliger en ny effektiviseringsaftale for hele den almene boligsektor. Aftalen løber fra 2021 til 2026 og er en forlængelse af den aftale, der er løbet frem til 2020.

Blandt andet skal kendskabet til mulighederne for grønne investeringer i boligafdelingerne udbredes. Det kan f.eks. være udskiftning af tekniske installationer og forbedring af klimaskærmen.

Aftalen fra 2020 ventes at føre til, at der i perioden 2021-2026 vil blive energirenoveret svarende til 300 mio. kr. af det årlige energiforbrug. Energibesparelserne indgår i det samlede effektiviseringsmåltal.

De bæredygtige skure er ikke bare klimavenlige og pæne at se på, de har også hjulpet gode vaner på vej blandt beboerne.

“Øjet skal vænne sig til, at træet ændrer udseende med tiden og kan patinere uens. Nogle vil synes, det er utrolig flot, mens andre vil være mindre begejstrede,” siger Torben Hangaard.

Hold på varmen med papiruld En energirigtig bolig kræver en god isolering, og her kigger man allerede mod overskuds- eller restprodukter fra industrien.

“Der sker virkelig meget på isoleringsområdet i de her år. Især papiruld har vundet frem og er også et materiale, vi har isoleret med i vores byggerier,” fortæller Torben Hangaard.

Papiruld fremstilles af gamle aviser og er på den måde et restprodukt, der får nyt liv. De små papirgranulater blæses ind i væggen, og papirulden tilsættes brandhæmmende midler og midler, der forebygger råd og svampeangreb.

“I det hele taget er der lige nu i byggebranchen et kæmpe fokus på genbrug af byggematerialer. Man tænker også på, hvordan materialer fra for eksempelvis nedrivninger kan få nyt liv,” slutter Torben Hangaard.

Arkitekt:

Genbrug i byggebranchen er vejen frem Flere genbrugsmaterialer i byggeprojekter. Det var den klare ambition, da arkitekt Niels Jakubiak Andersen for tre år siden etablerede virksomheden Næste.

I dag står der masser af skure i genbrugstræ- og materialer i almene boligforeninger og vidner om, at det kan lade sig gøre at bygge både konkurrenceog bæredygtigt.

“Udfordringen er, at genbrugsmaterialer kan være dyre at anskaffe,” forklarer Niels Jakubiak Andersen. Derfor har Næste indgået et partnerskab med RGS Nordic, der er landets største behandler af affald fra bygge- og anlægsprojekter.

“Tidligere blev al materiale lavet til biobrændsel, men nu gemmes og sorteres det, så det kan genanvendes,” siger Niels Jakubiak Andersen og forklarer, at der typisk bruges kernetømmer fra ældre tagkonstruktioner til skurene.

Teknologisk Institut har lavet målinger og verificeret, at det kan holde i 30 år uden behandling.

Bedre kvalitet i affaldshåndteringen Ud over at være bæredygtige og pæne at se på har skurene været med til at påvirke beboernes adfærd, når det kommer til skraldesortering.

“Vi kan se fra flere boligafdelinger, at når der kommer et nyt og måske lidt utraditionelt skur, så stiger kvaliteten af beboernes affaldshåndtering. Det skaber en ny samtale i foreningen. Vi sætter gammeldags kridttavler op, og her kan viceværter og beboere skrive og tegne lidt til hinanden, og det bærer altså noget godt med sig. Udfordringen er så at fastholde de gode vaner,” siger Niels Jakubiak Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at flere genbrugsmaterialer i byggeriet bliver normen fremover.

“Det er vi ganske enkelt nødt til. I Danmark opsættes der hvert år en halv million m2 skure i boligforeninger og hos private. Den volumen har potentiale.

Hvis de alle blev opført i genbrugsmaterialer, ville det være en kæmpe gevinst,” lyder opfordringer fra iværksætteren.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 29

Middelfart

Lokalråd Fyn satte fokus på grøn omstilling Hvordan kommer man i gang med biodiversitet som alment boligselskab? Hvilke bæredygtige målsætninger giver mening at arbejde med, og hvornår er det fornuftigt at udlicitere de grønne driftsopgaver? Der var grøn omstilling i driften på programmet, da Lokalråd Fyn for 15. gang og med stor succes afholdt seminar for alle Boligkontoret Danmarks boligselskaber. Det skete i Middelfart den 5.-6. februar. Her kunne de over 70 tilmeldte beboerdemokrater fra hele landet blandt andet blive klogere på de aktuelle udfordringer med ladestandere til elbiler, de nye krav til drift- og vedligeholdelsesplaner og de vigtigste trends inden for grøn drift i den almene sektor som eks. omlægning til mere vild og mindre plejekrævende natur i fællesområderne.

Boligkontoret Danmark

Sammen ruster vi os til fremtiden Sammen kan vi mere, og fremtidens samarbejde mellem boligselskabernes driftsmedarbejdere og Boligkontoret Danmarks administration var da også det overordnede tema for driftskonferencen, der blev afholdt den 17.-18. november 2021. “Samarbejdet er helt afgørende for, at vi sammen kan levere service ude hos beboerne og ruste os til de fokusområder, som fremtiden bringer. Her tænker jeg eksempelvis på de nye optimeringskrav, som skal sikre mest muligt for huslejen, den grønne omstilling og den digitale udvikling. Derfor var jeg rigtig glad for at se det engagement og den glæde ved at mødes, som medarbejderne fra de lokale boligselskaber kom med,” fortæller forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann.

30 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Fotoreportage Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Fra træbarometer til flydende containere Byggeri står for mere end en tredjedel af Danmarks samlede energi- og ressourceforbrug.

Hvis vi skal nå vores klimamål, skal byggeriet derfor følge med – og det behøver heldigvis ikke være kedeligt. Tag med rundt til fire nyskabende boligbyggerier, der på hver sin vis har fokus på bæredygtighed inden for klima, socialt ansvar og økonomi.

Foto: Urban Rigger

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Fællesbyg Køge Kyst Farverigt pionerfællesskab Hvor: Køge Kyst Hvem: Selskabet for Billige Boliger, Køge Kyst og beboerforeningen.

Foto: Astrid Maria Rasmussen, Tegnestuen Vandkunsten

Midt imellem Køge by og strand toner Fællesbyg Køge Kysts farverige facader frem. De 46 lejligheder, et stort fælleshus, fælles terrasser med drivhus, grillplads og en stor gård er blevet til i et tæt samarbejde mellem Selskabet for Billige Boliger, Tegnestuen Vandkunsten, Køge Kyst og ikke mindst beboerforeningen, som har været med til at omsætte visioner til streger på papiret og det færdige byggeri. Den meget høje grad af beboerinvolvering og medbestemmelse betyder, at ikke to boliger er ens – og det giver et helt særligt tilhørsforhold og fællesskab. Beboerne laver mad sammen, holder fælles arbejdsdage, dyrker yoga, vinterbader, griller, hører foredrag og giver hinanden den tryghed, det er at kende dem, man bor sammen med.

32 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

34 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Træbarometeret Koncept for højhuse i træ Hvad: Gratis guide til at bygge mere i træ. Udkommer i 2022.

Hvem: KAB, Boligforeningen 3b Samvirkende Boligselskaber, AKB, København, Himmerland Boligforening, Brabrand Boligforening og Boligforeningen Aarhus Omegn samt Byggepartnerskabet &os, Statens Kunstfond og Realdania.

Højhuse i træ kan blive en del af det danske bybillede, hvis det står til KAB og Byggepartnerskabet &OS. De har sammen udviklet guiden Træbarometeret, der skal danne grobund for at bygge så meget i træ som muligt, når der fremover opføres boliger i højden.

Det er helt centralt at indtænke bæredygtighed hele vejen rundt i fremtidens byggeri, ikke mindst i materialevalget, hvor beton er langt den største klimasynder. Træhusbarometeret skal derfor gøre det muligt at bygge mere bæredygtigt i storbyer, hvor befolkningstætheden er høj, og pladsen knap.

Foto: JJW arkitekter (modelfoto)

Boligforeningen 3B planlægger pt. et generationshus i Ørestad, København, som tager afsæt i Træbarometeret. Her vil den sociale bæredygtighed også være et vigtigt parameter: Fællesfaciliteter og delekultur skal støtte op om et tæt beboerfællesskab, og beboerne skal sammen skal bidrage til driften af boligområdet.

36 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Urban Rigger Flydende containerboliger Hvor: Refshaleøen, København Hvem: Urban Rigger Ud for Refshaleøen i København har Urban Rigger skabt en helt ny type studieboliger: På vandet ligger seks forskellige klynger eller ‘riggers’, der hver består af ni containere med i alt 12 lejligheder. I midten af hver klynge er der en fælles gårdhave, og så er der et stort indendørs fællesområde under vandoverfladen, en tagterrasse og depotrum til alle lejligheder.

Klyngerne kan skaleres op og ned og placeres alle steder, hvor der er vand, da konstruktionen er flydende. De er designet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels.

Foto: Urban Rigger

Bæredygtighed er gennemgående i materialevalg og konstruktion, både indendørs og udendørs. Det omkringliggende havnevand fungerer som naturlig varmekilde, når det pumpes gennem systemet under containerne, der er solceller, og til interiøret har man blandt andet benyttet bambus, der kræver et minimum af vand og pesticider.

Tranekær Bofællesskaber i pagt med naturen Hvor: Skævinge, Nordsjælland Hvem: Boligselskabet Nordsjælland, Boligkontoret Danmark og Hillerød Kommune Med etableringen af en række forskellige bofællesskaber tæt ved hinanden vil Skævinge i Nordsjælland få et decideret bofællesskabskvarter. Tranekær bliver navnet på det nye boligområde, som Boligselskabet Nordsjælland i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Hillerød Kommune og sweco architects opfører.

De i alt ca. 163 almene boliger bliver fordelt på seks bofællesskaber med 20-25 husstande i hver samt et bofællesskab for seniorer over 55 år i en rundbygget Almanak. Alle bofællesskaberne bliver forbundet igennem stisystemer, så det er muligt for beboerne at benytte hinandens fællesrum og danne fællesskab på tværs.

Foto: sweco architects

Tranekær opføres med stor respekt for naturen. Boligklyngerne åbner sig op mod landskabet, hvor der flere steder er udlagt til regnvandsopsamling. Og de grønne opholdsrum mellem husene vil byde på både vild, plejet og dyrket natur.

38 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Fuld fart frem for bofællesskaberne En voksende gruppe af seniorer, men også unge, kigger mod bofællesskaber, hvor der både er plads til fællesskab og individualisme. Boligkontoret Danmark og Ældre Sagen arbejder begge aktivt for, at boligtypen bliver mere udbredt.

Tekst: Katrine Brahl Petersen

Foto: Roar Paaske

Godt naboskab i boligafdelingen Viften, Flexbo Sjælland.

40 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Et mentalitetsskred Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2040 vil hver fjerde dansker være fyldt 65 år. Men samtidig med at befolkningen bliver ældre, ser vi anderledes på alderdom end tidligere. Nu taler vi ikke længere om den tredje alder som sidste stop, inden vi skal herfra. 80‘erne er blevet de nye 70’ere, så at sige. Og det smitter af på vores boligdrømme,

fortæller fremtidsforsker og direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen: “Når flere i den senere del af livet vender blikket mod bofællesskaberne, skyldes det livsstilsændring. Vi vil opleve noget i ‘den tredje alder’. Her kan et bofællesskab tilbyde en aktiv hverdag med sociale relationer.”

Men også blandt unge under 30 år er interessen for bofællesskaber stigende.

“Efter finanskrisen i 2007 skete der et markant skifte over mod det sociale. Især de unge gik væk fra den her ‘køb-køb-køb’-mentalitet, der havde eksisteret inden krisen. Det sociale og fællesskabet kom mere i spil, og flere ønskede til gengæld at bo mindre.

Selvfølgelig spiller boligpriserne, der steg i den periode, også ind,” siger fremtidsforskeren.

Desuden er den yngre generation også godt trænet i at bo og færdes i fælleskaber, fordi de er blevet socialiseret ind i dem gennem daginstitutioner og skole: “De er simpelthen skolet i at være sociale, og det gør, at de ofte har let ved at glide ind i et bofællesskab, hvor man jo er nødsaget til at tage hensyn og indgå kompromiser,” forklarer Jesper Bo Jensen.

Til kamp mod ensomhed Den store interesse for bofællesskaber kan måske være nøglen til at komme et stigende sundhedsproblem for os danskere til livs: ensomhed.

Tal fra SFI (Statens Institut for Folkesundhed) viser, at flere end 55.000

Illustration: colourbox

Danskernes krav og ønsker til boligen er i forandring, i takt med at befolkningsmønstre og vores syn på livet ændrer sig. En tendens, der tegner sig tydeligt lige nu, er interessen for bofællesskaber – og det gælder både de yngre og ældre generationer.

“Vi oplever en meget stor interesse for seniorbofælleskaber. Faktisk er der fem til 10 gange flere interesserede, end der er bofællesskaber i udbud,” lyder det fra David Vincent Nielsen, der er ensomhedskonsulent i Ældresagen.

Ifølge ham er der klare fordele for både den mentale og fysiske sundhed, når man vælger at bo i en boform, hvor fællesskabet forpligter: “Det er egentlig ret simpelt. Forskningen viser, at den vigtigste enkeltfaktor for trivsel er nære relationer, og det får man i et fællesskab. Man bliver mere robust over for de udfordringer, der kommer gennem livet, og i takt med at alderen stiger. Og så giver det ikke mindst en livskvalitet selv at kunne yde hjælp og være nødvendig for nogen.

Forpligtelse og den ansvarsfølelse, der også er i et bofællesskab, øger ganske enkelt chancen for høj livskvalitet.”

danskere over 65 år føler sig svært ensomme, og mere end 300.000 føler sig jævnligt ensomme. Og det er vi nødt til at forholde os til, lyder det fra Ældresagen: “Ensomhed er ofte forbundet med tab. Tab af ægtefælle, tab af førlighed, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor er ensomheden udbredt blandt især den ældste del af befolkningen,” siger David Vincent Nielsen og fortæller, at både analyser og forskning tydeligt viser, at ældre, der bor alene, er mere ensomme end de jævnaldrende, der bor sammen med andre.

Han er ikke i tvivl om, at det ville have

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 41

Vil du vide mere? en positiv effekt på ensomhedstallene, hvis flere flyttede i en fællesskabsfremmende boform: “Det samvær, man kan få med andre i et bofællesskab, vil i de fleste tilfælde medføre, at den enkelte føler sig set og hørt og får nye relationer, der ofte bliver tætte. Hvis der også er fælles motionsaktiviteter giver det sundheden et ekstra boost her og nu, men også på den lange bane,” fortæller David Vincent Nielsen.

Undersøgelser viser, at ældre i seniorbofællesskaber ofte er mere aktive og selvhjulpne end deres jævnaldrende fra samme socialgruppe. Det gavner både psyken og fysikken: “Hvis boligen i bofællesskabet tilmed er indrettet aldringsvenligt, f.eks. uden trapper og med plads til hjælpemidler som rollator, så vil årene i egen bolig forlænges. Også fordi man i fællesskabet kigger lidt efter hinanden og måske lettere kan puffe lidt venligt til en nabo, der skal til lægen,” slutter David Vincent Nielsen.

Boligkontoret Danmark har gennemført et større projekt om fremtidens seniorboformer og -fællesskaber i samarbejde med Almennet støttet af Nykredit Fond. Projektet har til formål at inspirere almene boligselskaber til at opføre et bredere og mere nuanceret udbud af seniorboformer- og fællesskaber samt gøre det nemmere at gå til, hvis man som boligselskab gerne vil skabe flere af de attraktive fællesskabsfremmende boformer. Besøg projektets digitale værktøjsplatform her: https://almennet.dk/vaerktoejsplatformom-seniorboformer-og-faellesskaber/ eller kontakt projektleder Karina Lauridsen, kala@bdk.dk Ældre Sagen har samlet en lang række råd og vejledninger i en samlet guide til seniorbofællesskaber. Den henvender sig både til seniorer, der ønsker at starte nye bofællesskaber, og til dem, der overvejer at flytte til et eksisterende seniorbofællesskab. www.aeldresagen.dk/guideseniorbofaellesskab

Seniorbofællesskaber i Danmark Det estimeres, at der i 2020 var 287 seniorbofællesskaber i Danmark – tallet dækker både almene, andel- og ejerseniorbofællesskaber.

85 % af seniorbofællesskaberne har venteliste 92 % af de der bor i seniorbofællesskaber

oplever en god kemi naboerne imellem

95 % af seniorbofællesskaberne har fælles-

spisning

Kilde: Ældresagen/analysebureauet Methods/Realdania

42 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Mød beboerne:

Susanne og Kent Susanne og Kent Broe, 53 år og 62 år. Flyttede i sommeren 2021 ind i seniorbofællesskabet Ved Skoven i Ejby på Fyn. Bor i rækkehus med to værelser på 75 m2.

“Efter min mand kom alvorligt til skade ved en ulykke, skulle vi have noget mere tilgængeligt at bo i. Valget faldt på seniorbofællesskabet. På sigt vil vi bruge fællesskabet og faciliteterne mere, lige nu er vi stadig begge i arbejde. Min mand er en dygtig handymand, og han har været glad for at kunne hjælpe de øvrige beboere, der er en del ældre end os, med en masse forskellige opgaver.

Her holder man lidt øje med hinanden, og der er altid et vink og en hilsen, når jeg lufter hunden. De 18 boliger ligger et stykke fra indkøbsmuligheder, så der er flere, der har lavet kørselsordninger.

Der er fælleskaffe hver fredag og spisning en gang om måneden. Vi deltager ikke hver gang, men det er hyggeligt, når vi er der.”

Mød beboerne:

Rita Rita Baving Bandholtz Jørgensen, 69 år. Bor på 7. år i minibofællesskaberne i Kollektivhuset i København Ø. Bor i egen etværelses lejlighed og deler fælles opholdsrum med en anden lejlighed. Derudover fælles arealer og fælleslokaler.

“Bofællesskabet er hyggeligt, fordi man render ind i hinanden og kan få en snak. Man holder på en god måde øje med hinanden. Hvis man bliver syg, så er der nogen, der bemærker, at man ikke har givet lyd fra sig, og tager affære. Man hjælpes ad med gøremål, for eksempel at vande planter, når nogen er på ferie.

Hos os er det jo lidt særligt, at to lejligheder deler fællesrum. Jeg mødte min første bofælle, Lene, da vi skulle flytte ind. Vi kendte ikke hinanden, men vi satte os sammen og i stedet for at sige ‘hvad må vi ikke’, spurgte vi hinanden ‘hvad kan vi leve med?’ Det gav et godt udgangspunkt for et godt naboskab.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 43

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Guide:

Tænker du bæredygtigt, når du indretter dit hjem?

Hver dag træffer vi valg, der er mere eller mindre gode for klimaet og miljøet. Det gælder også måden, vi bor og indretter vores hjem på. Langt hen ad vejen handler det om at tænke fornuftigt og kritisk i forhold til sit forbrug, og det kan bane vejen for fine kreative løsninger.

Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk Illustration: Prik.dk

Brug pladsen – for dig, der bor småt eller bare gerne vil udnytte alle dine kvadratmetre • Skabe fra gulv til loft udnytter højden i din bolig, selvom det måske kræver, at du står på en stol, når du skal nå den øverste hylde.

• Opbevaringsbokse er også en god måde at få plads til ting på – eksempelvis bokse med hjul til under sengen.

• Brug dine rum på flere måder. En høj reol mellem sengen og skrivebordet kan dele rummet op, så du har soveværelse og kontor i ét. Bor børnene på samme værelse, kan reoler eller gardiner være gode til at dele rummet op.

De ting du omgiver dig med • Køb genbrug i stedet for nyt. Det er ofte billigere og en bedre udnyttelse af jordens ressourcer.

• Køb langsigtet – altså ting, du kan bruge i lang tid. Et kvalitetsmøbel er måske umiddelbart dyrere, men ikke, hvis du ikke behøver at skifte det ud efter kort tid.

• Reparer de ting, der går i stykker, frem for at smide dem ud og købe nyt. I flere byer findes der ‘repair cafeer’ (https://repaircafedanmark.dk/repair-cafeer-i-danmark/), hvor du kan få hjælp til at reparere dine ting. Du kan også selv give dig i kast med eksempelvis at ombetrække stole, sofaen og puder for at forlænge deres levetid og give dem et nyt udtryk.

• Du kan også give dine udtjente ting nyt liv ved at ombygge dem. Det kaldes upcycling. Du kan finde mange eksempler på upcycling af gamle ting på internettet. Eksempelvis kan en gammel kuffert blive et sofabord, du kan lave en opslagstavle ud af korkpropper og sy dine slidte bukser om til et indkøbsnet.

• Lad planterne flytte ind.

Mange planter har luftrensende egenskaber og vil være gode for dit indeklima. Kniber det med pladsen, kan du overveje at sætte en hængepotte i loftet. Tjek altid plantens lyskrav – ikke alle kan lide fuld sol i vindueskarmen.

• Klip et par forårsgrene af og stil dem i en vase. Det er smukt, når de springer ud, og bedre for miljøet end afskårne buketter. Skal det være spiseligt, kan du dyrke alt fra krydderurter til salat på køkkenbordet.

• Skal du af med ting, der ikke er gået i stykker, kan du overveje at sælge eller give dem videre til andre. Måske har din boligafdeling en byttebørs, hvor du kan give dine udtjente ting videre til dine naboer.

Puljer hjælper fællesskabet på vej I kølvandet på corona-nedlukningen afsatte Folketinget en række puljemidler forbeholdt beboere i almene boligområder. Formålet var at bekæmpe ensomhed ved at styrke lokale aktiviteter og støtte op om nye fællesskaber. Vi har mødt tre boligforeninger, der alle fik del i puljerne.

Tekst: Katrine Brahl Petersen

Tramp i pedalerne sætter gang i samtalerne “Der er virkelig blevet trådt igennem i pedalerne og høstet masser af gode oplevelser for beboerne,” siger boligsocial medarbejder i Ribe Boligforening Lui H. Bruggisser, her omtrent et år efter at boligselskabets fælles ladcykler blev indviet.

Gennem ‘Vær Med!’-puljen fik Ribe Boligforening midler til at købe tre eldrevne ladcykler, der skulle være med til at styrke fællesskabet i en svær corona-tid blandt beboerne i foreningens 1.100 boliger.

I projektet er ni beboere blevet uddannet cykelpiloter, der kan betjene og køre el-ladcyklerne. Og i løbet af det seneste år har beboerne været på en række ture rundt i lokalmiljøet.

“Turene har bragt beboerne tættere sammen, og der er skabt nye relationer.

På turene er der mulighed for både at få et menneskes historie og et nyt indblik i byens historie. På den måde bliver en boligforening ikke kun et sted, man bor, men kan give noget mere til lokalsamfundet,” siger Lui H. Bruggisser.

Som et eksempel på den positive 46 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

ttigt brugt har været fli r e kl cy d la n De eldrevne eboere på e ng. Her er b ni re fo lig o B . i Ribe n ved Ribe Å ammersluse frisk tur til K

effekt turene kan have, nævner den sociale vicevært en kvindelig beboer, der godt selv kan cykle, men som har opholdt sig meget for sig selv. Men efter nogle ture med ladcyklerne er hun nu meget mere opsøgende og vil gerne ud.

Men projektet stopper ikke, selvom pandemien er på retur, og samfundet åbner igen.

“Der er hele tiden nye veje at gå. Projektet kan udvide og udvikle sig,” siger Lui H. Bruggisser. Blandt andet har Ribe Boligforening indkøbt billetter til Tour de Storebælt i juni måned, hvor broen i anledningen af Danmarks værtsskab for de tre første Tour de France-etaper er lukket for biler, men åben for cyklister.

Karen Ma rie Nielse n (tv.) og bofælles Ella Hans skabet V en (tv.) fr e d Skoven a seniorsamvære i Ejby nød t under tu turen og ren til Silk eborgsøe rne.

Kæmpe behov for at være sammen igen “Vi er mange ældre beboere, og mange bor alene. Da coronaen ramte, fulgte der mange bekymringer med. Mange beboere isolerede sig, og mange af vores aktiviteter måtte stoppes,” siger Freddy Elbæk. Han er beboer i seniorbofællesskabet Ved Skoven i Boligforeningen Lillebælt.

“Vi savnede virkelig fællesskabet, så vi søgte og fik midler fra BL’s pulje.

Og så snart det blev muligt, arrangerede jeg en fællestur med beboere fra seniorfællesskabet Fredensborg til Silkeborgsøerne,” fortæller Freddy.

I sensommeren 2021 kunne 19 seniorer sætte sig ind i en bus med kurs vestpå til Silkeborgsøerne.

“Gennemsnitsalderen er over 80 år, så

vi planlagde det, så alle kunne være med. Alene busturen, hvor vi nød landskabet passere forbi og fik en god snak, var en oplevelse i sig selv. Vi nød sejlturen på Silkeborgsøerne og fik en pragtfuld frokost,” siger Freddy.

Efter turen blev der afholdt et evalueringsmøde med en bid mad, og her mødte flere op, end der havde været med på turen.

“Det fremmøde vidner om, at der har været et kæmpe behov for at være sammen igen. Vores udflugt satte fællesskabet i gang på ny. Og vi vil helt klart søge flere puljer fremadrettet, så vi kan gentage succeser som denne,” slutter Freddy Elbæk.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 47

Styrket samvær mellem afdelingerne “Der var bare en super god stemning. Det var lidt som at være på familieudflugt,” fortæller Marianne Lundberg, der er formand i Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal.

Boligforeningen søgte sidst på sommeren midler fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje ‘1000 nye fællesskaber’ og fik arrangeret en tur til Egeskov Slot på Fyn, hvor 54 personer deltog, en tur til Zoologisk Have i København, hvor der også var fyldt op i bussen med 54 personer, og en juletur til Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk – også fuldt booket.

“Mange oplevede noget, de ellers ikke ville have oplevet. Det er jo langt fra alle beboere, der har bil. Men her var der en mulighed for at komme rundt og få en dejlig oplevelse sammen med andre beboere,” siger Marianne Lundberg og tilføjer, at der ved alle arrange-

48 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Beboerne fra Ande lsboligforeningen Hørsholm Kokked al nyder en god frokost i Zoologis k Have.

menterne var tilmeldte fra alle boligforeningens otte afdelinger.

“Turene gav en dejlig fællesskabsfølelse og er tryghedsskabende, fordi man på en god måde nu er kommet i snak med naboen og holder lidt øje med hinanden bagefter. Flere beboere har mødtes på kryds og tværs efterfølgende, de har for eksempel drukket kaffe og byttet bøger,” forklarer Marianne Lundberg.

Turene har givet arrangørerne lyst til at arrangere flere ture. Derfor har organisationsbestyrelsen nedsat et fællestursudvalg, der arbejder med at planlægge flere udflugter og aktiviteter på tværs af afdelingerne og dermed skabe et større fællesskab og tilhørsforhold i AB Hørsholm Kokkedal. Det er også besluttet, at boligforeningen fremadrettet yder et tilskud ud over egenbetalingen.

Grøn omstilling

Fjernvarme og varmepumper rykker ind Omlægning af varmeforsyningen vil være nødvendigt mange steder, hvis Boligkontoret Danmark og boligselskaberne ønsker at være ambitiøse på klimaområdet og at støtte op om de danske klimamål om, at samfundet skal være CO2-neutralt senest i 2050. I Boligkontoret Danmark arbejder vi derfor for en omlægning fra gasopvarmning til fjernvarme hos de boligselskaber, hvor det giver økonomisk mening og er teknisk muligt. “Vi vejleder derfor også i varmepumper, herunder hvordan boligselskaberne kan søge tilskud fra Bygningspuljen,” fortæller chef for grøn omstilling Jesper Telcs og fortsætter: “En udfasning af gas til grønnere alternativer er bedre for klimaet, men det er også økonomisk fordelagtigt for beboerne, da fjernvarme og varmepumper bygger på en plan for vedvarende energi, herunder en elektrificering af det danske samfund.”

Priserne på naturgas forventes derimod at stige, ikke mindst set i lyset af sikkerhedssituationen i Europa i skrivende stund.

Ribe

E-drift på tværs styrker servicen Siden 2019 har flere og flere boligselskaber i Boligkontoret Danmark benyttet e-drift, et digitalt opgavestyringssystem til beboerhenvendelser og drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Systemet giver driftsmedarbejderne bedre overblik over opgaverne, da de alle samles i ét system, og det betyder en mere effektiv opgaveløsning.

Nu har Brande Boligforening, Ribe Boligforening, Bevtoft Boligselskab og Boligkontoret Danmark etableret et e-driftsfællesskab på tværs. Således vil beboerne fra alle tre selskaber få driftsassistent Gitte Maabjerg, der til daglig sidder på afdelingskontoret i Ribe, i røret, når de henvender sig telefonisk med brug for hjælp. “Vi lægger op til, at beboerne kontakter driften telefonisk. På den måde kan vi bedre sikre os, at alle opgaver registreres, og at de løses,” fortæller driftsforretningsfører Morten Køhlert fra afdelingskontoret i Ribe. Det vil stadig være de samme lokalkendte driftsmedarbejdere, der har den daglige gang i boligafdelingerne, og som løser opgaverne hos beboerne.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 49

Kære Henriette

Juridisk brevkasse ved Henriette Fabritius Tengnagel, juridisk chef, hete@bdk.dk

?

?

Kære Henriette Jeg betaler hver måned a conto til vand og varme. Jeg har nu fået forbrugsregnskab og en stor efterregning. Mit forbrug er det samme, som det altid har været, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor jeg får en efterregning?

Kære Henriette Må jeg opsætte en regnvandstønde i min have uden min udlejers tilladelse?

Med venlig hilsen Sandra

Venlig hilsen Elina

Kære Sandra Hvis der ikke er nogen ændringer i dit forbrug, kan det tyde på, at den høje efterbetaling skyldes de stigende energipriser.

Forbrugsregnskabet er en opgørelse over dit faktiske forbrug og er altså det varme og vand, som allerede er forbrugt. Dine a conto-indbetalinger bliver sammenholdt med dit faktiske forbrug, og hvis dine månedlige a conto-indbetalinger ikke dækker det faktiske forbrug, skal du efterbetale differencen. Når energipriserne er stigende, vil forbrugsregnskabet naturligvis også kunne blive højere sammenlignet med sidste år, selv om dit forbrug har været det samme.

Kære Elina Hvis afdelingsmødet har besluttet, at det er tilladt at opsætte en regnvandstønde med tilslutning til nedløbsrør i egen have, skal du ikke indhente tilladelse fra din udlejer.

Men det er vigtigt, at du anmelder arbejdet, inden det påbegyndes, og at du sikrer dig, om der er særlige retningslinjer, der skal overholdes.

Hvis afdelingsmødet ikke har taget nogen beslutning vedrørende opsætning af en regnvandstønde, kræver opsætningen tilladelse fra din udlejer, da der er tale om udvendig råderet, jf. Almenlejelovens § 40, stk. 1. Opsætningen af en regnvandstønde er ikke en forbedring, og derfor vil din udlejer kunne kræve, at du reetablerer, når du en dag fraflytter lejemålet.

!

Med venlig hilsen Henriette

?

Kære Henriette Mit lejemål er blevet ramt af en akut opstået vandskade, da et varmtvandsrør er sprunget. Boligselskabet har meddelt, at jeg skal kontakte min indboforsikring for at blive genhuset, mens skaden udbedres. Problemet er, at jeg ikke har tegnet en indboforsikring, og jeg vil derfor gerne vide, om det virkelig kan være rigtigt, at boligselskabet ikke har pligt til at sørge for genhusning, når nu jeg ikke har en indboforsikring?

Hilsen Martin

!

Kære Martin Det er korrekt, at boligselskabet ikke i henhold til Almenlejeloven har pligt til at sørge for en genhusningsbolig ved akut opståede vandskader. I sådanne tilfælde skal genhusning som udgangspunkt ske gennem lejerens egen indboforsikring. Der er heller ikke pligt til genhusning, hvis en beboer har fravalgt en indboforsikring. Hvis du ikke har tegnet en indboforsikring, og dit boligselskabet har meddelt, at de ikke kan sørge for genhusningen, skal du genhuse dig selv. I den periode, hvor genhusning er nødvendig, vil du dog kunne blive fritaget fra at betale husleje.

Med venlig hilsen Henriette

50 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

!

Med venlig hilsen Henriette

Sakskøbing

Det almene er stærkt repræsenteret i forsyningsselskaberne

Grenaa

BDK-fællesskabet vokser Boligkontoret Danmark har løbende vokseværk, og et af de nye selskaber, vi senest har kunnet byde til, er Grenaa Andelsboligforening, der har godt 600 boliger fordelt på 15 afdelinger i Grenaa og Norddjurs Kommune. Bestyrelsesformand Uffe Bech glæder sig over det nye samarbejde: “Vi er en lille boligforening, og at vi nu får flere muskler ved at blive en del af Boligkontoret Danmark kommer alle vores beboere til gode.”

Grenaa Andelsboligforening har allerede et selvstændigt kontor i Grenaa, og det kommer til at høre ind under afdelingskontoret i Silkeborg, der i dag udlejer boliger i flere kommuner i Midtjylland og på Samsø. “For os som boligadministration er det vigtigt at være tæt på dem, det drejer sig om, nemlig vores boligselskaber og dermed de beboervalgte beboerdemokrater og beboerne. Derfor er jeg også glad for, at der allerede er et kontor i Grenaa. Her vil jeg selv sidde en dag om ugen,” siger forretningsfører på afdelingskontoret i Silkeborg, Anita Skarregaard Dideriksen.

De danske forsyningsselskaber kan tælle mange almene repræsentanter til deres generalforsamlinger og i deres bestyrelser. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for BL – Danmarks Almene Boliger. 34 % af boligsektorens samlede eksterne repræsentantskaber er i et forsyningsselskab – de fleste i et fjernvarmeselskab. Det er også tilfældet for næstformand i Sakskøbing Boligselskab Niels Frede Rasmussen, der er suppleant i Sakskøbing Fjernvarme. “Vores boliger udgør en fjerdel af de boliger, som Sakskøbing Fjernvarme leverer varme til, og især af hensyn til orienteringen til beboerne er jeg glad for at være med,” siger Niels Frede Rasmussen.

BL har besluttet at skabe et netværk, hvor de almene repræsentanter kan mødes og trække på hinandens erfaringer på tværs af landet, og er også i dialog med Dansk Fjernvarmeforening om at afholde en fælles årlig konference for alle repræsentanter fra de almene boliger i fjernvarmeværkerne.

Det er et initiativ, Niels Frede Rasmussen er positivt indstillet overfor: “Det vil være godt at kunne erfaringsudveksle og få ideer fra andre, ligesom jeg også vil bruge lejligheden til at dele ud af min viden og indsigt.”

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Borgergade 10 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Uglevang 2A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 hilleroed@bdk.dk

Lokalkontoret Grenaa Aarhusvej 22c, st.

8500 Grenaa Telefon 86 30 04 44 grenaa@bdk.dk

Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V Telefon 35 44 80 80 bdk@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Telefon 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6740 Bramming Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Telefon 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk