Boligkontoret Danmarks årsberetning 2020/21 by Boligkontoret Danmark

Årsberetning 2020/21 bdk.dk bdk.dk

24.707 familieboliger

1.605

boligselskaber og -foreninger

ungdomsboliger

852

5.854

boligafdelinger

ældre- og plejeboliger

kommuner og 1 region

169

179

bofællesskabsboliger

erhvervslejemål Boligselskabet Sct. Jørgen indgår i antal boligselskaber, afdelinger og boliger.

Udgiver: Redaktør: Redaktion: Grafisk design: Tryk: Udgivet: Ansvarshavende: Forsidefoto: Fotograf:

Boligkontoret Danmark Karina Lauridsen Katrine Vestermark Køber, Niklas Ingerslev, Carina Wetlesen, Rikke Kristjansen, Katrine Brahl Petersen og Mette K. Flinker prik Jørn Thomsen Elbo Maj 2021/600 eksemplarer Michael Demsitz Petanquespil i Sakskøbing Boligselskab Roar Paaske

Indhold

Nabohygge i den nybyggede boligafdeling Viften i Boligselskabet Flexbo Sjælland.

4 Forord

26 Drift

6 Målsætningsprogram

8 Boligpolitik

34 Co-branding

14 Beboerdemokrati

36 Organisation

41 Økonomi

Grøn omstilling

20 Byggeri

Boligkontoret Danmark

Boligsociale indsatser

Hvem er vi?

Forord

Vinderne af Børne BDK-prisen 2020 fra AB Hørsholm Kokkedal.

Årsberetning 2020/21

Forord

Hvem havde troet det? Over et år er nu gået med restriktioner og begrænsninger, afsavn og ærgrelser. Det havde vi – trods alt – ikke forestillet os, da vi på denne tid sidste år sendte Boligkontoret Danmarks beretning ud til jer! Havde vi vidst dengang, hvad vi véd nu – blandt andet det lange tidsperspektiv og de store konsekvenser for såvel unge som ældre – kunne vi måske nok have mistet modet lidt en gang imellem. Dét skete heldigvis ikke – og året med coronavirussen har derfor også været et år med masser af oplevelser fyldt med gåpåmod, opfindsomhed, hjælpsomhed og sammenhold. Det beboerdemokratiske arbejde har uden tvivl været under et stort pres, som blot er taget til i styrke, i takt med at corona-epidemien er trukket ud. Vi har ganske enkelt alle sammen savnet hinanden – savnet det fysiske samvær, vi sætter så højt i vores normale udlevelse af Boligkontoret Danmarks nærvær og fællesskab. Heldigvis har vi dog – takket være beboerdemokraters og medarbejderes store engagement og virkelyst – sammen stået distancen. Møder er blevet gennemført, opgaver er blevet løst, og vi har alle tilegnet os hidtil ukendte niveauer af teknisk kunnen gennem de mange digitale møder. Nu er det snart sommer, vaccineplanen ruller – lidt ujævnt, men dog fremad – og verden åbner sig gradvist igen. Foran os ligger en ny tid, hvor vi både skal vende tilbage til noget af det gamle og kendte – men også medbringe og bruge vores nye viden og de nye perspektiver, vi har fået på tingene. Foran os ligger også en tid, hvor der vil udspille sig en lang række vigtige scenarier i den boligpolitiske lyskegle. Med sammenlægningen af Boligministeriet og Indenrigsministeriet i starten af året blev der lagt op til at arbejde for et mere sammenhængende Danmark, hvor der hersker balance mellem land og by. De almene boliger er dermed rykket højere op på den store politiske dagsorden, end de har været i

Boligkontoret Danmark

mange år. Det er vi rigtig glade for – for det er først og fremmest et signal om, at der er en stigende bevidsthed blandt politikerne om, at boliglivet rummer en grundlæggende betydning for et velfungerende, og ikke mindst sammenhængende, velfærdssamfund. Samtidig skal vi dog være opmærksomme på, at der i de aktuelle politiske dagsordener også gemmer sig nogle ideologiske forestillinger om den almene boligsektor, der er i fare for at overse den virkelighed, vi som boligselskaber skal agere i. Dér er et fællesskab som dét, vi har sammen i Boligkontoret Danmark, en vigtig fælles platform at handle ud fra. Til november er der kommunalvalg i Danmark. Vi ser frem til at sætte den almene boligsag på den politiske dagsorden og få styrket rammerne for fællesskabet over hele landet. I efteråret 2020 vedtog repræsentantskabet syv strategiske ambitioner, der sætter retningen for arbejdet de næste fem år. En vigtig del af tankegangen bag disse ambitioner er netop, at vi sammen, på tværs af boligselskaber, på tværs af fagligheder og på tværs af landet, kan styrke, støtte og inspirere hinanden til at få opfyldt ønsket om det gode boligliv, som er det, der binder os sammen i en stor og forandringspræget, men også mulighedsrig verden. Her kommer årsberetningen for 2020/21. Bliv ved med at passe godt på jer selv og hinanden – og rigtig god læselyst!

Klaus Bentzen, formand

Michael Demsitz, adm. direktør

Målsætningsprogram

Vejen fra mål til handling

Fremtidens boligliv – fremtidens fælleskaber Boligkontoret Danmarks strategiske ambitioner 2025

Med målsætningsprogrammet Fremtidens Boligliv – Fremtidens Fællesskaber vil Boligkontoret Danmarks bestyrelse hvert år præsentere et nyt handlingsprogram, der frem mod 2025 skal gøre mål til handlinger.

I efteråret 2020 blev retningen sat for Boligkontoret Danmarks udvikling de næste fem år. Her besluttede repræsentantskabet, at vi frem mod 2025 vil bevæge os fremad med kursen mod syv strategiske ambitioner. Med de syv ambitioner ønsker vi at sætte fokus på de styrker, der allerede kendetegner organisationen, og kombinere dem med de forandringer, der skal til for at skærpe og udbrede dem. “Vi lever jo i en tid, hvor forandringerne sker lynhurtigt. Derfor er vores fokus, at vi løbende skal være i stand til at omstille og ændre på vores måder at gøre tingene på – men altid inden for de faste rammer,

som værdier som nærvær, mangfoldighed og ordentlighed foreskriver. I en foranderlig tid er det vigtigt at holde fast i det, der er fundamentalt og særligt betydningsfuldt. Og her er de syv ambitioner vores hovedspor,” fortæller Marianne Lundberg Andersen, der er formand for bestyrelsens målsætningsudvalg. Og hvad så nu? Vejen fra overordnede ambitioner til konkrete handlinger går gennem følgende tre nøgleord: nærvær, bæredygtighed og tværfaglighed.

Boligkontoret Danmarks syv ambitioner Sunde boliger i grønne boligafdelinger Boliger, der er til at betale Stærke og dynamiske beboerfællesskaber Et stærkt og dynamisk foreningsfællesskab Byggesager, der tænker det hele med Gode oplevelser fra indflytning til fraflytning En altid udviklende og attraktiv arbejdsplads

Årsberetning 2020/21

Målsætningsprogram

Tre vigtige nøgleord: Nærvær Som Boligkontoret Danmarks ældste og vigtigste værdi er nærvær en grundlæggende præmis for alle de aktiviteter, vi sætter i gang. Kan det enkelte boligselskab se sig selv i det, vi gør? Vil det bidrage til at skabe gode oplevelser for beboerne? Har vi husket alle detaljerne i de nye servicetilbud eller arbejdsgange? Det skal vi kunne svare ja til – hver gang.

Bæredygtighed Bæredygtighed er et gennemgående tema i alle syv ambitioner – set ud fra tre vigtige perspektiver. Den sociale bæredygtighed er en grundlæggende del af vores fælles DNA som almene boligorganisationer. Det sociale ansvar er med os overalt – også ind i fremtiden. Og fremtiden kan vi kun se i øjnene, hvis vi som organisation sikrer, at også den miljø- og klimamæssige bæredygtighed er tænkt ind i alle vores aktiviteter. Endelig er den økonomiske bæredygtighed den underliggende præmis for både vores mål og vores handlinger. Derfor er det altid vores pligt at bruge pengene på den klogeste måde. Og det hænger i det langsigtede perspektiv altid sammen med de to foregående. De tre perspektiver hænger sammen og påvirker hinanden – ligesom alle syv ambitioner på kryds og tværs påvirker hinanden.

Tværfaglighed Processen fra mål til handlinger gribes an og organiseres ud fra en tværfaglig tilgang, der sikrer, at den viden og de kompetencer, der er lagret rundtomkring blandt mange forskellige fagligheder og funktioner i hele organisationen, bliver bragt i spil. Den tværfaglige tilgang betyder helt konkret, at både forskellige medarbejdere og forskellige udvalg løbende vil deltage i sparrings- eller projektgrupper for at sikre forskellige synsvinkler på et udviklingsprojekt eller på en ny arbejdsgang, der sættes i værk. Derigennem kan boligselskabernes og boligafdelingernes konkrete ønsker bringes ind i hjertet af alle processerne. Det, der betyder noget for vores medlemmer, er det, der betyder noget for Boligkontoret Danmark.

Alle ansatte i Boligkontoret Danmark vil fra og med efteråret 2021 modtage undervisning i en lang række temaer, ligesom de vil blive introduceret til nye værktøjer, der skal klæde organisationen på til at arbejde tværfagligt og udleve og indfri de syv ambitioner.

Boligkontoret Danmark

Boligpolitik Faneblad

Boligpolitik i højsædet En ny boligaftale er indgået, et historisk stort antal renoveringssager er blevet igangsat, og næste skridt i kampen mod parallelsamfund er taget - disse er blot et par af de overskrifter, der har tegnet det seneste boligpolitiske år.

I Boligkontoret Danmark arbejder vi for et godt boligliv for alle.

Årsberetning 2020/21

Boligpolitik

Efter nedlukningen af Danmark i marts 2020 var der en frygt for, at byggeriet ville blive sat i stå, konkurser og massefyringer truede i kulissen, og vi kunne ende i en økonomisk ond spiral. Det lagde et ekstra politisk pres på at få igangsat de mange nødvendige almene renoveringer, der blot lå og ventede på en politisk godkendelse og et tilsagn fra Landsbyggefonden. Det endte som bekendt med, at der blev afsat 18,4 mia. kroner af midlerne hos Landsbyggefonden til en hurtig igangsætning af renoveringskøen, og siden hen har byggesektoren ikke set sig tilbage. Samlet set blev der med boligaftalen afsat 30,2 mia. kroner i renove-

ringsramme til de almene boliger frem mod 2026. Det betyder, at der ud over de 18,4 mia. kroner afsættes godt 2 mia. kroner årligt til fremtidige støttede renoveringer. Det er godt 1 mia. kroner mindre om året, hvis man sammenligner med forrige periode. “Det giver naturligvis en bekymring for, om det rammebeløb, der er afsat frem mod 2026, er for lavt. Det er jo rammebeløbet frem til nu, der har skabt den lange kø, og når dette beløb sættes ned, står vi jo nok med problemet igen om nogle år,” udtaler adm. direktør Michael Demsitz og henviser til, at beløbet skal dække hundredetusindevis af almene boligers renoveringsbehov. Grøn boligpolitik Regeringen kalder selv deres aftale for en grøn boligaftale, fordi der er tænkt en række grønne initiativer ind i aftalen. Blandt andet skal alle fremrykkede renoveringer gennemgå en såkaldt grøn screening eller en

“Vores formål er at skabe boliger for alle - også de dårligst stillede. Hvor skal de bo, når kommunerne ikke må anvise dem til de 58 forebyggelsesområder, der i øvrigt har de billige huslejer? Adm. direktør Michael Demsitz

Boligkontoret Danmark

Boligpolitik

grøn revurdering, der skal sikre, at grønne og energibesparende initiativer bliver tænkt ind i fremtidens renoveringer. Energirenoveringer har været et varmt emne i 2020, og for at fremskynde endnu flere investeringer her, er besparelserne ved disse tænkt ind i den nye effektiviseringsaftale, hvor de modregnes de effektiviseringskrav, der ellers stilles til sektoren. Danmark har også fået en national strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet sikrer indfasning af CO2-krav på alle byggerier på over 1.000 kvadratmeter fra 2023 og CO2-krav på alt nybyggeri generelt fra 2025. Overbygning på ghettopakken Regeringen har mere eller mindre videreført den tidligere regerings ghettopakke, der har vidtrækkende konsekvenser for den almene sektor. Nu arbejdes der på at gennemføre en overbygning, der kaldes “blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”. Klaus Bentzen foran solcellerne på taget af Sct. Anna park i Bogense Boligforening.

Her sættes der fokus på 58 såkaldte forebyggelsesområder, der vurderes at være i fare for at havne på de allerede velkendte ghettolister. Målet med udspillet er, at andelen af ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere ikke overstiger 30 % i boligområder med over 1.000 beboere. Nogle af de redskaber, der skal anvendes, er strammere regler for boliganvisning, mulighed for kommunal anvisning til private udlejningsboliger og bedre muligheder for nedrivning af almene familieboliger. Til sidst bliver det også foreslået at droppe ghettobegrebet i forbindelse med listerne og i stedet anvende begreberne parallelsamfund og omdannelsesområder. Nu venter så endnu et spændende politisk år med kommunalvalget i november, hvor vi lokalt vil være med til at sætte præg på den boligpolitiske dagsorden.

“Endelig har energi- og miljøindsatsen fået den nødvendige prioritering i byggesager. Det bekymrer mig dog, at der ikke afsættes midler til huslejestøtte, for ikke alle beboere vil ha' råd til at kunne blive boende efter en renovering. Det hænger jo ikke sammen med det almene værdisæt” Formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen

Årsberetning 2020/21

Boligpolitik

Behovet for billige boliger stiger – tænk i nye løsninger Over hele landet, og i storbyerne især, er der et voksende behov for gode boliger, der er til at betale. For alle har ret til et trygt hjem uanset deres økonomi. Det er en af grundstenene i den almene tanke og for at imødekomme behovet, bør vi tænke i nye muligheder, siger administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Michael Demsitz.

“Vi oplever i de her år en stigende ulighed i samfundet. Især i storbyerne ser vi flere mennesker, der enten i kortere perioder eller hele livet har en trængt økonomi og derfor et behov for billige boliger. Det skal vi både som samfund og som almen boligsektor kunne tilbyde,” siger Michael Demsitz. Det er netop en af grundene til, at ambitionen ‘Billige boliger, der er til at betale’ er en del af Boligkontoret Danmarks strategiske målsætninger frem mod 2025.

Boligkontoret Danmark

Traditionelt har tanken været, at skal der skabes flere billige boliger, sker det ved at bygge nyt og dermed småt. Men den logik skal vi væk fra, lyder det.

Foto: Ricky John Molloy

Selvom der allerede findes rigtig mange billige boliger i den almene sektor, så er det ikke nok. Det handler om at få skabt flere, slår Michael Demsitz fast. Boligkontoret Danmark administrerer allerede i dag 7.745 almene lejeboliger med en husleje på 5.000 kroner eller derunder pr. måned, svarende til 27 % af det samlede antal boliger i Boligkontoret Danmarks fællesskab. “Men mange steder er der rift om de billige lejemål, og væksten i fattigdommen betyder, at vi har medborgere, hvor selv

5.000 kroner i husleje slår bunden ud af økonomien,” siger Michael Demsitz.

Michael Demsitz.

Boligpolitik

“Hvis man kun bygger nyt, så er faren, at det bliver meget småt og måske kun egnet til en eller to personer, og for mange vil det ikke være en langvarig boligløsning,” siger Michael Demsitz. I stedet skal de små, billige boliger integreres i det øvrige nybyggeri, så der kommer forskellige boligstørrelser og dermed også en forskelligartet beboersammensætning. Og så skal vi samtidigt arbejde for, at man lovgivningsmæssigt kan bruge midler fra Nybyggerifonden til at sænke lejeprisen på de små boliger i nybyggeri. Netop fordi der findes masser af godt byggeri allerede, skal muligheden for huslejetilskud fra Landsbyggefonden også bruges i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. På den måde kan man omdanne til billige boliger frem for kun at bygge nyt. “Tilskuddet følger beboeren og ikke lejligheden. Flytter en ny beboer med flere midler ind, sættes huslejen op til normalniveau igen. På den måde sikrer man også en meget mere fleksibel udlejning,” pointerer Michael Demsitz.

Over hele landet findes almene boliger til under 5.000 kroner pr. mdr. Et af de steder er på Hjaltesvej i Bagsværd hos Boligselskabet Sæbjørnshuse.

Debatten om billige boliger, og hvordan vi sikrer flere af dem, er allerede varm. Og Michael Demsitz er klar til at få emnet på dagsordenen op mod kommunalvalget til november 2021. “Vi ser frem til at gå sammen med BL og påvirke politikerne, så de får øjnene op for de mange håndtag, der er at dreje på i forhold til at skaffe gode, billiger boliger i deres kommuner uden at gå på kompromis med kvaliteten. Boligkontoret Danmark vil især have opmærksomheden rettet mod provinsen og omegnskommunerne, fordi det er her, vi har langt størstedelen af vores boligafdelinger,” siger Michael Demsitz.

Årsberetning 2020/21

Boligpolitik

Boligkontoret Danmark administrerer 7.745 almene lejeboliger med en månedlig husleje på 5.000 kroner eller derunder (eksklusiv forbrug og forbedringer). Det svarer til 27 % af det samlede antal boliger. Boligerne er jævnt fordelt ud over hele landet. Nybyggerifonden: * Oprettet i 1998 med henblik på at give ydelsesstøtte til etablering af almene boliger i fremtiden. * Beboere i almene boligafdelinger opført efter 1999 indbetaler til fonden som en del af huslejen gennem boligafdelingens udamortiserede lån. * I dag står der omkring 490 millioner kroner i fonden, selvom lånene i boligafdelingerne opført efter 1999 først udløber fra år 2030. Det skyldes fænomenet ’negativ ydelsesstøtte’. Pga. den nuværende lave rente, overstiger den ved lov fastsatte beboerbetaling den faktiske ydelse på boligafdelingernes finansiering. Forskellen indbetales til Nybyggerifonden. * Hidtil har der ikke været udbetalinger fra fonden, der reguleres ved lov af de politiske partier i folketinget.

Boligkontoret Danmark

Michael Demsitz, medlem af rådgivende panel: Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune nedsatte i januar 2020 et rådgivende panel, der skulle være med til at sikre flere billige boliger i kommunen. Sammen med 10 øvrige medlemmer inden for den almene sektor, forskningsmiljøet, rådgivere, bygherrer og ejendomsudviklere har Michael Demsitz deltaget i panelet, der nu har afgivet sin betænkning til Københavns Kommune. Medlemmerne har budt ind med viden og anbefalinger om gode, billige boliger, bæredygtige byggematerialer, lokalplanlægning, byfornyelse og byudvikling.

Faneblad Beboerdemokrati

Beboerdemokratiet ramt af corona Bestyrelsesmøder på skærme, telefonmøder og udsatte beboerafstemninger har været et vilkår for både organisations- og afdelingsbestyrelser under corona-epidemien. Men den nye hverdag har også givet mulighed for at se både arbejdsformer og hinanden i et nyt lys.

Beboerne i AB Hørsholm Kokkedal lyttede med fra altaner og terrasser, da musikeren Ole Kibsgaard og band gav koncert fra en trailer.

Årsberetning 2020/21

Beboerdemokrati

“I bestyrelsen var vi på forskellige niveauer rent IT-mæssigt, men med tålmodighed og hjælp fra vores forretningsfører fik vi det op at køre” Marianne Lundberg Andersen, formand for AB Hørsholm Kokkedal

“Vi havde myrer i maven. Kunne vi finde ud af det? Hvor skulle vi trykke henne?” Sådan beskriver formand for AB Hørsholm Kokkedal Marianne Lundberg Andersen følelsen, da det stod klart, at det på ubestemt tid var slut med fysiske møder med den øvrige bestyrelse. Det viste sig dog at gå langt mere glat end frygtet. “I bestyrelsen var vi på forskellige niveauer rent IT-mæssigt, men med tålmodighed og hjælp fra vores forretningsfører fik vi det op at køre,” fortæller Marianne Lundberg Andersen. Siden har hun og den øvrige bestyrelse holdt en del møder på Teams, og møderne har fungeret. Blandt andet er der via skærmen taget stilling til ændrede åbningstider på foreningens ejendomskontor, og en række budgetter er også blevet vedtaget. “Men den der smalltalk, der er til de fysiske møder, og som faktisk ofte munder ud i noget vigtigt, kommer ikke med. Teams er mere effektivt, men noget går tabt,” siger Marianne Lundberg Andersen. Samtidig er hun dog sikker på, at de digitale møder er kommet for at blive. “På den positive side er det faktisk dejligt at vide, at vi fremover – også efter fuld genåbning – kan hoppe på Teams, når der er behov for at træffe hurtige beslutninger,” siger hun. Beboernære beslutninger udskudt på grund af corona Nedlukning og forsamlingsforbud har betydet, at flere boligafdelinger har måttet udskyde beslutninger, der kræver afstemninger på beboermøder. Blandt andet i afdelingen Skovengen i AB Hørsholm Kokkedal, hvor Susanne Hjælm Nørregaard er afdelingsformand. Her skulle en større facaderenovering med vinduesudskiftninger have været til afstemning. “Men vi mener ikke, at det er muligt at holde afstemningen digitalt. Mange af vores beboere er slet ikke vante brugere af internettet, så det ville hverken være rimeligt eller praktisk muligt,” siger

Boligkontoret Danmark

Beboerdemokrati

Susanne Hjælm Nørregaard. Afdelingen har 267 boliger og skal i løbet af 2021 have ny affaldssortering. Noget, der normalt også ville være et punkt på et beboermøde, men i stedet er informationen om den nye sortering blevet formidlet i foreningens Facebook-gruppe og på trykte informationssedler. Susanne Hjælm Nørregaard fortæller, at hendes afdelingsbestyrelse ikke har holdt mange møder under nedlukningsperioden – hverken digitale eller fysiske med afstand.

at juleposerne blev til i et samarbejde sammen med den boligsociale helhedsplan ‘Kokkedal på Vej’. Beboerne fik sig også en musikalsk oplevelse med afstand og fra altanerne og terrasserne, da musikeren Ole Kibsgaard og band, inden forsamlingsforbuddet blev sænket, gav koncert fra ladet på en trailer. “Det var skønt med en pause og en god fælles oplevelse i en udfordrende tid,” siger Lone Schrøder, som håber at kunne gentage succesen, når landet nu igen lukker op.

“Vi har klaret det nødvendige på telefon. Og på den måde kan man godt sige, at vi er blevet mere effektive. Men hold da op, hvor vi glæder os til at sidde rundt om samme bord igen,” siger hun. Hjælp i hverdagen, liv i dagtimerne og en hel masse chokolade Under corona-epidemien har formændene oplevet mere liv på udendørsarealerne i løbet af dagen, hvor der ellers plejer at være stille. “Og så har det været skønt at se, hvordan beboere har hjulpet hinanden med fx indkøb, især da smitten var højest, og flere beboere var nervøse for at bevæge sig ud. Man har været lidt ekstra opmærksomme på hinanden,” siger Marianne Lundberg Andersen. Som alle andre steder måtte årets juletræstænding i boligafdelingen Skovengen aflyses sidste år. Men beboerne skulle alligevel have en julehilsen, fortæller Susanne Hjælm Nørregaard.

Afdelingsformand Susanne Hjælm Nørregaard.

“Så vi målte brevsprækkerne, købte 267 pakker chokolade, pakkede dem ind, og så var det ellers bare at få dem fordelt,” siger afdelingsformanden. Hun var overrasket over så mange positive tilbagemeldinger, der kom fra beboerne efter den julehilsen. Også i boligafdelingen Byengen/Nordengen fik beboerne en anderledes julehilsen. Ikke mindre end 380 juleposer med knas til både børn og voksne blev pakket, og så trak alle bestyrelsesmedlemmer i nissehue og mundbind og begav sig på julemandstur, fortæller afdelingsformand Lone Schrøder. “Det var vigtigt for os at vise, at vi stadig er her, når nu vi ikke ser beboerne så meget som normalt. Og det var skønt at se, hvor glade beboerne blev der i døråbningen, når vi ringede på,” siger hun og tilføjer,

Afdelingsformand Lone Schrøder.

Årsberetning 2020/21

Beboerdemokrati

I februar 2021 foretog Boligkontoret Danmark en undersøgelse blandt afdelingsbestyrelsesformænd og organisationsbestyrelser, der skulle afdække, hvordan corona-epidemien har påvirket det beboerdemokratiske arbejde. Undersøgelsen taler sit tydelige sprog: Det har været en udfordrende periode at varetage sit beboerdemokratiske hverv og dermed pleje beboernes interesser i. På trods af manglen på fysisk nærvær under corona viser undersøgelsen også, at muligheden for at komme i kontakt med Boligkontoret Danmark i perioden har været meget tilfredsstillende.

Hvordan har den nuværende situation med corona-virus påvirket den måde, I arbejder på i bestyrelsen? Vi mødes fortsat fysisk indenfor, men med afstand og forholdsregler

23 %

Vi bruger hjemmesiden og bestyrelseslogin mere end ellers

Vi taler mere i telefon med hinanden

40 %

Vi holder digitale møder via computer

27 %

Vi mødes udenfor, fx i forbindelse med en gåtur (walk-and-talk-møder)

12 %

Vi mødes slet ikke fysisk

41 %

Corona-situationen har ikke ændret nævneværdigt ved den måde, vi arbejder på

Vi skriver flere mails og/eller SMS'er til hinanden

37 %

Andet

7% 0%

25%

50%

75%

100%

Hvad er din overordnede oplevelse af mulighederne for at komme i kontakt med Boligkontoret Danmark? Meget tilfreds

29 %

Tilfreds

47 %

Hverken tilfreds eller utilfreds

18 %

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke 0%

Boligkontoret Danmark

25%

50%

75%

100%

Grøn omstilling

Tårnhøje grønne ambitioner Den 1. august 2020 blev Boligkontoret Danmarks nyeste afdeling – Afdelingen for grøn omstilling – etableret. Med afdelingen sætter vi turbo på Boligkontoret Danmarks og vores medlemmers ambitioner på klimaog miljøområdet. Udgangspunktet for Afdelingen for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark er den strategiske ambition om at skabe sunde boliger i grønne boligafdelinger. Afdelingen skal være motoren, der fører fremtidens grønne initiativer og projekter ud i livet. Her er boligsundhed et vigtigt element, for at vi også kan tilbyde beboerne gode og sunde boliger i fremtiden.

Konkret kigger afdelingen på etablering af fugtmålere, når varmefordelingsmålere i boligerne skal udskiftes. Fugtmåling af boligerne er med til at sikre, at boligerne er sunde og giver beboerne mulighed for selv at følge med i deres boligs fugtniveau på nettet. Sammen med oplysninger til beboerne om at passe på boligerne skal fugtmåling sikre et godt indeklima og mindske risikoen for skimmelsvamp.

“Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er vi nødt til at løfte i fællesskab” Jesper Telcs, chef for grøn omstilling.

Chef for grøn omstilling Jesper Telcs Årsberetning 2020/21

Grøn omstilling

vi ved at udarbejde et idekatalog til boligafdelinger om de muligheder, som Boligkontoret Danmark kan hjælpe med,” siger Jesper Telcs, chef for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark. Et andet vigtigt fokusområde er energiforbruget, hvor implementeringen af EU's energieffektiviseringsdirektiv er i højsædet. Direktivet dikterer blandt andet, at beboerne skal have adgang til at kunne se og følge med i deres eget energiforbrug de steder, hvor fjernvarmemåleren eller fordelingsafregningsmåleren kan fjernaflæses. En af ambitionerne på energiområdet er at udfase brugen af fossile brændstoffer og erstatte disse med vedvarende energikilder som varmepumper eller tilslutning til fjernvarmen, der på sigt forventes at stamme fra 100 % vedvarende energi. Det sker også i Midtjysk Boligselskab, hvor de er meget bevidste om deres rolle i den grønne omstilling. De har en overordnet plan om at udskifte gamle oliefyr med enten varmepumper eller ved at tilslutte boligerne til fjernvarme i de boligområder, hvor kommunen gør det muligt. “Vi vil gerne være med til at begrænse udslippet af CO2, og da vi er et stort boligselskab med over 2.000 boliger, kan vi være med til at gøre en forskel,” fortæller formand for Midtjysk Boligselskab Bjarne Almind Johansen. Et andet led i arbejdet med indførelsen af mere vedvarende energi er Afdelingen for grøn omstillings udarbejdelse af en fælles ramme for el-ladestandere til biler i boligafdelingerne. “Vi oplever en stor efterspørgsel, så i samarbejde med indkøbsafdelingen er

Formand for Midtjysk Boligselskab, Bjarne Almind Johansen.

Boligkontoret Danmark

Tværfaglighed giver fællesskab Samarbejdet med andre stabsfunktioner er ikke tilfældigt. Den tværfaglige tilgang er gennemgående for de forskellige indsatser. “Vi skal tænke bæredygtighed ind i alle led og alle processer, hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling,” pointerer Jesper Telcs og påpeger, at bæredygtighedstanken skal ligge i vores DNA. Derfor er det helt afgørende for ham at etablere yderligere tværfaglige samarbejder mellem stabsfunktioner og afdelingskontorer. Samarbejdet på tværs rækker også ud over Boligkontoret Danmark. “Vi skal have alle med. Også beboerne, beboerdemokraterne og kommunerne, teknologi-leverandører, forsyningsselskaberne og andre eksterne samarbejdspartnere,” mener Jesper Telcs. Derfor har Boligkontoret Danmark stiftet et grønt laboratorium i samarbejde med SustainSolutions (en organisation, der arbejder for at gøre byggeriet grønnere, sundere og mere økonomisk bæredygtigt). “Det er vores tænketank, hvor vi lærer af hinanden, og hvor alle parter deler viden og erfaringer for at blive klogere på, hvad der virker,” fortæller han. Boligselskabet Sjælland er netop trådt ind i samarbejdet, og det glæder Jesper Telcs, at flere vil være med. “Målet med samarbejdet er at finde de gode og effektive løsninger, og dem finder vi bedst i fællesskab.” Verdensmålene giver fælles sprog Alle indsatsområder i Afdelingen for grøn omstilling er bundet op på et af FN's 17 verdensmål. Således hører eksempelvis indsatsen for at øge boligsundheden under verdensmål 3, Sundhed og Trivsel. “Vi relaterer vores indsatser til verdensmålene, fordi det giver et fælles sprog, som især kommunerne benytter sig af, og fordi det gør det nemmere at sammenligne indsatser og se, hvad der virker,” fortæller Jesper Telcs. Afdelingens mange indsatser hører ind under syv af de 17 verdensmål. 19

Byggeri

Grønne værktøjer til grønne renoveringer Den nye boligaftale fra 2020 gav Boligkontoret Danmarks medlemmer mulighed for at navigere i en grønnere retning i de støttede renoveringssager. Med de grønne screeninger er håbet at opnå en forøgelse af Landsbyggefondens støtte i sagerne på op mod 5 % til at indføre bæredygtige tiltag i renoveringssagerne.

“Længe har Boligkontoret Danmarks medlemmer efterspurgt bedre muligheder for at indføre grønne tiltag i deres boligafdelinger, når en afdeling skulle gennemgå en større renovering, støttet af Landsbyggefonden,” fortæller byggechef i Boligkontoret Danmark Torben Hangaard. Det er blevet muligt med boligaftalen fra maj 2020, da der nu kan udføres et grønt eftersyn af boligerne, og man derigennem kan supplere renoveringen med bæredygtige og klimavenlige tiltag. Det sker gennem såkaldte grønne screeninger og grønne revurderinger i de støttede renoveringssager, der allerede i 2020 var godkendt af Landsbyggefonden og skulle sættes i gang i landets almene boligafdelinger. Boligkontoret Danmarks arbejde med grønne screeninger har indtil videre resulteret i 13 nye ansøgninger med anbefalinger til grønne investeringer for i alt 181,7 mio. kroner, der samlet set vil kunne give en CO2-besparelse på 1.279 ton CO2 og en økonomisk besparelse på 6,9 mio. kroner om året. Ansøgningerne afventer Landsbyggefondens behandling. Tiltag for op mod 5 % Med de grønne screeninger og revurderinger er det blevet muligt at ansøge om op mod 5 %'s forøgelse af det beløb, Landsbyggefonden støtter

den enkelte renoveringssag med. Landsbyggefonden tager herefter en vurdering af, om de ekstra tiltag kan godkendes inden for den økonomiske ramme.

Boligaftalen har gjort det muligt at ansøge om støtte til grønne tiltag i renoveringssagerne, der øger den oprindeligt godkendte økonomiske ramme fra Landsbyggefonden med op mod 5 %. Årsberetning 2020/21

Byggeri

Nakskov Almene Boligselskabs afdeling Rosenparken har fået støtte til at sætte et grønt aftryk med genbrug af mursten i en kommende renovering.

Grøn screening

Ambition om det højeste niveau af bæredygtighed Foruden muligheden for at indføre flere grønne tiltag i de støttede renoveringssager har Boligkontoret Danmarks medlemmer øget ambitionen for, hvilket niveau af bæredygtighed byggesagerne og renoveringerne fremover skal rumme. “Sammen med bestyrelsen og byggeudvalget i Boligkontoret Danmark har vi sat en ambition om, at alle byggesagerne hos vores medlemmer fra 2025 og frem går efter det højeste niveau af bæredygtighed, som den enkelte sag kan rumme inden for rammerne,” afslutter Torben Hangaard. Byggechef Torben Hangaard.

En grøn screening er en supplerende ansøgning til en renoveringssag i en afdeling med energimærke A, B, C eller D, der modtager støtte fra Landsbyggefonden. Her afdækkes boligafdelingens samlede potentiale for energibesparelser og bæredygtige klimatiltag, som vil være oplagte at udføre som supplement til de oprindeligt planlagte tiltag i forbindelse med renoveringen. Kilde: LBF

Grøn revurdering De grønne revurderinger er en grundigere screening i forbindelse med renoveringen, som foretages i boligafdelinger, hvor der vurderes at være det største forventede potentiale – afdelinger med energimærke E, F, G eller intet energimærke. Kilde: LBF

Boligkontoret Danmark

Faneblad Byggeri

2020s største nybyggerier blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer

Møllebakken i Helsinge Boligselskabet Nordsjælland

Lejligheder og rækkehuse placeret centralt i en blandet by 113 boliger bestående af lejligheder og rækkehuse med 1-4 rum fordelt på 40-115 kvm. I 2020 flyttede de første beboere ind, og i sommeren 2021 er der indflytning i de sidste boliger. Det nye boligområde i Helsinge bliver en blandet by, hvor almene boliger kommer til at ligge side om side med ejerboliger. Udearealerne er etableret således, at de indbyder byens borgere til at tage ophold og komme hinanden ved i fælles opholdsrum. De forskellige boligtyper gør området attraktivt for både studerende, enlige, familier og seniorer.

Rådhusvænget i Ryslinge Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

3 1 4 5

2 6

Dobbelthuse i foreningsrig by på gammel rådhusgrund 22 boliger fordelt på 11 dobbelthuse med 3 rum fordelt på 91-106 kvm. Boligerne står klar til indflytning i juni og efteråret 2021 – udlejningen er begyndt til 1. etape. Rådhusvængets nye boliger bliver beklædt med træ, der har en levetid på op til 100 år, og får dertil et “levende” tag, da taget bliver beklædt med mos. Det gamle rådhus kommer til at danne rammen om det nye fælleshus, hvor beboerne kan fejre særlige mærkedage eller holde andre arrangementer. Lokalmiljøet ser meget frem til at få vendt et tomt rådhus til noget positivt for byens borgere og for bosætningen generelt i området.

Årsberetning 2020/21 2019/20

Faneblad Byggeri

Bredhøj i Silkeborg Midtjysk Boligselskab

Kastanjelunden i Årslev Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

Boliger i højhus med udsigt og tæt på grønne områder 120 boliger med 3-4 rum fordelt på 100-114 kvm. Alle lejlighederne får egen altan eller terrasse. De første 60 boliger tog imod deres nye beboere i 2020, og de sidste 60 boliger har indflytning i 2021.

Eftertragtede rækkehuse i et og halvandet plan med naturskøn placering 31 boliger på 81-112 kvm fordelt på 3 eller 4 rum. Den nye afdeling stod færdig i slutningen af 2020 og kunne melde alt udlejet inden byggeriets afslutning.

Det nye boligområde på Bredhøj fordeler sig på fire okkergule punkthuse i 10 etager med 3 boliger på hver etage. Til højhusene er der valgt enkle og klassiske materialer, og altanerne er lavet i en let stålkonstruktion. Boligerne er senior- og handicapvenlige med niveaufri adgang, elevatorer i alle opgange samt store badeværelser.

Kastanjelunden i Årslev er moderne indrettede boliger med et godt lysindfald, der er placeret i et naturskønt område, men stadig i kort afstand til Odense. Boligerne er velegnede til både seniorer og børnefamilier. Til afdelingen hører desuden et stort og lyst fælleshus.

Bramminghus i Bramming Bramming Boligforening

Familieboliger med karakteristisk udtryk centralt placeret 51 boliger bestående af rækkehuse og lejligheder med 2-4 rum fordelt på 81-115 kvm. Det nye boligområde stod klar til indflytning i marts 2021. Bramminghus er placeret på den gamle rådhusgrund centralt i Bramming. Byggeriet er et modulbyggeri, hvor elementerne er produceret på fabrikken og sammensat på grunden. Boligerne har en karakteristisk rød beklædning, og de forskellige boligtyper i det nye boligområde indbyder til en bred beboersammensætning.

Boligkontoret Danmark

Rørbæk huse i Sakskøbing Sakskøbing Boligselskab

Familieboliger med særlig miljø-certificering på gammel skolegrund 37 boliger på 2, 3 og 4 rum fordelt på 74-102 kvm. Første spadestik blev taget i december 2020. Rørbæk huse skal give liv til en ellers tom græsplæne, hvor der tidligere lå en skole. Boligerne i det nye boligområde bliver placeret rundt om to gårde, og der bliver etableret et slentrekvarter med leg på gaderne, hvor alle er velkomne. I projektet er der lavet en række bæredygtige løsninger inden for sociale, miljømæssige og økonomiske parametre, der betyder, at Rørbæk huse får en DGNB guld-certificering.

N Boligklynge 15-20 boliger

Kørekurver

Byggeri Renovation ▼. 21.000

rlø

Kørekurver

Beskyttet naturområde

Den vilde have

▼. 19.000

Nye boformer vinder frem

Fællesskab hitter – drømmen realiseres i Nordsjælland Drømmen om at leve i et fællesskab med andre mennesker, men samtidig kunne trække sig tilbage til egen bolig vinder frem flere steder. Det er jagten på et godt naboskab og følelsen af at høre til et fællesskab, der typisk gør bofællesskaber så populære. Samtidig viser flere studier, at fællesskaberne mindsker risikoen for social ensomhed. I Skævinge har Boligselskabet Nordsjælland sammen med Birkelink ApS og KANT (nu Sweco Architects) vundet en grundkøbskonkurrence med et projekt, hvor fællesskab netop er i centrum. Ud over et cirkelrundt seniorbofællesskab etableres 6 generationsfællesskaber, hvor generationer bor side om side og mødes på tværs af interesser, alder og livssituation. Formand for Boligselskabet Nordsjælland Lena Andersen glæder sig meget over, at de seneste års hårde arbejde nu endelig har båret frugt: “Jeg ser virkelig frem til, at vi får skabt et boligområde, hvor beboerne kender deres naboer i både større og mindre fællesskaber. Hvor de deles om opgaver, aktiviteter og faciliteter og bare nyder

Nyttehaver

Dobbeltudnyttet parkeringsareal

lig

Renovation

Boligklynge 20 -25 boliger

Almanakken 20 -25 boliger

Renovation

Boligklynge 20 -25 boliger

▼. 20.000

Renovation

Dobbeltudnyttet parkeringsareal

rke

Boligklynge 20 -25 boliger ▼. 21.000

rin

Nyttehaver

Det grønne strøg

Boligklynge 20 -25 boliger

Sta

Hvordan vi kommer til at bo i fremtiden, er svært at svare på. Men vi ved, at vores livsog boligmønstre er i forandring, at vi skal bo mere bæredygtigt, at fællesskaber efterspørges i stigende grad, og at om bare 15 år vil der være 30 % flere danskere over 60 år. Derfor kommer vi til at se et behov for flere og mere forskellige boformer i fremtiden.

Boligklynge 20 -25 boliger

Vådområde

jen

Godt naboskab opstår, når man kan overskue at være en del af fællesskabet, og netop sådan vil klyngerne bygges op – i mindre overskuelige fællesskaber med plads til alle i Boligselskabet Nordsjællands kommende byggeprojekt i Skævinge.

hinandens selskab og livserfaring. Hvor de ældre kan træde til i børnefamiliernes hektiske hverdag, og hvor de yngre omvendt kan hjælpe til, hvis kræfterne slipper op hos de ældre,” Dyremosehuse bliver navnet på det nye spændende boligområde, der ud over fællesskabsarkitekturen også har stor vægt på grøn bæredygtighed i valg af byggematerialer, ressourceforbrug og biodiversitet. Også Lillerød Boligforening arbejder målrettet på at få skabt flere almene bofællesskaber i Allerød. Efter et borgermøde i 2019 fandt over 300 borgere sammen i en lokal bofællesskabsgruppe, som boligforeningen er i dialog med og tager ved hånden i processen med at overbevise de lokale politikere. “Vi har et konkret projekt med et seniorbofællesskab og 3 andre mindre bofællesskaber på tegnebrættet – endda på egen jord, hvilket sikrer en god økonomi til gavn for huslejen og giver plads til et byggeri og fællesfaciliteter af høj arkitektonisk og miljørigtig kvalitet,” siger formand Birthe Petersen. Desværre har hun undervejs mødt flere lokale politikere, der ikke synes, at bofællesskaber skal opføres af almene boligselskaber. Men her øjner hun en oplagt chance: “Det er nu, vi skal råbe politikerne op, hvor kommunalvalget umiddelbart gør dem mere lydhøre. 300 mulige stemmer i en lokal bofællesskabsgruppe er ikke lige sådan til at overhøre.”

Årsberetning 2020/21

Byggeri

Den store efterspørgsel efter især seniorbofællesskaber

af samvær – også i eksisterende boligafdelinger – hvorfor

gav startskuddet til Boligkontoret Danmarks projekt

projektet bl.a. har undersøgt, hvilke typer seniorbofæl-

‘Fremtidens seniorboformer og -fællesskaber’, som

lesskaber der egentlig efterspørges, for at blive klogere

afsluttes i 2021 i samarbejde med AlmenNet og Nykredit

på behovet for fremtidens seniorboligtilbud. “En udvidet

Fond. Projektet har til formål at fremme skabelsen af

pallette af seniorboligtilbud er ikke alene nødvendig, for

flere almene seniorbofællesskaber og at levere værk-

at vi kan tilpasse os fremtidens stigende andel af senio-

tøjer til at nuancere udbuddet. “Om vi så byggede i

rer. Den vil tilmed give plads til en langt bredere gruppe

døgndrift, ville det langtfra være nok til at dække den

af boligsøgende, og ikke kun de seniorer, der har kræfter

store efterspørgsel,” siger projektleder Karina Lauridsen,

og ressourcer til at dedikere sig fuldt ud til fællesskabet

der derfor håber, at projektet vil åbne fleres øjne for, at

og de indledende processer,” afslutter Karina Lauridsen.

nybyggede seniorbofællesskaber er en god, men ikke den eneste løsning. Hun efterlyser et bredere udbud af egnede seniorboformer med plads til forskellige grader

Du kan følge projektet her: bdk.dk/om-boligkontoretdanmark/udviklingsprojekter/fremtidensseniorboformer-og-faellesskaber

Hvis du skulle bo i seniorbofællesskab, ville du så ...? Flytte i nyt og være med gennem hele processen fra opstart til indflytning: 21,65 % Det er ligegyldigt for mig: 35,05 %

Indflytningsproces

Flytte i allerede eksisterende seniorbofællesskab, hvor rammerne er på plads: 30,93 %

Hvis du skulle bo i seniorbofællesskab, hvordan ville du så foretrække, at fællesskabet med naboerne kom til udtryk?

Flytte i nyt uden at deltage i opstartsprocessen: 12,37 %

30 %

70 % 33 %

24 %

22 % 15 %

Fællesskabet prioriteres højt

Individualitet prioriteres højt

“Jeg ser frem til at få skabt et boligområde, hvor beboerne kender sine naboer i både større og mindre fællesskaber” Lena Andersen, formand for Boligselskabet Nordsjælland Boligkontoret Danmark

Drift Faneblad

På vej mod en bæredygtig drift Vi står i en tid, hvor nye politiske krav kræver en stor omstilling i driften af almene boliger, så vi kan sikre gode og velholdte boliger, der er til at betale nu og i fremtiden. De første skridt er taget, men vi har fortsat en stor fælles opgave med at fremtidssikre driften.

Årsberetning 2020/21

Drift

Siden den første politiske effektiviseringsaftale fra 2014 har vi i Boligkontoret Danmark intensiveret arbejdet med at organisere driften smartere, sikre omkostningseffektive indkøbs- og udbudsprocesser og øge digitaliseringen i driften. Målet for Boligkontoret Danmark og vores medlemmer var, at der fra 2014 til 2020 skulle optimeres for 60 mio. kroner. Til dato har vi dog effektiviseret for 115 mio. kroner, mens de

seneste årsregnskaber endnu ikke er aflagt og først vil være indberettet efter sommeren 2021. “Vi er sammen med bestyrelserne i høj grad lykkedes med at øge opmærksomheden på at opnå mest muligt for huslejen. Det skyldes ikke mindst driftspersonalets store engagement og dygtige arbejde i dagligdagen, men særligt også det ansvar, bestyrelserne har taget ved at beslutte sig for nye driftsorganiseringer, gennemførsel af udbud og investeringer i nye digitale driftsværktøjer,” fortæller Lars Lehmann, Boligkontoret Danmarks forvaltningsdirektør. Nu er der så kommet en ny effektiviseringsaftale mellem Boligministeriet, KL – Kommunernes Landsforening og BL – Danmarks Almene Boliger, der gælder frem til 2026, hvor de almene boligselskaber samlet set skal effektivisere for 1,8 mia. kroner. Målet er, at de 300 mio. kroner skal komme fra energieffektiviseringer. Herudover modregnes de effektiviseringer, der er opnået ud over de i alt 1,5 mia. kroner fra den første effektiviseringsaftale. Det forventes at være omkring 400 mio. kroner for hele boligsektoren. Udviklede værktøjer og arbejdsmetoder virker stadig Arbejdet med at imødekomme de nye driftskrav og sikre en bæredygtig drift er allerede i fuld gang i Boligkontoret Danmark, og det vil være mange af de værktøjer og arbejdsmetoder, vi har udviklet og anvender i dag, der også vil skulle bruges i fremtiden. “Vi har de senere år udviklet flere værktøjer og arbejdsmetoder, der i dag er en vigtig del af den lokale drift hos vores medlemmer, og som har bidraget til at gøre driftsarbejdet smartere, lettere og mere

Boligkontoret Danmark

Drift

effektivt. Dem vil vi i høj grad fortsætte med at anvende og videreudvikle, samtidig med at vi løbende får lagt yderligere værktøjer i værktøjskassen, der kan gavne driften i de enkelte boligselskaber,” fortæller Adam B. Andersen, Boligkontoret Danmarks driftssekretariatschef.

Nye krav til drifts- og vedligeholdelsesplanlægningen De nye effektiviseringskrav i driften falder sammen med, at der over de seneste år er stillet nye krav til de almene boligselskabers drifts- og vedligeholdelsesplanlægning.

I første omgang vil vi i Boligkontoret Danmark med den nye effektiviseringsaftale lave en grundig analyse af de forskellige driftstal, så vi er klar til at bruge værktøjerne de rette steder. Det hjælper os til at identificere de boligafdelinger og boligselskaber, hvor der fortsat er et potentiale, og hvor der dermed kan dannes grobund for sunde og gode drøftelser med de pågældende bestyrelser om, hvordan fremtidens drift kan se ud.

De enkelte boligafdelingers drifts- og vedligeholdelsesplaner skal fremover have et 30-årigt sigte og indeholde forventede udgifter samt henlæggelser til vedligehold og udskiftning af 20 obligatoriske bygningsdele. Det handler blandt andet om udskiftning af tag, vinduer, kloak og elinstallationer. Landsbyggefonden vil i den kommende tid granske samtlige drifts- og vedligeholdelsesplaner via eksterne rådgivere, og fremadrettet vil planerne skulle granskes hvert femte år for at sikre den høje kvalitet fremadrettet. Derfor har vi i Boligkontoret

Effektiv planlægning og styring af opgaver i driften Et af de områder, der har bidraget til at opnå driftsmålene i Boligkontoret Danmark, er den digitale opgavestyring og ressourceplanlægning, der for alvor har fået fart på i de store driftsfællesskaber. I 2020 blev det udrullet i 12 boligselskaber med tilsammen 11.000 boliger.

“Den digitale opgavestyring fungerer godt. Ingen opgaver bliver glemt, for de forsvinder ikke fra systemet, før de er afsluttet. Tidligere brugte jeg meget tid på især at sms´e frem og tilbage med beboere for at afklare en opgave. Det er ikke nødvendigt længere, og vi kan jo også selv lægge opgaver ind i systemet,” fortæller Preben Christiansen, ejendomsfunktionær i Midtjysk Boligselskab.

Gennemførte udbud har givet millionstore besparelser I 2020 fik 14 boligselskaber helt eller delvist udbudt istandsættelse af flytteboliger, hvilket betyder, at i alt 34 boligselskaber nu har fået gennemført udbud. De mange udbud har været med til at sikre betydelige besparelser, og sammenlignes der med udgifterne i 2014, lyder de årlige besparelser på omtrent 26 mio. kroner. Også samhandelsaftaler har bidraget til den øgede effektivisering, hvor der ved udgangen af 2020 var indgået 54 samhandelsaftaler fordelt på 27 kategorier, der bredt dækker et stort behov i forbindelse med indkøb til den daglige drift.

Årsberetning 2020/21

Drift

Danmark arbejdet grundigt med vores bygningsgennemgange de seneste år. I 2020 havde i alt 70 boligafdelinger fordelt på 19 boligselskaber fået udført en bygningsgennemgang og en kvalitetssikring af drifts- og vedligeholdelsesplanen som en vigtig indsats forud for den kommende eksterne granskning. De nye øgede krav er med til at sikre gode og sunde boliger for beboerne her og nu og i fremtiden, men de gør det også nødvendigt at øge de årlige henlæggelser i kommende budgetter.

huslejekroner bruges fornuftigt, og at driften koster det, den skal koste. Det kommer til at ske i samarbejde med kommunerne, der efter 2026 i endnu højere grad skal sikre en løbende opfølgning på boligselskabernes driftsøkonomi. Derfor bliver en af hovedopgaverne i Boligkontoret Danmark den kommende tid at sikre, at vi fremadrettet på en simpel måde kan monitorere driftsudgifterne hos vores medlemmer og sikre, at vi bruger de mange data på en hensigtsmæssig måde.

Husleje og henlæggelser Driftseffektiviseringer har været med til at holde huslejen i ro, og det seneste år har 69 % af de boligafdelinger, som Boligkontoret Danmark administrer, oplevet en uændret eller ligefrem lavere husleje. En del boligafdelinger har anvendt besparelserne til at øge opsparingen til fremtidige vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. Netop den øgede opsparing til drifts- og vedligeholdelsesopgaver får en mere fremtrædende rolle fremover, hvor der stilles øgede krav til fremtidssikring af boligerne. “De nye krav til drifts- og vedligeholdelsesplanlægning øger behovet for henlæggelser, og det gør det kun endnu vigtigere at sikre en effektiv og bæredygtig drift. Vi skal fastholde fokus på at opnå besparelser via udbud og indkøb, ligesom vi skal videreudvikle vores værktøjer, arbejdsmetoder og den måde, vi organiserer driften på, så vi fortsat kan tilbyde sunde og velholdte boliger til en husleje, der er til at betale nu og i fremtiden,” fortæller Lars Lehmann, Boligkontoret Danmarks forvaltningsdirektør. Selvom behovet for at øge boligafdelingernes opsparinger rundtom i hele landet vil få en betydning for huslejen flere steder, vil en bæredygtig drift og en veltilrettelagt planlægning af bygningsvedligeholdelsen til gengæld bidrage til en mere jævn huslejeudvikling mange år ud i fremtiden. Den bæredygtige drift er kommet for at blive Fokus på en bæredygtig drift og en husleje, der er til at betale, er kommet for at blive. Det er en af Boligkontoret Danmarks syv ambitioner, og derfor vil vi også efter 2026 have fokus på, at beboernes

Boligkontoret Danmark

Boligsociale indsatser

Behovet for boligsociale indsatser blev ekstra tydeligt under corona At 2020 i den grad stod i coronaens tegn, oplevede medarbejderne i boligsociale indsatser på tæt hold. Nedlukninger og forsamlingsforbud har både påvirket flere beboeres økonomiske situation og den generelle trivsel blandt naboer. Ovenikøbet skæres indsatserne i de boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden fremover med 40 %. De boligsociale rådgivere, der tager sig af økonomisk rådgivning og bekymringssager, samt de boligsociale medarbejdere, der har deres daglige gang i boligafdelingerne – både dem, der er tilknyttet de boligsociale helhedsplaner, og dem, der er ansat direkte af boligselskaberne til at øge trivslen – har mærket konsekvenserne af samfundets nedlukninger og frygten for smittespredning helt tæt på. “Jeg har blandt andet oplevet langt flere telefonopkald, fordi beboerne havde brug for nogen at tale med,” fortæller boligsocial medarbejder Simon Svan Thomsen, der arbejder i Boligselskabet Birkebo i Birkerød. Han peger på, at det unægteligt er sværere at hjælpe og yde omsorg for mennesker, når man ikke må mødes med dem. “De boligsociale medarbejdere ude i boligområderne har måttet genopfinde måden, hvorpå de kommer i kontakt med beboerne,” bekræfter Katja Giebel, chef for boligsociale indsatser. Det har flere steder resulteret

i oprettelsen af lokale Facebook-grupper, der også har givet mulighed for digitale møder over Messenger og mulighed for at følge med i den lokale stemning. Men det har stadig været nødvendigt at komme på besøg hos nogle af beboerne. Naturligvis afsprittet og iført handsker, mundbind eller visir. Omsorg er afgørende Gennem hele perioden har Simon Svan Thomsen og hans kollegaer i Boligselskabet Birkebo forsøgt at yde omsorg for beboerne og at være synlige og til stede i boligafdelingerne for at forebygge nogle af de udfordringer, som de manglende eller begrænsede sociale aktiviteter afstedkommer – især blandt de unge i boligområderne. Men også de ældre beboere har haft hans opmærksomhed, hvor det i sommerens løb er lykkedes at afholde nogle komsammenarrangementer for de ældre beboere. Trods de gode initiativer kan Simon Svan Thomsen godt mærke, at beboernes tålmodighed er ved at være

Årsberetning 2020/21

Boligsociale indsatser

slidt op. “Jeg oplever flere brokkesager og konflikter blandt beboerne, også via de sociale medier. Det er, som om frustrationerne hænger uden på tøjet, og som om lunten bare er blevet kortere,” fortæller han. Det billede ses også i antallet af bekymringssager i hele landet, hvor naboer, ejendomsfunktionærer eller andre bliver opmærksomme på, at en beboer

Boligkontoret Danmark

mistrives. I 2019 behandlede de boligsociale rådgivere 104 bekymringssager. I 2020 var det tal steget til 190. “En forklaring på stigningen kan være, at flere beboere reagerer psykisk på corona-situationen. De oplever angst over for sygdommen og ensomhed på grund af restriktionerne,” fortæller Katja Giebel. Desuden peger hun på, at beboerne er mere hjemme og dermed i højere grad lægger mærke til og

Boligsociale indsatser

Bekymringssager Antallet af bekymringssager er steget

104 2019

190 2020

bliver irriteret over naboernes larm, eksempelvis fra hjemsendte børn. Det har medført flere naboskærmydsler, hvilket potentielt kan vokse sig store. For at komme beboeres mistrivsel til livs forsøger Simon Svan Thomsen ligesom de andre boligsociale medarbejdere at yde omsorg ved at være mere tilgængelig over for beboerne, ved at afsætte ekstra tid til at tale med dem, lytte, anerkende og rumme deres frustrationer. Hvis der opstår konflikter på de sociale medier, tager han mundtligt kontakt til de involverede parter for at komme konflikten i forkøbet, inden den eskalerer på de sociale medier. De boligsociale helhedsplaner skæres med over 40 % Behovet for den boligsociale indsats har alle dage været der, men er blevet ekstra tydeligt under corona-epidemien. Derfor er det også bekymrende, at Landsbyggefondens midler til de boligsociale helhedsplaner blev markant beskåret fra 240 mio. kroner om året til blot 140 mio. kroner årligt med boligaftalen fra maj 2020. “De kommende nedskæringer på støtten til de boligsociale helhedsplaner kommer til at ramme flere almene boligområder hårdt,” frygter Katja Giebel. For når helhedsplanerne beskæres eller ikke fornyes, hvordan vil der så blive holdt liv i aktiviteterne for de udsatte beboere? De berørte boligområder, hvor især sårbare beboere får tilbudt hjælp, netværk og rådgivning, risikerer ikke at kunne tilbyde de samme muligheder, hvilket vil gå ud over beboernes tryghed og trivsel. Boligminister Kaare Dybvad Bek har begrundet nedskæringerne med, at det er kommunernes opgave at drive det boligsociale arbejde, men ifølge

BL har de færreste kommuner tænkt sig at bruge udligningspengene på boligsociale aktiviteter (kilde: Fagbladet Boligen). Det bekymrer Boligkontoret Danmarks formand, Klaus Bentzen, der ser et stort problem i, at udligningspengene ikke er øremærket de boligsociale helhedsplaner: “Jeg frygter, at kommunerne ikke kommer til at prioritere tilstrækkelige midler til de boligsociale helhedsplaner, og det vil stille de svageste beboere dårligere, medmindre vi i de almene boligselskaber påtager os opgaven. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg er stolt over den boligsociale indsats, vores dygtige medarbejdere leverer, men i virkeligheden er det en kommunal opgave, som jeg mener kommunerne bør betale os for at løse.” Samarbejde er vejen frem Katja Giebel peger også på, at den bedste løsning for at styrke trivslen og trygheden i boligområderne er et samarbejde mellem boligselskaberne, de boligsociale medarbejdere og kommunen. En indsats, som Katja er meget bevidst om betydningen af: “Vi er brobyggerne mellem kommunen og beboerne, da vi er derude og ser problemerne, som i mange tilfælde kræver, at kommunen bidrager til løsningen.” Samarbejdet med kommunerne rundtom i landet foregår blandt andet gennem dialogmøder. Katja Giebel deltager enten selv i møderne eller hjælper den lokale forretningsfører med at tage dialogen om den boligsociale indsats i hendes kommune. Og her er målet altid at opnå eller styrke samarbejdet. “Vores arbejdsindsats under-

“Det er, som om frustrationerne hænger uden på tøjet, og som om lunten bare er blevet kortere” Boligsocial medarbejder Simon Svan Thomsen Årsberetning 2020/21

Boligsociale indsatser

“Vi er brobyggerne mellem kommunen og beboerne” Chef for boligsociale indsatser Katja Giebel støtter kommunernes indsatser, da vi kan gå i dialog med beboerne på en anden måde, end de selv kan, da vi ikke er en myndighed. Omvendt er der mange eksempler på, at kommunerne også understøtter vores boligsociale aktiviteter med faglige oplæg og vejledning til eksempelvis familieværkstederne i helhedsplanen på Lolland. På den måde opstår der en synergi til glæde for alle beboerne,” pointerer hun. Katja præciserer, at det boligsociale arbejde ikke er en snæver indsats for at hjælpe de udsatte beboere, men at øget tryghed og trivsel i en boligafdeling kommer alle beboere til gavn. Derfor forudser hun, at der vil være endnu flere boligselskaber, der får øjnene op for, hvad en lokalansat boligsocial medarbejder kan. “Det handler ikke kun om at hjælpe de svageste beboere, men i lige så høj grad om at bidrage til øget velbefindende for alle beboere og dermed gøre boligafdelingen mere attraktiv for alle beboere,” fastslår Katja Giebel afslutningsvis.

Katja Giebel, chef for boligsociale indsatser.

Markant flere forebyggende råd til huslejesager I 2019 efterspurgte 109 beboere forebyggende økonomisk rådgivning. Det var beboere, der selv kunne se, at de ville få svært ved at betale husleje, og derfor kontaktede de boligsociale rådgivere. I 2020 var dette antal steget til 187 beboere. “Det er naturligvis en konsekvens af hjemsendelsen grundet corona-situationen, men det er værd at bemærke, at det er beboere, der generelt har styr på deres økonomi. Derfor har de heller ikke fået rykkere eller ophævelser, da de selv har taget kontakt til os, og vi i ro og mag har kunnet finde en løsning,” fortæller Katja Giebel. Samlet set er antallet af ophævelser og fogedretsrekvisitioner faldet fra 160 i 2019 til 121 i 2020, og antallet af udsættelser som følge af en huslejerestance er stort set uændret.

Økonomisk rådgivning Antallet af beboere, der efterspørger økonomisk rådgivning, er steget

Simon Svan Thomsen, boligsocial medarbejder i Boligselskabet Birkebo.

109 2019

Boligkontoret Danmark

187 2020

Co-branding

Sammen styrker vi kendskabet I marts 2020 offentliggjorde vi Boligkontoret Danmarks nye visuelle identitet som et led i brandingstrategien. De orange vinduer skiftede til det orange flag, og som noget helt nyt fik vi et BDK-mærke, der viser tilhørsforholdet mellem boligselskaberne og Boligkontoret Danmark.

Som medlem af fællesskabet i Boligkontoret Danmark er der altid plads til at være sig selv som boligselskab. Det er vigtigt, for det er en stærk del af vores kultur, at alle boligselskaber – store som små – har deres selvstændighed som medlem. Samtidig er alle boligselskaber en del af et stort foreningsbaseret fællesskab på tværs af hele landet i Boligkontoret Danmark. Det betyder, at når vi gerne vil styrke vores synlighed og kendskabet til vores fællesskab, så gør vi det sammen, boligadministration og boligselskab. Vi kalder det co-branding, når vi gerne vil vise udadtil, at vi står sammen som én fælles stærk afsender. Fordele ved co-branding Både for boligselskaberne og for Boligkontoret Danmark er der klare fordele rent visuelt ved at vælge at stå tættere sammen. For boligselskaberne giver det pondus at vise medlemskab af et større landsdækkende fællesskab, eksempelvis når der skal bydes ind på større byggesager, når der skal opnås fordelagtig volumen i indkøb og drift, eller når der skal samarbejdes med kommunen eller ansættes personale. For Boligkontoret Danmark skaber det mulighed for i højere grad at udbrede kendskabet til

det foreningsbaserede fællesskab og styrker tilhørsforholdet med boligselskaberne. BDK-mærket For at visualisere det gensidige tilhørsforhold mellem boligadministration og boligselskaberne blev der i 2020 udarbejdet et BDK-mærke indeholdende Boligkontoret Danmarks nye logo, som boligselskaberne fremover på frivillig basis kan benytte i sammenhæng med eget navn og/eller logo. Brugen af BDK-mærket og dermed signalet udadtil om, at boligselskabet er medlem af et større fællesskab, kan anvendes i eksempelvis udlejningsmateriale, på byggeskilte og skiltning i boligområderne, i beboerbreve, på ejendomskontorers fysiske udtryk, arbejdstøj, på selskabshjemmesider, lokale nyhedsbreve, sociale medier osv. Der er udarbejdet to forskellige BDK-mærker, som alle organisationsbestyrelser tager stilling til i løbet af første halvdel af 2021, hvorefter co-brandingen implementeres.

Årsberetning 2020/21

Co-branding

Formand for Gram Boligforening Jytte Asmussen var ikke i tvivl, da Gram Boligforening skulle tage beslutning om at være med i co-brandingen: “Det er vigtigt for os at komme længere ud end til kommunegrænsen, og vi ser netop co-branding som en mulighed for at vise os mere frem.” Bestyrelsen i Gram Boligforening var da også ret enige i deres valg af BDK-mærke: “Vi valgte, en del af Boligkontoret Danmark, den faldt i god jord hos os alle lige med det samme og passer godt til den måde, vi ser os selv på i det store fællesskab,” afslutter hun.

Boligkontoret Danmark

“Det er vigtigt for os at komme længere ud end til kommunegrænsen” Formand for Gram Boligforening Jytte Asmussen

Organisation

Ekstern certificering slår fast:

Boligkontoret Danmark er et godt sted at arbejde! På trods af en tid med begrænset fysisk samvær mellem medarbejderne er Boligkontoret Danmark blevet Great Place to Work®certificeret. Det positive stempel viser, at vi over tid har skabt fundamentet for et godt arbejdsmiljø, og giver os samtidig mulighed for at blive en endnu bedre arbejdsplads i fremtiden, siger HR-chef Benedikte Ginderskov.

Gennem to årtier har Boligkontoret Danmark gennemført trivselsmålinger blandt medarbejderne, og i 2020 var det ikke anderledes. Og så alligevel.

ikke kan sammenligne de to metoder 100 %, så ses der alligevel et billede af en positiv fremgang i den samlede trivsel i Boligkontoret Danmark.

Denne gang valgte HR at lade analyseog konsulentvirksomheden Great Place to Work® gennemføre den årlige trivselsundersøgelse.

Et skridt videre Med certificeringen, der gælder for perioden december 2020 til december 2021, lever Boligkontoret Danmark op til Great Place to Work®'s globale standard for, hvad der kendetegner en god arbejdsplads. Men selvom resultatet altså viser en arbejdsplads med høj trivsel, så er der områder, som kan forbedres. “Og som noget nyt arbejder vi mere konkret videre med resultatet,” forklarer Benedikte Ginderskov.

“Det gjorde vi, dels for at få et indblik i både tillid, trivsel og fællesskab på tværs af Boligkontoret Danmark, dels for at se, om kvaliteten af vores egne interne trivselsundersøgelser har været god nok” siger HR-chef Benedikte Ginderskov. Certificeringen viser, at medarbejderne især oplever en høj grad af ansvar, retfærdig behandling og jobsikkerhed, samt at mange medarbejdere føler, at de gør en forskel på deres arbejdsplads og samtidig sætter stor pris på det gode og nære samarbejde med medlemmerne. Dermed ligger den godt i tråd med tidligere års trivselsmålinger, og selvom man 36

Hver afdeling udvælger i fællesskab med deres leder de tre fokusområder, hvor der er mest plads til forbedring. Herefter udarbejder de i fællesskab en handleplan, så der kan laves en fælles indsats på området. I den proces vil lederne løbende blive indkaldt til møder med direktionen. Årsberetning 2020/21

Organisation

Ny whistleblowerordning skal sikre transparens

“I den nye proces bliver medarbejderne inddraget langt mere end tidligere i efterbehandlingen. Og forhåbentlig bliver resultatet et løft af scoren i næste års trivselsmåling,” siger Benedikte Ginderskov og tilføjer, at Boligkontoret Danmark også de kommende år vil benytte Great Place to Work®'s trivselsmåling, så der kommer et ordentligt og solidt datagrundlag at arbejde med.

“Som noget nyt arbejder vi mere konkret videre med resultatet”

Alle ansatte i Boligkontoret Danmark har fra i år fået mulighed for at indberette potentielt problematiske situationer i og omkring organisationen via en nyoprettet whistleblowerordning. Indberetningen foretages anonymt og fortroligt og via andre end de almindelige kommunikationsveje i Boligkontoret Danmark. Eventuelle indberetninger sker via www.bdk.net og går direkte til en ekstern tredjepart. Med tiltaget følger Boligkontoret Danmark whistleblowerdirektivet, der er vedtaget af Rådet for den Europæiske Union.

Benedikte Ginderskov, HR-chef Boligkontoret Danmark

Organisation

Trivsel og personale Personaleomsætning

Trivselsmåling

Personaleomsætningen er faldet i 2020. 2019

2020

Samlet personale omsætning

9,8 %

6,3 %

Har selv sagt op

5,5 %

5,2 %

Har selv sagt op for at gå på pension

2,7 %

Er blevet opsagt

1,6 %

1,1 %

Sygefravær Antallet af sygefraværsdage ligger fortsat på et lavt niveau. 2019

2020

Alm. sygdom

2,9 %

1,9 %

Sygdom inkl. langtidssygdom

5,9 %

11 %

Trivselsmåling 2020 gennemført af analyseog konsulentvirksomheden Great Place to Work®. 175 ud af 194 medarbejdere har valgt at deltage i undersøgelsen.

Top 5 højeste score 99%

På min arbejdsplads er der et psykisk og følelsesmæssigt sundt arbejdsmiljø

98%

Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset seksuel orientering

98%

Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset etnisk oprindelse

97%

Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset køn

97%

Medarbejderne får tildelt meget ansvar

Top 5 med plads til forbedring 72%

Ledelsen har klare strategier for, hvor arbejdspladsen skal hen, og hvordan den kommer derhen

Der har i 2020 været i alt fastansatte medarbejdere. svarende til i alt heltidsansatte.

70%

Ledelsen involverer medarbejderne i beslutninger, der påvirker deres arbejde eller arbejdsmiljø

I Boligkontoret Danmark er:

66%

Jeg bliver tilbudt faglige udviklingsmuligheder

66%

Ledelsen er god til at fordele opgaver og koordinere medarbejderressourcerne

64%

Forfremmelser går til dem, der mest fortjener det

Medarbejdere

189

59 %

kvinder

161

41 % mænd

I ledergruppen er:

43 %

kvinder

57 % mænd

Kriteriet for at blive Great Place to Work®-certificeret er blandt andet, at virksomheden skal opnå et gennemsnit på 70 % i hver af fem givne svarmuligheder i undersøgelsen – Boligkontoret Danmark har opnået et gennemsnit på 84 %. Årsberetning 2020/21

Organisation

25 år som direktør for Boligkontoret Danmark Den 1. november 2020 havde Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz, 25-års jubilæum. Hans klare fokus gennem årene har været at skabe en organisation, der er stor nok til at kunne levere den ønskede service og indflydelse, men som samtidig holder fast i boligselskabernes selvstændighed. Tilbage i 1995 tiltrådte Michael Demsitz som 41-årig stillingen i en dengang mellemstor organisation med 45 boligselskaber i administrationsfællesskabet. I de efterfølgende år stod han forrest i udviklingen af den moderne boligadministration, vi kender i dag, der som en af Danmarks største administrerer 34.000 boliger for 58 boligselskaber landet over. Den røde tråd i hans mange mærkesager gennem tiden under-

Rundt om Michael Demsitz • 41 år i den almene boligforms tjeneste • Næstformand i Forenet Kredit • Bestyrelsesmedlem i Nykredit • Bestyrelsesmedlem i BL – Danmarks Almene Boliger • Formand for Byggeskadefonden • Gift med Helen Demsitz gennem 35 år. Sammen har de tre børn og tre børnebørn.

Boligkontoret Danmark

streger ønsket om en høj boligstandard for alle og en holdning om, at et balanceret boligmarked er med til at skabe mere velfærd og sammenhængskraft i samfundet. “Vi er til for alle – også de dårligst stillede i vores samfund,” pointerer han. Tilbage i 2005 var Michael Demsitz med til at sikre, at råderetten og dermed de almene beboeres muligheder for at bygge om eller modernisere egen bolig blev ophøjet til lov. En dengang revolutionerende idé, at almene lejere skulle have mulighed for at sætte deres eget præg på boligen. Michael Demsitz kæmper stadig for at sikre de bedste boligforhold for så bred en befolkning som muligt, når han repræsenterer de almene boligselskaber i en række bestyrelser, paneler og udvalg, hvor han oplever, at det mere end førhen kræver en vis størrelse at kunne møde de udfordringer, der præger det almene lejeboligmarked, og samtidig søge politisk indflydelse for at sikre de bedste muligheder for beboerne. Nærvær er nøgleordet Gennem alle årene har Michael Demsitz prioriteret at komme ud og møde boligselskaberne på lokalrådsmøder, lokale seminarer, rejsegilder osv. Ikke blot for at kunne snakke med om, hvad der rører sig hos de forskellige boligselskaber i Boligkontoret Danmarks fællesskab, men også for at sikre et solidt kendskab til dagligdagens udfordringer hos både ansatte, frivillige og beboere. Prioriteringen af nærværet og lokalkendskab er netop med til at sikre, at 39

Organisation Michael Demsitz (t.h) har altid yndet at komme ud i landet – ikke mindst for at diskutere politik, her på et lokalrådsseminar på Fyn i dialog med Dan Jørgensen (S).

boligselskaberne kan fastholde eget individuelt særkende frem for at skulle passe ind i en administrativ standardkasse. Den tredje i stolen Michael Demsitz er kun den tredje direktør i Boligkontoret Danmarks 73-årige historie. Han har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med tre af bestyrelsens fem formænd gennem tiden, de seneste tre år med Klaus Bentzen. Ifølge den nuværende formand er det et privilegium at arbejde sammen med en direktør som Michael Demsitz grundet hans mangeårige og helt uvurderlige erfaring og viden om både Boligkontoret Danmark og hele den almene boligsektor. “Både for mig og bestyrelsen er han en meget fagligt stærk og loyal sparringspartner,” udtaler Klaus Bentzen, der vil sætte følgende ord på deres daglige samarbejde: “Gensidig tillid, respekt, nærvær og ordentlighed blandet med en god portion humor.” 40

“Gensidig tillid, respekt, nærvær og ordentlighed blandet med en god portion humor” Formand Klaus Bentzen om samarbejdet

Årsberetning 2020/21

Økonomi

Årets økonomiske resultat Mio. 4

6,0 %

Indtægter 2020

Udgifter 2020

139,9

136,7

mio. kr.

3,5 4,8 %

4,5 %

2,5

3,9 %

3,6 %

2 1,5

3,0 %

Overskud 2020

1,5 %

1,7 %

+3,3

0,5

mio. kr. 0,0 %

0 2016

2017

2018

2019

2020

2,4

Årets resultater Forrentning af arbejdskapitalen

Boligkontoret Danmarks årsresultat for 2020 viser et overskud på 3,3 mio. kroner. Overskuddet er opnået gennem besparelser i organisationens drift, herunder besparelser på personaleomkostninger, da corona-situationen har udskudt genbesættelser af ledige stillinger, og udgifter til møder, kurser og konferencer har været på et nedsat niveau.

Boligkontoret Danmarks årsregnskab 2020 viser et overskud på 3,3 mio. kroner, hvilket udgør 2,4 % af omsætningen.

BDK's administrationshonorar i forhold til løn- og prisindeks 3.800

3.748 kr.

3.700 3.600 3.500 3.400

3.449 kr.

3.459 kr.

3.300 2016

2017

Administrationshonorar

Boligkontoret Danmark

2018

2019

2020

2021 (Budget)

Boligkontoret Danmarks administrationshonorar har været uændret fra 2016 til og med 2018 og faldt i 2019, hvor driftschefsudgifterne blev taget ud af honoraret. Differencen til det kombinerede løn- og prisindeks er kun blevet større i perioden.

Honorar, hvis indeks blev fulgt

Hvem er vi?

Bestyrelsen

Læs mere om Boligkontoret Danmarks bestyrelse, lokalråd og forskellige udvalg på www.bdk.dk

Se under: Om Boligkontoret Danmark/Hvem er vi

Klaus Bentzen (formand) Bogense Boligforening

Inge-Lise Danielsen (næstformand) Boligselskabet Nordkysten

Jonna Lund Hansen Nakskov Almene Boligselskab

Johannes Stensgaard Boligselskabet Sct. Jørgen

Jens Hunderup Ribe Boligforening

Søren Keldorff Boligselskabet Strandparken

Marianne Lundberg Andersen Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal

Lena Andersen Boligselskabet Nordsjælland

Bent Nielsen Boligselskabet Birkebo

Gunnar Henriksen Midtjysk Boligselskab

Gert Fris Lillerød Boligforening

Bo Langendorff Bramming Boligforening

Susanne Henriksen Boligselskabet DVB, København

Alex Gren Boligforeningen Lillebælt

Lasse Lindquist Boligselskabet Hareskovgård

Morten Køhlert Valgt af medarbejderne

Direktionen Henrik From Jørgensen Valgt af medarbejderne

Michael Demsitz Administrerende direktør

Lars Lehmann Forvaltningsdirektør

Årsberetning 2020/21

Hvem er vi?

Afdelingskontoret Holte Forretningsfører Charlotte Sommer Bjørnsgaard Souschef Teit Svanholm Driftsforretningsfører Finn Weidekamp Torben Eriksen

Driftschefer Kim Svarre Jens Møller Lars Sørensen Rikke Tobiesen Allan Kepler Chefkonsulenter Ulrik Breidahl Gitte Tvilling Sørensen Christina Bergendorff

Gruppeleder Annemette Aagaard

Bestyrelsesassistent Line Kokholm Hatting

Boligrådgiver Dorte Brinkmann Nathalia Kure Charlotte Krebs Marianne Mærsk

Receptionist Milena Niemeyer

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Albertslund, Allerød, Bornholm, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Halsnæs, Hillerød, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre Medlemmer Formand Boligafdelinger Boliger Boligselskabet DVB København (328) Susanne Henriksen 10 564 Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe (701) Nicolai Bangsbo Wammen 1 135 Funktionærernes Boligselskab i Rødovre (702) 2 296 Funktionærernes Boligselskab i Lyngby (703) Merete Sivertsen 1 95 Boligforeningen Ringbo (708) Jesper Kidmose 1 33 Gl. Holte Boligselskab (712) Claus Jørn Hjorting 13 837 Boligselskabet Rådhusdammen (715) Vivi Rønne 1 97 Boligselskabet Hareskovgård (716) Jane Larsen 1 65 Boligselskabet Birkebo, Birkerød (723) Bent Nielsen 10 1.051 BSB Søllerød (724) Carsten Nielsen 3 76 Statsbanepersonalets Andelsboligforening (725) Stefan Schufri Meyer 5 204 Søllerød Almene Boligselskab (726) Lisbet Riis 7 788 Villabyernes Boligselskab i Gentofte (727) Kim Mårtensson 2 118 Den Selvejende Byggevirksomhed for Herfølge (730) Morten Kjær Carstensen 1 49 DVB Parken (731) Lis Schou 7 188 Køge Lejerforenings Boligselskab (732) Bjørn Henningsen 2 36 Halsnæs Boligselskab (750) Kirsten Wulff-Jensen 2 57 Foren. for Alderdomsfriboligers Byggeselskab (753) Erik Steen Wiborg-Nissen 1 51 Dragør Andelsboligforening Engparken (754) Camilla N. Corneliussen 1 262 Boligselskabet Strandparken Dragør (755) Søren Keldorff 10 605 Administration for Boligafdelinger Boliger Dansk Blindesamfund, RABO, Kbh. (785) 1 54 DSI Solgaven, Valby (783) 1 143 DSI Solgaven, Vanløse (782) 1 64 Lions Park, Gl. Holte (797) 1 72 Plejecenter Bauneparken, Hillerød (764) 1 48 Allerød Kommune (770) 6 208 Lejre Kommune (771) 18 312 Rudersdal Kommune (794) 16 529 I alt 126 7.037 Desuden administration for ejerforeninger, antenneforeninger og erhvervsejendom Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Tlf. 39 25 10 00 E-mail: holte@bdk.dk

Boligkontoret Danmark

Hvem er vi?

Afdelingskontoret Helsingør Forretningsfører Jesper Kjærsgaard

Driftschef Jan Larsen

Drifts- og ledelseskonsulent Per Andersen Dige

Chefkonsulent Trine Franck

Driftskonsulent Benjamin Hansen

Driftsassistent Tanja Lyngsø Rosendahl

Boligrådgivere Mai-Britt Lindenskov Christina Eidick Nielsen Alice Bach Asmussen Britt Teslak Larsen

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Helsingør, Fredensborg og Hørsholm Medlemmer

Formand

Boligafdelinger

Boliger

Hejrevangens Boligselskab (101) Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal (122) Boligselskabet Nordkysten (124) Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk (127) Andelsboligforeningen Røntofte (128) Marienlyst Boligselskab (129)

Lars Rich Marianne Lundberg Andersen Palle Wørmann Christian Elsrud Erik Grønning Sven Rolin

5 8

244 1.023

29 2 4 2

1.838 160 109 43

3.417

I alt Vestermarken 16A 3060 Espergærde Tlf. 73 75 76 60 E-mail: helsingoer@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Forretningsfører Tonny Bjørn

Driftschef Peter Cramer Søndergaard

Driftschefassistent Maria Elisabeth Holbech

Gruppeleder Helle Maglemose

Driftsforretningsfører Christian Fries

Drifts- og ledelseskonsulent Yousef Ayad

Chefkonsulenter Sidsel Dueholm Stine Steffensen

Boligrådgivere Tina Granhøj Christina Gundersen Anette Jørgensen Helena Trier

Driftskonsulent Dorte Konrad

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Allerød, Furesø, Gribskov, Egedal, Halsnæs og Hillerød Medlemmer

Formand

Boligafdelinger

Boliger

AOC Engholms Boliger (301) Boligselskabet Sandbjerghuse (304) Boligselskabet Venbo, Stenløse (306) Hareskov-Værløse Andelsboligforening (307) Lillerød Boligforening (321) Andelsboligforeningen Lundegaard (345) Lynge-Uggeløse Boligforening (346) Boligselskabet Nordsjælland (760)

Steen Viby Søren Bengtson Niels Kjærsgård Lasse Andersen Birthe Petersen Leif Bo Hansen Jette Schneider Lene Andersen

1 2 7 10 13 4 5 18

67 62 206 454 908 70 136 1.211

3.114

I alt Hillerødsholmsallé 17 A 3400 Hillerød Tlf. 48 26 90 00 E-mail: hillerod@bdk.dk

Uglevang 2A 3450 Allerød Tlf. 48 17 22 21

Årsberetning 2020/21

Hvem er vi?

Afdelingskontoret Sakskøbing Forretningsfører Niels Michelsen Chefkonsulent Tina Oldrup

Driftschefer Ove Larsen (lokation Sakskøbing) Erling Olsen (lokation Faxe) Kasper With (lokation Nakskov)

Boligrådgivere Jeanne Engholm (lokation Nakskov) Randi Lund Jørgensen Annette Rasmussen

Christel Plenge (lokation Sakskøbing) Bettina Garner (lokation Nakskov) Tina Jensen (lokation Faxe)

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Lolland, Guldborgsund, Stevns, Faxe og Næstved Medlemmer

Formand

Boligafdelinger

Boliger

Sakskøbing Boligselskab (409) Faxe og Hylleholt Boligforening (417) Faxe Ældreboligselskab (415) Nakskov Almene Boligselskab (420) FlexBo Sjælland (433)

Lene Rørholt Brian Leif Nielsen Inger Andersen Liselotte Ploug Irene Jensen

17 19 2 9 5

609 547 215 664 173

Administration for

Boligafdelinger

Boliger

Guldborgsund Kommunes ældreboliger (480) DSI Humlehaven (485) Region Sjælland (486) Stevns Kommune (488) Lolland Kommune (489)

14 1 1 2 6

381 24 22 29 202

I alt

2.866

Desuden administration for ejerforening i Faxe

Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Tlf.: 73 75 76 30 E-mail: sakskoebing@bdk.dk

Boligkontoret Danmark

Faneblad Hvem er vi?

Afdelingskontoret Fyn Forretningsfører Kim Johansen

Driftschefer Jan Olrik Jørgen Slangerup Christian Ramon Nielsen

Chefkonsulenter Conny Bruun Line Klelund Højsgaard

Boligrådgivere Susanne Madsen Susanne Vissing Mette Abildgaard Melchiorsen Kirsten Thrane Larsen Tina Jacobsen

Gruppeleder Trine Grønlund

Udlejning af boliger i alle fynske kommuner Medlemmer Boligforeningen Faaborg-Midtfyn (530) xz Andelsboligforeningen Samvirke, Odense (542) Boligforeningen Fyn-Bo (553) xz Ringe Boligselskab (554) Boligforeningen Lillebælt (842) xz Bogense Boligforening (843)

Formand Connie Hald Ebbe Rasmussen

Boligafdelinger 20 7

Boliger 628 276

Ole Skovsbøll Gerhard Haurum Alex Gren Klaus Bentzen

6 1 27 13

138 82 1.331 401

Administration for

Boligafdelinger

Boliger

Plejecentret Nørrevænget, Faaborg-Midtfyn Kommune (577) xz Ørbæk Pensionistboligforening (581) DSI Solgaven, Pårup (580) xz Kollektivhuset Kragsbjerghave (583) Assens Kommune (584) xz Nordfyns Kommune (585) Middelfart Kommune (586) xz

1 1 1 1 12 4 12

46 30 24 127 334 175 375

106

3.967

I alt Desuden administration for ejerforeninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S Tlf. 63 12 75 80 E-mail: fyn@bdk.dk

Årsberetning 2020/21

Hvem er vi?

Afdelingskontoret Ribe Forretningsfører Anders Fabricius Driftsforretningsfører Morten Køhlert

Chefkonsulenter Asger Helles Karin Stenumgaard Driftschefer Kristian Bechsgård Jan Erik Vadstrup Larsen Morten Petersen

Boligrådgivere Tina Ehmsen Heidi Dam Annika Nielsen (lokation Kolding/Ribe) Mie Hansen (lokation Bramming/Ribe)

Malene Helsinghof Laila Møller Helle (lokation Kolding/Ribe) Gitte Nielsen (lokation Holsted/Ribe)

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Tønder, Haderslev, Esbjerg og Kolding Medlemmer DVB Syd (643) Ribe Boligforening (647) Bevtoft Boligselskab (649) Gram Boligforening (650) Holsted Boligforening (651) Andelsboligforeningen Brande (652) Sct. Georgs Parken (653) Boligselskabet Kolding (654) Bramming Boligforening (655)

Formand

Boligafdelinger

Boliger

Jonna Holm Jens Hunderup Christian Christensen Jytte Asmussen Britta Knudsen Poul Le Clausen Ole Kyvsgaard Tonny Bech Bo Langendorff

9 32 1 5 11 3 1 9 15

125 1.121 40 234 303 223 22 745 655

Administration for Seminariekollegiet i Ribe (680) Ældreboliger og bofællesskaber, Tønder Kommune (682) Ældreboliger og bofællesskaber, Haderslev Kommune (684) Den selvejende institution Solgården, Løgumkloster (689) Vejen Kommune (690)

Boligafdelinger

Boliger

1 17 7 1 6

30 253 119 43 91

I alt

118

4.004

Tangevej 30 6760 Ribe Tlf. 75 42 30 00 E-mail: ribe@bdk.dk

Boligkontoret Danmark

Hvem er vi?

Afdelingskontoret Silkeborg Forretningsfører Anita S. Dideriksen

Driftschefer Danny Eriksen Max Thomsen

Boligrådgivere Bente Würtz Susanne Jensen Anja Staub Nielsen (barsel) Anette Frost (barselsvikar)

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Skanderborg, Silkeborg, Horsens, Favrskov, Ikast-Brande, Hedensted og Samsø Medlemmer

Formand

Boligafdelinger

xz Midtjysk Boligselskab (901) Samsø Boligselskab (950)

Bjarne Almind Johansen 78 Ida Holm Stjerne 1

Boliger 2.157 24

Administration for Samsø Kommune (973) xz

Boligafdelinger

Boliger

I alt

2.232

Borgergade 10 8600 Silkeborg Tlf. 86 52 21 77 E-mail: silkeborg@bdk.dk

Havneholmen Direktion Administrerende direktør Michael Demsitz Forvaltningsdirektør Lars Lehmann

Direktionssekretariatet Underdirektør Mette Kramshøj Finker Direktionssekretær Lonny Malmstrøm Sekretariatskonsulent Line Aagaard Nilausen

Politisk konsulent Anders Peo Fajers Foreningskonsulent Pernille Hapiach Christensen

Driftssekretariatet Driftssekretariatschef Adam B. Andersen Souschef Dea Christine Melbye

Genhusning Genhusningskonsulent Helle Vasegaard

IT-implementering og forvaltning Konsulent Nicolas Fomsgaard

Bygningsgennemgang og granskning

Økonomikonsulent Henrik From Jørgensen

Byggetekniske konsulenter Bjarke Rahbek Nilsson Brian Raahauge Ole Lund (lokation Ribe) Lars Ole Møller (lokation Fyn)

Projektleder Ida Ravnholdt Poulsen

Konsulent/E-syn Ib Hougs

Studentermedhjælpere Oliver Gøtzsche Jonatan Bisgaard Kristensen

Årsberetning 2020/21

Hvem Faneblad er vi?

Grøn omstilling

IT-udviklingschef Louise Honoré Pryn

Chef for grøn omstilling Jesper Telcs

Økonomi og regnskab

IT-udviklingskonsulenter Thomas Haahr Sørensen Kim Smith

Økonomi- og regnskabschef Michael Pedersen

Konsulenter Pernille Gotfred Edda Munksgaard Brogaard Daniel Victor de Forest

IT-projektledere Kristian Olsen Dominico Nguyen

Specialkonsulent Bent Gail-Kalashnyk

IT-projektleder og dataanalytiker Lonnie Møller Jensen

Gruppeledere Vivi Schmidt (økonomi) Gitte Deleurand (regnskab) Lars Murmann Kragh (regnskab)

Kommunikation og marketing

Økonomikonsulent Lars Hummelgaard Andersen

Juridisk afdeling

Kommunikationsog marketingchef Karina Lauridsen

Juridisk chef og advokat Henriette Fabritius Tengnagel

Teamleder for kommunikation og presse Niklas Ingerslev

Økonomimedarbejdere Harriette Studsgård Pernille Munksgaard Brogaard

Energiteknolog og projektleder Kristian Sobota Teknisk energirådgiver Dan Vandal Pedersen Studentermedhjælper Caner Atici

Jurist og advokat Andreas Andersen (lokation Fyn) Jurist Julie Riiber Søholm Andersen Juridisk assistent Jette Schiøtt GDPR-koordinator Trine Grønlund (lokation Fyn) Jurastuderende Marwa Popal Cathrine Juul Svenningsen

IT IT-chef Henrik Skjoldlund IT-konsulenter Poul Vad Jimmy Lund Ast Ulla Vinther Thomas Andersson Martin Kuhlmann Michael Meng Tom Stanly Barfod Ranko Kozuh IT-elev Laurits Vangsgaard

Havneholmen 21 1561 København V

Projekt- og kommunikationskonsulent Nina Ulrich Østergaard (barsel) Katrine Brahl Petersen (barselsvikar) Digital marketingansvarlig Carina Wetlesen Marketing- og kommunikationsmedarbejder Katrine Vestermark Køber Specialkonsulent Helle Duus Andresen Studentermedhjælpere Erik Trang Julie Dalgaard Jensen

HR HR-chef Benedikte Ginderskov HR-konsulent Sara Bertelsen Lønkonsulenter Jette Holmboe Louise Søeborg Knudsen Christel Jensen

Fakturascanning Henriette S. Olsen Controller og regnskabskonsulent Mads Carstensen

Indkøbsafdelingen Indkøbschef Anne Ambrosius Løvgreen Indkøbsassistent Charlotte Jørgensen

Byggeafdelingen Byggechef Torben Hangaard Kommunikationsrådgiver Rikke Kristjansen Projektassistent Helle Jeppesen

Byg Øst Gruppeledere Søren M. Jensen Jimmy la Cour Petersen Stine Skov Christensen Indira Vojnikovic

Regnskabskonsulenter Manda Zvirovski Danny Lauritzen Simone Pernille Christensen Sureshkanna Subaschandrabose Marianne Aase Eriksen Nataly Cordova Gajardo

Projektledere Charlotte Heitmann Michael Hansen Thomas Hjelmbjerg Andersen Jonas Hugo Stavad Julie Huusom Merle Christiansen Rune Elfving Zozan Seher Yasar

Regnskabsmedarbejder Rasmus Kjeldgaard

Byg Vest

Økonomielev Sarah Louise Løngaa

Projektchef Heine Krarup Møller

Byggeøkonomimedarbejder Michelle Skov Mette Kajbæk Bille

Projektledere Ellen Bisgaard Jeanette Helmer Sigfred Raunholt Kyhn Gunnar Evald Holm-Jensen

Boligsociale indsatser Chef for boligsociale indsatser Katja Giebel

Intern service Administrativ og servicemedarbejder Susanne Ellis Nanboe

Boligsociale rådgivere Kitt Sandell Stella Christiansen (lokation Ribe)

Kursus- og servicemedarbejder Janne Bendixen

Studentermedhjælper Sasha B. Andersen

Økonomi- og servicemedarbejder Jane Linea Lindholm Servicemedarbejder Flemming Sørensen

Tlf. 35 44 80 80 E-mail: bdk@bdk.dk

Boligkontoret Danmark

Faneblad Hvem er vi?

Hvem er vi?

Projektmedarbejdere Boligsociale helhedsplaner: I 2020 samarbejdede Boligkontoret Danmark med fem boligsociale helhedsplaner på vegne af de involverede boligselskaber.

Lolland

Kokkedal

Nørrevænget 1 og 2 (Nakskov Almene Boligselskab)

Byengen, Nordengen og Skovengen (A.B. Hørsholm-Kokkedal)

Projektleder Odd Pærremand

Sekretariatsleder for Kokkedal på Vej Christina Britt Christensen

Viborg

Skanderborg

Poul la Cours Vej (Midtjysk Boligselskab) Projektleder for Projekt Højvang Charlotte Strandgaard

Kolding

Fællessekretariatet (Boligselskabet Sct. Jørgen og Bjerringbro Andelsboligforening)

Skovvejen (Boligselskabet Kolding) Sekretariatsleder for ByLivKolding Mette Hagesen

Sekretariatsleder for Boligselskabernes fællessekretariat Karen Zacho

Boligsociale medarbejdere Boligsociale medarbejdere: I 2020 samarbejdede Boligkontoret Danmark med en ungerådgiver, to boligsociale medarbejdere og en boligsocial vicevært på vegne af de involverede boligselskaber.

Hareskov-Værløse Andelsboligforening Afdeling 11 Ungerådgiver Flemming Harris Nielsen

Ribe Boligforening Boligsocial medarbejder Lui Hellestrup Bruggisser

Bramming Boligforening Boligsocial medarbejder Karina Cecilie Søndergaard

Boligselskabet Birkebo Boligsocial vicevært Simon Svan Thomsen

Årsberetning 2020/21

Hvem er vi?

Sommerlig komsammen i Bramming Boligforening.

Boligkontoret Danmark er en profitfri almen boligadministration dannet tilbage i 1948 som et ægteskab mellem små boligselskaber, der i fællesskab ikke bare kunne få en ordentlig administration til en ordentlig pris, men også trygheden ved høj kvalitet og driftssikkerhed. Hos os: • bibeholder boligselskaberne deres selvstændighed og identitet • styrkes boligselskaberne ved at have et stort og kompetent landsdækkende boligadministrationsselskab i ryggen, som samtidig er til stede lokalt • indgår boligselskaberne i et stærkt og dynamisk foreningsbaseret fællesskab, hvor alle uanset størrelse bliver hørt og har indflydelse • har vi styr på basisadministrationen, samtidig med at vi hele tiden udvikler og forbedrer servicen til glæde for vores boligsøgende, beboere og beboerdemokrater • tager vi samfundsansvar ved at påvirke og sætte de almene boliger højt på den lokalpolitiske og landspolitiske dagsorden

Boligkontoret Danmark

Nærvær

Fællesskab

Mangfoldighed

Engagement

Ordentlighed

Boligkontoret Danmarks årsberetning 2020/21

Articles inside

Boligsociale indsatser

Drift

Forord

Grøn omstilling

Co-branding

Boligpolitik