MEDSTRØM

Page 1

Fem års erfaringer med kreativitet og iværksætteri


INDHOLD find din vej

Iværksættere / Medstrøm’ere

Undervisere / Rådgivere

Erhvervsfremmeaktører

Forord ved Lena Boel

3

Hvad er Medstrøm?

4

Iværksætterrejsen og Medstrøms bedste råd

5

Spirende idé - Tankestrøm

6

Fra idé til start - Power Up

8

Konsolidering - Strømstyrke

10

Ekspansion - Højspænding

12

Anbefalinger til iværksættere

14

Anbefalinger til undervisere og rådgivere

15

Anbefalinger til erhvervsfremmesystemet

16

Flere iværksættere i fremtiden

17

Medstrøm i tal

18

Partnere

20

Medstrøm efter projektafslutning

21

Læsevejledning Gå på opdagelse i magasinet - find din vej med de tre målgrupper. Og hvis du ikke allerede har gjort det, så find et glas, læs forordet og skål med Lena. Der er altid noget at fejre!

2


FORORD

ved Lena Boel

Den perfekte opskrift findes ikke Jeg har endnu ikke mødt en, som havde den perfekte opskrift på iværksætteri. Mange har gode bud på hvilke ingredienser, der bør indgå i iværksætteri. Men blandingsforholdene, rækkefølgen og tilberedningstiden er vidt forskellige fra iværksætter til iværksætter. Uforudsigeligheden er noget af det fascinerende og fantastiske ved iværksætteriet, men kan til tider også være ret frustrerende. Specielt når man står midt i det. Og særligt hvis man er alene i køkkenet.

iværksætterne ikke bare ender med et kompendium fyldt med fine forretningsmodeller. En god idé er intet værd, hvis ikke den føres ud i livet, og her har iværksætterforløbene i den grad fokus på eksekvering og tilpasning til den enkelte virksomhed. Deltagerne får kendskab til mange nye ingredienser og kombinationsmuligheder, som ofte skal simre, før forståelsen og værdiskabelsen for den enkelte opstår.

Medstrøm er en kærkommen ven i iværksætterkøkkenet.

Undervisningen og sparringen med andre iværksættere giver indsigt, refleksion og nyt udsyn. Videndeling og networking med ligesindede er en af de største gevinster for Medstrøms iværksættere. At møde forståelse fra andre, som selv har stået i en lignende situation, at mærke støtten når der er røg i køkkenet, at få et kærligt spark bagi, når overspringshandlingerne presser sig på - og ikke mindst at have et helt kokketeam i ryggen, som med glæde popper champagnen og giver en high five, når alt går op i en højere enhed, dét slår alle teorier i lærebøgerne!

Jeg har som business advisor og oplægsholder haft fornøjelsen af at følge rigtig mange Medstrøm deltagere, som alle drømmer om at finde den perfekte opskrift på netop deres livret. Nogen går efter Michelin stjernerne og ved allerede hvilken ret, der skal få dem i mål, mens andre kun lige har åbnet døren og stadig overvejer, om de bryder sig om lugten i bageriet. Og så er der alle dem midt imellem. Dem, der har taget de første ingredienser ned fra hylden, og som nu er i fuld sving med at teste den optimale komposition. Medstrøms fire forløb giver ny viden og læring, men hjælper samtidig med at omsætte teori til praksis, så

Tænk at iværksætterne gennem fem år har kunne få alt dette gennem Medstrøm. Det er fantastisk! For Danmark har brug for iværksætterne. Og iværksætterne har brug for nogen at skåle med. Det har de i den grad haft i Medstrøm!

3


HVAD ER MEDSTRØM? fire udviklingsforløb

Projektet Medstrøm startede i slutningen af 2015 med det formål at skabe øget iværksætteri ved at styrke etableringen, overlevelsen og væksten i kreative erhverv i Region Syddanmark. Medstrøm er kort sagt uddannelse til dem, der vil udvikle deres iværksættervirksomhed. Dette er sket gennem fire forskellige udviklingsforløb, der dækker alle trin på iværksætterrejsen fra første idé til etablering, vækst og ekspansion. Bag Medstrøm står en række partnere, og fire af dem er ansvarlige for hver sit udviklingsforløb;

Syddansk Universitet Kolding (TANKESTRØM)

Spinderihallerne Vejle (POWER UP)

Fremtidsfabrikken Svendborg (STRØMSTYRKE)

Business Kolding (HØJSPÆNDING)

1.405 iværksættere har deltaget i ét eller flere af de fire udviklingsforløb – heraf har ca. 90% gennemført. Der er i alt blevet afholdt 124 forløb. Medstrøm blev finansieret af EU’s Socialfond, regionale udviklingsmidler, deltagerbetaling og projektets partnerskabskreds. Projektet afsluttes den 30.11.2020.

4


IVÆRKSÆTTERREJSEN Medstrøms bedste råd

HØJSPÆNDING Ekspansion

STRØMSTYRKE Konsolidering – Virksomheder skaleres med kompetent og bevidst ekstern sparring

POWER UP Fra idé til start

– Virksomheder udvikles bedst i samspil med andre

TANKESTRØM Spirende idé

– Virksomheder opbygges med fundament i stærke koncepter og kompetencer

– Virksomheder skabes ud af drømme og passion

Power Up er målrettet nye iværksættere, der ønsker at udvikle en sund og levedygtig forretning.

Tankestrøm er målrettet den allertidligste fase på iværksætterrejsen; den spirende idé.

Refleksion Hvad er det, verden har brug for? Hvad er det, du brænder for? Hvad stopper dig?

Refleksion Hvis du ikke synes, du er helt klar til at kaste dig ud i at blive iværksætter, hvad skal der så til, for at du bliver klar?

Det gode råd Del dine erfaringer med andre, test din ide og dit koncept i markedet, og spørg hele tiden dig selv, hvad du brænder for og er god til.

Det gode råd Don’t get ready – get started.

Strømstyrke er målrettet iværksættere og mikrovirksomheder, der ønsker at udvikle deres eksisterende virksomhed. Refleksion Hvad gør du for at få de kunder, du helst vil have? Sætter du bevidst tid af til at få hovedet ud af driften? Det gode råd Vær åben over den sparring og feedback, du kan få fra andre iværksættere til at styrke din egen forretning. Når du giver feedback til andre, bliver du samtidig også selv skarpere på knasterne i din egen forretning.

Højspænding er målrettet iværksættere, der har et skalerbart produkt/koncept. Refleksion Hvem kan udfordre dig på at realisere din virksomheds vækstpotentiale? Hvem skal stille spørgsmål til dig, ambitionerne og din rolle i udviklingen af virksomheden? Det gode råd Invester i det næste, bedste skridt – ekstern sparring accelererer din virksomheds fremtid.

5


SPIRENDE IDÉ Tankestrøm

Fakta om Tankestrøm 703 har deltaget (71% kvinder) 16% af deltagerne på Tankestrøm havde en virksomhed inden de deltog 17% har startet virksomhed efter deltagelse Der er afholdt 34 workshops (seks engelsksprogede og to online)

Virksomheder skabes ud af drømme og passion Tankestrøm er målrettet den allertidligste fase på iværksætterrejsen; den spirende idé. Hvis du står med en spirende idé, kan du have brug for at blive inspireret til iværksætteri og blive mere konkret på din idé og dermed få mod til at handle og gå videre med idéen. Iværksættere med spirende forretningsidéer kan med fordel arbejde med tre kerneelementer: 1. De kunder, de drømmer om 2. Kundernes behov og 3. Den løsning, de vil tilbyde/tilbyder kunderne. Der er desuden brug for at udarbejde en overordnet handlingsplan og en plan for ’næste bedste skridt’.   LÆRINGER At møde ligesindede har stor værdi, da det ofte er en ensom rejse at blive iværksætter (NETVÆRK).

TANKESTRØM Tankestrøm iværksætterworkshop tilbyder professionelle, tværfaglige rammer, hvor spirende iværksættere kan prøve sig selv og deres virksomhed/ idé af. Workshop-formatet er i høj grad dialogbaseret, og etablerede kreative iværksættere deltager som inspirations- og erfaringskilder. Todages åbne workshops tilbydes til spirende iværksættere, mens 1-4 dages lukkede workshops tilbydes til højskoleelever, A-kasse medlemmer og studerende med interesse for iværksætteri. Tilbud til den spirende iværksætter bør indeholde tre grundelementer: 1. Udviklingen af egen forretningsidé

Det er vigtigt og givende at sætte ord på det, man drømmer om og pitche sin forretningside for andre uden for den snævre familie/vennekreds (PITCH). Det er motiverende at lave en plan over de næste bedste skridt på vejen mod at starte op (NÆSTE BEDSTE SKRIDT). 6

2. Sparring med ligesindede 3. Inspiration fra andre iværksættere, der allerede er godt i gang med at etablere en virksomhed, og som vil dele ud af egne erfaringer og op- og nedture. .


Jeg havde besluttet mig for at starte min egen virksomhed med musikalske tilbud inden for bl.a. teambuilding. Jeg kom fra en helt anden verden som uddannet folkeskolelærer, og jeg havde ingen begreb om, hvordan jeg skulle starte. Derfor tilmeldte jeg mig Tankestrøm. Det har været en kæmpe hjælp at få redskaber til at strukturere og konkretisere mine tanker og blive peget videre i den rigtige retning. En anden gevinst ved at deltage på Tankestrøm er, at jeg har fået et meget værdifuldt netværk med de andre deltagere. Dem mødes jeg stadig med for at sparre om udvikling af min forretning, men også for at høre om deres erfaringer. - Methe Danefeldt, Musikalsk relationsskaber, www.methedanefeldt.dk

7


FRA IDÉ TIL START Power Up

Fakta om Power Up 364 har deltaget (74% kvinder) 31% af deltagerne på Power Up havde en virksomhed, inden de deltog 32 % har startet virksomhed efter deltagelse Der er afholdt 18 forløb (to engelsksprogede og to som blended learning)

Virksomheder opbygges med fundament i stærke koncepter og kompetencer Power Up er rettet mod nye iværksættere, der ønsker at udvikle en sund og levedygtig forretning. Mange nye iværksættere har brug for hjælp til at gå fra idé og passion til forretning og ambition. Du har idéerne og evnerne, men mangler måske at komme ind til kernen og til at finde vejen frem. Iværksættere i denne fase har stor glæde af at blive inspireret af andre iværksættere, men også fagfolk inden for entreprenørskab. Sparring og erfaringsudveksling med andre iværksættere kan give dig inspiration og tryghed i at følges på rejsen. Herudover er det vigtigt, at du arbejder opgavebaseret med forretningsudviklingen, så der er rum til refleksion.   LÆRINGER Det er lærerigt at folde virksomhedsidéen ud - at turde pille den fra hinanden for at sætte den sammen igen (IDÈUDVIKLING). Det giver selvtillid og optimisme at lære, hvordan fagligheder kan blive til levebrød (SELVTILLID). Når man kommer ind og arbejder med konceptet og virksomhedsidéen, bliver det nemmere at træffe de vigtige og svære beslutninger (BESLUTNINGSKRAFT). 8

POWER UP På et tre måneders gruppeforløb arbejder iværksætterne med et 360 graders blik på deres virksomhedsidé. Resultaterne samles til en forretningsplan, der indeholder et salgsbart værditilbud og virksomhedens koncept som f.eks. produkter, services eller ydelser. Derved kan det let kommunikeres og præsenteres for kunder, partnere m.fl. Gennem forløbet konkretiserer og materialiserer iværksætterne på hvert modul elementer af deres forretningsplan. Den cirkulære proces sikrer, at deltagerne genbesøger deres værditilbud og målgrupper. Til slut præsenterer deltagerne individuelt deres forretningside og -plan foran et forretningspanel. Peer-to-peer læring og buddygrupper understøtter både udvikling under forløbet og netværksopbygning, der varer ved efter endt forløb. Individuel businesssparring giver desuden både personlig og faglig sparring.


FRA IDÉ TIL START//POWER UP Virksomheder opbygges med fundament i stærke koncepter og kompetencer Jeg var lige blevet færdiguddannet som grafiker flyttetmod til Vejle. tiden gik,der stodønsker det at udvikle en sund og levedygtig forretning. Power og Up var er rettet nye Som iværksættere, klart for mig, at et fast job ikke var det, jeg skulle bruge mit liv på. Men hvad skulle jeg så? CASE INKL. BILLEDE: Midt i overvejelserne faldt jeg over et postkort, der beskrev Power Up forløbet. Jeg var ikke i tvivl om, at det kunne være en vej for mig, og forløbet kom til at gøre en stor til forskel - ikke fordi jeg her mødte ligesindede, som Mange mindst nye iværksættere har brug for hjælp til at gå fra idé og passion til forretning og ambition. Du har idéerne og også varmangler fyldt med en cocktail af passion og evnerne, men måske at komme ind til kernen og til at finde vejen frem. usikkerhed om det at starte selv. Iværksættere i denne fase har stor glæde af at blive inspireret af andre iværksættere, men også fagfolk inden for enAf alle deSparring bekymringer, jeg har haft, er især treprenørskab. og erfaringsudveksling med andre iværksættere kan give dig inspiration og tryghed i at følges usikkerheden blevet gjort til skamme. For det på rejsen. viste sig, at alle de spørgsmål, som stod i kø hos mig er om, hvad det at vil du sige at driveopgavebaseret en virksomhed,med forretningsudviklingen, så der er rum til refleksion. Herudover det vigtigt, arbejder blev trumfet af mit eget svar på, hvorfor jeg   skulle starte selv; fordi jeg ikke kunne lade være! LÆRINGER: DaDet jegererkendte begyndte brikkerne at falde o lærerigtdet, at folde virksomheds-idéen ud … at turde pille den fra hinanden for at sætte den sammen på plads, ikke mindst fordi jeg lærte at stoppe igen. (IDÈUDVIKLING) med at tale mine evner og mig selv ned; ”Din kunst ditselvtillid design er bare en at hobby, o Det og giver ogikke optimisme lære, det hvordan fagligheder kan blive til levebrød. (SELVTILLID) er din virksomhed og dit personlige DNA”, var et afNår budskaberne, jeg fik fra Power Up.konceptet Intet o man kommer indmed og arbejder med og virksomhedsidéen, bliver det nemmere at træffe de kunne være mere rigtigt, og i dag står både jeg vigtige og svære beslutninger. (BESLUTNINGSKRAFT) og min virksomhed stærkere og mere værdifuld POWERend UP:før. På et 3 måneders gruppeforløb arbejder iværksætterne med et 360 graders blik på deres virksomhedsidé. - Nanna Nør, Skiltemaler, www.nannanoer.dk Resultaterne samles til en forretningsplan, der bl.a. indeholder et salgsbart værditilbud og virksomhedens koncept som f.eks. produkter, services eller ydelser, som derved let kan kommunikeres og præsenteres for kunder, partnere m.fl. Gennem forløbet konkretiserer og materialiserer iværksætterne på hvert modul elementer af deres forretningsplan. Den cirkulære proces sikrer, at deltagerne genbesøger deres værditilbud og målgrupper. Til slut præsenterer deltagerne individuelt deres forretningside og -plan foran et forretningspanel. Peer-to-peer læring og buddygrupper understøtter både udvikling under forløbet og netværksopbygning, der varer

9


KONSOLIDERING Strømstyrke

Fakta om Strømstyrke 364 personer har deltaget (68% kvinder) Gns. omsætning ved start 443.284 kr. Gns. vækst efter deltagelse 43% Der er afholdt 19 forløb (tre temahold og tre som blended learning)

Virksomheder udvikles bedst i samspil med andre Strømstyrke er rettet mod iværksættere og mikrovirksomheder, der ønsker at udvikle deres eksisterende virksomhed. Som iværksætter er tid en begrænset, men afgørende ressource. Derfor skal du kunne tage lederskab over din virksomhed, og være bevidst om at både udvikling og drift får den tid de skal have. Din virksomhed har nu en identitet, og du har tillært dig handlemønstre; gode som dårlige. Du kan have stor glæde af at blive anskuet udefra, at blive udfordret og få adgang til feedback og andres kompetencer. Al forretningsudvikling begynder i kernen af din virksomheden. I det du kan, vil og tror på. Med det på plads, kan du først træffe strategiske beslutninger som fx valg af de rigtige kunder, og hvordan du bedst kommunikerer med dem.   LÆRINGER Ved at etablere et fortroligt rum dannes et stærkt læringsfællesskab med plads til at fejle. Det giver mod og handlekraft. (FORTROLIGT RUM). Et fælles mindset og sprog for forretningsudvikling gør det muligt at drage læring på tværs af vidt forskellige brancher og baggrunde (FORSTÅELSE). Det er den læring, der kommer gennem egne handlinger, der virkelig flytter virksomheden og gør iværksætteren dygtigere. Et udviklingsforløb, der strækker sig over tid, giver mulighed for at bygge ovenpå handlingerne gennem sparring og videreudvikling (TID). 10

STRØMSTYRKE Gennem holdforløb på ca. seks måneder bliver deltagerne skærpet i fundamentale tankegange inden for forretningsudvikling. Der er særligt fokus på at tage lederskab over sin virksomhed, sætte de rigtige priser efter de rette kunder og at prioritere tid til forretningsudvikling. Udover de fastlagte moduler i forløbet tilbydes workshops med individuel relevans fx ’Personligt salg’ eller ’Facebook-annoncering’. Gennem hele forløbet mødes deltagerne i mindre grupper, hvor de er sammen med en ekstern forretningsudvikler. Dennes rolle er at facilitere mødet og øge sparringen mellem deltagerne. Erfaringer med vekselvirkning af onlinesessioner og fysiske moduler har øget omsætningen af viden til praksis. Det er sket ved at strække læringsprocessen ud med indlagte opgaver mellem seancerne. For deltagerne på Strømstyrke er det en central erkendelse, at de udfordringer, man oplever som værende unikke for én selv, er generelle for størstedelen af alle iværksættere. Det giver et fælles afsæt og øger deling af best practice mellem deltagerne.


Da jeg sagde farvel til København og mulig ansættelse på en tegnestue i hovedstaden, var det samtidigt valget om at starte op som selvstændig arkitekt på Ærø. I begyndelsen tog det lidt tid, inden jeg var accepteret som en ny arkitekt på øen, og jeg har da også været nødt til at tage mange forskelligartede opgaver ind for at få det hele til at hænge sammen de første år. Efter at have været i gang i cirka et år meldte jeg mig på Strømstyrke, og her lærte jeg at se mig som en virksomhed. Hvordan opbygger jeg et solidt kundegrundlag?, Hvordan bruger jeg min tid optimalt? Og alle de her andre spørgsmål man står overfor som relativ ny iværksætter. Nok vigtigst af det hele gav det mig indsigt i, hvordan jeg agerer som min egen chef. Som en underviser på Strømstyrke sagde: ”Man skal tænke på, hvad man ville sige til sin medarbejder, hvis man var chefen. Selvom man arbejder alene, skal man kunne give sig selv kritik og være objektiv omkring de valg man træffer på forretningens vegne”. På den måde kan man også bedre træffe beslutninger, der understøtter forretningens vækst, og sådan har det også vist sig for mig. - Christina Kjerulff, Arkitekt, www.artifo.dk

11


EKSPANSION Højspænding

Fakta om Højspænding 53 virksomheder, 75 personer (30% kvinder) 32 % har modtaget anden støtte eller puljer under eller efter deltagelse. Støttebeløb gns. 34.500 kr. Egen investering gns. 25.250 kr.

4+ år 11 (21%)

0-1 år 6 (11%)

Virksomår hedsalder ved 141-2 (26%) forløbsstart 3-4 år 12 (23%) 2-3 år 10 (19%)

Virksomheder skaleres med kompetent og bevidst ekstern sparring Højspænding er rettet mod iværksættere, der har et skalerbart produkt eller koncept. Som ejerleder i en iværksættervirksomhed risikerer du at blive flaskehals for realisering af potentialet – især for et skalerbart koncept. Et professionelt sparringsforløb med en ekstern rådgiver skaber et bedre fundament for, at du effektivt kan skabe rentabel vækst. Et sparringsforløb er baseret på en kombination af kemi og faglighed. Gensidig tillid og evnen til at ramme det rigtige niveau mellem udfordringer og konkrete løsninger bliver afgørende succesfaktorer. Brug det lokale netværk til at indhente referencer på rådgivere. Eksekver på milepælene, lav løbende opfølgning, og vær klar til at revurdere situation og retning   LÆRINGER Forløb skaber et frirum fra hverdagen, hvor der åbnes for refleksion over ambitioner og nye udviklingsmuligheder (UDVIKLINGSRUM). Praksisnære forløb, hvor man selv har hånden på kogepladen, kickstarter en fremdrift, som ikke skabes af sig selv (KICKSTART). Investering i ekstern rådgivning lønner sig – både på det personlige og faglige plan (PROFESSIONEL SPARRING). 12

HØJSPÆNDING Timing og konkret rådgivning er altafgørende for denne målgruppe, og Højspænding tilbyder derfor som udgangspunkt individuelle forløb. På en indledende workshop klarlægges iværksættervirksomhedens identitet, strategi og udfordringer, og på baggrund af dette kvalificeres det næste, bedste skridt. Virksomheden afsøger selv markedet for relevante rådgivere, der kan bidrage til at opnå vækstmålene gennem det næste bedste skridt. Højspænding tilbyder under forløbet sparring på såvel udfordringen, rådgivningen og iværksætterens personlige rejse. Værdien af ekstern sparring skal opleves i praksis, og det giver iværksættervirksomhederne øget lyst til at bruge ekstern sparring fremover. Henvisninger til øvrige aktører (private og offentlige) og puljer er essentielt i understøttelsen af den videre vækstrejse.


Skulle vi bruge energien på vækste salget af fodgynger i Danmark eller skulle vi satse på at blive mere internationale? Jeg stod foran nogle store strategiske beslutninger ift. forretningspartnere og internationalisering, og Sønderborg Iværksætter Service anbefalede mig defor at kigge nærmere på Højspændings forløb. Højspændings indledende LEGO Serious Play workshop var med til at afdække, prioritere og konkretisere nogle oplagte muligheder. Hvor var de lavthængende frugter? Hvad kunne vi tjene penge på? Og hvad skulle der ikke længere bruges tid på? Vi valgte en rådgiver, som var engageret og satte tid af til at hjælpe os med at kvalificere vores valg af forretningspartnere og udarbejde en strategisk forretningsplan. Rådgivningen var også med til at klæde mit advisory board godt på til opgaven, og samtidigt hjalp det mig til at optimere udbyttet af arbejdet med mit advisory board. Desuden var det meget givtigt at have en Højspænding-konsulent, der satte sig så meget ind i virksomheden og bød ind med sparring og netværk - samt økonomisk hjælp til køb af rådgivning ift. vores konkrete behov. SWNX er nu mere professionel, og vi har konkret fået mere klarhed omkring både vores strategiske forretningsplan samt struktur og kundebeskrivelser på det mere operationelle plan. - Peter Dubgaard, Opfinder, www.swnx.dk

13


MEDSTRØMS ANBEFALINGER til iværksættere

#1 Lær af dine branchefæller – og deres modsætninger For iværksættere er løsningerne unikke i forhold til branche og kundetyper, som de henvender sig til. Spørgsmålene, som bringer deltagerne til løsningerne, er derimod oftest de samme. Hvad er mine kunders behov, og hvordan taler jeg ind i aktuelle løsninger? Det at give og modtage feedback er noget, der skal læres. Derfor er det vigtigt at øve sig på at lytte til andres feedback. Og ligeså vigtigt at øve sig på at give andre konstruktiv feedback - ikke mindst fordi det ofte også giver indsigt i egen virksomhed.

69% af deltagerne vurderer, at deres forudsætninger for at overleve er højere efter de har deltaget i Medstrøm (tallet bygger på 180 svar i deltagerundersøgelsen).

Der er faglige udfordringer inden for de enkelte brancher, der kan være optimale at dele med sine branchefæller, men når det kommer til at håndtere den deciderede forretningsudvikling, oplever vi i Medstrøm, at de bedste råd ofte kommer fra personer med en helt anden branchemæssig tilgang. #2 (Selv)ledelse – fokus på både drift og udvikling. De færreste iværksættere har i opstartsfasen økonomisk råderum til at betale for ekstern sparring og assistance til fx bogholder eller marketing. Iværksætteren besidder derfor mange roller på samme tid i sin virksomhed. Evnen til at administrere, styre og udvikle disse faser i sin virksomhed, er ledelse. Det er noget der - for de fleste - skal læres, trænes og hele tiden videreudvikles. Netop fordi det er så vigtigt, er selvledelse et fast element på Medstrøm-forløbene. Det handler om bevidst at prioritere tid og energi til både drift og udvikling på kort og lang sigt. Men det handler også om, at de øver sig i at være den gode leder for sig selv, som de ville ønske de havde, hvis de var ansatte. Læringen og indsigterne fra (selv)ledelse bliver af mange deltagere nævnt som det allervigtigste udbytte. 14

68% af deltagerne vurderer, at deres forudsætninger for at vækste er højere end før efter at have deltaget i Medstrøm (tallet bygger på 180 svar i deltagerundersøgelsen).


MEDSTRØMS ANBEFALINGER til undervisere og rådgivere

#1 Sparringsrum med andre iværksættere øger implementering af ny viden Et fællestræk for deltagerne er, at de ikke kommer for at lære iværksætter-teori, men for at udvikle deres egen virksomhed. Den viden og de redskaber deltagerne får serveret, må derfor gerne forekomme simple – for det svære er at omsætte det i praksis i egen virksomhed. Deltagerne siger selv, at det punkt der giver det største udbytte, er der hvor underviseren/forretningsrådgiveren med gode spørgsmål skaber et sparringsrum mellem deltagerne. Derfor er undervisningen i Medstrøm bevidst hands-on, med benspænd som fx at opdele hver time i 20 min. til introduktion, 20 min. til refleksion og sparring og 20 min. til opsamling. #2 Forstå konteksten – sammenhæng for deltagerne Når underviserne indgår med et enkelt emne i et længere forløb, er det centralt at have bevidsthed om, hvad deltagerne tidligere har gennemgået og hvor de er på vej hen. Det inspirerende læringsrum mistes let, hvis deltagerne bliver mødt af gentagelser eller huller mellem emnerne. Det kræver derfor et ekstra lag af forberedelse for underviserne, og en bevidst indsats fra arrangørerne, at binde forløbet godt sammen. #3 Spred læringen ud med virkning: Før – under – efter Meget god læring går tabt, hvis alt om et emne leveres på én gang. Deltagere som er blevet introduceret til de centrale spørgsmål på forhånd - fx ved at se en video eller løse korte opgaver – kommer mere motiverede og parate. Og muligheden for at samle op og få sparring efterfølgende – fx gennem en (online) spørgetime med underviseren – er værdifuld, fordi det giver mulighed for at bygge videre på de første erfaringer og refleksioner, og dermed begynder læringen at blive omsat og indlejret med det samme.

69% af deltagerne i Medstrøm var kvinder. Set ud over de forskellige forløb skiller Højspænding sig ud ved, at der var en højere andel af mænd i modsætning til de andre forløb. 70% af deltagerne på Højspænding har været mænd.

76% af de adspurgte i deltagerevalueringen svarede ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” på spørgsmålet om udbytte af at deltage i Medstrøm (tallet bygger på svar fra 239 deltagere).

15


MEDSTRØMS ANBEFALINGER til erhvervsfremmesystemet

#1 Regionalt netværk giver ambitioner – lokal forankring fastholder fokus på udviklingen Mange deltagere har fundet inspiration, indsigt og udviklingslyst i mødet med andre iværksættere på tværs af Region Syddanmark. Samtidigt er opbygningen af tilhørsforhold til lokale iværksættermiljøer og den lokale erhvervsservice vigtigt for den videre udvikling, når iværksætterne vender tilbage til hverdagens opgaver og udfordringer. Hvis der er opbygget en fortrolig relation til den lokale erhvervsfremmeindsats, er iværksætterne ofte hurtigere til at tage kontakt, når der er brug for vejledning og mere opmærksom på nye tilbud - både når der opdages nye potentialer, og når der opstår kritiske situationer. #2 Nye iværksættere – nye behov Mange iværksættere tilknyttet Medstrøm kommer med masser af erfaring og en høj faglighed, men en uddannelsesbaggrund og karriere hvor forretningstankegang og iværksætteri er ukendt land. Det skaber blinde vinkler ift. at drive forretning. Derfor efterspørger de i høj grad længere forløb, hvor de – i fællesskab – kommer rundt om hele den grundlæggende forretningsudvikling. Det stiller nye krav til den lokale erhvervsfremme. #3 Omstilling – også for mikrovirksomheder Udfordringerne under covid-19 har synliggjort behovet for omstilling. Hvis kunderne ikke længere er til stede inden for det vante forretningsområde, afhænger overlevelsen af at kunne ændre kurs og udvikle nye koncepter eller opdyrke nye markeder. Adgang til videregående forretningsudvikling og sparring kan gøre en stor forskel. Det nationale og regionale erhvervsfremmesystem har været hurtig til at reagere på dette behov i forhold til SMV’er, men er ikke altid gearet til at hjælpe mikrovirksomheder med samme behov. 16

355 mio. kr. i akkumuleret meromsætning for de iværksættere, der har deltaget i Medstrøm sammenlignet med de der ikke har deltaget (tallet er et udtryk for den samlede værdi af mervækst og meroverlevelse over årene, når der tages højde for, hvornår de hver især er startet i projektet).

1.405 personer har siden 2016 deltaget i et eller flere af Medstrøms forløb.

88% har overlevet i deres virksomhed efter fire år (overlevelsesraten) sammenlignet med en overlevelsesrate på 67% generelt for Region Syddanmark (tallet er baseret på CVR-udtræk for 443 virksomheder).


FLERE IVÆRKSÆTTERE I FREMTIDEN

Arbejdsmarkedseksperter taler om, at vi i stigende grad er på vej ind i et flydende og ’løsagtigt’ arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, hvor fleksibilitet, enkeltopgaver, overførbare kompetencer og personligt brand fylder mere. Og faste ansættelser, opsigelsesvarsler og receptioner for lang og tro tjeneste tilsvarende mindre.

indsats i egen virksomhed, have modsat fortegn. I stedet for at ’springe fra tue til tue’ og konstant skulle indrette sig efter de enkeltopgaver eller løse ansættelser der byder sig til, giver det fokus og energi selv at definere og skabe virksomheden, og aktivt opsøge de kunder og opgaver det giver mening at arbejde med.

Sammenlignet med USA og mange andre lande i Europa, er andelen af personer i såkaldt atypisk beskæftigelse ganske vist betydeligt lavere i Danmark. Men tendensen er den samme – og de mange der har mistet deres job i kølvandet på covid-19 vil formentlig kun forstærke den udvikling.

Netværk øger overlevelsen Blandt iværksætterne i Medstrøm er det behovet for at tilegne sig kompetencer og indgå i netværk med andre iværksættere, vi oftest møder som argument for at deltage på forløbene.

Mange veje til at blive iværksætter I Medstrøm har vi mødt nye iværksættere med mange forskellige forhistorier. Nogen siger selv gode, faste jobs op, for at starte egen virksomhed. For dem kan det let føles som et spring fra det sikre til det flydende og usikre - men hvis det giver mening nok for dem, springer de heldigvis på trods. Andre kommer netop fra løse ansættelser, freelance-arbejde og lignende ’atypisk beskæftigelse’. For dem kan det at samle deres

Samme opfattelse deles af lektor ved Aalborg Universitet, Kristian Nielsen, der bl.a. i bogen ’Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder’ har undersøgt, hvad der betyder mest for at udvikle og fremtidssikre sin virksomhed. ”I forskningen er der talrige beviser på, at hjælp til udvikling af kompetencer og faciliterede netværk virkeligt rykker i forbindelse med etableringen af nye virksomheder,” siger Kristian Nielsen. Lektoren har derimod ikke set nogen mærkbar effekt ved blot at give en pose penge til iværksættere som et rådighedsfrit engangsbeløb.

17


65%

ark

er 6 7%

overlevelsesrate efter fire år. m

Strømstyrke

69%

88% e ov ral gene

ev an els dd esr ate fo egion Sy rR

rl

har deltaget i et eller flere Medstrømforløb.

trøm Tankes

1.405

Højspæ nding

39%

+

Power

Up

59%

31%

Vækst gennemsnit for år 2-5.

355 mio. kr. 351 anslået antal arbejdspladser skabt.

59% har fået højere ambitioner ved at deltage i Medstrøm. 69% har fået bedre forudsætninger for overlevelse. 68% har fået bedre forudsætninger for vækst. 18

i akkumuleret meromsætning for de iværksættere, der har deltaget i Medstrøm.

kr.


MEDSTRØM I TAL og geografisk spredning Medstrøm er et regionalt projekt med national interesse og rækkevide.

19


PARTNERE Bag MEDSTRØM står en række partnere, der er gået sammen om visionen om at skabe kreativitet og vækst for iværksættere i Region Syddanmark. Projektet har desuden indgået en række samarbejder med branchespecifikke partnere vedr. rekruttering og specialdesignede forløb.

Langeland

20


MEDSTRØM EFTER PROJEKTAFSLUTNING Når Medstrøm afsluttes den 30.11.2020, vil projektet have sat spor i hundredvis af iværksættere og iværksættervirksomheder samt i en lang række erhvervsfremmeaktører i Region Syddanmark. Projektet har løbende delt erfaringer med og videregivet viden til nye erhvervsfremmeinitiativer og nye projekter. Eksempler på Medstrøms aftryk er:

Projekterfaringer bliver brugt i ‘Sammen er vi grønnere’ med deltagelse af bl.a. Kolding og Vejle Kommune.

Lokale iværksætternetværk – deltagere fastholder netværk på tværs af regionen.

Længe efter afsluttet forløb, oplever deltagere at have et fælles sprog for forretningsudvikling, som gør dem i stand til at tale mere kvalificeret om problemer og potentialer.

Gennem Medstrøm - og tilsvarende indsatser der gik forud - er kreativt iværksætteri blevet til en egentlig styrkeposition i Svendborg.

Iværksætteraktiviteter: fx MorgenNetværk i Pakhuset og Morgen på Fabrikken.

LinkedInnetværkside: Medstrøm Netværk

Et forskerteam bestående af professor Kim Klyver og lektor Mette Søgaard Nielsen (Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU) har i løbet af Medstrøms sidste to år indsamlet data på Medstrøms deltagere. Et af målene for dataindsamlingen er at undersøge effekten af projektets forskellige aktiviteter og støtte, samt hvordan iværksætterne klarer sig på sigt. Derfor er det også nødvendigt for forskerne at følge op på deltagerne et år efter afsluttet aktivitet for at se, om der er en sammenhæng. Resultaterne af forskningen ligger derfor først klar i 2021 og skal bl.a. bruges til at udvikle fremtidens workshops, så de kaster mest mulig læring af sig.

21


MEDSTRØMS INDHOLD Forløb, workshops og events

22


23


KONTAKT og info

www.medstroem.dk www.facebook.com/medstroemdk www.linkedin.com/groups/13767063 (Medstrøm Netværk) Fremtidsfabrikken, Svendborg +45 3017 4449 fremtidsfabrikken@svendborg.dk SDU IER, Kolding +45 6550 1402 lft@sdu.dk Spinderihallerne, Vejle +45 2129 2962 aikka@vejle.dk Business Kolding +45 7633 2111 info@businesskolding.dk

Medstrøm er finansieret af EU’s Socialfond, regionale udviklingsmidler, deltagerfinansiering og projektets partnerskabskreds.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.