FRA IDÉ TIL START Power Up
Fakta om Power Up 364 har deltaget (74% kvinder) 31% af deltagerne på Power Up havde en virksomhed, inden de deltog 32 % har startet virksomhed efter deltagelse Der er afholdt 18 forløb (to engelsksprogede og to som blended learning)
Virksomheder opbygges med fundament i stærke koncepter og kompetencer Power Up er rettet mod nye iværksættere, der ønsker at udvikle en sund og levedygtig forretning. Mange nye iværksættere har brug for hjælp til at gå fra idé og passion til forretning og ambition. Du har idéerne og evnerne, men mangler måske at komme ind til kernen og til at finde vejen frem. Iværksættere i denne fase har stor glæde af at blive inspireret af andre iværksættere, men også fagfolk inden for entreprenørskab. Sparring og erfaringsudveksling med andre iværksættere kan give dig inspiration og tryghed i at følges på rejsen. Herudover er det vigtigt, at du arbejder opgavebaseret med forretningsudviklingen, så der er rum til refleksion. LÆRINGER Det er lærerigt at folde virksomhedsidéen ud - at turde pille den fra hinanden for at sætte den sammen igen (IDÈUDVIKLING). Det giver selvtillid og optimisme at lære, hvordan fagligheder kan blive til levebrød (SELVTILLID). Når man kommer ind og arbejder med konceptet og virksomhedsidéen, bliver det nemmere at træffe de vigtige og svære beslutninger (BESLUTNINGSKRAFT). 8
POWER UP På et tre måneders gruppeforløb arbejder iværksætterne med et 360 graders blik på deres virksomhedsidé. Resultaterne samles til en forretningsplan, der indeholder et salgsbart værditilbud og virksomhedens koncept som f.eks. produkter, services eller ydelser. Derved kan det let kommunikeres og præsenteres for kunder, partnere m.fl. Gennem forløbet konkretiserer og materialiserer iværksætterne på hvert modul elementer af deres forretningsplan. Den cirkulære proces sikrer, at deltagerne genbesøger deres værditilbud og målgrupper. Til slut præsenterer deltagerne individuelt deres forretningside og -plan foran et forretningspanel. Peer-to-peer læring og buddygrupper understøtter både udvikling under forløbet og netværksopbygning, der varer ved efter endt forløb. Individuel businesssparring giver desuden både personlig og faglig sparring.