Karriereguiden2023-CF-Nordsjælland

Supplerende website med vejledning, spil, film og gode links

Ungdomsuddannelser – glæd dig til at komme i gang med fremtiden

Kære elever

Det er snart tid til, at I skal vælge ungdomsuddannelse, og der er rigtig mange at vælge imellem. Faktisk er der over 100 forskellige uddannelser! Jeg er undervisningsminister, så jeg burde have et nogenlunde overblik over dem. Men selv jeg kan blive overrasket over, hvor mange uddannelser, der faktisk er.

I kan for eksempel uddanne jer til smed og gøre en stor indsats for klimaet. Uden smeden er der nemlig ingen til at lave vindmøllen eller svejse fjernvarmerørene sammen. Fine ord redder ikke klimaet, det gør handling. I kan blive kok. Vi har de seneste årtier haft en madrevolution i Danmark. Danmark er nu kendt for god, opfindsom mad, og hvis I vælger at uddanne jer til kok, blive I en del af et fag, der vokser i styrke og kreativitet. I kan tage en socialog sundhedsuddannelse og være med til at sikre, at dem, der har bygget vores land, får en værdig alderdom. At de får den respekt og anstændighed, som de fortjener. I kan tage en finansuddannelse og hjælpe andre med at holde styr på deres økonomi, så de får råd til deres drømme. Eller I kan gøre som mig og blive murer og bygge de huse, som vi alle skal leve i.

Listen med uddannelser er meget, meget længere, end hvad jeg her har ridset op. I har virkelig mange muligheder for en rigtig god uddannelse. Jeg skal nok lade være med at gennemgå dem alle en for en, men jeg håber, at I vil bruge tid på at undersøge dem nærmere. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er nogen uddannelser, der er bedre end andre. Det er ikke bedre at gå på gymnasiet end på en erhvervsskole - eller omvendt. Det vigtige er ikke, hvilken uddannelse I vælger. Det vigtige er, at I får taget en uddannelse. For uden uddannelse er det sværere at få

fast arbejde og tjene penge til alle sine drømme. Der er ingen forkerte uddannelser, så længe I vælger med hjerte, fornuft og nysgerrighed.

Da jeg selv var færdig med 9. klasse søgte jeg ind på gymnasiet uden rigtig at overveje andet. Jeg fulgte bare med strømmen. Men efter fire måneder droppede jeg ud, fordi jeg ikke gad lektier og lange skoledage, hvor man skulle lytte til en lærer.

Derfor vil jeg også opfordre jer til at være nysgerrige på forskellige uddannelser. Lad nu være med at gøre som mig og blindt følge i andres fodspor, fordi det er det nemmeste at gøre. Det er jeres valg og kun jeres valg. Derfor er det vigtigt, at I mærker grundigt efter i maven. Hvad har I rent faktisk lyst til? Og hvad er I gode til? Måske føles det lokale gymnasie som det oplagte valg, fordi I har gode kammerater, der går den vej. Og STX-gymnasiet er også en god uddannelse. Men har du hørt om teknisk gymnasium for dem, der elsker teknik og robotter? Eller handelsuddannelserne hvor du lærer om virksomhedsøkonomi? Eller landbrugsuddannelser hvor du arbejder under den blå himmel?

Jeg håber, I bruger tid og energi på at undersøge de forskellige muligheder. Udfordre jer selv. Besøg nogle af de forskellige uddannelsessteder. Tal med elever og lærere på skolen. Eller tal med voksne der allerede har taget en uddannelse. Rigtig mange af dem kan fortælle, at de selv blev overrasket over, hvilken uddannelse de endte med at tage. Ofte kræver det et par omveje, før man lander på rette hylde.

// Foto: Keld Navntoft

Jeg vil her til slut gerne sige, at lige meget hvad I vælger, så gå helhjertet ind i det. Der er engagerede undervisere, som glæder sig til, at I starter på netop deres skole. Og der venter mange store oplevelser på jer. Men I skal selv gribe ud efter dem. Men husk også, at selv om det er et vigtigt valg, så er det ikke et endegyldigt valg. Så gå ikke i panik. I kan tage det helt stille og roligt. Hvis I starter på en uddannelse og opdager, at det alligevel ikke er jer – ligesom jeg gjorde - så er det altid muligt at vælge om. Der vil altid være både gode og dårlige dage i tilværelsen. Men i den sidste ende er det vigtigste, at I ligeså langsomt finder frem til noget, som I synes er spændende.

Med venlig hilsen

Børne og Undervisningsminister

Mattias Tesfaye

At træffe valg

// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå.

Når du skal træffe et valg, er det en god idé at få en indsigt i, hvilke muligheder der er, komme ud og se forskellige muligheder, og tænke over hvad du synes passer godt til dig.

Her kommer nogle bud på, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.

Bliv klogere på dig selv

Du har allerede gjort dig nogle erfaringer om dig selv og dem kan du bruge til at blive klogere på dig selv. Du kan blandt andet tænke over disse ting:

Hvad motiverer dig? Er det en bestemt arbejdsform, et særligt emne, de mennesker du er sammen med, når du skal præstere eller noget helt andet?

“

Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

Hvad er vigtigt for dig, i forhold til det at gå i skole og tage uddannelse? Betyder det noget, hvor uddannelsen ligger, eller hvilke fag man har?

Er det vigtigt, hvad man har af muligheder bagefter? Eller er mængden af lektier vigtig?

Hvad er dine styrker? Det kan være svært at sætte ord på det, man er god til. Men det er en god idé at øve sig på det. Vi har alle mange ting, vi er gode til. Hvad er du god til? Lad dig gerne inspirere af de 24 styrker, som du finder her i KarriereGuiden.

Undersøg dine muligheder

Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender.

Det kan nemlig være at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.

Stil nogle spørgsmål om noget, der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage, for at blive optaget på pædagogstudiet?

Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser er der mulighed for det? Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi.

I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, f.eks. ug.dk, tale med folk du kender, kontakte nogle der arbejder med området eller måske kontakte en uddannelsesinstitution.

Når du har fundet svaret, kan det være, at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?

Gør dig erfaringer

En måde at få ny viden om uddannelser og job er når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik.

Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

What you do with your life...

... can change the life of others...

Real people making real change

Start din karriere med en uddannelse i Novo Nordisk

Hos Novo Nordisk bliver du en del af en international virksomhed, hvor vi arbejder for at gøre en forskel for mennesker verden over - og for hinanden. Vi tilbyder elevpladser, med muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor der er plads til dig: både dine drømme, ambitioner og kompetencer. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse. Vi har i øjeblikket 12 forskellige uddannelser og mere end 400 elever ansat på tværs af virksomheden, så du får et stærkt netværk.

Procesoperatør med pharmaspeciale Medicinalbranchen er i rivende udvikling, og den efterspørger nye, videnssøgende talenter, der er klar på at løse fremtidens udfordringer. Som procesoperatør med pharmaspeciale får du en spændende og afvekslende hverdag. I en branche med skrappe myndighedskrav er det vigtigt, at vi har dygtige medarbejdere, der kan levere kvalitet uden ressourcespild. Du skal være med til at holde anlæg og maskiner i gang, samtidig med at du overvåger produktionen og er med til at forebygge og løse tekniske problemer.

Kontor

Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. I din hverdag vil du ofte selv skulle planlægge din arbejdsdag ud fra de opgaver, du får

... while making

a career that is anything but linear.

Du skal derfor have lysten og evnen til proaktivt og selvstændigt at forme og strukturere din tid og dine ansvarsområder. Vi tilbyder endvidere muligheden for at læse en HD eller akademimerkonom om aftenen.

Laborant

Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forskningsog produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret proteinog molekylebiologi og moderne bioteknikker.

Automatiktekniker

Som automatiktekniker har man en naturlig interesse for teknologi. En automatiktekniker er nemlig automatikog procesområdets ‘multikunstner’. Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er desuden dig, der står for vedligeholdelsen og reparationen af samme. Du kommer altså til at arbejde med forskellige spændende opgaver inden for smede-, industritekniker- og elektrikerfaget.

Datatekniker

Som datateknikerlærling har du en naturlig interesse for servicering af netværk og systemer. Til hverdag kommer dine daglige opgaver bl.a. til at bestå af opsætning, konfiguration og fejlretning af computere, systemer og netværk. Med andre ord bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at vores it-systemer, udstyr og netværk kører som smurt, så vi sikrer, at vores kunder får deres medicin til tiden og problemfrit.

Du kan læse meget mere om ovenstående uddannelser samt mange flere uddannelser på novonordisk.com/elev

Vi tror på, at ens uddannelse ikke kun skal foregå på skolebænken, men ude i virkeligheden med fingrene dybt begravet i aktuelle problemstillinger. Derfor kommer du også til at arbejde på lige fod med dine kollegaer - uanset hvilken uddannelse du er interesseret i. For at sikre den bedste start på din uddannelse vil du i begyndelsen af din elevtid desuden deltage på et to dages intensivt introforløb.

Hvis du vil høre mere om vores uddannelser, er du altid velkommen til at kontakte os på elever@novonordisk.dk.

Det åbenlyse og overraskelserne

”I fremtiden skal du kunne mestre forskellige fagligheder. Vi vil finde vores tids opdeling af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser rigid og latterlig. Vi skal have både hoved, hænder og hjerte med. Med klassiske faglige dyder, håndværksmæssige evner, kritisk sans og gode samarbejdsevner står du godt. Herudover er det dine sociale relationer, kreativitet og sundhed, som gør en forskel for dig i fremtiden.

God søvn, hyppig brug af tandtråd og gode tarme gør, du performer godt. I fremtiden overvåger du dine sundhedsdata for, at du kan være den bedste udgave af dig selv. I fremtiden kan det ske, din lærer sender dig hjem, fordi du ikke er modtagelig for læring pga. ringe søvn. Dine sundhedsdata kan også røbe, om du er ved at blive syg.”

Hack dit liv

”I fremtiden får du magten til at afgøre din skæbne! Vi taler hacking i alle aspekter af livet. Indlæs data om valg af uddannelse, bopæl, familie, venner, job, økonomi mv og vurdér, om det matcher det liv, du gerne ser udfoldet. Hvis ikke, så kan du hacke og tilsætte elementer, som gør din fremtid optimal.

Fremtiden byder også på school hacking. Uddannelse bliver personliggjort, og du kan hacke kompetencer og evner. I fremtiden tager vi konsekvensen af, at vi lærer på forskellige måder. Vores bagage er individuel, når det gælder viden, erfaringer og præferencer. Livslang

FREMTIDEN ER DIN – GRIB DEN!

For fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er fremtiden fyldt med muligheder – og masser af jobs. Men præcis hvilke jobs, der er tale om, ved vi ikke. Et kvalificeret gæt er, at 65 pct. af fremtidens jobs endnu ikke findes. Men en ting er sikkert: Du skal have masser af gode kompetencer med dig for at gå ombord i fremtiden, og dem guider Liselotte Lyngsø fra Future Navigator gerne til.

læring vil ske i form af mikro læring – små doser af koncentreret viden til rette tid og sted. Måske får du en mentor, som underviser og vejleder dig 1:1. Mentoren kan også være en kunstig intelligens, som råder og guider dig på baggrund af alverdens data.”

Nysgerrighed og åbenhed ”Fremtiden byder på store udfordringer – men mød dem åbent og nysgerrigt. Et godt tip er at hacke dit mindset, så du bevarer roen og overblikket. Alt, hvad der bekymrer dig, tirrer dig eller irriterer dig, skal du møde med et (sig det højt) ”Interessant, spændende”. Det er en god måde at få hjernen til at åbne sig. Det er også godt, hvis du møder fremtiden med en buddy. Ligesom en dykker har brug for en makker, så har du brug for en til at holde dig iltet og flydende. Sammen kan I træne jeres nysgerrighed og øjne nye muligheder – og du har en nær dig, som forstår dig.

Matador eller gamer?

”Dem, som vil klare sig bedst, er formet af ”gamer-mentalitet”, hvor viden, indsigter, opgaver og materialer bliver delt. Tiden løber fra de virksomheder, som tror, de spiller Matador: Hemmelige forretningsplaner, klausuler og aflåste døre af frygt for tab af konkurrenceevne hører fortiden til. Vi kommer til at leve i et stort fællesskab, hvor vi vinder ved at være nysgerrige og samskabe. Vi skal tale med hinanden, og vi skal låne andres optikker for at se, virkeligheden fra et nyt perspektiv. Det giver stof og indhold til de løsninger, som vi arbejder med. Fremtiden er spændende og givende – også på den

menneskelige bundlinje. Netværk og teams bliver af stor betydning.”

Life-Work-Balance

”Dine forældre taler måske om ”work-life-balance”. I fremtiden vender vi rundt på begrebet. Vi arbejder, men vi lever for at leve. Vi beskæftiger os med opgaver, projekter og mennesker, som giver os energi, glæde og optimisme. Det er slut med at blive udbrændt og stresset. Vi vil blive rystede over, at mennesker er blevet syge af at gå på arbejde!

De nye jobs skabes i takt med nye teknologier åbenbarer sig, for de fører nye opgaver med sig. Samtidig vil jobs, vi kender i dag, blive ”teknologisk forlænget” – sygeplejersken vil i fremtiden hjælpe den enkelte patient med indsigter i form af data og algoritmer.”

Etik og dit indre kompas

”I fremtiden bliver netværk hård valuta. Du vil blive vurderet på dem, du er i netværk med. Virksomheder, som du har arbejdet for, tæller også med. Og i det billede vejer virksomhedens moralske og etisk kompas tungt, og det vil influere dit personlige varemærke.

Tech er helt centralt, men i fremtiden kan alle være med: Du vil kunne programmere løsninger efter dine behov alene ved at tale til din mobil.

I fremtiden tager vi magten over data fra de store firmaer, som længe har misbrugt vores data og skabt big business ved at udnytte vores sindstilstand. Datasikkerhed og ansvarlighed kommer i meget større i fokus – også på individniveau.”

// Louise Schmedes. Foto: Christina Hauschildt

VOGT DIG FOR GODE RÅD

Vi befinder os i en brydningstid, hvor fremtiden er sværere at spå om end nogensinde før. Lene Tanggaard gør dog et forsøg og giver råd til dig, som skal træffe det første store valg om fremtiden – nemlig valget om din ungdomsuddannelse.

”Jeg fristes til at sige ”Vogt dig for gode råd”. Det kan være farligt, når man gerne vil lyttes til, men jeg mener det. Med et glimt i øjet,” siger Lene Tanggaard.

Hun er rektor på Designskolen Kolding og professor på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring. Fra de to positioner har hun godt udsyn til uddannelseslandskabet, og hun deler gerne sine iagttagelser med alle, som skal navigere i det: For der er en jungle af muligheder, og det vil du se, når du går på opdagelse i KarriereGuiden, som du sidder med her – og når du bevæger dig ud på introkurser, brobygning, åbent hus og orienteringsaftener. Dit kompas skal så at sige kalibreres, og Lene Tanggaard giver gerne en hånd med.

Lyt og lær

”At vælge uddannelse kan opleves som en krise. Det er et brud på et skoleforløb, men her er tale om en helt naturlig krise,” siger Lene Tanggaard. ”Det vigtigste er, at du er bevidst om den situation – og ellers slår koldt vand i blodet. At vælge første skridt efter grundskolen er stort, men mød mulighederne uden fordomme. Du kan opleve, at dine forældre skubber på, for at du vælger – og måske endda noget helt bestemt. Meget har ændret sig, siden de selv stod, hvor du står nu. Men tænk på, at de bare vil dig det bedste, så brug dem og tal med dem. Det er godt at få deres perspektiver med i dine overvejelser, og de skal også udfordre dig, så der er sammenhæng mellem dig og dit valg.

Det samme gælder dine lærere og studievejleder. Men som jeg sagde til at begynde med, så vogt dig for gode råd. Fortæl dem, at du sætter pris på deres interesse og nysgerrighed – og opfordr til, at I sammen fordomsfrit afsøger dine muligheder. For det er dig og dit liv, lykke og glæde, det handler om,” siger Lene Tanggaard.

Balancegang i pres og udfordring

”Foruden nysgerrighed og fordomsfri tilgang, så er det vigtigt at afdramatisere selve valget. Det afgørende er

ikke det, man vælger, men selve dét, at man gør det. Vær realistisk i dit valg. Overvej om der er klangbund i dit valg – fx er det en god ide at vælge musik på A-niveau, hvis ikke du nogensinde før har løftet et musikinstrument? Valget skal selvfølgelig føles rigtigt i maven, for med ægte interesse kommer dygtighed – og det vil gøre dig mest glad og tilfreds. Og husk så at intet er lineært, når det kommer til uddannelse. Næsten da.

Meget få mennesker er rationelle og følger en snorlige tråd. For langt de fleste mennesker i dag – inklusiv mig selv – så opstår vejen tilfældigt, og indimellem kan du opleve, at næste skridt dukker op ud af det blå. Derfor handler det bare om at komme i gang med en uddannelse, for så åbner dit blik sig for mulighederne.

Et tilfældigt møde med en lærer, en anden voksen eller en ven kan skubbe dig i en ny retning – på den måde snublede jeg tilfældigt ind i psykologi på højskole. Du skal også vide, at et ”nej” ikke er definitivt. Du skal i stedet bruge det konstruktivt – til at blive klogere, til at justere eller vælge en ny rute.

Sådan er livet. En serie af møder, som sender dig i nye retninger. Og det rum-

mer faktisk en hel central pointe, som du heller ikke skal snydes for: Din uddannelsesvej – uanset hvilken – giver dig muligheder og frihed. Det, du også skal lære er, at leve og nyde din hverdag og de mennesker, der er i den. At leve er en dyd og en vigtig praksis. Det kan heller ikke regnes ud – det skal opleves. Du må gerne stoppe op og føle efter. Mens du står i nuet, kan livet måske virke usammenhængende, men når du senere vender dig om, vil du alligevel se, at der er en rød tråd – og det er din.

I det hele taget findes der et hav af dyder og færdigheder, som er vigtige at holde fast i. Kreativitet, at regne, at kunne skrive, kunne sprog, være kritisk, bruge sin sunde fornuft, bruge sine hænder og gøre noget for andre – de vil aldrig gå af mode,” siger Lene Tanggaard og tilføjer: ”Heller ikke når vi kigger ind den nære og fjerne fremtid med kunstig intelligens, nye redskaber og jobs, som vi endnu ikke kender hverken navn på eller indhold af. Færdighederne er gode at have med, også når strømmen går. Det gælder også dit kompas. Nyd dit liv og dit eventyr. Held og lykke på rejsen – det er dig, der afgør, hvor den går hen.”

Kom med hos os

10. klasse Business

10. klasse Teknik, håndværk og design

Youtuberen som blev grøn iværksætter

”Som lille var jeg glad for at lave teater. Det var fedt at træde ud på en scene og underholde. Jeg havde en lille drøm om at blive skuespiller – men jeg havde også en drøm om at skabe mit eget. Jeg havde en overgang også en lille webshop, da jeg gik i foleskole. Det var en sjov måde at lave noget godt for andre, levere en god service og kommunikere med mennesker. I slutningen af 9. klasse eksperimenterede en veninde og jeg med at lave videoer til Youtube. Mine klassekammerater synes, det var ret kikset, at vi sad hjemme på værelset og lavede videoer med os selv. Men det skulle ikke gå mig på. Jeg synes, det var sjovt – og det lå meget i tråd med at stå på en scene,” siger Louise Bjerre.

”Fra mine år med amatørteater havde jeg lært at træde ud af mængden, og det rørte mig derfor ikke så meget, hvad andre sagde eller mente om mig. Min veninde og jeg fulgte med i, hvad de nye danske youtubere foretog sig. Efter afgangseksamen skulle vi i hver vores retning – hun i 10. klasse og jeg i 1.g. I sommerferien op til starten på innovationsstudieretningen på Køge Handelsgymnasium, oprettede jeg LouLiving på Youtube og lavede de første videoer, som mindede meget om det, som alle andre piger gjorde på platformen dengang – det var perfekte morgenrutiner, tips til makeup og tøj. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig – særligt det med makeuppen. Jeg kiggede på, hvad drengene lavede. Jeg oplevede, at de godt måtte eksperimentere og underholde – det var meget sjovere. Jeg valgte derfor at lave en video, hvor jeg annoncerede, at jeg ville stoppe med at lave videoer – om beauty, og så lavede jeg en parodi på en morgenrutine, hvor alt gik galt. Det blev et vendepunkt. Meget hurtigt mangedoblede antallet af følgere på kanalen og jeg blev nomineret i flere priskategorier til Guldtuben. På et kort øjeblik var jeg gået fra at være fan af youtubere til selv at være blandt de største. Og det, mine folkeskolekammerater før havde fortalt mig var kikset at lave, blev pludseligt meget sejt, og jeg blev populær på en helt ualmindelige måde. Den generation af youtubere, jeg nu tilhørte, kunne pludselig også tjene penge, mens vi havde det sjovt med at lave og udvikle videoer til vores kanaler. Jeg var nu både youtuber og gymnasieelev. Jeg var glad for at gå på handelsgymnasiet og fik en masse med mig, jeg kunne bruge til de mere kommercielle dele af LouLiving, men jeg var ikke bare ”Louise” mere.

Gennem de seneste ti år har Louise Bjerre været at finde på Youtube under navnet LouLiving med stor succes. Hun har forsøgt sig frem og fundet sin stil – og siden skabt en levevej som influencer og iværksætter med bæredygtighed for øje med virksomheden IGEN.

Det mærkede jeg tydeligt, når jeg var ude blandt andre mennesker,” siger Louise Bjerre.

En ny karrierevej

”Mine forældre havde insisteret på, jeg tog min uddannelse færdig. Jeg ville ellers gerne have været droppet ud i 1.g. ligesom mange af mine youtuberkollegaer gjorde. Og nok var jeg sur over det, men i bakspejlet er jeg utrolig glad for, jeg fortsatte og blev student. Det gjorde jeg i 2017 og derefter gik jeg ”all in” med LouLiving i det, der skulle være mit sabbatår. I halvandet år var jeg youtuber på fuldtid – jeg brugte al min tid på at optage, klippe og redigere – holde mange møder, forhandle annonceaftaler og partnerskaber,” siger Louise Bjerre.

”Jeg lavede på et tidspunkt en serie omkring fænomenet ”Klimatosse”, som dukkede op efter valget i 2019. Jeg tog begrebet på mig og undersøgte i en række videoer forskellige måder at være bæredygtig på fx rejse klimavenligt med tog, vegansk kost, genbrug, madspild etc. Jeg opdagede, at det appellede til mig. Det gav så god mening – selvfølgelig kan vi ikke blive ved med at forbruge som før. Vi vil jo gerne undgå at gå på kompromis med vores levemåde, så jeg vil gerne være med til at sætte skub på bevidst forbrug, at genanvende tekstiler og at skabe produkter af spild fra fx tøjproduktion og plantefibre. Det forsøger jeg via IGEN, hvor vi sælger forskellige slags produkter, tøj og tilbehør, som går mod ”fast fashion” og tanker om sæson uden at være apotekteragtigt eller sterilt. Personlig æstetik tæller stadig – og tankesættet bag IGEN møder stor opbakning,” siger Louise Bjerre.

”I dag bruger jeg meget tid på at researche materialers og processers bæredygtighed, og jeg indgår samarbejder med mennesker og producenter, som går op i bæredygtighed på alle måder. Også som influencer finder jeg det langt mere bæredygtigt – og troværdigt – at indgå langvarige relationer omkring produkter, som jeg ærligt kan sige, jeg bruger eller ser mening i. Det ville uærligt af mig at foregive over for mine følgere, at jeg kunne blåstemple 30 forskellige slags cremer eller købe store mængder nyt tøj hele tiden – den forventning og det pres skal mine følgere ikke sidde tilbage med. Og det kan vores klode heller ikke holde til,” siger Louise Bjerre.

// Louise Schmedes

Med bare et par uger til huen er i hus kigger brødrene Frederik og Oscar Brix tilbage på 3 års teknisk gymnasium. Tre år, der har formet og forberedt dem til fremtiden, og hvor både personlige, sociale og faglige fællesskaber har fyldt rigtig meget.

Selvudvikling på det sociale, faglige og personlige plan, plads til passioner og ja, fællesskaber – det er nøgleordene, når Frederik og Oscar kigger tilbage på deres ungdomsuddannelse.

”Fællesskab for mig er helt essentielt. Både det faglige og det sociale. Man lærer bare bedre, hvis man har det godt. Og det fællesskab bliver godt understøttet her. HTX er også meget projektorienteret, så man er faktisk tvunget til at fungere i fællesskaberne,” svarer Oscar på spørgsmålet om, hvorfor fællesskab er så vigtigt.

”For mig er det enormt betydningsfuldt, fordi man lærer af andre og udvikler sig sammen. Man har måske en ide om, at fællesskabet ikke fungerer så godt på HTX, men der er virkelig noget til enhver smag her, og mange ting man kan deltage i.

Fagnørder findes alle steder, specielt her, men der er også mange som ikke jagter 12-tallerne.

Vi har et afslappet fællesskab omkring det, en sund præstationskultur og et stort råderum for det faglige. Der er højt til loftet for, hvad end man vil her,” supplerer Frederik.

Og netop det med højt til loftet og rummelighed, er noget af det, brødrene mener karakteriserer det sociale liv på skolen.

”Man er tryg i de fællesskaber, der er her. De er rolige og fokuserer på, hvem man er og ikke på fx, hvad man har

FÆLLESSKABET

Der er rig mulighed for at udfolde sine interesser. Uanset om det er fest- eller SoMe udvalget, brætspil eller Dungeons & Dragons, der trækker. Og der er opbakning fra skolen til både nye og eksisterende udvalg.

For tvillingeparret har både den faglige og frivillige indsats rustet dem til fremtiden – og samtidig efterlader de også et aftryk på skolen, som andre nu skal tage ansvaret for.

”Jeg er en af forpersonerne for festudvalget og jeg synes, det fede er, at man er med til at sørge for fede sociale rammer og man skal ud på hele skolen og skabe en stemning,” fortæller Frederik.

”Jeg har været medstarter af og forperson for klimaudvalget her på skolen. Passionen jeg fik fra klimaudvalget, har senere ført mig hen i den Grønne ungdomsbevægelse og nu også i Hillerød Klimaråd, hvor jeg for nyligt er blevet valgt som formand. Så det er sjovt at se, hvordan skolen har haft en indflydelse på mit private liv." tilføjer Oscar. Fantastiske valgfag

De to brødre har ingen kvaler ved at anbefale HTX til andre, især hvis man kaster sig ud i alle de

udfoldelsesmuligheder, en ungdomsuddannelse byder på

”Noget af det jeg ikke vidste, at jeg ville elske ved gymnasiet, var de mange muligheder for selvudvikling. Man kan prøve sig selv af i alle fag. Selv i dansk kan man tænke ud af boksen og fx skrive et digt eller lave en podcast. Det betyder også, at man kan se, hvad man kan bruge fagene til i det virkelige liv,” fortæller Frederik.

”Vi bliver også nødt til at fortælle, at valgfagene på 3. år er helt fantastiske. En dag om ugen kommer man ud og arbejder med et fag, man har valgt. Jeg har fx valgt faget byggeri & energi A eller Byg og Hyg, som vi kalder det. Her har vi bl.a. arbejdet med et bygningsudsnit. U/NORD er jo en stor skole, og det nyder vi godt af. For mig som gerne vil være arkitekt, er det fedt at se arbejdet fra bunden af,” forklarer Oscar.

Vognturen, sommeren og eksamen er lige rundt om hjørnet. Og ja, man kommer til at savne vennerne og den trygge dagligdag. Men det er allerede aftalt, at gruppen af venner skal fortsætte med at ses, og brødrene Brix er klar til nye udfordringer.

”Alle gode ting har en ende, og nu er vi nået dertil, hvor vi skal være, og vi er klædt på til at komme videre,” afslutter de.

1. Navn og alder? Victoria Paxton, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? 2.HF, fagpakke Samfundsfag og Psykologi på Espergærde Gymnasium.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

I folkeskolen var jeg meget drevet af, hvad jeg synes, jeg var god til.

synes jeg STX virkede uoverskueligt, men

gerne blive sammen med mine venner, der valgte STX. Det kunne jeg gøre ved at vælge HF på Espergærde Gymnasium. Vi har også fag sammen med STX’erne her.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det med, at vi ikke får karakterer, fylder en del, men der er også meget fokus på det næste skridt i vores uddannelsesforløb. Vi bliver meget fremtidsforberedt her. Lærerne er gode til at hjælpe med at kigge på, hvilke fag, der giver adgang til hvad.

Vi får rigtig meget feedback på vores udvikling, og det har hjulpet mig meget. Det betyder meget. Bl.a. at jeg har rykket mig skriftligt. Jeg har flyttet mig meget især i dansk og engelsk. Jeg synes også, jeg er blevet meget mere åben.

5. Hvad skal man tænke over? Jeg synes, man skal tænke over ikke at gøre, hvad alle de andre gør. Tænk over, hvad der driver dig, hvad der interesserer dig, hvad er du stærk i. Måske åbner HF alle døre, for det du er interesseret i. Undersøg hvilke fag, du gerne vil have.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Hvis man ikke tæller afleveringer, er det ca. 1 time om dagen. Det kan godt være hårdt og især 2. år, er der mange afleveringer.

7. Hvad er drømmen?

Jeg har kigget på fysioterapeut, der var nogle herude på skolen og fortælle om det, og det lød spændende. Men jeg er ikke helt afklaret endnu. Jeg har søgt om at blive vikar efter sommerferien, og så skal jeg rejse lidt.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Klassen har været et højdepunkt for mig. Og så det at gå på Espergærde Gymnasium og være en del af et større fællesskab. Det har overrasket mig positivt.

Så har vi haft nogle fede projekter, hvor fagene bliver lagt sammen fx biologi, kemi og geografi.

1. Navn og alder? Gustav Ottosen, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? STX. Mat/Fys/Kemi, 1.g. på Helsingør Gymnasium.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg valgte STX, fordi jeg havde meget fokus på det sociale. Jeg overvejede også andre uddannelser, men jeg synes, STX passede bedst til mig socialt. I forhold til mit linjevalg, så er det det, jeg er mest interesseret i. Jeg vil gerne

være fysiker og er meget glad for det naturvidenskabelige. Det er det, jeg brænder for. Jeg går meget op i astronomi og rummet, det har jeg altid gjort.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Venskaberne! Jeg elsker at gå i skole og kan også godt lide fagene, men det fedeste er helt klart at komme i skole og se mine venner. Jeg lærer virkelig meget, men det er det sociale, der er det vigtigste for mig. Det bliver også kombineret, fx når jeg er i lektiecafeen sammen med mine venner, men vi går selvfølgelig også til fester og på cafe. Vi hygger sammen hele tiden – det er en livsstil.

5. Hvad skal man tænke over? Man skal overveje om man føler sig klar til det. Ikke det sociale, men det faglige. Det er sværere end mange tror. Man skal virkelig følge med i undervisningen. Jeg synes, man skal overveje om man vælger det, fordi man vil det, eller fordi de andre gør det.

6. Hvordan ser det ud med lektier? Der er lidt en politik med ½ time per fag, per dag, og det fungerer fint. Nogle

dage laver jeg ikke lektier, mens andre gange kan det være op mod 1 time om dagen. Jeg synes, lærerne er meget forstående.

7. Hvad er drømmen?

Drømmen er at blive astrofysiker. Allerhelst vil jeg være astronaut, men det er nok ikke så realistisk, men ellers vil jeg gerne bruge det til at være forsker eller gymnasielærer. Det kunne være fedt at få lov at bruge nogle af de helt store teleskoper, og jeg kan sagtens se mig selv arbejde i udlandet. Jeg synes, jeg bliver rustet til min drøm her. De er gode til at lære os at blive studerende.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Krydsfesten. Jeg går i 1. W og til krydsfesterne spiser alle W klasserne sammen. Der er meget fællesskab på tværs af årgangene. Man føler virkelig, man er del af et større fællesskab.

Et godt råd: ”Du skal ikke være bange for at springe ud i det. Der er plads til at fejle.”

Bliv faglært, og lær mens du gør det

Hænder og hoved – brug begge dele og gør teori til virkelighed. Du mestrer et håndværk, der løser udfordringer og gør en forskel for mennesker. Se hvordan på TEC.dk/eud

LÆRLING FOR BÆREDYGTIGHED

1. Navn og alder?

Oliver Fairhurst-Lindstam, 16 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? EUX Tømrer på Hillerød Tekniske Skole, U/NORD, i slutningen af GF2.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse?

Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg var allerede i 5. klasse klar over, at jeg ikke duer til at sidde på et kontor. Der var ikke nogen håndværkere i min familie, men jeg skulle følge den vej. I 8. eller 9. klasse hørte jeg om EUX og tænkte, at det kunne være et fedt kompromis. Jeg kunne lære at bruge hænderne og samtidig få det akademiske med. Jeg har ikke fortrudt det. Kombinationen funger for mig.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det er meget 50/50 med skole og fagdel. I skoledelen er det hjemmearbejde og de akademiske fag, der fylder en del, men vi er også i værkstedet, så fordelingen er meget lige. Når vi er i værkstedet, handler det meget om at få en opgave og så gå i gang med at udføre den. Forskellen mellem folkeskolen og EUX er, at det vi hører i fx matematik, kan vi gå ud og omsætte til noget praktisk i værkstedet. Man skal nå meget på en EUX.

Det fylder også en del at skulle have en læreplads. Vi skal jo søge læreplads, selvom vi har en 10-siders matematikopgave.

FREMTIDSSIKRET UDDANNELSE

Når Oliver og hans kammerater går i værkstedet, er det ikke kun skoleprojek- ter, der kommer ud af arbejdet med træ, sav og skruer.

Et vaskeægte mini-hus eller tiny house er resultatet af mange måneders arbejde. Et resultat, der skal udstilles ved Søpavillo- nen i København sammen med arbejdet fra andre lærlinge. Projektet er sat i gang i Videnscenter for Håndværk, Design og Arkitektur, som bad Lærlinge for Bære- dygtighed om at komme med bud på fremtidens bæredygtige boliger. For Oliver har det været en fed opgave. Både at sætte sit præg på et konkret byggeprojekt men også at fremtidssikre sin uddannelse.

”Det er fedt, at man får lov at arbejde med alle mulige sjove ting. Det giver motiva- tion. Samtidig bliver vi også forberedt på det, der kommer fremover. Vi skaber noget, der gør gavn,” fortæller han.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænke over, hvor meget man egentlig vil det. For ellers bliver det rigtig hårdt. Klør man på, kan man til gengæld sagtens klare det.

Nogle af mine tanker gik på, at man som håndværker kan blive nedslidt, men med en EUX kan man altid gå en ny vej. Man holder dørene åbne.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Det kommer an på, hvad vi lige har gang i. Vi får ikke lektier for fra værkstedet, men i matematik er der fx en del. Jeg bruger nok 5-6 timer om ugen, hvis man regner lærepladssøgning med.

7. Hvad er drømmen?

Drømmen er at få en læreplads. Gøre uddannelsen færdig og komme ud at arbejde. Tage den derfra. Jeg har ikke låst mig fast på noget, men jeg kan tage det, som det kommer.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Hele året har været et højdepunkt. Man lærer så meget og der sker så meget. Det har været fedt. Fællesskabet og miljøet fungerer rigtig godt.

VÆLG EN UDDANNELSE FOR LIVET

I juni 2022 fik Villads Leth lidt mere end 15 minutters berømmelse. Faktisk hele syv dage. Han bliver dog stadig genkendt som HHX-eleven, der fik iværksætteren Jesper Buch forbi til at sætte huen på hovedet efter sidste eksamen på Niels Brock Innovationsgymnasium. For Villads Leth handlede det ikke om berømmelse – og det skal fremtiden heller ikke. I stedet udgør originalitet, ideer og glæde drivkraften for ham – og lige nu er han ved at undersøge, hvor langt den kan føre ham.

“Jeg søger ikke opmærksomhed eller billige point. Idéen opstod bare helt spontant en regnvåd aften i maj. Jeg har fulgt Løvens Hule, siden jeg var 13 år gammel, og for mig er Jesper Buch et fuldendt ikon for iværksættere og entreprenører. Det var og er sådan en fremtid, jeg drømte om – også selvom en lang videregående uddannelse ligger i kortene. Jeg kommer fra et akademisk hjem, og det er i mit DNA at gå den vej, men det er iværksætteren i mig, som er stærkest. Og det er den sti, jeg har sat mig ud på gennem en gymnasial uddannelse med innovation i fokus."

"Som et lyn kom idéen til mig: Jesper Buch skulle selvfølgelig sætte studenterhuen på mit hoved,” siger Villads Leth, som via studiejobs og interesse for faglige netværk kom på LinkedIn i løbet af 3.g. Og derfor blev det også der, han udtrykte sit ønske. Tre dage senere blev det opfyldt med et “Det må sgu blive et ja herfra” som taget direkte ud af Løvens Hule. Under stor tumult på tværs af danske medier kom Buch og satte huen på Leths hoved til den afsluttende eksamen i Virksomhedsøkonomi.

“Det var nogle vilde og udmattende uger, så det var ren eufori at blive færdig. Efter en kort periodes fejring var jeg klar til at gå all in med at arbejde. Jeg har parallelt med min ungdomsuddannelse arbejdet med e-commerce og tech – og det er særligt tech, jeg brænder for. Nu kunne jeg give arbejdet dedikation 100 pct. – og det var fedt. Mit job bestod i at sætte mig i kundens sted og hjælpe på tværs af salg, markedsføring og udvikling med at finde gode og anvendelige løsninger for virksomheder,” siger Villads Leth.

Vokser af alt det gode

“Jeg er et positivt menneske, og jeg kan lide at omgive mig med gode mennesker og gode ideer. Og ved at holde sig til steder med gode mennesker og gode ideer, så kommer flere til - især ideerne. Jeg kan lide at være kreativ og finde på løsninger, der gør livet nemmere og bedre for mennesker – og det er i det felt, jeg gerne vil arbejde i fremtiden,” siger Villads Leth.

“Det er vigtigt at være glad - du lever kun en gang, så man skal have det bedste ud af det. Ved at være positiv og anerkende andre for alt det gode – og sjove og skæve de laver, så bidrager man til deres udvikling og deres glæde. Vi vokser alle sammen af at blive mødt med

Det rødbedefarvede pas skal åbne døre

// Louise Schmedes. Foto: Alfred Pries, DAXMEDIA

varme og smil – og man performer også bedre. Derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt, at vi hver især sørger for at fortælle andre på vores vej, at de gør det godt. Det er ligesom de gode ideer - der kommer mere af alt det gode, hvis vi værdsætter det og siger det højt,” siger Villads Leth.

”Det gælder om at være den bedste version af sig selv for at bevare sin glæde og gejst. Jeg går op i at passe på mig selv med motion, kost og søvn. Det sidste er meget vigtigt. Ellers handler det om at være ude blandt mennesker i form af netværk, og så er de dybe og nære relationer også vigtige. Min familie og venner betyder meget for mig og den måde, jeg er på,” siger Villads Leth.

”Fordybelse og tilstedeværelse er undervurderede –man bør tillade sig selv at koble fra og gå i dybden og være til stede i nuet. Jagt på likes og dyrkelse af overflade er et stort problem for vores sundhed og velbefindende. Jeg har selv slået alle notifikationer fra på min telefon, og min hjemmeskærm er renset for apps og støj. Jeg skal opsøge det aktivt, hvis jeg virkelig vil bruge tid på det,” siger Villads Leth.

Løver, gazeller og enhjørninger “Jeg kan virkelig godt lide Danmark. Det er et trygt og sikkert land, og her er masser af muligheder. Jantelov skal dog ikke hindre os i at drømme stort og sigte efter vilde eventyr. Det er lidt pudsigt, at det er gazeller, der skal kendetegne en virksomhed i vækst. Det kunne godt havde været et mere sofistikeret et valg… Løver spiser gazeller til morgenmad. Jeg har ambitioner. Jeg drømmer stort. Future Unicorn Founder – det er, hvad jeg går efter. Stort og måske uopnåeligt, men jeg vil give det et forsøg. En ny ide plantede sig i mig i foråret 2022: Jeg gav mig selv den udfordring at udnytte de muligheder, jeg har,” siger Villads Leth.

”Jeg er ung og har ingen forpligtelser, så nu går jeg efter at realisere mine drømme. Med 50 dages nedtælling bestilte jeg flybillet til USA. Med hele min tilværelse samlet i en kuffert, mit pas og en mental one way ticket vil jeg forsøge at få foden inden for et sted i Silicon Valley og siden skabe min egen forretning med fokus på tech og innovation. Min egen udgave af den amerikanske drøm skal til at begynde,” siger Villads Leth.

gode råd

fra livsvejleder

Stine Klarskov

Sammenlign dig IKKE med de andre! Du er den bedste udgave af dig selv – unik, TRO PÅ DET!

Lyt IKKE til samfundets krav og forventninger!

Du ved hvad der føles rigtigt for dig!

Frygt IKKE fremtiden!

Hav tillid til, at dit valg er det rigtige for dig – GIV SLIP på bekymringstankerne!

Vil du arbejde med

• klima

• bæredygtighed

• sund mad

Bliv ernæringsassistent

√ Som ernæringsassistent laver du velsmagende og ernæringsrigtig mad

√ Du laver mad til fx børn, voksne, ældre eller syge, som ikke selv har mulighed for at lave mad

√ Du kan både arbejde i store og små køkkener

Se hverdagen på uddannelsen i TikTok-serien ”Madklassen”

Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen

HHX VOXPOP

1. Navn og alder? Christina Löhr, 17 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

HHX på Frederikssund Handelsgymnasium U/NORD, 2.g. Marked/Økonomi.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg havde meget interesse for økonomi og marketing og mindre interesse i idræt og naturfag, så HHX passede godt til det, der interesserer mig.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Nye venskaber har fyldt rigtig meget. Der er meget socialt liv her på skolen. Jeg er begyndt at snakke med mange, jeg ikke kendte i forvejen. Man får udvidet sin horisont.

Selvfølgelig har lektier og afleveringer også fyldt noget. Det fylder også lidt, at det er nye fag, men alle starter jo fra bunden.

Svar fra Christina Löhr, der går på HHX på Frederikssund Handelsgymnasium U/NORD

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænke over sine interesser, om det fx ligger i marketing og økonomi eller iværksætteri. Vi arbejder rigtig meget med virksomheder, så hvis man synes, det er spændende, ville jeg anbefale HHX.

6. Hvordan ser det ud med lektier? På første år var det ikke så slemt. Der var fokus på det sociale og de nye fag. I 2.g. kommer lektier til at fylde noget mere, men ikke mere, end at jeg har haft masser af tid til arbejde og fritid.

7. Hvad er drømmen?

Jeg tænker mest i retning af markedsøkonom. Jeg vil gerne sidde med marketing, men jeg er ikke helt sikker på, hvilken uddannelse, det bliver.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?

Noget af det fede er MakerVærket, hvor vi har 3D printer og lasercutter. Jeg har fået uddannelse i at bruge dem, så jeg kan hjælpe andre. Det har jeg valgt at engagere mig i – i stedet for fx cafeudvalget. Det giver noget helt andet at engagere sig.

Elsker du at være kreativ?

Kan du lide storbyens mange muligheder? Tag 10. klasse på Kastanievej Efterskole, hvor vi tilbyder dig et hav af kreative linje- og valgfag. Fællesskab, dannelse og udvikling i hyggelige rammer midt på Frederiksberg. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os og tilmeld dig en af vores besøgsdage og få en rundvisning! Vi glæder os til at møde dig!

Content Creator, der gør en forskel

DEN DIGITALE VEJ

Selvom man ’bare’ er 2.g’er, kan man sagtens være med til at gøre en kæmpe forskel for sin skole. Det har Christina oplevet gennem sit engagement i Frederikssund Handelsgymnasiums sociale medier. Skolen har nemlig overladt en del af ansvaret for det digitale image til et hold af elever.

”Det har helt klart været et af højdepunkterne,” fastslår Christina. ”Jeg er med på skolens Creator-team. Vi laver content til de sociale medier.”

Creator-teamet består af 8 elever fra forskellige årgange og med både HHX og EUX Business repræsenteret. Det er frivilligt men der falder en gratis billet til festerne af. Samtidig deltager eleverne også i alle skolens arrange- menter lige fra åbent hus til introaftner. ”Det er megafedt, man får mange flere indfaldsvinkler og vi er med til alting. Jeg kan godt lide, at jeg er med til at markedsføre skolen, og der så også kommer et resultat. Næste år får vi fx flere HHX-klasser – og det tænker jeg da, at vi har haft en andel i,” fortæller hun. Vi har redaktionsmøde 1 gang om måneden, så vi lærer de andre godt at kende.

"Vi har virkelig givet den gas, når det kommer til at kaste os ud i gymnasiefællesskabet og alt hvad gymnasieårene også kan byde på,” fortæller Julius

Blauenfeldt og Laura Svender Petersen.

Fællesskab, engagement og muligheder! Det er nøgleordene, Julius og Laura byder ind med, når de tænker tilbage på de sidste tre år af deres liv. For dem har gymnasieårene været en tid, hvor de ikke bare er vokset fagligt, men også har valgt at få det maksimale ud af alle de fællesskaber, gymnasiet også kan byde på.

Uanset om man vælger STX, som Laura og Julius, eller nogle af de andre gymnasiale retninger, er der rig mulighed at blive del af klubber, hvor man kan dyrke sine personlige interesser.

Sådan er det også på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, hvor de to 3.g’ere snart skal vinke farvel til kammerater, lærere og alle de fællesskaber, de selv har valgt at være en del af.

Julius skal afgive kasketten som formand for elevrådet og for Laura betyder afskeden med gymnasiet også en afsked med bl.a. læseklubben og kreaklubben. Og selvom det nogle gange har været hårdt at engagere sig vidt og bredt – samtidig med at lektier og afleveringer også skal passes, giver de stafetten videre med en anbefaling.

"Uanset hvad min drøm bliver – er vejen blevet banet her"

”Vi har købt ind på hele gymnasieidentiteten og den vil sikkert følge os i mange år. Det bliver mærkeligt at slutte det hele. Der bliver nogle huller, der skal fyldes op med noget andet. Men man skal bare kaste sig ud i det hele, hvis man føler for det,” lyder det fra Laura og Julius. ”Det er meget udviklende både socialt – at være del af et fællesskab, men også fagligt, at vi er del af nogle arbejdende fællesskaber, hvor der fx også er lærere repræsenteret. Man skal også huske, at man ikke behøver at deltage i klubberne, men hvis man har lyst, er der alle muligheder. Skolen stiller op og bakker op.”

Virkelig noget, der kan bruges Hverken Julius eller Laura startede STX livet med en drøm om at engagere sig så heftigt, som de har gjort, men de mange frivillige timer kommer til at gøre en stor forskel fremover, er de enige om:

”Det ligger til mig som person at engagere mig, men på grundforløbet havde jeg fx ingen ambitioner om at være en del af elevrådet. Men jeg prøvede alligevel at stille op. Jeg var blevet helt forelsket i skolen og ville gerne være med til at gøre noget.

Jeg ville gerne være et ansigt. Det har også betydet, at jeg har skudt mig selv i foden et par gange, men jeg kan godt lide udfordringer. Jeg var også med i musicalen, selvom jeg ikke er skuespillertypen,” uddyber Julius.

”I starten troede jeg ikke, at jeg ville have så meget overskud, men efter 9. kl. tog jeg et sabbatår, hvor jeg arbejdede med voksne mennesker, så da jeg startede her, havde jeg et behov for at lave en hel masse.

Jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har deltaget i så meget. Det er fedt at være en del af, og man møder mange forskellige typer. Jeg glæder mig til at blive færdig, men det bliver trist at forlade alle de sociale fællesskaber. Jeg har virkelig udviklet mig her. Jeg var meget introvert i folkeskolen, men nu er jeg virkelig forberedt på det videre studieliv. Det er virkelig noget, jeg kan bruge,” forklarer Laura.

Hvad nu?

For Laura byder fremtiden på 2 sabbatår med mentorundervisning gennem Røde Kors og så skal rejselysten også stilles, fortæller hun.

”Jeg vil også gerne læse videre,” fortsætter Laura. ”Måske i udlandet.”

Julius har søgt om at blive vikar på sin gamle folkeskole, så der kan blive sparet op til rejsen ud i verden. Derefter er mulighederne åbne, men han føler sig godt rustet til den videre vej.

”Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil, men uanset hvad min drøm bliver, er vejen blevet banet her. Det alment dannende aspekt tager man med sig, så fremtiden virker ikke så uoverskuelig,” afslutter han.

Hvilken vej vil du?

Vil du også

Er du en af os ?

Gøre en forskel, udfordres fagligt og personligt & have gode muligheder for karriere og videre uddannelse ?

Mange muligheder

Vælg en uddannelse til social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller social- og sundhedshjælper

Med EUX Velfærd kombinerer du din erhvervsuddannelse med en studentereksamen og får 2 uddannelser i 1.

Vil du styrke din faglighed og finde ud af, hvad vej du skal? 10. klasse vægter teori og praktik med fokus på sundhed, omsorg og pædagogik.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole - find os tæt på dig!

Kathlin uddanner sig til social- og sundhedsassistent, og vil gerne arbejde i børne- og ungepsykiatrien, når hun er færdiguddannet.

I sin oplæring i psykiatrien oplever

Kathlin, at hun gør en forskel. Hun bliver også udfordret på at koble teorien til den virkelighed, og de mennesker, hun møder:

”Det kræver empati, og at man, som jeg, synes, at det er fedt, når der ikke er et simpelt svar på alting.”

Meget mere end TALLERKENTAXA

De gode tjenerelever hænger ikke på træerne, har man måtte erkende på et af Nordsjællands største og mest kendte hoteller - Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Det gælder i øvrigt også kokke og receptionister. Det skulle der gøres noget ved, fortæller HR chef Rikke Bruun. Resultatet er en fokuseret og nytænkende tilgang, hvor virksomheden selv tager førertrøjen på i rekrutteringsindsatsen.

”Vi kunne godt se, at vi manglede bl.a. tjenerelever – og når vi lagde opslag op, fik vi ingen ansøgninger. Samtidig hørte vi jo fx statsministerens nytårstale, hvor hun nævnte, hvor mange unge, der står uden for arbejdsmarkedet,” uddyber Rikke Bruun. ”Marienlyst er et stort hotel med mange funktioner, hvor vi virkelig kan give vores elever en bred uddannelse. Så vi syntes, vi havde pondus nok til at gøre noget mere selv for at nå længere ud.”

Den indsats blev til en række events, hvor hotellet bla. inviterede 4 jobcentre på virksomhedsbesøg. Derudover blev der afholdt et arrangement for folkeskoleelever og deres forældre, hvor de selv kunne få fingrene i fagene. De fik lov at lave desserter og afprøvede discipliner som åbning af østers.

Men i sidste ende handler det om at give de unge et fællesskab, erkender Rikke Bruun. Og det mener hun netop, at et hotel som Marienlyst kan.

”Vi kiggede jo på, hvad det er gymnasierne kan?” fortæller hun. ”Det handler meget om fællesskab og oplevelser. Og det her er jo en voksen arbejdsplads, men der er et elevnetværk og et fællesskab, og vi kommer til at fokusere endnu mere på det.”

Fællesskab er nøgleordet

Marie Tufvesson, 22 år

Jeg havde taget gymnasiet og havde sabbatår, hvor jeg arbejdede på en cafe. Så jeg tænkte, hvorfor ikke få en uddannelse ud af det? Jeg arbejdede på Restaurant Palægade et stykke tid, men jeg ville gerne have en bredere uddannelse.

At blive faglært tjener, det er en svær uddannelse. Du skal vide alt og have styr på både køkken og gulv. Du skal også lære at tranchere og flambere. Du skal kunne lave en menu og sætte vin til. Alle kan være tallerkentaxa, men det er ikke alle, der kan blive en god tjener. Til svendeprøven skal man lave en sæsonbetonet 5-retters menu med vin til.

Med flere end 320 værelser, 3 restauranter, konferencelokaler, barer og eventafdeling for ikke at nævne 15 tjenerelever, 8-10 kokkeelever, 2 receptionistelever og en enkelt eventkoordinatorelev, er der faktisk masser af muligheder for fællesskab på Marienlyst.

Det fællesskab har tjenereleverne Marie Tufvesson og Victoria Nielsen fundet. Og samtidig følger der en faglig stolthed med, fortæller de.

”Vi kan godt lide kollegaskabet og den familiære ånd mellem afdelingerne. Man passer på hinanden,” lyder det fra tjenereleverne, som ikke har fortrudt, at de kastede sig ud i en tjeneruddannelse. ”Vores arbejde og uddannelse handler om at give gæsten den bedste oplevelse. Vi er ansigtet udadtil og skal give dem lyst til at komme igen. Og så er det jo lidt fedt at være et sted med et navn, folk genkender.

Eleverne fortæller

Både Marie og Victoria er startet som elever i Ny Mesterlære, som er den mest praksisrettede vej mod en erhvervsuddannelse. Her fortæller de om deres oplevelser.

På Marienlyst er uddannelsen meget bred. Man kommer først i morgenmaden og lærer hotellet at kende. Hvor er der isterninger fx? Derefter kommer vi rundt til vores frokost- og aftenrestaurant, til gourmetrestauranten, i baren og i konferenceafdelingen. Vi får indsigt i det hele og lærer også at være med til at afvikle events. For nylig havde vi 5 konfirmationer på en dag.

Vi møder også mange forskellige slags gæster, så man får en god psykologisk indsigt og lærer at aflæse folk hurtigt.

Det har været godt indtil videre. Jeg kan sagtens se mig selv blive i branchen i mange år. Hvis jeg ville. kunne jeg sagtens søge videre til mange forskellige jobs bagefter, men jeg kan godt se mig selv blive her. Der er så mange muligheder.

Victoria Nielsen, 18 år Jeg arbejdede på en cafe og så så min farmor i den lokale avis, at der skulle være møde her på hotellet, hvor man kunne høre mere om uddannelsen og om stedet. Jeg tog med, og jeg synes, det lød spændende. Jeg kan godt lide kontakten med gæsterne og den service, jeg kan give dem. Så jeg gav det en chance, og det har været godt. Jeg kan godt lide det med at være med til at give gæsten en god oplevelse.

Vi har forskellige arbejdstider her. Jeg er lige blevet færdig i morgenmaden, hvor jeg mødte 6-15. Nu møder jeg fra 14-23. Til gengæld har vi fridage og så arbejder vi kun hver anden weekend, så der er masser af plads til det sociale. Men der er også så mange medarbejdere her, at vi har et godt socialt fællesskab her. Der er forskellige mødetider i alle afdelinger. Jeg skal ikke være tjener resten af livet, men uddannelsen giver mig mange muligheder. Jeg kan fx tage ud at rejse og blive tjener i udlandet.

Scan mig

En hånd med i verdens store forandringer

Lucas Jaqué Kjærulff på 18 år og Harald Gotved Weine på 19 år er i fuld gang med deres uddannelse til industritekniker.

De begyndte samtidig på deres erhvervsuddannelse på NEXT Uddannelse, og nu er de begge lærlinge hos MAN Energy Solutions på Teglholmen i Københavns Sydhavn.

Tilegnelse af faglige kompetencer, fascination af metal og den grønne omstilling fylder deres hverdag.

Lucas Kjærulff og Harald Weine er stolte af deres fag, og de er stolte af MAN Energy Solutions, hvor de er lærlinge og lige over halvvejs i deres uddannelsesforløb til industritekniker.

”Metal er et vildt materiale – man kan forme det fra en brun klump til alverdens brugbare og blanke dele. Jeg synes, det er fascinerende, at vi arbejder og udformer bestanddele, som er med til at forme og bevæge verden,” siger Lucas Kjæruff. Og han har en pointe. MAN Energy Solutions er en af verdens førende producenter af motorer til skibe og kraftværker – og henved 85 pct. af motorer, verdenen over, rummer dele, som kommer fra en af MAN Energy Solutions produktionshaller.

Med stor udbredelse følger stort ansvar – også klimamæssigt, og det er både Lucas Kjærulff og Harald Weine fuldt bevidste om. Behovet for grøn omstilling har præget hele deres uddannelsesforløb, og det fylder også på deres læreplads.

”Klima er noget, som vi alle går op i – og det er spændende at følge med i, hvordan vi i MAN Energy arbejder på at minimere belastning på klima i alle slags løsninger, og vi ser på, hvordan vi kan blive bedre til at genanvende materialer i produktionen. Der er ingen vej uden om,” siger Harald Weine, og han fortsætter:

”Blandt alle slags transportformer er vandvejen den mest skånsomme, for der kan fyldes mere gods på et skib ad gangen end med fx fly, godstog eller lastbiler – men der er stadigvæk masser at optimere i motorerne og med fremtidens grønne brændstoffer. Det er fedt at vide, at vi er med til at gøre en positiv forskel i verden.”

Forskellige veje ind og ud

”Jeg har altid vidst, at jeg ville have en håndværksmæssig uddannelse. Jeg egner mig ikke til at sidde stille med bøger – jeg vil gerne være i gang fysisk. I 8. klasse var

jeg på besøg til Skills Stafet hos NEXT Uddannelse, og det var her, jeg talte med en lærer på industritekniker og fik viden om faget, og siden da har jeg gået efter det. Jeg var i praktik hos MAN, og jeg søgte straks en læreplads herude og fik den. Det er et godt sted. De har et godt lærlingeprogram, hvor vi har en lærlingeansvarlig tilknyttet, og vi har en lærlingeklub, som arrangerer sociale arrangementer,” siger Lucas Kjæruff og fortsætter: ”Det betyder, vi har et godt sammenhold på tværs af alle lærlinge.

"Vi er 1200 mennesker, som har fast gang på Teglholmen, og heraf er vi 18 lærlinge, så det er rart at kende de andre lærlinge og have et godt fællesskab på tværs. Men vi har også godt forhold til svendene. De er gode til at lære fra sig, og de tager del i ansvaret for, at vi lærer mest muligt,” siger Lucas Kjærluff, som også drømmer om at få fast kontrakt hos MAN efter endt uddannelse.

”Det er en styrke, at her er mange forskellige slags fagligheder samlet her. Folk kommer med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, og det giver en rigtig god dynamik på arbejdspladsen,” supplerer Harald Weine, og han fortsætter: ”Jeg har altid vidst, jeg ville være industritekniker. Min far har arbejdet i MAN, så jeg har været med og har altid fundet faget spændende. Min far var i øvrigt udstationeret med MAN i Kina, da jeg var helt lille, så arbejdspladsen har også fyldt meget privat."

"Når jeg er færdigudlært, vil jeg gerne videreuddanne mig som maskinmester, og jeg overvejer at gøre det gennem Forsvaret. Den vej åbner for arbejde både til lands og til havs – samtidig får man mulighed for at arbejde med ledelse, men stadigvæk være hands on med maskinerne og med håndværket. Den kombination vil jeg gerne have med mig videre,” siger Harald Weine.

// Christina Qvistgaard

EN MERE LEGENDE MÅDE AT LÆRE PÅ

Springet fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan være stort. Men med en fokuseret 10. klasse bliver springet lidt kortere.

Sarah Brünings er egentlig ikke i tvivl om sit uddannelsesvalg. Hun vil være maler, men har været glad for at snuse lidt til nogle af de andre håndværksfag i løbet af sit 10. klassesår på Hillerød Tekniske Skole, U/NORD.

Samtidig har hun også kunne bruge 10. klasse på at blive lidt mere moden og få lidt mere erfaring med sig, forklarer hun.

”Det er helt klart værd at komme i gang på den her måde. I en fokuseret 10. klasse prøver man alt muligt. Man får fingrene i fagene, og man må lege med en masse ting. En lidt mere legende måde at lære på,” lyder det fra den 16-årige elev. Min far synes også, det var en god ide, at jeg blev lidt ældre, inden jeg gik i gang.”

Værksted og skole

På 10. klasse Håndværk, Teknik og Design bruger eleverne et par dage om ugen i værkstedet, hvor de blandt andet har fået lov at arbejde med bæredygtige tiny houses og prøvet både murer- og tømrerfaget af. Derudover

er det skolefag som dansk, engelsk og matematik, der fylder mest. Et par valgfag bliver der også plads til. For Sarah har det været den optimale kombination.

”Jeg er ikke så god til at sidde stille. Det boglige interesserer mig ikke så meget,” fortæller hun. ”Jeg kommer fra en familie, hvor vi har lidt af hvert og mange håndværkere. Jeg vil gerne være maler, fordi jeg godt kan lide det kreative element. Det har altid ligget i kortene, at det var den vej, jeg skulle, så det har passet godt til mig at gøre det på den her måde.”

Med en 10. klasse kan man søge ind på alle ungdomsuddannelser uanset, hvilken skole man har taget den på.

Spar et halvt år på din erhvervsuddannelse

Med en fokuseret 10. klasse kombinerer du en almindelig 10. klasse med første del af grundforløbet (GF1) på en erhvervsuddannelse. Derfor sparer du et halvt år af uddannelsen, hvis du efter 10. klasse starter på en erhvervsuddannelse.

Go Creative

Tegning og maleteknikker

Bæredygtig beklædning

Foto/Photoshop Design

Adobepakken

Web og SOME Mediedesign

Animation/film

Logo og branding

Business Model Canvas

Idéer/Funding

Pitch

Markedsføring Business

Fremtidens tech Tech

Programmering - Unity

Spiludvikling

VR/AR

"Lidt ligesom at vinde i Lotto"

Selvom udsigten til en måned i USA uden familien er en smule skræmmende, så er Medina stolt af sin præstation.

”Det er helt vildt, at jeg blev udvalgt. Det er lidt ligesom at vinde i Lotto,” fortæller hun. Jeg skal afsted som den eneste dansker. Det er lidt skræmmende, men jeg tror, at det bliver rigtig godt. Det vil gavne mit engelske og min kommunikation. Vi er jo også alle i samme båd.”

The Benjamin Frankling Transatlantic Fellowship er et stipendieprogram, som fokuserer på at skabe stærke bånd mellem unge europæere og amerikanere med baggrund i de fælles værdier landene imellem.

”Stipendiet gives til én person mellem 16-18 år fra hvert land i EU, som tager til USA og så lærer man hinanden at kende, og man lærer om USA og samfundets opbygning,” uddyber Medina.

”Min studievejleder spurgte, om det var noget for mig. Min lærer sagde, at det skulle jeg helt klart gøre, så jeg sendte en ansøgning og kom til samtale med 2 personer fra den Amerikanske Ambassade. Så gik der en

For Medina Zekiri betyder sommerferien ikke, at hun smider sig på stranden eller daser i haven med familien. Sommerferien kommer til at foregå med projekter og interkulturelle arrangementer i den amerikanske storby Indianapolis. Den 17-årige STX-elev fra Lyngby Gymnasium har nemlig som den eneste dansker modtaget årets Benjamin Franklin Transatlantic Fellowship // Christina Qvistgaard

proces i gang, der endte med, at det var mig, der blev valgt. Det foregår i Indianapolis, hvor vi skal bo 2 uger på dorms og så 10 dage hos en host family. Det er grænseoverskridende for mig. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville gøre sådan noget, men det bliver godt for mig.”

Store ambitioner

For Medina, som er 2.g’er på Lyngby Gymnasium, U/NORD, er udvælgelsen til stipendieprogrammet både en belønning for hårdt arbejde – og et ekstra ben hendes store ambitioner kan støtte sig til.

”Jeg er meget ambitiøs og stiller høje krav til mig selv, men det er krav, der er opnåelige, så det ødelægger ikke mit selvværd. Troen på mig selv har jeg altid haft. Jeg vil rigtig gerne læse jura efter gymnasiet,” fortæller hun. ”Efter jeg har læst jura, vil jeg nok gerne til udlandet og arbejde eller studere, så der kan jeg bruge de oplevelser, jeg får gennem mit fellowship. Og så ser det jo også godt ud på CV’et.”

Ambitionerne er tårnhøje, men familien og støtten hjemmefra betyder mindst lige så meget, understreger Medina. Så selvom drømmen en dag

er at kunne skrive højesteretsadvokat på visitkortet, så vil hun ikke opgive alt for den.

”Mine forældre har altid bakket mig op og sagt, at jeg skal gøre lige, hvad jeg vil. Det hjælper meget. Jeg vil gerne opnå at blive højesteretsadvokat, men jeg vil også gerne have balance i mit liv. Jeg er et stort familiemenneske, så den del vil jeg ikke ofre,” afslutter gymnasiepigen.

Lokalt nærvær Globalt udsyn

Birkerød Gymnasium er en skole med et stort internationalt fokus, da vi har elever fra over 50 forskellige lande. BG har alle de uddannelser, et gymnasium kan rumme: STX, HF og en international

studentereksamen (IB). På vores kostskole bor der elever fra alle tre skoleformer og fra hele verden. Det skaber en unik international, mangfoldig og dynamisk stemning på skolen.

facebook.com/birkegym @birkegym

En realistisk idé

// Christina Qvistgaard

En café, hvor man kan få sig en sandwich og en billig kop kaffe – kombineret med lektiehjælp. Lyder det som en god idé? Det synes dommerne i den nationale iværksætterkonkurrence for erhvervsuddannelser: Kickstart Programme i hvert fald. Idéen sikrede et EUX Business hold fra Hillerød Handelsskole, U/NORD 10.000 kr. og sejren

Tanken om en endelig sejr var meget fjern for Emilie Hjort Hansen, Camilla Dehn Christiansen og Noah Emanuel Bonde Pilo, da de samlede deres materialer og satte kursen mod Odense.

Men ud af 14 hold blev deres idé – Den Lille Café – vurderet til at være den bedste og mest flyvefærdige. Og overraskelsen og glæden var stor, da de 3 elever fra Hillerød Handelsskole kunne løfte diplomet.

”Der var 43 hold alene fra U/NORD, da vi startede den lokale konkurrence her i Hillerød, og vi tænkte, at vi ikke engang ville komme i top-10, men vores stand var flot,” fortæller holdet. ”Vi endte med en 5. plads i U/ NORD konkurrencen, så vi havde ikke troet, at vi ville vinde i Odense.

Men vi havde arbejdet virkelig hårdt på standen og vores præsentation og dommerne sagde, at det var en realistisk idé.”

Det med det realistiske har kendetegnet det sidste års tid for EUX Business eleverne. For holdet bag Den Lille Cafe har det været spændende at se, hvordan de har kunnet flette alle fag ind i deres virksomhedsprojekt.

”Det er dejligt, at det er realistisk undervisning her på EUX. Når man sammenligner med fx folkeskolen, hvor man sidder og analyserer noveller, virker det her mere virkelighedsnært,” lyder det fra Camilla, Emilie og Noah. ”Vi føler virkelig, at det vi lærer her, er noget vi kan tage med ud i den virkelige verden.”

Emilie som med sine 20 år, er gruppens mor, supplerer: ”Vi lærer om det rigtige arbejdsmarked og vil være godt forberedte til at komme ud i en stor virksomhed, fordi vi ved, hvordan det hele fungerer.”

Fra idé til virkelighed

Holdet havde 2 måneder eller 60 skoletimer til at få hele projektet på benene. I den tid skulle der både ideudvikles, findes på navn og logo, tænkes på budget og markedsføring, og så skulle standen også se pæn ud.

Eleverne var igennem mange forskellige idéer, der alle blev skudt ned igen.

”Vi blev enige om, at vi hellere ville have en ydelse end et produkt. Vi startede med en helt normal café for unge, hvor man kunne spare lidt penge og så pludselig fandt vi på det med lektiehjælp,” fortæller de.

Om Den Lille Café skal blive til et virkeligt mødested for unge, ved de ikke endnu. Men det er bestemt en mulighed. Pengene fra gevinsten skal dog bruges til en fantastisk sommer.

// Christina Qvistgaard

Therese er vokset op i Danmark. August er vokset op i England. Den ene drømmer om en fremtid i udlandet. Den anden gør ikke – ikke mere i hvert fald. Men de har begge to valgt den internationale studentereksamen IB og er blevet meget mere sikre på deres vej videre.

Fra biblioteket er der frit udsyn til lokalet nedenunder, hvor mange af Birkerød Gymnasiums elever er samlede til terminsprøver. Der bliver slået koncentreret i tastaturet på de bærbare og spist snacks i alle afskygninger.

”Det må man ikke, når man går på IB,” fortæller Therese og August. ”Det er en af de store forskelle. Vi må hverken have hjælpemidler eller mad med. Til gengæld er vores eksamener meget kortere. Måske handler det om, at alle IB elever skal være ligestillede, når de går til eksamen.”

Og det kan der måske være noget om. IB er nemlig så international, at den dækker omkring 150 lande og mange tusind elever.

På Birkerød Gymnasium oplever man en stigende interesse for de internationale muligheder. Lige nu er der over 300 elever på IB og pre-IB, som svarer til en 1.g. Undervisningen på IB foregår på engelsk. I Danmark er der 17 skoler, der tilbyder IB heriblandt altså Birkerød Gymnasium og HF, hvor mange af eleverne også benytter sig af den tilknyttede kostskole.

Blandt de danske elever, er der flere forskellige årsager til at gå efter en IB, fortæller IB leder Christina Rye Tarp.

”Det kan være unge, der er meget fokuserede på en fremtid i udlandet. Måske vil de gerne læse videre på et universitet et andet sted i verden. En del er børn af forældre, der enten har været udstationerede eller stadig er det, og har gået på internationale skoler,” uddyber Christina Rye Tarp.

Eleverne fortæller:

1. Navn og alder?

Therese Karoline Alstrup Helander 18 år.

August Jebjerg, 17 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Therese: 1. IB – vi vælger 6 fag inden for forskellige områder – og de fag kører i 2 år.

August: IB med fokus på historie og geografi

3. Hvorfor valgte du IB?

Therese: Jeg vil rigtig gerne læse videre i udlandet efter gymnasiet, fordi jeg altid gerne har villet opleve verden og andre kulturer, men ikke bare på ferie. Jeg vil gerne bo og opleve. I starten ville jeg gerne til USA, men nu hælder jeg nok mere mod England. Jeg ville også gerne have den internationale følelse og atmosfære, som der virkelig er her, fordi vi er samlet så mange nationaliteter. Så synes jeg også, det er fedt at bo på kostskolen. Det er lidt ligesom efterskole bare, at man er voksen og skal kunne klare sig selv.

August: Jeg boede i England i 12 år, fordi mine forældre havde job derovre. Vi flyttede tilbage, da jeg startede i 7. kl. Jeg valgte IB for at holde alle muligheder åbne.

4. Hvad bruger du mest tid på?

Therese: Lektier fylder meget. Og forberedelse til tests. Jeg vil gerne være velforberedt. Lektierne foregår også på engelsk, og det er lidt en omvæltning.

August: Det handler mest om at følge med. Jeg har aldrig været så glad for skolen. Jeg bruger også meget tid på at træne som en del af CAS (Creativity, Activity and Service). Jeg er også med i en gardening club, hvor vi laver fuglehuse, som vi forærer væk. Og så fungerer fællesskabet også rigtig godt. Det internationale fylder meget og giver et helt andet perspektiv.

5. Hvad skal man tænker over, inden man vælger IB?

Therese: Den er meget anderledes end fx STX, tror jeg. Man har virkelig meget, man skal nå på 2 år og mange lektier. De eneste karakterer vi får er også dem, vi får til eksamen, så man skal selv styre tingene igennem året.

August: Man skal overveje, om man gider at lave arbejdet. Det er hårdt.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Therese: Jeg bruger 2-3 timer hver dag, men jeg har også mange læsefag, og det tager tid.

August: Jeg bruger måske 1 time om dagen, men jeg har heller ikke så mange læsetunge fag.

7. Hvad er drømmen?

Therese: Det kunne sagtens være et job i udlandet. For mig handler IB også om kontakter – og jeg håber, at jeg stadig har de kontakter, når jeg er færdiguddannet.

August: Jeg ved ikke, hvad jeg skal, men jeg vil gerne i militæret og måske senere noget med landbrug. Da jeg startede IB ville jeg gerne til USA eller tilbage til England, men jeg er begyndt at hælde til at blive herhjemme.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?

Therese: En del af IB er også det der hedder CAS, hvor man skal arbejde med selvudvikling uden for skoletiden fx gennem kreativitet eller velgørende arbejde eller sport. Jeg har lavet en masse kreative skriverier og deltog i en konkurrence. Det endte med, at jeg fik mine ting udgivet og fik en pris.

August: Jeg synes, nogle af de forskellige klubber, vi har her på skolen, er fede.

Klar til uddannelse?

Se mulighederne på rts.dk

@roskildetekniskeskole

Vi tilbyder over 30 erhvervsuddannelser og 15 euxuddannelser inden for medier, bygge og anlæg, håndværk og teknik samt det grønne område på Roskilde Tekniske Skole.

Du kan starte dit grundforløb i Roskilde, Høng, Valby, Greve eller Kalundborg. Se datoer for åbent hus, infomøder og meget andet på www.rts.dk.

www.rts.dk

INTET MENNESKE ER EN Ø

Med kig til København og Øresundsbroen ligger Ungdomsøen i Øresund ved indgangen til Københavns havn. Oprindeligt var det et søfort, men nu er øen givet i gave til alle unge, som vil ungefællesskaber. Et år ad gangen drives Ungdomsøen med hjælp fra seks unge frivillige, som mod deres engagement får ophold og arbejde på øen. Og oplevelser for livet. Mød Augusta Sprogøe, som har været Giv Et År-engageret på Ungdomsøen fra august 2022.

Ungdomsøen er relativ overskuelig, men alligevel er det muligt at fare vild i fortets lange gange. Side om side er der døre, og bag dem gemmer sig sovesale, sidderum og en mangfoldighed af verdner fx brætspilsværelse, lydstudie, biograf og verdensmålsrum. Og så er der selvfølgelig det område, som huser de seks Giv Et År-engagerede – også Augusta Sprogøe. Og det har været et helt specielt og spændende år fyldt med oplevelser, projekter og gode mennesker, som har givet Augusta Sprogøe så meget igen.

”Ungdomsøen har været mit frirum, mit hjem og min arbejdsplads. Jeg har lært så meget om mig selv, og hvad jeg gerne vil med mit liv. Jeg fik tilfældigt kendskab til Giv Et År. Jeg var droppet ud af gymnasiet efter 2.g. på grund af stress. Præstationskulturen og at være pligtopfyldende havde tæret hårdt på mig. I stedet fik jeg arbejde i en skovbørnehave og nærheden til naturen var godt for mig,” siger Augusta Sprogøe på 22 år.

”Jeg havde under corona været med i en teatergruppe, hvor otte unge lavede en forestilling på Teams om skolefravær og mistrivsel i skolesystemet, og i vores messengergruppe delte projektlederen bag et opslag om, at der var åbnet for ansøgere til Giv Et År på Ungdomsøen,” siger Augusta Sprogøe.

”Det skete på et tidspunkt, hvor jeg atter var i ”forårsstress” over, at vinduet til uddannelsesoptag stod åbent. I opslaget stod alle de rigtige ord – ”medbestemmelse”, ”i øjenhøjde” og ”fællesskab”. Jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville. Jeg ringede straks til Ungdomsøen og sagde, at mit opkald var min ansøgning. Jeg kom til samtale tre dage senere med fire voksne i sekretariatet og to unge GEÅ-engagerede,” siger Augusta Sprogøe.

”Det er nemlig essensen af Ungdomsøens DNA. De unge er med hele vejen. De bliver hørt og deres stemme vejer tungest. Det var lige det, jeg gerne ville være en del af. Jeg drømmer om et opgør med forestillingen om, at uddannelse kun kan gøres på en måde ad snorlige veje. Der er så mange måder at lære og tilegne sig kompetencer på. Derfor var det befriende at blive GEÅ’er,” siger Augusta Sprogøe.

”På Ungdomsøen må vi teste, eksperimentere og fejle. Faktisk skal vi. Men vi har opbakning fra de voksne, som er omkring os, og vi har hinanden. Vi ved godt, at vi måske ikke kender løsningen, når vi går i gang. Men der er gevinst alene i forsøget. Vi får erfaringer, og vi kommer i mål. Og ja, bommerter sker, men det er helt okay. I stedet fejrer vi vores fejl med pandekager. Så hvis der dufter af pandekager, så ved man, hvad det betyder,” smiler Augusta Sprogøe.

Behov for Ungdomsøens ungekonsulenter

”Der er sket utroligt meget i årets løb. De første ti dage sov vi alle seks på samme sovesal. Når man skal bo og arbejde så tæt, er det vigtigt, man hurtigt lærer hinanden at kende. Vi formulerede også en pagt med retningslinjer for, hvordan små irriterende ting skal håndteres, så det ikke stjæler vores fokus, fx hvor placerer vi karkluden, hvor meget spiser vi sammen, hvem køber ind mv. Vi havde også beredskabsdag, hvor vi lærte alt, der er praktisk at kunne på en ø – førstehjælp, brand og sikkerhed på vandet. Vi har også taget duelighedsbevis, så vi selv kan sejle til fastlandet. Herudover var der oplæring i alle typer vagter og funktioner, som skal løses på øen i forbindelse med gæster og events. Og så lærer vi også meget af at få vores lille fællesskab til at fungere midt i alle de fællesskaber, som Ungdomsøen skaber,” siger Augusta Sprogøe.

// Louise Schmedes

”Vi har en tryghedsperson, som passer på os – og særligt i introtiden sørgede hun for at skåne os, fordi der var så meget, vi skulle sættes ind i. Ellers er vi omgivet af de dejligste mennesker. Jeg anser dem for at være mine kollegaer. Det er alle de voksne, som arbejder for og på Ungdomsøen. Den arbejdspladskultur, de lader os være en del af, er fantastisk. Vi er i deres øjne ligeværdige. De har respekt for os, og de lytter til os. Og vi vokser af tillid. For mig at se er der et stort behov for Ungdomsøen. Mange gange oplever jeg, at voksne kun laver ”pseudoinddragelse” af unge, men samtidig mener de samme mennesker, at det er ungdommens opgave at løse mange af de kriser, der tynger verden. Og det er de selvsamme kriser, som gør os unge bekymrede for vores egen fremtid,” siger Augusta Sprogø.

”Gennem Ungdomsøen bliver masser af projekter søsat og forankret med ægte ungeinddragelse. Det er faktisk den opgave, vi som GEÅ’ere påtager os som ungekonsulenter. Vi er kernen i Ungdomsøen. Vi vurderer selv alle henvendelser, projekter og opgaver, og det er op til os, hvor vi sætter ind, og hvordan vi engagerer os."

"Det er den vej, unge får en klar og tydelig stemme i samfundsdebatten. Og vi skal have flere til at engagere sig i og på Ungdomsøen. Og det er ikke nødvendigt at blive GEÅ’er for at få indflydelse. Bare man kommer herover og deltager, så er man allerede godt i gang. Og hvis man selv vil sætte sit præg med sit engagement, så skal man bare række ud, for Ungdomsøen er hele Danmarks ungdomsklub."

"Flere skal tage del i det, vi gør og endnu flere skal være med til at passe på vores klubhus,” slutter Augusta Sprogøe.

1. Navn og alder?

Oscar Stephano Felbo, 16 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

HTX på Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD, Kommunikation/IT/Design, 1.g.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg ville gerne prøve noget helt nyt. Jeg bor i Frederiksværk og ville gerne møde nogle helt nye mennesker. Og så ville jeg gerne prøve fagene af.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Vores projekter fylder rigtig meget. Vi har lige lavet et, hvor vi skulle lave plakater til skolens fester og cafeer næste år. Det var fedt at lave noget, der faktisk er til os selv.

Vi har lært meget om, hvordan man kommunikerer på den rigtige måde. Hvad der virker i forhold til tekster og grafiske elementer. Farvevalg. Samtidig lærer vi også at bruge alle programmerne i fx Adobepakken.

Svar fra Oscar Stephano Felbo, der går på HTX på Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD

Vi får alle programmerne, når vi starter. Det er superfedt, hvis det er noget, der interesserer en.

5. Hvad skal man tænke over? Jeg følte mig lidt uforberedt, da jeg startede, fordi det hele var nyt. Nye mennesker og nye fag, men man kommer hurtigt med.

Man skal tænke over, at der er en del af de gamle fag fra folkeskolen, der ikke er på HTX, fx historie og geografi.

Vi har et rigtig godt fællesskab. Man starter jo på grundforløb og så kommer man ud i sine klasser og på den måde lærer man rigtig mange mennesker at kende.

6. Hvordan ser det ud med lektier? Hvis man følger med, er det ikke noget problem. Man skal være lidt organiseret og nogle uger er det lidt hårdt, mens andre uger ikke er så slemme.

7. Hvad er drømmen?  Jeg vil gerne arbejde med arkitektur. Jeg kan godt lide at tegne især huse. Det med at indrette dem, som man

synes, de skal se ud. Hvis ikke det bliver arkitekt, så noget inden for design.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Den opgave, vi lige har lavet med plakaterne, har været et højdepunkt for mig. Og så har vi lige haft en fed fest, hvor der kom rigtig mange mennesker. Studieturen til Odense var også fed. Det

Gør bæredygtighed til mere end ord

Jeg VILLE videre – jeg VILLE ha’ noget ud af livet

Selv da Emily Spiro Praegel sad rystende af angst og næsten druknet i tvangstanker på sit værelse og kæmpede for at komme afsted til sin ungdomsuddannelse hver morgen – var hun ikke i tvivl om, at hun nok skulle lykkes i livet. For selvom diagnoserne – OCD, angst og social fobi – bed fra sig og stadig bider fra tid til anden, er Emily fast besluttet på, at de ikke skal fylde det hele – og de har da heller ikke afholdt hende fra at opnå sine drømme som selvstændig

Det er de allerfærreste, der allerede som 12-årig kan svare på spørgsmålet: ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’ Det kunne Emily. Hun ville være grafisk designer. Den drøm har hun holdt fast i. Også selvom drømmen med tiden fik følgeskab af indtil flere diagnoser og et langt, sejt træk med terapi.

”Jeg har aldrig haft den tvivl. Jeg vidste, at jeg ikke skulle læse videre, så det passede mig godt at tage en erhvervsuddannelse,” fortæller Emily, der besluttede sig for at starte på mediegrafikeruddannelsen. Men ingen vej uden bump!

”Der begyndte at dukke nogle ting op i løbet af folkeskolen. Jeg kæmpede med nogle ting for mig selv og samtidig blev jeg frarådet at starte erhvervsuddannelse med det samme. Teknisk skole synes lige, jeg skulle have lidt mere hår på brystet. Jeg startede i 10. kl. men det var ikke mig. Efter en tur til Bolivia begyndte jeg på produktionsskole, hvor jeg ikke trivedes. Det var der, jeg virkelig begyndte at kæmpe. Jeg startede dog på grundforløbet – og så var det, at jeg for alvor kunne mærke, at noget var galt,” uddyber 32-årige Emily.

Diagnoserne skulle ikke vinde

En ungdomsuddannelse kan være hård til enhver tid, men når man samtidig kæmper mod ukendte kræfter, bliver det virkelig en tur op ad bakke. Der blev først sat ord på kræfterne, da Emilys mor så noget i tv, der gav genklang. ’Du har jo OCD,’ lød beskeden til Emily, der gennem flere psykologforløb fik konstateret ikke bare OCD, men også social fobi og angst. En barsk virkelighed at skulle forholde sig til, men Emily var fast besluttet på, at diagnoserne ikke skulle få bugt med hende.

”Det var faktisk en kæmpe gave at få at vide, hvorfor jeg havde det, som havde, og så begynde kampen for

at komme videre. For mig har det vigtigste været, at jeg VILLE videre og jeg VILLE have noget ud af livet. Det var en virkelig hård proces, og jeg kommer aldrig helt af med mine udfordringer, men jeg gør arbejdet. Det var utrolig hårdt at gennemføre en ungdomsuddannelse på den baggrund. Jeg havde det så skidt. Jeg brød sammen med jævne mellemrum og jeg kunne bruge 1,5 time på mine tvangstanker bare om aftenen. Det kunne fx være at tjekke alle døre og vinduer eller vaske hænder på en bestemt måde. Jeg brugte også utrolig lang tid på, hvad andre mente om mig, uanset om det var en fremmed i metroen eller mine klassekammerater. Og så sov jeg bare virkelig virkelig meget. Jeg lavede næsten ikke andet, når jeg kom hjem fra skole.”

Et af de vigtigste redskaber for Emily til at bekæmpe tvangstankerne var en liste, hun lavede sammen med psykologen, med alle de tvangstanker, hun havde, og så arbejde de sig langsomt op gennem listen fra de ting, der fyldte mindst til dem, der fyldte mest. Det kaldes eksponeringsterapi. Emily bruger det stadig i dag, når angsten prøver at holde hende fra ting, hun gerne vil.

For trods praktikoplevelser, der ikke ligefrem gavnede psyken, lykkedes det for Emily at få sit svendebrev i hus – endda med en bronzemedalje. Næste skridt var et job ved et softwarefirma, og samtidig fortsatte Emily med bryllupsfotografering, noget hun allerede var godt i gang med under sin uddannelse. Fem år blev det til i softwarefirmaet inden stress sendte Emily til tæl-

// Christina Qvistgaard

ling igen. Men som bekendt er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

”Jeg er alt for stædig til bare at sidde derhjemme, så gennem mit netværk fik jeg noget freelancearbejde hos et reklamebureau og passede samtidig mine egne kunder. Det passede mig rigtig godt,” forklarer hun. ”Jeg har altid drømt om at kombinere det grafiske med fotografi og med at sidde på mit eget kontor derhjemme, så da corona kom, sprang jeg ud i det og blev 100 % selvstændig.”

Bruger sine erfaringer

I dag kan Emily leve af sin virksomhed, der er specialiseret i visuel identitet til især virksomheder og foto til erhverv. Og hun kan samtidig også bruge nogle af de erfaringer, der følger med, når livet giver knubs.

”Jeg føler, at jeg er god til mit arbejde bl.a. fordi, jeg selv har haft de udfordringer. Når jeg skal fotografere nogen, så ser jeg dem virkelig. Jeg har gået nogle ting igennem, som har gjort, at jeg er vokset som menneske,” fastslår Emily, der også understreger, at selvom man kan lære at leve med sine diagnoser, så forsvinder de aldrig helt.

”Da jeg startede med at lave photoshoots var jeg syg af angst dagen inden. Jeg kunne ligge med koldsved hele natten. Jeg tænkte alle scenarier igennem og fokuserede på alt, det der kunne gå galt. Jeg forberedte mig på det værste. I dag har jeg en sund nervøsitet før photoshoots. Men jeg arbejder også stadig med min angst og socialfobi, så jeg kan holde den nede. Det gør jeg bl.a. ved at deltage i netværksarrangementer en gang imellem.”

Ranum

Vælg Danmarks bedste 9. klasse

Niveaudelt undervisning målrettet dit faglige niveau i prøvefagene.

Boglig efterskole

• Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag

50+ profil- og valgfag

Sommercamps 2024

• 3 rejser

• 500+ venner

• Ledige pladser 2024-25

• Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk

Kombinér din 9. klasse med et engelsksproget Cambridge forløb . Vælg mellem 15 valgfag og 20+ profilfag. Tre rejser i løbet af skoleåret. 500+ venner fra over 25 lande.

1. Navn og alder? Lucas Riis Brendstrup, 17 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

2.g. HHX på Lyngby Handelsgymnasium, U/NORD, Finans- og virksomhedsøkonomi.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg vidste bare, at jeg rigtig godt kan lide tal og business. Jeg har altid været fascineret af, hvordan pengene løber rundt i samfundet, og ideen om butikker og finanssystemet. Min ambition er at blive selvstændig, og der virkede HHX bare som det mest oplagte i forhold til den drøm.

Jeg synes virkelig, det har levet op til forventningerne. Især de særlige fag på HHX, der lærer man meget om, hvordan det hele hænger sammen.

4. Hvad bruger du mest tid på/ hvad fylder meget?

Når man vælger en HHX, har folk ofte overvejet, hvordan deres fremtid

skal være, eller hvad de virkelig interesserer sig for. Der er mange, der har planer om at blive selvstændige og er fascinerede af pengesystemerne. Jeg kan godt lide, at folk har de samme interesser. Det har været fedt for mig.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænke over, at ligegyldigt hvad man vælger, har man ikke afgjort sit liv med det valg. Man kan også vælge om efter grundforløbet. Og så skal man vælge ud fra, hvad der virkelig interesserer en. Ellers bliver det svært at bevare motivationen i 3 år.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Man kan bruge op til 2 timer om dagen, men

På Allerød Gymnasium byder vi dig velkommen til tre år, som vil være med dig for altid!

Vi tilbyder et væld af studieretninger, så du kan tilpasse din uddannelse, så den passer perfekt til dig.

På vores hjemmeside allerodgymnasium.dk kan du læse meget mere om, hvilke studieretninger og valgfag vi tilbyder, og du kan prøve at designe din egen studieretning.

Find os også på Instagram, YouTube og Facebook, hvor du kan få et godt indblik i det daglige liv på skolen og læse mere om, hvad der rører sig både fagligt og socialt.

KOM OG VÆR MED! DET ER BÅDE SJOVT, SPÆNDENDE OG LÆRERIGT!

det synes jeg sjældent, at vi gør. Vi bruger nok 3-4 timer om ugen på lektier.

Afleveringer er derimod noget mere tidskrævende. Der kan jeg godt bruge 5-7 timer om ugen. Afleveringerne er også primært i de tunge fag.

7. Hvad er drømmen? Min drøm er at drive en milliardvirksomhed! Det må være det ultimative. Og det skal være min egen virksomhed.

Jeg synes finanssektoren er meget spændende, men der skal man virkelig bruge investeringer. Det kunne også være noget med forsikringsvirksomhed, og jeg vil gerne til udlandet.

Din fremtid starter her

Jeg er drevet af både forretningsmæssige og personlige resultater. At få succes og være nr. 1 ligegyldigt, hvad jeg foretager mig. Penge er en ekstra bonus, men ikke det, der driver mig.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Vores studietur til Barcelona var et klart højdepunkt. Og så det med at lære nogle helt nye mennesker at kende.

Jeg gik i den samme folkeskole i 10 år, så det var rart at blive rystet sammen med nogle andre. Og det gav også noget mere motivation..

Til AGs hoveddør med offentlig transport fra:

Farum: 14 minutter

Birkerød: 12 minutter

Hillerød: 16 minutter

Værløse: 19 minutter

Bliv en del af fællesskabet!

MØD VERDEN MED SPROG PÅ STX

Simon Galster-Hansen bliver student til sommer med samfundsfag og matematik på A-niveau, men i 2.g var han også tre uger på individuel udveksling på et gymnasium i Le Havre i Frankrig, hvor han boede privat hos franske Marceau.

Det franske gymnasium var en interessant oplevelse, siger Simon. Som elev var det meget givende at se undervisning på en ny (eller rettere gammel) måde.

Simon har bevaret kontakten til Marceau og besøgte ham på sin Interrail-tur i sommer, og regner med at få besøg af Marceau i denne sommer, da Marceau er meget passioneret omkring sprog og gerne vil ud i verden og bruge dem.

Udvekslingen har klart gjort verden større for os begge, idet den har åbnet sig op for os, slutter Simon af.

Sofia Danner Holm Michaelsen er netop vendt hjem fra 1.g udveksling sammen med 14 andre franskelever og siger; Det var en anderledes og spændende oplevelse. Den franske hverdag er noget helt andet end den danske. Det var superfedt at være afsted og meget lærerigt. Jeg har fået nogle tætte nye venskaber og lært en masse nyt fransk.

Gensidig udveksling er et led i et vigtigt indsatsområde på Virum Gymnasium, hvor 1.g’erne tilbydes udveksling i alle tre 2. fremmedsprog; tysk, spansk og fransk, og hvor der hvert år er op til 4-5 exchange students, som i år, hvor der er elever fra Columbia, Italien, Let-

Udvekslingsrejser i gymnasiet kan for alvor vække ens sproglige og kulturelle nysgerrighed, så man får lyst til at lære flere sprog og senere tage på studieophold i udlandet.

Hvordan foregår det og hvem kan komme afsted?

Det har vi spurgt nogle elever fra Virum Gymnasium i Nordsjælland om.

land og Australien. Det kræver et åbent sind, mentalt overskud og mod på at blive kulturelt og sprogligt udfordret, men til gengæld giver det nogle unikke oplevelser, som udvikler én og som man kan tage med sig resten af livet. Og så kan man reelt gøre en forskel som i år, hvor to ukrainske gymnasieelever har haft deres hverdag på VG.

Kulturmøder kan også opstå midt inde i den Dominikanske regnskov på ekspedition. Takket være biologilærer, Annegrethe Rømer, har biologiinteresserede elever rejst til eksotiske destinationer tre år i træk med organisationen Wallacea. Her har de deltaget i vigtig forskning på land og til vands med fx. at optælle sjældne insekt-, fugle- eller frøarter til gavn for fremtidens biodiversitet.

BESØG EFTERSKOLE MESSEN

– snak med elever og lærere

– hør foredrag om livet på en efterskole og om udveksling

– sprogrejser

– frie fagskoler

"Jeg føler mig IKKE dum mere"

// Christina Qvistgaard

Ciftci AGU

Jeg var nok typen, der ikke lavede så meget i skolen. I 10. klasse gik det op for mig, at det faktisk var seriøst, det her. Jeg havde ikke høje nok karakterer til at komme videre på HF, så løsningen var at komme på FGU.

Jeg går på AGU, og det er næsten ligesom en normal folkeskole bare med ældre elever. I folkeskolen følte jeg mig meget som et barn, men desværre også et barn, der spildte tiden og ødelagt mine muligheder. Kombinationen af at komme her og blive ældre har hjulpet rigtig meget.

Jeg er ordblind, men jeg fik ikke den hjælp, jeg skulle have. De fandt først ud af det i 6. klasse, så jeg brugte meget tid på at føle mig dum.

Her har jeg fået meget mere hjælp med forskellige pakker og ordblindekursus. Mange af os har forskellige udfordringer, så der er en rummelighed, hvor vi tager hensyn til hinanden.

Mange af os har ingen eksamen, så vi bygger ovenpå. For mig handler det meget om at forbedre min matematik, så jeg kan komme ind på HF.

For mig har det været fedt at komme her. Jeg er ikke så doven mere. Jeg får også ros, og det betyder virkelig meget. Jeg føler mig ikke dum mere, men set og hørt.

Hvis jeg ikke kommer ind på HF, vil jeg tage uddannelsen som enkeltfag, for jeg vil ikke sidde fast. Drømmen er at blive lærer. Jeg vil gerne være anderledes end de lærere, der fik mig til at føle mig dum.

Fortællingen om FGU eller den forberedende grunduddannelse er en fortælling om unge mennesker, der endnu ikke helt er klar til at tage springet videre efter folkeskolen. FGU er både redningskrans og springbræt for den gruppe unge, der af den ene eller anden grund, falder mellem 2 stole. Den er samtidig også en uddannelse, man skal målgruppevisiteres til af en vejleder. KarriereGuiden har mødt elever fra alle uddannelsens tre spor på FGU Nordsjælland til en snak om nye chancer, forståelse og hjælp, der ofte har manglet, der hvor de kom fra.

Henrik Milvang EGU

Jeg dumpede i matematik, men jeg gad heller ikke rigtig folkeskolen. Så startede jeg på kokkeuddannelsen, men det var for hårdt. Og så ville jeg gerne arbejde med børn, der har det svært. Så jeg vil gerne være klubpædagog. Det er også der, jeg er i praktik nu.

Jeg kan godt lide kombinationen af at arbejde det meste af ugen og så være i skole om fredagen. Jeg kan mærke, at de opgaver jeg laver her, kan jeg sætte i relation til det virkelige liv.

Kasper Finnemann, EGU

Jeg blev diagnosticeret ordblind i 2. klasse og havde faktisk en god klasse, der bakkede mig op. Jeg havde også fået 4, så jeg kunne godt have søgt videre, men jeg turde ikke tage springet til en anden uddannelse. Det har været supergodt for mig at komme her. Jeg er i en børnehave fire dag om ugen og så her en dag. Det er megafedt, at det er så praktisk en uddannelse. Jeg lærer bedre på den måde. Min plan er at søge ind på PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse)på SOSUH.

Jesper Schack Garde, EGU

Da jeg gik ud af folkeskolen, vidste jeg allerede, at jeg ville arbejde med børn, men jeg vidste ikke, hvordan. Jeg har en forkalkning i hjernen, så jeg har problemer med at læse og skrive. Jeg har været igennem en masse praktikker og prøvet forskellige ting gennem kommunen. Det blev lidt trættende. Jeg endte med at få dispensation til at starte her, og det har været fedt. Jeg er også i en børnehave fire dage om ugen. Jeg kan mærke, at det er noget, jeg kan. Det har givet mig noget selvtillid. Jeg vil gerne fortsætte med at arbejde med børn, men jeg ved ikke, om jeg kan uddanne mig videre.

Jonas Laursen, PGU

Jeg gik hele vejen til 10. klasse. Jeg er ordblind. Det blev opdaget i 7. kl., fordi min lærer ikke kunne forstå, hvorfor jeg hele tiden var bagud.

Efter folkeskolen snakkede jeg med en vejleder om mine forskellige muligheder, og så fandt vi PGU. Jeg er stor fan af computerspil. Her tager jeg en programmeringsuddannelse. Det er det kommet til at handle om for mig. Jeg arbejder med medier og sociale netværk. For mig handler det om at finde ud af, hvad jeg skal bagefter. Et springbræt til noget andet.

Nogle dage vil man smadre computeren, andre dage virker det hele bare. Så får man et kæmpe boost. Min plan er at søge ind på Game College i Jylland.

Ruya

UDDANNELSE MED ET HAV AF MULIGHEDER

Fuld hf-eksamen

Uddannelse som skibsassistent

1. modul af skibsofficeruddannelsen

Optagelse fra 9./10. klasse HF-SØFART MARSTAL SVENDBORG www.vucfyn.dk/hf-soefart

Værdierne passede bare

Mød Yasmin Ejrup. Hun er 21 år gammel og kan allerede skrive leder på sit visitkort. Efter de første to år på EUX Business på Lyngby Handelsskole, U/NORD fik Yasmin elevplads hos Jysk. Og nu er hun godt i gang med en kometkarriere, hvor ambitionen er en stilling som butikschef inden hun fylder 25.

Et job som souschef i Jysk, var slet ikke faldet Yasmin ind, da hun noget skoletræt gik rundt på sin efterskole og overvejede, hvad der nu skulle ske. Selvom de gode karakterer altid har fulgt med, var en 3-årig gymnasial uddannelse bare lidt for meget på det tidspunkt, fortæller Yasmin.

”Jeg opsøgte selv studievejlederen på min efterskole, fordi jeg syntes, det var svært. Jeg kunne ikke overskue 3 år. Jeg ville gerne ud at arbejde og have fingrene i noget, men jeg ville også gerne have studenterpakken og vognturen med,” forklarer Yasmin om sine overvejelser. ”Så blev jeg præsenteret for EUX Business, hvor jeg kunne kombinere de to ting.”

FREDERIK

-

Yasmin slog til og begyndte på Lyngby Handelsskole. På det tidspunkt var drømmen at blive stylist, og selvom der også kom elevplads tilbud i den retning, endte hun alligevel et helt andet sted.

”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle arbejde i den blå polo,” fortæller hun og griner lidt af Jysks kælenavn. ”Men jeg blev kaldt til samtale og fik faktisk jobbet, mens jeg sad der. Værdierne og det de står for hos Jysk, passede bare til mig. Der er et meget fladt hierarki, hvor vi alle hjælper

til. Også når der skal tømmes skrald eller støvsuges. Vi skal have gode vibes og man skal være glad for at komme på arbejde.”

Kombinationen af værdier og muligheder tiltalte Yasmin så meget, at hun slog til – og siden har hun ikke set sig tilbage. Elevtiden hos Jysk bød udover arbejdet i butikken også

til mig

på elevophold på Jysk Academy i Himmerland, hvor der bliver gjort store anstrengelser for at ryste elevflokken sammen.

Mulighedernes motorvej

’Bring dedication and meet possibilites’ – eller med andre ord, hvis du er engageret og motiveret, så får du også mange muligheder. Det er Jysks

motto og samtidig ord, der har været med til at inspirere Yasmin og give ambitionerne vinger.

”Da jeg var elev, vandt min daværende souschef (som også var blevet leder hurtigt) årets elev til Jysks årlige fest. Jeg sagde til mig selv, at jeg også ville stå på den scene. Og det gjorde jeg 2 år senere. Fordi jeg har været engageret og dedikeret,” uddyber Yasmin.

”Det er vildt at blive leder så hurtigt – og min plan er nu, at jeg skal have min egen butik inden jeg fylder 25 år. Da jeg startede som elev, tænkte jeg, at jeg nok skulle videre til noget andet, men jeg blev bidt af det. Jeg elsker at se mine medarbejdere blomstre. At se hvordan man kan være med til at skubbe dem ud på samme måde, som jeg selv blev.”

Yasmin lægger ikke skjul på, at det kræver hårdt arbejde og meget arbejde at nå så langt, som hun er – belønningen har til gengæld været både faglig og personlig.

”Jeg er en helt anden person i dag. Jeg har en anden udstråling. Før var jeg den lille mus i klassen – i dag råber jeg højest. Og det bliver man nødt til. Man skal være lidt fremme i skoene, men det kan man altså lære, hvis man er det rigtige sted,” afslutter hun.

”Jeg har altid været fascineret af vandet og haft stor interesse i at sejle, og på den måde har jeg altid vidst, at jeg ville lave noget maritimt i mit voksenliv. Derfor søgte jeg efter 10. klasse ind på Maritim Student, for jeg tænkte, det ville være en god begyndelse for en maritim karriere,” siger Caroline Muff, som kommer fra Ålbæk mellem Skagen og Frederikshavn.

”Gennem Maritim Student var jeg med Skoleskibet DANMARK i 2.g i 2019. Uddannelsen er reelt en HF, men den er spredt ud over tre år, fordi man er ombord på Skoleskibet som del af forløbet,” siger Caroline Muff.

Mod fjerne kyster

”Med DANMARK sejlede vi fra Frederikshavn til Gran Canaria og videre over Atlanten til Dominica og videre til St. Martin og Bermuda. Da vores eksotiske togt var ovre, sejlede vil til Irland og retur til København, hvor vores familie stod klar til at tage imod os efter tre måneder til søs,” siger Caroline Muff.

”Tiden på Skoleskibet gav mig faglige kompetencer og viden om at være til søs, men også personligt og socialt gav det en masse. At give plads til andre, når vi – 80 elever – bor, sover og arbejder tæt, er vigtigt at lære. Det er svært at forklare det fællesskab, man får ombord. Det er alt det, man tænker, når man lukker 80 nysgerrige unge mennesker sammen for at opleve verden og mere til. Jeg har stadig kontakt med en del af dem, jeg sejlede med den dag i dag,” siger Caroline Muff.

”Fagligt snor teori og praksis sig sammen i undervisningen om bord – vi lærer at sejle skibet, og vi lærer om motor, navigation og arbejdsmiljø. Efter Skoleskibet har man en uddannelse, der hedder ubefaren

CAROLINE HAR BLIKKET

CAROLINE HAR BLIKKET

FAST RETTET

FAST RETTET

MOD DET BLÅ

MOD DET BLÅ

Måske Caroline Muff undervejs har haft sine tvivl om sin uddannelsesvej, men fascinationen af livet til søs, det nære fællesskab og oplevelser har alligevel holdt hende på ret køl. Hun har altid holdt sig tæt på havet, og netop nu er hun over halvvejs i sin uddannelse til maskinmester på Martec i Frederikshavn. Målet er at få hele verdenen som sin arbejdsplads.

skibsassistent, som er et adgangskort til at sejle med andre skibe, og ellers kan man læse videre til befaren skibsassistent. Jeg havde endnu 3.g. foran mig på gymnasiet i Frederikshavn og kunne derfor ikke sejle videre med det samme, men det er en stor oplevelse at være med, og jeg ville klart anbefale andre at tage med Skoleskibet – enten som sabbatår eller som en afklaringsperiode om man vil gå den praktiske eller boglige vej, som jeg siden gjorde med en Maritim student,” siger Caroline Muff.

Del af den Danmarks maritime historie

”Efter jeg afsluttede min studentereksamen, kunne jeg godt mærke, at jeg langt fra var færdig med at sejle, og derfor søgte jeg ind for at aftjene værnepligt med Kongeskibet Dannebrog. Det lykkedes at komme med, og fra januar til oktober 2021 var jeg med ombord som dækgast sammen med en masse skønne mennesker. Vi lavede alt det udvendige vedligehold på Dannebrog og mange andre praktiske opgaver,” siger Caroline Muff.

”Jeg er meget stolt og glad for at have været en del af fortællingen på Kongeskibet. Det er gode minder at have med, og jeg smiler altid over det, når jeg tænker på den tid. Da jeg havde sejlet på Dannebrog, kom jeg videre inden for Søværnet, hvor jeg var i tjeneste. Jeg var nordpå med et af deres inspektionsskibe, hvor jeg var på Færøerne, Grønland og Island i cirka tre måneder. Da jeg kom hjem, blev jeg optaget på uddannelse til Kommunikationsgast,” siger Caroline Muff.

Åbne vandveje til hele verden ”Allerede da jeg var på Skoleskibet DANMARK, blev jeg grebet af universet med maskinerne. Vi havde de bedste maskinmestre ombord, som evnede at formidle deres undervisning på den fedeste måde. Vi fik også

lov til at være meget i maskinen, både på vagt og under opstart osv.

Det var her, det blev klart for mig, at jeg skulle søge ind på maskinmesteruddannelsen, men jeg vidste bare ikke hvornår. Faktisk var det vist kun mig, der var i tvivl om det, for de voksne omkring mig havde øjeblikkeligt spottet, at der var et tydeligt match mellem mig og maskinerne,” siger Caroline Muff, som selv havde brug for lidt mere tid til at blive klar. Nu er hun på 5. semester ud af 9. semestre – og det er den rette hylde for Muff.

”Hver dag bliver jeg udfordret fagligt, og det gør uddannelsen fed. Og uddannelsesmiljøet er fedt, for vi alle er nysgerrige og videbegærlige. Personligt bliver jeg også udfordret og gjort klar til at træde ud som leder, når jeg er færdig i sommeren 2025. Det er en ret stor omvæltning at vide, at man om få år skal ud og lede mennesker, som både er ældre og mere erfarne. Men jeg glæder mig til at komme af sted igen og møde en masse dygtige mennesker. Det er fascinerende at have hele verden som sin arbejdsplads, og at man kan vågne op et nyt sted end der, hvor man gik til køjs aftenen før. Jeg glæder mig til gensyn med de dele af verdenen, jeg har set, men jeg drømmer også om at komme gennem Panama engang og om ture til Kina og Japan med min kommende arbejdsplads,” siger Caroline Muff.

LIVET PÅ

LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND ER LYKKEN

Landbrugsskolen

Sjælland er en kostskole, hvor eleverne kan bo under skoleforløbene. Kammeratskab og fælles oplevelser er vigtige elementer for eleverne på skolen.

Sophie og Magnus er elever på Landbrugsskolen Sjælland i Høng. De er begge i gang med landbrugsuddannelsen. Sophie tager den som EUX og bliver dermed erhvervsfaglig student. Magnus tager uddannelsen som en almindelig erhvervsuddannelse ( EUD). Ligesom de fleste andre elever, som er under uddannelse på skolen, bor de på skolen.

Det sociale

Sophie og Magnus bor begge på værelse, som deles med en klassekammerat, og det er de vildt glade for.

"Du kan have venner på værelset om aftenen og fx bare snakke sammen, høre musik eller se en film sammen. Du kan også have din egen computer med, hvis du har brug for at sidde og game lidt i din egen verden, men det er de sociale aktiviteter, der fylder i hverdagen. Vi er sammen det meste af tiden, og det er rigtig hyggeligt og sjovt," siger Sophie.

Altid nogen at være sammen med

"Du er hjemme, så snart du har fri fra skole, og så kan du gøre stort set, hvad du vil. Du kan fx deltage i de aktiviteter, som aktivitetsudvalget arrangerer. Den anden aften var næsten alle elever med til en kæmpe rundboldkamp, og det var super sjovt," fortæller Magnus.

På skolen bruger eleverne idrætshallen til forskellige slags sport eller til foredrag og fester. Om sommeren mødes eleverne fx ved bålstedet om aftenen. Og man kan også invitere venner eller familie uden for skolen til at komme på besøg.

Flytte hjemmefra tidligt Når du flytter ind på kostskolen, flytter du hjemmefra.

"Du lærer at stå på egne ben og tage ansvar for dig selv. Der er ikke nogen forældre, der kommer og gør tingene for dig. Der skal være tid til at have det sjovt og være sammen med de andre, men du skal også finde tid til at gøre rent på værelse og badeværelse og få lavet dine lektier. Det udvikler mig helt vildt, synes jeg," siger Sophie, som er 17 år. De fleste elever tager hjem i weekenderne.

Magnus flyttede ind på skolen, den dag han fyldte 16 - der startede grundforløbet.

"Jeg er selvfølgelig savnet derhjemme, men jeg synes, det er så fedt at bo her. Jeg har lært at kommunikere og snakke med andre mennesker. Du lærer at række ud til andre, og så får du jo noget igen. Der er et kæmpe socialt netværk her på skolen på tværs af årgange og uddannelser," fortæller Magnus.

Når Sophie og Magnus er hjemme i weekenden, er de sammen med familien, gamle venner eller vennerne fra landbrugsskolen.

Studiejob på skolen

De to elever har fået studiejob på skolen. De er elevambassadører og tager blandt andet med ud på uddannelsesmesser eller i folkeskolens udskoling, og fortæller om uddannelse og livet på skolen.

"Jeg har valgt denne mulighed, fordi det er sjovt at komme ud og møde en masse mennesker og fortælle om mit valg af uddannelse," siger Sophie. Magnus nikker og fortsætter:

"Du bliver en rollemodel for andre, og så kommer du med til nogle interessante arrangementer, hvor vi fortæller om livet på skolen. Fx skal vi elevambassadører med på Roskilde Dyrskue i år - det har jeg aldrig prøvet før."

Derfor landbrugsuddannelsen

Sophie har valgt tage en EUX , fordi hun vil læse til dyrlæge (med speciale i kvæg) på Københavns Universitet. Det har hun drømt om at ville være så længe, hun kan huske.

"Der er flere veje til at blive dyrlæge. Jeg valgte EUX , fordi jeg gerne ville have den praktiske dimension med og prøve tingene på egen krop, inden jeg skal på universitetet," forklarer hun.

Magnus har interesseret sig for landbrug, siden han var lille. Han er opvokset i et klassisk villakvarter, men fik interessen for arbejdet i marken og maskiner, fordi der var familie og venner, som i en tidlig alder viste ham, hvad landbrug handler om.

"Jeg håber rigtig meget på at komme i praktik i udlandet som en del af min uddannelse. Mit mål er at komme til enten Australien eller New Zealand i cirka et halvt år og arbejde med planteavl," slutter Magnus.

Kreativiteten fylder meget

”Det kreative fylder rigtig meget. Jeg vidste, at når jeg skulle starte et sted, skulle det kreative være en del af uddannelsen. Jeg kan ikke bare sidde med matematikken. Det er kombinationen af det hardcore teknologiske mikset med det kreative, der fylder,” fastslår 17-årige Michael Basse.

Miljøet på HTX på Hillerød Tekniske Gymnasium, U/ NORD lægger op til masser af kreative udfoldelser, for-

HTX er ikke ligefrem en myretue af kreativitet!

Sådan lyder en af fordommene om det tekniske gymnasium. Men det er også en fordom, vennerne Michael Basse og Oscar Felbo er klar til at skyde ned på stedet

klarer Michael og Oscar, 16 år. Der er højt til loftet, og når der skal laves projekter, får ideerne virkelig lov at sprudle, fastslår de to.

”Så længe det er lovligt,” erklærer de. ”Nej, vi skal selvfølgelig kunne argumentere for, hvorfor vores idé er god, men så er der også rimelig frie hænder og masser af hjælp fra lærerne.”

Vild med teknologi og naturvidenskab?

meget på HTX

De frie hænder har makkerparret bl.a. brugt på at udvikle prototypen på en app, der skal stoppe de endeløse forstyrrelser fra telefonen.

Projektbeskrivelsen lød på: Ting i unges liv. ”Så skulle vi udvikle noget derfra,” uddyber Oscar.

”Skolen elsker, hvis vi kan få nogle af FNs verdensmål ind over vores projekter. Det er jo en verdensmålsskole, men det kunne vi altså ikke finde på noget med i denne omgang. Faktisk kunne vi ikke finde på noget som helst,” griner Michael og Oscar.

Efter lang tids sparring og brainstorming blev holdet enige om, at det er svært at koncentrere sig, hvis man hele tiden, bliver forstyrret – og så var der ikke langt til, at ideen om en app – Study Shield, der kan stoppe beskeder og notifikationer, når der er behov for koncentration.

”Vi skal være på hele tiden,” fortæller Oscar og Michael om projektet. ”Det er meget distraherende, når der dukker notifikationer op på computeren fx, for man føler man skal reagere med det samme. Det kan den her app være med til at forhindre.”

Positivt overrasket

Hverken Oscar eller Michael har fortrudt, at de valgte HTX i Hillerød. Uddannelsen har overrasket positivt,

og de anbefaler andre med lyst til kombinationen af kreativitet og teknologi at kigge den vej.

”Jeg havde også nogle fordomme,” siger Michael. ”Jeg vil gerne være ingeniør og fik at vide, at så skulle jeg vælge HTX. Min første tanke var: Åh nej. Men jeg startede – og ret hurtigt gik det op for mig, at fordommene slet ikke passer."

"Vi har et fedt fællesskab og så er det en god måde at lære på, at man har tingene mellem hænderne. Vi læser teorien og så går vi ud og prøver den af.”

Kom til Åbent Hus

10. januar 2024

info: virum-gym.dk

KONTAKT

Virum Gymnasium

vg@edu.virum-gym.dk

Tlf. 4583 2141

virum-gym.dk

Fuglsangvej 66, 2830 Virum

Hej, jeg hedder Elvira, jeg er 17 år gammel og er lige nu på udveksling i Wisconsin, USA, med Momento Education.

Jeg bor i en lille by med en befolkning på cirka 7000 mennesker. Jeg går på Mount Horeb high School, hvor vi er ca. 800 elever.

Jeg kom i slut august og kom direkte til football games og the ultimate school spirit experience. Da jeg kom, startede jeg på “the dance team", vi lavede danse rutiner med pomponer og det hele, som vi performede ved halvleg til football games. Efter vi havde danset, løb jeg i tribunerne med alle mine venner og jublede og heppede på alle spillerne i vores crazy tema outfits! The football season er helt sikkert en af de største oplevelser ved hele året, det er den ultimative amerikanske oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

Det var den vildeste oplevelse at starte på en amerikansk high school. At gå rundt på gange med skoleskabe, se alle i deres amerikanske outfits for så at skifte klasselokale og klassekammerater hver time, har været så sjovt! Det føles som en film!  Jeg har haft de sjoveste nye fag som: keramik, human anatomy, art, choir, spansk og en masse andre sjove fag.

Der er så mange nye oplevelser og amerikanske holidays hele tiden, bl.a starter man med Halloween. Jeg var klædt ud og gik ud med mine kusiner for at “trick or treat”. Så var der thanksgiving i november, hvilket var den hyggeligste dag med familie, en kæmpe turkey og en masse mad.

Hurtigt kom min første amerikanske jul, som var fyldt med julelys, cookies og traditioner i bedst amerikansk stil. Jeg elskede at vågne op d. 25 december til matchende pyjamas, en julesok der var fyldt helt op, brunch og flere gaver med hele familien.

I februar var det valentines day, hvor vi alle gav hinanden slik og hyggede i lyserødt tøj! Påske i foråret med Easter egg hunt og brunch! Til sidst på året har vi Memorial Day, graduation og en masse summer BBQ’s!

Mine absolut yndlings oplevelser for året har været skole dansene! I oktober havde vi homecoming, som var en hel uge med temaer for outfits hver dag, et football game, og en dans om lørdagen, hvor jeg gjorde mig klar med mine veninder, spiste på restaurant og tog til dansen på skolen!

BREV FRA USA

Vi havde en vinterdans i februar, som var det sjoveste nogensinde! Vi havde igen kjoler på, gjorde os klar, tog ud og fik taget billeder, spiste på restaurant og gik til dansen på skolen! Og bare rolig, det er ikke kun slow dances som i filmene! Det er et rent diskotek på skolen!!

Vi havde prom i maj, som for evigt vil være en af mine absolutte favorit dage. Jeg havde en pink prinsesse kjole på og fik lavet negle med mine veninder. Vi fik taget billeder i en kæmpe smuk park og crashede bagefter på Chick-fil A!

Dansen på skolen var igen mega fed, bagefter havde vi en hyggelig "bonfire" hos min veninde! Min helt egen dag i bedste amerikansk stil.

Jeg har været heldig at opleve mere end Wisconsin også. I efteråret var vi på en lille tur til nabo staten Minnesota. Jeg var på spring break i Washington D.C og Nashville som var den fedeste tur! En af mine bedste veninder herfra var i Nashville på samme tid, hvor vi havde rigtig pigehygge, vi var ude og feste på Broadway +5th. Det er en kæmpe gade i downtown Nashville med live musik og så var vi selvfølgelig også i en kæmpe shopping mall! Min værtsmor og jeg var også på tur til Oklahoma, hvor jeg var til mit første amerikanske bryllup, en virkelig fed oplevelse!!  Året er ved at komme til en ende, hvilket er en følelse, der ikke kan beskrives.

Mit udvekslingsår har været mit år! Min helt egen oplevelse, der betyder alt for mig! Jeg har fået de bedste venskaber som jeg aldrig havde turde drømme om og en helt unik ny amerikansk familie, som jeg for evigt vil være taknemlig for at have været placeret hos. Lige nu er min største drøm at komme tilbage til USA på college og komme tilbage til mine venner og familie her. Det er et år fyldt med oplevelser og en hverdag, der er fyldt op med sjove minder, sport, football/basketball/baseball games, school spirit, de bedste mennesker, en masse grin, og selvfølgelig en masse ture til Target og Starbucks!

Et udvekslingsår er et helt unikt år, det er din helt egen historie, hvor du lærer en masse om en ny kultur, et nyt sprog og dig selv. Har du mod på et udvekslingsår, vil jeg helt sikkert sige Go For It!

Som social- og sundhedsassistent er der mange muligheder. Den mest kendte er få arbejde på et plejehjem, men man finder også social- og sundhedsassistenter på fx sygehuse. Kathlin Bjørnestad har aktivt tilvalgt psykiatrien og praktik på et bosted for unge med diagnoser. Et valg der allerede har sikret hende 3 faste jobtilbud et år inden, hun er færdig

”Jeg er i børne- og ungepsykiatrien på et botilbud for unge med fx autisme eller skizofreni. Jeg synes, det er fedt, fordi der ikke bare lige er et svar på tingene. Vi arbejder, det man kalder miljøterapeutisk, hvor de skal lære at være i deres egen krop og forstå deres handlinger. Det er megaspændende. Der sker rigtig mange ting.

Jeg prøver at huske, at jeg er elev, men jeg er meget ansvarbevidst af natur, så jeg påtager mig meget,” forklarer Kathlin om sine oplevelser.

1. Navn og alder?

Kathlin Bjørnestad, 20 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Tog først social- og sundhedshjælperuddannelsen og er nu social- og sundhedsassistentelev på SOSU H.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg har en ekskæreste som har 2 udviklingshæmmede brødre, og det var det, der gjorde, at jeg fik øjnene op for, at det var noget, jeg skulle. Det interesserede mig at forstå, hvad jeg kunne gøre, for at hjælpe dem.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Praktikkerne fylder meget. Jeg har mest været på plejehjem, så ældreplejen har fyldt mest, men psykiatrien er vores længste praktik. Det har aldrig været svært for mig at vælge psykiatrien til – og jeg har også en fastansættelse liggende klar både på mit praktiksted og 2 andre

steder. Det er en rar anerkendelse.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænke over om man vil arbejde med mennesker. Man bliver udsat for meget. Man finder nok først helt ud af det i praktikkerne –om man har den empati. I psykiatrien skal man kunne håndtere fx selvskade og selvmordsforsøg, men man får også hjælp til det. Det kan være voldsomt, men jeg bruger både min leder og på bostedet de tilknyttede psykologer.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Jeg er ansat i Fredensborg Kommune, og der har man en ugeopgave, når man er i praktik, så vi får kigget på alle vores mål. På skolen er der også lektier, men ikke noget, man ikke kan overkomme.

7. Hvad er drømmen?

Indtil videre er det at blive i børne- og ungepsykiatrien. Men tanken om at læse videre til sygeplejerske er heller ikke helt fremmed.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Jeg tror faktisk, at højdepunktet er mine lærere. De er rigtig gode til at se os og vores behov hver især. Jeg elsker vores lærere. De har givet mig en kæmpe glæde ved faget.

HF VOXPOP

1. Navn og alder?

Salome Larsen, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

2.HF – fagpakke Psykologi og Samfundsfag på Espergærde Gymnasium.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg var på efterskole i 10. kl. og syntes ikke, det var noget for mig at skulle gå i skole 3 år til. HF åbner de døre, jeg regner med at have brug for. Jeg drømmer ikke om at komme på universitetet, men vil gerne tage en anden uddannelse. Og hvis det skulle ændre sig, kan jeg altid bygge ovenpå senere.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det har fyldt en del, at man skal til eksamen i det hele, men samtidig har det også været rart ikke at blive bedømt på alt, hvad man afleverer i løbet af skoleåret. Vi får jo ikke karakterer. Lærerteamet og vores klasse har også fyldt meget på den

Svar fra Salome Larsen, der går på HF på Espergærde Gymnasium

gode måde. Det har været behageligt at komme i skole.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænke over, hvordan man gerne vil vurderes. Om det er ok kun at få karakterer til eksamen – eller trives man bedre med løbende at få karakterer. Vi får en studiebog, hvor vi får udtalelser, hvor man på STX får et standpunkt. Til gengæld er det vigtigt at lave sine afleveringer. Og man kan sagtens gå op i at lave sine ting. Det er en anden form for pres. Det er læring under ansvar, så man skal også have noget selvdisciplin.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Vi har mange lektier, synes jeg. Også når man sammenligner os med andre uddannelser. Jeg bruger nok i gennemsnit 1,5 time om dagen.

7. Hvad er drømmen?

Jeg har ikke helt fundet ud af, hvad jeg vil, men det skal være noget, der handler om mennesker – og det kan det jo gøre på mange forskellige måder. Det kunne måske være at blive fysioterapeut, men det kunne også være noget med at arbejde på hotel.

Lige nu skal jeg have 2 sabbatår, hvor jeg skal arbejde og rejse.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Jeg synes bare, det har været et fedt forløb at gå igennem HF – og få det ud af det, man gerne ville. Jeg kan sige, at jeg har brugt de sidste 2 år, som jeg gerne ville. Både fagligt og socialt.

Universitet | Miljø | Musik | Business | Design | Drama | Kommunikation | Sundhed |

Politi | Undervisning | www.ghf.dk

Gentofte HF

Dahlénsstræde 5 2820 Gentofte

ghf@ghf.dk

tlf. 3965 1103

ALLE DØRE STÅR ÅBNE

Lucas går på HHX, Aleyna på STX – den ene vil være iværksætter og businessman, den anden vil forsvare både skyldige og uskyldige som forsvarsadvokat. De går på Lyngby Handelsgymnasium og Lyngby Gymnasium, og så er de som de eneste på deres årgang udvalgt til at deltage i Akademiet for Talentfulde Unge.

// Christina Qvistgaard

Som elev på Akademiet for Talentfulde Unge skal man være indstillet på at give den gas, have lyst til at lære og have et drive, der ligger lidt ud over det sædvanlige.

Til gengæld får man kompetencer, netværk og muligheder, der kommer til at række langt ind i voksenlivet.

For Lucas Brendstrup og Aleyna Celek har optagelsen på ATU ikke bare givet et fagligt løft, men også en udvidelse af deres horisonter, fortæller de.

”ATU er et sideløbende akademisk forløb, hvor man kan udfolde sig fagligt, hvis du selv og dine lærere synes, du har det overskud,” forklarer de. Man får øjnene op for en masse emner, man ikke møder i hverdagen. Der er et meget højt fagligt niveau.”

Undervisningen på akademiet foregår efter skole sammen med elever, der er udvalgt på andre gymnasiale uddannelser. Eleverne skal igennem moduler inden for talentudvikling, videnskab og studiekompetencer. I alt er der 100 obligatoriske timer fordelt over 2 år inklusiv en camp. Derudover kan eleverne frit vælge mellem en masse forskellige oplæg, arrangementer og workshops.

Solid forlomme

Et diplom fra ATU kan sammenlignes med en solid forlomme til mange af de aktiviteter og uddannelser fremtidens sværvægtere inden for business, industri, politik og videnskab, har brug for, føler de to elever sig overbeviste om. Samtidig er det en belønning for hårdt arbejde og engagement.

”Jeg er stolt af, at jeg har vist, at jeg kan noget. Det er en anerkendelse. Og så har det været fedt og lærerigt. Det giver en masse muligheder, samtidig med at ens netværk også bliver udvidet. Jeg ved også, at en del advokatkontorer, som jeg jo er interesserede i, prioriterer ansøgere, der har en ATU-baggrund,” uddyber Aleyna.

Lucas supplerer: ”Man bliver lidt stolt af, at man har gjort sig bemærket på den positive måde. Det er en rigtig god følelse. Og så er det rart at være sammen med elever, der vil noget ekstra. Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal lige efter gymnasiet, men det bliver enten noget med at studere i England eller USA eller tage til Vietnam. Uanset hvad har jeg åbnet alle de døre, jeg kan.”

Specielle dage

20. og 21. september i Roskilde Kongrescenter

GRATIS ADGANG!

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

UDDANNELSESMESSE for unge med særlige behov og deres voksne

På Specialkompasset i Roskilde Kongrescenter kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, special efterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkonomiske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler. Følg os også på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram. Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

www.specialkompasset.dk

Der er stadig 2 år til 16-årige Emma lovligt kan sætte nøglen i tændingen på sin BMW 323i og rulle ud på landevejene. Men bilen – drømmebilen - er allerede hjemme – og Emma har helt styr på alle komponenter og reservedele.

Mekanikereleven ser gerne, at endnu flere piger lægger vejen forbi Hillerød Tekniske Skole, hvor U/NORDs bilentusiaster holder til. Med bare 5 piger ud af 100 elever, er der rigeligt plads til lidt mere balance mellem kønnene.

Derfor har Emma også taget initiativ til at starte et pigeforum på uddannelsen, hvor de kvindelige elever på mekanikeruddannelsen kan mødes. Trivslen vægtes højt på U/NORD, og det er vigtigt, fastslår Emma.

”Det er et fedt fag, og der er behov for flere piger, så det også bliver lidt mere normalt at se piger på arbejdspladserne,” uddyber hun.

Nede på jorden

At der stadig kan være lidt fordomme omkring kvinder i mandsdominerede fag, mærkede Emma, da hun skulle søge læreplads. Vilje og faglig dygtighed kommer man dog langt med – og Emma endte da også med at stå med to lærepladser at vælge imellem. Af dem valgte hun Volkswagen som arbejdsplads i hvert fald indtil svendebrevet er hjemme i 2027.

Og så er drømmen at åbne sit eget. Et leasingfirma med plads til alle dem,

"Jeg er stolt af at gå på EUD"

Da der skulle vælges ungdomsuddannelse, var det ikke så svært. Når man nu ikke kunne blive jagerpilot – så var der kun et naturligt valg, og det var mekaniker.

der har brug for en bil, men måske ikke har råd til det.

”Jeg vil gerne være den, der hjælper, hvis man ikke har penge til at investere i en bil. Det kan sagtens være små ældre biler, jeg har på listen,” fortæller hun.

Indtil da vil hun nyde sin uddannelse og sit uddannelsessted, hvor hun både har fået lov at være sig selv og fået lov at sætte sit præg på trivsel og velfærd.

”Her er dejligt nede på jorden og jeg er stolt af at tage en erhvervsuddannelse,” understreger hun. ”Her kan jeg både drikke en øl med de andre til fredagsbaren eller komme på værkstedet med nylavede negle, hvis det er det, jeg har lyst til.”

EUD Mekaniker voxpop

1. Navn og alder?

Emma Oxholm Pedersen, 16 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på Personvognsmekaniker, GF2

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg kunne ikke blive jagerpilot! Jeg er ordblind. Jeg er vokset op med biler, lastbiler og motorcykler som en del af mit liv. Jeg sidder på en motorcykel på mit dåbsbillede.

Min farfar har et lastvognsfirma – og vi har bare en samlet passion for biler i min familie.

4. Hvad bruger du mest tid på/ hvad fylder meget?

Værkstedet fylder meget. Det gør timerne med dansk og engelsk også, men det er værkstedstimerne, der er de fede. Det er jo derfor, vi er her. Vi har nogle moduler, vi skal gennemføre for at komme videre: bremser, styretøj, el og motor. Hvert modul har opgaver, der skal bestås.

Det vi laver i fysik og matematik, kan vi relatere direkte til værkstedet.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal tænker over, at det er et hårdt fag, man skal være klar på det. Nogle tror mekaniker er en slackeruddannelse. Det er det slet ikke, så man skal tænke sig om en ekstra gang.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Man kan godt bruge 3 timer derhjemme, hvis man har en aflevering, men i gennemsnit er det nok ca. 6 timer

om ugen. Jo bedre noter man tager, jo nemmere er det.

7. Hvad er drømmen?

Min drøm er at have mit eget leasingselskab. Noget til folk, der ikke har råd til at køre rundt i noget smart.

Jeg vil også gerne bygge ovenpå min uddannelse til diagnosetekniker, hvor man kan finde frem til fejlene. Hvorfor virker fartpiloten ikke fx?

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt? Udover praktikkerne som har været virkelig fede, så har det været fornemmelsen af at vide, at man godt kan klare GF2, selvom det er et virkelig hårdt forløb. Når man har afsluttet GF1, er der jo i virkeligheden kun ½ år til man skal kunne reparere Fru Larsens bil, så hun ikke kører galt.

Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

1. Navn og alder? Aleyna Celek, 17 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

2.g. Biologi A og Kemi B på Lyngby Gymnasium, U/NORD

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg har altid haft en ide om, hvordan min fremtid vil se ud. Jeg vil være forsvarsadvokat eller dommer, og så synes jeg, STX var den mest oplagte vej. Jeg valgte Lyngby Gymnasium, fordi jeg har hørt meget godt om STX her. Så kan jeg også godt lide mottoet: Respekt, Faglig Stolthed og Nysgerrighed.

Vi kommer på et gymnasium, hvor alle starter fra scratch, så det med respekt for andres værdier er vigtigt. Her er folk fra mange forskellige steder. Jeg kommer selv fra Lynge, men her er folk med alle kulturer og baggrunde her. Det er sjovt at se, hvordan det fungerer.

4. Hvad bruger du mest tid på/ hvad fylder meget?

Jeg har vægtet mine afleveringer meget højt. Gymnasiet har været og er min første prioritet. Skolen er det vigtigste, men jeg har også dyrket sport og arbejdet. Jeg lægger pres på mig selv, men hvis man kan klare det, er det ok.

5. Hvad skal man tænke over?

Der er masser af muligheder uanset, hvad du vælger. Du er ikke bundet. Jeg vil gerne være dommer, men jeg vil måske også være værnepligtig efter gymnasiet. Jeg har valgt en naturfagslinje, men det begrænser mig ikke.

Svar fra Aleyna Celek, der går på STX på Lyngby Gymnasium, U/NORD

Hårslev Efterskole - Lad det ikke blive ved drømmen...

Læs mere på www.haarslevefterskole.dk

Hårslev Efterskole er for dig, der gerne vil opleve dit livs skoleår og rustes til en ungdomsuddannelse på en efterskole, hvor undervisning, linjefag og fritidsaktiviteter udgør hverdagen i et hjemligt miljø

Hårslev Efterskole er en meget moderne, seriøs og velfungerende efterskole for dig, der gerne vil gå i skole og gøre en positiv forskel for dig selv og for andre.

Idræt, Frituftsliv, Medie, Kreativ, Drama, Musik og International

Mange valgfag: Esport, fodbold, løb, badminton, basketball, guitar, robot og programmering, sammenspil, kort- og brætspil, styrketræning, textildesign, maleri m m.

HÅRSLEV EFTERSKOLE, HÅRSLEVVEJ 33, 4262 SANDVED, TEL: 2444 6266

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Jeg bruger omkring 2-3 timer om ugen på lektier. Det kommer an på, hvor meget vi har. Men det er en prioriteringssag.

7. Hvad er drømmen?

Det er at blive dommer. Forsvarsadvokat eller dommer. Måske i Politiet også. Jeg vil gerne på gulvet og ikke hele tiden sidde på et kontor.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Da jeg fik besked om, at jeg var blevet optaget på Akademiet for Talentfulde Unge. Det var vildt.

De danske stile trak ikke ret meget i Sebastian, da der skulle vælges ungdomsuddannelse. I stedet for at slå følge med sine kammerater fra Hørsholm og søge mod de traditionelle gymnasiale uddannelser, blev Sebastian i samråd med sine forældre enig med sig selv om, at en kort uddannelse med arbejdsplads i den anden ende, var en god mulighed.

”Jeg er ordblind, så jeg var ikke så interesseret i fx STX eller HTX,” forklarer han. ”Det har aldrig været den største problematik, men jeg ville gerne noget andet. Jeg havde faktisk en drøm om at blive håndværker. I sidste ende faldt valget på EUX Business, fordi jeg godt kunne lide tanken om at komme hurtigt ud og få en elevplads.”

Det med at prøve noget nyt og gå sine egne veje, betød også, at Sebastian valgte at kigge mod København, da der skulle træffes beslutning om, hvor han skulle gå i skole. Horisonten skulle udvides, fortæller han.

”Jeg kommer fra Hørsholm, men jeg valgte Niels Brock, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og møde nogle andre mennesker. Niels Brock er meget blandet. Mange forskellige typer.”

At kunne omgås mange forskellige mennesker, har været en kæmpe bonus på den hylde Sebastian havnede på, da elevpladsen skulle i hus. Detailvejen og en elevplads med fokus på kundekontakt og salg, var drømmen. Og Sebastian var ikke bange for selv at prøve at skabe sine muligheder.

”Jeg søgte egentligt ret bredt. Også mange uopfordrede ansøgninger. Blandt andet sendte jeg ansøgninger til steder, der havde slået stillinger som sælgere op,” fortæller han.

// Christina Qvistgaard

Der er et stykke vej fra en drøm om at blive håndværker til at sælge eksklusive tasker for luksusbrandet Louis Vuitton. Men det er den vej EUX Business eleven Sebastian Agerschou har taget.

Det skulle dog vise sig, at den rette hylde, ikke var helt der, hvor Sebastian havde forestillet sig. Ikke før den dag han pludselig selv stod i Louis Vuittons butik på Strøget.

”Jeg fik en hue i julegave, som jeg ikke ville have, så jeg tog herind for at bytte den. Og blev helt forelsket i stedet og den måde, jeg så medarbejderne gøre tingene på. Der stod en og talte arabisk til nogle kunder – og så vendte han sig om og talte dansk med nogle andre,” forklarer Sebastian. ”Jeg tænkte, at det ville jeg gerne være en del af – og nu jeg var der, kunne jeg lige så godt spørge.”

HELT FORELSKET I STEDET "

Som sagt så gjort. Og selvom Louis Vuitton ikke før har haft EUX-elever på lønningslisten, lød beskeden, at han skulle vende tilbage med en ansøgning. Det gjorde han – og mødte tilfældigvis butikschefen, som selv havde været Georg Jensens første EUX-elev.

Gennemgår gerne hele udvalget

I dag kan Sebastian kalde sig Client Advisor Trainee efter en ansættelsesproces, der blandt andet indebar tre forskellige jobsamtaler – heraf to over Teams med folk fra Louis Vuittons hovedkontor i Bruxelles.

Selvom Sebastian nu svinger tasker i stedet for en hammer, så har han ikke fortrudt sit valg så meget som et sekund. Salgsprocessen er spændende, dagene aldrig ens – og så er der også en vis stolthed forbundet med at sælge et brand, hele verden kender for kvalitet.

”Jeg er meget glad for den måde, vi gør tingene på – og jeg håber på at blive her, når min uddannelse er færdig. Jeg er stolt over, at jeg kan stå inde for det, jeg sælger.

Når man arbejder et sted som her, taler man meget personligt med kunden. Jeg har 3-400 numre i min kundebog og jeg kender dem og jeg kender deres børns navne. Vi gennemgår gerne hele udvalget, når kunderne kommer for at købe en taske fx,” uddyber Sebastian.

UDFORDR LIVET

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

Pointen er at finde en uddannelse, du bliver glad af

Hun tog lige en omvej over gymnasiet, men har hele tiden vidst, at hun gerne vil hjælpe mennesker og bliver glad i låget af at lave mad. Nu har Ditte Thomsen fundet den uddannelse, som hun elsker.

Ingen uddannelser er finere end andre. Når det er værd at bemærke, er det fordi, der er mennesker, som fejlagtigt er blevet forledt til at tro det. Til gengæld findes der rigtige og forkerte valg af uddannelse. Og valg af uddannelse af de forkerte årsager.

Naturligvis kan det være en god idé at tale med forældre og venner om valg af uddannelse, men du skal ikke vælge uddannelse efter dine forældres ønsker, eller hvad dine venner synes er cool. I dit uddannelsesvalg er der kun en ting, der gælder i den sidste ende, og det er dig selv: Du skal følge dit hjerte, det du brænder for, og det som motiverer dig og gør dig glad. Lige netop det har Ditte Thomsen truffet sit valg ud fra.

"Jeg har gået på gymnasium, men det var forkert for mig. Jeg kunne ikke se mig selv efter en videregående uddannelse, sidde på en kontorstol i årevis et eller andet sted," fortæller Ditte Thomsen, der er 24 år og afslutter sin uddannelse til ernæringsassistent til sommer.

"Jeg undersøgte andre muligheder, men jeg var lidt i vildrede, indtil min kæreste gjorde mig opmærksom på uddannelsen som ernæringsassistent. Han vidste, at jeg gerne vil være i et fag, hvor jeg kan mærke, at jeg hjælper andre, og jeg har altid godt kunnet lide at lave mad. Jeg blev forelsket i faget med det samme."

Ditte er undervejs på sin uddannelse til ernæringsassistent, som er en erhvervsuddannelse (EUD),

der tager 3½ år. Man kan også tage uddannelsen som EUX, hvor man tager en gymnasial uddannelse samtidig med uddannelsen til ernæringsassistent. Den tager 4½ år.

Kostplaner og sund mad

"Min rolle er jo at vide en masse om sund og nærende kost. Jeg synes, det er noget af det mest spændende at arbejde med kostplaner og sammensætningen af retter, der passer til brugerne, man laver mad til," fortsætter Ditte sin fortælling.

Ernæringsassistentens opgave er blandt andet at vide, hvordan fordeling af næringsstoffer skal være. De skal have en viden om fedtforbrænding og hvor mange kilojoule, som er en fællesnævner for energi i fødevarer, der skal være i en sund dagskost. Netop det kan være forskelligt fra menneske til menneske. Derfor er næringsberegning en vigtig del af jobbet som ernæringsassistent.

"Er en person overvægtig, skal kosten være mere fedtfattig. Arbejder man på et hospital, kan det modsatte være tilfældet, fordi det er vigtigt, at indlagte patienter ikke taber sig. De skal have energi til at stå imod med.

Vi spiser med øjnene

"Nogle gange er der jo folk, som er indlagt på hospitalet, der ikke vil spise, og derfor er anretning af maden en anden vigtig opgave. Mennesker spiser også med øjnene, så vi skal ikke kun smage maden til, så det smager godt, det skal også se indbydende og lækkert ud, forklarer Ditte.

"Ofte anretter vi små lækre tapasretter til patienterne, så det er overskueligt for dem, og de får lyst til at spise noget mad. Det er jo vigtigt, når man er indlagt."

Ditte og hendes kollegaer laver meget mad i køkkenet på Vejle Sygehus. Med de store mængder, som dagligt ryger gennem et hospitalskøkken, er alt forstørret med de helt store redskaber. Der er gryder så store, at man kan sidde i dem, og man får ”muller” af at røre rundt i dem.

"Jeg kan godt lide at arbejde med de enkelte retter og smage dem til, og der skal man selvfølgelig være varsom med sine egne smagsløg når man skal smage til. Det kan ikke nytte at lave en tikka masala megastærk, blot fordi man selv synes, det er dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg skal stoppe lidt før med både saltet og chilien, for at den er, som den skal være til patienterne."

Køkkenet på Vejle Sygehus har mange afdelinger, både kold-, varm-, grønt- og diæt-afdeling.

"Jeg synes det er spændende i alle afdelinger, men i koldt-afdelingen laver vi mindre retter, så man hurtigere kan se et resultat. Det kan jeg godt lide, og jeg kan også godt lide at arbejde med grøntsagerne og lave vegetarisk mad både på arbejde og derhjemme.

En bred uddannelse med mange praktikpladser

Uddannelsen til ernæringsassistent er en bred uddannelse. Har man bestået 9. klasses eksamen med minimum 2, kan man også komme ind på uddannelsen.

"Man skal kunne lide at arbejde med mad, og man skal kunne lide kontakt med mange mennesker. Der er jo både kollegaer og indlagte på afdelingerne. Ellers skal man ikke have bestemte forudsætninger, man lærer det hele på uddannelsen.

Når grundforløb 1 + 2 er fuldendt i løbet af det første år, kommer man på et hovedforløb, som fordeler sig i vekslen mellem 10 ugers skole - praktik - 10 ugers skole - praktik - 10 ugers skole.

Nok så væsentligt er også, at der er elevløn under uddannelsen, når man har fået en praktikplads. Med andre ord er det muligt at komme gennem uddannelsen uden at belaste sin fremtidige økonomi med gæld til SU.

"Og man skal ikke være bange for ikke at kunne få en praktikplads. Der er masser af praktikpladser, og i øvrigt også job efterfølgende," understreger Ditte.

Brænder du for at arbejde med børn, leg og pædagogik?

Så kom i praktik i et dagtilbud i Hørsholm Kommune

Overvejer du en fremtid med gode jobmuligheder, hvor dit arbejde er at understøtte børns udvikling, læring og trivsel, så de får de bedste muligheder for et godt liv?

Så kom og oplev hverdagen i et af vores dagtilbud, hvor du vil møde en masse skønne børn og voksne, som du hver dag går på opdagelse i verden med. Du kan f.eks. være med:

• når vi fordyber os i både planlagte og spontane aktiviteter, rutiner og lege – hvor vi finder på sjove og kreative ting sammen med børnene og lærer en masse samtidig

• når vi arbejder med relationskompetence – kommunikation, omsorg og konflikthåndtering, der styrker og støtter den enkelte

• når vi samarbejder med forældre eller andre tværfaglige kollegaer i hverdagen

Det aftaler vi selvfølgelig sammen med dig.

Om os

Hørsholms dagtilbud ligger spredt rundt i kommunen. Der er 11 dagtilbud, som alle har en leder, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere ansat.

Vi er optaget af at børn i alle Hørsholms dagtilbud sikres rolige og trygge forhold, hvor de kan lege, lære, udvikle sig, gå på opdagelse, bruge deres fantasi og få omsorg, boltre sig og fordybe sig samt lære af de voksne og hinanden.

Hvis du har lyst til at snuse til hverdagen i et af vores dagtilbud, så ring eller skriv gerne til Annette Vassing på tlf. 24 24 94 41 eller anv827@horsholm.dk

Har du hjertet på det rette sted og vil du gøre en forskel for andre mennesker?

Så kom i praktik på et plejehjem i Hørsholm Kommune Overvejer du en fremtid med gode jobmuligheder, hvor dit arbejde er at hjælpe ældre mennesker til de bedste muligheder for et godt liv? Så kom og oplev hverdagen på Louiselund plejehjem, hvor du vil møde en masse dejlige mennesker med forskellige udfordringer. Du kan f.eks. være med: når plejepersonalet hjælper de ældre til en god hverdag

• når aktivitetsmedarbejderen laver sjove og kreative samværsaktiviteter

• når fysioterapeuten træner med de ældre

Det aftaler vi selvfølgelig sammen med dig.

Louiselund plejehjem består af 90 boliger beliggende i et smukt naturområde i Hørsholm Kommune.

Vi bestræber os på, at beboerne har mulighed for at leve et aktivt liv og deltage i de aktiviteter og arrangementer, der finder sted. Vi holder mange forskellige fester, sammenkomster og hyggestunder, ligesom vi har vi en del fælles aktiviteter og udflugter for beboerne.

Hvis du har lyst til at snuse til hverdagen på Louiselund plejehjem, så ring eller skriv gerne til Pernille Werner Nielsen på tlf. 21 56 04 51 eller pwn@horsholm.dk

Vi glæder os til at høre fra dig

GYMNASIET BLIVER IKKE INDHYLLET I CAMOUFLAGENET

De mere traditionelle HHX studieretninger som økonomi eller sprog får i år selskab af en studieretning,

som ikke kun af navn er nytænkende. Nemlig Forsvar. Og selv om det umiddelbart leder tankerne hen på krudt og kugler – er det slet ikke det, der er hovedfokus, forsikrer rektor på NEXTs Baltorp Business Gymnasium Martin Kramer-Jørgensen.

”Hele ideen er at forsøge at nytænke ungdomsuddannelse ved at koble en studieretning til en stor dansk arbejdsplads,” uddyber rektor. ”Jeg vil gerne nedbryde nogle vægge og gøre uddannelsen endnu mere konkret og virkelighedsnær. På gymnasiet har vi jo fx ikke praktik- og elevpladser, men det her er en mulighed for at koble tingene sammen bl.a. ved at udnytte cases fra det virkelige liv.”

Forsvaret er en oplagt samarbejdspartner for en HHX studieretning, forklarer Martin Kramer-Jørgensen. Med

flere end 10.000 ansatte og mange relevante afdelinger er der mange muligheder for virkelighedsnær undervisning.

”Når vores elever har fx dansk og engelsk, vil det være nærliggende at beskæftige sig med virkelige cases. Det kunne også være områder som økonomi og marketing. Der hvor det giver mening,” forklarer han.

Attraktiv for alle

HHX er en af de gymnasiale uddannelser, hvor der i forvejen er lagt meget vægt på virksomhedssamarbejde

NOGET FOR UNGE med særlige behov

Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.

Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår. Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet.

specialkompasset.dk

// Christina Qvistgaard. Fotos: Ritzau

og virkelighedsnære cases, men Forsvarsretningen er et bud på en videreudvikling af det undervisningsfokus.

”Der er behov for, at unge mennesker får noget konkret mellem hænderne i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Det skal være mere hands-on,” fortæller Martin Kramer-Jørgensen, der dog også understreger, at studieretningen er 1 ud af 5. Baltorp Business Gymnasium bliver ikke forvandlet til en kaserne – og det er også vigtigt at fastholde både den kritiske tænkning og armslængde-princippet, der sikrer, at det er skolen, der bestemmer, hvad der undervises i.

Der er ikke nogen aftale mellem NEXT og Forsvaret om en motorvej til job, men det er oplagt at søge studieretningen, hvis man er interesseret i de områder Forsvaret dækker.

”Man kan få job eller man kan læse videre. Det handler ikke kun om, at man skal være soldat eller få et civilt jo i Forsvaret, selvom jeg ikke vil udelukke, at det også kan føre den vej,” siger rektor. ”Men Forsvaret har brug for kontorpersonale og akademikere og med den her studieretning har man så i forvejen et indgående kendskab til arbejdspladsen.”

Umiddelbart ser det ud som om, den nye studieretning har givet et større antal ansøgere, og især de mandlige ansøgere er steget, men Forsvarsretningen er attraktiv for alle, fastslår Martin Kramer-Jørgensen. Også dem med interesse i internationalt samarbejde. Ambitionen er bl.a. studierejser til Arktisk Kommando eller Nato.

YFU DANMARK

Astrid, Spanien

Ellen, USA

Sara, Ecuador

Carl, Argentina

Cecilie, USA

yfudanmark

STX VOXPOP

1. Navn og alder?

Andrea Rolph, 19 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? STX, biologi/kemi/idræt, 3.g.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg gik direkte fra 9. klasse. Jeg har altid vægtet fællesskabet meget højt og så kendte jeg mange, der gik her, som sagde, at det var rigtig godt. Der var også mange fag, som jeg godt kan lide. Det med at det var en slags overbygning på folkeskolen, fungerede for mig. Men egentlig ville jeg bare have nogle fede år – og det har jeg også haft.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det er fællesskabet og det sociale. Mine minder er aldrig om det faglige, men nogle ting, vi har oplevet sammen. Mine klassekammerater

Svar fra Andrea Rolph, der går på

STX på Frederiksberg Gymnasium

er jo blevet mine bedste venner. Gymnasietiden er jo bare så fed. Der var også studieturen.

5. Hvad skal man tænke over? Man skal tænke over, at skoledelen er hård. Kan man stå op om morgenen hver dag og passe sin skole og lave sine afleveringer. Der er en forventning om, at man passer sine ting. Man skal kunne opgradere sig selv hurtigt efter folkeskolen. Det går hurtigt og er mere intenst. Være klar til at sætte sig ned og koncentrere sig i lang tid, for det fylder også meget.

6. Hvordan ser det ud med lektier? Det er meget forskelligt. Ca. 30 minutter om dagen, men afleveringer bruger jeg meget tid på. Alle siger 2.g. er hårdest, men jeg synes vi laver lige så meget i 3.g., man har nok bare vænnet sig til det. Der er mange rapporter i år, men det er overkommeligt. Jeg bruger lektiecafeen meget. Her kan man

komme i kantinen og så er der nogle elever og lærere, der kan hjælpe.

7. Hvad er drømmen?  Min drøm lige nu er mindst 2 sabbatår. Det tror jeg er meget passende. Jeg skal ud at se verden og på højskole og så skal jeg tjene nogle penge. Bagefter skal jeg i gang med noget uddannelse, men lige nu er jeg ret langt væk fra uni ideen. Jeg har ikke taget en STX for det akademiske, den kan føre til. Jeg ville til gengæld aldrig have været oplevelsen foruden.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Studieturen var virkelig et højdepunkt. Vi tog til Østrig, men det var egentlig mere bare det at være sammen på den måde. Mange timer i tog og bus. Det var så fedt. Men også bare alle vores fester i vores klasse. Somrene sammen. Jeg har så mange minder.

Ved du, at du kan uddanne dig i Helsingør Kommune?

Hvad får du, hvis du vælger at tage din erhvervsuddannelse i Helsingør Kommune:

• Løn under hele uddannelsen

• Alle uddannelser består både af praktik og skole

• Gode læringsmiljøer og fællesskaber

• Brede karriere muligheder for alle uddannelser

I Helsingør kommune vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, vi kan leve og udleve det liv vi ønsker … sammen.

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsassistent

Ernæringsassistent

Pædagogisk assistent

Ejendomsservicetekniker

Kontorelev

I kommunes vision 2030 er en af visioner, at vi har fokus på at skabe attraktive uddannelsesmiljøer. Vi ved, at uddannelse er en af de mest kraftfulde motorer for en bæredygtig udvikling. Dialog og samspil er hjørnestene, når vi skal skabe attraktive uddannelsesmiljøer.

Vil du blive klogere på uddannelserne, besøg relevante erhvervsskolers hjemmeside.

ET FAG MED

INDBYGGET CHARME

Jonathan Skieller har i uddannelsen til fiskehandler fundet sig til rette i et fag med fokus på kvalitet og bæredygtighed og med indbygget charme og plads til en lille røverhistorie.

”Jeg elsker det,” siger Jonathan.

Som han sidder der i stolen, afslappet med huen på og glimt i øjet, og taler hurtigt og begejstret, kan man også uden videre forstille sig Jonathan stå og tale med kunderne om fiskene og skaldyrene og i samme omgang rulle gode tips ud af ærmerne om, hvordan fiskene skal tilberedes for at blive optimale. Når Jonathan siger, han er forelsket i sit fag, så er man ikke i tvivl om, at det er sandt.

”Vi er et af de sidste fag, der handler med vilde og levende dyr. Det har jeg en enorm respekt for,” siger han.

”Det skal vi have: Respekt for naturen, for havet, for liv og for de gode og friske

råvarer. Det synes jeg er et stort ansvar, som vi skal tage alvorligt.

Vi skal passe på naturen, og det er vigtigt for mig, at vi arbejder bæredygtigt.”

Vi sidder i foyeren på Fiskeriskolen i Thyborøn og taler om uddannelsen som fiskehandler – om faget og alt andet rundt om fisk og skaldyr, og det at handle med fisk.

Landsdækkende skole

Uddannelsen foregår på henholdsvis Fiskeriskolen i Thyborøn og Nordic Food College på Mors. Det er en

FÆLLESSKAB, TRIVSEL OG

landsdækkende erhvervsskole, som er lige relevant for unge, uanset hvor i landet de kommer fra, om det er Frederikshavn eller Fredericia, Grenå eller Gilleleje, Hanstholm eller Hørsholm, hvor Jonas kommer fra.

Thyborøn ude på tangen, på kanten af Vesterhavet og indsejlingen til Limfjorden, og så Hørsholm i Nordsjælland, det kan næsten ikke lade sig gøre komme længere fra hinanden inden for landets grænser. Men Jonathan og Thyborøn

FAGLIGHED ER VORES KERNE

Kom med ind på skolen, når Frederik og Emma viser dig rundt:

// Peter Christensen

har noget til fælles: Kærligheden til fisk.

”Det er fantastisk at være på skolen, tæt på havet og i byen, hvor alt handler om fisk,” indskyder Jonathan.

Han er 23 år og har læreplads hos Den Grønne Kutter i Torvehallerne i hjertet af København.

3-årig uddannelse

Fiskehandleruddannelsen er en 3-årig individuelt tilrettelagt uddannelse. Adgangskravet er 9./10. klasse afgangseksamen med minimum 02 i fagene dansk og matematik. Eleverne får løn under uddannelsen.

”Det er jo fedt at gøre sig klog på et fag, når man er sikker på at have valgt den rigtige uddannelse. Og det har jeg,” fortsætter Jonathan.

”Det bliver man jo bare glad af. Skolen har dygtige undervisere, og her møder jeg også de andre elever. Det er så fedt at være omgivet af mennesker med den samme passion og indstilling. Vi har så meget tilfælles.”

Ud over læretiden i en virksomhed, består uddannelsen af 3 skoleperioder af 10 uger. Eleverne kommer ind på skolen i januar hvert år. Fiskeriskolen og Landbrugsskolen på Mors deler uddannelsen af fiskehandlere ligeligt mellem sig. Eleverne bor på Fiskeriskolen under skoleopholdet.

Skrøbelig råvare

Fisk og skaldyr er vilde dyr, og det er en skrøbelige råvare, der skal behandles med viden og omtanke.

”Vi skal jo naturligvis kunne artsbestemme. Det er det mindste af det. Det lærer man hurtigt, men vi skal jo også kunne vurdere og være opmærksomme på kvaliteten af fiskene. Og være skarpe på at indkøbe fiskene til den rigtige pris,” fortæller Jonathan.

”Vi skal være opmærksomme på den rigtige opbevaring, fordi fisk og skaldyr hurtigt kan forgå. Den mest lækre og indbydende friske fisk kan meget hurtigt blive til en let slimet og bleg klump på disken.”

Et alsidigt job

Kunderne har en naturlig forventning om, at deres fiskehandler har en masse viden og gode råd at strø om sig med om fisken, opskrifter og tilberedning og om røgning, saltning og marinering.

”Det er en lidenskab at være fiskehandler. Det er lidenskab for god mad og respekt for de friske og gode råvarer,” siger Jonathan.

Det ligger lidt i kortene, at kan man som fiskehandler ikke indfri de forventninger, kunderne har til at gode råd og opskrifter, så risikerer det at blive en kortvarig kærlighed og karriere som fiskehandler. Derfor har undervisningen i det felt også høj prioritet under uddannelsen.

”Vi skal kunne formidle vores viden om fiskene til kunderne. Det er et spørgsmål om salg og den gode service. Og jeg elsker at have med kunderne at gøre. Jeg elsker at møde så mange forskellige mennesker i løbet af en dag. Ikke 2 dage er ens som fiskehandler,” understreger Jonathan.

Derfor fylder forædling og behandling af fisk og skaldyr også meget under uddannelsen til fiskehandler. Når alt kommer til alt, er den afgørende bundlinje jo lige præcis dér i den konkrete situation, når Jonathan står med faget som fiskehandler i sine hænder, og kunden på den anden side af disken beder om at få fileteret sine fisk, få et godt råd om, hvor lang tid fisken skal have i ovnen og ved hvilken varme, samt få inspiration til, hvilket tilbehør der gør sig godt til den valgte fisk.

Det menings fulde arbejde

Det er måske ikke helt overraskende, at Jonathan valgte at blive fiskehandler. Hans mor stammer fra Island, og der er altid blevet spist mange fisk i familien.

Jonathan droppede ud af gymnasiet, han havde så meget brændstof bagi, at det blev for tungt og træls at gå der. Han tog i stedet en HF, og via adskillige feriejob i fiskebutikker gik det op for Jonathan, at det var da lige præcis fiskehandler, han skulle være. Det var i det fag, han var glad.

”Jeg kan rigtig godt lide at stå og arbejde med

fiskene. Det er et meget meningsfyldt og konstruktivt arbejde for mig. Det er meget tilfredsstillende for mig at arbejde med et vigtigt håndværk,” siger Jonathan.

Jonathan regner med han kan fortsætte med sit arbejde hos Den Grønne Kutter, når han i løbet af få måneder er blevet udlært. Han forklarer, at det ikke er noget vigtigt mål for ham at blive selvstændig.

”Men på den anden side er det vel en drøm alle fiskehandlere har,” siger han.

”Fiskehandler er et fag med indbygget charme. Det ligger lidt i kortene, at man godt må være lidt kæk og frisk i replikken, og det ligger naturligt til mig. Som fiskehandler kan man godt tillade sig at give den gas og fyre en lille røverhistorie af en gang i mellem,” slutter Jonathan med et glimt i øjet, som ikke efterlader den mindste tvivl om, at denne lune del af faget mestrer han også.

Som han siger: Fisk kommer, fisk går, fiskehandleren består

FGU ØRESUND

FGU er for dig, der endnu ikke er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager. Vi forbereder og hjælper dig.

DER ER LØBENDE OPTAG

& INFORMATIONSMØDE

HVER ONSDAG KL. 13.00

For at blive tilmeldt, skal du først tale med din ungevejleder i den kommune, hvor du bor.

Læs mere på www.fguoresund.dk

1. Navn og alder? Niclas Jørgensen, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

EUX Velfærd kombineret med social- og sundhedsassistent, på SOSUH, 1. praktik på hovedforløbet.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Hele processen med at tænke over, hvad man skal være, fylder meget næsten fra starten af folkeskolen. Vil man være politimand eller astronaut eller noget helt andet. Det kunne jeg slet ikke overskue på det tidspunkt med det resultat, at jeg slet ikke tænkte over det, før jeg nåede 9. kl. Og da jeg nåede dertil, havde jeg slet ingen ide, så jeg gik lidt i panik. Hvad var jeg god til? Jeg kunne lave mad og jeg kunne tage billeder. Jeg endte med at tage 10. kl., så jeg kunne få lidt mere afklaring. Jeg kiggede meget indad og spurgte også min familie, venner og lærer, hvad de syntes, jeg var god til. Mange sagde det samme, at jeg er god til at passe på mennesker

og er meget omsorgsfuld – det kan jeg egentlig godt se. Så jeg kiggede lidt på, hvad jeg kunne bruge de kompetencer til. Og så faldt valget på social- og sundhedsassistent.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det der har fyldt mest for mig, er en anden måde at se tingene på. Fx når man tænker kommunikation. Jeg har lært, hvordan man kommunikerer på en ikke-nedladende måde og uden at blive for personlig. Jeg har også fået en anden vinkel på, hvordan man opfatter andre mennesker. Og så var der jo stereotypen – at man som SOSU bruger meget tid på at tørre bagdel, men det er faktisk ikke hver dag, jeg gør det. Det fylder ikke nær så meget, som man tror. Det der virkelig fylder er samvær og det sociale fællesskab. Alle er hjælpsomme både kollegaer og de ældre. Jeg lærer noget nyt af de ældre hver dag.

5. Hvad skal man tænke over? Selvom det er en erhvervsuddannelse, der er mindre boglig, så er social- og sundhedsassistent-

uddannelsen en meget boglig erhvervsuddannelse. Man skal ikke være overrasket, hvis man får flere lektier, end man troede. EUX er en gymnasial uddannelse, så der er selvfølgelig endnu mere bogligt inde over.

6. Hvordan ser det ud med lektier? Jeg kan sagtens bruge 2-3 timer om dagen. Jeg tror, at EUD-eleverne bruger omkring 6 timer om ugen.

7. Hvad er drømmen?  Jeg er ikke helt nået til drømmen endnu, men jeg ved, at jeg gerne vil læse videre. Det kunne fx være til sygeplejerske. Jeg tror helt klart, det er en fordel, at man har prøvet at arbejde som vi har, inden man læser videre. Uddannelsen er jo i sig selv en livs- og arbejdserfaring.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt? Altså alle de sjove hjælpemidler vi har. Vi har fx loftslifter og en talende dukke. Der er mange ting at lege med.

nysgerrighed være et brændstof i dit liv. Det kunne meget vel være udsagn, som forsøger at indfange Emilie Rath i forbifarten. Hun har taget rattet i sit liv, og for hende har valget af en erhvervsuddannelse været det rette fartøj til at leve sit liv – og det vil hun gerne inspirere flere til at gøre:

”Erhvervsuddannelser rummer så mange muligheder – og tillader, at den enkelte kan sammensætte sin uddannelsesvej og karriere efter eget hovedet. At sige, at der kun er én lige vej til at blive fx ingeniør er synd, for der er mange gode ting at hente ved at lægge ud med en erhvervsuddannelse og senere bygge videre med en erhvervsakademiuddannelse og jobs,” siger Emilie Rath.

”Fordelen ved at gå den vej, jeg går, er at man ret hurtigt får konkrete erfaringer på egen krop, som kan bruges direkte på en arbejdsplads. Hurtigt har jeg fået lært at være blandt andre på en arbejdsplads, at kunne samarbejde og greb om hvad der gør en god medarbejder eller leder. Værktøjskassen er fyldt med praktisk erfaring, som jeg kan tage med mig og bygge videre på,” siger Emilie Rath, som lige nu selv får den teoretiske side af ledelse på plads med diplom i ledelse som videreuddannelse.

Uddannelse bygget efter din læringsstil

”Måske skulle vi være bedre til at betragte de forskellige ungdomsuddannelser som et nøglebundt. Hver uddannelse tilbyder en særlig måde at lære på – forskellige tilgange, som matcher vores individuelle læringsstile. Det kunne være spændende at tale om ungdomsuddannelser i den optik. Det

RATH VIPPER

ERHVERVSUDDANNELSER UD AF DEN BLINDE VINKEL

Der er masser af karriereveje og muligheder for ansvar, ledelse og udvikling med en erhvervsuddannelse. Og det budskab synes Emilie Rath endnu ikke har fundet fodfæste, så hun skubber gerne selv på for at udbrede kendskabet og få flere til at opdage mulighederne. Og der er ingen tvivl om, at Emilie Rath ved noget om sagen, for hun træder selv stien med udgangspunkt i en erhvervsuddannelse.

er ikke sjovt at befinde sig det forkerte sted. Egner man sig ikke til den måde, man lærer på i fx gymnasiet, så løber man panden mod en mur og føler sig som en fiasko. Det er synd. Man blomstrer og vokser bedre ved at opleve succeser, og det giver lyst til at lære mere. Det er godt både fagligt og personligt, så jeg synes absolut, man skal vælge uddannelse efter ens fortrukne læringspræference,” siger Emilie Rath.

”Jeg egnede mig fx bedst til at lære på min erhvervsuddannelse – det var her, jeg fx knækkede koden til matematik. Det skete, da det blev sat ind i en faglig ramme, som gav mening for mig. Det blev et håndterbart værktøj i mine hænder som automekaniker,” siger Emilie Rath.

”Jeg fortsatte på Autoteknolog på Aarhus Maskinmesterskole, og så satte jeg kurs mod motorsportsscenen i England. Min drøm var at opleve pitstop på egen krop. Det havde været min drivkraft hidtil: At opleve 2 intense sekunder – max – og så kører løbet videre,” siger Emilie Rath.

”Jeg var væk fra Danmark i syv år, og jeg arbejdede mig fra Formel 4 til Formel 1. En stor drøm gik i opfyldelse, men det viste sig at være en tilværelse i en fast trummerum. Vi var del af et omrejsende cirkus og der var ikke store variationer i hverdagen. Den næste mulighed for at kunne udvikle mig var fjern, men alligevel så jeg min fremtid lå her – i motorsporten og fast adresse i England. Det var mit liv og mit land, men i løbet af blot en måned tog livet en hastig drejning. Corona havde også været hård ved motorsporten, og det hold, jeg havde været en del af lukkede ned,” siger Emilie Rath, som straks tog hjem til Danmark med kikkerten rettet mod næste eventyr.

En ny passion i en vigtig dagsorden

”Jeg havde allerede under den sidste tid i England overvejet, hvad jeg ville i min fremtid, hvis jeg skulle ud af motorsport. Efter en måned i Danmark tog jeg imod en samtale i Wicotec Kirkebjerg lidt ved et tilfælde. De var på udkig efter en lærlingeansvarlig – og de havde egentlig også en helt anden slags profil i tankerne. Ret hurtigt så de og jeg et stort potentiale i stillingen, som flugter med det, jeg brænder for: At få flere til at se erhvervsuddannelserne som en motorvej ind på spændende arbejdspladser med masser af fremtid og muligheder i. Og jeg fik med stillingen frie rammer til at sammensætte det, som skal blive Danmarks bedste lærlingeprogram – det er min ambition. Og jeg elsker det! Og det gjorde jeg fra dag et,” siger Emilie Rath.

”Det er min opgave at rekruttere og onboarde lærlinge inden for VVS og elektriker, og det gør vi blandt andet gennem forskellige partnerskaber fx med erhvervsskoler og grundskoler, og så arbejder vi dedikeret med at lave tidlige uddannelsesaftaler,” siger Emilie Rath.

”Jeg holder samtaler – dels får eleverne deres første erfaringer med jobinterview og dels for at finde de elever, som vil egne sig til vores virksomhed. Jeg besøger løbende vores elever i deres grundforløb, og jeg følger dem og sparrer med dem. Det er vigtigt for mig, at de oplever, de er tilknyttet virksomheden, og at vi interesser os for dem som mennesker. Det er den tillid og den interesse, som jeg ser, de vokser af – både fagligt og personligt. Målet er, at de bliver blandt de dygtigste på deres felt. De skal shine med deres erhvervsuddannelse - det fortjener de,” siger Emilie Rath.

Gå mod strømmen. Drøm store drømme og gå efter at realisere dem. Lad passion og

// Louise Schmedes

Emilie Rath (DEN) Racing Point Force India F1 Team.

James Moy Photography / Racing Point Force India F1 Team Japanese Grand Prix, Sunday 7th October 2018. Suzuka, Japan.

En flok elever fra Kruses Gymnasium har iklædt sig våddragt og udstyr, og er ved at foretage deres første prøvedyk i Værløse Svømmehal. Med sig har de to dykkerinstruktører, hvoraf den ene, Troels Keun Nielsen, er lærer på gymnasiet og initiativtager til projektet.

Troels har mange års erfaring og har dykket i det meste af verden. Han glæder sig til at dele sin passion med eleverne og introducere dem til verden under overfladen: ”Dykning er ligesom en tidslomme, hvor man er gæst på første parket i en helt anderledes verden. Jeg har dykket i vrag fra anden verdenskrig, jeg har dykket med hajer, og jeg har set de mest fantastiske farver og isolerede koralrev.

Jeg håber at kunne give min passion videre, men samtidig også at eleverne selv får at se, hvordan den globale opvarmning har store konsekvenser for især koralrevene, der er en del af et kompliceret økosystem, og at vi skal passe på den fantastiske undervandsverden.”

Fra næste skoleår bliver det muligt at tage et fuldt dykkercertifikat som en del af uddannelsen på gymnasiets idrætslinje. Her vil eleverne gennemføre et grundkursus med både teoretisk og praktisk undervisning.

Den teoretiske del handler om fysikken bag dykning, matematikken bag dykkertabeller samt hvad, der fysiologisk sker med kroppen og luft under tryk. Den praktiske del består af forskellige øvelser, der danner grundlag for en sikker dykning, og den endelig certificering vil finde sted på Korsika i det smukke Middelhav.

DYKNING PÅ KRUSES GYMNASIUM

Som noget helt nyt, kan man fra næste skoleår tage et dykkercertifikat, som en del af sin uddannelse på Kruses Gymnasiums idrætslinje!

Josefine Andersen, Thea Bøcher og Isabella Ludvigsen går i 2.g på Kruse, og var blandt dem, der greb muligheden for et prøvedyk. Ingen af dem havde prøvet det før, og det var da også med en vis nervøsitet, at de kastede sig ud på dybt vand:

"Det var lidt grænseoverskridende, første gang vi skulle ned. Jeg følte mig lidt utilpas i situationen, men efter vi havde ligget og plasket lidt i vandoverfladen, kunne jeg mærke, at jeg syntes, det var fedt. Da vi kom helt ned, skulle vi huske at trykudligne, men det fangede vi ret hurtigt. Det var en virkelig fed oplevelse! Vi tog det stille og roligt. Alle fik lov til at tage det i deres eget tempo, så alle blev trygge ved at komme med ud på det dybe,” fortæller Thea.

Med et dykkercertifikat, åbner der sig en helt ny verden. De elever, der fremover tager det fulde dykkercertifikat på idrætslinjen, vil kunne leje udstyr og dykke i hele verden og opleve alt fra smukke koraller og uberørte rev til stimer af fisk og hvem ved, måske endda store hajer! Og det er da også noget, der vækker eventyrlysten i Isabella:

”Jeg har længe tænkt på, at det ville være fedt med et dykkercertifikat, så jeg kunne rejse rundt i verden og dykke, og det her prøvedyk var bare en rigtig god og tryg måde at prøve dykningen af på.”

Josefine er ikke i tvivl om, at det er en unik chance for at få en helt anderledes oplevelse i skoleregi:

”Det var en virkelig fed oplevelse, som vi 100% kan anbefale andre elever. Vi synes helt klart, at man skal kaste sig ud i det, hvis man får muligheden.”

Lyset skal tilbage i de unges øjne

Horne Efterskole investerer fra start den tid og ressourcer til at skabe et fællesskab for alle elever, så de trygge og glade kan gå efterskoletiden i møde.

"En del unge mennesker er vant til at komme i foreninger, og de ved godt, det er vigtigt at yde til fællesskabet, men der er også mange, der ikke gør. Eller i hvert fald lige skal have det genopfrisket," siger forstander Niels Christian Sunesen, Horne Efterskole.

Horne Efterskole står på dette: de unge skal lære at indgå i fællesskaber. Det gør skolen ved at tage dem i hånden og vise, at alle skal investere noget i fællesskabet. Jo mere vi investerer, jo bedre bliver det. Modsat bliver fællesskabet slattent og ligegyldigt, hvis ingen investerer tid og kræfter i det.

3 skemafri startuger

Horne Efterskole investerer i fællesskabet fra første skoledag ved ikke at have almindeligt skema i elevernes tre første uger på skolen.

"Vi prioriterer helt bevidst fællesskabet. Det gælder om at finde nogen at være sammen med, både blandt de jævnaldrende og de voksne, her i huset. Vi starter i det små med dem, vi bor sammen med, og så folder det store fællesskab sig ud for eleverne i uge 3," fortsætter Niels Christian Sunesen.

Nogle har bare brug for én tæt person og andre kan navigere blandt 50. Under alle omstændigheder er de tre uger givet godt ud. Eleverne har en grundlæggende tryghed efter de tre uger.

"Vi ved, at hvis man er glad og tryg, så er der meget bedre grobund for at lære nyt. Så det er meget betydningsfuldt, at alle finder mindst 1 person at knytte sig til."

16-årige Hector Hedegaard Boysen og Julie Østergaard Madsen, ligeledes 16 år, er elever på Horne Efterskole. Deres ord flugter med forstanderens.

"De tre uger virkede megagodt. Det kan godt være hårdt at sige noget, hvis man ikke kender hinanden. På den her måde lærte vi hinanden at kende og blev trygge fra starten. Der er et virkelig godt fællesskab på skolen. Alle snakker med alle.

Almen efterskole

Horne Efterskole er en almen efterskole. Skolen holder fast i, at det er vigtigt at eleverne ikke kun spejler sig i mennesker, der ligner dem selv. Derfor er det en pointe, at skolen er en almen efterskole, og ikke en specialiseret efterskole for særlige interesser.

"Her kommer eleverne til at møde noget andet end det, de kender, og det, tror jeg, er sundt. Så tør de være nysgerrige. I den facebookkultur, som eleverne ellers er dybt inde i, får man bare mere af det man liker. Sådan skal vi ikke være. Vi skal være mangfoldige og stille alternativer op. Det er sindssygt vigtigt," understreger Niels Christian Sunesen.

Brug af lokalområdet

Horne Efterskole har plads til 138 elever. Skolens størrelse genererer en nærhed, som er vigtig for eleverne. Skole har en lang række linjefag, som Hornemusik, Horneexplorer, Hornefoodlab, Hornebold, Hornevisual, Hornesurvival og, især disse to faldt i øjnene, Hornedrengeværelset og Hornepigeværelset.

Drengeværelset er for drenge, og aktiviteterne er for det meste fysisk udfoldelse og gang i den på måden, som drenge befinder sig bedst med. Modsat er pigeværelset primært fuld af aktiviteter, der taler til piger.

På de to linjefag går henholdsvis Hector Hedegaard Boysen og Julie Østergaard Madsen.

"Vi laver alle mulige drengeting. Vi er på stranden, spiller rugby og står på wakeboard. Det ender næsten altid med en for-sjov-slåskamp," fortæller Hector om aktiviteterne."

"Vi skubber hinanden lidt ud over grænserne og får prøvet ting af, men vi ender altid med at have det mega skægt."

"Jeg tror nok, der er lidt mere stille i Pigeværelset. Nogle gange lægger vi måske make-up og snakker, men andre gange er vi på klatretur, orienteringsløb eller en tur i bio grafen. Det er rigtig hyggeligt," siger Julie om Pigeværelset.

//Tekst og foto: Peter Christensen

tilbage