Analyse Byudvikling #6

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE BYUDVIKLING MED FOKUS PÅ EFFEKTIVE OG BÆREDYGTIGE REGIONER

NR. 6 ∙ MAJ 2017 ANALYSESAMFUND.DK

Resiliens skal sikre Vejle

FOKUS

Som den eneste by i Norden blev Vejle i 2013 optaget i det globale netværk, 100 Resilient Cities. Nu er kommunen klar med ny resiliensstrategi.

Læs mere på side 6

Fremtidens blå og grønne byer To aktuelle jyske byudviklingsprojekter i Aabenraa og Horsens er godt i gang med at ændre de to byers udseende. De har forskellige udfordringer, men løsningen handler i begge tilfælde om at skabe et bymiljø tæt på vand og natur.

Læs hele artiklen på side 4-5

Materiale med muligheder

Højstyrkebeton vinder mere og mere udbredelse. Med øget holdbarhed og styrke giver materialet arkitekterne endnu flere muligheder. Det er Frihavnstårnet i Københavns Nordhavn et af de seneste eksempler på.

Læs mere på side 22

AKTUELT

Klimatilpasning

Der er mange aspekter at tage hensyn til i klimatilpasningen af vores byrum udover at opsamle og finde afledning af øgede vandmasser. Æstetiske, kulturelle, historiske og sociale interesser skal tænkes ind i løsninger af klimaændringerne. Danmark er langt fremme i processen, selvom der er mange udfordringer nu og i fremtiden.

Læs mere på side 16

Fakta om

CLIMATE PLANET - 24 meter i diameter - 19,9 meter høj.

- Samlet vægt på ca. 78 tons.

- Hovedkonstruktion: buet aluminium-truss.

- Yderbeklædning: PVC-dug dekoreret som en tro kopi af jordkloden.

ELLEN HØJGAARD JENSEN

DIREKTØR I DANSK BYPLANLABORATORIUM

”En god by er en tryg by” Læs mere på side 12 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen maj 2017

3D

Structural Design

Rådgivende Ingeniørfirma

FRILANDSVEJ 113, 9800 HJØRRING +45 9892 5100 KNUD.NIELSEN@3D-SD.DK WWW.3D-SD.DK

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – ANALYSESAMFUND.DK

TRE DIGITALE FAVORITTER – LÆS ALLE ARTIKLERNE I SIN HELHED PÅ ANALYSESAMFUND.DK 1. Mere viden sikrer bedre genbrug i byggeriet Byggebranchen producerer årligt 3.600 mio. tons affald, hvilket svarer til 30 procent af affaldsmængden.

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, efterlyser sammenhængende love og regler, der understøtter udvikling af en bæredygtig byggebranche.

2. Stort potentiale i at efterisolere Hvis vi skal nå vores klimamål, skal vi til at spare på varmen i eksisterende bygninger. EU-forsknings­ projekt sætter fokus på byggeriet fra før 1945.

3. Fremtidens solceller sidder i bygningen Solceller er blevet billigere, smartere og næsten usynlige. De er en god måde at leve op til frem­tidens energikrav, lyder det fra Dansk Solcelleforening.

FREDERIKS TIPS! Jeg vil anbefale, at I læser profilinterviewet med Ellen Højgaard Jensen, som er direktør i Dansk Byplanlaboratorium og som fortæller om den årlige Byplanpris, som gik til Ålborg kommune.

Læs hele interviewet på side 12.

Frederik Lyneborg, projektleder

INDHOLD

“Bykvalitet er blevet en vigtig konkurrenceparameter.”

4

Fremtidens blå og grønne byer

6

Resiliens skal sikre Vejle

8

3 interessante letbane-projekter

10 Business driver digitaliseringen 12 Profilinterview – Ellen Højgaard Jensen 14 Smart City-løsninger

Marie Louise Madsen

16 Klimatilpasning

Kontorchef i KL Teknik og Miljø

18 Ny bydel i Køge 20 Bæredygtigt byggeri

SMART OG STRATEGISK BYUDVIKLING

B

yerne bliver mere og mere vigtige. I Danmark og i hele verden.

Det er i stigende grad dér, borgerne og virksomhederne søger hen og dér, væksten sker. Derfor er kommunerne optaget af at bevare og udvikle nogle attraktive byer og byrum. Bykvalitet er blevet en vigtig konkurrenceparameter, og det betyder, at blikket på byen og dens muligheder bliver mere strategisk, og et begreb som byledelse bliver helt centralt.

Men hvad er byledelse for noget? Det er det samspil imellem kommunernes politiske og administrative topledelse, der fører til beslutninger om udvikling og transformation af byer baseret på viden om samfundsudviklingen, byens styrkepositioner og identitet. Det er med andre ord et strategisk og politisk instrument, som bruges til at omforme og brande byer.

Selve byudviklingsprojekterne er typisk nøgleelementer i en overordnet strategi for hele byen – en strategi, som ofte også omfatter politikområder som kulturpolitik, erhvervspolitik og turismepolitik og et tæt samspil med lokalsamfundet og private aktører.

Kommunerne er opmærksomme på at bruge de ressourcer, der er i et område. Samskabelse er efterhånden blevet et almindeligt ord i mange kommu-

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

ner, og man er også meget interesseret i, hvordan private aktører kan indgå i nye roller. Flere steder har man f.eks. gode erfaringer med at få private til at medfinansiere udviklingen af nye byrum, og det er vores forventning og håb, at det er noget, vi vil se mere til i de kommende år.

I dag fremgår bæredygtighed ofte som en helt naturlig del af byudvikling.

Det betyder, at man f.eks. tager højde for energiforbrug, transport og øgede vandmængder. De seneste år er der også flere og flere byer i verden, der ønsker at være resiliente, dvs. robuste ift. de uforudsigelige udfordringer, de kan møde. I Danmark er det især Vejle Kommune, der arbejder målrettet med det, men tanken breder sig lige så stille.

Kommunerne er i det hele taget optagede af, hvordan vores infrastruktur kan vedligeholdes og udbygges gennem smart byudvikling, der integrerer både sikker trafik, klimatilpasning, grøn energi, cirkulær økonomi, affald og ressourcer. Der er fokus på innovation og på partnerskaber med private virksomheder og vidensinstitutioner omkring udviklingen af nye løsninger, som måske endda kan eksporteres til udlandet.

analysesamfund.dk

Giv avisen videre!

22 Materiale med muligheder

ANALYSE BYUDVIKLING

Project Manager: Frederik Lyneborg frederik.lyneborg@europeanmediapartner.com

Johan Sollevi Andrea Mørk Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Frank Motzkus, Kirsten Brandenborg, Cecilie Facius Madsen Maibritt Lund Pilgaard Cover photo: PR-foto Distribution: Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Editor in Chief: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Vinge

Ny levende by. Nærværende natur.

Borgmester John Schmidt Andersen (V) Frederikssund Kommune Kun 40 minutter fra København udvikler Frederikssund Kommune byen Vinge. Det er et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 370 hektar eller næsten 20% større end Ørestaden i København. når Vinge er fuldt udbygget vil der være ca. 20.000 indbyggere og omkring 4000 arbejdspladser i byen.

Vinge bliver langt fra en traditionel forstad.

Vinge bliver en by, hvor du har landskabet tæt på og naturen i baghaven.

Vinge vil blive tæt forbundet med København, Frederikssund og resten af Sjælland, når den kommende S-togsstation og den nye bro over Roskilde fjord står færdige i 2019.

www.frederikssund.dk

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

FREMTIDENS BLÅ OG GRØNNE I 2035 får Danmark en ny smuk købstad. På det tidspunkt vil hele udviklingsplanen Fremtidens Købstad som blev lagt frem i 2013, være ført ud i livet og det sidste spadestik falder sammen med Aabenraas 700 års jubilæum. Udviklingsplanen Fremtidens Købstad er udviklet i samarbejde med Realdania og tager udgangspunkt i visionen om at skabe en fremtidssikret by, hvor sundhed og læring er kerneværdier.

Udfordringen var bl.a., at befolkningstallet stagnerede, og at Aabenraa var ved at miste identiteten som handelsby. Årene frem til 2035 handler ifølge borgmester i Aabenraa Thomas Andresen om at gøre byen til et attraktivt sted at bosætte sig og udnytte de potentialer, der er i byens beliggenhed tæt på fjord og skov, og ikke mindst tæt på det nye superhospital.

“Vi ligger i et logistisk smørhul.”

– Bosætningen er den benzin, der skal drive vores motor. Det skal være attraktivt at tage ind til byen,

og her er forandringen af midtbyen en væsentlig del af strategien. Vi er ved at ændre hele gadebilledet og gøre det inspirerende at opholde sig her, fortæller han om de første dele af projektet: – Vi har tre spor omkring forandringen af midtbyen: gågaden, strandpromenaden og et nyt campusområde. Det er elementer, der skal binde midtbyen sammen med havnen. Før vendte byen havnen ryggen, men det maritime skal spille en rolle for byen.

Et af de vigtigste elementer ved for-

nyelsen af Aabenraa er dog det nye akuthospital, som skal stå færdigt i 2020. Når det er færdigt, vil der forventeligt være 2.000 arbejdspladser – ca. en fordobling. I dag bor 42 procent af hospitalets medarbejdere i byen, og det er målet, at også en stor del af de nye medarbejdere skal finde det attraktivt at slå sig ned i byen. I det hele taget forventer Aabenraa Kommune en tilvækst af nye private arbejdspladser inden for bl.a. velfærdsteknologi når supersygehuset er færdigbygget.

– Der opføres 105 nye almennyttige lejligheder, vi har bygget tre nye folkeskoler og til august indvies en ny multiarena til 80 mio. kr. ved det nye campusområde, som kommer til at imødekomme moderne familiers måde at dyrke idræt på, fortæller Thomas Andresen og nævner bl.a. den nye sygeplejerskeskole, som placeres her sammen med andre uddannelsesinstitutioner. Projekter

flugter med visionen om sundhed og læring, som er den røde tråd i byudviklingen. Næste skridt bliver en rambla, der forbinder uddannelserne med den nye arena. Og senere kommer en forlængelse af Strandpromenaden, der kommer til at ligge skulder ved skulder med Aabenraas erhvervshavn.

– Vi ønsker en aktiv erhvervshavn og har ingen ambitioner om en havnefront kun med boliger. Vi vil jo ikke fravælges af virksomheder, fordi havnen ikke udvikles. Her er 600 arbejdspladser, og dertil er det jo en regional havn med strategisk betydning, siger borgmesteren og understreger, at der kommer til at åbne sig nye muligheder, når Aabenraa Havn overtager en stor del af området omkring det lukkede Enstedværk.

Det maritime område, en forskønnet og aktiv midtby med uddannelsesinstitutioner og idrætsanlæg kommer til at gå hånd i hånd med fjorddalens smukke bøgeskove i fremtidens købstad Aabenraa.

– Vi er meget bevidste om, at naturen og de grønne kiler omkring byen er vigtige for projektet. Det skal bruges og inddrages aktivt og passer ind i hele visionen for byudviklingen, afslutter Thomas Andresen.

Horsens Kommune befinder sig i en anden situation end Aabenraa og er udfordret af en voldsom befolkningstilvækst. Her viser prognoserne, at Horsens allerede i 2030 vil

3D Structural Design har udført koncept-udvikling, statiske beregninger og produktionsgrundlag for stål og aluminium-konstruktionen i tæt samarbejde med forskellige underleverandører til Climate Planet.

Idet konstruktionen skal kunne opstilles og nedtages mange gange, er der høje krav til præcision i en stor konstruktion. Vi har derfor anvendt 3D-modellering fra de første ideer kom på banen og til den sidste pinbolt var på plads.

Med en 100% præcis 3D-modellering sikres det, at alle komponenter fremstilles med den nødvendige geometriske nøjagtighed, - samt at alle dele passer sammen, hvilket blev bevist ved den første opstilling på Aarhus Havn, som gik helt uden problemer.

3D

Structural Design

Rådgivende Ingeniørfirma

FRILANDSVEJ 113, 9800 HJØRRING / +45 9892 5100 KNUD.NIELSEN@3D-SD.DK / WWW.3D-SD.DK

Foto: Aabenraa Kommune, RUM Arkitekter

To aktuelle jyske byudviklingsprojekter i Aabenraa og Horsens er godt i gang med at ændre de to byers udseende. De har forskellige udfordringer, men løsningen handler i begge tilfælde om at skabe et bymiljø tæt på vand og natur.

Horsens nordhavn.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSESAMFUND.DK

BYER

5

Foto: Aabenraa Kommune, RUM Arkitekter

PUSTER NYT LIV I FORSTADEN

Foto: Aabenraa Kommune, RUM Arkitekter

Den ny bydel i Horsens havn bliver ”Rammen for det gode liv”.

Aabenraas Storetorv, som det kommer til at se ud, når fornyelsen af midtbyen er fuldført.

have overhalet Randers og Kolding i størrelse og være Danmarks sjette største by. Denne prognose var årsagen til at den store helhedsplan, som i dag lægger rammerne for Horsens udbygning af havneområder og midtby, blev vedtaget i 2010.

By- og havneudviklingschef Jesper Gemmer fortæller om forudsætningerne: – Geografisk ligger Horsens optimalt i forhold til Østjyllands store erhvervsområder. Vi ligger i et logistisk smørhul. Dertil har det mentale forarbejde båret frugt i form af et bedre image og opblomstring af kulturlivet.

“Bosætningen er den benzin, der skal drive vores motor.”

Nu kan frugten høstes, da der netop

er vedtaget rammerne for en lang række store boligprojekter i eller tæt på havnen. Hvor fire områder bebygges med over 200.000 m2 fordelt på uddannelsesinstitutioner, boliger og erhverv over de næste ti år. Samtidig investerer kommunen over 800 mio. kr. i infrastrukturen.

– Alle projekter tager udgangspunkt i ”rammen for det gode liv” og det tager vi helt bogstaveligt.

Det er vigtigt for at kunne tiltrække beboere til indre by. F.eks. gøres

adgangen til vandet meget lettere, vi anlægger en ø ud for en af molerne, hvorfra der kan dyrkes vandsport og etableres havnebad. Der graves en kanal og der bliver masser af grønne arealer, siger Jesper Gemmer om projektet og tilføjer: – Vi tænker den menneskelige skala ind og gør det lidt provinsielt.

Folk skal være her og der skal være plads til mangfoldighed. Det forstås bredt. Det hele bliver en blanding af en gammel fiskerlandsby, høje moderne huse og så bliver der fortsat plads til et par bådservicevirksomheder.

Strategien skal understøtte, at der kommer mere liv i midtbyen, hvor der i dag kun bor 3.000 mennesker, men fortætningen gennemføres på en måde, så den er i balance med den eksisterende by.

– Når man ser på et kort giver det god mening. Den ene del af havnen lå så tæt på byen, at nye investeringer var utænkelige, så erhvervet sygnede lidt hen. Her giver boligbyggeri mere mening. I stedet udbygges sydhavnen for mere erhverv og industri, konstaterer Jesper Gemmer.

Tekst: Frank Motzkus

AARHUS FÅR ET

NYT BROKVARTER Med Åbyen har Innovater A/S sat gang i byggeriet af Aarhus første nye brokvarter siden 1930’erne. En grøn bydel med boliger, butikker og plads til udeliv. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Niels Thorup, udviklingsdirektør i ELF Development.

Projekt- og ejendomsselskabet ELF Development A/S står bag udviklingen af Irma Byen på Irmas gamle domicilområde i Korsdalskvarteret i Rødovre. Udviklingen af den 135.000 m2 store grund er transformeret til en ny bydel i Rødovre med 1.100 nye boliger.

ELF Development A/S bygger også i Herlev et enkeltstående 27.000 etagemeter stort byggeri, som indeholder 250 boliger samt investeret i Posthusgrunden, hvor de skal bygge 90 boliger.

– Vi ser et stort potentiale i den transformationsproces, som er i gang i de københavnske forstæder. Kommuner som Herlev udbygger infrastruktur og vil gerne modernisere byen, forstærke det urbane og skabe et bymiljø i større skala, som kan tiltrække nye tilflyttere, siger udviklingsdirektør Niels Thorup.

ELF Development A/S beskæftiger sig med projektudvikling af eksisterende og nye ejendomme, både til ejer- og lejeboligmarkedet og er bl.a. aktive inden for opkøb af udviklingsejendomme i Storkøbenhavn.

ELF Ejendomme A/S opbygger og driver desuden en portefølje af udlejningsejendomme primært beliggende i Storkøbenhavn.

CLIMATE PLANET

Tekst: Kirsten Brandenborg

Annonce

FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: Nils Rosenvold

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Vejle Havn.

Sluseanlæg ved Sønderåen.

RESILIENS SKAL SIKRE VEJLE Som den eneste by i Norden blev Vejle i 2013 optaget i det globale netværk, 100 Resilient Cities. Nu er kommunen klar med ny resiliensstrategi.

Det er den amerikanske Rockefeller Foundation, der står i spidsen for netværket, som skal styrke byers modstandsdygtighed over for naturlige og menneskeskabte katastrofer.

Vejle blev bl.a. valgt, fordi det er en by, der på længere sigt er truet af oversvømmelser på grund af klimaforandringerne.

byer og ruste dem til at håndtere folkevandring, epidemier og risikoen for terror. Ifølge Jonas Kroustrup, Chief Resilience Officer i Vejle kommune, er arbejdet med resiliens en fordel, når man taler byudvikling.

– Arbejdet med resiliens har været en måde at finde frem til, hvilke kvaliteter i vores byudvikling vi skal have fokus på i de kommende år. Vi forsøger især at tænke klimasikring og social sammenhængskraft ind, så det bliver en del af drivkraften på hele den fysiske og sociale udvikling af byen, fortæller Jonas Kroustrup.

Resiliens betyder modstandskraft, og

Vejle Kommune afslørede sin resi-

handler inden for byudvikling om evnen til at bruge udfordringer som klimaforandringer og immigration til innovation, fornyelse og nytænkning. Målet med netværket er derfor at skabe mere modstandsdygtige

have

7 19

Ven

Tokkekøb Hegn

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Hørsholm C

9

E 47 19

Sjælsø

Folehaven

Hørsholm S Hørsholm S

201

Henriksholm

Høsterkøb Birkerød

Birkerød

Vedbæk

Rude Skov

Trørød

12

Gammel Holte

Gammel Holte

Farum

10

Bistrup

Farum

13

Rudegård

Nærum

Øverød

10

Stavnsholt 9

arum

Nærum

Søllerød

Virum

Brede

14 152

Furesø Nørreskov

Egebjerg

19

4

Vangede

5

up

Gladsaxe 3

3

Herlev

up C

3

Herlev

20

2

Søborg

Ålstorp Järavallen

Islev Ejby

Barsebäck 23

Löddek

Skovshoved Barsebäckshamn

Gentofte

Hellerup

1

Høje Gladsaxe

Utterslev Østerbro

Brønshøj

17

Nørrebro

23 Jyllingevej

23

edøster Hvissinge

Roskildevej

24

Glostrup

2

København

Vanløse

Rødovre

Frederiksberg Christianshavn Vesterbro

Roskildevej

Brøndbyvester

Enghave Brygge

Hvidovre Hvidovre 1 Motorvejskryds Brøndby 1

Motorvejskryds Avedøre Motorvejskryds Avedøre Motorvejskryds Avedøre

20 København C

Brøndby Strand Gl. Køge Landevej 22

21

6

Sluseholmen

Hvidovre

Brøndby

5

Valby

Brøndbyøster

25

104

24

Bernstorffsvej

1

25

24 Trafikplats Lundåkra

Emdrup Tuborgvej

Husum

allerup kryds Ballerup

Vallensbæk S

Kvärlöv

Saxtorpsskogen

4 2

2

21

2

bæk sby

Häljarp

Vi udvikler og bygger boliger til bymennesker

Kildegårdsvej

Frederikssundsvej

Skovlunde

2

110

E6 E 20

Charlottenlund

4

2

Billebe

25

Ordrup Ordrup

Jægersborg

6 5

18

Buddingevej

Motorvejskryds Gladsaxe

Gladsaxe V

3

Landskrona

Asmundtorp

17

25

Trafikplats Tra Trafi fikplats Landskrona Södra

Klampenborg

17

Nybrovej

6 Bagsværd 5

Hareskovby

Vallensbæk N

ANALYSESAMFUND.DK

Taarbæk

Jægersborg

Bagsværd

nd

VIL DU LÆSE MERE?

Fortunen

Kongens Lyngby

Store Skovbrynet Hareskov

1

100 Resilient Cities begyndte deres arbejde med 32 byer i 2013. Netværket er tænkt som en global idéudveksling om urban resiliens, vækst og muligheder nu og i fremtiden. Det er grundlagt af The Rockefeller Foundation, som også har skudt 100 mio. dollars i projektet.

Dyrehaven

Lyngby C

8

1

FAKTA

Hofterup

Hjortekær

Værløse

Ejby

Trafikplats Tra Trafi fikplats Landskrona Södra

15

Sorgenfri

Værløse

trup ng

Sophienberg Slot, Rungsted IrmaByen, Rødovre Den Grønne Fatning, Herlev Frimærket, Herlev Sundholmsvej, Kbh S Amager Strand, Kbh S Kajkanten, Malmø

Lundtofte

16

yd

Skodsborg

14

Holte

Tekst: Cecilie Facius Madsen

110

Rungsted Hørsholm

9

og knytter bånd mellem forskellige samfundsgrupper, fortæller Jonas Kroustrup.

Vejle var den første kommune i Danmark til at indføre en arkitekturpolitik. I de senere år har byen gennemført omfattende strategisk byudvikling.

E6 E 20

1

19

Selvom man i 100 Resilient Cities typisk retter kikkerten mod de mere dystre fremtidsscenarier i samfundet, er meningen med netværket samtidig at dele erfaringer og

værktøjer, der kan omsætte disse udfordringer til værdi og vækst.

– Vi har brugt resiliensbegrebet til at finde ud af, hvad der bliver behov for i samfundet fremadrettet.

En stor del af arbejdet med resiliens handler om at skabe den fremtid, man ønsker – ikke kun dæmme op for de udfordringer, man står overfor, men forsøge at se dem som en ressource til at skabe en helt ny by. Udover klimaforandringerne har vi især set på de sociale forandringer, f.eks. det voksende skel mellem rig og fattig og mellem forskellige samfundsgrupper. Det gør, at den sociale sammenhængskraft vi har brug for har vanskelige vilkår i øjeblikket. Her spiller byudviklingen også ind, for vi skal sørge for at skabe grobund for en bedre sammenhængskraft gennem byrum og miljøer, der understøtter deltagelse

E 20

Tuna

Kokkedal

7

201

liensstrategi i 2016. Strategien er baseret på 100 udvalgte initiativer og projekter, som kommunen fra 2016-2020 igangsætter og videreudvikler. Resiliensindsatsen skal styrke forudsætningerne for den generelt

Mikkelborg

Kokkedal

positive udvikling i kommunen.

Projekterne tager udgangspunkt i fire indsatsområder, der dækker over offentlige-private samarbejder, klima, social og økonomisk sammenhængskraft og digital teknologi.

Tilsammen skal disse områder sikre bl.a. vækst, bæredygtighed og selvforsyning i kommunen. Mellem de nye projekter finder man bl.a.

Rosborg, Vejles nye bydel, hvor kommunen vil afprøve nye løsninger og indsamle viden og erfaringer, samt Fjordbyen Vejle, hvor den nye stormflodssikring skal forbedre bylivet såvel som erhvervslivets investeringslyst.

Ørestad

19

Tårnby

Tårnby

E 20

15

17

20

E 20

Region Hovedstaden Pilegårdskvarteret

Region Hovedstaden

Lufthavn

Kastrup

Tårnby

E 20

Københavns Lufthavn

Västra Hamnen E 20

Kalvebod Fælled

Mal

Store Magleby

Dragør

7

E 20

ELF Development A/S · Strandvejen 70, 1. sal · DK-2900 Hellerup · info@elfdevelopment.dk

Limhamn

E 20 E 20

Søvang

E 20

Hyllie E 20

VI BYGGER FREMTIDEN VIL DU VÆRE MED?

I Spæncom er vi mere end 500 engagerede medarbejde­ re placeret geografisk i alle dele af landet med fabrikker i Aalborg, Kolding og Vemmelev samt kontorfaciliteter i Hedehusene. Vi har gennem de sidste 70 år leveret beton­ elementløsninger til alle former for byggeri. Som en del af Consolis Gruppen, der er repræsenteret med fabrikker i mere end 30 lande, er der også internationale karriere­ muligheder. Consolis Gruppen er en førende europæisk producent af præfabrikerede betonprodukter og leverer omfattende løsninger til såvel byggeri som infrastruktur­ projekter.

VI UDVILKER DINE KOMPETENCER Vi ønsker at være en attraktiv og udfordrende arbejds­ plads med mange udviklingsmuligheder for medarbej­ derne. Du har både mulighed for at specialisere dig inden for et bestemt område eller for at arbejde mere bredt med f.eks. projektledelse. Derudover er der mulighed for både at arbejde med rådgivning over for kunder, hardcore beregninger, styring af byggepladser eller noget helt fjer­ de. Vi lytter til dine ønsker, så vi sammen kan opstille en udviklingsplan.

Det er vigtigt for os at være på forkant med udviklingen inden for alle relevante områder, og derfor tilskynder vi vores medarbejdere til konstant udvikling og efteruddan­ nelser, fagligt såvel personligt. Især inden for BIM og 3D ser vi store muligheder i fremtiden, og vi arbejder profes­ sionelt med disse værktøjer for at opnå et bedre og mere optimeret projekt.

Gå ind på vores website spaencom.dk og læs mere om Spæncom eller ring til os på 88 88 82 00 for at høre om de muligheder vi kan tilbyde dig.

Sønderborg i konstant udvikling I Sønderborg mødes Skandinavien og det europæiske kontinent. Som naturligt knudepunkt i det dansktyske grænseland og som nærmeste nabo til Danmarks største eksportmarked er Sønderborg i konstant udvikling. Byens gamle industrihavn er under hastig forvandling. Her skyder nye arkitektoniske perler op – i dyb respekt for Sønderborgs særlige historie, arkitektur og beliggenhed som storby midt i naturen.

Se mere på www.byenshavn.dk

ByensHavn

Multikulturhuset

Sønderborgs nye havnefront er tegnet af Frank Gehry og rummer bl.a. hotel, multikulturhus, privatboliger, erhvervsbyggeri og rekreative områder. 70 % af planen er allerede realiseret, og de enkelte byggerier og projekter finansieres i et tæt samarbejde mellem private fonde, investorer og Sønderborg Kommune.

Sønderborgs nye multikulturhus integrerer nybyggeri med renovering af havnefrontens mere end 100 år gamle pakhus. Multikulturhuset, der bl.a. rummer bibliotek, kunstskole, tysk bibliotek og café, indvies i september 2017.

Hotel Alsik Hotel Alsik bliver med sine 19 etager Sønderborgs nye vartegn. Når hotellet står færdigt ultimo 2018, åbnes dørene til 190 værelser, tre restauranter, konferencefaciliteter og wellness-område. Hotel Alsik finansieres i samarbejde mellem BMC-fonden og PFA, og anlægsudgiften er over 600 mio. kr.

3

Annonce

FREMTID – ANALYSESAMFUND.DK

INTERESSANTE LETBANE-PROJEKTER Foto: Torben Eskerud

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Kommende letbane vil løfte hovedstadsområdet Projektet med den nye letbane i Kø-

benhavnsområdet ligger i øjeblikket til udbud ved entreprenører og forventes at være i orden sidst på året.

Herefter vil byggeriet af den 28 km lange bane gå i gang, og den forventes åben for passagerer i 2024.

– Letbanen vil fremme mobiliteten og supplere S-togene i hovedstadsområdet, men samtidig også styrke udviklingen inden for erhverv og boligbyggeri, fortæller viceadministrerende direktør Anne-Grethe Foss fra Hovedstadens Letbane. Der ses allerede investeringer fra virksomheder i områder omkring letbanestationer,

og banen forventes at generere op mod 20.000 nye arbejdspladser samt 40.000 nye indbyggere hen imod 2032.

København er fra gammel tid bygget

op om S-bane-nettet, hvor folk typisk boede ved S-banen og arbejdede i Centrum. S-togene ligger som fingre ind mod centrum, og letbanen vil blive placeret på tværs, således at man nemt kan komme rundt i hele regionen.

– I dag er arbejde og bolig spredt over hele hovedstadsområdet, og der er behov for en højklasse-forbindel-

se på tværs af fingrene, siger Anne Grethe Foss.

Der forventes årligt 13-14 mio. pas-

sagerer med den nye letbane, hvor eksempelvis Kystbanen i dag har omkring 10 mio. personer igennem årligt.

– Adgangen til bl.a. DTU bliver bedre for de mange studerende og ansatte, ligesom hospitalerne i Glostrup og Herlev vil opleve bedre adgang. Letbanen vil give et generelt løft i hele hovedstadens transportområde, slutter Anne-Grethe Foss.

Tekst: Maibritt Lund Pilgaard

Letbanen i Odense bliver platform for vækst Byggeriet af letbanen i Odense går

planmæssigt. Den første etape bliver 14,5 km lang i bytæt område med 26 stationer. Målet er at skabe mere sammenhæng i byen, idet banen løber fra forstæder gennem bymidten ved banegården og ud til Syddansk Universitet, hvor også det nye hospital anlægges. Idet banen anlægges med så mange stop, vil det også blive attraktivt for mindre virksomheder, såsom frisører og kiosker at starte op, ligesom nyt boligbyggeri forventes at blive etableret.

– Banen bliver som en dynamo for investeringer og virker magnetisk på virksomheder. Det er således både

borgere og erhvervslivet, som vil profitere af vores letbane. Og det er helt i tråd med Odenses vision om at udvikle byen hen imod storbyformat. Og vi ser det i udlandet, hvor letbaner allerede kører med stor evidens for øget udvikling af vækst i byerne, fortæller direktør for Odense Letbane, Mogens Hagelskær.

Status på byggeprocessen er at alt for-

løber efter planen, dog med forventede små bump undervejs, men de håndteres løbende.

– Det er vigtigt at informere og behandle borgerne, som er direkte berørt af byggeriet, ordentligt. Det er

en lang proces, som kræver respekt og tålmodighed, siger Mogens Hagelskær. Lige nu er der fuld gang i ledningsomlægning og med at få skabt adgang til de berørte arealer.

Udbudsprocessen til at få anlagt skinner er også startet. Efter sommerferien 2017 påbegyndes anlæg af fortove, cykelstier og omlægning af selve vejnettet. Første etape af letbanen i Odense forventes færdig og åbnet for passagerer sidst i 2020, og der forventes ca. en mio. passagerer om måneden.

Tekst: Maibritt Lund Pilgaard

Aarhus bliver første danske by med letbane Byggeriet af den østjyske letbane for-

løber helt planmæssigt, og der åbnes for passagerer i det centrale Aarhus i maj 2017. Strækningerne til Odder og Grenaa forventes at være klar i oktober.

– Vi har bygget 14 km ny bane i det centrale Aarhus, og ellers har vi udbygget eksisterende spor til Grenaa og Odder. Banen, som i dag strækker sig over i alt 110 km, vil på længere sigt samle Østjylland med forstæderne Randers, Silkeborg, Horsens og Grenaa. De gamle købstæder har faktisk udviklet sig til at være en del af Aarhus-området, og transporten bliver meget nemmere i landsdelen,

fortæller Claus Rehfeld, som er direktør for Aarhus Letbane.

Aarhus har ikke, ifølge Claus Rehfeld, tidligere haft en trafikal rygrad, som nu vil komme med den nye letbane.

Den vil være for Aarhus og Østjylland, hvad S-togene er for København. Som eksempel er vindmølleproducenten VESTAS placeret 700 m fra et letbanestop, og det vil lette transporten enormt for virksomhedens mange medarbejdere. I det hele taget vil Letbanen afhjælpe den problematiske biltrafik i byen, da Letbanen bliver et reelt og komfortabelt alternativ til at køre selv.

Lige nu er man ved at teste anlæggene

på Letbanen og tjekke systemerne.

Byggeriet startede i 2012, men i flere år før tænkte man en kommende letbane ind og forberedte centrale trafikårer, så det lettede byggeprocessen. Ifølge Claus Rehfeld appellerer Letbanen til et bredere publikum end busser, idet komforten og kørslen er bedre.

– Man kan arbejde undervejs, og får en mere glidende oplevelse af rejsen med Letbanen, siger Claus Rehfeld.

Tekst: Maibritt Lund Pilgaard

Det er sgu ikke for tøsedrenge!

Vi er ikke som de andre landinspektører.

Vi er os selv. Vi siger det som vi ser det, selv om det kan skurre i ørerne.

Og vi gør vores og branchens bedste. Hver gang. Det lyder måske lidt selvfedt i et land som Danmark, men helt ærligt: Er det ikke det, du leder efter? Nogen der kan deres kram og tør love det. Vores filosofi er enkel: Vi holder hvad vi lover. Til den tid vi lover. For et job er først udført, når begge parter er tilfredse.

P-Plan – vi har ændret standarderne for p-huse i Danmark •

Vil du gerne kunne udvide dit p-hus løbende?

•

Vil du gerne sikre dine brugere en transparent, brugervenlig og trafiksikker parkering?

•

Kontakt P-Plan for en skræddersyet løsning, der passer til netop dine behov

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

BUSINESS DRIVER DIGITALISERINGEN I BYGGERIET Foto: PR Foto

Projekteringen revolutioneres af digitale værktøjer som VDC i disse år. Effektiviteten kan øges enormt og derfor investerer entreprenører enorme summer i udviklingen. NCC høster allerede fordelene.

3D-værktøjer har længe været brugt af

arkitekter og rådgivere i udviklingsfasen af nye byggerier. Supersygehusene som i disse år er ved at være færdigbygget var pionérprojekter når det f.eks. gjaldt BIM (Bygnings Information Modellering). Her var det bygherrernes krav og rådgiverne, der drev udviklingen. For entreprenørerne skaber de digitale værktøjer imidlertid værdi ved at øge byggeprojekternes effektivitet mærkbart. Her er udviklingen af VDC (Virtual Design and Construction) en af milepælene. Det fortæller Head of VDC i NCC Building Nordic Morten Alsdorf.

– VDC er ikke kun et visuelt værktøj. Det er en samarbejdsplatform hvor alle aktører i et byggeprojekt er inviteret indenfor. Fordi også omkostninger og tid er parametre i en VDC-model, kan vi afprøve og analysere løsninger og ikke mindst vise konsekvenserne, siger han og uddyber: – Med VDC-modellen har vi i realiteten et færdigt virtuelt byggeri med pris og tidsforbrug. Hvis vi på modellen kan påvise 100 fejl i projekteringen, en uge inden aflevering, er vi jo ikke på plads. De 100 fejl

VDC har reduceret de tekniske forespørgsler på nogle byggeprojekter ifølge Morten Alsdorf, Head of VDC i NCC Building Nordic.

er imidlertid ekstremt dyre at rette midt i en byggeproces, så det kan vi undgå.

NCC har investeret store summer i udviklingen af VDC sammen med Stanford University, og i dag er afdelingerne for digital projektering vokset til 38 medarbejdere i hele Skandinavien.

– Vi begyndte for otte-ti år siden, men det er først nu vi kan arbejde

Kingo bryder ned på Fyns største renoveringssag I boligkvarteret Korsløkkeparken i Odense skaber Kingo plads til nye moderne lejligheder. Den samlede anlægssum udgør 1,5 mia. kr.

For godt 50 år siden var Korsløkkeparken, som er ejet af Fyns Almennyttige Boligselskab, et moderne boligområde. I dag har tiden sat sit præg på de langstrakte og ensartede huse, som nu fremstår nedslidte og gammeldags.

Bedre sociale forhold I 2011 igangsatte Fyns Almennyttige Boligselskab

en boligsocial helhedsplan, som havde til formål at styrke det sociale netværk i boligområdet. På trods af indsatsen er der stadig sociale udfordringer i området, hvor en del beboere står uden for arbejdsmarkedet. Det fik boligforeningen til at igangsætte en ny boligsocial helhedsplan, som løber frem til december 2018. Sideløbende

praktisk med det og ser effekten.

For entreprenøren handler VDC om forretning, fordi vi kan optimere alle led i byggeriets værdikæde. Vi sikrer, at vi udnytter alle projektdeltageres kompetencer bedst muligt, får tid til det og sikrer, at specialistviden fra f.eks. leverandører inddrages tidligt i projektprocessen, fortæller Morten Alsdorf.

I dag inddrages VDC i næsten alle NCC’s projekter over 40 mio. Senest

BO MED HAVBLIK I KØGE

har NCC brugt digitale modeller som arbejdsplatform på Nyt Hospital Herlev.

– Her brugte vi den rådgivende ingeniør ORBICON’s digitale Hovedprojekt, som vi kunne trække tegninger fra til brug i produktionen. Det var en fast del af byggeriet dagligt at simulere logistik og montage ned i mindste detalje. Vi har på den måde kunnet reducere tekniske forespørgsler med 70 procent, fastslår han, men understreger samtidig at ikke alle fejl forebygges.

Andre byggetekniske faktorer gør sig gældende. Han forudser dog, at fremtiden bliver endnu mere digitaliseret.

– Det er tale om ”disruption” i byggebranchen. Dem, der tænker i traditionelle arbejdsgange får problemer, mens dem, der investerer i ny teknologi overlever. Vi befinder os på en smeltende platform. Ting­ ene ændrer sig hele tiden, og det vi lavede forsøg med for seks måneder siden gør sig allerede gældende i dag, afslutter Morten Alsdorf.

Tekst: Frank Motzkus

DRONER GØR BYGGEARBEJDET LETTERE

I 2020 skal Amagerværket kun fyre med bæredygtig biomasse. Derfor bygger de en ny blok, BIO4, hvor droner gør arbejdsprocessen meget lettere. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Line Røtting Dornan, adm. direktør i Kuben Byg A/S.

Om kort tid flytter de første nye beboere ind på Søndre Havn i Køge i lejligheder med front ud mod bugten og midt i en levende bydel i en rivende udvikling.

Kuben Byg A/S er i samarbejde med Casa Nord A/S en af projektudviklerne bag nogle af de første lejligheder på Strandpromenaden i Køge.

Adm. direktør i Kuben Byg A/S, Line Røtting Dornan, fortæller, at interessen for de relativt billige lejligheder har været stor: – Vi er stolte og glade over at være med i projektet fra starten.

Mange vil gerne bo i første række med udsigt ud over vandet, så salget af lejlighederne er gået rigtig godt. Vi har kun tre ejerlejligheder tilbage, siger Line Røtting Dornan.

Lejlighederne koster ca. 4 mio. kr. og er tæt på alt, hvad man kan ønske sig af både kulturtilbud og nye grønne, rekreative områder, bl.a. en helt nyetableret strand.

– Vi tror i den grad på Køge som vækstområde. Det er en virkelig attraktiv by – og det er ikke mange steder, man får havudsigt og rigt kulturliv kun godt 20 minutter fra København i det prisniveau, siger Line Røtting Dornan.

Tekst: Kirsten Brandenborg

ANNONCE

Nedbrydningsvirksomheden Kingo vil frem til 2018 stå for nedbrydningen af afdeling 34, som omhandler hus 34.1 – 34.5, der består af 276 lejligheder fordelt på to femetagers huse og tre toetages huse.

med den nye plan har Fyns Almennyttige Boligselskab startet en omfattende renovering af de ydre rammer, som skal være med til at løfte området. ”Korsløkken skal være et fremtidssikret alment boligområde. Vi arbejder både med de fysiske rammer og med det boligsociale for at løfte området. Målet er, at korsløkkens beboere får nogle attraktive tidssvarende boliger, hvilket ikke alene kommer de nuværende beboere til gavn, men betyder også, at flere ressourcestærke borgere på sigt vil flytte til Korsløkken. Der er allerede stor efterspørgsel til de nye boliger, men vi vil nok først se effekten af indsatsen om et år eller to,” fortæller Henrik Max Rasmussen, Projektchef i Fyns Almennyttige Boligselskab.

Foto: Kingo Karlsen A/S

Ingen overraskelser Renoveringen af Korsløkkeparken startede i 2014, og afdelingerne 34, 35, 37 og 40 skal frem til 2020 gennemgå en massiv forandring. Afdeling 37, som består af 384 boliger, blev færdig ved årsskiftet. ”Resultatet er rigtig godt, og beboerne er vildt begejstrede. Vi har dog haft nog-

le økonomiske udfordringer med ekstraregninger for bl.a. miljøsaneringsarbejde. Det skyldtes, at miljøundersøgelserne ikke var tilstrækkelige. Vi har lært af vores erfaring, og der er derfor ikke opstået ekstrakrav på den nuværende etape, hvor vi er tilfredse med nedbryderen,” siger Henrik Max Rasmussen.

Under arbejdet udfører Kingo miljøsanering og indvendig nedbrydning, hvor de fem boligblokke bliver skraldet helt ind til benet. Også tagene, som indeholder asbest, bliver fjernet. Nedbrydningsvirksomheden er allerede færdig med blok 32.2, hvor de første beboere er ved at flytte ind. ”Alt går efter planen. Hver 14. dag går vi i gang med en ny opgang, så det går slag i slag,” fortæller René Frederiksen, som har været entrepriseleder hos Kingo i 14 år.

ANNONCE

Digitalt styringsværkstøj til håndværkere Minuba er et online sags- og driftsstyringsprogram, der er skabt til at give bedre overblik, effektiv drift og øget likviditet i alle arbejdsprocesser – fra første kundekontakt til sidste faktura.

Systemet er udviklet af den danskejede softwarevirksomhed Minuba Aps, som udvikler og markedsfører egne produkter til både mindre og større virksomheder, især inden for installatør, bygge- og anlægsbranchen.

og hurtigt kan registrere deres timer og kan afslutte deres sager fra bilen, allerede inden de kører hjem.

helt små kunder. Vi vil gerne være ”game-changere” inden for det felt, siger han.

De fordele er meget i tråd med hensigten med systemet.

– Det handler rigtig meget om ledelse, det her.

God sagsstyring er fundamentet for god ledelse, og når Minuba understøtter den ledelsesmæssige opgave, så påvirker det bundlinien direkte, siger Casper Hassø Nielsen.

Det hele foregår digitalt og ved hjælp af tablets eller mobiltelefoner, som medarbejderne ofte allerede har med ud i marken. Eksempelvis registreres materialeforbruget direkte med stregkodescanner. Når arbejdet er udført, er fakturaen allerede klar til at sende bare ved et tryk på en knap. Desuden kan det integreres med eksempelvis økonomisystemer, som får hele virksomhedens drift til at gå op i en højere enhed.

– Hos Minuba handler det om at sikre, at vi har det produkt, der skaber størst værdi for vores kunder. Vi holder en tæt dialog med brugerne og er hver eneste dag med til at udvikle og effektivisere driften hos håndværkere og andre servicefag landet over, siger Casper Hassø Nielsen.

Ambitionen har været at udvikle et IT-system, som er eminent til at håndtere avancerede data, men samtidig er helt enkelt at bruge, og noget tyder på, at kunderne får valuta for pengene.

Den elektroniske sagsstyring giver et godt overblik over virksomhedens opgaver og aktiviteter, hvad der kan faktureres, og hvordan arbejdstiden bruges.

Systemet giver også et overblik over, hvilke varer, omkostninger og ydelser, der bruges på arbejdsopgaverne.

– Du ser med det samme, hvilke opgaver du tjener dine penge på, så du ved, hvordan du bedst fokuserer din tid, siger Casper Hassø Nielsen.

Frank Nylander fra håndværkerfirmaet Schlæger & Andersen A/S siger om Minuba: – For hver dag, der går, bliver vores medarbejdere gladere og gladere for Minuba. Folkene på kontoret får det fulde overblik over firmaets opgaver og har fået lettere ved at planlægge de forskellige aktiviteter. Samtidig har vores folk i marken fået en nemmere og mere fleksibel hverdag, hvor de nemt

For Casper Hassø Nielsen handler det om at kunne understøtte kundernes drift bedst muligt, men det handler også om en bevægelse ind i fremtiden, hvor en hel branche kan få et løft ved at udnytte de digitale muligheder.

– Vi vil gerne være med til at flytte og løfte hele branchen ved hjælp af brugbart og effektivt software, og det gælder både de store kunder og de

– Vi har udviklet Minuba ud fra den filosofi, at vi skal skabe brugervenlig software, så vores kunder kan bruge deres tid på at tjene penge, siger adm. direktør i Minuba, Casper Hassø Nielsen.

”Vi har udviklet Minuba ud fra den filosofi, at vi skal skabe brugervenlig software, så vores kunder kan bruge deres tid på at tjene penge” – Casper Hassø Nielsen, adm. direktør i Minuba

Dette sker både gennem den daglige dialog og gennem jævnligt afholdte dialogmøder med kunderne.

De værdifulde input er med til at gøre det anerkendte produkt endnu bedre.

Casper Hassø Nielsen fortæller, at Minuba planlægger sit indtog på det norske marked, hvor små og store virksomheder indenfor installatør-, bygge- og anlægsbranchen også skal tilbydes muligheden for digital sagsstyring i fremtiden.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 PROFIL – ANALYSESAMFUND.DK

BYPLANLÆGNING SKABER STÆRKE PROVINSBYER Middelfart er Danmarks KlimaLaboratorie Stormen over Danmark har lagt sig, men truslen om oversvømmelser i byerne som følge af regnvand, stormflod og havvandsstigninger står stadig højt på listen over udfordringer, vi skal håndtere i årene, der kommer.

Det tager vi alvorligt i Middelfart. Derfor arbejder vi ambitiøst og strategisk med at udvikle Middelfart som Danmarks KlimaLaboratorie.

Vi er stolte af at kunne præsentere Connie Hedegaard som ambassadør for KlimaLaboratoriet i Middelfart. I projekterne KlimaByen og KlimaHavnen, der er en del af KlimaLaboratoriet, fremviser vi fuldskala modeller af klimatilpasningsløsninger med merværdi for bylivet.

Til inspiration for alle, der har interesse i at bidrage til at løse klimaudfordringen.

Arkitekt Helle Baker, projektleder for KlimaByen og KlimaHavnen kan kontaktes på tlf. 6115 6155 / hbn@klimabyen.dk Læs mere på www.klimabyen.dk Illustration: EFFEKT

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSESAMFUND.DK 13

”De kommuner, der ikke får taget hånd om problemerne, kan me­get vel ende med at blive det, vi kalder ”donut­by­er.”

I oktober uddelte Dansk Byplanlaboratorium den årlige Byplanpris ved Byplanmødet i Malmö.

Denne gang gik prisen til Ålborg kommune.

De nominerede var, udover Ålborg, Herning og Bil-

lund. Ålborgs årelange arbejde med at omdanne den industrielle havn til en attraktiv havnefront for borgerne, gjorde dog størst indtryk på juryen.

I dag rummer havnefronten bl.a. ungdomsboliger, Musikkens hus, Utzon Center, Nordkraft, havnebad, Jomfru Ane Parken, Slotspladsen og Aalborg Universitet. Projektet blev startet omkring årtusindskiftet og har kostet 280 mio. kr.

Ifølge Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium, er denne strategi udtryk for en generel tendens lige nu, når kommunerne skal skabe gode og attraktive bymiljøer.

– I dag bruger man mere og mere energi på at omdanne det eksisterende til noget nyt. Det kan være industri- eller havneområder, som man omdanner til eksempelvis blandet bolig og erhverv eller rekreative områder. Eller virksomheder, som ikke er helt tidssvarende og derfor skal hjælpes videre, så der kan blive plads til nye.

Fælles for de tre nominerede kommuner er dog især, at de har formået at sætte fokus på deres individuelle styrker og den brandværdi, der ligger heri.

– De har hver især gjort et stykke arbejde i at finde frem til deres styrkepositioner. I Ålborg har de et stærkt universitet og forsøger at fastholde de studerende ved at skabe et vidensmiljø. De er desuden rigtig gode til at række ud og lave samarbejder på tværs mellem by, universitet og virksomheder.

Herning har den særlige ”Herning-ånd”, der stammer helt tilbage fra tekstilindustriens tid, hvor mange af de store tekstilproducenter investerede i kunst rundt omkring i byen. Den har fået et touch af kunst og huser i dag mange krea-

tive erhvervsområder – og det bruger kommunen aktivt i udviklingen af byen.

I Billund har de LEGO, og det er helt afgjort, at der er nødt til at være et samarbejde, ellers er de ingenting. For nu at være lidt grov, så er Billund ikke rigtigt en by, som den ser ud i dag. Det er en lufthavn, LEGO-land og Lalandia, der endda ligger ret spredt fra hinanden, og så er det en bymidte, som har det rigtigt svært, bl.a. fordi detailhandlen lider. Det er de i gang med at rette op på med den nye strategi, ”Børnenes Hovedstad”, som jeg synes er ret genial, siger Ellen Højgaard Jensen.

I de jyske regioner er det et generelt problem, at detailhandlen har svært ved at overleve i bymidterne. Internethandel, shoppingcentre og discountbutikker trækker kundestrømmen væk, og det går ud over bylivet.

– Detailhandelsstrukturen er den største udfordring for virksomhederne i de mindre byer, da den ændrer sig drastisk i disse år. De kommuner, der ikke får taget hånd om problemerne, kan meget vel ende med at blive det, vi kalder ”donut-byer”. Altså byer, som måske har nogle gode parcelhuskvarterer, men langsomt bliver udvandede i bymidten. Der er ikke ret mange mennesker, der er ikke ret meget attraktivitet, og det bliver også lidt skummelt efter mørkets frembrud. Jeg tror vi vil se, at mange af byerne i fremtiden får en helt anden struktur, og at det ikke nødvendigvis er handel, men kultur, kommunalfunktioner og boliger, der vil fylde i bymidterne, fortæller Ellen Højgaard Jensen.

Kommuner, der gerne vil tiltrække virksomheder,

skal koncentrere sig om at skabe tryghed – også i de områder, der er domineret af erhverv.

– I forhold til erhverv og vækst, så er en god by en tryg by. Virksomhederne vil gerne ligge på steder, hvor der er en høj grad af tryghed og gode sociale netværk. En mindre god by er til

gengæld en by, hvor boliger og virksomheder geografisk er meget adskilt. Det betyder, at sidder du en sen aften og arbejder, så er du meget alene, måske i nogle lokaler ude på en eller anden mark.

Det værste er de byer, hvor du kan arbejde i et industrikvarter langt fra bymidten og så tage ud til forstaden igen, når det bliver fyraften. Derfor skal kommunerne sørge for at integrere bolig- og erhvervsområder.

Selvom de store byer umiddelbart kan virke mest

attraktive for mange virksomheder, så kan det faktisk være en fordel at placere sig i provinsen, hvor det er nemmere at markere sig og opnå indflydelse, hvis man ønsker det.

– De små provinsbyer har mange steder en styrke i de tætte netværk, hvor man hurtigt kan lave aftaler på kryds og tværs. Den tætte kontakt til det politiske niveau gør det let at opnå en fælles forståelse mellem kommune og virksomheder – f.eks. er erhvervslivet i Esbjerg jo meget begejstret for, at de har nem adgang til politikerne.

Tekst: Cecilie Facius Madsen

FAKTA Byplanprisen blev indstiftet i 1996 af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen. Den tildeles en kommune, en region eller en organisation, som har gjort ”en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer”.

Prisen uddeles ved Byplanmødet hvert år i oktober.

KØBENHAVN HAR

IGEN FÅET VOKSEVÆRK Frem mod 2027 skal der bygges 45.000 nye boliger i København. Men byen må for alt i verden ikke blive en klub for de rige, siger overborg­mesteren. Læs hele interviewet med Frank Jensen på analysesamfund.dk

GØR OP MED GRÆNSEN MELLEM LAND OG BY

Sille Askefrø Bjørn, arkitekt og Head of People Involvement.

Arkitema Architects blev til i 1960’erne og har siden begyndelsen været optaget af samfundets udfordringer og en nysgerrighed efter at finde nye og bedre måder at bo på.

– Vi vil gerne gøre op med den hårde opdeling mellem land og by. På den måde kan vi tænke Danmark som et netværksland i stedet for at klumpe os sammen i nogle få storbyer, siger arkitekt Sille Askefrø Bjørn, Head of People Involvement.

I den jyske by Gjern ved Silkeborg har Arkitema sammen med beboere, institutioner og håndværkere arbejdet med at revitalisere den lille provinsby og gøre den til en såkaldt ”Naturby” – en by, der eksisterer ”på naturens præmisser”. Byens fysiske udtryk, tilbud og aktiviteter har naturen som drivkraft – eksempelvis udvikles en Naturprofil for den lokale skole, med fokus på læringspotentialet i naturen.

– Projektet udspringer af en vision om at skabe nyt liv i provinsen og udfordre tankegangen om ”centrum og udkant”. Gjern er på mange måder et typisk eksempel på en by, mærket af en tiltagende afvikling over mange år, men med et stort potentiale for at genskabe et bæredygtigt lokalsamfund, forklarer Sille Askefrø Bjørn.

Tekst: Kirsten Brandenborg

Hvem skal vi bygge for?

• 59.646 m2 projektgrund • Tæt ved trafikknudepunkt • Centralt i Skandinavien • Erhvervsvenligt område • STC Køge - et område i udvikling 5E Byg tilbyder “pakkeløsning” med erhvervsgrund, rådgivning og projektudvikling efter ønske samt opførelse i totalentreprise – få en attraktiv placering i Skandinavisk Transport Center ved Køge!

Tlf.: 63 40 41 40 info@5e-byg.dk

5E BYG A/S Wichmandsgade 5 5000 Odense C Tlf.: 63 40 41 40 info@5e-byg.dk

5e-byg.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

SMART BY – SMART PARKERING

VEKSØ leverer bl.a. belysning, som regi­strerer bevægelser og indretter lyset derefter. De leverer også affaldsbeholdere, som kan rapportere tilbage, når det er tid til at tømme dem.

SMART CITY-LØSNINGER SKABER BYRUM I BALANCE Smart City er et begreb, som har bredt sig med hast, og en del af Smart City er udviklingen af byrummet, hvor smart-teknologi og opsamling af data bliver en naturlig del af byen. Virksomheden VEKSØ er specialister i levering af hele løsninger og koncepter inden for Smart City-området.

Når kommuner skal udvikle og planlægge infrastruktur i byerne, tænkes der i dag meget i intelligente produkter med dataopsamling og -generering og andre Smart City-løsninger. Behovet er en naturlig effekt af den øgede tilvækst i byerne, og det er derfor vigtigt konstant at være på forkant med udviklingen.

En virksomhed, som har over 50 års erfaring på området, er VEKSØ, som leverer alt fra belysning over møbler til affaldsbeholdere. Virksomheden tilpasser sig den enkelte kundes behov, og leverer samlede

individuelle løsninger. Det smarte i VEKSØs produkter viser sig bl.a. i deres affaldsbeholdere, som komprimerer affaldet, og derved giver mere plads. Samtidig giver beholderen elektronisk besked til kommunen om tid for tømning, og hvor meget indholdet fylder. Muligheden med en konstant datagenerering fra VEKSØs produkter giver kommunerne et stort potentiale til brug for optimering og udvikling, og sparer også både mandskab og tid.

Smart City-begrebet er udsprunget af

at byerne vokser, og håndteringen af denne vækst kræver nye løsninger, som også er bæredygtige.

– Vi leverer hele løsninger og koncepter inden for Smart City-området – og dermed ikke kun enkeltprodukter. I samarbejdet med kunden, som kan være en kommune, leverer vi produktløsninger og koncepter, som netop matcher

deres bys behov, fortæller Christian Olsen, som er udviklingschef i Veksø. Andre producenter som f.eks. Inventarum og Carbi leverer også forskellige produkter til byrummet, herunder til institutioner, hoteller og virksomheder. Inventarum arbejder sammen med både designere og landskabsarkitekter og leverer bl.a. også produkter i beton.

De leverer både til indendørs- og udendørsrum. Carbi, derimod, har specialiseret sig i at have færre produktkategorier, og sætter en ære i at levere alle mærker inden for deres lidt mindre sortiment. VEKSØ har et særligt Smart City-koncept, og de leverer også belysning, som registrerer bevægelser, og som indretter lyset derefter.

den som f.eks. vindmøller, kunne Danmark, ifølge Christian Olsen, med fordel brande sig på Smart City og gøre en forskel udadtil i verden.

Smart City-begrebet har i mange tilfælde vist sig lidt svært at definere klart både for afsender og modtager, da begrebet er så åbent. VEKSØ har dog defineret helt klare og konkrete budskaber omkring, hvorfor det er vigtigt at skabe smarte byrum. Deres mangeårige erfaring på området skaber forudsætning for, hvad disse byrum kan tilbyde samt et godt grundlag for at byerne fortsat kan udvikle sig innovativt.

Danmark er generelt langt fremme in-

Affaldet opstår stadig i en lind strøm rundt omkring i Danmark, og mange kommuner gør alt for at komme det til livs med skraldespande i gadebilledet. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

den for udviklingen af Smart Cities.

Hvis konceptet kunne komme lige så højt op på den politiske dagsor-

Aircondition med god CO2 samvittighed Revolutionen til effektiv køling

Christian Olsen, udviklingschef i Veksø.

Frederiksberg var den første by, der i 2015 kunne præsentere et integreret digitalt parkeringssystem, som helt erstattede papirbilletter og -licenser og parkeringsautomater, og systemet rummer muligheder for bedre service for bilisterne og mere effektiv parkeringskontrol.

– Der var en masse modstand i begyndelsen, men i dag bruger 95 procent af alle bilister deres smartphone, når de skal betale for parkering, også selvom der er masser af andre muligheder, fortæller konsulent Poul Eldrup.

Ifølge ham har der været store besparelser for kommunen, fordi der ikke skulle anskaffes og driftes 1.000 parkeringsautomater, og billisterne har ligeledes fået en mere brugervenlig løsning.

– Man betaler kun for den tid, man parkerer. Folk har fundet ud af, at det digitale system giver dem nogle fordele, siger han, og afslører, at der venter flere forbedringer for byen: – Lige nu tester vi en bil, der kører rundt og scanner nummerpladerne på alle parkerede biler og melder tilbage til kontrollanterne.

Det giver muligheder for i fremtiden at etablere et henvisningssystem, der via en app kan lede bilisterne hen, hvor der er størst sandsynlighed for at finde en ledig p-plads.

Tekst: Maibritt Lund Pilgaard

”INTELLIGENTE”

SKRALDESPANDE

Tekst: Frank Motzkus

CO2 udledninger [kg] 35 000 30 000

Udnyt muligheden med det nye præisolerede rørsystem COOL-FIT 2.0

25 000 20 000 15 000 10 000

www.gfps.com

Rustfri stål

Carbon stål

0

Kobber

5 000

COOL-FIT 2.0

100% korrosionsfri 70% CO2 udledning sparet 50% hurtigere installation 30% bedre energieffektivitet

Vi ser virksomheder som motor for vores velfærd Vi skaber: • Fremtidens forstad sammen med Realdania By • Fremtidens folkeskole sammen med LEGO Education • Fremtidens færdigheder sammen med InQvation Vil du være med?

Gå ind på htk.dk og kom tættere på

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 AKTUELT – ANALYSESAMFUND.DK

VI SKAL SKYNDE OS LANGSOMT MED KLIMATILPASNINGEN Der er mange aspekter at tage hensyn til i klimatilpasningen af vores byrum udover at opsamle og finde afledning af øgede vandmasser. Æstetiske, kulturelle, historiske og sociale interesser skal tænkes ind i løsninger af klimaændringerne. Danmark er langt fremme i processen, selvom der er mange udfordringer nu og i fremtiden.

par storme, og i de små og udsatte kommuner har man måske ikke tilstrækkeligt overskud, hverken fagligt eller i kroner og ører til at løfte udfordringen ud over en snæver problemhåndtering, pointerer Ellen Marie Braae.

I disse år er klimatilpasning nær-

Klimaforandringerne er med til at

sætte en ny dagsorden for byernes udformning. De hyppige storme og kraftige skybrud, som rammer over hele landet, stiller store udfordringer til bl.a. kloaksystemerne i byernes gader, pladser og parker.

– Vi kan gå to veje, hvor man enten kan skabe større kloaksystemer til mere vand, eller man kan skabe en overflade, som bedre kan holde fast på de store regnmængder indtil det roligt kan sive ned i kloakken, fortæller Ellen Marie Braae, som er professor ved institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning ved Københavns Universitet. Som eksempel på det sidste er Hans Tausens Parken i København, som udover at danne skolegård for to skoler og et gymnasium også er opholdssted for områdets mange beboere. Herudover er der over 100 år gamle træer, som skal bevares, og parken har mange generelle kulturhistoriske værdier, som samtidig skal indrettes til at kunne tilbageholde op til 18.000 m3 regnvand.

Ellen Marie Braae, professor ved institut for Geoviden­skab og Naturressourceforvaltning ved Københavns Universitet.

– Der er mange værdiparametre, som skal tilgodeses i dialogen om nye klimatilpassede byrum, da tingene skal samordnes. Vi skal passe på ikke at lægge os for hurtigt fast på bestemte modeller, som kan blive normdannende. På trods af et massivt politisk pres på tilpasningen er der mange forskellige dagsordener at tage hensyn til. Det er vigtigt ikke kun at se på udfordringerne fra et problemløsningsperspektiv, men helst også at sætte barren lidt højere, påpeger Ellen Marie Braae.

Klimatilpasning er meget individuelt

baseret i hvert område i verden, da de klimatiske udfordringer naturligt er meget forskellige. Der er rigtig mange penge og gode kræfter i spil på området her i landet, og Københavns kommune har truffet beslutning om 300 klimatilpasningsprojekter, som skal effektueres over de næste 20 år.

– København er den kommune, som er længst fremme her i landet, og den eksporterer faktisk i øjeblikket viden til New York om løsninger

til fastholdelse af store mængder vand, fortæller Ellen Marie Braae.

Københavns kommune brander sig på sine klimatilpasninger, men Danmark er større end København.

Og der er, ifølge Ellen Marie Braae, behov for at løfte kompetencerne til at udnytte de synenergier, som klimatilpasningen giver, og de mange penge, vi fremover kommer til at bruge på området – langt bedre end det i dag er tilfældet.

– Mange kommuner står med problemer. Se bare på de sidste

mest synonym med vandhåndtering, hvad enten det er vand, som kommer fra oven i form af regn eller ind fra havet. Men temperaturstigningerne kommer også til at ændre meget. De modvirker de sidste årtiers store indsats på vandmiljøet, og vandkvaliteten vil simpelthen falde med varmere klima.

– Fremover er der forskellige træarter, der ikke længere vil trives i Danmark, og nye såkaldte invasive arter kommer til. De forrykker balancerne i de økologiske systemer, og det ved vi dårligt, hvad det kommer til at betyde. Og så er der hele ”Heat Island”-effekten, hvor det ikke bare bliver varmere, men at det bliver meget varmere, dér hvor vi klumper os sammen. Så på den ene side tales der for, at vi skal bo tættere og på den anden side giver det os mennesker dårligere livsvilkår, slutter Ellen Marie Braae.

Tekst: Maibritt Lund Pilgaard

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

NOVOPAN KLIMAGULV

ENERGI OPTIMALT! GULVSPÅNPLADEN TIL VANDBASERET GULVVARME

MINDRE VARMEFORBRUG - med NOVOPAN KLIMAGULV kan rumtemperaturen reduceres 1-2 °C med samme komfort som ved opvarmning med strålevarme.

NATURLIGT VARMETILSKUD - når solens stråler opvarmer rummet sænkes gulvtemperaturen hurtigt og den ønskede temperatur holdes konstant.

NATSÆNKNING

- NOVOPAN KLIMAGULV giver mulighed for at sænke temperaturen i udvalgte rum om natten. Det luner godt i energiregnskabet.

DOKUMENTERET

- funktionstestet, godkendt og produceret efter EN312P6 og EN312 P7. Komplet MK-godkendt løsning til vådrumskonstruktioner direkte på ny eller eksisterende trækonstruktion.

MILJØVENLIG

- hovedparten af råmaterialerne til produktion af spånpladerne er genbrugstræ.

Det sikrer oplagring af CO2. Frisktræ råvaren kommer fra certificeret skovbrug.

NOVOPAN TRÆINDUSTRI

Kronospan ApS Pindstrup | 8550 Ryomgård | Tlf. 8974 7400 | sales@kronospan-dk.dk | www.novopan.dk

BYRUM I BALANCE Hvor skal vi bo?

Valget af livets bopæl påvirkes af byers omdømme, funktionalitet og fremtoning.

Hos VEKSØ har vi øje for sammenhæng og hele byrum, der giver liv, ophold og fremkommelighed. Vi stræber efter at levere unikke og smarte løsninger, der skiller sig ud.

Ring allerede i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine byprojekter: T 7921 2200

vekso.com/da/smart-city

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Martin Håkan, Coverganda.dk

Foto: Martin Håkan, Coverganda.dk

18 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

NY BYDEL SKABER LIV I KØGE

– Køge Kyst binder byens eksisterende bymidte sammen med Køge Bugt, og tanken er, at ”Køges ansigt” vendes ud mod vandet, siger Tove Skrumsager Frederiksen, der er projektdirektør og står i spidsen for byudviklingsprojektet.

Køge er en historisk by med et

charmerende torv, velbevarede huse og landets ældste rådhus. Men med det visionære byudviklingsprojekt Køge Kyst er der sat gang i en meget omfattende udvikling af byen, der de næste 20 år skal trække op imod 4.000 nye køgensere til byen.

“”Køges ansigt” vendes ud mod vandet.”

Byudviklingsprojektet er blevet til i et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By & Byg

Køge. Projektet blev skudt i gang i 2009, og der er allerede godt gang i udviklingen med at skabe en levende og mangfoldig bydel i Køge. Tove Skrumsager Frederiksen er projektdirektør og står i spidsen for det ambitiøse byudviklingsprojekt.

– Køge Kyst binder byens eksisterende bymidte sammen med Køge Bugt, og tanken er, at ”Køges ansigt” vendes ud mod vandet. Det sker bl.a. via en tunnel mellem bymidten og havnen, hvor der både bliver bygget boliger på de spændende havne- og industriarealer og nye, rekreative muligheder og kulturtilbud, siger hun.

Byudviklingsprojektet udvikler arealerne Søndre Havn, Stationsområdet og

Collstropgrunden, som tilsammen dækker et område svarende til halvdelen af arealet for middelalderbyen i Køge. Projektet skal over de næste 10-15 år skabe nye arbejdspladser,

KUBEN

boliger, butikker, kultur og grønne områder i det centrale Køge.

Søndre Havn udgør mere end halvdelen af Køge Kyst-projektet og er dermed det største af delområderne. Her kommer både boliger, kulturtilbud, erhverv og nye rekreative tilbud.

– Vi står ved en af de største milepæle i byudviklingsprojektets historie. Lige om lidt flytter de første af den nye bydels ca. 4.000 beboere nemlig ind i det første boligbyggeri på Søndre Havn, og dermed er den nye by ikke længere kun fremtid, men også nutid, forklarer Tove Skrumsager.

Boligkarréen Strandengen får 43 ejerlejligheden, hvoraf de fleste har udsigt til vandet og den naturskønne strandeng.

– Vi er stolte af det nye boligområde, som er helt unikt, og det er ikke så sært, at mange allerede har sikret sig en lejlighed her på Køges

første parket på Strandengen, siger Tove Skrumsager.

Køge Kyst omfatter også et større udvalg af butikker omkring et helt nyt indkøbsstrøg, plads til kontor­ erhverv og bedre adgang til vandet for både borgere og besøgende.

Der er også anlagt en bred sandstrand, og derudover får Søndre Havn også andre typer nye friarealer til ophold, leg og bevægelse. Såsom de grønne byrum, almindingerne og taghaver samt den hævede promenade, Engkanten, hvorfra man kan nyde udsigten over strandengen og Køge Bugt.

Et af projektets mantraer er, at ”byliv skal komme før bygninger”, og derfor har Køge Kyst siden 2011 arbejdet målrettet på at skabe liv på Søndre Havn. Det sker bl.a. med de mange byrum, koncerter, kunstudstillinger – og ikke mindst den årlige Søndre Havnedag, som

ifølge Tove Skrumsager Frederiksen tiltrækker tusinder af besøgende.

– Vi har lavet et udekøkken med plads til 80 mennesker, dansegulv, scene og små byhaver. Der er også skater-ramper og et lokalt kuturhus, som ungdomsklubberne i byen benytter til håndarbejde, modelbyggeri og meget, meget andet, siger hun.

Udover at tilbyde nye rekreative muligheder, har der været stort fokus på at sikre området og de nye boligbyggerier mod havvandsstigninger og øget nedbør som følge af klimaforandringer. Løsningen omfatter bl.a. forhøjede boliger, promenader og en række løsninger, der kan håndtere store mængder regnvand.

Tekst: Kirsten Brandenborg

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

BYG

Køge er en by i vækst – og Køge Kyst er et af de udviklingsprojekter, der skal gøre byen til en af Sjællands mest attraktive bolig- og erhvervsbyer.

• Vi er en del af Fonden for Billige Boliger • Vi bruger vores overskud til nytænkning og udvikling inden for bolig og byggeri • Vi værdsætter bæredygtighed og lavenergibyggeri • Vi bygger både traditionelt og med volumenmoduler

Vi sælger lige nu boliger ved stranden i Køge (kun 3 boliger tilbage)

KUBEN BYG A/S · HERLUFSHOLMVEJ 37, 2. · 2720 VANLØSE · TLF. 88 33 26 00 · KUBENBYG.DK

Se mere på www.havblik.nu

ARKITEKTUR DER GØR EN FORSKEL FOR MENNESKER

ARKITEMA ARCH I TECTS

38

21

Fraflytninger, Rosenhøj – 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2016

”Vi ville egentlig flytte, når vi fik barn. Men nu er der sket så meget med hele området, så vi kan trygt lade vores lille dreng vokse op her. Det er blevet et godt sted for ham – og for os. Der er gjort meget ved udearealerne, og jeg bliver glad, bare jeg kigger ud ad vinduet.”

DENITA HAJIC Beboer i Rosenhøj

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

BÆREDYGTIGT BYGGERI ER MÅLBART Green Building Council Denmark (DK-GBC) arbejder for at gøre bæredygtigt byggeri konkret og målbart med en certificering, der øger den totale værdi af bygninger. ganisation, hvis mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel byggeriet som i det omgivende miljø ved at udbrede den danske DGNB-certificeringsordning. Foreningen har i alt 271 medlemmer – lige fra bygherrer, kommuner og til pensionskasser, og der kommer hele tiden nye medlemmer til.

Ifølge direktør Mette Qvist går en certificering ud på at fremme en helhedsorienteret tilgang til byggeri og byområder ved at have fokus på både miljø, økonomi og sociale forhold. På den måde vil man øge den totale værdi af et byggeprojekt – både på kort og lang sigt. DK-GBC’s evalueringsmetoder kan bl.a. skabe et langsigtet billede af en bygnings performance med konkrete værk-

Foto: Cubo Arkitekter

– Den målbare og dokumentérbare bæredygtighed vinder heldigvis mere og mere indpas – men omstillingen tager tid og byggebranchen er også i forvejen kendt for at være forholdsvis konservativ, tilføjer hun.

Alle led i en byggeproces skal vænne sig til det, så det er ifølge Mette Quist et langt sejt træk at udbrede viden om certificeringssystemer og helhedstænkning.

– Heldigvis er der flere og flere, der kan se, at bæredygtighed både kan være godt for miljøet og for økonomien. Det går absolut i den rigtige retning. Flere og flere bygninger bliver DGNB-certificerede, og f.eks. pensionsselskaber og kommuner er godt med. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er det jo kun positivt, vurderer Mette Qvist.

DK-GBC er en non-profit medlemsor-

“Vi skubber på udviklingen med at gøre bæredygtigt byggeri målbart.”

GRØN BYDEL

Tekst: Kirsten Brandenborg

Mette Qvist, direktør i Green Building Council.

tøjer til livscyklusvurdering og totaløkonomi.

– Vi skubber på udviklingen med at gøre bæredygtigt byggeri målbart og værdiskabende med en række kriterier, der fungerer som en checkliste. Og med DGNB som platform arbejder vi med en helhedstankegang, hvor bæredygtighed fra start integreres i alle løsninger og processer – netop ved at integrere det fra start bliver bæredygtighed ikke fordyrende, men en god forretning, siger direktør i DK-GBC, Mette Qvist.

Foreningens udfordringer er et ud-

bredt og sejlivet fokus på at minimere anlægsudgifter, hvilket har negative konsekvenser for drift og vedligehold samt trivsel i bygningen. Det er den hurtige fortjeneste her og nu på bekostning af de fremtidige ejere og brugere.

– Det skyldes mange årsager: vanetænkning, anlægslofter m.m., og det kræver indsigt og mod at komme videre. Løsningerne er der, og det handler rigtig meget om at formidle viden på området til byggebranchen, siger Mette Qvist.

FAKTA DK-GBC hjælper medlemmerne med at implementere den dansk tilpassede certificeringsordning, DGNB. Certificeringsmodellen omfatter målsætning og evaluering på 40 kriterier, der fordeler sig inden for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, samt teknisk og procesmæssig kvalitet.

BÆREDYGTIGT

BETON VINDER FREM Lang levetid, lave vedligeholdelsesomkostninger og attraktive miljøfordele er noget af det, der gør beton attraktivt i byggeriet, forklarer Dansk Beton. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Viborgs langsigtede byudviklingsprojekt, Viborg Baneby, er kommunens vision om en sund og grøn bydel med en bæredygtig profil.

Bydelen bliver udbygget omkring Viborg Station, og skal understøtte det seneste årtis vækst i indbyggertal og arbejdspladser. Efter planen skal den stå færdig om 15-20 år, kommer til at rumme op mod 1.700 nye leje- og ejerboliger og bliver hjem for op mod 3.500 beboere.

Et centralt projekt, der skal kickstarte udviklingen af bydelen, er Banebroen. I øjeblikket adskiller jernbanen Viborg bykerne og selve Banebyen, og de to bydele bliver derfor bundet sammen af Banebroen, en stiforbindelse på ca. 270 m for fodgængere og cyklister. Udover at skabe forbindelser kommer broen, med sin brede udformning, til at tjene som ramme om bylivet i området.

Banebyen blev sat i værk allerede i 2012, da Tegnestuen Vandkunsten leverede vinderforslaget i en byplankonkurrence udskrevet af Viborg Kommune.

Tekst: Cecilie Facius Madsen

Fortæl verden du er excellent!

Ingen virksomhed overlever uden kvalitet i sine produkter og ydelser Bureau Veritas Certification er et verdensledende certificeringsbureau, der tilbyder en lang række certificeringsydelser inden for bl.a. kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og produkt­ certificering, så du kan styrke og dokumentere din indsats – og vinde anerkendelse i hele verden.

Bureau Veritas Denmark · www.bureauveritas.dk · Tlf. 7731 1000 Vesterbrogade 149 Willemoesgade 2, 3. sal Oldenborggade 25­31 DK­1620 København V DK­6700 Esbjerg DK­7000 Fredericia

Annonce

Hovedstadens Letbane skaber vækst for milliarder i LOOP CITY Hovedstadens Letbane er i udbud, og kontrakterne forventes underskrevet inden årets udgang. Med letbanen forventes 25.000 nye arbejdspladser, 18.500 nye borgere og erhvervs- og ejendomsinvesteringer for mellem 40 og 80 milliarder kroner.

Af Ulla Baden og Vibeke Linde-Strandby, LOOP CITY

Letbanen løfter hovedstaden

Letbanen er en nem, hurtig og miljørigtig, kollektiv trafikløsning, som forbinder S-tognettet. Dermed får borgerne nemt ved at komme til arbejde, studie eller behandling på de store hospitaler, og passagerer, der rejser på tværs af hovedstaden, skal ikke en tur ind om København først. Når den står færdig, forventes den at transportere 13 millioner passagerer årligt, hvilket er langt flere end de 10 millioner, der i dag benytter Kystbanen. Og den er attraktiv for erhvervslivet, netop fordi den er på skinner. For hvor en bus kan omlægges og nedlægges, så er er letbanen mur og nagelfast, og det giver tryghed for investeringer i LOOP CITY. ”Letbanen er det største og mest visionære projekt til at skabe vækst og udvikling siden fingerplanen og S-tognettet blev skabt. Den vil blandt andet være med til at løfte Greater Copenhagen i konkurrencen med Stockholm, Berlin og Hamborg om at blive Nordeuropas førende metropol”, siger Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden og medlem af LOOP CITYs borgmesterforum.

Virksomhederne gør klar til letbanen

Den udvikling har flere store virksomheder allerede set komme. For eksempel har MT Højgaard, NCC og MOE allerede udvidet eller etableret sig med nye domiciler i tiltro til, at letbanen kommer. En rapport udarbejdet i efteråret 2016 af konsulenthuset Incentive viser, at siden aftalen om at bygge letbanen blev underskrevet i 2011, er der planlagt ejendomsinvesteringer for 20 milliarder kroner i de 10 LOOP CITY-kommuner langs Ring 3. Heraf er der allerede investeret for 1,6 milliarder kroner, og potentialet for yderligere investeringer vurderes til at være stort. Samtidig viser de analyser, som danner grundlag for beslutningen om at bygge Hovedstadens Letbane, at den vil tiltrække ca. 25.000 nye arbejdspladser og 18.500 nye borgere frem mod 2032.

LOOP CITY – fælles løsninger på fælles udfordringer

For at udnytte det fulde vækstog velfærdspotentiale, som den kommende letbane fører med sig, har 10 kommuner indgået et tæt samarbejde med Region Hovedstaden, Transport- og Bygningsministeriet og Erhvervsstyrelsen om fremsynet, strategisk planlægning og erhvervsudvikling i byområderne langs letbanen. Samarbejdet er døbt LOOP CITY efter den vision, som den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels og hans medarbejdere i BIG udarbejdede i 2010 sammen med Realdania. Visionen viser de enorme muligheder for udvikling af byområderne langs Ring 3, og den blev kickstarten på hele LOOP CITY-samarbejdet.

Foto: BIG & Glessner

Selvom Hovedstadens Letbane først forventes færdig i 20232024, har den allerede vist sig at være en god investering for de 10 såkaldte LOOP CITY -kommuner langs Ring 3. Og der er langt mere vækst i vente. For erfaringer fra andre letbaner i for eksempel Bergen og London Docklands viser, at letbanen vil give investeringerne 8-20 gange igen, eller hvad der svarer til en gevinst på mellem 40 og 80 milliarder kroner.

LOOP CITY-samarbejdet omfatter, udover selve letbanen og byudvikling langs ring 3, også tiltag til at forbedre trafikken, mindske trængsel og udnytte de digitale muligheder, som byggeriet af letbanen skaber. For eksempel arbejder LOOP CITY for at skabe en stærk og fremtidssikret, digital infrastruktur langs hele letbanen, og dermed skabe de bedste rammebetingelser for en intelligent byudvikling og understøtte en god trafikafvikling. ”Vores samarbejde tager afsæt i nogle meget spændende og højtflyvende visioner for hele Greater Copenhagen, men i det daglige arbejder vi strategisk og stærkt sammen om at skabe fælles løsninger på fælles udfordringer til gavn for alle vores borgere og virksomheder”, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst, der, udover at være næstformand i Hovedstadens Letbanes bestyrelse, også er formand for LOOP CITY.

Fakta om Hovedstadens Letbane og LOOP CITY • Rute: fra DTU i Lyngby i nord, langs Ring 3, til Ishøj i syd • 28 kilometer, 28 stationer med seks skift til S-tog • Pris: ca. 4.4 mia. kr. i anlæg og 1,3 mia. kr. til tog og kontrolcenter • Passagertal: 13-14 mio. om året, voksende til 17-18 mio. med byudviklingen • Frekvens: hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut aften og weekend • Forventet åbning: 2023-2024 Hovedstadens Letbane bygges i samarbejde mellem de 11 ejerkommuner Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj, Region Hovedstaden og staten, hvor staten betaler 40 procent, Region Hovedstaden 26 procent og kommunerne 34 procent af anlægsudgifterne.

Når letbanen står færdig, trækker staten sig ud af projektet og ejerkredsen bestående af de 11 kommuner og Region Hovedstaden overtager alle opgaver og udgifter til drift og vedligeholdelse LOOP CITY er et strategisk samarbejde mellem de 10 kommuner langs Ring 3, Region Hovedstaden og staten om at skabe en stærk, fremtidssikret by- og erhvervsudvikling langs letbanen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 MULIGHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

MATERIALE MED MULIGHEDER Foto: Jens Lindhe

Højstyrkebeton vinder mere og mere udbredelse. Med øget holdbarhed og styrke giver materialet arkitekterne endnu flere muligheder. Det er Frihavnstårnet i Københavns Nordhavn et af de seneste eksempler på.

I marts i år blev Tegnestuen Praksis

Arkitekter tildelt Betonelementprisen og Utzon-statuetten for omformningen af Nordhavnens gamle kornsiloer til lejlighedskomplekset Frihavnstårnet. Den gamle Silo har fået et helt nyt udtryk med en facade bestående af et nyt netværk af dæk og søjler, støbt i højstyrkebeton. Netop højstyrkebetonens egenskaber var betingelsen for at strukturen i Frihavnstårnets facade fik den elegante og lette karakter.

“Vævet af søjler og dæk lykkedes simpelthen bedst med højstyrkebeton.”

– Det specielle ved projektet var, at facaden med lejlighedernes altaner skulle placeres uden på siloen, så valget stod mellem om der skulle være tale om en selvstændig konstruktion, der stod på jorden eller om elementerne skulle hægtes fast på siloens ydervægge ved hver etage. Udfordringen var, at altanerne ville bevæge sig op til 8

rialet er ikke kun at dets trykstyrke er dobbelt så stor som almindelig beton. Højstyrkebeton er 100 procent uigennemtrængelig hvorfor det ikke er udsat for samme nedbrydning i forhold til almindelig beton.

Og fordi der kun er behov for den halve mængde på grund af styrken, er det samtidig mere bæredygtigt.

Vanetænkning blandt rådgivende ingeniører og entreprenører har i mange år forsinket udbredelsen af højstyrkebeton, men branchen er ved at få øjnene op for materialets muligheder i en tid, hvor der bygges mere individuelt og alsidigt. Det er både Nordhavn, Ørestaden og Aarhus’ nye havnebydel eksempler på. Den tendens fremmes af både arkitekter og bygherrer, og ikke mindst beboere som efterspørger individuelle boliger.

– De tekniske udfordringer ved projektet omkring Frihavnstårnet blev løst med højstyrkebeton. Vi havde fået et noget andet udtryk, hvis vi havde anvendt konventionel beton, fastslår Henrik Jahn.

Tekst: Frank Motzkus

Det fine net af dæk og søjler var mulig på grund af højstyrkebeton.

cm på grund af temperaturforskelle mellem sommer og vinter, hvis de var funderet på terræn. Det fortæller arkitekt Henrik Jahn fra Praksis Arkitekter, som var projektleder på Frihavnstårnet.

– Vi besluttede at hægte beton­ elementerne fast fordi de kunne

laves i højstyrkebeton og vi dermed også kunne få de ønskede slanke profiler, som man kan se i dag. Den samlede konstruktion er udført som u-profiler med tilhørende dæk og søjler. Med almindelig beton ville vi være bundet til nogle ”kraftigere” dimensioner. Vævet af søjler og dæk

lykkedes simpelthen bedst med højstyrkebeton, konstaterer han.

ATTRAKTIVE

Danmark har været et foregangsland

FREMTID

i udviklingen og dokumentationen af højstyrkebeton, siden de første forsøg på Ålborg Portland i starten af 1980’erne. Det specielle ved mate-

ARBEJDSMILJØER ER

ERHVERVSBYGGERIETS

Erhvervsstrukturerne er under forandring, og det betyder, at fremtidens erhvervsbyggeri i høj grad vil være attraktive kontormiljøer.

Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Hi-Cons højstyrkebeton Slankt og minimalistisk design Frihed i form og æstetik Styrke som stål 100+ års holdbarhed Brandsikkert

Gør drømme til virkelighed i højstyrkebeton Løsningsleverandør og videnscenter Hi-Con A/S leverer løsninger i højstyrkebeton og er specialister i skræddersyede altaner, trapper og facader til renovering og nybyg i højstyrkebetonen, CRC i2® - et produkt som kontinuerligt testes og udvikles, og som i dag er verdens ældste og bedst dokumenterede højstyrkebeton. Siden 2010 har Hi-Con transformeret sig fra at være udelukkende en produktionsvirksomhed til også at være en videns- og løsningsvirksomhed. Transformationen kommer blandt andet til ud-tryk i Hi-Cons konstante udvikling af højstyrkebetonens potentialer og søgen efter nye og innovative samarbejdspartnere inden for industrien, såsom udviklere, arkitekter, ingeniører, entreprenører, producenter, kunder og slutbrugere.

Hi-Con vil prøve det uprøvede Hos Hi-Con stræbes der efter at prøve det uprøvede og udfordre den eksisterende verden af konventionelle løsninger inden for forretningsområderne:

Housing, Environment, Infrastructure, Safe og Urban, men også at blive udfordret af de mennesker, der befinder sig i den.

Senest har Hi-Con udforsket højstyrkebetonens potentialer i samarbejde med en hollandsk ingeniørvirksomhed om at udvikle et cold-bending princip, som gør det muligt at kold-bøje elementer i højstyrkebeton. Metoden giver endnu større mulighed for at tænke frit i Hi-Cons CRC i2®.

Ørestad plejeboliger

Ørestadshuset

Syddansk Universitet

Besøg Hi-Con på www.hi-con.dk eller på deres blog www.hiconsite.wordpress.com

JFP – din partner i byudvikling Udvikling af nye bolig- eller byområder er spændende og krævende opgaver, som JFP både brænder for og har erfaring med. Lige nu er vi i gang med et stort byfornyelsesprojekt i Silkeborg med cirka 17.000 etagemeter med almennyttige boliger, ejerlejligheder, rækkehuse, parkeringskælder og butik. Med JFP som samlende led og i samarbejde med både kommune, boligselskab og detailbutik – står vi bag udviklingen af boligprojektet med 76 almene boliger, 40 ejerlejligheder, 16 rækkehuse og en dagligvareforretning. Måske er vi din kommende partner i byudvikling?

Klik ind på www.jfp.dk og læs mere.

Jørgen Friis Poulsen a/s

Torben Bjerge Projektleder

Theodor Andersen Projektchef

Søren Skederis Projektleder

BUILDING POSSIBILITIES Reference

Retten på Frederiksberg

Nye facader af tegl med æstetikken i centrum Tegl som byggemateriale har stort set været uforandret de sidste 5000 år. Samtidig er efterspørgslen på byggeprojekter med tegludtryk større end nogensinde. Hos Strøjer Tegl har vi taget tegl et skridt videre med en række innovative byggesystemer med tegl i hovedrollen.

Udforsk mulighederne med petringer, teglskaller, beklædningstegl samt mursten på strøjertegl.dk

Begyndelsen på noget stort