Analyse Landbrugssektoren #7

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE LANDBRUGSSEKTOREN MED FOKUS PÅ UDVIKLING

INSPIRATION

NR. 7 ∙ MAJ 2017 ANALYSEINDUSTRI.DK

Læs flere reportager på analyseindustri.dk På analyseindustri.dk finder du flere artikler om bl.a. landbrug, fødevarer, automation og meget mere. Her kan du også læse kronikken med Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Synergi gennem fællesdrift Det er stadig til debat hvorvidt stordrift også er god drift. Kjargaarden I/S ved Ikast er imidlertid et eksempel på, hvordan fire selvstændige landmænd har slået sig sammen i et partnerskab, for at udnytte fordelene ved at samle flere kompetencer i et selskab.

Læs hele artiklen på side 12

En uddannelse for fremtiden

Der var en gang, hvor en landbrugsuddannelse var lig med evigt liv på landet. I dag er det i lige så høj grad vejen til en verden af muligheder.

Læs mere på side 18

FREMTID

Ny teknologi

Incitamentet til at gøre bedrifterne større og større drives ofte af teknologien. Den mest præcise og automatiserede teknologi gør stordrift rentabel. Status er imidlertid, at den helt store revolution lader vente på sig.

Læs mere på side 6

ANNE SOPHIE GAMBORG EJER AF MØLLERUP GODS

”Det koster at løbe tør for idéer” Læs mere på side 10 Medfølger som bilag i Jyllands-Posten maj 2017

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

TRE DIGITALE FAVORITTER – LÆS ALLE ARTIKLERNE I SIN HELHED PÅ ANALYSEINDUSTRI.DK 1. Vi bør nytænke hele emballage-området Mikrofilm, der gør emballage umuligt at genanvende, skal ud af husholdningsemballagen, mener Ida Auken, der håber, at et kommende københavnsk sorteringsanlæg kan blive et gennembrud for genanvendelsen af plastik i Danmark.

Henrik Skov Midtiby

2. Produktion er igen blevet moderne Via automation i industrien kan vi holde på arbejdspladser, viden og være konkurrencedygtige. Frank Faurholt, der er formand for Dansk Automationsselskab, DAu, fortæller om udviklingen og fremtidens udfordringer.

3. Mere viden sikrer bedre genbrug i byggeriet Byggebranchen producerer årligt 3.600 millioner tons affald, hvilket svarer til 30 procent af affaldsmængden. Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, efterlyser sammenhængende love og regler, der understøtter udvikling af en bæredygtig byggebranche.

@europeanmediapartnerdanmark

SES VI PÅ

ROSKILDE DYRSKUE? 26.- 28. maj 2017

DANMARKS STØRSTE DYRSKUE – TRAKTORTRÆK BØRNEAKTIVITETER HESTESHOW ERHVERVS-UDSTILLINGER ENERGI-UDSTILLING JAGT LANDBRUGSMASKINER 2.000 LANDBRUGSDYR KÅRINGER TIVOLI Start besøget på roskildedyrskue.dk

4

Robotten tager over

5

Ny teknologi

6

Automatisering i landbruget

8

Omlægning til økologi

12 Fællesdrift 14 Fremtidens fødevarer 16 Nytænkning af ejerskab 18 En uddannelse for fremtiden

Landbruget har hidtil været kendetegnet af traktorer hvorpå der kan kobles forskellige maskiner f.eks. en plov, en radrenser eller en gyllespreder. Traktorerne blev oprindeligt styret af mennesker. Siden er gps-styring vundet frem og i dag kan en traktor selv køre rundt uden menneskelig indblanding, det er dog ikke forsvarligt sikkerhedsmæssigt, da gps-styring ikke forhindrer traktoren i at køre ind i ting. En teknisk løsning, som f.eks. en mark­ robot, der ikke kræver menneskelig styring eller indblanding i dens arbejde, skal således være sikret mod både at skade personer i nærheden af robotten, afgrøderne i marken og køretøjet selv. Markrobotten skal sikres mod ting som hydranter, elmaster og læhegn, der er eksempler på statiske forhindringer, altså forhindringer der altid vil være på de samme steder. Desuden skal mobile forhindringer som mennesker og dyr også kunne detekteres og beskyttes. Til den opgave er den menneskelige evne til at overskue situationen omkring traktoren uovertruffen. Der er endnu ikke nogen teknisk løsning, der kan konkurrere med et menneske i at styre en traktor og samtidig holde øje med omgivelserne. Men ny forskning fra bl.a. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er ved at skubbe disse grænser og det vil inden for en kort årrække muliggøre markrobotter, der kan køre forsvarligt i markerne under hensyntagen til personer og afgrøder nær markrobotterne.

analyseindustri.dk

Robin Andersen, projektleder

Gamborg

HVOR ER LANDBRUGET PÅ VEJ HEN?

Følg os digitalt:

God læselyst!

10 Profilinterview – Anne Sophie og Stig

Adjunkt ved SDU Dronecenter

S

Jeg anbefaler man læser spalteinterviewet på side 18, som handler om udarbejdelse af foder og kosttilskud baseret på fermentering.

INDHOLD

“Der er endnu ikke nogen teknisk løsning, der kan konkurrere med et menneske i at styre en traktor.”

iden de første bønder begyndte at dyrke jorden og holde husdyr, har landbruget været kendetegnet ved mange forskelligartede arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne i landbruget omfattede ofte gentagne handlinger, der blev udført med håndkraft. Mennesket har gennem tiden vist en stor opfindsomhed til at udvikle udstyr til at løse opgaverne mere effektivt, hvilket har ledt til det landbrug vi kender i dag med malkerobotter, traktorer og mange andre teknologiske løsninger, på opgaver der engang blev løst med håndkraft. Udviklingen er stadig i gang og i de kommende år vil ændringerne i landbruget være præget af hvorvidt det er mennesker eller robotter der varetager opgaverne.

Udviklingen af de tekniske hjælpemidler startede med mekaniske hjælpemidler, der bevidstløst gentog en bevægelse. Med tiden er der blevet koblet elektronik sammen med de mekaniske hjælpemidler hvilket har medført, at bevægelserne kan overvåges og tilpasses de aktuelle omstændigheder.

Maskinerne er efterhånden blevet så avancerede, at de må beskrives som robotter: robot (en -er): En maskine, der automatisk udfører et job, og som er programmeret og styret af en computer. (Cambridge International Dictionary of English)

ROBINS TIPS!

Giv avisen videre!

ANALYSE LANDBRUGSSEKTOREN Project Manager: Robin Andersen robin.andersen@europeanmediapartner.com

Johan Sollevi Andrea Mørk Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Frank Motzkus, Rikke Kokholm Cover photo: Torben Worsøe Distribution: Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Editor in Chief: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

John Deere FarmSight

Optimér maskinernes driftstid Verdens befolkning forventes at stige til 9 mia. inden 2050. For at kunne producere fødevarer nok til alle, vil der blive stillet store krav til både dig som landmand og til os som producent af landbrugsmaskiner. Allerede nu stilles der krav om at optimere anvendelsen af gødning og bekæmpelsesmidler – og om at sikre, at den korrekte mængde anvendes på det rigtige tidspunkt. De samme krav gælder for os.

Derfor tilbyder vi John Deere FarmSight, som er et fælles begreb med alt det, du skal bruge for at optimere maskinernes driftstid. John Deere FarmSight inkluderer bl.a. dine maskiner, GPS, opdateringer, dataoverførsel samt vores rådgivende service for John Deere forhandlere.

Kontakt din lokale John Deere forhandler allerede i dag for at udvikle din bedrift til at imødegå fremtidens krav!

Like os på

og følg os på

JohnDeere.dk

3099

NOTHING RUNS LIKE A DEERE!

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

SLIP RATTET – ROBOTTEN TAGER OVER Udviklingsselskabet Agrointelli har siden 2015 vist vejen for fremtidens præcisionslandbrug med udviklingen af en egen markrobot. I år forventes tests af sikkerhedsstandarder at gøre teknologien klar til markedet.

af, at robotterne kommer til at arbejde helt uden overvågning.

– Det sikkerhedsmæssige er afgørende. Nu tester vi sensorer og intelligente systemer på maskinerne, og det kommer til at åbne op for en øget brug. Lige nu er det et krav, at selvkørende maskiner skal bevæge sig inden for indhegnede områder, eller under overvågning, men hvis sensorer kan gøre robotterne sikre nok bortfalder det krav i fremtiden, fortæller Ole Green og afslutter: – Når robotterne dertil bliver rentable selv for det mindste landbrug, vil teknologien også spredes.

Landmændene er allerede fortrolige med digitale farm mangement­ systemer og de stærke rådgivningsnetværk kommer til at understøtte udbredelsen.

Selv om Agrointelli knap har eksiste-

ret i to år, har udviklingsselskabet allerede stået bag talrige forskningsprojekter med fokus på markmaskiner til præcisionslandbrug og automatiseringsløsninger. På Agrotek sidste år præsenterede Agrointelli, som årets store nyhed, sin første kommercielle markrobot.

Stifteren og CEO Ole Green har en lang karriere som forsker i automatisering af landbrugsdriften bag sig og mener, at teknologien nu er moden til kommerciel udnyttelse.

– De sidste 20 år er der blevet forsket i robotter til markdrift. Men løsningerne har været dyre eller svære at kommercialisere. Nu er sensorer, intelligente systemer og datakraft ved at være så tilgængelige, at de kan produceres til en konkurrencedygtig pris og det er afgørende, fortæller Ole Green og fortsætter: – Vi er ikke de eneste, der arbejder med fuldautomatiske og selvkørende enheder, men vi er nogle af de første, der har designet robotenheder styret fra simple brugerinterfaces. Vi har udfordret det traditionelle traktordesign med luksuskabiner og airconditionanlæg.

Vores robotmodul er let, og designet således, at redskaberne bliver

Tekst: Frank Motzkus Prototypen af Agrointellis eldrevne markrobot blev testet i april. Den er konstrueret til plantebeskyttelsesopgaver som eksempelvis lugning, sprøjtning og gødskning.

trukket mellem hjulparrene. Det gør arbejdet mere effektivt og brændstofforbruget bliver meget mindre.

Vores robot er i virkeligheden en ny generation af traktorer – uden kabine til chaufføren.

Traditionelle traktorer er kun blevet

større og større, og dyrere og dyrere, og det er en af de vigtigste parametre, hvor Agrointellis robotter kommer til at gøre en forskel. Fem robotter kan let overvåges og passes af en enkelt operatør. Dermed forbedres effektiviteten pr. mandetime betydeligt, hvilket kan aflæses på driftsøkonomien.

– Det er ikke størrelsen, men mandetimerne pr. ha, der er det afgørende konkurrenceparamenter for fremtidens landbrugsmaskiner.

Landmanden tænker allerede sin bedrift som en forretning, og med robotterne kan han få de fordele, som industrien har nydt godt af i årtier, siger Ole Green.

Men han er klar over, at det bliver en evolution mere end en revolution. Landbruget skal vænne sig til teknologien. Dertil kommer, at der er bundet store investeringer i eksisterende landbrugsmaskiner.

– Men man skifter jo sine maskiner kontinuerligt, og når traktoren

er slidt ned skal robotten være et alternativ. I fremtiden bliver overvejelserne om hvilke ændringer, der er nødvendige for at indsætte en robot i driften, endnu mere virkelige, forudser han.

Agrointellis robotplatform er køreklar

og allerede klar til produktion (bl.a. med støtte fra Markedsmodningsfonden). Men et projekt som har kørt siden 2014 og som afsluttes i år kommer til at definere fremtidens sikkerhedsstandarder for selvkørende robotenheder. SAFE-projektet, finansieret af Innovationsfonden, bliver et afgørende skridt i retningen

FAKTA SAFE er et partnerskab mellem AGROINTELLI (projektleder), Aarhus Universitet, KeyResearch Ltd., CLAAS E-Systems, Conpleks Innovation Ltd., SDU og RoboCluster.

FÅ STØRRE UDBYTTE AF

DIT AUTOMATIONSPROJEKT Glem alt om fiks og færdige kravspecifikationer. Der er kæmpe gevinster ved at inddrage automatiseringseksperter tidligt i processen.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

EUROPEAN MEDIA PARTNER HAR LANCERET BOLIG, BØRN, SENIORER, FITNESS, FERIE...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSELIVSSTIL.DK

KONTOR, REKRUTTERING, FORRETNINGSREJSER...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

SUNDHED, HELSE, SUND ARBEJDSPLADS...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEHELSE.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEINDUSTRI.DK – MULIGHEDER

5

Anders Fjendbo, AgSolution Manager hos BASF.

PÅ VEJ MED NY TEKNOLOGI Når ny teknologi skal gøres klar til markedet er verificering af egenskaber og effektivitet afgørende.

Den store interesse for ny teknologi samt et attraktivt vidensmiljø har gjort Danmark til et eminent sted at foretage tests og produktudvikling.

Verificering af egenskaber i nye

produkter og ny teknologi bør tage udgangspunkt i både erhvervsmæssige forudsætninger og forskningsbaseret viden. Det er filosofien hos Teknologisk Institut – fra forskning til forretning. I disse år foretages en lang række forsøg med både nye maskiner og ny teknologi til markdrift. Direktør for Teknologisk Instituts Agrotech-afdeling, Mikael Poulsen, fortæller om tilgangen: – Vi er både inde og koordinere forsøg med nye produkter, men hjælper også vores kunder med

udviklingen af nye produkter. En producent, der kommer med et nyt produkt med nye eller bedre egenskaber, kan få dokumentation for disse egenskaber med uafhængige målinger – f.eks. når det gælder ny miljøteknologi. Det er en hjælp til at komme på markedet, fortæller han.

“Danmark er et fantastisk sted at foretage tests.”

Teknologisk Institut udgør et vidensmiljø, hvor teknologier fra flere brancher og industrisektorer samles. Netop inden for de seneste år er der sket en udveksling af typiske industrielle teknologier til landbrugssektoren. Særligt når det gælder digitalisering, som projektet

Future Cropping bl.a. handler om.

– På markerne har vi forsøg med robotteknologi, droner, billedbehandling, intelligent styring og brug af GPS og satellitbilleder, som har stort potentiale til at optimere markdriften endnu mere end den er i dag. Det handler om at finde måder at finde bedste høsttidspunkter og mere præcis gødskning og plantebeskyttelse. Det er nye værktøjer som er på vej, og vi er slet ikke i mål endnu. Det er det, mange af de initiativer, vi har sat i gang, handler om, siger Mikael Poulsen om fremtidens teknologier.

Kemigiganten BASF er en af de sam-

arbejdspartnere som har inddraget Teknologisk Institut i deres produktudvikling.

– De arbejder ikke kun med én teknologi, men i bredden, og så rå-

der de over det rigtige specialudstyr.

De tests vi foretager, skal jo leve op til standarden i det højteknologiske landbrug, fortæller AgSolution Manager BASF Agro Anders Fjendbo om samarbejdet med Teknologisk Institut.

Lige nu arbejder BASF med to projekter omkring miljø, gødning og sikkerhed. De tester Vizura, som kan bidrage til at fastholde næringsstoffer fra gylle i planters rodzone, og desuden bidrager til at forhindre udvaskning. Derudover testes prototyperne til et helt nyt påfyldningssystem, EziConnect.

– Danmark er et fantastisk sted at foretage tests. Her er et eminent datagrundlag, som er opbygget gennem mange år, samtidig med, at her er et afprøvet system og masser af dokumentation fra marker og landbrug, siger Anders Fjendbo og

understreger at også interessen for optimeringsløsninger hos landmændene driver udviklingen.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Future Cropping er et partnerskab mellem universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsvirksomheder, som de kommende fem år vil udvikle præcisionsjordbruget mod højere udbytter og et bedre miljø. Deltagere er bl.a.: Novozymes, Yara, Rambøll, Ejlskov, GEUS, SEGES, AAU, KU, Orbicon, Foss, Agro Business Park, Agrointelli og Teknologisk Institut

OPTIMERET

LAGERSTYRING Store virksomheder, som plukker op til 25.000 ordrelinjer om dagen, anvender lagerstyring som et strategisk våben i kampen om kunderne. Mindre virksomheder kan med fordel følge efter. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

NYE KAMPAGNESIDER – HAR DU SET DEM? TEKNOLOGI, EMBALLAGE, BYGGEUDVIKLING...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

GENBRUG, ENERGI, MILJØ, LOGISTIK...

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTID – ANALYSEINDUSTRI.DK

NY TEKNOLOGI ER EN DEL AF STORDRIFTSFORDELENE Incitamentet til at gøre bedrifterne større og større drives ofte af teknologien. Den mest præcise og automatiserede teknologi gør stordrift rentabel. Status er imidlertid, at den helt store revolution lader vente på sig.

Automatiseringen af landbruget har haft fart på de seneste ti år. Det gælder både inden for mælkeproduktion og planteavl, hvor markdriften har oplevet en bølge af ny teknologi i form af GPS-systemer og delautomatisering af maskiner. Maskinkonsulent Søren Geert Jørgensen fra rådgivningsvirksomheden VKST vejleder landmænd i deres investeringer i ny teknologi, og ifølge ham er udbyttet betinget af en lang række parametre.

– Status er at mange af de processer, som landmanden hidtil har stået for, er automatiseret. Traktoren styrer sig selv ned til sidste cm og de fleste kører med GPS, således at der ikke er overlap i behandlingen af jorden. Men der skal stadig sidde en mand i kabinen og overvåge. Til gengæld er arbejdsbehovet pr. ha blevet mindre og mindre. Og den udvikling sker ekstremt hurtigt, fortæller Søren Geert Jørgensen, men tilføjer dog, at det mere har været en evolution end en revolution.

– GPS og delvist selvkørende maskiner er sådan set allemandseje i dag, men vi har dårligt bemærket,

BEDRE KAPACITETS­ UDNYTTELSE I LANDBRUGET

– Det er meget individuelt, men vi kan se fordele i stordrift, selvom der er mange parametre. Man kan have få hektar og alligevel en fin bedrift, som bare har specialiseret sig i højværdiafgrøder. Men kommer det til typiske bulkafgrøder, som korn og raps, bliver fordelene ved både stordrift og ny teknologi tydelig.

Han peger her på, at flere landbrug slår sig sammen om investeringerne. Tendensen er afledt af, at nye maskiner er blevet dyrere, men betydeligt mere effektive.

– På grund af omkostningerne er der flere landmænd, som de seneste ti år har slået sig sammen om at købe nye maskiner. Det er en smart løsning, men vi anbefaler integrerede fællesskaber, hvor der er klare linjer ved samarbejdet, afslutter Søren Geert Jørgensen.

Tekst: Frank Motzkus Søren Geert Jørgensen er maskinkonsulent i VKST og rådgiver landmænd i implementeringen af ny teknologi.

at det er kommet dertil, fordi det er sket løbende, siger han.

Ny teknologi har i dag potentiale til at

mindske forbruget af pesticider og næringsstoffer ved at differentiere tilførslen ned til kvadratmeteren, frem for at behandle hele marken ens. Dertil er en reduktion af mandetimer pr. ha en af de mest attraktive fordele. Det er imidlertid regnearket, der bestemmer om nye

investeringer i ny teknologi giver det nødvendige udbytte, og det er tydeligt, at arealet er et afgørende parameter.

– Der er et økonomisk incitament, når man har mange hektar, selvom det er svært at sætte en bestemt arealstørrelse på. Grænsen har ikke rykket sig så meget, for teknologien er ikke blevet billigere, men bedre, fortæller Søren Geert Jørgensen og uddyber:

DIGITALISERING I

FØDEVAREINDUSTRIEN Hvorfor er 36 procent af de danske fremstillingsvirksomheder stadig ikke kommet i gang med digitalisering – og hvorfor er det egentlig så vigtigt? Vi har snakket med Jacob Kortbek fra Teknologisk Institut om denne manglende udvikling mod automatisering.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Anders og Søren Knudsen.

Et lille startup har ladet sig inspirere af moderne teknologi og dele­ tjenester fra andre sektorer til at skabe en online markedsplads for markarbejde, hvor landmænd og maskinstationer let og billigt kan tilbyde deres ledige kapacitet.

Farmbackup blev startet i 2015 af de to brødre Søren og Anders Knudsen.

– Vi er opvokset på Lolland på et landbrug. Her kunne vi se, at far havde en masse maskiner, som stod ubrugt hen i lange perioder.

Og vi fik derfor idéen til denne online markedsplads, hvor landmænd og maskinstationer kan oprette deres maskiner og dermed vise, hvad de kan tilbyde andre, fortæller Søren Knudsen om begyndelsen.

Siden er der oprettet mere end 1.300 maskiner på FarmBackup.

– De fleste vil gerne køre deres maskiner selv, så 95 procent af maskinerne på FarmBackup tilbydes med en fører. Platformen skaber kontakten og parterne aftaler selv en pris, men der hvor vi gør en forskel er, at vi skaber kontakten mellem folk i branchen, der ikke kender hinanden. De fleste vil gerne køre op til 30 km for at hjælpe andre. Inden for denne radius er der typisk over 700 landbrug.

Markarbejdet bliver mere og mere specialiseret og der vil derfor også blive et større behov for at trække på hinandens kernekompetencer, forudser han.

Tekst: Frank Motzkus

Vi arbejder på fremtiden. Hvad arbejder du på?

Få hjælp til udvikling af ny teknologi eller fødevare

PLANTER

BIORESSOURCER OG BIORAFFINERING

Produktion af nye planter og højværdistoffer Planteforædling og bioteknologi Optimeret væksthusproduktion Plantesundhed og sygdomme

Test og udvikling af ny miljøteknologi Optimeret biogas- og biomasseproduktion Udvikling af biomaterialer Testcenter for pilotproduktion af foder og biomasse

MARK Mark- og teknologiforsøg Test og validering af markudstyr Afgrødeanalyser Statistiske dataanalyser

Vores specialister står klar til at hjælpe dig.

Ring til os på 72 20 20 00 eller søg på www.teknologisk.dk

FØDEVARER Udvikling af nye fødevarer og fødevareprocesser Fødevaresikkerhed Fødevarekarakterisering Sensorik

Fra vision til virkelighed

hansenlarsen.dk

Forår og frisk energi til nye projekter

Foråret giver lyst og energi til at igangsætte nye projekter. Hansen & Larsen har 85 medarbejdere, som gerne hjælper dig med at udføre dit drømmeprojekt.

Vores vision er at fastholde og udvikle vores position som områdets førende bygge- og anlægsvirksomhed.

Karsten Larsen Hovedansvarsområde: Landbrug

Brian Meldgaard Hovedansvarsområde: Erhverv

Dorte Meldgaard Hovedansvarsområde: Private

Privat

Erhverv

Landbrug

Hansen & Larsen A/S

Nystedvej 2, Dejbjerg 6900 Skjern

Tlf. 97 34 16 00 info@hansenlarsen.dk

hansenlarsen.dk

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – ANALYSEINDUSTRI.DK

ØGET LANDBRUGSAREAL MED ØKOLOGISK FORTEGN En stadigt større del af vores landbrugsland omlægges til økologi.

Men er der grobund for at denne udvikling kan fortsætte? Og hvilke udfordringer møder man som landmand?

216.794 ha helt præcist. Så stort er det økologisk dyrkede areal i dag ifølge Landbrug & Fødevarer. Dertil kommer en forventet stigning i år på 22.000 ha samt mærkbar stigning i den økologiske del af den animalske produktion inden for bl.a. æg, slagtekyllinger og svin. Danmark er godt på vej til at blive et landbrugsland med en betydelig økologisk produktion, og det er da også noget, man bemærker hos Landbrug & Fødevarer, hvor Kirsten Lund Jensen er økologichef: – Vi har gennem de seneste år oplevet en markant markedsvækst, og nu ser vi, at efterspørgslen forplanter sig mere og mere i produktionen, med en tydelig stigning i både arealet og husdyrholdet.

Og det er en udvikling man ser positivt på i organisationen, for det giver gode muligheder for de økologiske landmænd, og de landmænd der ønsker at omlægge til økologi.

For det er netop dette efterspørgselsdrevne træk fra forbrugerne, der kan være med til at sikre en fornuftig indtjening hos landmændene.

– I Landbrug & Fødevarer forventer vi, at nå 300.000 ha økologisk landbrugsjord i 2020. Det svarer til 15 procent af det samlede landbrugsareal. Men det er vigtigt at understrege, at et øget antal ha alene ikke er et succeskriterie, hvis ikke efterspørgslen følger med. Vi ser derfor gerne en balanceret vækst, hvor der er mulighed for at udvikle et sundt og robust marked over tid.

Væksten er der. Således er der de

seneste to år kommet 750 nye økologiske landmænd til. Ikke mindst inden for den animalske produkti-

ligt robuste dyr. Det samme gør sig gældende for planteavlen, hvor det ikke nødvendigvis er de mest højt­ ydende man vælger, men derimod de mest robuste.

Det kræver en anden tankegang – og så kræver det god rådgivning at omlægge. Og det var en af de største udfordringer i forbindelse med omlægningen af Risbjerg Landbrug.

Vidensgrundlaget var ganske enkelt ikke så højt, som det er i dag.

– I 2007 var det meget begrænset, hvad der var af hjælp. Heldigvis er der sket meget siden, som nye økologer kan drage nytte af, slutter Hans Erik Risbjerg, der nyder livet som økologisk landmand, hvor tingene gøres på naturens præmisser.

Men udover at være underlagt natu-

Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fø­devarer.

on, og det er ikke uden udfordringer: – Dyr skal have foder og kigger vi lidt oven fra, så har vi et samlet minus på 50.000 ha, for at det kan løbe gnidningsløst rundt, da den økologiske planteavl ikke har kunnet følge med udviklingen, fortæller Kirsten og fortsætter: – For planteavlere uden egen besætning, er det altafgørende, at de kan skaffe gødning nok! Her kan det være nødvendigt at indgå samarbejdsaftaler med andre landmænd – men livet på landet byder også på en række andre dilemmaer og udfordringer, hvis man ønsker at stave landbrug med Ø. Der skal tænkes på en anden måde. Det gælder lige fra

sædskifte til ukrudtsbearbejdning.

Hertil skal der også andre maskiner på banen, for at kunne løfte f.eks. markarbejdet ligesom der ofte også er behov for at ombygge eller tilbygge for at kunne efterleve kravene til økologisk landbrug, fortæller Kirsten.

Alligevel er det flere og flere, der

omlægger fra konventionelt til økologisk landbrug. En af dem er landmand Hans Erik Risbjerg, der driver Risbjerg Landbrug med ca.

300 søer samt produktion af slagtegrise, Skotsk Højlandskvæg og får: – Vi omlagde i 2007, fordi vi troede på en stigende økologisk interesse, og samtidig så vi ikke rigtig

nogen fremtid som konventionelle svineavlere, fortæller Hans Erik og fortsætter: – Vi savnede faglige udfordringer.

Det var så nemt bare at køre ud med sine maskiner og sprøjte og kunstgøde. Som økologer var det pludselig et helt andet håndværk vi skulle forholde os til.

rens forunderlighed, så er økologisk landbrug også underlagt en række regler, som kan virke uhensigtsmæssige for den enkelte landmand.

– Det kan være skilte på gården, der skal hænge på en særlig måde, der ikke giver mening, men måske ligeså godt kunne hænge på en anden måde, forklarer Kirsten Lund Jensen og slutter: – I Danmark er vi heldigvis ret godt stillet med en sund dialog mellem landmænd og myndig­heder – og vi i Landbrug & Fødevarer går gerne i dialog for at hjælpe både landmændene og det røde Ø på vej.

Men i sidste ende, er det jo netop disse regler, der gør, at man som økologisk landmand kan sælge sine produkter til en højere pris.

Tekst: Rikke Kokholm

Omlægning til økologi kræver dog

ikke blot noget af den enkelte landmand, men også af både dyr og planter, forklarer Hans Erik: – Det er ikke så nemt at styre, som konventionel drift. Men det er også det spændende ved det! Alene det, at der ikke er bøjler i grisenes hytter, kræver at vi finder nogle sær-

EN FREMTID I

ØKOLOGIENS TEGN “Det handler om, at økologi er svaret på fremtidens behov. Som økologer gør vi jo både noget for miljøet og klimaet.” - Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Læs hele interviewet med ham på analyseindustri.dk

FormidlingFormidling af skove,avlandbrug og liebhaveri – Vurdering lanbruks, skogsog lysteiendommer – vurderingog og juridisk rådgivning rådgivning

Bogensholm ved Mo Mols Bogens holm ved lsBjerBjerge ge

Unik hesteejendom VED NATIONALPARK MOLS BJERGE PÅ DJURSLAND

116 ha dyrket mark, sjø, skog og strand mellom Mols Bjerge og Ebeltoft Vig Et unikt landskap danner ramme rundt den gamle strandgård Bogensholm. Vest for gården reiser Mols Bjerge seg med et fredet naturareal på 2500 på 2500 ha, og mot øst strekker områdene seg til stranden ved Ebeltoft Vig. Det vakre tradisjonelle danske gårdskomplekset danner rammen rundt et tun, der bygningene er fra ca. 1627 og oppført i bindingsverk med stråtak. Eiendommen er særdeles velholdt og omfatter 456 kvm stor herskapelig bolig, innendørs svømmebasseng og meget vakkert hagDanmarks smukke naturogved Stubbe Sø i Nationalpark eanlegg.

Fra huset havens terraser er det utsikt Mols Bjerge danner ramme om luksus-ejendommen ”Kleppenhus”, Bogens Sø af og en havet.

Gårdsbygninene der er over bygget og ejet norsk dressurrytter.inneStuehus (429 m2) og gæstehus (225 m2) er bygget i traditionel stil med holder bestyrerbolig på 198 kvm samt avlsbygstor sans for kvalitet og moderne løsninger: stråtage med kobberrygninger, døre og vinduesrammer i mahognitræ, store ninger (1087 kvm) med kontor, stall og verksted. sydvendte vinduespartier.

Indvendigt er der anvendt skønne materialer som gulvklinker i limestone og solide plankegulve, Bygningene er godkjent til næringsvirksomhet; kontor, handel, lager, administrasjon.

Det er også i kirsebærtræ, bibliotek, vinkælder, hjemmebiograf mv. Fra boligerne hyggelige pejse i alle stuer, lækkert snedker-køkken en maskinhall på 329 kvm på stedet. er der udsigt over den smukt anlagte park med vandløb og et væld af store rododendron omgivet af skov, sø og hestefolde.

Ca. 77 ha er EU-støtteberettiget dyrket mark.

I parken er opført kunst-atelier med kobbertag.

Bogens Sø et påfint ca. lille 13 ha og omkringliggende siv, skog, kratt, eng og mark utgjør en rikt variDer er ert 28 biotop store hestebokse fordelt påender flere og staldanlæg med trekkfugler som gjess. med mange faciliteter; hestesolarier i alle stalde, skridsikre gulve, På overdækket eiendommensskridt frodige områder rundt opvarmede Mols hestespa, maskine, vaskeri, sadelrum, utrolig flot ridehal (20x60 m) med ovenlys og glasBjerge er det rikelig med rådyr og hjort.

KLEPPENHUS · 26,3 HA SKOV OG ENG MED PLADS TIL 26 HESTE

facade, specialbund og vandingsanlæg. Til rytterne er der dejlig rytterstue med køkken, loge og pejs. Der er 3 lejligheder til Kontantpris kr 25 mio 1403-001 medarbejdere.

I parken med udsigtSaksnr. til Stubbe Sø er der anlagt udendørs ridebane – fuldt drænet og med geo-pad bund til

helårs brug. Kleppenhus er en eksklusiv ramme om familie-, sport- og friluftsliv i skønne naturomgivelser.

Se eiendommer på www.landbrugsadvokat.dk

Gården ligger idylisk i et smukt skovområde med stor park og udsigt over vandet. Der er 10 km til den gamle købstad Ebeltoft

Advokat Mogens · Ramtenvej · 8581 Nimtofte · Tlf. 86 37 99 00 · bn@landbrugsadvokat.dk og 40 km til universitetsbyen Århus. Med sjældenNørup-Hansen smuk beliggenhed ud til Stubbe59 Sø på Djursland.

Læs mere om ejendommen på www.landbrugsadvokat.dk

Sagsnummer 1474-001

Se ejendomme på www.landbrugsadvokat.dk Advokat Mogens Nørup-Hansen · Ramtenvej 59 · DK-8581 Nimtofte · Tlf. +45 86 37 99 00 · bn@landbrugsadvokat.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Torben Worsøe

10 PROFIL – ANALYSEINDUSTRI.DK

INNOVATION SOM OVERLEVELSESSTRATEGI

Future Food skaber vækst med nye pulj

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ANALYSEI NDUSTRI.DK 11

”Bedrifterne skal være så store, at landmanden har flere medarbejdere omkring sig, så han kan koncentrere sig om forretningen.”

Generationsskiftet kan være en saltvandsindsprøjtning for en bedrift. Det er den erfaring Møllerup Gods oplevede da Anne Sophie og Stig Gamborg overtog ledelsen og flyttede ind i 2002.

De har siden haft fokus på innovation og produktudvikling.

Det var ikke det oplagte karrierevalg da Anne So-

phie og Stig Gamborg flyttede ind på, og overtog driften af Møllerup Gods fra hendes far Flemming Lüttichau i 2002. De var allerede ejere af en udviklingsvirksomhed, som blev ledet fra Hong Kong, og som producerede og udviklede avancerede luftpumper for bl.a. Bosch. På det tidspunkt havde de boet flere forskellige steder lige fra Vejle til metropolen Hong Kong. Anne Sophie Gamborg var imidlertid opvokset på Møllerup og da faren begyndte at tale om generationsskifte, så parret det som en mulighed.

– Vi havde pengene og købte os ind. Vi kunne se potentialet, men det vi gjorde var at komme med vores egen baggrund som virksomhedsledere og så satte vi os ned og gennemgik alle aktiver og spurgte: Hvad skal den og den bygning kunne for at tjene penge, fortæller Anne Sophie Gamborg om starten på deres tid på Møllerup og tilføjer: – På det tidspunkt fortalte min far, at han altid havde haft ambitioner med stedet, men når han kom tilbage til den samme bygning for tredje gang, var det ikke altid let at finde en god forretning i den. De fleste landmænd er rigtig dygtige, men der sker ofte det, at man løber tør for energi, og det er der generationsskiftet kommer på tale.

Anne Sophie Gamborg er aktiv i Større Jordbrug og hendes hjertesag har længe været sænkelsen af arveafgiften. Med flertal for regeringens lovforslag om at sænke den til fem procent ser det ud til at blive en realitet. For hende er generationsskiftet der, hvor en virksomhed kan forny sig, og derfor bør den ikke hales i langdrag fordi det er svært at få råd. Som hun siger:

– Det koster at løbe tør for idéer for en virksomhed.

Anne Sophie og Stig Gamborg overtog ikke Møl-

lerup for at være landmænd. De ville udnytte alle muligheder ved bygninger, infrastruktur og beliggenhed. Fødevareproduktion, skovbrug og bygningerne på det 400 ha store gods blev naturligt nok omdrejningspunktet. Men som nogen af de første i Danmark udnyttede de også godsets muligheder til at dyrke og forarbejde hamp, og ikke mindst at lancere deres egen produktserie af hampbaserede hudplejeprodukter og delikatesser under virksomheden Møllerup Brands.

– Det der er interessant er hvad man bruger landbruget til. Erhvervet har den udfordring at dets produkter ligner hinanden. Nu har vi hamp og det er helt nyt. Det har ført til vores egne produkter og vi har direkte kontakt til kunderne, fortæller Anne Sophie Gamborg og understreger, at de på den måde har kontrol med hele værdikæden, med de fordele det medfører. Men det var et langt sejt træk at nå så langt.

– Vi er pionérer på området selvom hamp har været dyrket siden tidernes morgen. Men planten røg på FN’s liste over narkotika i 1960’erne og desuden blev hampfibre, som ellers har utallige anvendelsesmuligheder, udkonkurreret af plastik.

Vi brugte en del år på at forberede det. I 2006 byggede vi fabrikken og udviklede selv den teknologi, som er nødvendig til den fulde udnyttelse af hampen, for den fandtes ikke, fortæller Anne Sophie Gamborg og fortsætter om hampens egenskaber: – Frøene fra hamp er enormt proteinholdige, olien er helende for huden og desuden er hampfibrene velegnede til tekstilproduktion. Vi tænker hamp 360 grader og det gør hamp ekstremt bæredygtig som afgrøde.

Innovation var for Anne Sophie og Stig Gamborg

en præmis for at udvikle forretningen Møllerup, og for dem var hamp en niche, hvor de kunne ud-

Innovation t jer

nytte et produkts potentiale fuldstændig. Med deres baggrund i en udviklingsvirksomhed var det kun naturligt, selvom de færreste landbrug kaster sig ud i industriel produktion. Men innovation er samtidig blevet en forretningsgren i sig selv og Stig Gamborg har bl.a. etableret en Inkubator, en klynge af virksomheder, der udnytter synergier og deles om administrative funktioner.

På samme måde forudsiger Anne Sophie Gamborg, at innovation må blive en væsentlig del af erhvervets overlevelsesstrategi i fremtiden.

– Vi kan meget i landbruget, men rammerne skal være der. Der skal være luft til netværk for det er der vi udvikler os. Det er det vi er gode til i Danmark, siger Anne Sophie Gamborg og afslutter: – Den konsolidering der sker i landbruget er en mulighed. Bedrifterne skal være så store, at landmanden har flere medarbejdere omkring sig, så han kan koncentrere sig om forretningen. Det er på den måde vi bliver bedre. Vi skal blive ved med at blive dygtigere og heldigvis er der stor interesse for udviklingen af nye nicheprodukter.

Også de store andelsselskaber er ved at få øjnene op for det.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Anne Sophie og Stig Gamborg har boet på Møllerup Gods sammen med deres fire børn siden 2002. De har sammen udviklet flere forretningsgrene inden for jagt, feriehusudlejning, kulturevents, opstaldning, skovbrug og ikke mindst dyrkning og forarbejdning af hamp. Hver sommer gæster Verdensballetten godset og tiltrækker flere tusinde besøgende, herunder regentparret.

PROFILINTERVIEWS Læs vores andre inspirerende profilinterviews med Frank Faurholt, Leif Nielsen og Ida Auken på analyseindustri.dk

STRUKTUR­ TILPASNING I LANDBRUGS­ SEKTOREN Advokat Mogens Nørup-Hansen har arbejdet med fast ejendom, herunder landbrug og skovejendomme i mere end 20 år. Han besidder betydelig erfaring med markedet for større ejendomme, herunder herregårde og godser.

Mogens Nørup-Hansen bistår ofte i større handler og hjælper sælgere med at få solgt deres ejendomme ligesom han bistår købere med at erhverve ejendomme. Herudover yder han rådgivning i forbindelse med generationsskifte. Ifølge Mogens Nørup-Hansen har den seneste liberalisering af landbrugsloven medført, at nye aktører kan erhverve landbrugsejendomme.

– I øjeblikket er markedet todelt.

Når det gælder større herregårde er der en tendens til at liebhavere er købere. Typisk er det erhvervsfolk på udkig efter noget smukt og unikt. Derudover er der et stort udbud af produktionsejendomme, og her er markedet presset på prisen, fortæller Mogens Nørup-Hansen og fortsætter: – Nye aktører i markedet er kapitalfonde, pensionskasser og udenlandske købere. Pensionskasserne har købt flere ejendomme de sidste par år. Når udenlandske købere kommer til Danmark er det bl.a. fordi landbrugsjorden er blevet billigere i Danmark end i både England, Sverige og Tyskland, hvor det tidligere var omvendt.

Den generelle strukturudvikling bevæger sig i retningen af færre og større bedrifter. Det er ikke romantisk, men det er driftsøkonomisk nødvendigt. Der opnås stordriftsfordele og bedre rentabilitet og indtjening i erhvervet.

ww

k d . n o i t a v o n n i d o o f e r u t w.fu

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 INSPIRATION – ANALYSEINDUSTRI.DK

Det er stadig til debat hvorvidt stordrift også er god drift. Kjargaarden I/S ved Ikast er imidlertid et eksempel på, hvordan fire selvstændige landmænd har slået sig sammen i et partnerskab, for at udnytte fordelene ved at samle flere kompetencer i et selskab.

Foto: Kjargaarden I/S

SYNERGI GENNEM FÆLLESDRIFT Jo større landbrug desto større er

ledelsesbehovet. De tider er forbi, hvor den enkelte landmand kunne passe sit landbrug alene med hjælp fra en karl eller to. Det oplever alle de landmænd, der de seneste år har udvidet deres bedrifter. Men ansvar og risiko behøver den enkelte landmand ikke være alene om.

Driftsfællesskab er en reel mulighed, som imidlertid ikke er udbredt i landbrugssektoren. Kjargaarden I/S er dog et godt eksempel på et driftsfællesskab, der har arbejdet strategisk med at finde synergier i stordrift. Og det allerede fra 2001, hvor den selvstændige landmand Niels Willumsen stod over for at finde en måde at gennemføre et generationsskifte på.

“Grundforud­ sætningen var at alle skulle have noget ud af det.”

– Min far, min bror Jørn og Ole Madsen havde længe snakket om hvorvidt de skulle etablere et maskinfællesskab, men det blev en træls dialog om, hvem der skulle

Kjargaardens ejerkreds: Niels Willumsen, Ole Madsen, Karsten Willumsen og Jørn Willumsen.

have sået eller pløjet først, og det var ikke særlig konstruktivt. På det tidspunkt kunne Ole samtidig overtage sine forældres gård, men de hektar, der fulgte med kunne ikke bære maskinparken. Og det var så i den forbindelse, at min far foreslog et I/S med 1/3 ejerskab for hver deltager.

Det fortæller Karsten Willumsen om begyndelsen.

I dag er der fire deltagere i Kjar-

gaarden I/S; Niels, Karsten og Jørn Willumsen og Ole Madsen. I ti år var også den selvstændige landmand Lars Andersen medlem, men han udtrådte i 2013. Karsten Willumsen indrømmer, at det har været hårdt arbejde at finde en model for samarbejdet, men fordelene ved fællesskabet var, at der var mulighed for specialisering og så udnyttelsen af synergieffekterne ved stordriften

på de 1.500 ha som selskabet i dag udgør.

– Grundforudsætningen var, at alle skulle have noget ud af det, men alle skulle spille med. Vi lavede de nødvendige beregninger og så tog vi nogle politiske beslutninger om, at selvom der var nogle nuancer og forskellige størrelser, så delte vi udbyttet i fire lige store dele. Der blev undervejs truffet nogle dårlige beslutninger og vi har brændt nallerne, men vigtigst er at beslutningerne er taget i fællesskab, siger Karsten Willumsen, som blev en del af interessentskabet i 2003 med sin egen gård.

Kjargaarden I/S fungerer ved, at deltagerne lejer deres jord og bygninger til selskabet og så foregår al produktion i selskabet, som interessenterne så ejer fire lige store dele af.

– Med denne model kan vi alle arbejde med det vi er bedst til og så har vi flere specialer inden for grise, kalve og melkartoffelproduktion, som gør, at vi har en fleksibilitet i forhold til konjunkturerne, fortæller Karsten Willumsen.

Et ekstra ”ben” i forretningen kom til i 2007 hvor Kjargaard Byg A/S, der udfører landbrugsbyggeri, blev etableret. Den har endda overhalet landbrugsdriften i omsætning med sine 60 ansatte. På den måde ligner Kjargaarden I/S et konglomerat af forskellige forretningsgrene.

Men det har ifølge Karsten Willumsen da også været en af udfordringerne at få det hele til at spille sammen.

– Stordriftsfordelene er der, men det handler meget om ledelse og dygtige medarbejder. Vi er gået fra at passe dyr og marker til at passe mennesker. Det er en konstant udfordring at optimere driften, siger han og tilstår en vis forsigtighed omkring fremtiden: – Der er stadig forbedringer at arbejde med. Vi er f.eks. stadig meget optaget af vores samarbejde og ledelse, hvor vi har lejet en ekstern formand ind for at styrke virksomhedens kompetencer.

Tekst: Frank Motzkus

GOD RÅDGIVNING

– EN VIGTIG DEL AF

FREMTIDENS LANDBRUG Dansk landbrug har det svært, men heldigvis er der hjælp af hente med den rette rådgivning, siger direktør i LMO Jan Winther.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

INDTAG VÆRDIKÆDEN

Malthe Holst.

Det var for at få muligheden for at skabe merværdi at mælkeproducenterne Troels og Malthe Holst investerede i det lille Ingstrup Mejeri A/S i 2009. Siden 2011 har de været eneleverandører til mejeriet med deres 400 køer på Vrejlev Kloster.

– Nu har vi føling med hele værdikæden fra mælk til kvalitetsost, og kan styre produktudviklingen langt bedre. Vi kan f.eks. avle køer, der producerer mælk, som er optimeret til ostefremstillingen. Det får jeg som landmand mere for, fordi jeg selv ejer mejeriet, fortæller Malthe Holst, som i dag har overtaget bedriften efter sin far.

– Vi ville tilbage til noget oprindeligt, hvor man er ansvarlig for sit produkt og tæt på mejeriet. Det betyder at der er nogen, der holder dig i nakken hele tiden, siger han.

Det er usædvanligt at mælkeproducenter investerer i egen mejerivirksomhed, men Malthe Holst understreger, at det kun har været muligt ved at danne en fagligt stærk bestyrelse og følge produktionen tæt.

– Det er vigtigt at få andre ind og se på det man laver udefra.

Vi var i starten både landmænd, grossister, industrifolk og mejeriuddannede i bestyrelsen, og den synergi var uvurderlig, siger Malthe Holst som selv er uddannet økonom.

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross-media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fire kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på fem forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

Tekst: Frank Motzkus

FormidlingFormidling af skove, og liebhaveri – Vurdering av landbrug lanbruks, skogsog lysteiendommer – vurderingog og juridisk rådgivning rådgivning

Bogensholm ved Mo Mols Bogens holm ved lsBjerBjerge ge

Lyngsbæk

IDYLLISK 1700-TALS HERREGÅRD – 190 HA AGER OG SKOV

116 ha dyrket mark, sjø, skog og strand mellom Mols Bjerge og Ebeltoft Vig

KUN 35 KM FRA AARHUS VED EBELTOFT VIG

Et unikt landskap danner ramme rundt den gamle strandgård Bogensholm. Vest for gården Lyngsbæk ligger idyllisk omgivet af skov og eng i de naturskønne Handrup Bakker kun 35 km. nordøst for Aarhus. Den er et prægtigt eksempel på 1700-tallets herregårdsarkitektur, reiser Mols Bjerge seg med et fredet naturareal hvor hovedbygningen på 2500 på 2500(1784) ha, og og motavlsgården øst strekker(1776) om- er smukt restaureret for få år siden. Godset er ultimativt liebhaveri og en pragtfuld ramme om familieliv og repræsentation.

2 rådene seg til stranden ved Ebeltoft Vig. Hovedbygningen på 1.213 m omfatter 2 selvstændige boliger i sidelængerne, samt en skøn lys bolig i 2 fulde etager. Mod syd og vest er velholdt parkanlæg med flere søer, udendørs Det vakre tradisjonelle danske gårdskomplekset pool-område, tennisbane, køkkenhave og pavillon. Den smukke avlsgård i bindingsværk rummer jagtstue/lejlighed, hestestald, flere sikrede garageanlæg, værksted og maskinrum. danner rammen rundt et tun, der bygningene Der er eryderligere 2 nye isolerede og opvarmede haller på hhv. 860 m2 og 445 m2 til udstilling eller erhverv. Der er etableret nye jordvarmeanlæg til forsyning af boliger og fra ca. 1627 og fuldt oppført i bindingsverk med stråtak. Eiendommen er særdeles velholdt og erhvervsarealer. omfatter 456 kvm stor herskapelig bolig, innendørs svømmebasseng og meget vakkert hagDe 190 ha. jord er fordelt på ca. 51 ha. ager udlagt i græs og 130 ha. skov. Der er rig mulighed for ridning og jagt i det kuperede og afvekslende terræn, som støder op til flere store eanlegg. Fra huset og havens terraser er det utsikt skovarealer inden for Nationalpark Mols Bjerge.

Lige nedenfor Lyngsbæk ligger Ebeltoft Vig med gourmetrestauranterne Molskroen og Strandhotellet. Der er 7 km til Ebeltoft og 13 over Bogens Sø og havet. Gårdsbygninene inneholder bestyrerbolig på 198 kvm samt avlsbygkm til Aarhus Lufthavn. ninger (1087 kvm) med kontor, stall og verksted.

Bygningene er godkjent til næringsvirksomhet; kontor, handel, lager, administrasjon. Det er også en maskinhall på 329 kvm på stedet.

For nærmere se: www.landbrugsadvokat.dk Sagsnr.: 1489-001 Kontantpris: 73 mio.

Ca. 77 ha information er EU-støtteberettiget dyrket mark.

Bogens Sø på ca. 13 ha og omkringliggende siv, skog, kratt, eng og mark utgjør en rikt variert biotop med trekkfugler som ender og gjess.

På eiendommens frodige områder rundt Mols Bjerge er det rikelig med rådyr og hjort.

Drømmer du stort?

Kontantpris kr 25 mio

Saksnr. 1403-001

Se eiendommer på www.landbrugsadvokat.dk VI HAR UNIKKE LIEBHAVEREJENDOMME TIL SALG PÅ DJURSLAND

Advokat Mogens Nørup-Hansen · Ramtenvej 59 · 8581 Nimtofte · Tlf. 86 37 99 00 · bn@landbrugsadvokat.dk

HERREGÅRDE · SKOVE · HESTE- OG JAGTEJENDOMME

Djursland ligger tæt ved Århus med egen lufthavn og Danmarks skønneste landskaber

Se ejendomme på www.landbrugsadvokat.dk Advokat Mogens Nørup-Hansen · Ramtenvej 59 · DK-8581 Nimtofte · Tlf. +45 86 37 99 00 · bn@landbrugsadvokat.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 AKTUELT – ANALYSEINDUSTRI.DK

DYREVELFÆRDSMÆRKE GODT FRA START

Signe Frese, CSR-direktør i COOP.

Future Food Innovations team: Innovationschef Gyda Bay (midten) og projektlederne Thomas H. Jensen (tv) og Niels Hasselholm (th).

FREMTIDENS FØDEVARER

I 2050 vil jordens befolkning nå en størrelse på ni mia. mennesker.

Dette bliver en kolossal udfordring for fødevareproduktionen, som får svært ved at følge med, men udviklingen af nye fødevarer og næringskilder er allerede i gang.

Future Food Innovation holder til i

Agro Business Park i Foulum og Skejby. Her udvikles fremtidens fødevarer. Future Food Innovation er et vækstinitiativ for virksomheder med revolutionerende idéer til nye måder at fremstille fødevarer på og yder især hjælp til mindre virksomheder med at skabe kontakter til den rigtige viden på universiteterne, investorer og andre partnere.

Samtidig administrerer Future Food Innovation tre puljer på 66 mio. kr. for Region Midtjylland.

– Det der driver flere af vores innovationsprojekter er det faktum, at vi om nogle år bliver ni mia. indbyggere på jorden. Vi kommer simpelthen til at mangle proteiner. Derfor er vi nødt til at

tænke fødevarer mere intelligent, fortæller innovationschef Gyda Bay om perspektiverne for Future Food Innovations projekter. Dem er der 47 af spredt rundt i Danmark og udlandet.

“Gamle bulkafgrøder kan blive til nye nicheprodukter.”

– Verden kommer til at ændre sig radikalt og derfor er der også brug for radikal innovation, siger hun og peger på, at både spisevaner og råvarer vil ændre sig.

– Om få år spiser vi kun ét hovedmåltid. Derfor handler meget af vores produktudvikling om, hvordan vi individualiserer måltiderne, så vi får den rigtige næring på det rigtige tidspunkt. Vi ved, hvad der skal til for at få det godt, men hvad skal landmanden dyrke og hvordan

skal råvarerne behandles, uddyber Gyda Bay.

nye hampbaserede produkter fra Møllerup Gods, er et eksempel.

Mange af Future Food Innovations projekter har potentiale til at skabe nye arbejdspladser og nye nicheprodukter, som kan give landbruget nye indtjeningskilder.

– Gamle bulkafgrøder kan blive til nye nicheprodukter, ved at udnytte nye næringsstoffer. Før i tiden var det for kernerne at man dyrkede hvede, mens det i fremtiden kan være lige så store værdier i restprodukterne. Det samme gælder for raps hvor rapskagen, der før var et spildprodukt, kan gå hen og blive et højværdiprodukt på grund af de næringsstoffer man kan udvinde udover olien, tilføjer projektleder Niels Hasselholm.

At innovationsprojekterne kan føres fra teori til praksis er der talrige eksempler på. Bl.a. investerer KMC i Brande 100 mio. kr. i en ny proteinfabrik, som vil kunne udvinde proteiner fra kartoffelmelsproduktionens spildevand. Også de

Det er ikke kun Future Food

Innovation, der nytænker fødevareproduktionen. Også en gigant som Danish Crown søger at tilpasse sig det moderne menneskes travle hverdag med flere convenienceprodukter og specialkoncepter. Endnu mere markant er dog Arlas nye 10.000 m2 store innovationscenter i Skejbys Agro Food Park. Det er en investering på 270 mio. kr. og i de nye laboratorier vil fremtidens mejeriprodukter blive udviklet i et samarbejde mellem forskere, kokke og uddannelsesinstitutioner.

Tekst: Frank Motzkus

KAN DET SPISES? Fødevarer fremstilles for at blive spist.

Derfor skal vores madvarer være så sikre som overhovedet muligt. Kodeordet er fødevaresikkerhed. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

SLF sætter skub i fremtidens ejerskifte af landbrug

der er altid en køber til en sælger Ældre (sælger)

- Du overvejer at sælge dit landbrug / din virksomhed indenfor nogle år - Bliv en del af SLF-sælger-kartotek - VI finder et køber-talent til dig og hjælper med overdragelsen

Ung (køber)

- Du vil gerne være selvstændig landmand eller virksomhedsejer - Bliv en del af SLF Talent Akademiet - Vi finder den rette gård / virksomhed til dig og hjælper med overtagelsen

Fremtidens ejerskifte

Ud fra analyser og personlighedstjek finder vi det "perfekte match" og hjælper med overdragelse, videreførelsen og opstarten af landbruget / virksomheden.

Anne Mette Fruekilde Udviklingskonsulent for Talent Akademiet afm@slf.dk · 2116 2823

COOP’s firetrins dyrevelfærdsmærke, som blev lanceret i oktober 2017 giver både konventionelle og økologiske landbrug mulighed for at differentiere sig i køledisken.

Mærkningen omfatter kylling, grise, køer og æglæggende høns, okse, kalve og forarbejdede produkter.

– Vi har udviklet en dyrevelfærdsmærkningsordning, fordi mange forbrugere gerne vil vælge dyrevelfærd til. Ordningen løfter både i bunden og i toppen. Det betyder, at man som forbrugere også kan gøre en forskel for de dyr, der står på stald hele deres liv, og at flere kan være med til at gøre en forskel for dyrevelfærd, fortæller Signe Frese, CSR-direktør i COOP. De fire niveauer i ordningen er udarbejdet sammen med førende dyrevelfærdseksperter fra Aarhus Universitet og med rådgivning fra Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse, og også producenter har været spurgt til råds.

– Vi har udviklet en mærkningsordning, som betyder at vælger man dyrevelfærdshjertet til, er der sket en væsentlig forbedring for dyrevelfærden. Dem, der arbejder med dyr, vil gerne kunne anprise deres produkter også selvom de ikke er Friland eller økologiske.

Ordningen er blevet godt modtaget, og salget er steget med fem procent på de 400 mærkede produkter, siger Signe Frese.

Tekst: Frank Motzkus

ANNONCE

Generationsskifte i landbruget

Vi har brug for at tænke utraditionelt Flere unge landmænd tøver med at etablere sig på egen bedrift.

Men drømmen om eget landbrug er opnåelig, og det er nu, kapitalen er afsat til det, lyder opråbet fra Vækstfonden.

at vi kan være en sparringspartner til, hvordan de kommer til for handlingsbordet, og til hvordan vi får sikret den nødvendige likviditet,” siger Lene Gade Hovmøller, landbrugsdirektør i Vækstfonden.

Landbruget står over for et generationsskifte, hvor 2.000 landbrug skal inden for en kortere årrække have nye ejere. Ifølge SEGES vil 500 af disse være generationsskifter, hvor yngre landmænd skal overtage bedriften. Og det er bare med at komme i gang for de unge landmænd, hvis man spørger Vækstfonden, for mulighederne er der lige nu. Med det gode, velforberedte projekt og den rette uddannelse og erfaring i værktøjskassen, kan drømmen godt gå i opfyldelse.

Et Etableringslån kan samle finansieringen De unge landmænd står typisk med den udfordring, at det er deres første store investering, så de derfor ikke kommer med nok egenkapital selv til at købe drømmebedriften. Samtidig har de måske brug for yderligere kapital til at foretage investeringer på gården, når de skal starte op.

Etableringslånet er et ansvarligt lån og kan derfor tage en større del af den yderste finansiering end andre lån, og det er derfor, de er særligt velegnede til landmænd, der ikke allerede er etablerede.

Siden 2014 har Vækstfonden haft særlige Etableringslån til unge landmænd, og det er nu, landbruget skal slå til, hvis de vil have gavn af den risikovillige kapital. ”Vi oplever, at de unge landmænd tøver. Og det gør de af flere grunde. Måske har de prøvet at blive spillet af banen af en anden køber, ellers er de måske tidligere gået forgæves med et projekt til finansieringsinstitutterne. I begge tilfælde gælder det,

Det er indtil videre lykkedes for 27 unge landmænd at få finansiering med et Etableringslån til et generations- og ejerskifte. Indtil medio 2018 kan unge landmænd stadig benytte sig af muligheden. ”Skal vi have gang i ejerskifterne i landbruget, er både købere og sælgere nødt til at tænke utraditionelt. For køberne er vores

etableringslån et godt eksempel på netop det. Det kan være med til at lukke det hul, der ofte er mellem landmandens egenkapital og den fremmedkapital, han skal bruge til at få den samlede finansiering til at falde på plads.

Netop det er en akilleshæl for mange især yngre købere. Vi har stor erfaring med at sammensætte den bedste individuelle løsning i tæt samarbejde med landmandens øvrige finansieringspartnere,” siger Lene Gade Hovmøller.

Etableringslånene er hidtil blevet kombineret med både realkredit, banklån, egenkapital, investorer og sælgerfinansiering, og Vækstfonden er sådan set åben for at samarbejde med alle finansieringskilder. ”Det her er jo også et opråb til sælgerne. De ældre landmænd, der er klar til at sælge, men måske ikke tror på, de kan få solgt nu og venter på bedre tider, har også en stor rolle i det her.

Det er vigtigt, vi skaber et bedre match mellem dem og de unge landmænd. Begge parter vil have gavn af et godt ejerskifte,” siger Lene Gade Hovmøller.

FAKTA Hvad er et Etableringslån?

Etableringslån til landbrug er et særlig risikovilligt lån, som henvender sig til yngre landmænd med ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift. Lånet kan dække den yderste del af investeringen – i praksis den del som overstiger 85 pct. af aktivværdierne.

Hvorfor er Vækstfonden dyrere end banken?

Renten ligger ca. 2-3 procentpoint højere end renten på den foranstående finansiering fra pengeinstituttet. Det gør den, fordi Vækstfonden tager en større risiko, kræver ikke sikkerheder, og fordi lånet er uopsigeligt fra Vækstfondens side.

Et Etableringslån skal kombineres med andre typer af finansiering, og kan netop lukke det hul, der ofte mangler, for at unge landmænd kan få finansieringen til at hænge sammen.

Hvad skal der til?

• Vær godt forberedt. Den gode forberedelse er nøglen videre.

• Vær opmærksom på at tilegne dig relevante lederkurser, Landbrugets Ejerskifteskole mv. og en erfaring fra andre bedrifter af samme kategori som den, du vil etablere dig på.

• Få en grundig inspektion af ejendommen, for eksempel bygningsrapport eller dyrlægerapport.

• Skab et set-up med gode mentorer eller gårdråd, du kan sparre med.

• Der skal være et godt samarbejde mellem finansieringskilderne.

• Et stort gå-på-mod.

Læs mere på vf.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 FOKUS – ANALYSEINDUSTRI.DK

I DAG EN BEDRIFT – I MORGEN ET AKTIESELSKAB Større og større landbrug, investeringer i innovation og produktudvikling har øget kapitalbehovet i landbrugssektoren. Det gør nytænkning af ejerskab og landmandens rolle nødvendig.

man nok ikke for fra dag ét, men man kommer ind i en model, hvor man kan begynde at arbejde med den side også, siger han.

“Hvorfor skulle landbruget som erhverv have andre vilkår end andre erhverv.”

Med den reviderede landbrugslov fra

2010 og de efterfølgende ændringer blev væsentlige begrænsninger for landbrugsdriften fjernet, og senest er det blevet tilladt fonde, pensionsselskaber og forsikringsselskaber at erhverve landbrugsejendomme.

Landbrugslovens gradvise forenkling er vedtaget for netop at fjerne forhindringerne for at drive et moderne landbrug og åbne døren for ny kapital og investorer for det kriseprægede erhverv.

Etableringen af aktieselskab er vejen for dem, der tænker landbruget som andet end råvareleverandør til fødevareindustrien. For Jann Mikkelsen er den selskabsform en af forudsætningerne for, at flere landmænd kan bevæge sig ud i en forgrening af sin forretning.

– Landmanden er opflasket med tanken om ”mest muligt” men hvad hvis han selv investerede i f.eks. energiprojekter eller forædlingen af sine produkter. Og dermed opnå en højere pris. Her er investeringer nødvendige og ofte udefrakommende partnere, mener han men afslutter: – Jeg tror, vi står over for en ny epoke med flere selskabsdannelser, men der venter endnu et udskilningsløb og den konsolidering, der følger kræver endnu mere kapital, men investorer som pensionsselskaberne og fonde er stadig afventende, afslutter han.

“Landbrug er det erhverv, hvor det er tættest mellem arbejde og hjem.”

I dag er virkeligheden for de fleste landbrug, at de vigtigste beslutninger bliver taget bag skrivebordet og ikke i styrehuset eller i stalden.

Den tid er forbi. Seniorpartner Jann Mikkelsen fra revisionsselskabet BDO har fulgt udviklingen gennem mange år fra sin afdeling i Hjørring.

– Jord, bygninger og maskiner er enormt kapitalkrævende. Vi begynder at se landbrug med balancesummer på 250 mio. efter gentagende sammenlægninger. Det kan kun ske, hvis de drives effektivt og rationelt med de små marginaler, man ser i landbruget, fortæller han og tilføjer: – Hvorfor skulle landbruget som erhverv have andre vilkår end andre erhverv. Konsolideringen, som man ser inden for andre erhverv og brancher ser vi også i dag i landbruget.

Det er allerede sådan i dag, at enten er man et lille enkeltmandsbedrift ellers driver man landbruget, som en enhver anden virksomhed med millionomsætning, med egen personalepolitik, administration osv.

For Jann Mikkelsen bliver denne udvikling drevet af de kommende generationsskifter. Han anerkender,

Tekst: Frank Motzkus

Jann Mikkelsen, seniorpartner i BDO.

at selvejet og selvbestemmelsen er en så indgroet del af livsstilen som landmand, at det kan være svært at tilpasse sig de nye vinde.

“Jord, bygninger og maskiner er enormt kapital­ krævende.”

– Landbrug er det erhverv, hvor det er tættest mellem arbejde og

hjem. Det er nærmest kun afstanden mellem stuehus og stald. Men den tid er ved at rinde ud, og den næste generation af landmænd er mere modtagelige, og åbne over for andre måder at være landmand på. Og det, der er vigtigst: de er nødt til at affinde sig med, at fremmed kapital vil gøre sig gældende, som han siger og fortsætter: – I dag ejer 98 procent af landmændene selv deres landbrug, men ved generationsskifte kan etableringen af aktieselskab være en god måde at forberede sig på. Særligt hvis det ikke nødvendigvis er

sønnen, der skal overtage. Hvis der er tre driftsledere, der kan overtage er det måske lettere at tilbyde dem aktieposter. På den måde får man også en bestyrelse og en professionel ledelsesmodel op at stå.

Aktieselskaber har flere fordele som virksomhedsmodel, men Jann Mikkelsen peger også på de privatøkonomiske aspekter.

– Hvis man hæfter personligt for en gæld på 50 mio. kr. er det en stor byrde. I et aktieselskab med måske en eller flere investorer, kan man agere mere som virksomhedsleder.

Den personlige forpligtelse slipper

MILLIARDER TIL

INVESTERING OG

UDVIKLING VENTER I EU Fødevareindustrien i Danmark kan også nyde godt af nye lukrative låne­muligheder i EU-regi. På vej imod industrirevolution 4.0 skal virksomhederne ikke bare køre på autopilot, men turde tage store beslutninger samt lægge nye og langsigtede strategier.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

LANDSDÆKKENDE VIKARBUREAU MED RØDDER I LANDBRUGET Dit lokale vikarbureau

Vikarservice har ca. 500 medarbejdere, som servicerer landbruget, håndværkere, montører, entreprenører og alle virksomheder, der mangler ekstra medarbejdere i kortere eller længere periode. Størstedelen af vore medarbejdere har en landbrugsuddannelse, hvilket gør dem særligt eftertragtede hos kunderne. Med den baggrund er de vant til at betjene forskellige maskiner. De kan arbejde selvstændigt og har stor erhvervserfaring.

Efteruddannelse af vikarer

Vi sørger for at efteruddanne alle vore ansatte, og dermed sikrer vi, at det altid er kompetente og kvalificerede medarbejdere, til den pågældende opgave. Vi er eksperter i at tilpasse os markedet og de krav der stilles.

Fundamentet er dygtige medarbejdere

Vore vikarer har en høj grad af omstllingsparathed, da de arbejder mange forskellige steder, og skal indgå i forskellige teams og kunne tilpasse sig forskellige kulturer og procedurer. Medarbejderne har en fast ansættelse hos Vikarservice, og flere vikarer har været hos os i over 25 år. Vores særlige kendetegn er: stabilitet og troværdighed. Vore medarbejdere er trofaste og sætter en ære i at servicere kunderne på bedste vis. Vore medarbejdere har lønforhold, som alle andre på arbejdsmarkedet med pensionsordning, sundhedsforsikring og ulykkesforsikring. Vi gør meget ud af at medarbejderne trives.

Vikarer sparer tid og penge

Mange af vore kunder oplever vækst i deres aktiviteter, men er tilbageholdende med at ansætte ekstra personale.

Ved at benytte vikarer fra VikarService kan kunden efterkomme den øgede efterspørgsel, uden unødige omkostninger til faste medarbejder.

Carsten Ugelvig

Alf Sørensen

Vikarservice skal have vores bedste anbefalinger, kompetente medarbejdere som løser næsten alle opgaver – for os en fantastisk buffer i en meget omskiftelig byggebranche.

Når jeg har brug for ekstra medarbejdere, gør jeg ofte brug af vikarer fra VikarService.

En ekstragevinst ved samarbejde med VikarService er, at det er branchekendte vikarer der møder op, de har hænderne skruet rigtigt på, og er villige til at arbejde. ”De går kort sagt l makronerne”.

Direktør, PhønixTag Esbjerg A/S

Ejer, Lindå Balle maskinstation

Opgaver på timebasis

Hos os kan kunderne bestille ekstra medarbejdere til en given opgave – fra 2 timer til flere år, helt uden forpligtelser. VikarService varetager alle arbejdsgivers forpligtelser, således det er nemt og uforpligtende for kunden.

Julie Abild Christiansen Blue horse Vi er rigtig glade for at bruge vikarservice. Man får altid den hjælp man lige står og mangler, om det er til den ene eller den anden afdeling.

vikarservice.nu Himmerlands Vikarservice Sjællands vikarservice Vikarservice Lillebælt Vestjysk Vikarservice Akurat

Vikarservice Bornholm VikarService Storstrømmen VHE Service Østjylland Vikarservice Varde-Billund Nordvestjydsk Vikarservice

Døgnvagt

70 12 02 03

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

MINDRE ANTIBIOTIKA – BEDRE HELBRED

Kaj Aage Højgaard, forstander på Bygholm Land­brugsskole.

EN UDDANNELSE FOR FREMTIDEN Der var engang, hvor en landbrugsuddannelse var lig med evigt liv på landet. I dag er det i lige så høj grad vejen til en verden af muligheder.

For blot få generationer siden gik landbrugsuddannelsen nærmest i arv. Sådan er det ikke i dag, hvor tilgangen af elever til landbrugsuddannelserne ikke længere i samme grad er baseret på traditioner og familierelationer. Til gengæld giver en uddannelse inden for landbruget i dag også adgang til mere end den fædrene gård, John Deere ad libitum og søer nok til at sikre pensionen.

Det mærker man også på én af de nu kun i alt otte landbrugsskoler i Danmark. Nemlig Bygholm Landbrugsskole: – Selvom der stadig kommer elever med en baggrund inden for landbrug, så kommer eleverne i dag også andre steder fra, og har dermed også andre forudsætninger og drømme, forklarer forstander Kaj Aage Højgaard på Bygholm Landbrugsskole, der i dag lægger rammer til 160 landbrugselever.

På trods af nogle turbulente år i dansk landbrug, oplever landbrugsskolerne i dag en stigende tilgang til de enkelte uddannelser. Men det er ikke alle, der er lige egnede som landbrugselever: – Hvor der måske tidligere var en tendens til, at man trak alle med lyst til at klappe en ko ind på landbrugsuddannelsen, er der i dag øget fokus

på at få de rette ind, og dermed også de bedste landmænd ud i virkeligheden efterfølgende, forklarer Kaj Aage Højgaard.

På Bygholm gør man sig derfor umage med at udvælge de rette elever.

“Man skal ikke kun være noget, men også være nogen.”

– Først og fremmest er det vigtigt, at vi giver de unge en virkelighedstro fornemmelse af, hvad det er for et erhverv de er på vej ind i. Det sker gennem en grundig introduktion til både uddannelsen og de muligheder, den kan give både efter afslutning og på længere sigt, fortæller Kaj Aage Højgaard og fortsætter: – Men vi tester naturligvis også deres boglige niveau, og afslutter altid med en personlig samtale, hvor de personlige og sociale kompetencer vurderes. For hos os skal man ikke kun være noget, men også være nogen.

Det er dog langt fra alle de studeren-

de, der kommer til at arbejde som landmænd: For hver ti elever er det kun to-tre, der ender som selvstændige landmænd. De resterende

ender bl.a. som undervisere, konsulenter, sælgere og ejendomsmæglere eller tager en anden videregående uddannelse.

Men de starter alle på landbrugsskolen. Og her vælger helt op til halvdelen af en årgang den relativt nye EUX-landmand.

– Og så er mor glad, griner Kaj Aage Højgaard. For netop mor kan være en stopklods i valget af en erhvervsuddannelse. For er der nu også muligheder nok i fremtiden med en landbrugsuddannelse frem for at vælge gymnasiet?

Her kan en EUX-uddannelse hjælpe med at bringe lidt ro på hjemmefronten og en tro på, at det nok skal gå.

kræver blot et særligt tankesæt, som ikke alle har – eller ønsker at tilegne sig. Og får man ondt i maven ved tanken om at have ansvar for fem-ti medarbejdere og en balancesum på 100 mio., så skal man nok i stedet vælge at nyde livet på landet som lønmodtager med et job som fodermester eller driftsleder.

Og valget? Det er op til dem, der vælger en landbrugsuddannelse.

Tekst: Rikke Kokholm

Men uanset om man vælger EUX

eller går den mere traditionelle vej med Grundforløb efterfulgt af praktik og Hovedforløb, er landbrugsuddannelsen generelt blevet både længere og mere omfattende. I modsætning til fars tid på skolebænken er der således kommet mere økonomi og strategi på skemaet, ligesom økologi også er ved at finde indpas i lektionerne.

Men ét er uddannelse. Vil man have succes, er det vigtigt at man ikke kun ser sig selv som landmand, men også som virksomhedsleder.

Eller som Kaj Aage Højgaard forklarer: – Der er i virkeligheden ikke så stor forskel på, om man arbejder med køer eller med konserves. Det

FAKTA EUX-landmand Op mod halvdelen af alle landbrugsskoleelever vælger EUX-uddannelsen, der kombinerer landbrugsuddannelsen med gymnasiale fag og giver adgang til at læse til f.eks. dyrlæge, jordbrugsøkonom eller biolog. Uddannelsen giver også grønt lyst til landbrugets lederuddannelser, der uddanner fremtidens ledere til dansk landbrug.

DANSK LANDBRUG

VIL FORTSAT VÆRE FORREST

Trods jævnlige konkurser går dansk landbrug og de tilknyttede erhverv en lys fremtid i møde. Det siger administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Fermentationexperts AS har haft held med at udvikle produkter til dyrefoder baseret på fermentering. Nu vil virksomheden også lancere en serie af kosttilskud til mennesker. Endnu en blåstempling af metoden.

Fermentering er en historisk velkendt måde at konservere fødevarer på, men fermenteret plantemateriale har også en gavnlig effekt på fordøjelsessystemet og sikrer en bedre optagelse af næringsstoffer samt sandsynligvis også antiinflammatorisk effekt. Det har i svine- og kyllingebesætninger ført til en reduktion af forbrug af antibiotikaforbruget. Fermentationexperts AS har med grundlæggeren Jens Legarth i spidsen, udviklet og taget patent på processen, og har med datterselskabet European Protein bygget tre proteinfabrikker i Danmark, Ukraine og USA. – Det er et ungt firma, så det er et scoop at kunne bygge en fabrik i USA. Men inden for landbruget er det et naturligt skridt at tage denne teknologi til sig. Der er et alt for stort forbrug af antibiotika, så udbredelsen af disse produkter er vigtig, fortæller virksomhedens nye udviklingsdirektør, Søren Kjærulff og tilføjer: – Det er opsigtsvækkende, at Jens Legarth har haft så stort held med at samarbejde med nationale og internationale universiteter herunder KU, og så har resultaterne været virkelig lovende.

Under navnet ”Good4guts” lanceres en serie af kosttilskud til mennesker, og potentialet viser sig allerede at være stort. Udover de gavnlige helbredsmæssige effekter, har forsøg med behandling af kroniske inflammatoriske gigtsygdomme vist indledende gode resultater.

– Der er et stort kommercielt potentiale i disse produkter, men jeg synes også vi er forpligtet til at gå videre med det, når det har den gunstige virkning mod sygdomme, som ellers er svære at behandle, afslutter Søren Kjærulff.

Tekst: Frank Motzkus

UDDANN ELSE MED MENING BEHOVET FOR LEDELSESKOMPETENCER I LANDBRUGET HAR ALDRIG VÆRET STØRRE END NU! Tag en stærk lederuddannelse og få lagt et godt fundament til en fremtid i og omkring landbruget.

Vi tilbyder blandt andet: • Moderne undervisningsfaciliteter • Rekord-høj elevtrivsel og gennemførsel • Et højt fagligt niveau • Nye og flotte værelser på skolen Som agrarøkonom har du en stærk lederuddannelse samtidig med stor praktisk forståelse.

Med denne uddannelse er jobmulighederne meget store, og du skal ikke bekymre dig om ledighed - Vi starter nye hold til august, hvor vi som noget helt nyt også tilbyder en sideløbende, fuld akademiuddannelse i ledelse.

Kontakt os: Tlf: 98351800 • Web: www.njylls.dk

Eux-Global Organic Farmer - 4 år med både en gymnasial-eksamen og en landbrugsuddannelse - 6 måneders praktik kan gennemføres i blandt andet Australien, New Zealand, Bhutan, Tanzania eller Brasilien

Kontakt vores studievejleder: Klaus Ankjær Mail: kas@kalo.dk Tlf. 2019 5062

Kalø Økologisk Landbrugsskole Skovridervej 3, 8410 Rønde

facebook.com/Kalo.Okologisk

ER DET TID TIL EN REVISOR LIGESOM VORES?

BDO har stor erfaring med revision, regnskab og rådgivning af dansk landbrug. Vi er din professionelle og nærværende sparringspartner i hverdagen. Vi er også med på sidelinjen som uvildig rådgiver, når du vil effektivisere, opnå vækst, investere, søge finansiering, generationsskifte, sælge eller gå på pension.

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 68.000 medarbejdere i 158 lande.

Du er meget velkommen til et uforpligtigende møde med en af vores passionerede eksperter fra vores branchegruppe for fiskeri og landbrug.

Book et møde på bdo.dk/landbrug