Analyse Denmark #1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE DENMARK MED FOKUS PÅ RETAIL & CASH MANAGEMENT, DANSK INDUSTRI OG MILJØLØSNINGER

CONTENT WITH A PURPOSE

AUGUST 2018 NR.1

ANALYSEDENMARK.DK

Lars Frelle-Petersen – Digital direktør, Dansk Industri

DANSK INDUSTRI

På tværs af brancher kan danske virksomheder inspirere hinanden til arbejdet med digital omstilling, mener Lars Frelle-Petersen, digital direktør i Dansk Industri.

– Et kendetegn ved den digitale transformation er, at den ikke knytter sig til enkelte brancher eller virksomheder, men snarere til, hvordan vi generelt producerer, distribuerer og sælger en vare.

Det siger Lars Frelle-Petersen, der i marts blev udnævnt til digital direktør i Dansk Industri, hvor han skal stå i spidsen for branchefællesskabet DI Digital og en ny digitaliseringspolitisk enhed i DI. Lars Frelle-Petersen er samtidig blevet en del af DI’s direktion. Han ser en vigtig opgave i at gøre digitalisering og digital transformation konkret og inspirerende for DI’s mange medlemsvirksomheder på tværs af brancher.

Læs mere på side 52

Læs flere reportager på analysedenmark.dk MILJØLØSNINGER

JANUS SANDSGAARD

FAGCHEF FOR IT OG DIGITALISERING I DANSK ERHVERV

”Virtual Reality giver nogle spændende muligheder”

Affaldsviden skal eksporteres

Læs mere på side 20

Danmark bør blive bedre til at eksportere den teknologi og viden, vi har på affaldsområdet.

Den danske affaldsindustri skal løfte blikket og kigge ud mod de europæiske lande.

I medierne går snakken om EU’s nye intentioner om at forbyde bl.a. plastbestik, sugerør og vatpinde. Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har flere gange udtalt, at han gerne ser, at Danmark går i front og sætter barren højt i forhold til EU’s udspil. Direktøren for DAKOFA støtter op om de ambitiøse planer.

– Faktisk bør vi i Danmark blive bedre til at udnytte det momentum, der er lige nu for at eksportere den specialiserede viden, vi har på affaldsområdet, siger Ole Morten Petersen, der er direktør for DAKOFA. Læs mere på side 72

Medfølger som bilag i Jyllands-Posten august 2018

RETAIL & CASH MANAGEMENT

DANSK INDUSTRI

Kommuner giver bedre vilkår for erhvervsliv Data er det nye råstof

Læs mere på side 18

En undersøgelse fra Dansk Industri viser en positiv udvikling i de forhold, som erhvervslivet har rundt om i de forskellige kommuner.

Læs mere på side 46

MILJØLØSNINGER

Affald er vores fælles ressource

Læs mere på side 70 ANNONCE

Experts in building high performing B2C and B2B webshops Gothersgade 14, 4. sal, 1123 København K · +45 70 20 65 38 · info@alphasolutions.dk

agside_142x57.indd 1

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEDENMARK.DK

ANALYSE DENMARK European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Denmark med fokus på Retail & Cash Management, Dansk Industri og Miljøløsninger.

Retail & Cash Management

Vi har stor fokus på E-commerce og optimering af det digitale aspekt i de danske virksomheder.

Danmark er generelt set godt med på den digitale transformation, men vi halter lidt bagud i forhold til resten af norden. Ydermere kan udbuddet af IT-professionelle ikke følge med efterspørgslen, hvilket i fremtiden bliver en stor udfordring.

Dansk industri

Vi sætter fokus på digital transformation og udvikling, samt udfordringen, som de danske virksomheder har ved at integrere sig i den industrielle revolution,

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

Industri 4.0. Vi belyser bl.a. hvorfor data er en vigtig ressource, strategisk geografisk placering og industriel IT-sikkerhed. Ligeledes fokuserer vi på, hvordan virksomheder med den rette hjælp fra kommunen, kan nedbryde de eventuelle barrierer, der skulle stoppe dem i deres vækst.

Niels Ralund Adm. direktør FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel Kirstin Rolver Ansvarlig for erhvervsdigitalisering IT-branchen

Cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet samt bæredygtigt forbrug og produktion er de seneste år kommet på den europæiske dagsorden. Vores affald er en kæmpe ressource, der skal udnyttes til fulde. Samtidig står fødevareindustrien over for en gennemgribende forandringsproces, der vil skabe nye virksomheder og mulighed for optimering til de ældre og større virksomheder.

Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

Nigel Edmondson Direktør MADE

Jakob Ellemann-Jensen Miljø- og fødevareminister

Smart City 2.0 vil være knudepunkt for mennesker og miljø

Danmark er foregangsland for miljørigtigt byggeri og grønne byer.

Næste skridt er at gøre den globale bæredygtighed økonomisk og social, mener Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.

Foto: Rasmus Degnbol Photography

Foto: Ricky John Molloy

Foto: Fotolia

Der uddannes for få IT-folk, og dem der uddannes, har i mange tilfælde ikke de rette kompetencer.

Fagforbundet Prosa råber vagt i gevær.

@europeanmediapartnerdanmark

UDVALGT INDHOLD RETAIL & CASH MANAGEMENT

analysedenmark.dk

Optimering af detailhandlen

14 Få mere viden om kunderne DANSK INDUSTRI 48 Saml virksomheden digitalt

68 Ekspertpanel om affaldshåndtering 76 Mangel på viden om mikroplast

ANALYSE DENMARK

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEDENMARK.DK Erhvervslivet efterspørger flere hårde IT-folk

Jakob Engelhardt og Lasse Bentzen, Campaign Managers

MILJØLØSNINGER

DIGITALT INDHOLD

Følg os digitalt:

54 Brandrisiko undervurderes

EKSKLUSIVT FOR WEB

Virksomhederne er mere optagede af, hvor lang tid det tager at få et produkt på markedet end de er af, hvor lang tid det tager at hacke produktet, men leverandørerne bør tage et ansvar for cybersikkerheden. Læs interviewet med Jaya Baloo, Chief Information Security Officer hos KPN Telecom på analysedenmark.dk.

Denne kampagne vil introducere nye spændende tiltag fra nogle af de største aktører inden for brancherne. Rigtig god fornøjelse!

8

Miljøløsninger

ANALYSEDENMARK.DK

Tag nu ansvaret for sikkerheden

JAKOBS OG LASSES TIPS!

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

Campaign Managers: Jakob Engelhardt, Lasse Bentzen jakob.engelhardt@europeanmediapartner.com lasse.bentzen@europeanmediapartner.com

Irian Rajic Mads Halfdan Peter Berth Knudsen Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder, Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen, Tim Panduro, Frank Ulstrup, Line Hvid, Sisse Katrine Andreasen, Peter Klar, Aksel B. Jensen, Magnus Bundgaard Nielsen, Karen Mørk, Tekstspot: Lisbeth Ziegler, Daniel Nooteboom Zastrojevic, Louise Laustsen, Hans Stokholm Kjer, Lisbeth Frost Managing Director: Business Developer: Office Manager: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

PR-foto (Janus Sandsgaard), Sif Meincke (Lars Frelle-Petersen), Nils Meilvang (Ole Morten Petersen) Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Cover photo:

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

CONTENT WITH A PURPOSE

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE

Få en nem hverdag Faktura-Boks hjælper dig Leverandørfakturaer online Altid ajourført overblik Fjerner forsinkelser og rykkere Fjerner tastearbejdet

Can you spot the difference?

Studies have shown that top performers deliver 10-20 times more value to the business than their average peers – do you see that difference when hiring consultants?

At 7N, we focus on the top 3% and go the extra mile to identify not only the right qualifications in a consultant, but also the right personality and professional behavior. We believe matching the professional and social skills of the very best IT consultants to the specific needs of your company, is the secret to top performance.

For the last 30 years this has been our sole focus, and we feel confident saying that we know the difference the very best make.

Visit 7N.com and learn more about our offering

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Det kræver knaldhårdt arbejde, bedre udnyttelse af teknologi og samarbejde på tværs af brancher.”

Amazon – Skræmmende konkurrent eller kærkommen katalysator?

Amazon sluger med en umættelig sult

store markedsandele i hele verden.

Nu er giganten på vej til Danmark.

Spørgsmålet er, om Amazon bliver en altædende konkurrent eller en kærkommen katalysator?

Amazon er en af de mest succesfulde virksomheder i verden. Jeff Bezoz’ amerikanske gigant solgte for over 1.000 mia. kr. i 2017. Virksomheden har hjemmebane i USA, hvor 43 procent af alle netkøb skete hos Amazon i 2016, men er også en enorm spiller på europæiske markeder som England, Tyskland og Frankrig, hvor Amazon sidder på tocifrede markedsandele. I Danmark er andelen på 1,8 procent.

Amazon er nu så stor, at alene rygterne om, at de går ind på nye markeder, kan sende aktierne til

tælling og få store virksomheder til at tænde advarselslamperne.

Det kan jeg godt forstå. For man kan ikke – og man bør ikke – ignorere Amazon.

Vil man forstå Amazons ambition og

forretningsmodel, er det en god idé at kigge på en af gigantens kronjuveler: Amazon Prime.

Prime-programmet er et medlemskab, som giver kunderne en række fordele såsom hurtigere levering, ekstra rabatter, streaming og meget, meget mere. Sammen med bl.a. Alexa (bestil dine varer via en højtaler), dash-buttons med lynhurtig og nem bestilling og en enorm mængde data og produkter, skaber Prime en kundeoplevelse, der betyder, at mange kunder end

ikke overvejer at handle andre steder end Amazon. På hjemmemarkedet i USA begynder 29 procent af forbrugerne med at søge på Amazon, når de er på jagt efter et produkt. 15 procent begynder på en søgemaskine. Opsigtsvækkende og imponerende.

I den seneste tid har de danske jungletrommer været på overarbejde. Amazon er på vej.

Vi ved ikke hvornår og hvordan, men én ting er sikkert; Amazon er en konkurrent, hvis lige vi aldrig har set, og når Jeff Bezoz kaster sig over det danske marked, får det konsekvenser for både fysiske og digitale butikker. Alt andet vil være naivt at tro.

Det betyder dog ikke, at danske virksomheder skal slå op i banen og

lade Amazon opsluge deres kunder.

Nej, vi skal give Amazon kamp til stregen.

Det kræver knaldhårdt arbejde, bedre udnyttelse af teknologi og samarbejde på tværs af brancher.

Det nytter ikke, at fysiske butikker og netbutikker bekæmper hinanden, mens en gigantisk konkurrent sparker døren ind.

Branchen skal reagere, men der er også brug for politisk opbakning.

Politikerne skal sikre gode vilkår for virksomhederne, der ofte må kæmpe med rigide regler og unfair konkurrencevilkår, og de skal gøde jorden, så opblomstringen af unge iværksættere fortsætter. Heldigvis oplever jeg, at politikerne i stigende grad er opmærksomme på udfordringen.

Tilbage til spørgsmålet. Er Amazon en altædende konkurrent eller en kærkommen katalysator?

Hvis vi i dansk e- og detailhandel hurtigt erkender, at vi ikke kan vinde kampen alene, og at vi skal blive endnu bedre til at udvikle og udnytte nye teknologier og levere sublime kundeoplevelser, så kan vi forvandle respekten og frygten for Amazon til en katalysator, der giver os et nødvendigt spark i konkurrencen. Alternativet er at lade Amazon opsluge forbrugerne, som det er sket i USA og andre steder.

Jeg håber, at vi sammen vælger at vise Amazon, at vi er klar til konkurrencen.

Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel ANNONCE

LØFT DIT ONLINE SALG MED EN PERSONALISERET KUNDEREJSE Raptor Services A/S har skabt en markedsledende service indenfor personaliserings- og rekommanderingsværktøjer både til, onsite, e-mail, search, display og instore.

Konverteringer og omsætning øges Kundeoplevelse og loyalitet forbedres Livstidsværdien for den enkelte kunde forhøjes Raptors avancerede machine learning algoritmer bidrager med personaliseret indhold og anbefalinger på tværs af brancher, til mange af de større danske virksomheder og på et globalt plan.

Læs mere på

www.raptorsmartadvisor.com

Raptor Services A/S Marselisborg Havnevej 28, 2.sal 8000 Aarhus C +45 61 55 15 54 contact@raptorsmartadvisor.com

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Upodi: Abonnements-revolutionen er godt i gang

Fotograf: Rachel Strandløv

Upodi leverer systemer til den hurtige udvikling mod en abonnementsbaseret hverdag inden for både B2B og B2C. Danmark er unikt rustet til den moderne handelsmønstre, der sikrer stærk kundeloyalitet og oplevelsesrige kunderejser.

Softwareudvikler Andreas Erlandsson og Rasmus Foged på Upodis kontor i Aarhus.

I løbet af ganske få år vil både privatpersoner og virksomheder abonnere på de fleste af livets goder og nødvendigheder. Alt fra tandbørster, måltider og dagligvarer og til flyrejser, revisorhjælp og kontorudstyr vil være drevet af abonnementsaftaler i privaten og på kontoret.

Det mener Rasmus Foged, der er CEO og co-founder i Aarhus-virksomheden Upodi. Som den første i Danmark har virksomheden fået øjnene op for det enorme potentiale, der ligger i at levere abonnementssystemer til den digitale økonomi.

– Både private og virksomheder er i løbet af få år gået fra fysisk handel med kontanter til nethandel med kreditkort, og nu er vi i næste trin af udviklingen, hvor vi forlader enkeltkøbene til fordel for længerevarende handelsaftaler, siger Rasmus Foged.

Fokus på drift og kunderejse Udviklingen giver store muligheder for de virksomheder, der griber dem. Men det er vigtigt, at processerne bliver effektiviseret, for en manuel betjening af abonnementskunder er så tidskrævende, at gevinsten ved den øgede kundetilknytning kan forsvinde i ekstra omkostninger.

– Ikke mindst mikro-abonnementer, hvor man abonnerer på f.eks. kaffekapsler eller tandbørster, kræver et automatiseret system, hvis ikke indtæg-

terne og fordelene ved de lange kunderelationer skal forsvinde i administration og håndtering, siger Rasmus Foged, der peger på, at de klassiske CRMog ERP-løsninger ikke er skabt til at håndtere den ny abonnementsbårne verden. I stedet skal man bruge SBP – subscription billing platforms – som Upodis, der er skræddersyede til at håndtere de udfordringer, der ligger i den ny virkelighed.

– Vi hjælper med den gode kunderejse, hvor tilmeldinger, udmeldinger, ændringer og betaling er let og fleksibelt og på forbrugerens vilkår. Virksomheder får samtidig en automatiseret proces, der kan integreres med en lang række økonomi- og finansielle systemer, så der ikke opstår ekstra udgifter og kompleksiteter. Desuden skal man have fokus på, at der er styr på hele driften i form af leverandører, pbs-aftaler og forskellige betalingsmidler.

SBP kræver, at alle elementer bliver gennemtænkt og understøtter hinanden, og netop det er vores force hos Upodi, siger Rasmus Foged.

Mange modeller Rasmus Foged understreger, at systemet let lader sig skalere, og at der kan indsættes nye features efterhånden som markedet ændrer sig. Han forudser bl.a., at nogle kunder helst vil fortsætte med faste abonnementer, mens andre kunder vil efterspørge

abonnementsordninger, der er baseret på faktisk forbrug – uanset om det er antal kaffekapsler, grøntsager, der bliver modtaget eller hvor meget musik og hvor mange serier, man har streamet.

– Abonnementer er både til fordel for kunderne og virksomhederne. Kunderne får en god og tryg oplevelse af, at deres behov bliver opfyldt, samtidig med at deres liv bliver mere enkelt. Og virksomhederne får kunder med en hidtil uhørt loyalitet – bl.a. fordi SBP-løsninger kan hjælpe virksomhederne med at lære deres kunder meget bedre at kende, end det nogensinde har været muligt før.

Danmark er unikt rustet Upodi er en dansk virksomhed, og det er oplagt at afprøve forretningsidéerne i hjemlandet, før man vender blikket mod udlandet. Men faktisk er Danmark også unikt rustet til den ny tid.

– Intet andet land i verden har så mange abonnementsydelser som Danmark. Vi tænker ikke over det, men når alle vore udgifter kører over PBS, er der reelt tale om abonnementsuddannelse. I Italien, Tyskland, Portugal og de fleste andre europæiske lande er kreditkort så småt ved at være moderne.

Men tanken om abonnementer er stadig banebrydende, siger Rasmus Foged.

Åbogade 25a, st., 8200 Aarhus N | +45 70225683 | hello@upodi.com

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KØBEKLAR TRAFIK FRA DE SOCIALE MEDIER VED at anvende de nyeste teknologier in-

den for annoncering på de sociale medier kan webshops tiltrække trafik fra de forbrugere, der er mest tilbøjelige til at være interesserede i de annoncerede produkter.

Kasper Bengtson, der er Facebook Marketing Specialist hos bSocial, fortæller: – Når brugerne er på sociale medier som eksempelvis Instagram og Facebook, efterlader de sig en stribe af digitale fodspor, der rummer uanede mængder af viden om, hvilke kategorier af produkter de er interesserede i.

– Har en forbruger reageret på en række opslag med løbesko på Instagram samt surfet rundt på internettet og i diverse shopping-apps på mobilen for at finde det rette par, så er Facebooks systemer i stand til at identificere denne købsintention – og det kan annoncører få gavn af, siger Kasper Bengtson.

– Ved at benytte sig af dynamiske annoncer, hvor produkterne automatisk indlæses fra et katalog, kan webshops annoncere løbesko ud til de personer, der er mest tilbøjelige til at købe dem.

– Facebook vil endda skræddersy annoncens indhold til den enkelte bruger, der automatisk får vist de løbesko, som lignende personer har vist størst interesse for, siger Kasper Bengtson.

SHOPPING ER DYBT PERSONLIG DET efterlader personlige fodspor, når

forbrugerne shopper, uanset om det er i en fysisk butik eller på nettet. Detailbutikkerne kan målrette tilbud og sælge mere, når de kender detaljerne i kundernes adfærdsmønstre. Kenneth Boll, der er CEO hos Raptor, fortæller om, hvordan kundernes digitale fodspor kan bruges til at spotte mikrotrends og personliggøre salget.

– Som forbrugere er vi enormt drevet af, hvem vi er, og hvilke interesser vi har, så vi har en forventning om, at butikkerne møder os, præcist hvor vi er i livet. Det ses bl.a. på de mange medlemskort og -ordninger, der dukker op med målrettede tilbud til den enkelte.

– Ved at implementere vores algoritmer, der kan analysere forbrugeradfærden, kan butikkerne få informationer om kundernes interesser og forbrugsmønstre. Informationerne kan bruges til at styrke båndet til kunderne og skabe mersalg. Et eksempel kunne være salget af nytårsfyrværkeri.

Butikkerne har styr på, hvornår de må sælge fyrværkeriet, men de kan specialisere salget ved at vide noget om, hvornår kunderne begynder at kigge efter fyrværkeri, og hvad de præcist søger efter.

Raptor vandt sammen med Nemlig.com Danish Digital Award 2018.

ENSARTET KØBSOPLEVELSE KUNDERNE stiller krav til at få en ensart­et købsoplevelse, uanset om de handler online, mobilt eller i den fysiske butik. Henrik Salicath, CEO hos Bording Data, fortæller, hvorfor softwaren, der styrer oplevelsen, er så vigtig, når butikkerne vil have fat i kunderne på tværs af salgskanalerne.

– At sælge varer på flere kanaler er ikke nogen nem øvelse og kræver et hurtigt og kundefokuseret IT-fundament. Med ViKING Commerce har vi skabt den fuldendte Omnichannel retail-løsning, der forbinder alle salgskanaler og kobler dem op mod retail-virksomhedernes backend ERP, Supply Chain, Inventory Management eller CRM. Med andre ord sikrer vi, at priser, kampagner og rabatter altid er de samme.

– Omnichannel-løsningen holder endvidere styr på data fra kundeklubber og sikrer, at kunderne altid får gavn af alle medlemsfordele uanset hvor de handler, siger Henrik Salicath.

– Det skal være nemt at være kunde men også nemt at drive sin forretning, og derfor skal IT-infrastruktur og line of business-apps hænge godt sammen. Det er vejen mod at blive en effektiv og konkurrencedygtig omnichannel-forretning.

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: Imagebyloft.com

RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

KØB OG BETAL MED ET ENKELT KLIK I dag bruger mange mobilen til at gå på opdagelse i webshops, men alt for ofte efterlades indkøbskurven fyldt i webshoppen. Karol Fuks, der er stifter og CEO hos Monopay, fortæller, hvordan betaling og levering kan klares med et enkelt klik.

– Vi har lavet en betalingsløsning, som gør det muligt at handle med et enkelt klik i alle de webshops, som har Monopay.

Første gang man handler, tjekker man ud gennem Monopay ved at taste adresseog betalingsinformationer som normalt.

Monopay husker så oplysningerne på tværs af webshops, så man derefter kan gennemføre hele tjek-ud og betalingsprocessen med et enkelt klik.

– Dårligt designede tjek-ud og betalingsflows er skyld i, at op mod 80 procent af indkøbskurvene forlades, før købet er gennemført. Resultatet er, at brugerne ikke får købt det de gerne ville, og webshoppen går glip af en kæmpe potentiel omsætning. Med Monopay kan man bare lægge en vare i indkøbskurven og tjekke ud på få sekunder og uden at skulle taste sine oplysninger hver gang.

ANNONCE

Kan din webshop blive succesfuld i udlandet?

Siden 2010 har vi hjulpet førende danske e-handlere til succes i udlandet. Læs mere på www.makesyoulocal.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

TAG EGENKONTROL OVER DIT BRAND

VÆKSTEN SKAL TÆNKES IND I WEBSHOPPEN

VED at oprette en webshop kan et mode-

DE tekniske integrationer skal fungere for,

MANGE virksomheder kan få gevinst ud af at optimere betalingsdelen af deres forretning. Susan Kaae, der er uafhængig rådgiver hos Experteye, fortæller om mulighederne:

BUTIKKERNE skal digitalisere de hånd-

DESVÆRRE har mange virksomheder ikke så meget fokus på, hvilken gevinst der ligger i at have styr på deres betalingsløsninger. Det er vigtigt, at den valgte løsning passer til forretningen, og gør det muligt at booste salget – også internationalt.

brand ikke blot styrke handlen, men også sit eget DNA. Michael Dalsgaard, stifter af 8Kilo, fortæller:

DET er ikke et spørgsmål, om et mo-

debrand skal i gang med webhandel.

Spørgsmålet er nærmere hvornår; kom i gang med eget brandsite og webshop hurtigst muligt. Derved kan man styrke brandet og styre indhold, billeder, produktbeskrivelser, præsentation og pris­ niveau. Forskning viser, at har et brand sin egen shop, så styrkes salget også i de fysiske butikker og hos ens online retailers.

ET modebrand skal nøje overveje, om det

vil repræsenteres på marketplaces som eksempelvis Zalando, Miinto, Pricerunner og Amazon. Det kan være fristende, fordi det umiddelbart booster salget. Udfordringen er dog, at brandet ikke har egenkontrol over, hvordan det præsenteres, og til hvilke priser det sælges. Vælger brandet alligevel marketplaces, er egen webshop stadig en nødvendighed, så forbrugerne kan finde brandet, hvis marketplace ikke bliver en succes.

at webshoppen kan skalere og vækste.

Allan Jensen, der er adm. direktør hos WEXO, fortæller om udviklingen af B2B og B2C e-handelsløsninger:

holdte processer i virksomheden, fordi det er kostbart, at medarbejderne skal varetage manuelle rutiner i økosystemet eksempelvis omkring ordrerne, der ville fungere bedre digitalt.

NÅR butikkerne planlægger vækst, er det vigtigt, at de tager de tekniske integrationer med i handleplanerne, så driften og set-up fungerer, og webshoppen kan vækste. Vi overtager ofte løsninger, hvor systemerne og integrationen slet ikke kan følge med visionerne for skaleringen.

BUTIKKERNE skal tænke over, hvad et

realistisk volumen er i fremtiden, så de tekniske integrationer kan følge med, hvis omsætningen femdobles. Vi er et specialisthus, der faciliterer processen og har fokus på hele økosystemet med et særligt blik på den tekniske del af e-platformen.

ENDELIG skal et modebrand have styr på logistik og fragtpriser. Forbrugerne forventer hurtig levering og mulighed for at komme af med returvarer.

9

Foto: PR-foto

Foto: Trine Barreth

Foto: PR-foto

Foto: Stefan Wessel

ANALYSEDENMARK.DK – RETAIL & CASH MANAGEMENT

RÅDGIVNING OM BETALINGSSYSTEMER

CHAT BOOSTER SALGET

ISÆR de nystartede virksomheder gør

sig dyre erfaringer i stedet for at alliere sig med en rådgiver, der kender området og kan guide til de mest lønsomme systemer.

Men de fleste etablerede virksomheder vil også kunne få bedre resultater på bundlinjen ved at optimere deres betalingsløsninger. Generelt er betalinger et overset område, hvor prissætningen og valg af leverandører er truffet ud fra omsætning og behov på lanceringsdatoen.

ANDRE udfordringer med betalinger kan være svindel på hjemmesider, forbrugere der eksempelvis bruger stjålne kort. Her bliver det hurtigt en positiv business case at få rådgivning om, hvad virksomhederne kan gøre, og hvordan de kan minimere risici.

OP mod 80 procent af alle indkøbskurve i webshops efterlades, inden check ud.

En årsag er, at kunderne ikke umiddelbart kan finde svar på de spørgsmål, de har og derfor dropper at gennemføre handlen. Per Schøtt, Business Unit Director hos Live Guide Chat, fortæller, hvordan en chatfunktion kan hjælpe kunderne helt igennem købsprocessen og ovenikøbet skabe mersalg for virksomheden.

ET scenarie kan være, at kunden ønsker mere information om en vare. Kunden kan chatte med en sælger, som kan fortælle lidt ekstra om eksempelvis en grensaks.

Hvor tykke grene kan den klippe? Eller er der andre muligheder i sortimentet? Alt i realtid og fuldstændig som i en fysisk butik. ØNSKER virksomheden at være tilgæn-

gelig for sine kunder 24-7, kan man overveje en chatbot. En chatbot kan besvare alle rutineopkaldene, så medarbejderne kan koncentrere sig om de mere komplekse forespørgsler. Live Guide’s chatbot kan viderestille, inklusive dialog, til en menneske-kollega, hvis den ikke selv kan svare.

MULIGHEDERNE for at designe sin

chatfunktion er utallige, og chat kan placeres, hvor der er behov, så forbrugeren bliver hjulpet og ikke forstyrret.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

KAN DU SPOTTE EN DÅRLIG BETALER?

Ét værktøj til samlet datasøgning Med iDQ™ Search får du én samlet adgang til en lang række oplysninger om borgere og virksomheder som hjælper dig til sikker kreditvurdering og effektiv inddrivelse. Ud over datakilder såsom CPR-registret, CVR-registret, giver iDQ™ Search adgang til data-kilder som Tinglysningen, Statstidende, BBR-ejendomsdata, skyldnerdata samt BtB kreditinformation.

Find de dårlige betalere – inden de bliver kunder i din virksomhed.

Book en demo på idq.dk – og få iDQ™ Search gratis på prøve Egne kunder

Ting- og Andelsboligbogen Statstidende

Årsregnskaber

Ejerstruktur

Kreditvurdering

Direktion og Bestyrelse

OIS

Ejendomsejer

Bilbogen

Robinson/ Reklamespærring

IDQ A/S Lygten 39 2400 København NV Tlf. 39 97 10 50 mkl@idq.dk

Boliger til salg CVR

Myndigheder CPR

Teledata

instant Data Quality

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

10 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

Det er ikke altid en nem beslutning at tage stilling til, hvilken softwareløsning, der er den rigtige til den enkelte webshop.

Du kan vælge at lave en meget nøje beskrivelse af den webshop, du gerne vil starte, og derefter få udviklet din helt egen softwareløsning til webshoppen. Der er dog også den mulighed, at du vælger en allerede eksisterende løsning, hvilket i langt de fleste tilfælde, ifølge Henrik Theil fra Foreningen for Dansk Internethandel, er den bedste løsning. Blandt de muligheder, der allerede eksisterer på markedet er muligheder som Magento, Shopify og flere andre.

Hvad er Magento? Måske har du allerede

SÅDAN SKABER DU EN SIKKER PLATFORM FOR DIN WEBSHOP Ifølge kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) er der mange overvejelser at gøre, når du vil starte en webshop, som skal fungere optimalt og være en sikker løsning. Overvejelser omkring software og hosting er blandt nogle af de vigtigste overvejelser.

Når du vil starte din egen webshop, er det vigtigt, at du vælger den rigtige software-løsning fra starten, så din løsning passer med din forretningsmodel. Du kan vælge at få udviklet din egen ”håndkodede” løsning, ud fra hvad det er, du vil med din webshop. Men individuelle løsninger kræver tilsvarende individuelle dyre og ofte langsommelige løsninger, når du efterfølgende skal foretage tilpasninger. Derfor vurderer Henrik Theil, at der kan være mange fordele ved at vælge en allerede udviklet løsning, og der er utallige shopløsninger at vælge imellem. Fordelene er bl.a. standard brugergrænseflader til andre IT-programmer, tilføjelsesprogrammer, der løser konkrete udfordringer osv.

Henrik nævner også, at det er en god idé, at webshoppen bliver hosted af en udbyder,

der allerede har styr på den sikkerhed, det kræver at drive webshop. Ofte har virksomheder, der tilbyder hosting, allerede shopløsninger, der er gennemprøvet og kan bruges til de fleste webshops.

Henrik Theil fra FDIH lader også forstå, at han har oplevet webshops, som har fortrudt, at de selv har fået udviklet platformen til deres webshop. Derfor vælger de efterfølgende at gå over til et allerede udviklet software, da de mange opdateringer, ændringer osv., overskygger fordelene ved at have sin egen platform.

– De allerede udviklede software-løsninger til webshops har grænseflader til betalingsmoduler, lagersystemer og anden software, som er gennemprøvet bl.a. på sikkerhed og brugervenlighed. Det gør livet nemmere for webshopejeren, udtaler Henrik Theil. Foreningen for Dansk Internethandel kan hjælpe dig med vejledning og støtte, når du vil starte webshop.

hørt navnet før, men er usikker på, hvad det egentlig er. Magento er en forholdsvis ny platform inden for e-commerce. Selvom Magento endnu ikke har været i branchen i så mange år, så er systemet alligevel allerede spredt ud til en stor del af verden, og du har med stor sandsynlighed også allerede selv handlet hos en webshop, som er bygget op på Magentos shopsystem.

Magento er baseret på Open Source, hvilket vil sige, at du kan benytte det helt gratis, hvis du ønsker det. Men du skal dog være opmærksom på, at der er mange features, som kun er tilgængelig i betalingsversioner af softwaren. Magento bygger på en basisløsning, som du kan udvide og tilpasse, så den passer til din webshop. At bygge en webshop op på en Open Source-­ løsning kan have den fordel, at der måske allerede er andre, der har udviklet og lavet udvidelser (de såkaldte extensions), som du også kan få stor glæde af at benytte til din webshop.

Responsive templates er bare én af de funktioner, som Magento kan give dig.

Det betyder, at dine produkter, tekster og billeder tilpasser sig til den enhed, som den besøgende på din side tilgår siden fra.

Ifølge tal fra FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) foretages der flere og flere køb via mobiltelefoner og tablets, hvorfor responsive templates mere eller mindre er et krav for at skabe en god webshop i dag.

Magento tilbyder forskellige løsninger omkring sprog på din shop. Ligeledes får du både nem kunde- og ordrehåndtering med en Magento-løsning samt en præsentabel indkøbskurv, som gør det nemt for kunden at overskue sin ordre.

Kan du selv oprette din webshop i Ma-

gento? Ja, det er der mange, der kan. Det kræver dog stor erfaring med udvikling af webshops at bygge en god og sikker webshop op, også selvom du har en softwareløsning som platform. Mange vælger derfor at benytte en udvikler eller et bureau, som har erfaring med opbygningen af webshops, når de skal lave deres egen webshop.

Du skal også være opmærksom på, at Magento hosting kræver specialkonfigurerede servere, samt teknikere, der både har styr på serveropsætning generelt og opsætning af Magento som system. Derfor kan det være en fordel at benytte et bureau eller en udvikler, som også har mulighed for at hoste din shop. Dermed får du også garanti for sikkerheden på din shop er i orden.

Tekst: Lisbeth Ziegler

Foto: Fotolia

Foto: Fotolia

SOFTWARELØSNING TIL DIN WEBSHOP

Tekst: Lisbeth Ziegler

ANNONCE

E-HANDEL FOR MODEBRANCHEN SIDEN 2008 Vi er et aarhusiansk Shopify Expert-certificeret webbureau med en track record på mere end 40 unikke shops for førende danske modebrands.

www.8kilo.dk

Jeg fik et tilbud på en ny webshop for 1.500.000 kr

Vi kan lave det samme for kun 800.000 kr

Dedikeret dansk e-handelshus WEXO er Danmarks største Magento specialist til udvikling af B2C og B2B e-handelsløsninger. Magento er en stærk e-handelsplatform, og for andet år i træk kåret af Gartner som en ledende platform over platforme som bl.a.

Sitecore og Episerver (Magic Quadrant for Digital Commerce 2018).

Med WEXO og Magento platformen får du mere værdi for pengene.

Aalborg I København I Aarhus www.wexo.dk I tlf. 7199 4816

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

UDLANDET TRUER DANSK NETHANDEL

Foto: PR-foto Foto: PR-foto

FDIH – Foreningen for Dansk Internet Handel gør op med myten om, at kunderne går i butikken for at få vejledning og går hjem og køber på nettet. Truslen mod dansk nethandel kommer fra udlandet.

KONTANTER KOSTER DYRT

Det er faktisk kun to-tre procent af

transaktionerne, hvor kunderne først har været nede i den fysiske butik for at udfritte servicemedarbejderen om produktet for derefter at vende hjem og købe det online.

– Vores undersøgelser gør op med myten; for 60 procent orienterer sig faktisk på nettet først. Det kan eksempelvis være information om en vaskemaskine, som så bliver købt i en fysisk butik hos den lokale hvidevarehandel, forklarer Henrik Theil, der er chef for Kommunikation & Public Affairs hos FDHI.

“De butikker, som får det svært, er dem, der slet ikke orienterer sig mod nethandel.”

Ser man på danskernes foretrukne liste over netbutikker støtter tallene FDIH’s billede af, at truslen kommer

har en kitfarvet kittel på, men den vision døde allerede i 1953, da det første supermarked slog dørene op.

Købmanden møder man i dag kun på Frilandsmuseet, siger Henrik Theil med et smil og uddyber: – Der er lidt uenighed om, hvor meget handel i detailbutikkerne der i dag foregår på nettet. Tallene svinger mellem ti og 33 procent alt efter, hvordan de opgøres, men uanset hvad, så er der ingen tvivl om, at detailhandlen på nettet vokser markant.

I netbutikkerne er chatbots begyndt

Henrik Theil, chef for Kommunikation & Public Affairs hos FDHI.

fra udlandet. Tyske Zalando topper listen efterfulgt af Ebay, Coop og Amazon, hvor det kun er Coop, der kaster røde og hvide farver over toppen af nethandlen.

Netop Amazon har sendt chokbølger gennem den danske nethandel med deres platformbaserede forretning, som forventes at komme med en dansk tilpasset version inden længe.

Amazon har taget teten inden for udviklingen, og tilbyder loyalitetsprogrammer til kunderne, hvor man for et mindre gebyr eksempelvis kan opnå fri fragt og en stribe andre fordele. Nyeste amerikanske tiltag fra Amazon er, at de er gået ind på apotekermarkedet, hvor det forven-

tes, at de præcis som i deres opkøb af en amerikansk supermarkedskæde, sænker priserne markant.

– Amazons styrke er, at de er sindssygt store og nytænkende. Faktisk er Amazon verdens tredjestørste logistikfirma, som konkurrerer med eksempelvis Mærsk, forklarer Henrik Theil.

På hjemmefronten ser vi Salling Group, der går i Amazons fodspor, da de købte Wupti og gjorde den til en markedsplads, hvor mange små aktører kan sælge deres produkter.

– De butikker, som får det svært, er dem, der slet ikke orienterer sig mod nethandel. Det kan godt være, vi alle drømmer om, at købmanden

at dukke op, så den kundeservice, vi er vant til i den fysiske butik, flytter med over på nettet. Chatbots gør det muligt at tale med kundeservices forlængede, elektroniske arm eller chatte med en elektronisk medarbejder.

– Det er et område i rivende udvikling. Der sker meget, men vi mangler endnu at se den helt perfekte chatbot, der kan hjælpe kunden igennem alle scenarier, fortæller Henrik Theil.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Kontanterne er på vej ud, betalingskort erobrer stadig markedsandele, og så har ny EU-lovgivning om betalinger PSD2 gjort det muligt for tredjepartsaktører som Facebook og Google at komme med nye betalingsmuligheder.

Chefkonsulent Henrik Lundgaard Sedenmark fra Dansk Erhverv fortæller om mulighederne.

Er der mange kontanter i detailhandlen?

– Omkring 20 procent af betalinger i detailhandlen foregår med kontanter, hvilket er besværligt og dyrt for butikkerne. Nationalbankens seneste analyse fra 2011 viste, at dengang kostede en betaling med kontanter samfundet ca. syv kr., mens en betaling med Dankort dengang kostede samfundet ca. tre kr. Senere i år kommer Nationalbankens nyeste rapport om omkostninger ved betalinger i Danmark, og forventningen er, at omkostningerne ved kontanter er steget, mens omkostningerne ved kortbetalinger er faldet.

Hvilke muligheder kigger detailhandlen på i dag?

– Set fra butikkernes synspunkt er betalinger, der foregår konto til konto et attraktivt fremtidigt scenarie. Konto til konto-betalinger sikrer en billig og sikker løsning, f.eks. håndteret af en tredjepartsudbyder og med godkendelse via NEM-id-appen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

i1

øv IS Pr T ge RA a G 4d

Ville du efterlade en fysisk butik uden personale?

Nej, vel? Hvorfor så efterlade virksomhedens hjemmeside ubemandet?

Konkurrencen på e-handelsmarkedet skærpes konstant

Kampen om online kunderne skal kæmpes på pris og kundeservice.

Prisen kan vi ikke hjælpe med, men med chat kan I servicere jeres online kunder præcis når de har behov for det.

Få det maksimale ud af jeres website med chat • Suveræn kundeservice • Højere effektivitet • Færre afbrudte køb • Højere konverteringsgrad • Med eller uden chatbot

Bedre kundeservice og mere salg

www.LiveGuideChat.dk

Få mest muligt ud af trafikken på jeres website God kundeservice er nøglen til langsigtet stabilitet og succes for enhver virksomhed. Tilfredse kunder repræsenterer en langt større værdi end det første salg de bringer. Glade kunder fungerer også som ambassadører, som tiltrækker flere kunder.

Besøgende til webshops har den udfordring, at de ikke umiddelbart kan komme i kontakt med en medarbejder, som kan besvare deres spørgsmål præcist og med det samme.

Med chat kan I servicere jeres online kunder præcis når de har behov for det.

Med eller uden chatbot

Live Guide’s chatbot: • Besvarer alle rutine-opkaldene • Er lærenem og glemmer aldrig • Holder aldrig fri • Viderestiller til en menneske-kollega, hvis hun ikke kan svare - inklusive chathistorik

Chat giver jer: Højere kundetilfredshed

Vær tilgængelig når kunden har brug for jer • Bedre, hurtigere og stadig personlig service • Højere grad af straks-afklaring • Realtidskommunikation

Øget effektivitet

Minimer omkostningerne • Betjen flere kunder samtidigt • Reducér svar-tider med prædefinerede svar • Statistik og historik

Mere salg

Forøg konverteringsraten • Kontakt jeres besøgende proaktivt • Gør besøgende til kunder • Reducer afbrudte køb • Accelerer kundens beslutning • Forhøj den gennemsnitlige ordrestørrelse

Ville du efterlade en fysisk butik uden personale?

Læs mere om hvordan chat kan forbedre jeres kundeservice på www.LiveGuideChat.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: wichmann + Bendtsen www.wplusb.dk

Få meget mere viden om dine kunder og din forretning med ny og gratis app fra Nets.

Mange forretningsdrivende ved, hvor

svært det kan være at forudsige kundernes forbrugsmønstre. Og for den lille café, kan det derfor være vanskeligt at tilpasse køkkenets udvalg af råvarer med frekvensen af gæsternes besøg.

“Med denne app bliver det nemmere for vores kunder at optimere deres forretning.”

Især de mindre forretninger savner indblik i, hvordan de strategisk og praktisk kan arbejde med kunde­ data. Mange forretninger har ikke en finans- eller analyseafdeling, der kan give denne type indsigter, og de har måske heller ikke en computer i butikken – i hvert fald ikke der, hvor man møder kunderne. Fremover bliver disse data tilgængelige lige ved hånden via en app, der giver de forretningsdrivende mulighed for at følge med i omsætningen og driften. Et enkelt tryk på mobilen giver et hurtigt og simpelt indblik i kundernes færden og aktiviteten i forretningen.

Foto: PR-foto

VIDEN OM KUNDERNE LIGE VED HÅNDEN Udover Nets arbejder andre betalings-

leverandører som Verifone og Bambora også på at give deres kunder et overblik over butikkens kortomsætning. Det sker oftest i en selvbetjeningsportal, hvor man også kan se f.eks. de beløb, man får udbetalt af sin leverandør. Verifone opererer med en åben platform, hvor man kan samle forskellige løsninger og få fuldt overblik på terminalen.

MyPayments-appen fra Nets er unik, fordi den viser en bredere række af indsigter og er den første løsning af sin slags i verden.

Anne Marie Kindberg, Senior Vice President for Commercial Management og ansvarlig for MyPayments.

– Vi arbejder målrettet på at udvikle services, der giver en større værdi omkring betalingssituationen – på begge sider af kasseapparatet.

Med denne app bliver det nemmere for vores kunder at optimere deres forretning ved, at vi gør dem klogere på deres kunders færden, og hvor de kommer fra, fortæller Anne Marie Kindberg, Senior Vice President for Commercial Management og ansvarlig for MyPayments.

Ved at bruge app’en får forretnin-

gerne en komplet oversigt over alle kortbetalinger. Det kan være indblik i antallet og gennemsnitskøb. Forretningerne kan også hente information om, hvornår der er mest travlt, hvilket kan gøre det nemmere

nu hvor jeg står over for at åbne en ny forretning, og hvor antallet af turister stiger i sommerperioden, siger Trey Greenwood, ejer af Bowl Market Copenhagen.

at planlægge vagtplanerne. Al data er naturligvis anonymiseret, så det ikke kan spores tilbage til den enkelte forbruger.

App’en har også et internationalt tilsnit, fordi forretningerne nu kan se, hvor deres kunder kommer fra. Så hvis data viser, at butikken eksempelvis har mange svenske turister sidst på ugen, kan der være specielle tilbud, som målrettes dem.

Eller man kunne forestille sig, at den svensktalende medarbejder primært tager disse vagter for at tilbyde kunderne en ekstra service. Det bliver også muligt at få indsigt i, hvor mange loyale kunder, man har – altså dem som genbesøger butikken.

Og ved at se nærmere på købsmønstrene kan den forretningsdriven-

de give loyale kunder målrettede tilbud, der matcher kundeprofilens tidligere køb.

Caféen Bowl Market Copenhagen på Vesterbro i København har som en af de første virksomheder taget MyPayments i brug.

– Fra start har app’en været en kæmpe hjælp. Jeg kan nemt følge med i min omsætning og sammenligne uge for uge, hvilket hjælper mig med at planlægge mere effektivt. Jeg havde i forvejen en idé om, at der var mange gengangere her i butikken, og det har jeg fået bekræftet.

Og så har jeg fundet ud af, at jeg har en del amerikanske turister.

Denne viden er guld værd, særligt

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA MyPayments er en gratis app for de kunder, der har en betalingskortaftale om internationale kort med Nets. Den kan hentes i App Store og Google Play, hvilket rigtig mange allerede har gjort i de få måneder, app’en har været tilgængelig.

INTERNET OF THINGS SKABER NYE FORBINDELSER Et af tidens store buzzwords er Internet of Things (IoT), hvor enheder kobles på internettet for at sikre bedre kvalitet, service og effektivitet. Potentialet er stort, men sikkerheden skal i højere grad tænkes ind. Læs hele artiklen på analysedenmark.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Omnichannel point-of-sales-løsning sikrer kundetilliden En omnichannel-løsning kan være svaret på de udfordringer, der ligger i det stigende antal handelsflader, den enkelte detailvirksomhed skal forholde sig til.

Glade kunder er trofaste kunder. Den simple læresætning kan dog være svær at overføre til en hverdag, hvor betjeningen af kunden i den fysiske butik ofte er suppleret med onlinehandel, selvscanning, apps og loyalitetsprogrammer. Det giver udfordringer, når man vil sikre ensartede priser og rabatmodeller og et overblik over, hvad der egentlig er på hylderne – og dermed give kunden en personaliseret oplevelse på alle platforme.

Men der findes løsninger, fortæller adm. direktør hos Bording Data

Henrik Salicath. Virksomheden står bag ViKING Commerce – en omnichannel-løsning med blandt andre Matas, Magasin, Neye, Starbucks, Meny, Netto, Føtex samt BAUHAUS, jem & fix og Carls Jr. på kundelisten.

– Med løsningen kan man styre priser og rabatter på tværs af alle flader, så kunderne altid møder de rigtige

priser og fordele, og får den samme købsoplevelse på tværs af butikker, online og mobil, siger han.

– Der bliver reelt ikke forskel på webshop og butik. Varer købt online kan tages retur i butikken, og man vil kunne bruge gavekort og få rabatter både på web og i butik, siger direktøren om systemet, der er let og hurtigt for personalet at betjene.

– Vores løsning gør det muligt for medarbejderne at få et samlet overblik og kunne give en bedre og mere personlig service og oplevelse.

Samtidig er vores løsning både hurtig og stabil, siger han.

Fleksibelt Omnichannel-løsningen, ViKING Commerce, giver mulighed for avanceret

lagerstyring, så kundernes behov kan mødes bedst muligt.

– Vi samler data om indkøbsmønstre, og sender dem videre til kæder og butikker, der kan benytte dem i kampagner og til at danne grundlag for den personaliserede kundeoplevelse, siger Henrik Salicath.

– Der er stor forskel på, hvor butikkerne er i deres udvikling. Derfor kan løsningen hurtigt og fleksibelt skaleres, så der løbende kan tilkobles butikker og features, siger han.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Monopay er den nemme vej til mobilkunder på webshoppen Den danske virksomhed Monopay giver kunderne en nemmere og mere behagelig oplevelse, når de bruger mobiltelefonen til onlineshopping – og hjælper virksomheder til at øge omsætningen.

Mobiltelefonen kommer stadig oftere op af lommen, når kunderne skal besøge webshops. Men der er stadig langt mellem de køb, der bliver fuldført på mobiltelefonen. Op mod 80 procent hopper fra, efter at de har lagt varer i den virtuelle indkøbskurv, men før de når frem til betalingen.

– Det er paradoksalt, at to ud af tre onlineshoppere bruger mobilen til at søge efter varer, men at det kun er et ud af tre onlinekøb, der sker via mobiltelefonen, siger Karol Fuks. Han er stifter af virksomheden Monopay, der er sat i verden for at gøre livet lettere for onlineshopperne – og mere indbringende for netbutikkerne.

– Alt for mange onlineshoppere springer fra undervejs i købsprocessen på grund af besværlige og unødigt lange tjek ud-processer. Man skal indtaste navn, adresse og kortnummer og vælge præferencer for bl.a. levering.

Det harmonerer ikke med at taste på en lille skærm. Vi har skabt en løsning, der springer stort set alle led i processen over, siger Karol Fuks, der har beskæftiget sig professionelt med internettet siden 1990’erne og bl.a. stod bag osuma. dk, der fortsat er en af landets største webbutikker inden for dagligvarer.

Betaling med et enkelt tryk Betalingsløsningen Monopay kan let integreres i en webshop. Når man én gang har indtastet sine oplysninger – navn, adresse, leveringsadresse, kortnummer med mere – husker Monopay oplysningerne på tværs af webshops, så købet kan foretages med et enkelt klik, når man efterfølgende handler i en anden webshop, der også anvender Monopay.

– Når man bruger traditionelle betalingsløsninger, skal man taste leveringsog betalingsoplysninger hver gang man handler. Det resulterer alt for ofte i, at brugerne falder fra, inden de når at gennemføre bestillingen. Med Monopay skal man blot bekræfte beløbet og leveringsadressen med et enkelt klik.

Det tager kun tre sekunder, siger Karol Fuks.

Flere kort Karol Fuks sammenligner Monopay med de allerbedste shoppingapps fra enkelte webshops. Fordelen ved browserløsningen fra Monopay er dog til at tage og føle på.

– Monopay virker på tværs af alle de webshops, der har Monopay integreret.

Man får altså effekten fra de mest veldesignede shoppingapps spredt ud på samtlige webbutikker, siger direktøren.

For butikkerne er fordelene indlysende. En lettere købsproces betyder flere og hurtigere salg. Øget kundeloyalitet Monopay er vejen til øget kundeloyalitet, når kunderne opdager, at købsprocessen på det enkelte site er enkel og alligevel fleksibel.

– Man kan tilknytte flere betalingskort og leveringsadresser via Monopay, så man både kan shoppe for en virksomhed og privat og fra en hvilken som helst computer, tablet eller mobiltelefon, fordi Monopay kører i browseren i stedet for som app. Monopay bliver altså en del af tjek ud-flowet på webshoppen. Du lægger varer i kurven, og bekræfter blot ordren og betalings-/ leveringsoplysningerne gennem Monopay. Så er varen købt.

Sikkerhed i top Monopay bygger på en sikker infrastruktur leveret af Danmarks mest moderne Payment Service Provider og betalingsindløser Paylike/Clearhau.

Betalingsdata håndteres via SSL-krypterede sikre forbindelser og opbevares på PCI-certificerede systemer, der er underlagt Finanstilsynets løbende sikkerhedskontrol.

– Sikkerheden har vores højeste prioritet, og Monopays sikkerhedsforanstaltninger lever selvfølgelig op til

alle standarder på området, siger Karol Fuks om produktet fra opstartsvirksomheden, der gerne indgår samarbejde med webshops, webbureauer og mulige investorer for at udbrede Monopay til hele nethandelsuniverset.

Er du interesseret i at få Monopay på din webshop eller at blive partner eller investor, kan du kontakte Karol Fuks på 40598778 eller karol.fuks@monopay.dk.

Du kan også læse mere på monopay.dk.

Monopay husker adresse- og betalingsoplysninger på tværs af webshops, så man blot skal bekræfte bestillingen med et enkelt klik uden at skulle taste oplysninger hver gang.

Eksempel på betaling i webshop med Monopay vs. MobilePay. Op mod 80 procent af alle brugere hopper fra, efter at de har lagt varer i den virtuelle indkøbskurv på grund af unødigt lange tjek ud- og betalingsprocesser. Med Monopay kan man handle i en webshop med et enkelt klik.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

IT-LØSNINGER STYRKER BOGFØRINGEN Foto: PR-foto

Foto: Fotolia

16 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

DANSK IT GÅR SVÆR TID I MØDE Det ser ikke godt ud for den danske IT-fremtid, hvor færre og færre ansatte vil være at finde på det danske marked.

Den danske IT-branche ser ud til at gå ind i en besværlig tid. En undersøgelse fra Boston Consulting Group (BCG) og European Association for People Management (EAPM) kom med flere konklusioner, som ikke tegner godt for den danske IT-fremtid.

Undersøgelsen kom frem til, at der er stor risiko for, at dansk IT-­ arbejde skal outsources til bl.a. Indien. Der er i forvejen mange danske IT-virksomheder, som har IT-ansatte i Ukraine og Pakistan, men den tendens ser ud til at fortsætte.

Kim Staack Nielsen, der er Chairman og CEO for DANSK HR, siger til IT-Jobbank.dk, at de bedste danske medarbejdere ofte søger ITjobs i udlandet.

– Især de dygtige medarbejdere går efter at have et betydningsfuldt job, så dét, de laver, giver mening for dem selv og virksomheden, siger Kim Staack Nielsen.

Og netop dét med et arbejde, der er betydningsfuldt, er skadeligt for

blomstrende IT-virksomheder i Danmark. Det er de færreste danskere, der har lyst til at arbejde for en virksomhed, som har potentiale, men som til at starte med ikke kan give den bedste løn og de rigtige pensionsopsparinger.

”Mere fokus på kreativitet giver resultater.”

Danskernes manglende lyst til at starte i det små kan være skadende både for dem selv og virksomhederne. For dem selv, fordi de skal have erfaring et sted fra. Fordi det er af afgørende betydning, at de formår at arbejde steder, hvor de kan skabe noget og blive mere kreative.

For virksomhederne, fordi det er nemmest for dem at starte op med danske ansatte.

Går de danske IT-medarbejdere ikke med intentionen om at blive klar til at arbejde på et lidt lavere lønniveau, kan prisen være at outsource. Og det vil stille de danske

IT-arbejdere i et dårligere lys, når de fremover skal have den fornødne erfaring til netop at få det job, de drømmer om i et stort firma.

Ikke nok med, at det at rekruttere og

fastholde dygtige medarbejdere er en konstant udfordring, så er der flere ting, der har negativ indflydelse på fremtiden i IT-verdenen. For selvom de danske ansatte er tilfredse med deres arbejde trods lavt jobudbud, skifter de alligevel job. Og ikke nok med det: Der bliver færre og færre IT-arbejdere på markedet.

For at skabe flere arbejdspladser er det vigtigt, at der lægges fokus på kreativitet inden for IT-verdenen.

Kreativiteten øger kvaliteten inden for IT-branchen og giver medarbejderne mulighed for at udvikle på deres kompetencer. Det er den kreative intelligens, der skaber meget af IT-verdenens resultater. Kreativitet i IT-teknologi er en central drivkraft i måden, man skaber og udvikler nye systemer og samtidig lærer, hvordan man skaber bedre og mere progressive løsninger.

Der er imidlertid mange i udviklingsafdelingerne, som ikke mener, at et kreativt og innovativt

miljø er noget, som skal prioriteres særlig højt. Det er ellers noget, som IT-ansatte anser som værende vigtigt. Det viser tal fra en undersøgelse foretaget af Computerworld og IT-jobbank ved navn Danmarks IT-kandidater.

Meget tyder på, at fremtiden bliver mere agil, hvilket i praksis betyder, at der stilles endnu højere krav til den enkelte i forhold til at tænke i nye og kreative baner.

Tekst: Daniel Nooteboom Zastrojevic

FAKTA Mange danske IT-virksomheder har ansatte i Ukraine og Indien. De fleste danske IT-medarbejdere søger jobs i udlandet.

Startup-virksomheder har brug for danske IT-medarbejdere.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Administration og bogføring er ofte en af de helt store tidsrøvere i både store og små virksomheder.

Derfor kan alle typer virksomheder drage fordel af at optimere og digitalisere arbejdsprocesserne inden for databehandling og bogføring.

Det fortæller direktør Bodil Gregersen fra den danske virksomhed F-Boks ApS, der står bag bogføringssystemet Faktura-Boks.

– Med elektroniske bogføringsløsninger som Faktura-Boks bliver alle bilag, fakturaer og kvitteringer gjort elektroniske. Godkendelse, kontering og betaling kan ligge i én enkelt nem arbejdsproces, og med elektronisk etablering tager omstillingen ikke lang tid, siger Bodil Gregersen, der nævner, at Faktura-Boks er integreret til de fleste økonomisystemer.

– Flow og arbejdsprocesser kan være vidt forskellige, alt efter om man driver en enkeltmandsvirksomhed eller har flere hundrede ansatte, men de kan alle få nytte af en IT-løsning. F.eks. kan de manuelle mapper, som mange bogholderier er fyldt med, erstattes med avanceret søgning og direkte opslag til bilaget på skærmen, så bogholder og revisor kan følge med hjemmefra, siger Bodil Gregersen, der understreger, at det er vigtigt, at IT-løsningen kan udvides med funktioner som kontraktstyring, budgetopfølgning, faste konteringer og andet ud fra kundens behov, processer og godkendelsesregler.

– Ved at belyse de uhensigtsmæssige arbejdsgange, kan man med de rette IT-værktøjer hæve produktiviteten, effektivisere bogføringen og i sidste ende forbedre bundlinjen, siger direktøren, der har kunder som DGI, Sydjysk Eltekniq, Bergholdt.dk, Rejsebureauet V.O.S og Scheelsminde koncernen.

Tekst: Tim Panduro ANNONCE

Få 3 beviste metoder til at sælge mere via annoncering på Facebook og Instagram.

Hent vores guide på bSocial.dk/3tips

Skrevet af: Facebook Specialist, Kasper Bengtson

Der er ”undgå sved på panden”-garanti, når vi løfter din rekruttering fra start til slut.

Jo, også ved it-specialisterne.

Supana 2018

1 Jobindex er nr. inden for er it-rekruttering + pharma og ingeniører

Hos os får du specialiserede rekrutteringsløsninger – alt fra layout af dine jobannoncer, forfattet af erfarne tekstforfattere, og employer branding-kanal via jobindex.dk til search, administration og motivering og screening af kandidater. Vi løfter din rekruttering hele vejen. Tag blot fat i din kontaktperson hos Jobindex, eller ring på 38 32 33 55. Se mere på jobindex.dk/rekruttering

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

DATA ER DET NYE RÅSTOF Foto: PR-foto

Kundedata giver et unikt indblik i kundernes adfærd og kan bruges til at optimere detailmarkedet.

Kunderne vil have oplevelser, når de shopper, og det kan data levere.

Hos Dansk Erhverv glæder man sig

Uanset om kunderne shopper virtuelt

over, at kundernes oplysninger skal beskyttes, men her er man også opmærksom på, at detailhandlen ikke må lide under de byrder, som reglerne samtidig pålægger virksomhederne.

– Persondataforordningen er allerede et stort og byrdefuldt regelsæt for virksomhederne, og der er som sagt et nyt direktiv på vej fra EU. I Dansk Erhverv har vi fokus på, at man ikke skal skyde gråspurve med kanoner, og vi ikke får skabt så byrdefuld regulering, at detailhandlen bliver hindret i at drive forretning, siger Lisa Gundsø.

eller i en fysisk butik efterlader de en stribe digitale fodaftryk, der rummer en guldgrube af informationer om den enkeltes indkøbsvaner.

– Kundedata rummer et hav af informationer. Viden om kundernes adfærd og præferencer online såvel som offline kan bruges til at målrette nyhedsbreve, til at skabe loyalitet og til at få et indblik i kundernes adfærd, når de shopper. Data er blevet fundamentet for at optimere forretningen, siger Lisa Gundsø, der er politisk konsulent hos Dansk Erhverv.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Kunderne efterspørger i højere grad

den personlige købsoplevelse, så i nyhedsbrevet vil man ikke mødes af et tilbud på en græsslåmaskine og fem kg græsfrø, hvis man bor i en lejlighed i en af de store danske byer.

Kunderne forventer en helt anden service, og derfor ser man flere og flere detailbutikker skabe købsuniverser, der består af fysiske butikker kombineret med nethandel. Det handler om at skabe oplevelser for kunderne.

– Blandt vores medlemmer ser vi en stigende tendens til at udnytte sociale medier som Instagram og LinkedIn til at gøre indkøb mere inspirerende, fortæller Lisa Gundsø og uddyber:

ved, at der er endnu en e-data-beskyttelsesforordning på vej fra EU, som skal lægges oven på Persondataforordningen.

Lisa Gundsø, politisk konsulent hos Dansk Erhverv.

– Instagram kan eksempelvis bruges til at vise en lækker middagsret, og klikker man på billederne, ledes man over i detailledet, hvor råvarerne kan købes med et simpelt klik.

Den type af markedsføring, hvor detailhandlen skaber meroplevelser, kommer vi til at se meget mere af i fremtiden.

Begrebet Insta-værdig er da også dukket op i sproget, og netop Instagram lægger op til at bruge filtre og forskønne billederne, så de rummer en lækkerhed, der lokker forbrugerne til, og det kan detailhandlen klogt udnytte.

Hos Amazon, der revolutionerer

kundernes købsunivers, har de skabt Dash, hvor man med et enkelt tryk på en knap kan genbestille nyt vaskemiddel, når man alligevel står ved vaskemaskinen, og kartonen er tom. Forbrugeren behøver ikke tage stilling til indkøbet af vaskemidlet, for alle data er allerede på plads i kundekartoteket.

Er man eksempelvis ivrig motionsløber, og kundedata afslører, at man køber nye løbesko med en frekvens på seks måneder, så kan sportsbutikken sende en hilsen på forkant inden næste indkøb af sko;

skrive de håber, løbetræningen går godt, og om de måske kan hjælpe med et par nye sko.

– Data kan også bruges til at forudsige kundens behov og derigennem styrke loyaliteten til den enkelte forbruger gennem målrettet markedsføring og dermed skabe mersalg, siger Lisa Gundsø og understreger: – Det er naturligvis vigtigt, at detailhandlen – ligesom alle andre virksomheder – overholder Persondataforordningen, der trådte i kraft i maj i år og dermed passer på kundernes personfølsomme data. Vi

FAKTA EU-lovgivningen om databeskyttelse giver borgere retten til selv at bestemme, hvordan ens personlige informationer bliver brugt, og hvem der må få adgang til dem. EUlove stiller derudover krav til de offentlige myndigheder og private virksomheder, der indsamler og forvalter personoplysninger. De regler fastsætter f.eks., hvor lang tid data må blive gemt, og i hvilket omfang data må blive delt med andre virksomheder eller andre institutioner.

Kilde: www.eu.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Optimér omsætningen med tilpassede butiksplaceringer, vareudbud og annoncering.

Få indsigten i dine kunder med vores områdeanalyse Læs mere på geomatic.dk/bedre-kunder

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Vend køen til en positiv oplevelse Et køsystem i webshoppen kan ikke blot sikre bedre kundeoplevelser, det motiverer også kunderne til at købe mere, når det bliver deres tur.

Vi nærmer os hastigt nogle af årets helt store indkøbsdage som Black Friday og julesalget. I kølvandet af dem er medierne typisk fyldt med overskrifter om, hvilke webshops der gik ned og efterlod frustrerede kunder. Ved at anvende et køsystem, der administrerer, hvor mange kunder som kan tilgå et site ad gangen, kan webshops forhindre nedbrud og dermed sikre bedre kundeoplevelser og et langt bedre salg og omdømme, fordi kunderne ikke flygter væk fra webshoppen og over på de sociale medier for at ytre utilfredsheden.

– Vores system gør det muligt for webshops at oprette en kø, som regulerer trafikken ind til shoppen, og samtidig tydeligt viser kunderne, at de er i en venteposition, fordi der er travlhed. Jo flere detaljer, webshoppen viser om den enkelte brugers status og fremdrift i køen, jo bedre. Kunderne oplever, at de er godt informeret om situationen og kan se, at adgangen til shoppen foregår på en gennemskuelig og fair måde, og det øger tilfredsheden, fortæller Camilla Valentin, der er CCO og Co-Founder hos Queue-it, der har udviklet køsystemet, som ikke blot bruges i Danmark, men også internationalt.

Kø skaber mersalg Faktisk viser Queue-it’s undersøgelser fra England, at når kunderne venter i kø, så køber de mere. Det svarer til den psykologiske effekt, der er, hvis man ser, der står mange i kø ved en natklub eller foran dørene til udsalg. De mange interesserede signalerer, at her er noget at komme efter.

– Når kunderne investerer deres tid i at vente, vil de også have det maksimale udbytte, og derfor køber de typisk mere i webshoppen, når de bliver lukket ind, siger Camilla Valentin.

Ved at vise så mange detaljer om køen som muligt, viser undersøgelser også, at kunderne bliver tålmodige og opmærksomme i forhold til, hvis de ingen informationer får.

– Vi kan se, at når der er kø, venter de loyale kunder, mens de, der blot vil se sig omkring, ikke investerer deres tid i at vente og dermed ikke belaster webshoppens kapacitet uden at konvertere. Så køen er med til at sikre, at webshoppens kapacitet primært belastes af de seriøse kunder, som gennemfører deres køb, fortæller Camilla Valentin.

Viden om kundernes adfærd Det er ikke kun kunderne, der får værdifulde informationer. Køberne efterlader sig en stribe elektroniske fodspor.

– Webshoppen kan se det præcise antal brugere real time og dermed også bruge de data til at tilpasse sin generelle skalering og investeringer, fordi de har meget præcis viden om det, fortæller Camilla Valentin.

Informationerne om kundernes adfærdsmønstre i køen er uhyre værdifulde ikke bare til Black Friday, men også i forbindelse med lancering af kampagner generelt, som der kommer flere og flere af i fremtiden.

Webshoppen bestemmer selv Køen kan reguleres via en selvbetjeningsplatform.

– Den enkelte webshop kan selv regulere køen, så man i løbet af dagen kan ændre på, hvor mange der bliver lukket ind. Det kan eksempelvis være en stor fordel, hvis der på grund af stor kundeaktivitet til Black Friday i hele landet, opstår problemer i f.eks. betalingssystemerne. Så kan man tilpasse køens hastighed og eksempelvis lukke færre kunder ind i en periode, forklarer Camilla Valentin og uddyber: – På den måde kan webshoppen aktivt give kunderne en bedre brugeroplevelse, fordi sitet ikke går ned, og fordi ventetiden opleves som fair og underholdende.

Læs meget mere om alle mulighederne på www.queue-it.com

Udnyt opmærksomheden Tiden, hvor kunderne er i køen, kan også udnyttes af webshoppen til at komme med yderligere informationer.

– Mens kunderne venter og følger med i udviklingen af køen, kan webshoppen udnytte, at de har kundernes opmærksomhed og vise ekstra gode tilbud, gøre opmærksom på medlemsfordele, vise en video af nye produkter, gøre det muligt at tilmelde sig nyhedsbreve eller noget helt femte, fortæller Camilla Valentin.

Styrk kundernes oplevelse og din egen forretning Hvis du vil vende travlheden til en positiv oplevelse i din webshop inden Black Friday, så er 9. november sidste frist for at indgå en aftale med Queue-it.

Queue-it’s system kan integreres med alle e-commerce platforme.

info@queue-it.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

20 PROFIL RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

BLIVER VIRTUAL REALITY DET NYE SORT? Efter et langt tilløb kan Virtual Reality være på vej til at blive det nye sort i detailhandelen, lyder det fra organisationen Dansk Erhverv.

I 1990’erne talte man meget om Vir-

tual Reality som en teknologi, der højst sandsynligt ville revolutionere hele verden inklusive vores måde at interagere med hinanden på. Med et bevægelsesfølsomt display monteret på hovedet ville brugeren kunne træde ind i en computerskabt verden, hvor man kunne foretage sig stort set alt, uden at skulle træde udenfor hjemmets fire vægge.

De teknologibegejstrede så vanen tro muligheder, mens kritikerne frygtede, at ensomme og isolerede mennesker ville blive resultatet. For hvorfor gå udenfor sin dør, hvis alt inklusive arbejde, indkøb og sex kunne klares digitalt?

Som tiden gik, viste det sig dog, at begge parter havde gjort regning uden vært. Datidens teknologiske

modighed, og samtidig have en ualmindelig god fantasi for at opnå en følelse af at befinde sig i en kunstig virkelighed. Dermed gik dampen af Virtual Reality, og offentligheden begyndte at snakke om noget andet.

Lige indtil i dag 20-25 år senere.

For offentligheden fandt måske nok noget andet at gå op i, men forskningen og den teknologiske udvikling fortsatte ufortrødent.

Faktisk er man i dag nået så langt, at organisationen Dansk Erhverv peger på forskellige varianter af Virtual Reality som noget, der kan blive den næste store trend inden for detailhandelen.

– Virtual Reality er langt om længe kommet i en udgave, der faktisk fungerer, og som er så billig, at det

”For kunden betyder det, at man ikke i samme grad behøver bruge sin fantasi.” begrænsninger betød nemlig, at man som bruger af Virtual Reality skulle væbne sig med masser af tål-

er en overkommelig investering for de fleste. Det giver ikke mindst nogle helt nye og meget spændende

muligheder for detailhandelen, siger Janus Sandsgaard, der er fagchef for IT og Digitalisering i Dansk Erhverv.

Som eksempel peger han på køkkenproducenten Invita, der rent faktisk gør brug af Virtual Reality, når man skal hjælpe kunder med at vælge det helt rette køkken med de helt rigtige farver, profiler og materialer.

– Invita er nok blandt dem, der er længst fremme på VR-fronten. Det betyder, at du kan gå ind i et af deres showrooms og få et par VR-briller på, hvorefter du kan kigge på et køkken og ved hjælp af teknologien få det visualiseret med et væld af forskellige variationer, siger Janus Sandsgaard og fortsætter: – For kunden betyder det, at man ikke i samme grad behøver bruge sin fantasi for at forestille sig, hvordan en given kombination af f.eks. materialer ser ud – og dermed bliver sikkerheden i købet naturligvis større. Og for Invita – eller andre, der måtte bruge teknologien, betyder det selvfølgelig, at man ikke behøver have en lang række demonstrationskøkkener stillet op.

I realiteten behøver man meget lidt

plads, når man sælger sine varer på denne måde, siger Janus Sandsgaard.

Han peger på et andet eksempel fra

den virkelige verden. Et eksempel, der måske kan kaldes et spin-off fra Virtual Reality.

– Det handler om, at virksomheden Spinchy, der sælger high-end køkkenmaskiner, har indgået et samarbejde med Invita. Når kunden beskuer forskellige køkkenvarianter gennem Invitas VR-briller, ser vedkommende ikke bare tomme køkkener. De ser derimod køkkener, der er udstyret med espressomaskiner, røremaskiner og lignende fra Spinchy. Det er rigtig godt set af en lille familiedrevet virksomhed som Spinchy, at Virtual Reality giver nogle helt nye muligheder for det, man kunne kalde product placement, siger Janus Sandsgaard.

Men på andre områder har man også opdaget de muligheder, som Virtual Reality tilbyder. F.eks. er VR helt oplagt for ejendomsmæglere, der beskæftiger sig med projektsalg.

– Det kan i sagens natur være en udfordring at sælge en ejendom, der endnu ikke er bygget, og hvor køber

skal kunne forestille sig det endelige resultat. Ejendomsmægleren kan jo sagtens stå og fortælle om ”byens puls” og om ”bølgeskvulp” i strandkanten, men det er altså ikke det samme, som at høre og fornemme det med sine egne sanser. Og der kommer Virtual Reality igen ind og tilbyder en løsning, der måske er mere overbevisende.

Som et sidste eksempel nævner Janus Sandsgaard fænomenet, der går under betegnelsen Augmentet Reality – eller på dansk ”udvidet virkelighed”. Her ser man ud gennem brillen, som man ville gøre gennem en almindelig brille. Men ovenpå synsindtrykket lægges et computerskabt lag, som f.eks. kan supplere det sete med forskellige elementer. Det kunne f.eks. være en sofa, som man på den måde kan visualisere i sin egen dagligstue.

– IKEA eksperimenterer pt. med Augmentet Reality, som efter alt at dømme også tilbyder store fordele for både sælger og køber, siger Janus Sandsgaard.

Tekst: Frank Ulstrup ANNONCE

Vi skaber destinationer form3.dk

Vi skaber ikke bare butikker. Form3 definerer, designer og implementerer kommercielle destinationer, der tiltrækker dine kunder. Vi viser jeres brands personlighed ved at skabe forførende oplevelser i det hurtigt skiftende retail landskab.

Foto: FWSS

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

SATS PÅ DE BEDSTE TRE PROCENT Foto: Svenne Friis

Foto: PR-foto

ANALYSEDENMARK.DK – RETAIL & CASH MANAGEMENT 21

FAKTA

Augmented Reality eller ”udvidet virkelighed” kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, f.eks. ved brug af grafik og lyd. Teknikken vil også kunne anvendes i forbindelse med f.eks. kundesupport, hvor supporteren kan se det samme som brugeren og rådgive i processen.

Et grundigt forarbejde kan svare sig, når man skal ansætte folk til krævende IT-opgaver.

Der er nemlig enorm forskel på, hvordan de enkelte performer.

Det fortæller Jeppe Hedaa, der er CEO i 7N. Virksomheden formidler eksperter til virksomheder, der har brug for assistance til komplekse IT-projekter.

– Vi har lige afsluttet en stor undersøgelse, og konklusionen er, at de bedste tre procent inden for IT præsterer 10-20 gange bedre end de middeldygtige, siger Jeppe Hedaa, der medgiver, at det kan være ressourcekrævende at finde den rette medarbejder.

– Som det mindste anbefaler jeg, at man tager et individuelt interview og et gruppeinterview, og at man tester for kognitive evner, personlighed, professionel adfærd og forretningsforståelse foruden naturligvis faglige færdigheder.

Det kan svare sig at lægge kræfter i ansættelsesproceduren. Det er meget dyrt at ansætte den forkerte, siger Jeppe Hedaa, der naturligt nok anbefaler, at man også bruger en virksomhed som 7N til at hjælpe med at finde de bedste konsulenter.

Tekst: Tim Panduro ANNONCE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

22 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

PAPIRKVITTERINGER BLIVER ELEKTRONISKE Foto: Fotolia

Foto: RICOH

Flere og flere detailbutikker siger farvel til papirkvitteringerne og skifter til et elektronisk univers. De små og store butikker er godt med, mens dem i mellemklassen halter lidt efter.

eller kontanter, som begge er dyrere og mere langsommelige betalingsløsninger.

Hos IT-Branchen følger de også de-

tailhandlens brug af printeren med interesse, fordi konkurrencen om kunderne bliver hårdere, og printerens mulighed for at lave brugerrettede løsninger hele tiden vokser.

– Vi har set en stor udvikling i, hvornår der printes, og hvordan der printes. Det bliver interessant at se, hvordan mulighederne for print kommer til at præge detailhandlen i fremtiden, siger Søren Krogh-Nielsen.

– Vi kunne forestille os et scenarie, hvor butikken har en 3D-printer og på stedet kan printe de tre skruer, som forbrugeren står og mangler for at kunne samle et møbel færdigt.

For blot få år siden blev kvitteringer-

ne opbevaret i mapper. Når kunden havde reklamationer eller skulle bruge information, blev mapperne bladret igennem; og var man heldig var både kvitteringen og blækket der endnu. Processen var ikke bare tidskrævende, men også upraktisk, og det kunne være vanskeligt for både butik og kunde at finde garantibeviser frem fra gemmerne.

Detailhandlen har digitaliseret i flere tempi, og i dag oplever flere og flere forbrugere, at deres kvittering sendes på en mail. Apple-butikkerne var nogle af de første i Danmark til at indføre systemet, og mange andre er siden fulgt med. Tivoli har eksempelvis som den første forlystelsespark i verden åbnet op for mobile betalinger, som skal give gæsterne en hurtigere og mere fleksibel måde at betale på.

– Detailhandlen vil gerne give kunderne gode brugeroplevelser, og de elektroniske kvitteringer gør det ikke blot nemmere, men gør også butikkerne grønnere, fortæller Søren Krogh-Nielsen, der er formand for IT-Branchens udvalg for Digital dokumenthåndtering, kopi og print.

– Det bliver lettere for både kunder og butikker at holde styr på dokumenterne, når de håndteres elektronisk. Virksomhederne skal

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Søren Krogh-Nielsen, formand for IT-Branchens udvalg for Digital dokumenthåndte-ring, kopi og print.

naturligvis have styr på reglerne i Persondataforordningen, men når det er sagt, er de danske butikker faktisk rigtigt godt med på den digitale bølge.

IT-Branchens analyser viser, at de

mellemstore virksomheder i detailbranchen har det sværest med at implementere de digitale løsninger.

– De store spillere på markedet klarer sig godt digitalt og er dygtige til at implementere nye teknologier. De små virksomheder får god iværksætterstøtte fra staten, så de

bl.a. er gode til at installere kortlæsere og MobilePay og derved generere elektroniske kvitteringer, fortæller Søren Krogh-Nielsen og uddyber: – De mellemstore virksomheder eksempelvis bagerbutikken med fire filialer har en større udfordring.

De har sværere ved at omstille sig, selvom løsningerne med at printe på papir er markant dyrere.

Digitaliserer den mellemstore bager-

forretning sine tre filialer, så bliver det lettere og mere overskueligt for

butikken at systematisere, hvornår kunden har brugt et vist beløb, som udløser en gratis kop kaffe eller et franskbrød.

– Ved at digitalisere får virksomhederne også adgang til en stor mængde kundedata, som kan udnyttes til at skabe større loyalitet mellem den enkelte kunde og butikken, siger Søren Krogh-Nielsen.

Ved at implementere elektronisk dokumenthåndtering får butikkerne også den fordel, at pengene går ind på kontoen med det samme i modsætning til den klassiske faktura

FAKTA I 2015 lavede den daværende Dansk Supermarked Group en undersøgelse, som viste, at hvis ti procent af alle deres kunder fravalgte en printet bon, giver det følgende besparelser: • 93.543 stk. bonruller årligt • 7.483 km bonrullestrimmel – svarende til turen fra København til Indiens sydligste del i fugleflugtslinje • 632 træer årligt • Ca. 30 ton CO2 – svarende til seks flyveture rundt om jorden

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Mobility

AI

GDPR

Compliance

Sikkerhed

Cloud

PDF

DET HANDLER OM MERE END BLOT DOKUMENTER Rigsarkivet Data

Skanning GxP Autoklassifikation

Søgbarhed

PDF/A

Tredjepartsdeling

Arkivering Clean-up

TIFF

Formater

ISO 9001

Dokumenter Dokumenthåndtering

AI-baseret klassifikation Metadata

Strator

Strator Specialister i dokumenthåndtering og -teknologi Per Zester Chief Technology Officer Mail: per@strator.com Telefon: 40 44 64 93

Vibeke Bugge Kristiansen Direktør Mail: vibeke@strator.com Telefon: 20 58 68 52

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

24 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

EKSTERNT PRES AFGØR VIRKSOMHEDERS VALG Skiftet til automatiseret fakturaflow og anden bogføring skyldes ofte eksternt pres – men det betyder ikke, at det er en dårlig idé at skifte.

Det er ofte pres udefra, der får mindre virk-

somheder til at ændre deres fakturering og øvrige administration fra at være hovedsageligt manuel til en digitaliseret løsning.

Det fortæller Kirstin Rolver, der er ansvarlig for erhvervsdigitalisering i brancheforeningen IT-branchen.

– Især mindre virksomheder tøver ofte med selv at sætte gang i digitaliseringsprocessen, men bliver påvirket af ønsker fra både leverandører og kunder. Mange større virksomheder modtager efterhånden udelukkende fakturaer elektronisk via EDI, og stadigt flere offentlige og private virksomheder melder ud, at de ikke ønsker leverandører, der bruger fysiske fakturaer, siger Kirstin Rolver.

Digitalisering kræver en opmærksom system-

leverandør, fortæller Kirstin Rolver.

– Leverandørerne skal vide, hvordan deres kunder fakturerer og hvilke elektroniske formater, de har behov for. Offentlige kunder har andre standarder end et supermarked, der igen har andre behov end en e-handelsvirksomhed. Man skal også overveje, om man skal vælge en cloud-løsning, en standardløsning, der tilpasses virksomheden eller en løsning man selv udvikler og driver, fortsætter Kirstin Rolver. Oftest er der bedst økonomi i at gå efter standardløsningen.

– En abonnementbaseret løsning kan mange gange være mere fleksibel end en løsning, hvor man selv ejer og vedligeholder systemet, siger Kirstin Rolver, der påpeger, at der er store fordele i at implementere en ordentlig digitalisering af administrationen.

– Et ordentligt system minimerer risikoen for fejl og fjerner det dyre og tidskrævende manuelle arbejde. Det gøre dagligdagen lettere, og kan føre til besparelser på driften, siger hun.

Tekst: Tim Panduro

Mange ting skal overvejes, når det rigtige system skal vælges – vi bringer en guide til nogle af de vigtigste fokuspunkter.

Det helt rigtige fakturaflowsystem er en af grundstammerne i en sund og solid administration. Men antallet af udbydere er stort – og de enkelte virksomheders behov på området er vidt forskelligt. Vi bringer her en række råd, der kan bringe dig på rette vej i junglen.

Først og fremmest er det vigtigt, at leverandøren har en stærk forretningsforståelse. Leverandøren skal have erfaring med et bredt udvalg af virksomheder – og have øje for både de udfordringer, du selv kender, og dem du ikke har fået øje på endnu.

Den rigtige leverandør hjælper dig med at gennemgå og optimere dine godkendelsesprocesser. Rådgivningen sikrer, at alle processer bliver så strømlinede, som det overhovedet er muligt – og at dit nye fakturaflowsystem bliver tilpasset virkeligheden frem for vanerne, når det handler om, hvem der må godkende hvad. De oplysninger kan indbygges i fakturaflow­ systemet, der selv vil melde ud, hvis der skal en overordnets godkendelse på et bilag.

Mennesker er enhver virksomheds vig-

tigste ressource. Derfor er det vigtigt, at du finder en leverandør, der kan rådgive virksomheden om de forandringer, der sker med indførelsen af det ny system. Så slipper du både for utilfredse medarbejdere og for at have et flot system, der ikke bliver brugt.

Det kan man også sikre sig ved at have et brugervenligt system. Det skal kunne bruges af alle typer medarbejdere. Brugervenlighed er også overblik. Dit nye system skal sikre, at du hele tiden kan følge dine

fakturaer, fra de ankommer og til de indgår i din virksomheds historik, hvor du let skal kunne søge dem frem igen. Desuden er det vigtigt, at systemet har automatisk modtagelse og højkvalitetsaflæsning af alle formater, uanset om de modtages som papir, PDF, OIO eller PEPPOL, så du og dine medarbejdere ikke behøver at udføre manuel indtastning.

Integration med dine nuværende systemer er selvfølgelig altafgørende. Men hvad hvis du senere vælger at skifte nogle af dine systemer ud? Det er vigtigt, at du fremtidssikrer dig ved at anskaffe dig et fakturaflowsystem, der kan integreres med alle gængse økonomisystemer og kan skaleres op og ned alt efter din virksomheds behov. Økonomien er vigtig – derfor skal du sikre dig en samlet pris på både standardsystemet og de analyser, tilpasninger, kurser og andet, der skal ind over. Så slipper du for ubehagelige ekstraregninger.

Du skal også huske at tjekke, om løbende support og opdateringer koster ekstra.

Træk på dit netværk når du skal vælge nyt system. Spørg kolleger og branchebekendte om, hvad de har gjort, hvad der har virket, og hvad der kunne have været bedre. Det kan være det sidste, afgørende skridt, når du skal lande det helt rigtige fakturaflowsystem til din virksomhed.

Tekst: Tim Panduro

Foto: Mark Thyrring

Foto: Fotolia

DET RIGTIGE FAKTURAFLOWSYSTEM

ER VISER D E D I U G AD NY URAER T K A DOWNLO F E L DIGITA VEJEN TIL

Bruger I for meget tid på indkomne fakturaer?

Mange virksomheder oplever, at det er besværligt og tidskrævende at håndtere fakturaer fra leverandørerne på den helt almindelige, manuelle måde.

Er I også trætte af fyldte ringbind, manglende overblik og bortkomne fakturaer?

Så skift til et elektronisk fakturaflowsystem.

Inden I vælger en leverandør af et elektronisk fakturaflowsystem, er det en god idé at gøre nogle overvejelser.

Download guiden: Sådan sikrer du dig succes, når du vælger fakturaflowsystem 12 overvejelser.

Klik her eller hent guiden på signflow.dk/jyllandsposten Hvilke fordele giver et fakturaflowsystem?

• En digital, miljøvenlig og papirløs hverdag • Komplet overblik over leverandørfakturaer • Markante tidsbesparelser og afregning til tiden • Mulighed for at godkende fakturaer fra smartphone, tablets og pc • Online arkiv med fritekstsøgning • Digitale processer sikrer opdateret økonomi

VEST Brendstrupgårdsvej 7, 2 8200 Aarhus N

ØST Oldenburg Allé 7 2630 Høje Taastrup

KONTAKT info@signflow.dk 70 211 360

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FORM3 SAMLER DET ONLINE OG FYSISKE UNIVERS TOMMY TOFT, DIREKTØR, FORM3 HOS det internationale arkitektstudio Form3 er optimering af oplevelsesrige miljøer på dagsorden. Det handler konstant om at optimere på koblingen mellem den online og fysiske butik i et samlet forbrugerfokus.

TENDENSEN er at koble det digitale og

det jordnære. Retail-markedet giver den enkelte forbruger en langt mere personlig købsoplevelse. I fysiske butikker skal kunden opleve brandet og få lyst til at vende tilbage i det interessante univers både fysisk og online.

ANALYSEN af kunden, og hvordan butikken skaber en relation, er elementær. Form3’s hjørnesten er at skabe den perfekte retailoplevelse for forbrugerne.

Kunden skal mærke sjælen i butikken.

Butikker skal være specialister. Varesortimentet skal være målrettet og præsenteres med en fullblown service, der giver kunden en aha-oplevelse.

FAST and Slow-retail er to afgørende begreber i optimering af butiksmiljøer fysisk og online. Kunden har behov for at kunne vælge mellem en ”hurtig og langsom” ekspedition, hvor oplevelsen er unik uanset hvad. Begge købssituationer er nøje medregnet i Form3’s ekspertise i forbindelse med indretning af retail, hoteller, erhverv osv.

IMPACT SKABER RAMME FOR UNIKKE KØBSOPLEVELSER

MAKESYOULOCAL UDLANDSOPTIMERER DIN WEBSHOP

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

26 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

VERTICA ØGER KUNDENS SALG MED INTELLIGENS

TROELS BILLE HAUGSTRUP, BUSINESS CONSULTING, IMPACT™

MAX RIIS CHRISTENSEN, DIREKTØR, MAKESYOULOCAL

JEPPE HANSEN, ADM. DIREKTØR OG PARTNER, VERTICA

I det digitale konsulenthus IMPACT er unikke købsoplevelser og ROI en stor del af DNA’et. Kundernes digitale touchpoints bliver konstant optimeret for at brugerne engageres under hele kunderejsen.

One-size fits all er altså ved at uddø.

DANSKE MakesYouLocal med Max Riis

I e-handelshuset Vertica er webshopoptimering for kunderne dagligdag. Her udvikler og optimerer de løsninger for en række af Danmarks største virksomheder.

EN-til-en-kommunikation er tendensen

strategi til drift af webshoppen. Driften udføres af lokale medarbejdere i det pågældende land og dækker bl.a. over kundeservice, daglige oversættelser og online marketing.

Ved at outsource driften til MakesYouLocal, får kunden sit eget faste team til udlandet, som kan skaleres op og ned alt efter behov i og uden for sæsonerne.

Omkostningerne ved denne løsning bliver lavere, da ressourcerne konstant tilpasses det enkeltstående behov.

og bør være målet i hvert touchpoint på kunderejsen. Content skal tilpasses den enkelte kunde, situation og teknologi.

Det skal leve og forandre sig med tiden, hvorfor det strategiske fokus må gå fra one-buy value til customer lifetime value.

Brugeren skal have en holistisk oplevelse på mobilen, computeren og/eller i en fysisk butik.

ET dataoverlik er elementært, hvis man vil opnå loyale brugere. Virksomheden skal minimum have styr på sin data og arbejde datadrevet med optimering af performance. De, der arbejder struktureret med produktdata, konverteringsoptimering og brugeroplevelsen, vil stå stærkest.

OPGAVEN med at binde kunderejse,

teknologi og virksomhedsstrategi sammen bliver ikke mindre i fremtiden, hvorfor IMPACT konstant optimerer på indsatsen.

Mange nye touchpoints kommer til, og forbrugernes forventninger til intelligente løsninger vil stige.

Christensen som direktør er erfaren i at optimere udenlandske webshops, så de tilbyder en unik tilpasset købsoplevelse i det pågældende land.

MAKESYOULOCAL hjælper med alt fra

DEN bedste investering er ofte at sikre

sig, at webshoppen konverterer optimalt.

Webshoppen skal møde de forventninger, en bruger har i det pågældende land både i forhold til betalinger, logistik og usability.

MakesYouLocal har stort fokus på at implementere nye tekniske muligheder inden for kundeservice, som optimerer serviceniveauet og sænker kundens omkostninger. Det giver en større konkurrencefordel i de nye lande, hvor webshoppen skal etableres.

”FØR, under, efter” er strategiens vigtigste punkter, når salg og indtjening skal øges for Verticas B2B- og B2C-kunder. ”Før” skal optimere trafikken til webshoppen. Her er SEO og Google-annoncering oplagte redskaber at tage fat i. ”Under” fokuserer særligt på kurv-størrelsen og herunder salgsfremmende tiltag til at forbedre omsætning og indtjening. ”Efter” er tiltag, der får kunden til at vende tilbage. Her er loyalitet en vigtig parameter, hvor brugerdata og incitamentstiltag bruges til netop at skabe dette.

PRODUKTBERIGELSE og Unified Commerce er afgørende elementer for salg online. Det bør alle e-handlere have fokus på, hvis man spørger Jeppe Hansen, adm. direktør og partner i Vertica.

DET er her, potentialet i at tracke og

anvende data for alvor skal udnyttes til at skabe målrettet og relevant kundedialog.

Løsningerne til dette er et mix af flere systemer på tværs af kanaler, der skal realisere omnichannel i praksis.

Tekst: Louise Laustsen ANNONCE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fem måder at optimere din webshop på Når du har webshop, er der meget at holde styr på. Betalinger er en af de funktioner, som webshopejere ikke gider bruge for meget tid på. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret på de seneste optimeringer inden for betalingsindustrien. Her er fem måder, hvorpå du kan modernisere og optimere betalingerne i din webshop.

1. Beskyt dig selv mod svindel

3. Skær ned på manuelt arbejde

Svindel kan blive dyrt for webshopejere. Tager du ikke de nødvendige forholdsregler, ender du med regningen. Det er derfor vigtigt, at du sikrer din webshop mod svindlere f.eks. med 3-D Secure (Verified by Visa og Mastercard SecureCode). Med 3-D Secure skal kunden autentificeres via 2 faktorer, så du sikrer dig, at kunden er den retmæssige ejer af betalingskortet. Når du som webshopejer forsøger at bruge 3-D Secure på en transaktion, er du ikke længere ansvarlig i tilfælde

En chargeback involverer en del manuelt arbejde. Når du modtager en chargeback, er du selv ansvarlig for at fremsende alt dokumentation. Du skal manuelt finde hvert enkelt relevant dokument i dit system. Har du mange chargebacks, er det rigtig meget tid, måske endda en hel medarbejder, der skal bruges på det. Vil du undgå det, skal du have en indløser, som tilbyder automatisk chargebackhåndtering. Teknologien gør, at du kan hente alt relevant dokumentation for den

”Vi stræber efter at gøre vores teknologi bedre, hurtigere og mere intuitivt. Det er derfor vi vil automatisere så mange dele af betalingerne som muligt. Vi reagerer også hurtigt så snart nye produkter, f.eks.

Apple Pay og 3-D Secure, lanceres, så vi hele tiden tilbyder vores kunder det bedste i branchen. Derudover er vores konkurrencedygtige priser og høje standarder inden for kundeservice noget, vi bestræber os på at fastholde. Det har været vores hemmelighed til succes” Claus Methmann Christensen, CEO Clearhaus, www.clearhaus.com/dk

af svindel. Ønsker du ikke, at alle kunderne skal igennem 3-D Secure, kan du vælge at anvende Conditional 3-D Secure. Her sætter du betingelser for, hvilke transaktioner der skal have 3-D Secure. Du kan altså undgå at bruge tid og penge på chargebacks ved at anvende 3-D Secure – desuden opfylder teknologien også PSD2’s krav om sikre betalinger.

2. Mobilbetalinger Danskerne er vilde med deres telefoner og bruger dem i stigende grad i forbindelse med shopping – derfor er det en god idé at acceptere mobilbetalinger i din webshop. Undersøgelser viser, at du kan øge din konverteringsrate, hvis du accepterer mobilbetalinger som f.eks. MobilePay eller Apple Pay. Kunderne er nemlig glade for, at de ikke skal rejse sig for at hente pungen eller bruge tid på at indtaste det lange kortnummer, når de handler på nettet. Vælger du en indløser, som understøtter MobilePay og Apple Pay, kan det hurtigt og nemt sættes op i din webshop, så du kan komme i gang med at acceptere mobilbetalinger. Flere mobilbetalingsmetoder, som eksempelvis Apple Pay, opfylder desuden PSD2’s krav om sikre betalinger.

givne chargeback ved blot at trykke på et par knapper. Denne integration reducerer behandlingstiden for en chargeback betydeligt.

4. Undgå menneskelige fejl Det er svært at undgå, at der opstår fejl, når tal fra en webshop skal flyttes over i bogføringssystemet. Hvis du finder en indløser, som tilbyder automatisk kontoafstemning, undgår du dette problem. Her bliver data automatisk flyttet fra det ene system til det andet. Med automatisk kontoafstemning sparer du både tid og undgår fejl.

5. Fasthold gentagne betalinger Hvis din forretningsmodel er baseret på abonnementsbetalinger eller medlemskab, kan du nemt miste kunder, hvis betalingerne ikke foregår automatisk. Kunden kan hurtigt glemme en betaling eller betale for sent.

Derfor er det en fordel at have en indløser, som understøtter abonnementsbetalinger.

Når det samme beløb trækkes hver måned, sparer du tid og øger fastholdelsesraten.

Claus Methmann Christensen, CEO, Clearhaus

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

28 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

INSOLVENS UDFORDRER INKASSO Foto: PR-foto

Selvom inkassoselskaber hver dag forsøger at hjælpe virksomheder med at tilsikre en bedre likviditet, er det i sidste ende ofte kreditor, der holder det korteste strå.

Man kan ikke klippe håret af en

skaldet. Sådan lyder et ordsprog, der kan forklare insolvensbegrebet.

At være erklæret insolvent betyder, at man ikke har aktiver, der kan stilles til sikkerhed for udlæg. Det er fogedretten, der afgør, om skyldner er insolvent eller ej. Fogedretten er en naturlig del af inkassoprocessen, såfremt der ikke frivilligt kan findes en løsning mellem parterne.

– Der er fire veje at gå i en inkassoproces, fortæller Anders Gericke, Chief Operating Officer hos Nordic Debt Collection A/S. – Hvis ikke det hjælper at skrive, ringe eller aflægge besøg hos skyldner, ender sagen med høj sandsynlighed i retten.

Det er alle parters største interesse at løse sagen ved dialog uden om domstolene, da en juridisk proces har højere omkostninger for både skyldner og kreditor. Mange der er insolvente arbejder på trods af sin økonomiske situation på at nedbringe sin gæld til sine kreditorer.

En juridisk proces kan forværre og forlænge gældssituationen. Det er skyldner, der helt og holdent kan tage beslutningen om at indgå en afdragsordning. Kreditor eller kreditors repræsentant kan kun indstille til, at der påbegyndes en afdragsordning. Det er her insolvensproblematikken og den danske leasingkultur kommer ind i billedet.

Anders Gericke, Chief Operating Officer hos Nordic Debt Collection A/S.

I dag er det populært at leje og

lease frem for at eje. Det skaber udfordringer for kreditorer. Selvom inkassoprocessen er udviklet til at hjælpe kreditor bedst muligt og samtidig sikrer, at skyldner bliver behandlet retfærdigt, er der ikke meget at stille op mod et leasing­ system, der gør det muligt for skyldner at leve ekstra godt uden at have reelle aktiver på papiret.

– Kreditor må se til, når skyldner erklæres insolvent og kan køre fra retten i en leaset luksusbil, siger Anders Gericke, der til dagligt beskæftiger sig med hele inkassoprocessen fra kreditors henvendelse til endelige udfald. Anders Gericke kan sagtens se, at kreditor holder det korte strå, men at inkasso­

selskaberne har svært ved at ændre proceduren alene.

– Vi har brug for en aktiv indsats fra politikkerne før vi kan ændre etikken om insolvens.

Anders Gericke mener, at problemet skal løses et andet sted, hvilket bringer dansk moral og opdragelse i spil.

Mangel på konsekvens er et af de

store læs, der efter Anders Gerickes mening, skal trækkes. Det er altså langt før hjulene i hele inkassoprocessen sættes i gang, at der skal skrides til handling.

– En bedre forståelse af økonomi og konsekvens ville hjælpe mange til at undgå en inkassosag, siger Anders Gericke.

Man kan ikke dele skyldnere op i en særlig demografi, men et godt sted at starte med at bryde et mønster er hos de unge, der helt grundlæggende kan have brug for en bedre forståelse for økonomi og konsekvensen heraf, mener Anders Gericke. Gennemsigtighed i lønindkomster er desuden et andet fokuspunkt, der kunne kigges nærmere på.

SKAT har eksempelvis som eneste instans i Danmark mulighed for lønindeholdelse og kan på den måde opnå en direkte konsekvens for skyldneren, når der ikke betales.

Det er en fortrinsret som er berettiget, men Anders Gericke mener, at private aktører som inkassoselskaber og advokater også delvist burde

have mulighed for lønindeholdelse gennem fogedretten.

– Større åbenhed og mulighed for lønindeholdelse kunne optimere inkassoprocessen og afhjælpe insolvens. Sverige er et godt eksempel på gennemsigtighed omkring indtægter, siger han.

I Sverige er det muligt at fremsøge oplysninger om personlige indkomst- og gældsforhold. Det er spørgsmålet, om en sådan åbenhed i Danmark ville kunne sikre en nedbringelse af overgældssætningen, da det ikke er i nogens interesse at give kredit til allerede overgældssatte personer. Det er værd at overveje, mener Anders Gericke.

– Med en bedre mulighed for gennemsigtighed ville kreditorerne være klædt bedre på fra start, afslutter Anders Gericke.

Tekst: Louise Laustsen

FAKTA Størstedelen af kreditorer vil acceptere en meget lav afdragsordning i en periode. Det handler derfor for skyldner om at kontakte sine kreditorer hurtigst muligt og holde dem løbende opdateret om den økonomiske situation.

En insolventerklæring er alene en juridisk betegnelse for, at skyldner ikke har aktiver, der kan stilles til sikkerhed for udlæg.

Kilde: Anders Gericke, Chief Operating Officer hos Nordic Debt Collection A/S

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Advokatinkasso Hvorfor nøjes med mindre, når det ikke koster ekstra?

L u n d E l m e r S a n d ag e r t i l by d e r :

Din sag kører samme sted - fra start til slut Få overblik over enkelte eller alle dine sager 24/7 Sagsbehandling på højt fagligt niveau Du kommunikerer sikkert via vores portal Scoring af debitors betalingsevne – øger inddrivelsen Selvbetjening for debitorer via portalen 24/7 Et dedikeret team og din egen kontaktperson – også uden for åbningstiden Juridisk vurdering – hurtigt og uden ekstra omkostninger

Lund Elmer Sandager

Kalvebod Brygge 39–41

Advokatpartnerselskab

DK 1560 København V

les.dk

L u n d E l m e r S a n d ag e r I n k a s s o – H e r få r d u d i n e p e n g e

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Mere end 25 procent af danske virksomheders ubetalte fakturaer skyldes et bevidst fravalg af betaling Ifølge en analyse fra EOS Gallup Europe i 2017 var en af årsagerne til, at danske virksomheder ikke betalte deres fakturaer til tiden, at virksomhederne bevidst fravalgte at betale. Samtidig viser undersøgelsen også, at 62 procent af virksomhederne bevidst misbruger leverandørernes kreditter.

Likviditetsproblemer spreder sig fra virksomhed til virksomhed Samme undersøgelse viser, at kortvarige likviditetsproblemer er årsag til mere end halvdelen af de danske virksomheders ubetalte fakturaer. En af de hyppigste grunde til, at danske virksomheder har udfordringer med likviditeten er, at de ikke får betalingerne fra deres egne kunder rettidigt. Dermed skabes der en afledt effekt, der spreder sig som ringe i vandet.

Højt serviceniveau er særdeles værdsat NoRisk Inkasso arbejder med et højt serviceniveau.

Når en virksomhed opretter en sag hos NoRisk Inkasso, bliver der straks taget hånd om sagen, og det er vigtigt for NoRisk Inkasso, at kunden hele tiden holdes opdateret på, hvad der sker i den enkelte sag. NoRisk Inkasso følger hele tiden op, og kunderne kan både følge med online, og bliver også informeret, hver gang der er nyt. Denne vedvarende kommunikation omkring den enkelte sag værdsættes i særdeles høj grad af NoRisk Inkassos kunder, hvilket også afspejles i den positive respons, som virksomheden får.

Nem og effektiv inkassoservice uden ekstra omkostninger Virksomheden NoRisk Inkasso har specialiseret sig i at inddrive fordringer gratis. Ifølge direktør i NoRisk Inkas- Forfølger sagen hele vejen so, Peter Willumsen, opgiver mange virksomheder at – Vi giver ikke op, siger Peter Willumsen, direktør i Nofå inddrevet udestående gæld professionelt, enten Risk Inkasso. Vi har gjort det til vores force, at alle safordi virksomhederne forventer, at det koster mere end ger forfølges hele vejen, også selvom der skal gøres at afskrive fordringen, eller fordi de mener, at de sparer brug af civilretten, fortsætter han. Hvis skyldneren penge ved selv at inddrive ikke reagerer på de deres udestående. utallige henvendelser, – Sådan forholder det sendes et betalingspåsig ikke med os som inkrav til domstolene, kassopartner, siger Peter og skyldner indkaldes Willumsen. Store virksomtil fogedretten. Bliver heder kan trygt outsource der gjort indsigelser i rykker- og inkassoprocesforbindelse med en insen til os. Så behøver de kassosag, køres sagen ikke at belaste økonomividere som civilsag. Noafdelingen, og mindre Risk Inkasso går i dialog virksomheder betaler ikke i med kreditor, indhenter dyre domme for at få indbeviser for kravet, og Peter Willumsen, direktør i NoRisk Inkasso hentet små men betydstævner skyldneren for ningsfulde beløb, fortsætat opnå en dom på ter han. kravet. Virksomheden – Vi tager hånd om sagiver ikke op på grund gen fra dag 1, og vi bliver kun betalt via de salærer, af modgang eller mindre uoverensstemmelser. Når som pålægges skyldneren, når vi inddriver penge for de arbejder med småsager, er det ingen hindring, at vores klienter udenretligt. Vi informerer vores klienter sagen går fra inkasso til civilsag. På den måde kan fuldt ud om vores forretningsbetingelser, inden vi ind- NoRisk Inkasso følge hver enkelt sag helt til dørs. går en bindende aftale, siger Peter Willumsen.

NoRisk Inkasso startede netop med afsæt i, at det Få pengene hjem uden yderligere investering danske inkassomarked bar præg af uigennemskue- – Vi tilbyder i langt de fleste tilfælde at betale eventulige forretningsbetingelser, skjulte gebyrer og ekstra elle retsgebyrer for vores klienter, siger Peter Willumsen. omkostninger. NoRisk Inkasso har derfor overskuelige Dermed skal virksomhederne ikke investere penge i forretningsbetingelser, der kan læses på få minutter, at få deres penge hjem. Derfor siger NoRisk Inkasso og intet er skrevet med småt. Kunderne får dermed også, at de tilbyder inkasso på Danmarks bedste vilnemt overblik over de betingelser, de indgår aftale kår = No Risk-løsningen. om inddrivelse af udeståender på.

”Vi har gjort det til vores force, at alle sager forfølges hele vejen, også selvom der skal gøres brug af civilretten”

Smedeland 7 · 2600 Glostrup · Tlf. 77 344 366 · www.noriskinkasso.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

30 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

EKSPORT STILLER STORE KRAV Eksport er ikke bare en god vej til øget omsætning i den enkelte virksomhed. Det er også livsnødvendigt for Danmarks økonomi. En opgørelse fra Danmarks Statistik viste i 2017, at eksporten stod for omkring halvdelen af væksten i dansk økonomi siden finanskrisen.

Michael Bremerskov Jensen er chefkonsulent for international handel i Dansk Erhverv. Han har nogle bud på de muligheder, der ligger for danske virksomheder på eksportmarkedet – og på de udfordringer, der truer globalt.

Danske virksomheder starter ifølge

chefkonsulenten normalt med Sverige og Norge og rykker så videre til det tyske marked, som eventuelt bliver springbræt til nye markeder.

Før man kommer så langt, bør man dog gøre sig alvorlige overvejelser.

– Eksport er ikke for alle. Det kræver oversættelse af dokumenter, dialog med myndigheder og logistikløsninger, før produktet overhovedet kommer til salg. Så man skal virkelig være opmærksom på, om der er et marked, om man har et produkt, der er stærkt nok, og om konkurrencesituationen er til at håndtere, siger Michael Bremerskov Jensen.

Foto: PR-foto

Gevinsten ved eksport kan være enorm – men hjemmearbejdet skal være i orden og man skal have øje for verdenssituationen, mener Dansk Erhverv.

Michael Bremerskov Jensen opfordrer til, at man gør sit benarbejde, inden man kaster sig ud på eksportmarkedet.

en del af vores BNP, siger Michael Bremerskov Jensen, der dog også ser nye markeder åbne sig, selvom de næppe vil kunne fylde hullerne i eksporten fuldstændigt ved et totalt handelssammenbrud med USA og UK. – EU har fået en fantastisk frihandelsaftale med Canada, og vi forventer en stor vækst på eksporten. Canada har stor købekraft, og det er verdens ottendestørste økonomi, siger Michael Bremerskov Jensen, der også forventer sig meget af kommende frihandelsaftaler med New Zealand og Australien. Desuden mener han, at der ligger store muligheder i Mexico og i Brasilien, hvor de senere års krise er blevet erstattet af en svag vækst.

Tekst: Tim Panduro

Hvis man har lagt sig fast på, at man

vil ud til andre lande, er hjemmearbejdet altafgørende.

– Man skal lave så meget research som muligt. Hvilke regler skal man overholde, hvordan er markedssituationen etc. Det er ofte nødvendigt at inddrage lokale konsulenter, men det er dyrt, så man skal være helt sikker på, at man har et produkt, der kan sælges, siger chefkonsulenten, der ser de danske virksomheders størrelse som den største udfordring.

– Hvis man er underleverandør til f.eks. bilindustrien, vil man opleve, at priserne bliver trykket. Derfor skal man op i skala for at blive

konkurrencedygtige, og der har hele den danske underskov af små og mellemstore virksomheder en udfordring. Der er mange udgifter forbundet med at skalere op, men det er vejen frem, siger Michael Bremerskov Jensen, der dog også peger på mere beskedne tiltag.

– Man bør sørge for at have sprogkompetencer, så man kan møde kunderne på deres eget sprog og have så skarpt et produkt, at det kan konkurrere på egne præmisser.

Nye virksomheder bør have eksport i sit DNA. De skal være born global og være fokuseret på eksportmarkedet allerede i etableringsfasen, siger chefkonsulenten, der nævner

at virksomheder kan hente hjælp med rådgivning, konkret løsning af problemer og økonomiske garantier en lang række steder – bl.a. regionale væksthuse, Dansk Erhverv, Danish Trade Council og Eksportkreditfonden.

Selvom man som eksportvirksomhed

gør alt det rigtige, kan storpolitik stikke kæppe i hjulet. Der er alvorlig tumult på handelsområdet mellem USA og EU, og Brexit-forhandlingernes resultat er voldsomt uklare.

– Det er bekymrende. Danmark er et af de mest sårbare lande, hvis der kommer en global handelskrig, fordi vores eksport udgør så stor

FAKTA Virksomheder kan bl.a. få eksporthjælp her: De regionale væksthuse Dansk Erhverv: www.danskerhverv.dk Danmarks Eksportkredit: www.ekf.dk Dansk Industri: www.di.dk Landbrug og Fødevarer: www.lf.dk The Trade Council: www.um.dk/eksportraadet EU-kommisionens market access teams: www.madb.europa.eu

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Læs mere her: atco.re/omnichannel

HOS PETERSEN TEGL FORVANDLER DE LER TIL GULD

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Hos Petersen Tegl i Sønderjylland bliver hver eneste mursten lavet i hånden.

Det gør dem ikke bare til verdens dyreste, men også de mest eftertragtede.

Derfor har vi hjulpet Petersen Tegl med at finansiere et helt nyt teglværk, så de kan følge med efterspørgslen på deres

verdensberømte tegl- og mursten. Og det er et godt eksempel på, hvad vi laver hos EKF. Vi hjælper danske eksportører med at føre deres vækstplaner ud i livet, og det er uanset, om du skal udvide din produktion eller finansiere din løbende drift. Du kan også give dig FREM I VERDEN

selv en ekstra konkurrencefordel ved at tilbyde dine kunder en finansieringsløsning med EKF i ryggen. Vi hjælper både store og små virksomheder frem i verden. Måske kan vi også hjælpe dig.

Se hvordan på ekf.dk/petersentegl

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

32 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

DIGITAL KRONIK

Foto: PR-foto

BIRGITTE HASS

OPTIMER DEN DIGITALE STRATEGI De danske webbutikker er gået i stå på den digitale front. IT-Branchen kommer med fem bud på, hvordan virksomhederne kan optimere deres digitale strategi.

Tal fra Danmarks Statistiks IT-anven-

delse i virksomheder fra 2017 viser, at 51 procent af de danske butikker har webshops, men det er kun 18 procent, der tilpasser indholdet til den enkelte forbruger.

– Det er som om, de danske butikker er gået i stå på den digitale strategi, især når det kommer til at få varer ud over de danske grænser.

Der er ikke sket meget i udviklingen siden 2013 på den front, og det er skidt, når udenlandske butikker i den grad opgraderer på den digitale front. Dog er 75 procent af de danske butikker repræsenteret på de sociale medier, og 71 procent er på flere medier, siger Birgitte Hass, der er adm. direktør hos IT-Branchen, som er en af Danmarks største brancheorganisationer for IT- og televirksomheder.

Hos IT-Branchen har de opstillet fem gode råd, så butikkerne bliver klædt godt på til at skærpe den digitale indsats.

– Først og fremmest skal butikkerne have klare mål for deres digitale strategi. Ønsker de at øge salget med 25 procent? Vil de have 500 flere e-mail-subskribere, eller handler det om at få 100 flere likes på de sociale medier? forklarer Birgitte Hass.

Når målet er på plads, skal virksom-

hederne kende kunderne og få styr på de kvantitative og geografiske fakta. Her kan Google Analytics give en idé om, hvor kunderne kommer fra, deres alder, køn osv.

– De kvantitative data er vigtige, men glem ikke de kvalitative informationer, som handler om kundernes interesser. Find ud af, hvad der interesserer dem. Hvad klikker de på? Og hvem følger de på de sociale medier? spørger Birgitte Hass.

Tredje gode råd fra IT-Branchen

handler om at vælge og kende kanalerne. Omnichannel er godt for mange virksomheder, men hav alligevel et kritisk blik og overvej, om I skal være på alle digitale kanaler.

– Mindre butikker får ofte mere ud af at vælge to til tre kanaler og så fokusere på, hvad der fungerer godt

i de universer. På Instagram virker billeder eksempelvis stærkere end videoer, forklarer Birgitte Hass.

Derudover er det helt centralt at tænke rapportering og analyse ind som en disciplin lige fra begyndelsen.

– Rapportering og analyse skal dække alle kanaler og nemt kunne sammenlignes, så butikkerne dels kan se, hvad der virker – dels beholde et samlet overblik uden at skulle analysere et større antal forskellige rapporter, fortæller Birgitte Hass.

(owned media), hvor du har en profil f.eks. Facebook eller Instagram.

Hvad har givet flest likes, shares eller klik? Se på, hvor trafikken kommer fra. Er der bestemte følgere eller grupper, der skaber mere trafik for dig end andre? siger Birgitte Hass.

Uanset om butikkerne bruger Google AdWords, Facebook-kampagner (paid media) eller lignende, er det vigtigt, at de husker at undersøge, hvilke kampagner der virkede bedst, og hvilke der virkede dårligst.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Fjerde gode råd går ud på at lave en

kalender. Det handler om at strukturere og have en plan for, hvornår forskelligt indhold skal deles og på hvilke kanaler.

– Vi anbefaler, at butikkerne skriver ned, hvad de forventer at få ud af de forskellige tiltag. Så det er en god idé at skrive ned, hvor mange likes, shares, klik eller salg, der er målet, forklarer Birgitte Hass.

Femte og sidste gode råd fra

IT-Branchen er at måle og tilpasse indholdet.

– Lav en liste over indholdet på dit eget site og på de sociale medier

FAKTA De seneste ti år er andelen, der har handlet på nettet i løbet af en etårig periode, vokset fra 59 procent til 80 procent. Det viser en analyse, som Dansk Erhverv har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Kilde: www.business.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Eksperter har i årenes løb stået i kø for at spå den fysiske butiks snarlige død, men det er ikke sket. Til gengæld skal den succesfulde butik på mange måder ændre sig og i langt højere grad integrere online-verdenen.

Butikken som det hyggelige lokale samlingspunkt, hvor man kan møde andre med samme interesser som en selv, og hvor man gik ind for at få ekspertråd, opleve varen og i sidste ende købe den, er både en farlig illusion og mere virkelig og rigtig end nogensinde før.

Farlig fordi de færreste kunder i dag har en ren butiksadfærd, og man går glip af omsætning, hvis man tror, at kundeinteraktionen kun foregår i ens fysiske butik.

Men også sand fordi kunderne stadig søger information, råd og produkter. De gør det bare på tværs af langt flere platforme end nogensinde før – og de forventer, at din butik også er til stede, hvor de er.

Som detailhandler er der især fem trends, du skal forholde dig til, hvis du vil klare dig i en skærpet digital konkurrence, hvor især udenlandske spillere vil udfordre din forretning.

Læs alle fem trends; Markedsføring med billeder og stemme, Mobilen overtager PC’en, Øget automatisering, Markedspladserne vinder frem og Genfødslen af den fysiske butik på analysedenmark.dk Tekst: Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen

LÆS RESTEN AF ARTIKLEN PÅ ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Outsourcing af løn & regnskab Pramo specialisere sig på begge sider af Øresund Personligt engagement—Troværdig sparringspartner—Service udover det sædvanlige

Tlf Mail Web

+45 22 74 03 81 info@pramo.dk www.pramo.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 RETAIL & CASH MANAGEMENT – ANALYSEDENMARK.DK

SIKKER HANDEL

1. Når professionelle handler indbyrdes på nettet, vil der ofte være en indledende identificering af kunden f.eks. via en brugerprofil. Når kunden opretter sig, svares der på unikke spørgsmål, som kan verificeres eventuelt suppleret med brug af NemID. Kunden vil omvendt kunne se et ikon med en låst hængelås i browseren.

Her kan kunden kontrollere, om certifikatet bag hængelåsen tilhører den pågældende webshop. Det er fornuftigt at foretage en simpel Google-søgning på leverandørens navn eller bruge ratings fra Trustpilot eller Google til at se andre brugeres oplevelser hos leverandøren.

1. Hvordan opnår danske virksomheder en sikker handel indbyrdes?

2. Hvordan kan forbrugeren føle sig sikker ved e-handel?

3. Hvad gøres der for at sikre e-handel og undgå svindel?

4. Hvordan er handelssikkerheden nu kontra for tre-fem år siden?

3. Det tekniske setup ved håndtering af betalinger er typisk sikret via internationale standarder, som omfatter krav om kryptering og sikker opbevaring af sensitive data. Virksomhederne kan dog sikre identifikationen af forbrugeren.

Betales der med kort, vil virksomheden kunne tilslutte sig 3D Secure, som er et ekstra sikkerhedslag ved kortbetaling.

Med en unik kode-SMS sendt til kunden sikrer man, at kortet er i rette hænder.

Foto: PR-foto

Martin Røjleskov, Produktchef, MobilePay Online

4. Generelt giver digitale betalinger og services som 3D Secure nye muligheder 2. Private forbrugere bør altid betale med for, at virksomheder og forbrugere kan mødes mere sikkert end for bare få år kort eller MobilePay Online. Dermed har man en lovgivningsmæssigt sikret forbru- siden. Det er så op til den enkelte virksomhed at definere et sikkerhedsniveau gerbeskyttelse og kan gøre indsigelse. for deres webshop.

Timm Jeppesen, Direktør, Risika

Lars Arent, Leder af Forbruger Europa

2. Den danske forbruger står stærkt i e-handel i dag. Man kan lynhurtigt få et overblik over et firmas sikkerhed og dets serviceniveau ved at se efter e-mærket, Trustpilot, Pricerunner, Facebook osv.

3. Det helt store tiltag er brug af data.

Det er nemmere end aldrig før at lave verificering gennem flere datapunkter.

Man kan benytte sofistikerede algoritmer til at genkende mønstre, så svindlere får

1. Ingen kommentarer.

4. Handelssikkerheden er forbedret væsentligt de seneste år, men det meste sker bag kulisserne. Vi ser dog klare positive trends i e-handel generelt. Det er bl.a. udtryk for, at flere slutforbrugere stoler på systemerne. Der har også været et øget fokus på både cyber security og fraud. Ofte sker svindel, fordi forbrugere ikke er ordentligt informeret om de risici, der lurer. På virksomhedssiden mener vi, der har manglet innovation og nytænkning inden for finansiel risikostyring, og derfor arbejder vi specifikt med dette.

2. Langt de fleste transaktioner mellem forbrugere og shops på nettet er problemfrie. E-handel er i EU dækket ind af ens forbrugerbeskyttelsesregler. Der er f.eks. strenge krav til, hvilke oplysninger, sælger skal give, før en aftale er gyldig. Sikkerheden omkring brug af betalingskort er også med til at sikre, at forbrugeren kan føle sig tryg på nettet.

3. Der er hele tiden nye initiativer både på EU-niveau og fra den danske regering.

Jeg kan f.eks. nævne regeringens nye forbrugerpolitiske udspil fra maj i år med bl.a. initiativer om øget gennemsigtighed på online platforme, bedre produktsikkerhed ved e-handel samt sikker nethandel også uden for EU. Nye regler er også på vej fra EU om et styrket samarbejde mellem forbrugermyndighederne i EU i sager om grænseoverskridende overtrædelser. Endeligt gør

organisationer som DK Hostmaster og e-mærket et stort arbejde for at afsløre svindelhjemmesider.

Foto: PR-foto

det sværere. Man er desuden blevet bevidst om, at sikkerhed kan være en konkurrenceparameter – god infrastruktur giver højere konvertering.

Foto: PR-foto

1. Når man vurderer om en handel er sikker, må man overveje flere elementer. Der kan f.eks. være en imagerisiko, compliance risiko og/eller finansiel risiko.

Sidstnævnte udgør den største risiko for langt de fleste virksomheder. Specielt kreditrisikoen ved f.eks. at give kunden 30-45 betalingsdage bliver ofte undervurderet. Inden man giver kredit, anbefaler vi et grundigt økonomi- og ejertjek af virksomheden. Informationerne kan findes på CVR.dk og Proff.dk.

4. En problematik i disse år er, at en del af forbrugernes handel flytter væk fra EU-etablerede virksomheder over til virksomheder baseret i USA eller Asien. Det gør det vanskeligt at sikre overholdelsen af EU’s forbrugerrettigheder og forfølge de kriminelle virksomheder.

Vi ser også mere til online platforme, som fungerer som mellemmænd samt en øget deløkonomi, hvor vi som privatpersoner handler indbyrdes. Her kan opstå usikkerhed omkring, hvem der har retten på sin side, og forbrugerbeskyttelsesreglerne gælder ikke i nogle tilfælde, da det er private, der handler indbyrdes.

Tekst: Louise Laustsen ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Stor sportsforretning på Oxford Street reducerer svind med mere end 50 procent En helt ny type alarmbrikker, hvis udvikling har taget mere end ti år, har hjulpet JD Sports med at reducere deres svind med mere end 50 procent (Udtalelse af Tim Edwards, Profit Protection Director hos JD Sports). Udviklingen af

Concept Tag alarmbrikken har krævet en investering på flere millioner dollars.

Til gengæld oplyser virksomheden bag alarmbrikken, Alpha Security A/S, at de har lanceret verdens mest sikre alarmbrik. Dermed kan detailhandlen nu ruste sig til at vinde kampen mod butikstyvene.

Ny Concept Tag alarmbrik forhindrer butikstyveri effektivt Det er almindeligt kendt, at de fleste butikstyve har fundet måder, hvorpå de kan åbne traditionelle alarmbrikker, som bruges af detailforretninger både i Danmark og i udlandet. Alpha Security A/S har løst denne udfordring. Alpha Securitys nye alarmbrik kan ikke åbnes med magneter eller andre redskaber.

Den eneste måde, hvorpå alarmbrikken kan åbnes, er ved at anvende den aftager, som Alpha Security også har udviklet og producerer i Danmark.

Selve alarmbrikken er beskyttet af otte patenter og aftageren er beskyttet af fire patenter. Dette understreger, at der er tale om et unikt system, som ikke før er set på markedet.

Ny alarmbrik kan bruges med eksisterende varesikringssystemer – Vi har solgt mere end 15 millioner enheder siden introduktionen af vores nye alarmbrik. En af de ting vores kunder lægger stor vægt på er, at alarmbrikkerne fungerer sammen med de varesikringssystemer, de allerede har.

Det begrænser investeringen væsentligt, at butikkerne kan nøjes med at købe nye alarmbrikker og ikke skal udskifte hele deres eksisterende sikringssystem, fortæller Bent Schrøder, direktør i Alpha Security.

Den nye alarmbrik kan udelukkende åbnes med et meget præcist og kraftigt tryk på 50 kg pr. mm2 på to trykpunkter.

Dette sikrer, at butikstyve ikke kan åbne alarmbrikken, og dermed reduceres risikoen for svind væsentligt. Alpha Security A/S, som er Danmarks ældste sikringsvirksomhed indenfor varesikring, er eneste leverandør af den nye alarmbrik.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Det naturlige alternativ til reklamebureauet

Tendensen er, at de traditionelle fullservice-bureauer i reklamebranchen ikke længere er lokomotiverne.

I dag trækker mindre specialiserede bureauer markedsandele, fordi de er eksperter i nicherne.

Især betyder digitaliseringen, at det kan betale sig for de specialiserede bureauer at dyrke spidskompetencerne, så kunderne får den optimale og teknisk tidssvarende løsning. Tre danske nichebureauer er rykket under samme tag i København og har stiftet samarbejdet ECC, der står for eCommerce Cross Channel. Bag navnet gemmer sig Ackermann Kommunikation, der står for e-mail markedsføring, PL & Partners, som er specialister i betalt Facebook- og Instagram-marketing, og endelig SavvyRevenue der er et Paid Search Bureau.

Det første spørgsmål, vi stillede os selv inden samarbejdet, var, om vi ville erstatte traditionelle medie- og full servicebureauer. Det ville vi ikke. Vi er perfekte til webshops, som ønsker at maksimere det fulde potentiale indenfor Search, Social og E-mail Markedsføring. Men vi holder os til vores spidskompetencer, så du ser os ikke lige pludselig producere TV-annoncer eller bus-reklamer, fortæller Casper Ackermann på vegne af ECC-samarbejdet, og Casper uddyber: I dag står Search, Social og E-mail for omkring 80 procent af omsætningen i de fleste større webshops.

Vi er derfor glade for at eje, fordybe os i og levere de bedste resultater indenfor disse tre kerneområder.

Specialiserede bureauer har dybere kompetencer De store mediebureauer kan have svært ved at kultivere en dyb forståelse for den enkelte marketingskanal, da de skal håndtere alle kanalerne på samme tid. Det svarer lidt til, at man altid køber

Foto: Fra venstre mod højre ses Kristian Larsen, Mads Paaskesen, Casper Ackermann og Andrew Lolk.

sin vin i supermarkedet i stedet for at gå til en specialiseret vinhandel, når man skal have en ganske særlig oplevelse. Udfordringen for mange webshops er, at det ofte kræver en stor projektlederindsats at få flere forskellige marketingbureauer til at arbejde sammen. Vi løser denne flaskehals, da vi bringer dybe kernekompetencer indenfor hver vores felt og står for al den interne koordinering, når først strategien er lagt sammen med kunden, forklarer Casper Ackermann.

Opnå fuldt potentiale på tværs af kunderejsen Med Search, Social og E-mail dækker vi 80 procent af omsætningen i de fleste. Vi generer ny efterspørgsel med social media-annoncering. Vi opfanger den eksisterende efterspørgsel med Google Ads, maksimerer krydssalg/opsalg med e-mailmarkedsføring samt driver push-annoncering med Facebook-annoncer, siger Casper Ackermann.

Flere forretningsdrivende burde være opmærksomme på synergien mellem Search, Social og E-mail, fordi der er potentielle kunder at hente i at analysere digitale fodspor og målrette kampagner mod kunderne.

Vi oplever ofte, at mange webshops ser på de forskellige kanaler enkeltvis, og sammenligner kanalernes performance mod hinanden, for på den måde at kunne vurdere, hvordan annoncebudgettet skal fordeles. Vi har en anden tilgang, hvor vi ser langt mere holistisk på hele det digitale marketingmix, og analyserer os frem til, hvordan kanalerne kan skabe synergi i samspil, så marketingmixets samlede ROI forøges, i stedet

for at budgettet rykkes rundt mellem kanalerne hver måned, når én kanal performer bedre end den anden. Vi oplever at det er denne tilgang som gør, at ROI forøges, hvilket fører til at det samlede marketingspend kan forøges, og dermed skabes volumen og vækst.

Samarbejdet i trekløveret En af styrkerne i at samle kompetencerne på tværs af brancher ses i ECC’s samarbejde: Ackermann Kommunikation kan alle de tekniske finesser omkring e-mail-markedsføring, og ved hvad der fungerer. Vi i Ackermann Kommunikation er dygtige til e-mail-markedsføring, men der er områder på den digitale kunderejse hvor e-mail kommer til kort.

Og det er én af årsagerne til, at vi har allieret os med PL & Partners samt SavvyRevenue. De dybe specialistkompetencer på tværs af de forskellige kanaler og vores evne til at få dem til at spille sammen qua vores fælles kontor er netop det der skiller os ud og giver vores kunder en “edge”, fortæller Casper Ackermann afslutningsvis.

Indtil videre samarbejder de tre bureauer med kunder som Illums Bolighus, Goodiebox, avXperten, moodings.com, Bedre Nætter m.fl.

Læs meget mere om din nye samarbejdspartner på www.ackermannkommunikation.dk www.pl-partners.dk www.savvyrevenue.com

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Styrk webshoppen ved at tænke strategisk Generelt er de danske erhvervsdrivende blevet bedre til at tænke effektivisering ind i webshoppen, men der er stadig gevinster at hente.

Den danske e-handel vokser år for år, og kunderne forventer en helhedsoplevelse gennem kunderejsen. Tal fra DIBS, som er en del af NETS, viser, at nethandlen i Danmark er fordoblet på bare fem år, og det stiller krav til detailbranchen, når de udvikler webshops, der skal leve op til kundernes forventninger. Tre elementer, som er vigtige at fokusere på, er effektivisering, automation og udnyttelse af data.

– Det er vigtigt, at virksomheden ikke tænker webshoppen som et 100 procent selvstændigt univers, hvor selvbetjeningen råder. Sådan vil man aldrig tænke en fysisk butik, og derfor fungerer en webshop heller ikke på de præmisser. Virksomheden skal tænke over, hvad der skaber allermest værdi for dem i den samlede strategi, og de værdier skal inkorporeres i webshoppen, forklarer Klaus Petersen Global CTO og medejer af Alpha Solutions, der udvikler B2C- og B2B-webshops sammen med kunderne i både Danmark og USA. Kom godt i gang Hos Alpha Solutions rådgiver de kunderne, lytter til ønsker og visioner, og får teknologien til at spille sammen med kundernes og brugernes forventninger. Det sker i et samspil mellem, hvad kunderne har af ønsker for webshoppen krydret med Alpha Solutions knowhow og indblik i, hvad der giver mening at automatisere. På den måde er nogle af Danmarks mest succesfulde webshops blevet skabt.

– Webshoppen er blot en af mange kanaler, som detailbutikken benytter sig af for at sælge produkter eller services. Det er de færreste detailbutikker, som er pure players – altså kun driver

webshop, derfor skal virksomhederne udnytte synergien mellem alle kanalerne, så kundeoplevelsen stemmer overens både i den fysiske butik og på nettet, forklarer Klaus Petersen.

Mange synes, det er en stor udfordring at komme i gang med at udvikle en webshop, men detailbutikkerne kan udnytte multiplikationseffekten, fordi mange af elementerne fra webuniverset alligevel skal bruges andre steder i markedsføringen.

– Et af de vigtige elementer i en webshop er eksempelvis produktinformationer, som virksomheden også skal anvende i andre sammenhænge. I stedet for at tænke webshoppen som et isoleret univers, så tænk den som en del af den samlede markedsføring, der skaber værdi for hele organisationen, siger Klaus Petersen.

Udnyt data og tid rigtigt Webshoppen skal også bruge medarbejdernes tid effektivt. I dag kan mange processer digitaliseres, og dermed kan medarbejderne i stedet varetage de opgaver, som skaber trygge kunder og giver loyalitet.

– Processen med at besvare spørgsmål om afsendelsesinformationer kan fint automatiseres, og medarbejderen kan i stedet fokusere på eksempelvis at svare på kundespørgsmål og dermed skabe en god kunderejse, fortæller Klaus Petersen.

På den måde kan webshoppen bruges strategisk til at skabe værdiforædling, og medarbejdernes ressourcer udnyttes bedst muligt. Det er let at samle data i dag, men kunsten er at omsætte dem til fornuftige og brugbare informationer, der kan styrke salget, strømline kunderejsen og sikre effektiviteten.

– En intelligent måde at bruge data på kan være, at webshoppen sætter fokus på, hvilke produkter kunderne efterspørger, men ikke finder i webshoppen. Det kan gøres ved at se på, hvilke søgeord der ender blindt. Webshoppen kan så udbygge sortimentet ud fra kundernes præferencer, forklarer Klaus Petersen.

Læs mere på www.alpha-solutions.dk, der kan hjælpe dig med at skabe en webshop, som ikke kun sikrer en god kunderejse, men også skaber værdi for hele organisationen.

Alpha Solutions Alpha Solutions har hovedkontor i Gothersgade i København og desuden kontorer i New York, Dallas og Los Angeles.

Virksomheden, der blev stift­ et i 2004 og har mere end 120 medarbejdere, er en partnerejet og ­drevet IT­virksomhed med største fokus på e­commerce, som tegner store danske og internationale organisationer som CPH, Magasin, DLG og Orkla.

Klaus Petersen Klaus Petersen er uddannet fra datalogi på Københavns Univer­ sitet og har en HD i organisation.

Klaus er medejer af Alpha Solutions og har været med siden starten af firmaet i 2004.

Gothersgade 14, 4. sal, 1123 København K · +45 70 20 65 38 · info@alphasolutions.dk

Besøg os på Danish Security Fair 29.-30. august 2018 Pris på NR-SKYVIEW: fra 69 kr. pr. kamera *

NR-SKYVIEW

Overvågningsvideo gemt i skyen giver helt nye muligheder

■ ENKELT fordi der ikke er behov for at installere en server i hver enkelt butik.

Løsningen kan installeres på butikkens nuværende kameraer.

Personale, som er bemyndiget, kan til enhver tid tilgå videooptagelser i skyen.

■ BRUGERVENLIGT fordi alle optagelser i skyen nemt kan tilgås fra PC, tablets, smartphone eller lignende. Optagelser deles via links så fx politiet eller andre, kan få adgang til specifikke optagelser.

■ ENSARTET systemet kan anvendes til et ubegrænset antal butikker, og løsningen er den samme i hele kæden. Man kan tilslutte alt fra nogle få kameraer til hundredvis af kameraer samtidig.

■ SIKKERT fordi dataene krypteres, inden de gemmes i skyen.

Kun udvalgt personale og andre med tilladelse, har adgang til optagelserne.

NR Skyview opfylder alle krav i EU’s persondataforordning GDPR. Hos os får du: - Kundetilpassede løsninger - både til individuelle butikker og til hele kæden.

- Landsdækkende service - og mulighed for online-support.

- Rådgivning om brug af overvågningskameraer - bl.a. til svindbekæmpelse.

- overvågningsvideo gemt i skyen * Ved lagring af optagelser i 7 dage.

Nordic Retail tilbyder et stort sortiment af førende varemærker indenfor: Kameraovervågning

Varesikring

Prismærkning

Skilte & Displays

Køsystemer

Print

Nordic Retail A/S Tel.: +45 44 84 14 44 Kundeservice@Nordic-Retail.com www.Nordic-Retail.com

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Bliv klar til fremtiden med en skræddersyet IT-løsning fra Elite IT Trænger din virksomhed til en hverdag med smartere, hurtigere arbejdsgange og gladere medarbejdere? Med en Dynamics NAV-samarbejdspartner, som forstår din forretning, er løsningen inden for rækkevidde.

Overskuelig IT, der bare virker, er essentielt for et godt og effektivt arbejdsmiljø. Ved at befri medarbejderne for uigennemskuelige og tidskrævende arbejdsprocesser, kan besparelserne i både tid og frustrationer i stedet bruges til at skabe værdi i virksomheden.

Den filosofi arbejder Elite IT med at implementere i mange danske virksomheder, store som små. Nøglen til det hele er Microsoft Dynamics NAVbaserede løsninger.

– Vækst kræver effektivitet, og det kan vi skabe med NAV, forklarer Carsten Skovbjerg, der er direktør for Elite IT. Integration er vejen frem Moderne virksomheder anvender ofte mange systemer og teknologier, og når man integrerer dem med hinanden med NAV som kernen, kan det administrative arbejde barberes væsentligt ned.

Det ved man hos Elite IT, der har taget holdningen til sig som en grundtone i arbejdet.

– Systemet kan via ét login give dig præcis de værktøjer og informationer, du skal bruge, uanset din rolle i virksomheden, oplyser Carsten Skovbjerg, der er direktør for Elite IT. – Afhængig af din rolle kan du selvfølgelig få det på den enhed, der giver mest mening for dig, eksempelvis en smartphone, hvis dit arbejde er mobilt.

Det skal være fleksibelt.

Simpelt og brugervenligt Elite IT bygger altid deres løsninger op omkring den basale sandhed, som gæl-

der alle nye arbejdsgange i en virksomhed; brugeren skal være i centrum.

– Nye systemer bliver aldrig ordentligt forankret i en virksomhed, hvis de ikke er intuitive at bruge, forklarer Carsten.

Brugervenligheden skaber Elite IT med baggrund i egen erhvervserfaring og igennem løbende sparring med deres samarbejdspartnere, for selv om teknologien og processen er kompliceret, skal løsningen for brugeren være helt nede på jorden. Og det bliver den også, lover Carsten Skovbjerg, der samtidig peger på, at den tætte sparringsproces også er med til at sikre, at løsningen passer perfekt til virksomheden.

– Vi er hurtigt i gang med en løsning, der dækker de essentielle behov, og derfra bygger vi i samarbejde den komplette skræddersyede løsning, forklarer Carsten.

Carsten Skovbjerg, direktør for Elite IT

Klar til nye udfordringer Dynamics NAV er et af Microsofts største og mest innovative produkter.

Det er en stabil platform, med et hav af funktioner og muligheder, og med Elite ITs hold af dygtige konsulenter og udviklere, der kan skrue unikke løsninger og integrationer sammen, kan næsten alt lade sig gøre.

– Vi har kompetencerne og ressourcerne til at løfte store og komplekse projekter, siger Carsten.

– Og vi er altid klar til nye udfordringer.

Elite IT – Lad IT hjælpe dig • Dybe Dynamics NAV-kompetencer - alt i udvikling, installation og support • Ubegrænsede muligheder for system-integration.

• App-og software udvikling til dine enheder.

• Mobile løsninger med integration til Dynamics NAV

Ring til os på tlf. 88 16 88 10 og find ud af, hvordan IT kan hjælpe dig

How do you secure all the doors that technology opens?

Are you updating all connected devices to squash the security bugs?

© 2018 EYGM Limited. All Rights Reserved. ED None.

ey.com/dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

40 KRONIK DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

“Det kan være svært for især små virksomheder at overskue alle de digitale teknologier og muligheder.”

Start Industri 4.0-rejsen med små skridt Rundt om i Produktionsdanmark

har de fleste efterhånden en rigtig god fornemmelse af, hvad Industri 4.0-begrebet dækker over.

Det startede i Tyskland med navnet på et storstilet industri- og forskningsprogram. I dag bruges ”Industri 4.0” løst og fast om hele den aktuelle digitalisering inden for industri og produktion – med særlig vægt på at udstyr, produkter, maskiner, systemer og fabrikker i højere og højere grad forbindes digitalt.

Som et land med en veludbygget, digital infrastruktur, højtuddannet arbejdsstyrke og tradition for innovation, står Danmark godt rustet til

digital vækst gennem Industri 4.0.

Udfordringen for langt de fleste produktionsvirksomheder herhjemme opstår, når det kommer til spørgsmålet: Hvor og hvordan kommer jeg selv i gang?

Det kan være svært for især små virksomheder at overskue alle de digitale teknologier og muligheder: augmented reality, digitale tvillinger, dataopsamling, Internet of Things, intelligente forsyningskæder osv.

Her kan man med fordel se mod Bjerringbro og Grundfos. Selvom der er tale om en af landets største industrivirksomheder, kan pumpeproducentens tilgang til digital

transformation være til inspiration for mange også helt små produktionsvirksomheder.

I januar holdt MADE et virksomhedsbesøg hos Grundfos og hørte og så, hvordan virksomheden har sat en stribe små, digitale pilotprojekter i søen. De afprøver alt fra 3D-print over smart watches i produktionen til oplæring af medarbejdere via virtual reality.

Der er to væsentlige fordele ved på den måde at starte med flere små projekter i stedet for en stor, forkromet Industri 4.0-løsning: For det første løber man en begrænset risiko. Man poster ikke en masse penge og tid i løsninger, som viser

sig ikke at fungere. For det andet kan man hurtigt få nogle data og erfaringer at bygge videre på: Virker teknologien som ventet? Giver det større fleksibilitet, mere effektive processer eller bedre produkter?

Og – ikke mindst – hvilke risici og udfordringer medfører løsningerne?

For når den fysiske og digitale verden i stigende grad smelter sammen ude i produktionsvirksomhederne, skal spørgsmål om risici, sikkerhed og arbejdsmiljø også overvejes på ny. Smarte produkter og fabrikker kan give nye forretningsmuligheder og bedre drift, men øger samtidig sårbarheden over for eksempelvis hackerangreb.

Augmented reality-teknologien rummer store muligheder for at gøre oplæring og service nemmere, men kan også være fysisk anstrengende for øjne og hjerne, hvis den eksempelvis bruges i for lang tid ad gangen.

Det er her, de små test og forsøg kommer til deres ret. De gør det muligt at kortlægge, hvordan man kan maksimere potentialerne og minimere risiciene ved ny teknologi – og de viser hver enkelt virksomhed vejen til fremtidens digitale vækst.

Nigel Edmondson, direktør, MADE ANNONCE

2/3 af danske virksomheder træner ikke deres medarbejdere i GDPR og IT-sikkerhed.

Gør I? Med de nye regler i persondataforordningen (GDPR) og voksende IT-kriminalitet er det vigtigere end nogensinde at træne jeres medarbejdere.

Cyberpilot tilbyder relevant og aktuel awarenesstræning via e-learning i GDPR og IT-sikkerhed.

Læs mere på: www.cyberpilot.dk.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Cyberspionage og cyberkriminalitet skader sikkerheden og økonomien i vores digitaliserede velfærdssamfund Ifølge Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering fra maj 2018 står Danmark fortsat over for en meget alvorlig trussel i forhold til cyberspionage og cyberkriminalitet. Center for Cybersikkerhed vurderer ifølge rapporten, at den generelle trussel mod Danmark er MEGET HØJ, hvilket medfører store risici i forhold til sikkerheden og økonomien i vores digitaliserede velfærdssamfund.

Digitalisering af produktionssystemer skaber nye forretningsmuligheder, men øger samfundets risici markant Digitalisering af vores samfunds produktionssystemer og dele af kritisk infrastruktur er i kraftig stigning. Traditionelt har disse systemer været baseret på specielt udviklet teknologi og fysisk isoleret, men i mange moderniseringsprojekter erstattes ældre produktionsteknologi med nyere netværksbaseret teknologi.

Krav om styrket beskyttelse mod cyberangreb i dansk produktionsindustri Combitech er en af nordens førende konsulentvirksomheder inden for cybersikkerhed med mere end 2.000 konsulenter, hvoraf ca. 300 er it-sikkerhedskonsulenter. Lone Flohr, CEO i Combitech Danmark fortæller, at IT-afdelingen i langt de fleste produktionsvirksomheder i dag har to adskilte tilgange til cybersikkerhed, afhængig af hvorvidt man arbejder med produktionsudstyr også kaldet Operation Technology, OT eller i forretningen med fokus på Information Technology, IT. Udfordringen er, at disse to adskilte tilgange til cybersikkerhed for henholdsvis OT og IT smelter mere og mere sammen. Integrationen er primært

drevet af digitale transformationsprojekter med særlig fokus på udviklingen af IOT-løsninger, hurtige netværksforbindelser samt Big Data-analyse, fortsætter Lone Flohr.

Lone Flohr, CEO i Combitech

Combitech vurderer at den uensartede tilgang til cybersikkerhed for henholdsvis OT og IT primært skyldes følgende forskelligheder: • Meget tilpassede applikationer i OT kontra primære standardiserede applikationer i IT • I OT har man primært fokus på kontrol af fysiske enheder, hvorimod man i IT har fokus på transaktioner af informationsobjekter • I OT har man et produktcentreret fokus, hvorimod IT har et personcentreret fokus • I OT arbejder man primært med lukkede arkitektursiloer, hvorimod man i IT i større udstrækning har fokus på åben arkitektur • I OT er tilgængelighed af højeste prioritet, da manglende produktion i værste tilfælde kan betyde liv eller død, hvorimod man i IT sikkerhedsmæssigt prioriterer fortrolighed højt herunder at undgå datatab Produktionsvirksomheder skal fokusere mere på ”Security by design” og ”Security by default” Lone Flohr understreger, at nøglen til en velfungerende håndtering af cybersikkerhed i forhold til landets produktionssystemer kræver en strategisk ledelsesbeslutning i den enkelte virksomhed, som definerer organisationens risikovillighed. Virksom-

hederne er nødt til at forstå, hvilke risici de står over for med deres nye forretningstiltag og de cyberkompetencer, som organisationen har til rådighed samt at tænke ”Security by design” ind i udviklingen af deres digitale transformationsprojekter.

Høj produktionsdrift er yderst vigtig for produktionsvirksomhederne, men i fremtiden bør der også være større fokus på ”Security by default” herunder veldefineret grænseflade, assets visibilitet og kontinuerlig sikkerhedsopdateringer af systemer, som ikke er isoleret. Alle aspekter, der kan påvirke sikkerheden af produktionssystemerne, bør tages i betragtning i hele systemets livscyklus.

Referencer Combitech indgår i flere forskellige strategiske industrisamarbejder bl.a. et samarbejde med LKAB, Epiroc, ABB og Volvo for digitalisering af miniindustrien i Sverige. Combitech har ligeledes et strategisk samarbejde med Volvo i relation til udvikling af førerløse biler, lige så vel som Combitech har strategiske partnerskaber med flere kunder i den svenske energisektor. Ønsker du at høre mere om Combitechs OT Security-kompetencer og referencer, kontakt Combitech A/S på telefon nr. 70 11 09 00 eller kontakt@combitech.dk

Arne Jacobsens Allé 13, Ørestad City Kontorlejemål fra 747-1.612 m2

Fra 1.450 kr./m2 Ekskl. drift og moms.

Oplev ejendommen og se mere på fremtidenskontor.nu

HER ER SERVICE OG FACILITETER TÆNKT IND SOM EN DEL AF GRUNDPLANEN. 5 ledige kontorlejemål i særklasse i Ørestad City.

Lige nu tilbyder vi 5 ledige lejemål på hhv.

747m² • 757 m² • 793 m² • 855 m² • 1.202 m² i Ørestad City’s mest innovative og servicemindede kontorejendom. Perfekte rammer om din virksomhed med metro og shopping lige uden for døren, og med alt, hvad du kan drømme om af services og moderne faciliteter. Lyder det lidt luksuriøst? Det er det også. Til gengæld er prisen helt i øjenhøjde.

Oplev ejendommen på fremtidenskontor.nu eller ring til Stig Fermi-Erichsen på 2844 2661 eller 7026 2661.

• • • • • • • • •

Fælles receptionstjeneste Room Service Udsøgt personalerestaurant Renseriordning Massør Frisør Cykelsmed Motionsrum Og meget mere

Vi ti

KO

lbyd

NTO er også RH o COg OTEL W - rin g og O R K I NG hør n ærm

ere

EJENDOMME

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Digitalisering af produktionen er vejen til vækst Automation har altid været en vækstmotor for produktiviteten og en væsentlig årsag til, at vores levestandard stiger år for år. Nye teknologier som IoT, analytics og robotter digitaliserer produktionen og skruer helt op for vækstpotentialet. Den tiltagende konvergens mellem automation og IT skaber nye, iøjnefaldende vækstmuligheder – og danske virksomheder skal hægte sig på nu.

Danmark er stadig blandt de mest digitale lande i EU, og danske virksomheder har været gode til at udnytte første fase af digitale teknologier til at effektivisere processer i produktion og forretning.

Men ifølge Erhvervsstyrelsens redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017 er danske virksomheder langsommere til at adoptere anden fase af digitale teknologier som Big Data Analytics, Internet of Things, robotter og kunstig intelligens. Af samme årsag er produktivitetsvæksten markant lavere i Danmark sammenlignet med andre EU-lande.

– Digitalisering af produktionen er utvivlsomt danske virksomheders vej til øget vækst. Men den lave produktivitetsvækst i Danmark fortæller mig, at danske virksomheder er tilbageholdende med at investere i næste bølge af teknologier og derfor har brug for at forstå, hvordan de kan omsætte nye digitale muligheder til nye forretningsmodeller. Danske virksomheder skal være trygge ved at spadsere ud i den nye digitale æra, hvor IT og produktion kobles sammen, siger Michael Nielsen, adm. direktør i Beckhoff Automation Aps. Automationsmarkedet er dog generelt i vækst i Danmark ifølge Michael Nielsen, og nye brancher dukker op på kundelisten.

– Vi oplever øget efterspørgsel efter digitale løsninger i byggeriet, vindmøllesegmentet og i fødevareindustrien, hvilket er relativt nyt. Derudover mærker vi en øget efterspørgsel efter intelligent automation fra det traditionelle automationsmarked, som f.eks. maskinbyggerne. Der er ingen tvivl om, at en digitalisering af hele produktionen og opbygningen af en softwarearkitektur til styring af hele produktionen har gjort det rentabelt at flytte maskinproduktion tilbage til Danmark, siger han.

Fokus på nye forretningsmodeller Automation har til enhver tid været fundamentet i et effektivt produktionsanlæg. Med Industri 4.0, som er navnet på denne ny æra, hvor IT og produktion konvergerer, accelereres hastigheden, intelligensen og udbyttet.

– Når maskinerne får en stemme og kan kobles sammen med IT-systemet, kan virksomheden få dyb indsigt i alle produktionsdata, forhindre flaskehalse og optimere produktionen. Et eksempel på en virksomhed, der med Internet of Things har skabt en helt ny forretningsmodel, er danske Carheal. Virksomheden står bag opfindelsen af mobile sprøjtekabiner, som løfter den lavautomatiserede autolakeringsbranche op i en intelligent og bæredygtig superliga, siger Michael Nielsen.

Kabinerne, hvori skrammer og ridser hurtigt repareres, sender renere luft ud end de tager ind og indsamler data via Internet of Things om hver enkelt proces, så kabine-ejerne nemt kan overvåge og optimere arbejdet. Intelligensen i kabinen hjælper ejerne med at være på forkant og optimere i realtid, samt benchmarke på tværs af lande. Det kommer såvel Carheal som kunderne til gode.

Løsninger i øjenhøjde – Med cloud løsninger får virksomheder mulighed for at få produktionsdata op i skyen og kan begynde at se tendenser. Men der kan være lang vej fra en traditionel hardwareprogrammør til en programmør, der både kan hardware, software og statistisk analyse. Derfor skal det først og fremmest være nemt at anvende de nye teknologier. Små og mellemstore virksomheder har ikke nødvendigvis ressourcerne til at hyre en robot-programmør, en softwaredesigner eller en dataanalytiker ind. Branchen må bringe løsning-

erne i øjenhøjde med virksomhederne, siger Michael Nielsen.

Ved at bringe højniveauprogrammering fra IT-verdenen ind i automationsverdenen og give de to verdener en fælles platform, som er nem at tilgå for hvilken som helst programmør kan virksomheder ifølge Beckhoff Automation komme i gang med digitalisering af produktionen på en enkel og ressourcebesparende måde.

– Virksomheder, der går all in på en gennemarbejdet softwarearkitektur, oplever en markant besparelse. At køre al programmering, styring og drift på en intelligent softwareplatform er den eneste rigtige måde at drive en effektiv produktion, siger Michael Nielsen.

Den enkle softwarearkitektur omfatter også robotter. PLC-programmører kan i dag programmere robotter med samme softwarebyggeklodser, som de anvender til automation. De slipper med andre ord for at programmere i flere forskellige systemer. Det skaber innovative fordele, siger han.

Et eksempel på nem robotstyring er softwarehuset Nordtec-Optomatic A/S, der har programmeret seks KUKA-robotter hos affaldsselskabet NOMI4S i Holstebro. Alle robotter og al automation forbundet med affaldssortering programmeres på samme platform.

Nordtec-Optomatic har optimeret tid og ressourcer og har alle data samlet ét sted. Derfor kan de i realtid se, om robotterne griber de enheder, de er programmeret til, og om alle robotter kører lige effektivt.

www.beckhoff.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

44 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

CYBERSIKKERHED

1. Hvad skal man tænke på som virksomhed?

2. Hvad er de største trusler?

3. Hvordan arbejder I/hvad tilbyder I, når det kommer til IT-sikkerhed?

Simon Broeng Jensen, CEO, Clockwork Consulting A/S

John Nielsen, Direktør, IT-specialist, Nielco IT

3. Clockwork Consulting A/S beskæftiger sig med at designe og udvikle specialløsninger, hvor sikkerhed er en væsentlig faktor. Desuden ser vi os som rådgivende dataloger og tilbyder at give en saglig second opinion.

2. De færreste virksomheder kan fungere uden internet, men samtidig kommer de fleste trusler herfra. Brugerne bør løbende opdateres på, hvordan de skal forholde sig. Det kræver awareness-træning, og mangel herpå skaber en unødvendig trussel. En anden trussel er manglende sikkerhedsnet som f.eks. sikring og backup af data samt reetableringsplaner.

3. Hos Nielco IT hjælper vi virksomheder med etablering af IT-sikkerhedspolitik og implementering af IT-sikkerhed på alle niveauer fra strategiske overvejelser til praktisk implementering og efterfølgende kontrol at sikkerheden.

2. Den største trussel mod IT-sikkerhed og cyber security er medarbejderne.

Jesper B. Hansen, Senior Informationssikkerhedsrådgiver, Siscon 3. Vi vil 360° rundt om IT-sikkerhed, og fokus er på rådgivning, implementering og drift af IT-sikkerhedsløsninger. Vi er specialister i reetablering ved kritiske nedbrud. For at imødegå problemer laver vi sårbarhedsscanninger, beredskabsplaner og backup og disaster recovery-løsninger. Desuden anbefales virksomheder at benytte en next-generation firewall.

Foto: PR-foto

1. Alle virksomheder er i farezonen.

Software-robotter scanner for huller i sikkerheden uafhængig af virksomhedens størrelse, beliggenhed og branche. Der bør være fokus herpå i fremstillingsvirksomhederne, der er afhængige af IT for at holde produktionen i gang.

Ledelsen bør sikre, at medarbejderne uddannes i sikker brug af nettet. Der bør være en etableret IT-sikkerhedspolitik i enhver virksomhed, som medarbejderne forstår – og den skal også efterleves i praksis.

1. Hvad er det, der truer min virksomhed? Hvilken type virksomhed er vi, og hvordan ser vores risikobillede ud?

Forsvaret skal matche risikobilledet. Undgå unødig kompleksitet. Mange simple sikkerhedstiltag har stor effekt.

2. Truslerne kan deles i to. På den ene side anvendes nye og agile måder at arbejde på, hvilket spreder data på forskellige enheder og giver adgang til disse data på forskellige måder. Dette giver et komplekst miljø, som er svært at beskytte. På den anden side bliver hackere stadig dygtigere og får mere avancerede værktøjer, således at de har nemmere ved at komme igennem virksomhedernes forsvar.

3. God Informationssikkerhed består af mange forskellige indsatsområder, som effektivt skal kombineres til ét samlet og overskueligt forsvar. Siscon hjælper kunderne med at skabe sammenhæng og overskuelighed – understøttet af ControlManager™, der sikrer en automatiseret understøttelse i gennemførelsen og monitorering af indsatsområderne, således at de altid ved, om deres forsvar er som forventet.

Foto: PR-foto

Mads Møller Pedersen, Adm. direktør, RIT A/S

1. I mange virksomheder opfattes cyber security som noget, der kan klares med installation af et antivirusprogram. De færreste ved, at hovedparten af alle hackerangreb starter i virksomhederne, fordi en bruger i virksomheden klikker på et link i en falsk mail eller på et link på en hjemmeside.

IT-kriminelle bliver dygtigere, og det kan være svært for medarbejderne at gennemskue, om en mail fra chefen, faktisk er fra chefen. Derfor er udbredelse af direktørsvindel – også kaldet CEO-fraud også stærkt stigende.

Foto: PR-foto

2. Virksomhederne skal især bekymre sig om de automatiserede angreb, som basalt set ”skyder med spredehagl”. De nævnte tiltag kan være med til at beskytte mod disse angreb.

Foto: PR-foto

1. Den enkelte virksomhed skal erkende, at sikkerhed kræver en indsats i forhold til budget og ledelsesopbakning. Sikkerhed kommer ikke af sig selv. Mange tager heldigvis situationen alvorligt, men mangler basale tiltag. Start f.eks. med: • Indfør 2-faktor autentifikation for alle • Pas på netværksdrev. En inficeret PC kan betyde meget mistet data • Indfør fuld diskkryptering på PC’ere, så der ikke opstår problemer, hvis de mistes • Giv adgang til data og systemer efter behov. Pas på spredning af data • Overvej om systemer skal have internetadgang. Måske er særskilte netværk nok

ANNONCE

Er du også blevet udnævnt til betalingsekspert i din virksomhed?

- Uden egentlig at være det...

Det kræver mange års erfaring og god tid at forstå sig på online betaling.

Din leverandørs rådgivning er ikke uvildig!

Kontakt Expert Eye, Danmarks eneste uafhængige ekspert i online betaling, og få hjælp med det samme.

experteye.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEDENMARK.DK – DANSK INDUSTRI 45

Thomas S. Grønne, Adm. direktør, Credocom A/S

2. Det afhænger af, hvem man er. De fleste virksomheder vil opleve cyberkriminalitet, der handler om bedrageri, tyveri og kidnapning af systemer og data med økonomisk gevinst for øje. Andre virksomheder vil blive mål for statssponsorerede

3. E&Y’s Active defense er systematisk at styrke dit forsvar, udfordre dine egne sikkerhedsmekanismer og aktivt jage potentielle indtrængende i dit netværk. Det kræver, at du kan finde nålen i høstakken, og du ved, hvordan nålen ser ud.

1. Kontroller i infrastruktur, synlighed og segmentering er nøgleord til at få kontrol og skabe sikkerhed. Der findes gennemarbejdede rammebeskrivelser som CIS 20 kontroller og NIST framework. Fokus på løsninger, der taler sammen på tværs og automation er vigtigt.

2. Infrastruktur er ofte bygget på, at man kan stole på enheder og individer.

Men man bør bygge sin infrastruktur efter Zero Trust-principper. De målrettede angreb er svære at beskytte sig mod. Der benyttes i stigende grad automatisering og machinelearning til at finde veje ind i netværk. Forsvaret skal løbende ud-

Daniel Haglund, IT og OT Security Expert, Combitech A/S

Michael Weng, Indehaver, Ics2secure

1.

• Grundlæggende IT-sikkerhedsuddannelser. Sikre at produktions-operatørernes viden om IT-sikkerhed styrkes såvel som IT-personalets viden om industrielle kontrolsystemer og den fysiske proces.

1. At have 100 procent styr på de aktiver, man har i sit netværk, og på præventive kontroller – især patchning, administrative rettigheder, blokering vha. positivlister (Whitelisting) og opdatering af operativsystemer. Man bør vurdere, hvad der er vigtigst at passe på. Tag f.eks. udgangspunkt i Centeret for Cyber Securitys 7-trinsplan. Det sidste og vigtigste er at tænke videre fra præventive kontroller og indføre (pro)aktive forsvarsmekanismer i form af logning og Network Security Monitoring for at søge trusler i netværket.

• Arbejd med OT sikkerhedsarkitektur.

Overblik over alle eksisterende industrielle informations- og kontrolsystemer med dertilhørende netværksforbindelser.

• IT-sikkerhedskrav til alle indkøbs- og serviceaftaler af produktionssystemer.

• Bevidsthed om behov for cybersikkerhed i produktionssystemerne og god sikkerhedskultur i hele organisationen.

Foto: PR-foto

2. Den største risiko er, at organisationen ikke har kontrol over, hvad der er i deres netværk herunder både enheder og netværkstrafik. Truslerne stammer fra forskellige kilder og afhænger også af branchen.

3. Combitechs OT-services omfatter hele sikkerhedsarkitekturen herunder rådgivning inden for teknologi, processer og personer. Ydelser spænder fra analyser til uddannelse, udarbejdelse af sikkerhedsstrategi, politikker, processer og evalueringer af aktuelle systemer.

2. Det afgøres af virksomhedstypen, og hvor godt medarbejderne er klædt på til cybertruslen. Generelt er det hackere og

bygges med ”best of breed” eller ”state of the art”-løsninger.

Foto: PR-foto

aktører, som saboterer produktioner eller stjæler fortrolige data, som kan bruges af konkurrerende virksomheder. Og så er der klassisk hacktivisme; skabt for at skade virksomheder og give hackeren opmærksomhed i offentligheden.

Foto: PR-foto

1. Vi er alle under angreb, og vores modstandere har mere tid og flere ressourcer, så vi kan ikke beskytte alt. Det centrale spørgsmål er: Hvad er det vigtigste for min virksomhed, og beskytter jeg det tilstrækkeligt? For de fleste produktionsvirksomheder er produktionslinjerne det vigtigste, og i dem sidder en masse udstyr, som ikke oprindeligt var bygget til at være på internettet.

3. Vi har gennemtestede bud på, hvordan virksomhederne ”oversætter” kontroller og krav i CIS 20 Framework til løsninger.

Vi fokuserer på ”Best of Breed”-løsninger til IT- og OT-miljøer, og på at løsninger kan snakke sammen og automatiseret integration. Vi har løsninger til at håndtere kontroller også i SCADA/ICS infrastruktur, som er afgørende i produktions- og fremstillingsindustrien.

aktivister samt nation-state-aktører, der udgør de største trusler sammen med virus, malware og ransomware – Største trussel er ikke at gøre noget.

Foto: PR-foto

Claus Andersen, Head of Cybersecurity, Ernst & Young

3. Ics2secure er specialiseret i OT/ICS/ SCADA Cyber Security i det aktive forsvar.

Vi er eksperter i NSM, Threathunting og Incident Response på industrielle computersystemer. Vi vurderer svagheder i systemer og netværk og udfører pen-test.

Tekst: Lisbeth Ziegler og Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

Er IT­sikkerheden i virksomheden effektiv nok og er I klar til GDPR? Passer virksomhedens sikkerhedsprofil til den vurderede risiko og hvordan bliver organisationen klar til persondata­ forordningens krav til behandlingssikkerhed og notifikationspligt?

Med Dansk IT-Sikkerhedsbarometer™, (udviklet af Draware A/S) får din virksomhed værktøjer til at vurdere IT­sikkerheden i praksis – både den nuværende profil og den ønskede profil.

· 2 dage on-site hos virksomheden · Skriftlig anbefaling med værktøjer og prioriteringer · Gennemgang af analyse for organisationen

Ring: 45 76 20 21 | Skriv: info@draware.dk | Se mere på: www.draware.dk/gap

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

KOMMUNER GIVER BEDRE VILKÅR FOR ERHVERVSLIV En undersøgelse fra Dansk Industri viser en positiv udvikling i de forhold, som erhvervslivet har rundt om i de forskellige kommuner.

Der er vind i sejlene i det danske

erhvervsliv, og det gode samarbejde mellem erhvervslivet og kommunerne har stor betydning for, hvordan det går. Dansk Industri (DI) udfører hvert år en erhvervsklimamåling, og dette års undersøgelse viser en yderst positiv udvikling.

– Vores indtryk er, at samarbejdet mellem virksomhederne og kommunerne er rigtig godt, og det er ikke bare noget, vi selv siger. DI laver hvert år en erhvervsklimamåling, hvor de spørger virksomheder i hele Danmark, hvordan de oplever det lokale erhvervsklima, og der peger virksomhederne på, at det aldrig har været bedre, end det er nu, siger Rune Rathsach Andersen, Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL).

I årets erhvervsklimamåling fra DI bliver Langeland fremhævet som højdespringer på ranglisten over de kommuner, hvor erhvervslivet har det bedst.

– Langeland er i årets undersøgelse den kommune i landet, der har haft den allerstørste fremgang.

Selvom det kun er på basis af 17

besvarelser fra de lokale virksomheder, så skal Langeland have ros for det flotte resultat. Det store spring skyldes især en markant fremgang i virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed samt kommunens information og dialog med det lokale erhvervsliv, fortæller Poul Strandmark, formand for DI Fyn. I 2015 faldt en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen på plads. Aftalen havde til formål at reducere sagsbehandlingstiderne for miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager med en tredjedel, og ifølge en nylig Rambøll-evaluering er resultaterne positive.

– Virksomheder skal naturligvis følge de foreskrevne love og regler.

Men der kan gøres meget i kommunen for at gøre det lettere for virksomheder at søge forskellige miljø- og byggegodkendelser. Det har stor betydning for erhvervsklimaet, at dette samarbejde kører effektivt, fortæller Kent Damsgaard, direktør for Dansk Industri.

I undersøgelsen fra DI kom det frem,

at i de kommuner, hvor virksomhederne var overvejende tilfredse med erhvervsforholdene ville otte ud af ti blive liggende i Danmark og ikke overveje at flytte til USA eller Kina.

I de kommuner, hvor virksomhederne var overvejende utilfredse svarede kun fire ud af ti, at de ville lade virksomheden blive i Danmark.

Ifølge Rune Rathsach Andersen er et velfungerende erhvervsliv til alles bedste.

– Kommunerne har stort fokus på at skabe så gode erhvervsvilkår som muligt, og det er klart, for virksomhederne er med til at skabe arbejdspladser og finansiere de velfærdsydelser, kommunerne leverer.

Et sundt erhvervsliv er vigtigt for kommunerne, og derfor er det også højt prioriteret politisk, siger han.

Danskerne flytter i stor stil til de stør-

re byer i landet, som har over 20.000 indbyggere. I kraft af urbaniseringen bliver det vigtigt for erhvervslivet med en god infrastruktur fra byerne og ud til industriområder omkring landets større byer.

– Hvis hjulene skal køre rundt, er det vigtigt med gode veje, togog busforbindelser og at man kan komme fra de større byer og ud til, hvor arbejdspladserne er. Og her gør mange kommuner heldigvis en stor indsats. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne kommunikerer hinanden imellem og indarbejder arbejdsgange, hvor der f.eks. rekrutteres på tværs af kommuner. Med en god infrastruktur, kan borgerne

sagtens pendle fra én kommune til en anden, mener Kent Damsgaard.

I mange af landets kommuner er der også stort fokus på at skulle fungere som sparringspartnere for virksomhederne.

– Kommunernes erhvervsindsats omfatter forskellige tiltag målrettet lokale virksomheder, herunder erhvervsudviklingsprojekter og vejledning. Det kan eksempelvis handle om hjælp til opstart, forretningsudvikling og optimering af driften, facilitering af netværk for lokale virksomheder eller hjælp til lokale iværksættere. Tilbuddene varierer fra kommune til kommune, fordi de er tilpasset de lokale virksomheders behov, fortæller Rune Rathsach Andersen.

Tekst: Line Hvid

FAKTA Dansk Industris Erhvervsmåling viser, at 62 procent af de adspurgte virksomheder er tilfredse med erhvervsforholdene i kommunen. Der var 7.599 virksomheder, der deltog i undersøgelsen.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

CHATTEN HOLDER PÅ KUNDERNE Foto: PR-foto

Foto: Creative Common / fra Pixabay.com

46 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

Chatfunktioner bliver stadigt mere udbredt på webshops. Og det er der grund til, fortæller direktør i Netop Business Solutions Per Schøtt, der her giver et overblik over fordelene ved en god chatfunktion.

– Når dialogen med kunderne flyttes fra mail og telefon og over i en chatfunktion sparer det tid, fordi man kan have gang i flere dialoger på samme tid. Samtidig giver det øget tilfredshed hos kunderne, der omgående kan få svar på spørgsmål, siger Per Schøtt, der sammenligner den gode chatfunktion med en opmærksom ekspedient, der står klar med hjælp, når kunden har behov for det, og ellers holder sig i baggrunden. Han fremhæver også muligheden for prædefinerede svar.

– Hvis man ofte får det samme spørgsmål om f.eks. leveringstider, kan man have et færdigt svar, der let kan tilpasses den enkelte kunde, siger direktøren, der også peger på fordelen i at kunne lave avanceret statistik ud fra chatsystemet, så man f.eks. ved, hvornår der er belastning og hvilke spørgsmål, man ofte får.

Per Schøtt udpeger nogle af de egenskaber, der i hans øjne kendetegner den gode chatløsning.

– Den skal være fleksibel, så den kun popper op på tidspunkter, hvor man forventer, at kunden har spørgsmål i f.eks. tjek-ud-fasen.

Samtidig skal den være let at bruge for både kunder og medarbejdere. Og så skal man sikre, at leverandøren yder support og giver mulighed for, at systemet kan skaleres. En billig løsning kan hurtigt vise sig at være dyr, hvis ikke den kan tilpasses. Og så er det en god idé at vælge et system, der giver mulighed for at sætte chatknapper i f.eks. bannere, mailsignaturer og fakturaer, siger Per Schøtt.

Tekst: Tim Panduro ANNONCE

Ny placering til jeres virksomhed?

– kom til Sjællands bedste erhvervskommune!

Det nye udviklingsprojekt Høje Taastrup C kan være noget for jer.

Kontakt udviklingschef Klaus Torsbjerg Møller for at høre nærmere på e-mail: nemadgang@htk.dk www.htk.dk/htc

Høje-Taastrup

• Hovedstaden • Erhvervslivet • Arbejdskraften • Togene og motorvejene • Kunderne og samarbejdspartnerne

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

48 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Innovative Business Software

Skab et fuldt overblik over virksomhedens alarmer, opgaver, ressourcer og meget andet med et IT-system, der samler alt.

Det kan hurtigt skabe kaos, hvis en virksomhed har mange forskellige sikkerhedsmæssige stand alone-­ løsninger. Derfor kan det være en god investering med ét system, der samler det hele. Og det er lige præcis, hvad man får med Innovative Security Manager – et system, som i dag bruges inden for mange brancher, både på universiteter, i lufthavne og hos beredskaber som politi og brandvæsener.

– Vi er en del af hele den digitale overgang, som hele samfundet lige nu gennemgår. Målet er effektivisering og højere sikkerhed ved at samle alt i virksomheden i ét system, forklarer salgs- og marketingchef for Innovative Business Software, Jens Larsen.

“Målet er effektivisering og højere sikkerhed.”

I foråret overgik Københavns Luft-

havn til systemet Innovative Security Manager, og medarbejderne har nu fået et levende overblik over alle alarmer, hændelser, opgaver og havnebetjente – både til lands og i luften.

– Vi har i mange år oplevet en kraftig vækst både i antal passagerer

og nye lovkrav. Vi valgte Innovative Security Manager, fordi vi gerne ville øge kapaciteten i vores kontrolcenter bl.a. ved at kunne automatisere planlægningen og disponeringen af opgaver, fortæller Johnnie Müller, sikkerhedschef i Københavns Lufthavn og fortsætter: – Med systemet kan vi f.eks. finde den nærmeste havnebetjent til en given opgave – både inden- og udendørs.

Hos Digitaliseringsinstituttet anbefaler de også, at virksomheder får samlet deres forskellige systemer og sørger for, at de kan tale sammen på tværs. Og det er vigtigt at få medarbejderne med fra start og få dem til at forstå deres nye roller, som handler om meget mere end at sætte sig ind i et nyt IT-system.

– Digital transformation er meget mere end blot nye tekniske systemer, som medarbejderne skal lære.

Det handler først og fremmest om nye arbejdsformer. Medarbejderne får en ny rolle, og der vil ofte være ændringer i magtstrukturerne, fortæller Pernille Kræmmergaard, direktør for Digitaliseringsinstituttet og fortsætter: – Hvor det f.eks. før var en person, som udstak opgaverne for sine medarbejdere, er det måske nu computeren, der automatisk kan uddelegere. Det er vigtigt, at medarbejderne ikke føler sig overflødiggjort i de nye magtstrukturer, og derfor skal man være bevidst om, at digital transformation handler om et helt nyt mindset.

Tekst: Line Hvid

Når alt samles digital, så er virk-

somhederne samtidig også utroligt afhængige af det samlende system.

Hvis det er nede i blot kort tid, går det ud over alle led i virksomheden.

– Der er utroligt høje krav til oppetiden for vores systemer. Hvis systemet ikke virker, så virker forretningen ikke. Heldigvis er responsen fra dem, der bruger systemet, at det leverer en meget høj oppetid, fortæller Jens Larsen.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Claus Boesen / Media Press

SAML VIRKSOMHEDEN DIGITALT

ELEKTRIKEREN I INDUSTRI 4.0

Den moderne elektriker kan meget mere end udskifte stikkontakter.

Faktisk er den uddannede elektriker en central skikkelse i Industri 4.0, hvor robotter og selvlærende automatiske systemer skaber en effektiv industri.

– Teknologien har altid forandret sig, lige nu går det bare stærkere.

Automatisering i industrien gør, at vi i Danmark bedre kan konkurrere, fordi vi ikke skal konkurrere på løn, men på kompetencer, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen fra Dansk El-forbund.

Han finder det vigtigt, at vi som samfund fortsat gør meget for at uddanne flere elektrikere.

– Den nye elektrikeruddannelse, som nu også har et stærkt industrielt fokus, er vigtig. Efter at industrivirksomheder er begyndt at tage lærlinge ser vi en markant stigning i antallet af lærepladser, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.

Hvor der i 2017 blev etableret i alt 1535 lærepladser til elektrikere, er tallet i august 2018 allerede oppe på 1664.

– Og især muligheden for at ufaglærte kan opkvalificeres som voksenlærlinge bør sætte ekstra skub i denne udvikling slutter Jørgen Juul Rasmussen.

Tekst: Hans Stokholm Kjer ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ics2secure hjælper jeres firma med at tilrettelægge et ’Aktivt Forsvar’ GDPR er kommet, og gået… firmaer bliver dog stadig kompromitteret via deres IT-og OT-systemer.

Mange har efterhånden styr på de præventive kontroller, men ikke alle. Stadig alt for mange firmaer rammes, fordi der ikke er styr på patch, administrative rettigheder og begrænsning af programeksekvering (Whitelistning).

Det næste skridt i jeres firmas OT/ICS/SCADA Cyber Security kampagne er måske at opbygge et ’Aktivt Forsvar’. Aktivt forsvar betyder, at man kigger aktivt i logfiler og på netværkstrafik for at finde evt. fremmede indtrængere eller unormale services, processer og programmer – såsom malware eller ransomware. Mange firmaer kæmper dog stadig med de basale sikkerhedskontroller, som bør være

på plads før man bevæger sig videre med det aktive forsvar. Og det er faktisk ganske overskueligt i OT-domænet, som er naturligt statisk og derfor sjældent giver anledning til store ændringer, når først det er sat i drift. Og det har ics2secure lært at udnytte.

Endelig anbefaler ics2secure at jeres firma kigger på Open Source-værktøjer, som ofte er gratis og meget nemme at komme i gang med – modsat dyre skinnende bokse fra div. ’sikkerheds-leverandører’ der lover guld og grønne skove, men sjældent holder hvad de lover…

Det er i øvrigt en strategi som en stor del af verdens efterretningstjenester allerede benytter sig af, med succes…

Kig forbi hjemmesiden www.ics2secure.com eller send en mail til info@ics2secure.com

Uanset hvor jeres firma er, så tilbyder ics2secure rådgivning og praktisk hjælp med implementering af OT/ICS/SCADA Cyber Security-løsninger. ics2secure er specialiseret i følgende OT/ ICS/SCADA Cyber Security discipliner: · NSM (Network Security Monitoring) · Threathunting · Incident Response · Forensics ics2secure har mere end 20 års erfaringer med design, drift og vedligehold samt Cyber Security fra Pharma-industrien, Kritisk Infrastruktur- og Olie & Gas-industrien. ics2secure samarbejder bl.a. med Kaspersky Lab, Palo Alto Networks og Ezenta på ad hoc basis. Bl.a. skal Michael til Sochi i Rusland til september og tale på Kaspersky’s ICS konference. Her taler han bl.a. om open source NSM-værktøjer.

Per Sloth, Partner, GDPR Services i BDO. Mikkel Jon Larssen, Partner, Cyber Security Services i BDO.

GOD RÅDGIVNING GØR EN FORSKEL Hos BDO får du det bedste af to verdener: Indlevende og nærværende rådgivning og trygheden ved at være i hænderne på nogle af branchens dygtigste specialister, som agerer i mere end 160 lande.

Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores kunder, uanset om det drejer sig om køb og salg af virksomheder, værdiansættelse, skat, moms, cyber security, EU-persondataforordningen (GDPR), it-rådgivning, advisory eller revision og regnskab.

Mød Per, Mikkel og vores øvrige eksperter på www.bdo.dk

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

50 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

DE RIGTIGE SIKKERHEDSLØSNINGER Foto: PR-foto

Forskellige sikkerhedsniveauer kræver forskellige typer sikringer – men det er langt fra alle danske virksomheder, der har de rigtige løsninger.

Alarmer, låse og hegn er alle ele-

menter af sikringstyper, som langt de fleste danske virksomheder har i større eller mindre omfang. Men netop sikringsgraden er ikke helt ligegyldig. For selvom antallet af indbrud hos virksomhederne er faldet markant med 64,66 procent fra 2010 til 2017, så er det langt fra alle, der har den rigtige type sikring.

Den skal nemlig matche det sikkerhedsniveau, virksomheden har i sin forsikringspolice.

Det forklarer direktør i brancheforeningen SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen.

– Det er ikke alle, der er opmærksomme på, at de har et sikkerhedsniveau, men det har alle erhvervsvirksomheder i Danmark, siger han.

“Den rigtige sikring tilfører værdi snarere end bare at være en træls udgift.”

En virksomheds sikkerhedsniveau

er bestemt af forsikringsselskabet ud fra en vurdering af forskellige

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen.

elementer som risiko og værdi. Der findes seks niveauer, hvor de laveste på 10 og 20 typisk tilfalder kontorhuse, mens niveau 60 kan være en guldsmedeforretning.

Sikkerhedsniveauet står altid beskrevet i policen, men ifølge Kasper Skov-Mikkelsen er mange virksomheder ikke opmærksomme på, om det er det ene eller andet niveau og har derfor ikke fået sikret virksomheden derefter – og de to ting skal altid hænge sammen.

– Jo større sikkerhedsniveau, jo mere sikring skal der til. Man skal altså være opmærksom på, at man får installeret den rigtige sikring, så

man er dækket ordentlig. For hvis uheldet er ude, og sikringsgraden ikke lever op til sikkerhedsniveauet, så er der altså ingen kære mor, understreger han.

Kasper Skov-Mikkelsen fortæller, at man både i branchen og hos forsikringsselskaberne gør et stort arbejde for at nå ud til alle virksomheder med budskabet.

– Det går heldigvis den rigtige vej, men vi må også erkende, at det ikke er godt nok endnu. Vi ser desværre alt for mange, der ikke er opmærksomme på det – typisk i detailhandelen og hos mindre virksomheder.

Og det er ærgerligt, for det er som

regel dem, der er mest sårbare. Men som så meget andet slår det først igennem hos dem, der har ressourcerne til at bruge tid og penge på det. Så det sker hver uge, at der er virksomheder, som får en lang næse på den bekostning, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Han anbefaler, at man bruger tid på at finde sikkerhedsniveauet i policen og forklarer, at der ikke er så meget at være i tvivl om, når man skal have indkøbt udstyr.

– Når man skal købe alarmer og låse osv., skal både produkterne og forhandlerne, som man køber

udstyret af, være certificerede efter europæisk standard. På Forsikring og Pensions hjemmeside kan man se alle, der er certificerede, og der står, hvem der kan levere det, man skal bruge. Det samme gælder produkterne, siger han.

Ifølge Kasper Skov-Mikkelsen er der heldigvis flere og flere af de virksomheder, som har været i klemme, der efterfølgende får øjnene op for, hvor meget værdi den ekstra sikring kan skabe.

– Det er udtryk for en trend, som vi har set de sidste fem-ti år, at det betragtes som en investering frem for en udgift at få installeret ekstra og måske endda supplerende sikring. Der er rigtig mange fordele, som følger med de her sikringer, og man får øjnene op for, at de tilfører værdi, som man rent faktisk kan bruge til noget, siger han.

Tekst: Sisse Katrine Andreasen

FAKTA SikkerhedsBranchen er brancheforeningen for virksomheder, der professionelt arbejder med sikkerhed og sikring.

Udover at varetage medlemmernes interesser har SikkerhedsBranchen også til opgave at informere om sikring og tryghed samt at sætte sikkerhedspolitiske emner på dagsordenen.

Kilde: Sikkerhedsbranchen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

INNOVATIVE SECURITY MANAGER™ Alarmer

Optimer din virksomheds samlede sikkerhed Med Innovative Security ManagerTM bliver din virksomheds on-site sikkerhed integreret i én løsning.

Mobile Enheder

Rapporter & Statistik

Opgaver

Video Kort

Innovative Business Software A/S • Landemærket 10, 6. sal • 1119 København K • T 3373 4000 • info@innovative.dk • www.innovative.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ALARMSYSTEMER MED TV-OVERVÅGNING KAN SPARE VIRKSOMHEDER FOR MILLIONER Ansigtsgenkendelse, nummerpladeaflæsning og termiske kameraer er teknologier, der i stigende grad sikrer danske virksomheder mod tyveri og indbrud. Og investeringen er givet godt ud, fortæller adm. direktør i danske Telesikring, der er eksperter i sikkerhedsløsninger til erhvervslivet.

– TV-overvågning har de seneste fem år gennemgået en rivende udvikling. Kvaliteten er forbedret markant, og priserne er generelt faldet. Det har resulteret i en stigning i antallet af danske virksomheder, der beskytter sig med TV-overvågning, siger adm. direktør Lars Andreasen fra Danmarks største danskejede sikringsvirksomhed Telesikring.

– Efterspørgslen på avanceret TV-overvågning stiger, simpelthen fordi det er en god forretning. Det er en investering, der tjener sig selv ind i løbet af kort tid, fortsætter han.

Virksomhed sparede flere fuldtidsstillinger De nye teknologier har bl.a. hjulpet en større detailkæde.

Virksomheden havde tidligere haft portvagt ved deres centralager. Ved at installere kameraer med nummer-

pladegenkendelse, der automatisk åbner bomme op og i, når en godkendt lastbil kører ind på pladsen, sparede man flere fuldtidsstillinger. Investeringen på 200.000 kr. tjente sig dermed hurtigt ind.

– Derudover kan kameraer af god kvalitet ved pålæsningsramperne, hvor lastbilerne bakker ind dokumentere, hvilke varer der bliver læsset, så man hurtigt kan få afklaret, hvad der er sket med en vare, som er blevet væk, siger Lars Andreasen.

Termiske kameraer skræmmer ubudne gæster væk En anden type overvågning med stigende efterspørgsel er termiske kameraer. De registrerer varme døgnet rundt.

Hvis der er mennesker eller biler på steder på tidspunkter i døgnet, hvor de ikke burde være der, sender kameraerne en alarm til vagthavende kontrolcentral, som driver

ubudne gæster væk ved hjælp af højtalere på området.

– Det er et simpelt værktøj med stor effekt. En stor virksomhed fik monteret termiske kameraer på taget, efter at de tre gange havde haft indbrud netop via deres tag.

Det kaldes proaktiv overvågning, fordi man agerer inden skaden sker, siger han.

Kundetælling, samlebånd og togskinner Det er ikke kun tyveri og indbrud som de nye videoovervågninger kan forhindre.

Mange butikker vil gerne vide, hvor stor kundegennemstrømning de har. Virker den nye udstilling og skal slikket stå tættere på indgangen? Det kan man bl.a. bruge den data til, som kameraerne indsamler.

Endelig kan videoovervågning også være en god hjælp i produktionen på mange fabrikker. Det kaldes

procesovervågning, og den er effektiv, når man f.eks. skal holde øje med, at varerne bliver på samlebåndet, når de produceres. Falder en vare af båndet, sender kameraet en alarm, og dermed kan man spare fysiske mandetimer på kontrol. Samme teknologi kan bruges ved f.eks. togskinner, når man vil sikre, at ingen bevæger sig ud over perronen.

Ikke kun i Bond-film Mere avanceret overvågningsteknologi er på vej til Danmark fra udlandet.

Telesikring har netop fået forhandlingen af det nyeste inden for software til objektog ansigtsgenkendelse. Og Lars Andreasen er begejstret.

– Den her teknologi er så meget bedre end det, vi tidligere har set inden for ansigtsgenkendelse, fordi den er mere præcis, og fordi den virker med alle typer og kva-

liteter af kameraer. Man kan filme et stadion, et fodgængerfelt, en ankomstterminal i en lufthavn og softwaren registrerer alt. Eftersøger man en bestemt person, registrerer softwaren det straks, når den genkender personens ansigtstræk. Det er uhyre effektivt og dermed ikke længere kun noget vi ser i Bond-film.

Fra frisør til topsikret pengeinstitut – I Telesikring laver vi løsninger fra 10.000 kr. til tocifrede millionbeløb. Vi hjælper både den lokale frisør og nogle af Danmarks største og mest sikrede virksomheder og pengeinstitutter. Vores interesse ligger i at sikre kunden bedst muligt til den rigtige pris. Derfor bruger vi meget tid på at rådgive før, under og efter en sikkerhedsinstallation, siger han.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Sif Meincke

52 PROFIL DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

DIGITALISERING ER ET FÆLLES PROJEKT ANNONCE

䐀攀渀 洀漀搀攀爀渀攀 瘀椀爀欀猀漀洀栀攀搀猀 椀渀琀攀最爀攀爀攀搀攀 瀀爀漀搀甀欀琀椀漀渀猀猀礀猀琀攀洀⸀ 匀愀氀最Ⰰ 椀渀搀欀戀Ⰰ 氀愀最攀爀Ⰰ 瀀爀漀搀甀欀琀椀漀渀 ⴀ 漀最 洀攀爀攀 琀椀氀Ⰰ 猀愀洀氀攀琀 椀 琀 椀渀琀攀最爀攀爀攀琀 猀礀猀琀攀洀⸀

眀眀眀⸀瘀欀搀愀琀愀⸀搀欀⼀瀀爀漀搀甀欀琀椀漀渀

吀攀氀攀昀漀渀 ⬀㐀㔀 㜀㌀ 㜀㌀ 㠀㠀 㠀㠀

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEDENMARK.DK – DANSK INDUSTRI 53

På tværs af brancher kan danske virksomheder inspirere hinanden til arbejdet med digital omstilling, mener Lars Frelle-Petersen, digital direktør i Dansk Industri.

– Et kendetegn ved den digitale transformation er, at den ikke knytter sig til enkelte brancher eller virksomheder, men snarere til, hvordan vi generelt producerer, distribuerer og sælger en vare.

Det siger Lars Frelle-Petersen, der i marts blev udnævnt til digital direktør i Dansk Industri, hvor han skal stå i spidsen for branchefællesskabet DI Digital og en ny digitaliseringspolitisk enhed i DI. Lars Frelle-Petersen er samtidig blevet en del af DI’s direktion.

Han ser en vigtig opgave i at gøre digitalisering og

digital transformation konkret og inspirerende for DI’s mange medlemsvirksomheder på tværs af brancher.

– I Dansk Industri har vi en unik force i kraft af mere end 10.000 medlemmer fordelt på en lang række brancher, som kan inspirere hinanden til arbejdet med digital omstilling. F.eks. kan erfaringerne fra en dyneproducent eller et renseri, der putter sensorer i sine dyner eller hospitalskitler, gøre gavn for mange andre brancher, fordi det jo i princippet handler om, hvordan sensorer eller andre eksempler på digitalisering kan skabe en værdiforøgelse af et produkt. Sensorer i en hospitalskittel kan bidrage til, at sygehuse højner deres hygiejneniveau, og sådan kan man blive ved, siger Lars Frelle-Petersen.

Han er kommet til DI fra en stilling som afdelings-

chef for offentlig innovation i Finansministeriet.

Fra 2015 til 2017 var Lars Frelle-Petersen medlem af DI’s Digitaliserings-panel, som bestod af topledere fra både det private og det offentlige med viden om digitalisering og var nedsat for at sætte retningen for DI’s digitaliseringsindsats.

Han beskriver status quo i forhold til digital omstilling i danske industrivirksomheder som ”et broget billede”.

– Sammenlignet med udenlandske virksomheder er danske virksomheder på mange punkter ret godt med, når det gælder basal digitalisering, altså det at bruge digitalisering til at forbedre ens grundlæggende produktion. Men der er stadig rum til forbedring. Således kører mange virksomheder med IT-systemer, de kunne få langt mere ud af for at blive mere effektive.

– Når vi ser på egentlig digital transformation af et produkt eller en ydelse ved hjælp af eksempelvis kunstig intelligens og maskinlæring, kan vi konstatere, at det kun er ca. fem procent af de danske virksomheder, der i dag er i gang. Men kunstig intelligens vil påvirke både vognmænd, savværker, bryggerier og advokater. Samtidig er mange virksomheder små og mellemstore og mangler ressourcer og kompetencer til selv at eksperimentere med nye teknologier.

– DI Digital skal med nye projekter understøtte, at alle typer og størrelser af virksomheder motiveres til at arbejde med nye teknologier og ikke sættes af i konkurrencen. De skal gøres bevidste om, at de har muligheden for at vælge de nye teknologier til, siger Lars Frelle-Petersen.

Digitaliseringen medfører ikke kun muligheder, men også udfordringer. Ikke mindst på sikkerhedsområdet. Internettet er og bliver grundlæggende et wild west, der lige vel kan bruges til skidt som godt. I det lys bør virksomhederne bl.a. bruge EU’s nye persondataforordning (GDPR) konstruktivt, mener Lars Frelle-Petersen.

– GDPR har i første omgang sat nogle ret klare regler for omgangen med persondata. Det har fået mange virksomheder til at stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål om deres dataopsamling og brug af data. Indfører en virksomhed sensorer, skal den også være meget opmærksom

på, om der indgår persondata, osv. Privatlivsbeskyttelse skal tænkes ind i selve designet, og virksomhederne må have det med i standardindstillingerne i deres datasystemer. Det skal indtænkes fra starten.

Risikoen for hackerangreb er en konstant trussel, virksomheder ikke slipper fri af, uanset hvor meget de sikrer sig.

– Vi skal selvfølge støtte virksomhederne i deres generelle opmærksomhed og hjælpe dem til at beskytte sig bedre, men virksomhederne må sande, at hackerangreb er kommet for at blive.

Det handler ikke om, hvorvidt man bliver angrebet, men hvornår det sker, og hvor forberedt man er. Det vil før eller siden ske for langt de fleste virksomheder, uanset om de er store eller små.

Derfor skal vi fortsat arbejde for, at sikkerhed og beredskab indtænkes i produktion og serviceydelser fra starten, siger Lars Frelle-Petersen.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Lars Frelle-Petersen, siden 1. marts 2018 digital direktør, DI. 2017: Afdelingschef for offentlig innovation og tilsyn, Finansministeriet. 2012-17: Direktør, Digitaliseringsstyrelsen.

2011-12: Vicedirektør, Økonomistyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen. 2006-11: Kontorchef, Finansministeriet.

LÆS FLERE PROFILINTERVIEWS

Foto: PR-foto

PATCHING I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER

”Kunstig intelligens vil påvirke både vognmænd, savværker, bryggerier og advokater.

Patching er ofte nedprioriteret i produktionsvirksomheder. Her er driften nemlig vigtigst. Men hvorfor er det sådan?

– Mange industrivirksomheder nedprioriterer patching, da det ofte betyder stop i driften at opdatere en server, PC eller et system tilknyttet produktionen. Det kan også ændre kompatibiliteten, og lige pludselig bliver det en større investering, fortæller Klaus Nielsen, direktør i XPConsult.

– Det kan dog få voldsomme konsekvenser, da det efterlader huller i sikkerheden. På den måde kan udefrakommende få adgang til produktionen og f.eks. kryptere vitale filer, fortsætter Klaus Nielsen.

– Vi oplever af og til virksomheder, der stadig kører med Windows 2003-server og Windows XP, som er forældede styresystemer, der ikke kan patches. Det er som at invitere hackerne indenfor, siger Klaus Nielsen.

– Mange ser ikke risikoen, når produktionen bare kører, som den skal. Det ender dog ofte i uplanlagte driftsstop, som kan blive langt dyrere både økonomisk og brandmæssigt.

Læs flere spændende interviews på analysedenmark.dk

Tekst: Lisbeth Ziegler ANNONCE

倀氀愀渀氀最渀椀渀最 漀最 漀瘀攀爀戀氀椀欀 䬀瘀愀氀椀琀攀琀猀猀椀欀爀椀渀最 漀最 瘀攀搀氀椀最攀栀漀氀搀 䔀昀琀攀爀欀愀氀欀甀氀愀琀椀漀渀 漀最 伀䔀䔀 洀氀椀渀最 䤀渀搀甀猀琀爀椀 㐀⸀ 匀攀 洀攀爀攀 瀀 眀眀眀⸀瘀欀搀愀琀愀⸀搀欀⼀瀀爀漀搀甀欀琀椀漀渀

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

54 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

BRANDRISIKO UNDERVURDERES Hver fjerde virksomhed, der rammes af en større brand, overlever ikke.

For få virksomheder gør nok ud af brandsikring.

Danske fremstillingsvirksomheder har god grund til at gøre mere ud af

brandsikkerheden: Mindst 25 procent af de virksomheder, der bliver ramt af en større brand, får aldrig fodfæste på markedet igen og må lukke, viser statistik fra Forsikring & Pension.

– Først et halvt år efter en alvorlig brand, når faciliteter og produktionsmaskiner er renset for sod og genopbygget eller udskiftet, indser de ramte virksomheder, at de hellere ville have haft noget mere brandsikring, for deres position på markedet er blevet overtaget af konkurrenter, lyder det fra direktør i SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen, når han beskriver en ikke ualmindelig situation for danske virksomheder, der rammes af brand.

Problemet er, at virksomhederne

ignorerer risikoen for brand og i for høj grad ser på brandsikring som en udgift frem for en relevant investering.

– Brandsikring er en investering i produktionssikkerhed. Det er selvfølgelig også en investering i dine medarbejderes og din egen sikkerhed, men sandheden er, at der næsten ikke dør mennesker i brande på erhvervsvirksomheder. På din arbejdsplads er du vågen, og har du et arbejde, er du som regel hverken alderssvækket, beruset eller på anden måde ude af stand til at tage vare på dig selv. Til gengæld er der altså mange virksomheder, der dør i brande, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

I mange tilfælde har virksomheder

ikke brandsikkerhed overhovedet – f.eks. i form af et såkaldt ABA-anlæg (automatisk brandalarmeringsanlæg), som kan alarmere det lokale

brandvæsen. Håndslukkere kræver løbende eftersyn og service for at fungere effektivt ved brand, men det bliver ofte forsømt. Også andet brandmateriel kan mangle eller være dårligt vedligeholdt.

Kasper Skov-Mikkelsen inddeler de

sikkerheds-sjuskende virksomheder i to hovedgrupper: – Den første kategori er de virksomheder, som slet ikke gør noget.

De lukker øjnene og siger, at det går nok alligevel. Her peger pilen mest på små og mellemstore virksomheder. Enten tænker de ikke over det, eller også ønsker de ikke at bruge pengene.

– Den anden kategori er større virksomheder, der nok er opmærksomme på brandsikring, men springer over, hvor gærdet er lavest.

Nogle store virksomheder har en liberalistisk tilgang til brandsikring.

Hvis ikke beredskabet præcis kan vise dem, hvor i lovgivningen eller

bygningsreglementet, det står, at de skal have denne eller hin brandsikring, så skal de ikke have nogen.

Dén indstilling kan resultere i kæmpestore millionbrande, har vi set.

Selv hvis virksomheden overlever og kommer tilbage på markedet, kan det være, at den aldrig genvinder den position, den havde engang.

Udover aktiv brandsikring som brand­

alarm, sprinkleranlæg, røgudluftning og ventilation, er der den passive brandsikring i form af døre og vægge og isolering.

Brandbar isolering er tilladt i nogle erhvervsbyggerier, bl.a. i store frysehuse, når det er kapslet ind, men ifølge Kasper Skov-Mikkelsen kan arbejde med gaffeltrucks og henstilling af paller bryde forseglingen, og det øger brandrisikoen betydeligt, hvis ikke eventuelle huller bliver udbedret.

– Så vil der være fri adgang ind til den flamingoagtige brandbare isole-

ring, som ret beset er et olieprodukt og brænder som krudt, når først det er antændt. Det var også det, der forværrede branden i beboelsesejendommen Grenfell Tower i London.

Den sikkerhedsmæssige forskel på brandbar isolering og isolering som rockwool og stenuld, der i sig selv er brandhæmmende, er enorm. Også for virksomheder.

Tekst: Peter Klar

FAKTA I 2016 var der 169 storbrande i danske virksomheder med skadeserstatninger for mindst én mio. kr. I 2015 var antallet 133, mens det i 2014 var 161.

Kilde: Forsikring & Pension DTU UDDANNER I BRANDSIKKERHED På DTU kan du tage en masteruddannelse i brandsikkerhed, som er populær blandt mange byggebranchefolk. Moderne arkitektur kræver nemlig skærpet brandsikkerhed.

Læs hele artiklen på analysedenmark.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

God brandsikring kan spare virksomheder for unødvendige problemer Brandgardiner, brandporte, branddøre, brandjalousi og lignende produkter kan være med til at begrænse skaderne, hvis uheldet skulle være ude, og der opstår brand i virksomheden. Ifølge Kenneth Smidt, direktør i Dansk Nordisk Brandsikring, så er der i de seneste år set en vækst i antallet af brande både i boliger, skoler og virksomheder. Og brandene opstår alle steder, tilføjer han.

Er din virksomhed brandsikret godt nok?

– Selvom forsikringen dækker eventuelle skader og tab, hvis der opstår brand i virksomheden, så kan man ikke se bort fra, at der i forbindelse med en brand kan skabes både utryghed og værditab. Desuden er der også risiko for, at virksomheden mister kunder, som ikke kan vente på, at virksomheden bliver reetableret og klar til at levere varer eller servicere sine kunder

igen. Kenneth Smidt pointerer derfor, at det er vigtigt, at man som virksomhed spørger sig selv om, hvorvidt man har gjort nok for at minimere skaderne og sikre, at en eventuel brand ikke spreder sig til flere områder i virksomheden end højest nødvendigt.

– Brandsikring ved hjælp af brandgardin, brandport, branddøre og lignende brandadskillelsesudstyr er en vigtig del af sikringen af virksomheden i forhold til at begrænse skaderne ved en eventuel brand, fortsætter Kenneth Smidt, samtidig med at han understreger, at Dansk Nordisk Brandsikring leverer både service og sikkerhed.

Kombiner brandsikring med brandmateriel og førstehjælp – Dansk Nordisk Brandsikring sælger også brandslukkere. Vi kan lave service og eftersyn på alle typer af

brandmateriel, og desuden sælger vi også brandslukkere og andet materiel. Derudover tilbyder vi kurser i førstehjælp, så medarbejderne kan være bedst muligt forberedte på akutte situationer. Alle produkter er certificerede, brandgodkendte produkter, og vi finder altid en løsning ud fra kundens behov og ønsker, og med en kombination af brandsikring, brandmateriel samt førstehjælp er virksomheden godt klædt på, hvis uheldet skulle være ude, slutter Kenneth Smidt.

Industriskellet 7 | 3540 Lynge info@nordiskbrandsikring.dk | +45 7022 3048

VI UDFØRER BRANDLUKNINGER OMKRING BLANDT ANDET: ⋅ VENTILATIONSRØR ⋅ VVS-RØR ⋅ EL-INSTALLATIONER ⋅ BRANDDØRE ⋅ GLAS

ET SPØRGSMÅL OM SIKKERHED Myndighederne stiller med rette meget store krav til brandsikkerheden i bygninger og nybyggeri. Det er derfor nødvendigt med en professionel brandtætning. Dette er nemlig den absolut bedste måde at sørge for, at en eventuel ildebrand minimeres og forhindres i at sprede sig.

Vi kan tilbyde brandlukninger med specielfuge og brandisolering, der i det omfang, det er muligt, forhindrer spredning af ildebranden. Først og fremmest forsinker brandlukningen spredningen af ilden, så alle kan nå ud i tide.

STOR EKSPERTISE INDEN FOR BRANDSIKRING Vi har stor erfaring med brandsikring og brandtætning i alle bygningstyper. Vi har den rette ekspertise og de rigtige materialer til at lave en brandfugning i højeste kvalitet. Vi anvender udelukkende godkendte metoder og kvalitetsprodukter. Således sikrer vi os den mest optimale brandtætning med de helt rigtige brandfuger.

For at kunne holde os førende på markedet, sørger vi naturligvis for, at alle vore medarbejdere er opdaterede på den nyeste viden og teknikker inden for området.

KONTAKT OS I DAG SE MERE PÅ PERMATAET-AS.DK

Grusgraven 7, 2880 Bagsværd ⋅ Tlf.: +45 44 98 12 34 ⋅ E-mail: info@permataet.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

56 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

VIRKSOMHEDER ER IKKE KLAR TIL CYBERANGREB Foto: Privatfoto

Danske virksomheder er dårligt beskyttet og ikke rustet mod cyberangreb, på trods af et voksende trusselbillede i den digitale verden.

Fem minutter. Det er alt, hvad der skal

til for at scanne de 12,5 mio. servere, der hører til det danske domæne .dk.

– Så er man jo ligesom godt i gang, siger Mogens Nørgaard, der er CEO og founder af Cima Technologies og bestyrelsesformand i Nordic Cyber Security Partners.

Han forklarer, at det rent faktisk er ganske enkelt at komme i gang med at hacke, og at det breder sig som ringe i vandet. Danske virksomheder er derfor meget dårligt stillet over for cybertrusler.

– Det her er et kæmpe stort område, der kun bliver større, og trusselsbilledet er meget omfattende. Vi befinder os på et helt nyt kontinent, der slet ikke er udforsket endnu, og på det her punkt har vi i Danmark slet ikke fattet, hvor alvorligt det er, siger han.

Ifølge Mogens Nørgaard skyldes det

ganske enkelt en manglende vilje til at indse problemet og en del stædighed samt det faktum, at det både kan være dyrt og besværligt at sætte ressourcer af til området.

Men det handler om fjenden i busken, og der er alle mulige gode

Mogens Nørgaard, CEO og founder af Cima Technologies.

grunde til at opruste, hvis man ikke vil træde i fodsporene på Maersk eller Moderniseringsstyrelsen, som begge har været udsat for omfattende hackerangreb.

Og på trods af, at Maersk-sagen har været et wake-up call herhjemme, så er det stadig en håbløs opgave, fortæller Mogens Nørgaard.

– Det er jo ikke rigtig synligt endnu, så derfor er det så svært at forholde sig til. Og i princippet opererer man altid i gråzoner i cyber, for man kan se på, hvad hackerne har gjort, men det er meget svært at finde ud af, hvem der står bag, siger han.

Man ved dog, at Danmark er et yndet

hacker-mål for både Rusland og Kina af forskellige konkurrencemæssige årsager, men især de kinesiske programmer er svære at opdage. Eksempelvis opdagede man hos et stort dansk firma et program, der vågnede én gang om året og sendte data i to minutter – for derefter at lægge sig til at sove igen, fortæller Mogens Nørgaard.

Hans råd er derfor til alle virksomheder at finde en samarbejdspartner, der kan hjælpe. En god idé er også at få hjælp fra en såkaldt white hacker eller etisk hacker, der kan være på forkant med de mulige

trusler, den enkelte virksomhed kan stå over for. Det kan bl.a. være hjælp til sikring af alle PC’er på arbejdspladsen, overvågning af kommunikation på nettet og hjælp hvis skaden er sket.

Men ud over at etablere samarbejde med specialister på området, er der meget benarbejde, man også selv kan gøre i virksomheden.

– Ligesom det er relativt nemt at hacke, er det også nemt at komme i gang med at beskytte, siger Mogens Nørgaard. Han anbefaler som det første at få spredt budskabet og undervise om emnet i virksom-

heden, så alle er opmærksomme, og der bliver skabt en bevidsthed omkring det. Dernæst er det selvfølgelig altafgørende at få installeret beskyttelse på alle enheder, så man forebygger og garderer sig mod angreb. Den del kan endda gøres meget billigt, forklarer Mogens Nørgaard og understreger et tredje vigtigt skridt – nemlig at få etableret overvågning, hvis man har data, der skal beskyttes.

– Det hele er nok forbundet med en smule tabu, da det kræver en kraftig holdning fra oven og en vis form for kommando. Men det er den vej, vi skal i virksomhederne for at imødegå cybertruslerne, siger Mogens Nørgaard.

Tekst: Sisse Katrine Andreasen

FAKTA Der sker 7,5 mio. cyberangreb om dagen på verdensplan. 48 procent af disse angreb kommer fra Kina. Militæret beskytter borgere, virksomheder og organisationer mod udefrakommende fjender og trusler, og Politiet beskytter mod kriminalitet på dansk jord. Men der er ingen beskyttelse mod cyberangreb for borgere, private virksomheder og organisationer.

Kilde: Mogens Nørgaard

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

DRIFT OG IT-SIKKERHED GÅR HÅND I HÅND Hvad vil det koste for din virksomhed at have produktionsstop i en time, en dag eller en uge? Investerer du blot en brøkdel af de penge i it-sikkerhed, er du garanteret en højere oppetid i produktionen.

Med XPConsult som it-partner får du · En it-afdeling med 13 it-specialister · Et fuldt systemtjek, som kortlægger jeres sårbarheder · Rådgivning og implementering af it-sikkerhedsservices · Fuld it-service, drift og vedligeholdelse til en fast pris Ring og hør mere på 7216 3111 eller besøg xpconsult.dk/it-sikkerhed-i-produktionen

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Vi kalder det personlig IT

Fra server til sikkerhed Med tyve år på bagen og talrige tilfredse kunder i porteføljen har Comit A/S formået at placere sig solidt i førerfeltet blandt Danmarks bedste leverandører af IT-løsninger.

Comit var blandt de første IT-forhandlere, som indledte et samarbejde med CSIS. CSIS ville længere ud i markedet med SecureDNS, som var det første DNS-filter i verden til erhvervsmæssig brug. Det avancerede filter opdager malware i virksomhedens netværk, blokerer ondsindet webindhold og forebygger datalækage, hvis uheldet skulle være ude, og netværket inficeres. At uheldet kan være ude er ikke blevet en mindre sandsynlig hændelse siden dengang.

Hvert fyrretyvende sekund rammes en virksomhed af ransomware, og cyberkriminelle udtænker hele tiden nye varianter af malware.

Så tidligt et behov Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og hos Comit forstod man hurtigt, at behovet for IT-løsninger, der kunne levere øget cybersikkerhed, kun ville vokse i de efterfølgende år.

– Gennem salg af hardware fik vi adgang til beslutningstagere hos mange større organisationer, hvor bekymringer om sikkerhedstrusler begyndte at fylde mere end frygten

for at løbe tør for storage. Derfor var det naturligt for os at dygtiggøre os som forhandler af IT-sikkerhedsløsninger, fortæller salgschef hos Comit Anders Tryka.

Der findes utallige IT-sikkerhedsløsninger, og det kan være svært at vælge den ene frem for den anden.

Efter etablering af samarbejdet med CSIS er flere leverandører blevet føjet til, og Comit formidler i dag en bred vifte af IT-sikkerhedsløsninger.

– Et ransomwareangreb i 2018 stoppes ikke med to, tre eller fem år gammel antivirusteknologi, og uddannelse af dine medarbejdere hjælper kun mod CEO-svindel, indtil sommerferieafløseren foretager en bankoverførsel i bedste hensigt, advarer Anders Tryka og slår fast, at der i begge tilfælde skal mere omfattende metoder i brug.

Få styr på data IT-sikkerhed handler nu i langt højere grad end før om at beskytte virksomhedens data, uanset hvor i verden de måtte være placeret. Den seneste tilføjelse i Comits palette er en løsning, der gør det muligt at få indblik

i en virksomheds data, uanset om data ligger på virksomhedens egen infrastruktur eller i en cloudløsning som Office 365.

Veritas anslår i en rapport fra 2017, at kun otte procent af danske virksomheders data er afgørende for den operationelle succes, mens hele 48 procent er forældet eller triviel information. Op mod 44 procent af data, de såkaldte ”dark data” har vi ingen viden om. De såkaldte dark data indsamles automatisk i forskellige systemer, men som ikke anvendes målrettet. Det kan være logfiler, kundedata eller gamle dokumenter og regneark, som ingen har haft brug for i årevis.

At få ryddet op i forældede data kan give en enorm forretningsgevinst, og at opnå indblik i de 44 procent dark data, som virksomheden har liggende, bør ifølge Comit være en topprioritet for alle, der ønsker en reel vurdering af deres risici.

Skræddersyet sikkerhed I de senere år har flere store virksomheder og offentlige institutioner været under cyberangreb. Hos nogle var

Gammel Strandvej 18 | 2990 Nivå | +45 4911 8800 | kontakt@comit.dk

IT-sikkerheden i orden, men for andre har det været en dyr erkendelse af, at IT-sikkerhed har været et underprioriteret område. Hertil kommer de firmaer, som end ikke aner, at de har været udsat for et angreb, og at deres fortrolige data kan være kompromitteret.

– Det bliver langt lettere at vælge de sikkerhedsløsninger, der passer til din organisations risikoprofil, når du har styr på hvilke data, I ligger inde med, og hvor de fysisk er placeret, siger Anders Tryka.

Danske virksomheder har taget muligheden for at placere data og IT-infrastruktur i andre lande til sig, men mange har også mistet overblikket over, hvor deres data reelt er placeret. Comit er en af Danmarks førende leverandører af IT-sikkerhed og tilbyder gennem samarbejde med bl.a. CSIS løsninger, som modsvarer den enkelte virksomheds risiko og trusselscenarie, uanset hvor og hvordan virksomhedens data opbevares.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

58 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

VIRKSOMHEDERNE ER UNDER ANGREB Foto: Pernille Stougaard – Stougaard Fotografi

Virksomhederne står i et paradigmeskifte, når det kommer til IT-sikkerhed. Flere og flere virksomheder bliver angrebet, og hackerne har kronede dage.

Virksomhederne oplever tre forskellige

typer angreb. De statssponsorende hackere, der er lønnet til at bryde ind i et lands infrastruktur, så de kan angribe eksempelvis vandforsyningen. Det kunne være cyberangrebet stuxnet, hvor USA og Israel brød ind i Irans atomanlæg og ændrede på hastigheden i turbinerne.

En anden type angreb er ransomware, som er den mest udbredte form for hacking, hvor virksomhederne skal betale penge for at få frigivet stjålne data. Og endelig er der den type angreb, hvor hackerne bryder ind og overtager kontrollen af software, så de eksempelvis kan sabotere produktioner.

Det kunne være, at hackerne ændrer på temperaturerne i en produktion af mælk, så et stort parti varer bliver ødelagt.

– I dag er der så mange og forskelligartede former for angreb, at virksomhederne ikke kan beskytte alt. Virksomhederne skal lægge en strategi for, hvad de vil beskytte.

Hvad er kronjuvelerne hos den enkelte virksomhed? siger Peter Kruse, der er medstifter af CSIS Security Group og uddyber: – Hos produktionsvirksomhederne vil det typisk være produktionslinjerne, som skal beskyttes, og produktionslinjerne er fyldt med udstyr, som er koblet op til nettet 24-7. Men udstyret er fra en tid,

containerskibe til at ligge stille i havne rundt omkring i verden.

Hackerne gik oprindeligt efter at ramme ukrainske systemer, der arbejder med løn og skat. De ukrainske systemer var ikke opdaterede, hackerne fik adgang – og også til Maersk, fordi de netop også gjorde brug af det kompromitterede system i Ukraine, hvorved petya blev sluppet løs. Det er den slags angreb man kalder ”supply chain-angreb”, og det praktiseres ofte af statssponsorerede aktører.

– Problemet med petya var, at terminaler i havne lukkede helt ned, så skibene lå stille. Normalt kan terminalerne betjenes fra kontorer i eksempelvis Danmark og England, men denne gang var skaden så uoprettelig, at medarbejdere fysisk skulle ud til terminalerne rundt om i verden for at få dem op at køre igen, forklarer Peter Kruse.

Peter Kruse, medstifter af CSIS Security Group.

hvor det egentligt ikke er skabt til at være koblet op rent sikkerhedsmæssigt, og det giver hackerne gode arbejdsvilkår.

I dag er mange processer hos pro-

duktionsvirksomheder automatiserede, så tit opdager virksomheden meget sent, at der har været ubudne gæster. Ifølge Peter Kruse er medarbejderne ofte det svage led, fordi der ikke er en strategi, for hvad medarbejderne må bringe ind i netværket: – Det er jo normalt en force, at medarbejderne kan tænke selv, men det udnytter hackerne i stor stil.

Hvis virksomhederne ikke har styr

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

på, hvad medarbejderne eksempelvis downloader, og hvilke dingenoter der kobles på netværket, så hopper hackerne med ombord. Hvis alt bare ukritisk bliver koblet sammen, så skal en systemadministrator være heldig hvert minut. En hacker skal kun være heldig en enkelt gang. Big Data, som dækker over den uhyrlige mængde af digitale data enhver virksomhed har liggende, er en meget skræmmende ting, hvis man ikke har en holdning til det.

Virksomhederne bør ikke bare forank-

re IT-strategien på ledelsesniveau, de bør også sikre regelmæssig opda-

tering og få ryddet op i udstyr, der ikke længere lever op til nutidens sikkerhedsstandarder.

– Vi finder ofte en ældgammel server i bunden af et skab hos virksomhederne. Ingen ved, hvad der er på den, men alle siger, at den ikke må røres. Intet er opdateret, og den er en åben invitation for hackerne.

Så sørg for at have en dataansvarlig og en opdateringspolitik, der efterleves, fortæller Peter Kruse og tilføjer, at en printer, der ikke er opdateret, er en ren invitation for hackerne.

Netop sårbarheden i, at alt er forbundet, ramte Maersk hårdt, da den globale petya-virus fik de store

FAKTA Én ud af tre af de danske virksomheder er over det seneste år blevet ramt af et digitalt angreb i form af et hackerangreb eller en computervirus.

Kilde: www.di.dk

HAV EN PLAN

INDEN ANGREBET I en tid hvor cybercrime og data­tyveri er blevet hverdag hos virksomhederne, handler det om at have en strategi, som alle medarbejdere skal kende. Læs hele artiklen på analysedenmark.dk ANNONCE

Du forsyner os med et enestående produkt ... vi hjælper dig med at styre data- og informationssikkerheden!

Som forsynings- eller produktionsvirksomhed har I fuldstændig styr på kvalitet og leveringssikkerhed, men hvornår har I sidst tjekket temperaturen på jeres data- og informationssikkerhed?

Hos Siscon arbejder vi ikke for vores kunder men sammen med vores kunder.

På siscon.dk kan du læse om, hvad vi har gjort for Teracom og andre forsyningsvirksomheder.

Eller du kan besøge vores stand på SCADA, og høre mere om den værdi vores konsulenter og vores værktøj ControlManager™ kan tilføre jer.

... styrker din position

”Der er ingen tvivl om vi har valgt den rigtige partner til vores implementering af et Informationssikkerhedsledelsessystem - Siscon favner bredt og støtter os i alle faser af projektet.”

Citat: Bo Skadkær, Teracom

Få 10% med koden: 18SCADA-Siscon Tilmeld dig på: siscon.dk/SCADA2018/

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ELEKTRIKERNE INDTAGER INDUSTRI 4.0

Robot-, IoT- og automationsteknologi bliver i stigende grad et arbejdsområde for elektrikere. Derfor har Dansk El-Forbund fokus på teknologien, når det gælder efter- og videreuddannelse og i den nye modulbaserede elektrikeruddannelse, der sikrer, at også virksomheder i industrien har masser af interesse i og muligheder for at uddanne lærlinge.

Automatisering og robotteknologi er inde i en rivende udvikling, og kvalificeret arbejdskraft inden for området er efterspurgt. For det går så stærkt, at alle, der uddanner sig, får arbejdsopgaver indenfor området.

For at imødekomme efterspørgslen og kravene om specialisering har Dansk El-Forbund (DEF) stort fokus på for eksempel robot-, drone- og automationsteknologi – både i den nye lærlingeuddannelse og når det gælder efter- og videreuddannelse.

28 moduler I den nye elektrikeruddannelse er der blandt de i alt 28 moduler, som der er at vælge mellem, eksempelvis ’Robotteknik’, ’Intelligente bygningsinstallationer’, ’Automatiske anlæg på maskiner’ eller ’El-teknik i velfærdsteknologiske løsninger’.

– Det er indholdet i moduler som disse, som vi løbende arbejder på også at gøre tilgængeligt som efter- og videreuddannelsestilbud til elektrikerne – både i form af AMU-kurser, akademimoduler og hele akademiuddannelser, siger forbundsformand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen.

Industri 4.0 Han peger som eksempel på akademiuddannelsen i automation og drift, som nu kan gennemføres på deltid, mens man passer sit almindelige arbejde. Man kan både nøjes med at tage et enkelt modul eller tage hele

uddannelsen, og dermed få opdateret sine kompetencer til industri 4.0 og alle de kompetencekrav som stilles til fremtidens teknikere.

– Den teknologiske udvikling i elbranchen betyder, at kravene til elektrikernes kompetencer forandrer sig konstant, og at el-faget bliver mere og mere specialiseret. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne hele tiden har en bred vifte af videre- og efteruddannelsesmuligheder, som flittigt bliver benyttet.

Den teknologiske udvikling kræver et kontinuerligt kompetenceløft, og det tilbyder vi vores medlemmer, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.

Specialiseret arbejdskraft Den nye elektrikeruddannelse uddanner både elektrikere med den traditionelle brede profil og elektrikere med mere målrettede kompetencer, f.eks. på robotautomation. 900 nye praktikpladser er allerede på plads indenfor installation og industri.

– Det var oplagt for os at gennemgå elektrikeruddannelsen i forbindelse med regeringens erhvervsuddannelsesreform og se på, hvad industrien og dermed vores medlemmer efterspørger. Industrien har brug for specialiseret arbejdskraft, og da autorisation i de fleste tilfælde ikke længere er nødvendigt med den nye elektrikeruddannelse, har også virksomheder i industrien masser af interesse i og muligheder for at uddanne flere lærlinge, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.

Læs meget mere på her kan du både se, Læs hvadmeget du kan gøre, du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente Dansk El-Forbund ogwww.eletrikeruddannelsen.dk TEKNIQ står bag den nye elektrikeruddannelse. mere påhvis www.eletrikeruddannelsen.dk, hvor du kan se, hvad du skalmere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomheder kan også hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

60 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

Mere erhverv er lig med flere job.

Derfor forsøger mange kommuner at gøre sig indbydende for virksomhederne. Men hvad kan en kommune egentlig gøre? Laila Kildesgaard, direktør i Kommunernes Landsforening, mener, at der er én ting, som i særlig grad er vigtig, og det er korte og effektive godkendelses­ procedurer.

– Det allervigtigste for de fleste virksomheder er, at kommunens godkendelsesprocedurer fungerer rigtig godt, siger Laila Kildesgaard.

– Virksomheder søger en kommune, der fungerer. Og her må sagsbehandlingstiden for byggesager simpelthen ikke være unødvendig lang.

En anden central forudsætning for virksomhederne er ifølge Laila Kildesgaard, at en kommune skal være tilgængelig på ledelses­niveau.

Virksomhedsledere ønsker at kunne få fat på kommunal­direktøren og borgmesteren. Den mundtlige dialog om erhvervsjorde, udbuds­ politik, lærlinge og skoler er afgørende, når virksomhederne skal planlægge for fremtiden.

Foto: PR-foto

Hvad kan en kommune gøre for at tiltrække erhvervsliv? Ifølge en ekspert er det vigtigste, at sags­ behandlingen er kort og effektiv.

Foto: Fotolia

SÅDAN TILTRÆKKER KOMMUNERNE MERE ERHVERV

Laila Kildesgaard, direktør i Kommunernes Landsforening mener ikke, at kultur- og fritidsmuligheder betyder meget for erhvervslivet.

Mange kommuner har den politik, at toplederne fast tager rundt til områdets erhvervsvirksomheder for at holde kontakt og kunne opdatere hinanden gensidigt om lokale forhold og det er en politik, som bliver modtaget godt hos erhvervslivet.

Det er en strategi, som virker.

Også det lokale jobcenter er ifølge Laila Kildesgaard en af de centrale brikker i samspillet mellem kommune og erhvervsliv. Tidligere skulle jobcentret primært formidle praktikpladser og ledige job til borgerne samt stå for kurser for ledige.

I dag er et aktivt og resultatorienteret samarbejde om rekruttering mellem kommunen og virksom­ hederne nødvendigt for, at man kan få flere ud på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcenter og erhvervsliv medfører ofte, at man finder flere ledige, som er potentielt attraktive medarbejdere, der måske skal have lidt hjælp for at komme i gang, forklarer hun.

Transport, logistik, kultur- og fritids­

muligheder er ifølge Laila Kildesgaard de traditionelle parametre for en succesfuld kommune, men

ikke nødvendigvis de mest oplagte områder at justere på.

– Selvfølgelig er det vigtigt, at infrastrukturen er i orden, så man kan komme af med sine varer, og medarbejderne nemt kan komme til og fra deres arbejdsplads. Men det bestemmer kommunen ikke alene.

Her må man samarbejde med andre kommuner og staten. Omvendt forholder det sig med kultur- og fritidsmuligheder. Her har den enkelte kommune meget at skulle have sagt.

Til gengæld viser erfaringen, at det ikke har den store effekt, siger Laila Kildesgaard.

– For at sige det ligeud: Kulturog fritidsmuligheder betyder ikke meget for kommunens evne til at trække erhvervsliv til, siger Laila Kildesgaard.

Til gengæld skal kommunen tage sit ansvar som storindkøber seriøst, slår hun fast.

– Ofte er kommunen den største kunde for mange virksomheder.

Det skal man tage alvorligt som kommune. Det er vigtigt, at man kan se på anlægsbudgettet, hvad der kommer af opgaver, og at udbuddene ikke kommer på samme tid, men i en jævn strøm, så virksomhederne ikke skal ansætte en masse mennesker og kort tid efter fyre dem igen.

– Det gælder f.eks., når der skal laves store opgaver, som grave­ arbejde, og når der skal lægges kabler. Det er dumt for virksom­ hederne, hvis man laver en svømmehal og en ny skole i samme kvartal, råder Laila Kildesgaard.

Tekst: Aksel B. Jensen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

VI PASSER PÅ DET, DER ER VIGTIGT FOR DIG

Oddesundvej 2-4 | 6715 Esbjerg N | +45 70 133 233 | info@telesikring.dk | www.telesikring.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Højteknologisk samarbejde mellem universitet, teknologicenter og virksomheder bringer produktionsdanmark på forkant Herning Kommune har længe ligget helt i top i Dansk Industris erhvervsklimamåling.

Hernings erhvervsliv har stærke rødder i tekstilindustrien, men har i dag koncen­ tration af virksomheder inden for flere brancher, som eksempelvis handel, logistik, byggeri og producerende erhverv – særligt inden for metal.

Det er ikke kun kommunens stærke fokus på erhvervsservice og den meget vel­ udviklede infrastruktur, der er årsagen til, at det går godt med virksomhedsejernes vurdering af kommunens indsats. En stor del af forklaringen på den høje placering skal findes i det tætte samarbejde mellem kommunen og de vidensinstitutioner og virksomheder, som ligger i området. Her er nemlig et stort fokus på vidensdeling, som sikrer, at virksomhederne og kommunen får indsigt i de nyeste forskningsresultater – resultater som kan implementeres direkte i f.eks. de producerende virksomheder.

På Aarhus Universitet i Herning uddannes erhvervsøkonomer og ingeniører, og her er hele uddannelsesforløbet baseret på et tæt samspil med det omkringliggende erhvervsliv. I praksis betyder det, at langt de fleste studerende på hvert semester bliver tilknyttet en virksomhed, og hvert semesterprojekt tager dermed udgangs­ punkt i en problemstilling, der er at finde i det lokale erhvervsliv. Samarbejdet giver virksomhederne en konstant adgang til den nyeste teknologi og forskning på deres

HERNING LØFTER VI FREMTIDEN SAMMEN

område, men det har også mange fordele for de studerende.

– Det tætte samarbejde mellem Aarhus Universitet i Herning og de lokale virksom­ heder skaber for de studerende en stærke­ re forståelse for det erhvervsliv, der venter dem, når de er færdiguddannede. Ikke nok med det, så får de studerende også skabt gode kontakter, som de kan bruge i frem­ tiden, siger Anders Frederiksen, Institut­ leder på Aarhus Universitet i Herning.

Teknologicenter gør det muligt for virksomheder at teste nye tiltag Foruden det tætte samarbejde mellem vidensinstitutionerne og virksomhederne har man i ”hjertet” af produktionsdanmark etableret Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC). Det medlems­ baserede teknologicenter gør det nemlig muligt at teste nye tiltag i mindre skala, inden de implementeres.

– Som teknologicenter understøtter vi sær­ ligt produktionsindustrien her i området ved at facilitere nyeste viden og hjælpe med at effektivisere deres processer. På den måde bliver virksomhederne bedre rustet til frem­ tidens udfordringer og øgede konkurrence, siger Klaus Ørskov, Direktør i DAMRC. For fire år siden hjalp DAMRC en lille virksomhed på ca. 15 medarbejdere, Fager­ lunds værktøjs­ og metalvarefabrik, med at indsamle ny viden, som de kunne im­

plementere i deres daglige drift. Gennem struktureret analysearbejde nåede de frem til en række løsninger, der gjorde det muligt for virksomheden at beholde det eksi­ sterende produktionsudstyr. I stedet for at investere i nyt teknologiudstyr, som ville have alt for høje økonomiske omkostninger, indsamlede de viden om de eksisterende processer. Projektet betød, at virksom­ heden fire måneder senere kunne produce­ re til halv pris af, hvad de hidtil havde gjort.

Med ønsket om at gøre sig attraktive for fremtidens talenter, sikrer DAMRC’s metode både produktivitet og konkurrencefordele.

Fakta • Aarhus Universitet i Herning har 1000 fuldtidsstuderende på erhvervs­ økonomi og fire ingeniørlinier.

• DAMRC, Danish Advanced Manu­ facturing Research Centre, blev eta­ bleret i 2009 og har i dag mere end 70 medlemmer, 13 ansatte og eksterne forskere fra forskellige universiteter i Danmark og udlandet tilknyttet.

• Herning Kommune har ligget i top 4, siden DI begyndte deres måling af lokalt erhvervsklima i 2010.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Fotolia

62 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

TRYGHED GAVNER IT-SIKKERHEDEN I for mange virksomheder er medarbejderne bange for at rapportere mystiske hændelser og egne fejl, så cyber-angreb ikke opdages tidligt nok.

Uanset hvor mange penge virksom-

heder investerer i tekniske løsninger for at forbedre IT-sikkerheden, vil der altid være ét blødt punkt i organisationen: den menneskelige faktor.

Dén pointe har Henning Mortensen – formand for Rådet for Digital Sikkerhed – set bekræftet i en aktuel undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky.

– 52 procent af virksomhederne ser indefra-kommende trusler som meget væsentlige trusler. De ser altså deres egne medarbejdere som det måske svageste led i deres egen sikkerhed. Samtidig svarer 40 procent af de ansatte, at de ville forsøge at

skjule en eventuel sikkerhedshændelse. Dén kultur er det vigtigt at få gjort op med. Ansatte skal ikke være bange for at fortælle, hvad de har oplevet eller er kommet til at gøre.

De skal tværtimod rapportere så tidligt så muligt, inden et eventuelt angreb spreder sig. Det er vigtigt, at trygheden er på plads i organisationen, siger Henning Mortensen.

Mennesker er nemme at manipulere,

og cyber-kriminelle mestrer social engineering – cyber-angreb tilrettelagt, så de udnytter menneskers tendens til at handle irrationelt.

F.eks. i form af et såkaldt spear fishing-angreb, der med mails forsøger at narre modtageren til at klikke på et link, som leder til en inficeret hjemmeside.

– Hvis jeg selv skulle designe et spear fishing-angreb i dag, ville jeg lave en breaking news-mail fra

DR med opsigtsvækkende nyt om en kriminalsag, hele befolkningen følger med i – f.eks. den ulykkelige ubåds-sag. Det er et simpelt format, der er hurtigt at arbejde med. Det er en forfærdelig hændelse, der appellerer til mange menneskers nysgerrighed, og jeg er ret sikker på, at jeg kunne få ti procent af en organisation til at klikke på sådan en nyhed, så det er ikke svært det her, siger Henning Mortensen.

Virksomheder bør sætte ind på tre

områder, mener han: De skal lave en sikkerhedspolitik, der anvendes i dagligdagen. De skal uddanne medarbejderne. Og de skal skabe en opmærksomhedskultur i hverdagen.

– Jeg tror, at mindst halvdelen af Danmarks virksomheder efterhånden har nedfældet en sikkerhedspolitik. Desværre ligger de fleste nok og samler støv på intranettet. Det er

ikke gjort med at samle medarbejderne en halv time én gang om året.

Der skal være en løbende awareness.

Jeg sender selv løbende mails ud om ting og sager, der ligger mig på sinde, så medarbejderne kan blive opdateret på, hvad der sker, siger Henning Mortensen.

Efterspørgslen på IT-eksperter med speciale i sikkerhed og etisk hacking er eksploderet.

– Lige nu er der ikke ret mange at tage af, og de koster frygtelig mange penge både at ansætte og at hyre ind som konsulenter. For mange mindre virksomheder er det simpelthen helt uden for rækkevidde, fordi det er så dyrt, så der er absolut brug for, at vi uddanner endnu flere eksperter.

Både eksperter med rent tekniske kompetencer og mere holistiske sikkerhedsfolk, der f.eks. kan noget management og jura. Og de

behøver ikke alle sammen at være universitetsuddannede. Vi kan også godt bruge nogle på det mellemlange niveau, for der er mange af de sikkerhedsrelaterede opgaver, som mere er driftsopgaver, siger Henning Mortensen.

Tekst: Peter Klar

FAKTA 30 procent af alle virksomheder med mere end ti ansatte og 53 procent af alle virksomheder med mere end 100 ansatte øgede investeringerne i IT-sikkerhed fra 2015 til 2016.

Kilde: Danmarks Statistik

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Bliv specialist i it-sikkerhed På masteruddannelsen i it kan du få en specialisering i it-sikkerhed.

Uddannelsen er fleksibel og foregår på deltid.

Bliv bl.a. klogere på: Kryptologi Netværkssikkerhed Sikker softwareudvikling It-sikkerhed i et organisatorisk perspektiv

www.master-it-vest.dk

Brug for vejledning?

Kontakt It-vest – samarbejdende universiteter på: tlf: 7027 6850 eller e-mail: it-vest@it-vest.dk

Et digitalt Danmark skaber flere cyber-trusler Vil du læse mere om cybertruslerne mod Danmark, den stigende digitalisering og hvordan medarbejdere i en virksomhed skal uddannes til at udgøre første skanse i forsvarsværnet mod cyberangrebene?

GRATIS E-BOG

hent den i dag !

I e-bogen ”Et digitalt Danmark skaber flere cybertrusler” kan du blandt andet lære om: ● Cybertruslen mod Danmark, og hvem og hvad de kriminelle går efter ● Den stigende digitalisering af Danmark, og hvad udviklingen gør ved cybertruslen ● De nyeste trusler inden for cyberkriminalitet, og hvilke metoder de cyberkriminelle benytter ● Hvordan virksomheder kan uddanne medarbejdere og bekæmpe cybertruslerne Bliv klogere på at sikre dig mod cybertruslerne i e-bogen, som du finder på:

insight.globalconnect.dk/cybertrusler

Cyberkriminelle har sigtekornet rettet mod Danmark:

Er I rustet til nutidens cybertrusler?

En øget digitalisering af Danmark gør os mere attraktive for cyberkriminelle. Udviklingen skaber et øget behov for vagtsomme medarbejdere – og et velorganiseret digitalt forsvar.

E

n mail tikker ind i mailboksen. Budskabet i mailen kan opsummeres nogenlunde således: “Du har arvet 30 millioner fra en ukendt nigeriansk onkel.”

Har du eller din virksomhed nogensinde modtaget sådan en mail? Så har I sikkert hurtigt gennemskuet, at der var tale om et svindelforsøg, men i dag er det ikke længere så let at gennemskue, når cyberkriminelle sætter deres angreb ind. Angrebene bliver mere sofistikerede og mere ødelæggende.

I maj i år fremlagde Center for Cybersikkerhed (CBCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste) deres vurdering af cybertruslen mod Danmark. Konklusionen lød, at truslen er »meget høj«, og at det især er truslerne fra cyberspionage og cyberkriminalitet, der gør udslaget.

Når CFCS vurderer den generelle cybertrussel mod Danmark til at være meget høj, hænger det blandt andet sammen med, at der er en ‘betydelig trussel fra cyberkriminalitet, der sigter mod at afpresse penge fra myndigheder, virksomheder og borgere. Det er cyberkriminelle netværk, der arbejder organiseret og langsigtet,’ som det lyder i analysen fra CFCS. Ifølge analysen er cybertruslen mod Danmark størst på to områder; Cyberspionage mod danske myndigheder og private virksomheder som primære mål og cyberkriminalitet, hvor afpresning af myndigheder, virksomheder og borgere udgør de primære mål.

Et digitaliseret Danmark En høj cybertrussel opstår ikke ud af det blå. Takket være en god digital infrastruktur og et veludviklet fibernet er vi blevet et nordeuropæisk kraftcenter for datacentre og for datadrevne virksomheder – og flere er på vej.

Danmark digitaliseres i stadig stigende grad. En udvikling, der har gjort os attraktive for store techgiganter, og som også kan være med til at skabe nye arbejdspladser og milliardinvesteringer på dansk jord, men som samtidig også gør til et oplagt mål for cyberkriminelles angreb.

De cyberkriminelle kan se muligheder i at gå efter danske virksomheder og myndigheder, og i dag prøver cyberkriminelle i høj grad at få loyale medarbejdere i virksomheder og myndigheder til at udlevere klassificerede informationer eller eksempelvis oplyse en adgangskode – med store konsekvenser for den enkelte virksomhed eller myndighed.

Trusler og uddannelse I takt med, at virksomheder og myndigheder opruster forsvarsværkerne mod cyberangrebene, bliver de cyberkriminelle mere ekstreme og mere kreative i deres angreb.

Derfor er det afgørende for danske virksomheder, at deres digitale forsvarsværn er rustet til opgaven, og at medarbejderne i en virksomhed ved, hvordan de bedst muligt sikrer sig mod og identificerer cyberangreb.

Jo mere digital en virksomhed bliver, jo større behov er der for at uddanne medarbejderne til at modstå cyberangreb, ligesom behovet for at have de interne procedurer og en god digital infrastruktur på plads også vokser.

Bliv klogere på at sikre dig mod cybertruslerne i e-bogen ”Et digitalt Danmark skaber flere cybertrusler”, som du finder her:

insight.globalconnect.dk/cybertrusler

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: klausjunker.dk

Foto: klausjunker.dk

64 DANSK INDUSTRI – ANALYSEDENMARK.DK

Michael Nielsen, adm. direktør i Beckhoff.

FREMTIDSSIKRE AUTOMATIONSLØSNINGER Både soft- og hardware skal kunne imødegå fremtidens udvikling. Dette siger Michael Nielsen, adm. direktør i virksomheden Beckhoff.

– Når produktionsvirksomheder

investerer i produktionsstyring, bør de tage udgangspunkt i, at løsningerne ikke blot skal fungere her og nu, men at de også både design- og arkitekturmæssigt er fremtidssikret så godt, at virksomheden ikke konstant skal investere i nye løsninger, fortsætter Michael Nielsen, adm. direktør i automationsvirksomheden Beckhoff.

“Når produktions­ virksomheder investerer i produktions­ styring, bør de tage udgangspunkt i, at løsningerne ikke blot skal fungere her og nu.”

Hos virksomheden Beckhoff, der implementerer automationssystemer baseret på PC Control, har man en målsætning om, at man hvert år skal komme med nye og innovative produkter, så man hele tiden er på forkant med udviklingen. Desuden har man også en roadmap, som siger, at virksomheden ca. hvert syvende år skal komme med en nyhed, der revolutionerer branchen.

Disse filosofier har været med til at sikre virksomheden en god position på markedet. Men det er dog også vigtigt at slå fast, at denne udvikling udelukkende er skabt på baggrund af det tætte samarbejde, virksomheden har med sine kunder.

EtherCAT er et eksempel på en af disse revolutionerende nyheder fra Beckhoff Automation. Det er et lynhurtigt og meget præcist fieldbus-system, som giver den hurtigste produktionskontrol, en virksomhed kan tænke sig. Systemet er udelukkende blevet til, fordi Beckhoff Automation har et tæt samarbejde med kunderne. Et andet godt eksempel er Beckhoffs nye ELM-moduler, som sampler med op til 50KHz og en nøjagtighed på 100ppm. De standardbaserede målingsmoduler i EtherCat er nemme at integrere, og de forskellige grænseflader giver højpræcisionsmålinger og imødekommer virksomhedernes behov for at kunne

forudsige, hvornår deres maskiner og anlæg skal vedligeholdes.

– Vi starter altid en business case i samarbejde med kunden. Her får vi klarlagt helt præcis, hvad det er kunden har behov for. Vi drøfter design og arkitektur i softwaren ud fra kundens behov for styring, så vi kan udvikle individuelle og fremtidssikrede løsninger til den enkelte virksomhed, siger Michael Nielsen.

– Derfor er vi i dag også de bedste i verden med vores EtherCAT. EtherCAT ELM-moduler kan bruges i alle industrier, og de er baseret på en standard hardware, og kan derfor integreres i PC-baserede styringsløsninger, fortsætter Michael Nielsen.

Det tempo, der i dag ses inden for

softwareudvikling, giver nye udfordringer, og for mange virksomheder er den ensbetydende med, at der ofte bliver investeret i både nyt software og hardware. Med Beckhoffs arkitektur og struktur opnår kunder i dag en massiv besparelse, men det kræver, at man laver tingene rigtigt fra starten. Det kan eksempelvis give markante besparelser at integrere den måltekniske del direkte med kontrolsystemet.

Dermed opnås der også en hurtigere tolkning af signalerne, og desuden er virksomheden på forkant med behovet for vedligeholdelse. Derud-

over er det muligt at bearbejde de måltekniske data i skyen, og disse kan kobles sammen med øvrige datakilder, som er relevante for den enkelte virksomhed. Og sidst men ikke mindst – så er EtherCAT på forkant med udviklingen.

Beckhoff oplever, at der er virksom-

heder, der stiller spørgsmålstegn ved sikkerheden ved cloud-systemer.

Hvem har adgang til hvilke data, og kan konkurrenterne få fat i eventuelle data? Denne usikkerhed manes dog til jorden, idet virksomhedens produkter er baseret på standard software fra udbydere som Microsoft og Amazon, som er vant til at håndtere og udvikle sikre løsninger, og som løbende opdaterer deres software, så både sikkerhed og fremtidssikring er indarbejdet.

Robotek er en anden virksomhed på det danske marked, som også laver automation til industrien.

Virksomheden arbejder ud fra en tilgang om, at automationsopgaver i industrien ofte er komplekse og derfor kræver stor tillid til valget af leverandør. Robotek laver skræddersyede løsninger, som tilgodeser den enkelte virksomheds behov, og samtidig gør de komplekse opgaver enkle at håndtere for virksomheden. Dermed reduceres risikoen for dyre driftstop og effektiviteten øges.

Robotek lægger også vægt på, at

SCADA OPRUSTNING AF KRITISK INFRASTRUKTUR KONFERENCE | 14. & 15. NOVEMBER 2018 | ODENSE

www.insightevents.dk

valget af løsning sparer både miljøet og virksomheden for unødvendige omkostninger.

KP Automation udvikler ligeledes styringsplatforme til industrien. Det sker med fokus på brugervenlighed, servicevenlighed samt overskuelighed. KP Automation tror på, at når betjening, fejlsøgning og fejlregistrering er nemt tilgængeligt for medarbejderne, så højnes effektiviteten, og risikoen for driftstop på produktionsanlæg mindskes.

Tekst: Lisbeth Ziegler

FAKTA Beckhoff har hovedkontor i Verl, Tyskland og har kontorer og serviceafdelinger i 26 europæiske lande, Nord-, Syd- og Centralamerika, flere afrikaske og asiatiske lande samt Australien.

AUTOMATION ER EN

MÅDE AT OVERLEVE PÅ Større transparens igennem alle produktionsprocesser er altafgørende for en succesfuld automations-løsning. Læs hele artiklen på analysedenmark.dk ANNONCE

Nationalstrategien for kritisk infrastruktur • NIS-Direktivet • GDPR - IEC 62443 • Learnings fra Petya-angrebet • MISP • Awareness træning • risikobaseret IT-sikkerhed • detection og response

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Tilbage til rødderne Murstenen er tilbage i nybyggeriet. Forbrugerne efterspørger i højere grad end før naturmaterialer med lavt vedligehold og høj æstetisk bæredygtighed.

Det står klart for både forbrugere og producenter, at jordens ressourcer ikke er uudtømmelige. Derfor er der i de senere år arbejdet langt mere bevidst med bæredygtighed og cirkulær økonomi i traditionelle, materialetunge produktionsområder. Ved at gentænke materialer, komponenter og emballering kan virksomhederne skabe sikre, komposterbare eller genanvendelige produkter. Det giver god mening i forhold til både miljø og økonomi. Ved at holde råvarer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højst mulige værdi længst muligt, påvirker vi mennesker klodens ressourcer mindre og reducerer problemstillingen med affaldshåndtering og fremskaffelse af råvarer.

I forbindelse med nybyggeri giver det rigtig god mening at anvende mursten og tegl frem for mange andre materialer.

– Mange tror fejlagtigt, at det er dyrt at bygge med murværk, men jeg tror faktisk ikke, at folk er klar over, hvor relativt hurtigt investeringen i murværk frem for andre materialer er indhentet, fortæller Gitte Krusholm Nielsen, der er administrerende direktør i DANSKE TEGL. – Indregner man udgifterne til vedligehold, er den samlede pris for murværk i løbet af bare ti til femten år lavere end andre facadematerialer såsom træ og glas og stål, fortsætter Gitte Krusholm Nielsen og påpeger, at folk ikke kun vælger murværk af økonomiske og miljømæssige årsager.

– Følelser er en stor del af beslutningen. Vi ønsker, at vores bolig skal både tage sig godt ud og være et smukt og indbydende sted af god kvalitet. Det kalder jeg æstetisk bæredygtighed, at være smuk, sund og holdbar og ældes med ynde.

En ny dimension i materialevalg er særligt yngre generationers ønske om mindst mulig vedligehold.

– Yngre mennesker prioriterer meget bevidst, og de vil hellere bruge deres tid og kræfter på familie, venner og oplevelser frem for vedligehold og reparationer af deres bolig, fortæller Gitte Krusholm Nielsen. Mursten og tegl opfylder i høj

grad forbrugernes krav om bæredygtighed og rene naturmaterialer og eliminerer samtidigt behovet for kontinuerligt vedligehold. Det er en win-win situation for alle parter.

Selvom mursten er det ultimative eksempel på cirkulær økonomi, hvor materialet har en ekstrem lang holdbarhed og kan genanvendes og genbruges, skal man dog være opmærksom på, at ikke al genbrug er en god idé. Ukritisk genbrug kan endda være mere skadeligt end bæredygtigt. Der mangler regler og standarder inden for recirkulerede byggematerialer, og det er derfor en reel risiko, at uholdbare og usunde materialer indføres i nybyggeri eller i forbindelse med renovering af eksisterende byggeri. En gammel, flot dør eller et parti gamle vinduer kan være malet med maling, som indeholder tung-

”Følelser driver valg af bygge­ materialer” Gitte K. Nielsen, administrerende direktør i DANSKE TEGL

metaller, eller PCB fra fugerne kan være trængt ind i vindueskarmen.

– Jeg har gennem flere år gjort opmærksom på denne problemstilling, siger Gitte Krusholm Nielsen og fortsætter: – DANSKE TEGL deltager ofte i debatten i medierne og sammen med Dansk Industri i diskussioner med myndigheder og styrelser, og vi stiller altid gerne op som case study.

Byggebranchen arbejder aktivt med affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse af byggematerialer, og teglværkerne i Danmark har i de senere år implementeret en lang række energi- og effektivitetstiltag, der sikrer bæredygtighed og produktivitet. Hos DANSKE TEGL er man opmærksom på ikke at genintroducere fortidens fejl ved at recirkulere brugte materialer af lav kvalitet. Tværtimod er der stort fokus på udelukkende at anvende ler af høj kvalitet, så der undgås spild i produktionen. Det gør også de færdige produkter langtidsholdbare.

Under produktionen af tegl tilsættes vanddamp for at få den rette bearbejdelighed af leret. Vand anvendes også til at rengøre maskinel, men vandforbruget er i dag reduceret med op til 90 procent, og al procesvand recirkuleres.

Teglværkernes store energiforbrug er optimeret gennem investering i nye og moderne anlæg. Desuden sendes varmen fra ovnene retur, så den kan tørre de u-brændte sten, inden de sendes ind i ovnene. Værkerne har desuden skiftet fra kul og olie til naturgas, som er en renere energikilde.

– Danske tegl og mursten produceres på superliga-niveau, fortæller en stolt Gitte Nielsen. Teglbranchen hviler dog ikke på laurbærrene, men har iværksat en række nye og innovative tiltag, som skal reducere energiforbruget yderligere, for eksempel ved at anvende mikrobølger.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Steen Brogaard

66 KRONIK MILJØLØSNINGER – ANALYSEDENMARK.DK

“Vi skal være meget bedre til at genbruge og genanvende plastaffald frem for at brænde det af.”

Grib mulighederne Når jeg i fremtiden fylder vaskema-

skinen med tøj og sætter den i gang, så ejer jeg måske ikke selv maskinen, og jeg betaler ikke for vand eller el. Jeg betaler kun pr. vask. Det er faktisk som på et vaskeri, men hjemme hos mig selv, med al den bekvemmelighed jeg er vant til.

Muligvis et tænkt eksempel for mange, men det illustrerer en af de veje, vi skal gå, hvis vi skal gribe mulighederne i den cirkulære økonomi. Hvis en virksomhed i stedet for at sælge en vaskemaskine sælger serviceydelsen – en vask – så flytter vi rundt på incitamenter, som gavner både virksomhed, forbruger og miljø. Virksomheden kan skabe mere værdi ud af samme materialer

ved at designe vaskemaskinen, så den nemt kan repareres, opdateres og dermed bruges igen og igen.

Ved at tage produkter retur kan virksomheden sende den samme vaskemaskine videre til næste kunde og tjene penge på den flere gange. Forbrugeren får billig vask, da han kun betaler for reel vaskemængde, og han vil få lavere priser, når maskinen holder længere og bruger mindre vand og energi. Det nyder miljøet samtidig godt af, også fordi materialerne bliver brugt igen og igen.

Vi skal vænne os til sådan en verden. En af vejene vi skal gå er fra en forbrugskultur, hvor vi køber produkter, bruger dem og smider

dem ud, til en serviceindustri, hvor vi køber ydelsen, så selve produktet kan få nyt liv, når vi selv er færdige med det. Og vi kan gøre meget andet, for at få mere værdi ud af råvarerne. Dét er også formålet med de anbefalinger, som det Nationale Bioøkonomipanel netop har afleveret til regeringen. Kan vi bioraffinere græs til højværdiprodukter som proteinkoncentrat, biogas og kvægfoder samtidig med, at næringsstoffer, der bliver til overs, bruges til gødning, så får vi mere værdi ud af samme råvare.

Et materiale, som rummer et stort miljømæssigt potentiale er plast. Vi skal være meget bedre til at genbruge og genanvende plastaffald

frem for at brænde det af, og vi skal undgå, at plast ender i naturen.

Begge dele sætter regeringen fokus på i et kommende udspil til en national plasthandlingsplan.

Og det betaler sig at tænke cirkulært. Ellen MacArthur Foundation har opgjort, at Danmark kan øge sit BNP med 45 mia. kr. årligt i 2035 og skabe 13.000 nye arbejdspladser, hvis vi formår at udnytte cirkulære forretningsmuligheder.

De muligheder griber mange danske virksomheder allerede dygtigt. Det er jeg stolt af, for jeg ved, at det kræver mod og risikovillighed at omstille sin forretningsmodel. Men det er nødvendigt at handle cirkulært, for verden

omkring os venter ikke. EU vedtog i maj nye affaldsdirektiver, der bl.a. indebærer, at vi senest i 2035 skal genanvende 65 procent af affaldet fra husholdninger og servicesektor.

Efter sommerferien fremlægger jeg en strategi for cirkulær økonomi, for det er vejen til langsigtet vækst, og jeg håber, at vores virksomheder vil fortsætte den kurs, der er sat, så vi sammen kan skabe en renere og rigere fremtid for Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen, miljø- og fødevareminister

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Recycling af dæk

– for en bæredygtig fremtid!

I Viborg ligger hovedsædet for verdens største oparbejder af udtjente dæk, Genan. Med fem fabrikker i Danmark, Tyskland og USA oparbejder Genan dagligt ca. 130.000 dæk.

For selvom et dæk har udtjent sit første formål, rummer det stadig masser af værdifuldt materiale i form af gummi, metal og tekstil. Genan oparbejder disse materialer for anvendelse i innovative produkter.

Kernen Genans kerneværdi er bæredygtighed, og dette skinner igennem i alle dele af virksomhedens virke.

– Vi lægger vægt på at gøre vores klode grønnere, og vi procesoptimerer løbende vores højteknologiske anlæg. At

recycle dæk er til gavn for både klima og miljø. Faktisk skånes miljøet for mindst 1,1 tons CO2 for hvert ton dæk, vi oparbejder til andre materialer, forklarer Group CEO Poul Steen Rasmussen.

Produkterne Det er oplagt, at genbrugsgummi kan bruges i den grønne del af dækindustrien, men der er også mange andre anvendelsesområder for Genans produkter.

De kan iblandes asfalt og indgå i vejkonstruktioner, de kan bruges som infill på kunstgræsbaner eller som støddæmpning under legepladser og kunstgræsbaner, de kan indgå i gummimåtter, og de kan blive til plastmaterialer. Kun fantasien sætter grænser…

– Det vigtige for os er, at dækkene ikke ryger til forbrænding og derved påvirker drivhuseffekten – ej heller havner på affaldsdepoter og dermed risikerer at belaste miljøet, mens ressourcerne går tabt, siger Poul Steen Rasmussen.

Og Genan er ikke færdig med at udvikle produkter, hvor materialer fra oparbejdede dæk indgår. Man afsøger konstant nye muligheder for brug af produkterne, så man ikke blot sparer klimaet og miljøet for unødvendige belastninger – men også hjælper med at løse et råvareproblem.

Med til at løse et meget stort miljøproblem – Vi er verdens største oparbejder af dæk; men de 130.000 dæk, vi dagligt

formår at oparbejde på en miljøvenlig facon, udgør stadig kun 2-3 procent af de godt 5.200.000 dæk, der dagligt bliver udslidt på verdensplan. Så det er et stort problem, vi er med til at løse, slutter Poul Steen Rasmussen.

Jegindøvej 16 | DK-8800 Viborg Tel.+45 8728 3000 | genan@genan.eu

Stil grønne krav til din emballage

Fremtidens materiale er bølgepap Som resultat af en genbrugsgrad på mere end 85% og en ansvarlig styring af skovarealer, er bølgepap et naturprodukt, der aldrig vil slippe op. Bølgepap er dermed et optimalt materiale til en bæredygtig løsning på verdens stigende forbrug af emballage.

Design der reducerer CO2-udledning

Hver dag hjælper DS Smith kunder med at reducere deres CO2-udledning ved at gentænke deres emballage-løsninger.

Den rigtige emballage-løsning betyder bedre udnyttelse af materialer og logistikken, hvilket betyder færre lastbiler på vejene og mindre ressourceforbrug.

Fra kasse til kasse på 14 dage Med en årlig håndtering af 5,3 mio. tons genanvendeligt papir i Europa, er DS Smith en af Europas førende aktører i den cirkulære økonomi. Kun 14 dage skal vi bruge på at gøre papir til emballage og emballage til papir.

Det er for os indbegrebet af den cirkulære økonomi.

Læs mere på dssmith.com/miljo

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

68 MILJØLØSNINGER – ANALYSEDENMARK.DK

AFFALDS­ HÅNDTERING

1. Set fra vores synspunkt kan man det ved at implementere en transportoptimeringsløsning. Gevinsten ved det er, at du udnytter dine ressourcer så tæt på 100 procent som muligt. Du sparer biler, og de kører færre km.

2. Ja, affaldsverdenen er langt mere avanceret i dag end for bare ti år siden.

Man genanvender langt mere, og det er godt, men ulempen er, at det stiller større krav og gør opgaven mere kompleks.

Vi arbejder med at undgå den situation, at prisen bliver højere og højere, og du udleder mere CO2 end det du får ud af at samle ind.

1. Hvordan kan man i dag optimere indsamling af affald?

2. Stiller synet på affald som ressource nye krav til indsamling?

3. Hvad er fremtiden for mere effektiv indsamling af affald?

4. Hvordan kan man tænke ovenstående ind i en cirkulær forretningsmodel?

3. Der er meget tale om Big Data, og vi kan se en stigende grad af professionalisme i at producere datasæt til brug i en

2. Vores hovedinteresse er at få udsorteret så meget affald som muligt i så rene fraktioner som muligt. Vi skal være bedre til at kommunikere på en smartere og mere ensartet og intuitiv måde, så borgerne ved, hvad de skal. Plastik er et godt eksempel. Der findes frygteligt mange typer plastik, som ingen almindelige mennesker og få eksperter kan kende forskel på. Vi beder derfor borgerne om at aflevere alt deres plastik, og tager så på os at sortere plastikken. Det koster naturligvis nogle

4. Det vi laver, er meget nicheorienteret, men en del af en større helhed. Vi har løsninger til at håndtere hele værdikæden, og det er i høj grad et bidrag til cirkulær økonomi. Det handler om at skabe effektivitet.

penge, men det er en investering i miljø, klima og oparbejdning af ressourcer.

3. Det største skridt i forhold til at opnå en større ressourceeffektivitet vil være at stille krav til, at produkterne designes, så de kan skilles ad og bruges igen, når de bliver til affald. Færre kompositter, færre laminater, enklere mere ensartet emballager vil sikre, at det vi indsamler kan bruges igen, uden det koster en bondegård.

4. De input jeg er kommet med oven for er alt sammen med sigte på højere genanvendelse og højere ressourceeffektivitet. Det er kernen i tankegangen omkring cirkulær økonomi.

1. Der er potentiale for at optimere distancer og ruter, samt optimere opsamlingsudstyr. Nyere og bedre biler vil gøre det muligt at indsamle i flere og renere fraktioner.

2. Det bliver snarere end ”behandlet som ressource” nærmere beskrevet eller opfattet som ressource. Starter man i den inderste cirkel i den cirkulære model, skal vi sikre, at ”de gode varer”, her forstået som produkter der kan genbruges, indsamles skånsomt, så de rent faktisk kan genbruges også efter aflevering, transport, opbevaring og håndtering. Dernæst må vi sætte mere ind for at indsamle genanvendelige fraktioner uden forurening.

Og så hænger hele værdikæden snævert sammen. Man er nødt til at kigge på mulighederne for industriel genanvendelse,

samtidig med at man optimerer på indsamling og håndtering. Det giver ingen mening at samle til bunke, uden at have genanvendelsesmuligheder som er økonomisk attraktive.

Foto: PR-foto

1. Miljøoptimering af indsamlingen handler om at have en effektiv indsamlingslogistik, og sikre, at det man samler ind kan bringes videre til sortering og videre håndtering, så man får bedst mulige kvalitet i materialerne. Det handler om opsamlingsudstyr samt kommunikation, så man kan servicere borgerne på en måde som giver bedst mulig mening lokalt.

effektiv planlægning af afhentning. I stedet for at køre rundt og tømme rutinemæssigt, tager man i stigende grad udgangspunkt i hvornår containerne er fyldte. Det kan man f.eks. vide ved at installere sensorer eller andre måleredskaber, men ofte er historisk information lige så præcist. Har man nok datapunkter, kan man lære af tidligere erfaringer. Det kan vores system håndtere.

Bjørn Bauer, Direktør, PlanMiljø Foto: Niels Toftegaard

Jacob Hartvig Simonsen, Direktør, Dansk Affaldsforening

Foto: Ulrik M. Eriksen, Erhvervsfoto Danmark

Jan Tønder, Nordisk salgsdirektør, AMCS Group

3. Indsamlingen af affaldet skal ske mere målrettet med sigte på cirkulære løsninger.

4. Det afhænger helt af, om man kan opbygge en økonomisk bæredygtig løsning omkring de enkelte fraktioner, hvilket igen afhænger af marked, teknologi og konjunkturer. Råvarepriser på verdensmarkedet afgør, om man kan opnå genanvendelse af en fraktion. Når priser falder, falder også incitamentet til genanvendelse.

Tekst: Magnus Bundgaard Nielsen ANNONCE

Lad os sammen investere i en grøn fremtid

solum.dk

aikan.dk

Fra affald til grøn energi og vækst Dansk miljøteknologi med 15 års erfaring Vi omdanner organisk affald til værdifulde ressourcer i en proces, der kan håndtere plast og bioplast.

Det dansk udviklede AIKAN-system kombinerer bioforgasning og kompostering af organisk affald.

Det betyder, at vi udvinder metan af affaldet og producerer kompost/gødning – i samme system.

AIKAN er optaget under Ellen MacArthur Foundations Emerging Innovators program. AIKAN-teknologien er dermed en del af et globalt fællesskab og samarbejdsforum for cirkulær økonomi, der tæller ledende virksomheder, storbyer og stater der sammen går forrest i omstillingen fra en lineær til en cirkulær økonomi.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

I Vejle sorteres affald som aldrig før Ny affaldsstrategi har på blot to år bragt Vejle Kommune helt i front, når det gælder genanvendelse af husholdningsaffald.

I mere end 30 år har Vejle Kommune haft særstatus i Danmark som en af de kommuner, der har haft bedst succes med affaldssortering.

Vejle Kommune har både været fremsynet og effektiv, og kommunen har hele vejen igennem lagt vægt på at alle borgere deler ansvaret – og succesen.

Fra affald til brændstof Efter indførelsen af det nye indsamlingssystem for godt to år siden er resultaterne blevet endnu mere markante. Kommunens borgere sorterer i dag ca. 81 procent af de 125 kg. organisk affald, hver dansker menes at producere årligt, hvoraf halvdelen vurderes at være madspild.

Mængden af indsamlet organisk affald er steget med hele 180 procent, papir og karton med 19 procent, og plast med 25 procent siden indførelsen af de nye ordninger.

Stærk borgeropbakning Vejle Kommune har oplevet stor interesse for de nye ordninger fra andre kommuner, erhvervslivet og interesseorganisationer. Forklaringen på dette er i høj grad kommunens tætte dialog og samarbejde med borgere, virksomheder samt bolig- og grundejerforeninger. Derudover har kommunen ført massive kampagner og spredt viden gennem arrangementer, borger- og debatmøder, pjecer, lokalpressen, sociale medier og i begyndelsen et midlertidigt callcenter, som kunne servicere kommunes borgere.

Det organiske affald sendes til et behandlingsanlæg, hvor det omdannes til biogas. Biogassen anvendes som brændstof til skraldebilerne, og dermed opnår kommunen en reduktion på 84-88 procent CO2 i forhold til kørsel med dieselbiler. Hertil kommer en reduktion af de luftforurenende NOx-partikler m.m.

Tag de gode vaner med i byen Den store succes med affaldssorteringen hjemme ved husstandene har nu også fået Vejle Kommune – som den første kommune i Danmark – til, som et forsøg, at indføre affaldssortering i det offentlige rum. Det betyder, at borgerne skal tage deres gode vaner med hjemmefra, og sortere deres affald på samme måde i byen som hjemme, så bl.a. madaffaldet bliver samlet ind for sig selv. Det skal give flere ressourcer til genanvendelse. Vejle Kommune har store forventninger til dette projekt, og håber at det kan opnå samme succes som affaldssorteringen ved husstandene.

Især mængden af organisk affald er steget efter indførelsen af nyt affaldssystem.

Det er nu muligt også at sortere sit affald, når man færdes i det offentlige rum i Vejle Kommune

AffaldGenbrug | Vestre Engvej 70 | 7100 Vejle | www.affaldgenbrug.vejle.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

70 MILJØLØSNINGER – ANALYSEDENMARK.DK

AFFALD ER VORES FÆLLES RESSOURCE Dansk Affaldsforening udarbejder nye ensartede kriterier for affaldssortering, så det bliver lettere for kommunerne og aftagerne at styrke den cirkulære økonomi og udnytte affald som en ressource.

Hvert år indsamler medlemmerne

af Dansk Affaldsforening affald fra 2,6 mio. husstande. Selvom Danmark har fokus på at genanvende, vil fremtidens udfordringer med øget forbrug, klimabelastning og ressourceknaphed stille yderligere krav til danskerne, som forbruger mange ressourcer pr. indbygger.

Ved at sætte fokus på den cirkulære økonomi kan Danmark også på affaldsområdet styrke positionen som grønt foregangsland til glæde

“Plastik består jo af en lang stribe forskellige polymerer, så plastaffald er mange materialer.”

for borgere, virksomheder og ikke mindst miljøet.

De fleste borgere kender allerede til affaldssortering hjemme i husstanden, hvor flere og flere kommuner løbende stiller skærpede krav om, at husstanden sorterer affaldet i flere kategorier. Målet er, at affaldet skal sorteres så hensigtsmæssigt som muligt, så det bliver økonomisk for aftagerne at genanvende og skåner miljøet mest muligt. Men der er en stribe udfordringer ude hos kommunerne, som har brug for fælles sorteringskriterier. Det vil ikke bare gøre det nemmere for kommunerne, men også for aftagerne af affaldet, der også ønsker mere gennemsigtighed.

– Rundt omkring hos de 98 kommuner er der i dag forskellige kriterier. F.eks. har sortering af plastik givet nogle udfordringer, fordi kommunerne har set forskelligt på eksempelvis blød og hård plast, fortæller Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør hos Dansk Affaldsforening og uddyber: – Vi arbejder på at lave fælles retningslinjer, så eksempelvis plastaffald defineres og sorteres på samme måde, uanset om du er i Holbæk, Herning eller Hellerup. Det vil gavne både kommunerne og gøre det

til en bedre forretning for aftagerne, der så ved, hvad de får.

Netop de fælles kommunale sorte-

ringskriterier er et af de 15 punkter, som Dansk Affaldsforening har søsat i deres ambition om, at affald i højere grad skal indgå i den cirkulære økonomi. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at kommunerne tager opgaven alvorligt og realiserer miljømålet om at sortere 50 procent af borgernes affald til genanvendelse, som var et af kravene i den nationale ressourcestrategi fra 2014.

Alligevel er der udfordringer ude i kommunerne. Plastikaffald er en kilde til debat, og det er vigtigt, at kommunerne kan holde omkostningerne til indsamling og sortering af plastikken nede. Det handler om at få nogle store ensartede mængder, som er interessante for genanvendelsesindustrien at arbejde med. I dag indsamler 71 kommuner plast ved husstanden, og næste år stiger tallet til 76 kommuner, hvilket svarer til 4,7 mio. borgere.

Hos Dansk Affaldsforening vil de

gerne være med til at løse problemet med plasten og gøre den til en ressource for kommunerne. Derfor holder foreningen en stribe work­

shops med repræsentanter fra både genanvendelses- og plastikindustrien, kommunerne og affaldsselskaber for at finde løsninger, der tilgodeser alle i værdikæden.

– Plastik består jo af en lang stribe forskellige polymerer, så plastaffald er mange materialer. Faktisk er der i dag kun ganske få anlæg, som er egnede til at aftage husholdningsplast, hvilket påvirker økonomien, siger Jacob Hartvig Simonsen.

I dag holdes husholdningsplast og plastaffald fra industrien skarpt adskilt, men ifølge Jacob Hartvig Simonsen vil det være hensigtsmæssigt at finde en model, hvor begge typer plast kunne genanvendes på lige vilkår.

En anden udfordring har eksempelvis været æggebakker, hvor nogle af kommunerne sorterer dem som pap, mens andre vil have dem i papircontaineren. I en tredje kommune har man fået at vide, at æggebakken skulle til restaffald. Det ensrettes nu, så lige meget hvor i landet, du bor, vil du fremadrettet få at vide, at æggebakken skal sorteres fra sammen med pap.

– Vi arbejder hele tiden med at sikre, at borgerne, kommunerne og aftagerne får nogle kriterier, som

giver mening gennem hele værdikæden, så affaldet kan genanvendes bedst muligt, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Hos Dansk Affaldsforening er de dog ikke i tvivl. Vejen frem er mere offentligt-privat samarbejde, enklere og bedre sortering og ensartet kommunikation om affald på tværs af landet.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Dansk Affaldsforening og affaldssektoren viser en ny vej ind i den cirkulære økonomi med en ambition om, at 99 procent af ressourcerne skal udnyttes. Foreningens udspil ”Fuld skrald på den cirkulære økonomi” giver konkrete bud på, hvordan affaldssektoren bedst tager ansvar for fremtiden og fremmer den cirkulære økonomi.

Kilde: www.danskaffaldsforening.dk CIRKULÆR ØKONOMI KRÆVER SAMARBEJDE HELE CIRKLEN RUNDT Cirkulær økonomi er på alles læber i disse år. Hvis vi i Danmark udnytter vores ressourcer og affald bedre i mere lukkede kredsløb, frem for en gammeldags forbrug-og-smidvæk-kultur, kan vi både skabe nye jobs såvel som reducere vores miljøbelastning. Læs hele artiklen på analysedenmark.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Affaldssug og kildesortering er en grøn cocktail De fleste kender i forvejen Envacs innovative affaldssug, som ved hjælp af vakuum tømmer affaldsindkast på op til tre kilometers afstand. Det har fungeret med succes i årevis – nu kan man også håndtere kildesortering i fem fraktioner.

– Affaldssug er i forvejen en grøn løsning til affaldsindsamling, fordi man slipper for at køre langsomt rundt i første og andet gear med store lastbiler i boligkvartererne. Når vi kombinerer dette med kildesortering, gør vi det muligt at behandle affaldet som en ressource til genanvendelse og ikke blot en energikilde til forbrænding, forklarer Thomas Rovsing Nielsen, som er General Manager i Envac Danmark A/S. Envac etablerer det første affaldssug med kildesortering i fem fraktioner i det nye Bellakvarter, hvor affaldssug er lagt ind som en del af Solstra Developments moderne og gennemtænkte byplanlægning. Det er både en fordel for beboerne og for renovationsselskabet.

Sådan virker det Affaldssug fungerer ved, at man etablerer et undertryk i et rør under

affaldsindkastet. Røret ender ved en central container. Når man så åbner til affaldsindkastet, suges affaldet op til tre kilometer gennem røret til den centrale container.

Når affaldssug er kombineret med kildesortering, kobler man i Bellakvarter fem forskellige indkast til sugerøret ved hvert indsamlingspunkt. Beboerne kan så aflevere papir, pap, plast, organisk og restaffald ét sted, lige i nærheden af boligen.

I hvert indkast sidder sensorer, som registrerer affaldsmængden. Data fra samtlige indkast samles centralt, og en avanceret algoritme beregner, hvornår det bedst kan betale sig at tømme det enkelte indkast.

– Hvis et indkast til f.eks. organisk bliver næsten fyldt, holder algoritmen øje med, om der måske er 3-4 andre indkast, som er trekvart fyldte, og så bliver de tømt samtidig med det fyldte. På den måde undgår man

også gener af både lugt og skadedyr omkring affaldshåndteringen, siger Thomas Rovsing Nielsen.

I praksis bliver hvert indkast tømt flere gange dagligt, men altså kun når det er nødvendigt.

De indlysende fordele – Vi synes jo, at den mest indlysende fordel ved affaldssug er, at vi flytter den tunge trafik væk fra den bløde trafik. Samtidig sparer vi også både energi og CO2-udslip. I stedet for at køre rundt blandt børn og cykler og tømme containere, transporterer vi affaldet i sin egen infrastruktur til en central station, som er konstrueret til lastbiltransport, siger Thomas Rovsing Nielsen.

Bellakvarter er planlagt til omkring 2200 boliger, hvilket normalt ville betyde, at der skulle opstilles mere end 500 containere, der jævnligt skulle tømmes. Det giver langt

Envac Denmark A/S · Tlf: +45 7025 1885 · www.envac.dk

mindre lastbiltransport, når man i stedet kan opstille fem centrale sorteringscontainere hos ”støvsugeren” og nøjes med at tømme dem, når de er helt fyldt op.

Affald som ressource Det moderne syn på affald er at se det som en ressource, hvor så meget materiale som muligt skal have en ny livscyklus, når det kasseres.

– Hvis dette skal lykkes, skal kildesorteringen fungere simpelt og indlysende. Og netop når man planlægger et nyt kvarter, er det oplagt at tænke kildesortering kombineret med affaldssug ind, mener Thomas Rovsing Nielsen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

72 PROFIL MILJØLØSNINGER – ANALYSEDENMARK.DK

AFFALDSVIDEN SKAL EKSPORTERES Danmark bør blive bedre til at eksportere den teknologi og viden, vi har på affaldsområdet.

Den danske affaldsindustri skal løfte blikket og kigge ud mod de europæiske lande.

I medierne går snakken om EU’s

nye intentioner om at forbyde bl.a. plastbestik, sugerør og vatpinde.

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har flere gange udtalt, at han gerne ser, at Danmark går i front og sætter barren højt i forhold til EU’s udspil. Direktøren for DAKOFA støtter op om de ambitiøse planer.

– Faktisk bør vi i Danmark blive bedre til at udnytte det momentum, der er lige nu for at eksportere

tere deres madaffald, og flere er på vej frem mod 2023, hvor det bliver obligatorisk. Fra 2025 bliver det også obligatorisk, at de enkelte medlemsstater skal udsortere tekstiler, der så kan genbruges eller genanvendes.

– I Danmark er vi eksempelvis rigtig langt med biogasanlæg, der omdanner vores madaffald til energi og giver vigtige næringsstoffer til landbruget. I dag bruger over 30 kommuner biogasløsningen, og den

”I dag bruger over 30 kommuner biogasløsningen, og den viden kunne eksempelvis eksporteres til EU-lande.” den specialiserede viden, vi har på affaldsområdet, siger Ole Morten Petersen, der er direktør for DAKOFA. Flere danske kommuner har indført

pligt til, at husstande skal kildesor-

viden kunne eksempelvis eksporteres til EU-lande, som endnu ikke er så langt, forklarer Ole Morten Petersen.

Lande som Tyskland, Holland og Sverige er også rigtig langt fremme, men da EU hele tiden skærper

reglerne, er der stadig en del lande, som kunne få gavn af Danmarks ekspertise. Miljøstyrelsen har fremlagt en rapport om de europæiske medlemsstaters affalds- og forebyggelsesplaner. Her kan man se, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige EU-lande kategoriserer og sorterer affald, og hvilket affald de prioriterer i forhold til cirkulær økonomi.

Mange lande ønsker at implementere

cirkulær økonomi i en eller anden form for at reducere affaldsmængderne og skåne klodens jomfruelige ressourcer, som vi ikke har ubegrænset adgang til. Rapporten viser også, at mange lande har udfordringer med at komme i mål med planerne, og landenes individuelle ambitioner med at leve op til genanvendelsesmålene svinger meget.

Undersøgelserne i rapporten viser også, at flere lande i stigende grad udliciterer opgaverne, og det er bl.a. i denne sammenhæng, at Danmark kan komme på banen.

– På mange områder er vi langt fremme med teknologier, som

andre lande har brug for. Den viden ligger hos en lang række konsulenter, entreprenører og producenter, som dagligt arbejder med affaldshåndtering, siger Ole Morten Petersen.

Et af de områder, som i de senere

år har fået stor bevågenhed, er øget indsamling, genbrug og genanvendelse af brugte tekstiler og tekstilaffald.

– Fremstilling af tekstiler udgør en stor belastning for miljøet, og derfor er der stor interesse og forventninger til at blive god økonomi i at genbruge eller genanvende de kasserede tekstiler, fortæller Ole Morten Petersen.

Ifølge Ellen MacArthur Fonden er

den globale tøjproduktion fordoblet inden for de seneste 15 år. Den udvikling finder sted, fordi den globale middelklasse bliver større, og antallet af årlige kollektioner i modebranchen stiger, hvilket betegnes som ”fast fashion”. Tal viser, at de nordiske husstandes forbrug af tekstiler steg med 30 procent

mellem 2000 og 2015. Samtidig viser en anden undersøgelse, at vi går i tøjet i kortere tid. Det gennemsnitlige antal gange, som et stykke tøj anvendes, er reduceret med 36 procent.

Både i Danmark og i resten af Europa rettes opmærksomheden på at få indsamlet tekstilerne, fordi der er et stort cirkulært potentiale på det felt. I Danmark er vi langt, men der er stadig et stykke vej, før vi får lukket kredsløbet og udnyttet potentialerne. Vi har stadig brug for mere viden om mængder og potentialer. Derover skal der sættes fokus på, hvor meget tekstilerne forurener, og producenter og forbrugere skal forklares, hvorfor det giver god mening at genbruge og genanvende både blandt forbrugere og producenter.

Affald er ressourcer, og derfor skal vi forvente, at flere og flere sorteringskategorier dukker op i fremtiden.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Effektiv ruteplanlægning sparer både penge og miljøet Affald er ikke længere skrald man skal af med billigst muligt, men bliver i stigende grad set som en ressource. Plastik, metal og organisk affald sorteres for sig med henblik på genanvendelse, og det stiller nye krav til afhentning og håndtering for at tilsikre en højere effektivitet i alle processer i værdikæden. Nye miljøtiltag må ikke medføre mere CO2-udledning og partikelforurening fra de køretøjer, der afhenter og tømmer affaldsbeholdere.

AMCS leverer software til affaldsbranchen, både kommuner, transportører og private aktører – software, der hjælper dem med at planlægge ruter og optimere indsamling. Det gavner både miljøet og bundlinjen.

– Det handler om at udnytte ressourcerne – biler og chauffører - bedst muligt, og det gør man bedst ved at sikre, at de kører den korteste vej, får tømt de rigtige affaldsbeholdere og fylder bilerne helt op, før de skiller sig af med affaldet på depoterne, fortæller Jan Tønder, nordisk salgsdirektør i AMCS.

Ingen afhentning af tomme containere Route Planner er et værktøj der kan håndtere både dag-tildag planlægning og planlægning af stamruter, altså typisk den ugentlige tømning af borgernes og virksomhedernes skraldecontainere. Systemet bliver fodret med input omkring eksempelvis tømningssteder, antal og typer af beholdere, tidsforbrug pr. stop og depoter, og kan så beregne den optimale rute for både den enkelte bil, og for hele flåden, så ruter ikke overlapper.

Fleet Planner er en anden og mere avanceret platform.

Den kan i realtid optimere tømningerne i takt med at ordrer tikker ind. Softwaren ved hvor bilerne er og kan automatisk sende rette bil til rette opgave – selvfølgelig med menneskelig overvågning.

AMCS digitale løsninger kan også fodres med data fra andre systemer, f.eks. sensorer på containere der fortæller hvornår den er fyldt, eller historiske data omkring hvornår det er tid til at tømme containeren.

Fra IT-kontor til førerhuset Med AMCS’ store viden om affaldsbranchen har de stor forståelse for virkeligheden ude hos chaufførerne.

– Branchen er i en fantastisk udvikling, og går fra indsamling og dumping til at blive meget mere avanceret og professionel. Ikke alle chauffører har IT-kompetencer, så vi arbejder på at lave nogle meget selvforklarende og brugervenlige systemer, fortæller Jan Tønder.

www.amcsgroup.dk

Kontaktoplysninger: Jan Tønder Director of Sales, Nordic Region Jan.toender@amcsgroup.com +45 2888 8782

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

STARTEN PÅ EN SPÆNDENDE REJSE Foto: Elona Sjögren

Foto: Nils Meilvang

ANALYSEDENMARK.DK – MILJØLØSNINGER 73

Gitte K. Nielsen, direktør i Danske Tegl.

Hvor står byggebranchen ift. at genbruge materialer?

– Hånden på hjertet, så snakker vi mere, end vi handler. Genbrug og genanvendelse er buzzwords, der er smarte og rigtige at bruge, men når det kommer til selve projekterne, så er det sværere, fordi det stadigvæk er nemmere at vælge en anden løsning.

Hvad skal der til, for at det ændrer sig?

FAKTA Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA) er en selvejende medlemsorganisation og kompetencecenter for hele den danske affaldsog ressourcesektor. Foreningen tæller omkring 260 medlemmer.

– Vi skal bevæge os væk fra det meget akademiske niveau, vi taler om genbrug på og hen mod et mere forretningsmæssigt perspektiv. For ligesom med alt andet, skal det kunne betale sig. Vi mangler et kommercielt genbrugsmarked, hvor man betragter huse og bygninger som materialebanker; en vare, man kan handle med i stedet for at se det som affald. Og viljen er der mange steder, så vi er i starten af en spændende rejse.

Hvordan står det til i teglbranchen?

– Vi har faktisk gode tal. Fra teglværkerne er der intet spild, udover det ler, der sidder fast i mine sko, når jeg har været på besøg. Og uden for produktionen bliver over 95 procent genanvendt.

Tekst: Karen Mørk ANNONCE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FRA FESTIVAL TIL BOSTED Foto: FødevareBanken

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

74 MILJØLØSNINGER – ANALYSEDENMARK.DK

BÆREDYGTIGHED UDEN BUZZWORDS For Berendsen handler bæredygtighed ikke om enkeltstående produkter og tiltag, men om at tænke det ind i hele forretningen.

Cirkulær økonomi, produkter som service og livstidsforlængelse af produkter er alle blevet buzzwords i det tiltagende fokus på miljø og bæredygtighed. Berendsen er førende i branchen på området, og det skyldes i høj grad, at de gør som de hele tiden har gjort – tænker mennesker, miljø og minimering af ressourceforbrug og grønt fodaftryk ind i hele deres forretning. Det er bæredygtigt for både miljøet og på bundlinjen.

– Når vi snakker med kolleger, kan de godt blive meget forvirrede over de mange begreber inden for CSR, fortæller Anne-Sophie Stokbro, CSR-chef i Berendsen.

Men når det bliver forklaret stille og roligt, så er det ikke så kompliceret, mener CSR-chefen. Det handler om at gøre en indsats der hvor ens kerneforretning har et fodaftryk.

Og når man dykker ned i det bliver det hurtigt klart, at det kræver en helhedsorienteret indsats.

– Man påvirker miljøet væsentligt, når man vasker tøj, hjemme mere end på et industrivaskeri, fortæller Anne-Sophie Stokbro.

– Men folk skal jo have vasket tøj, fortsætter hun.

Berendsens forretning er vask og leje af tekstiler og hygiejneartikler.

Hos Berendsen er sengelinned, kokketøj og mopper ikke noget man køber, men noget man lejer. Det er en cirkulær forretningsmodel, der danner grundlaget for virksomheden, og det giver nogle unikke muligheder for hele tiden at tænke i ressourceoptimering og bæredygtighed. Berendsen ejer tekstilerne, så de har fuld kontrol med deres livscyklus, og har en interesse i at de holder så længe som muligt. Og når deres første livscyklus kommer til ende, kan de tage dem ud og sikre, at de bliver genanvendt på forsvarlig vis.

– Hver gang du kasserer tekstiler, sviner du, så det handler om at gøre første livscyklus så lang som muligt, fortæller Anne-Sophie Stokbro.

Et eksempel på helhedstænkning af bæredygtighed er Berendsens

serie af toiletprodukter. En klassisk sæbedispenser starter som rå plastic og slutter i forbrændingen efter en enkelt livscyklus, men Berendsen har taget et opgør med denne model, og har skiftet den lineære model ud med en, hvor råmaterialerne kommer tilbage i kredsløb og bliver genanvendt. Derved tager valget af bæredygtighedstiltag udgangspunkt i det konkrete produkt eller ydelse.

Virksomhedens hygiejnelinje har, som det første på det danske marked opnået en Cradle to Cradle-certificering, og det betyder, at de er bygget til at blive skilt ad efter endt levetid og de enkelte materialer kan genanvendes til nye råmaterialer. Konkret betyder det, at udtjente sæbedispensere kan blive til skovle eller blomsterkasser, og råmaterialerne bliver derfor recirkuleret til gavn for miljøet.

Anne-Sophie Stokbro gør meget ud

af at fortælle, at det ikke handler om sæbedispensere, men om gennemsigtighed og en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed og forretning. Den skal omfatte hele virksomheden, og ikke enkelte

produkter, som man kan tage frem og sætte op på en piedestal.

“Folk skal jo have vasket tøj.”

Og så handler det om god forretning. Bæredygtighed er i høj grad også et spørgsmål om at differentiere sig fra konkurrenter, og finde fælles fodslag med kunder som har samme vision.

– Når vi i dag gør det andre ikke vil, så kan vi i morgen gøre det som andre ikke kan, fortæller Anne-Sophie Stokbro.

Tekst: Magnus Bundgaard Nielsen

BÆREDYGTIGHED PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDER Flere brancher skal arbejde på tværs, når det kommer til at styrke bæredygtigt byggeri.

F.eks. kunne man forestille sig, at plastindustrien i højere grad kan genanvende plast fra byggebranchen. Læs hele artiklen på analysedenmark.dk

Det er ikke kun telte og tomme øldåser, som står tilbage efter en festival, et motionsløb eller en anden stor begivenhed. I de fleste tilfælde er der også bjerge af mad i overskud. Det ville under normale omstændigheder ryge direkte i skraldespanden, men FødevareBanken vil det anderledes. Organisationen formidler hver dag tonsvis af overskudsmad til organisationer, som arbejder med socialt udsatte mennesker.

FødevareBanken var et af de første initiativer i Danmark til bekæmpelse af madspil. Udover samarbejde med myndigheder og erhvervsliv er FødevareBanken også med i et europæisk samarbejde, hvor organisationer i andre lande i Europa driver lignende fødevarebanker.

FødevareBanken bakkes op af en lang række prominente erhvervsfolk, politikere og aktivister, som alle er enige om, at FødevareBanken er et enestående initiativ, der er med til at løse et stort samfundsproblem på en sympatisk, praktisk og innovativ måde.

Tekst: Lisbeth Frost ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Hvorfor ikke bare gøre det nemt?

Logimatic er leveringsdygtig i alle typer af systemer til kommuners og affaldsselskabers håndtering af tømning hos borgere og virksomheder. Også de meget præcise systemer med f.eks. vægtbaseret afregning og id-tagging af samtlige containere. Men de leverer også en mere simpel og billig løsning som supplement til Renomatic.

— Vi er jo som et velrenommeret firma med mere end 30 år i branchen interesserede i at sælge så meget som muligt. Men som skatteborger tænker jeg af og til på, hvorfor nogle kommuner og affaldsselskaber id-tagger samtlige containere, hvis ikke det er for at vægtafregne, siger vicedirektør Michael Paarup fra Logimatic.

Id-tagging er ekstremt effektivt som styringsværktøj, når man har brug for at vide alt om den enkelte container, herunder hvad den vejer, når man tømmer den. Man kan fra centralt hold kontrollere hver enkelt containers samlede historik – og ikke mindst følge med i, om renovatøren lever op til kvalitetskravene på den enkelte adresse.

Men id-tagging stiller også ret store krav til registrering og logistik. Når f.eks. en container skal udskiftes, kan man ikke blot hente den gamle og stille en ny i stedet.

Man skal registrere og holde styr på hvilken individuel

container, der havner ude hos forbrugeren – ellers opstår der dyre og besværlige fejl.

Renomatic har derfor en alternativ løsning, hvor id-taggingen kan udelades, hvilket giver en stor besparelse for både kommuner og renovatører. Renovatøren har simpelthen en mobil enhed med gps-tracker – reelt bare en mobiltelefon – med rundt på ruten. Så kan man følge med i, hvilke containere han har været forbi. Og hvis der er uregelmæssigheder, dokumenterer renovatøren det med et foto.

— Man må tage for givet, at en renovatør, som har kørt en bestemt del af sin rute, også har levet op til kravet om at tømme alle rutens containere. Når renovatøren selv har ansvaret for at dokumentere uregelmæssigheder, bliver det simpelt at håndtere klager. For hvis der sker en fejl, som renovatøren ikke har registreret, må han ud på adressen igen, forklarer Michael Paarup.

Med den mobile gps-tracker kan renovatøren følge med i, hvilke containere han har været forbi.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Bygningsdata i skyen er godt nyt for klima og bundlinje I Danmark er vi knivskarpe på regler og bygningskrav, der fremmer et bæredygtigt byggeri. Men vi høster kun den halve gevinst. Silotænkning bremser det fulde udbytte af de intelligente bygningsinstallationer, bygherrer investerer i. En åben platform, der samler bygningsdata i skyen, sætter turbo på resultaterne.

Der er godt gang i byggekranerne både i Danmark og ude omkring i verden. Faktisk anslår FN, at den urbanisering, der sker på verdensplan, svarer til, at vi bygger en by på størrelse med Odense hver eneste dag i de næste 17 år. Flere mennesker og mere forbrug er en enorm miljøbelastning, og den kommer ikke mindst fra bygninger. Beregninger viser f.eks., at bygninger forbruger 40 procent af al energi i EU. – Det er et kæmpe problem, som kun vil vokse sig større med årene. Derfor investeres der, ikke mindst i Danmark, kraftigt i intelligente bygningsinstallationer, som kan nedbringe energiforbruget. Men det er slet ikke nok, fastslår adm. direktør i Beckhoff Automation, Michael Nielsen.

Manglende overblik koster – Vi kan på ingen måde energiføre byerne nok i fremtiden, med mindre vi gør noget smartere. Intelligente bygningsinstallationer, som automatisk regulerer lys, varme, ventilation, vinduer osv. har naturligvis en positiv effekt på energiforbruget, men den ville være meget større, hvis installationerne spillede sammen.

Overalt findes der moderne bygninger med separat styring til ti forskellige systemer. Det er ikke alene kompliceret at administrere sådan en installation.

Man mister også det store overblik, som er nøglen til de virkelig effektfulde energibesparelser, siger han.

Beckhoff Automation står bag en innovativ, åben platform, som samler alle typer intelligente løsninger. Den er meget udbredt i produktionsindustrien, men er i de senere år også blevet efterspurgt i andre brancher, herunder byggeriet. Platformen er fra start udviklet med åbne standarder, og den gør brug af smarte teknologier som f.eks. cloud computing, der giver en væsentligt mere fleksibel adgang til at udnytte data.

Gør som industrien – At køre al styring og drift på en intelligent, åben softwareplatform er den eneste måde at optimere effektivt på. Det gælder, uanset om man har ansvar for et produktionsmiljø eller et byggeri. Produktionsindustrien er godt på vej til at bekæmpe silotankegangen, og vi ser de første spæde tegn i byggebranchen nu.

Der er en begyndende opmærksomhed på, at man er nødt til at se på en bygning som én stor infrastruktur, der skal optimeres, siger Michael Nielsen.

Grundfos Kollegiet i Aarhus er et af de steder, hvor man er begyndt at registrere fordelene ved at samle al styring på den åbne platform. Hvert femte minut døg-

– Der er store energibesparelser at hente, når man analyserer data på tværs af bygningsinstallationerne. Derfor er det en god idé, at rådgivere, arkitekter og andre, der har med byggerier at gøre, vælger en åben platform, som kan samle alle systemer – HVAC, CTS, IBI mv. – ét sted.

Det er nemmere at administrere og afdækker klimagevinster, man ikke opdager, når installationerne drives som adskilte, selvstændige enheder, siger adm. direktør i Beckhoff Automation, Michael Nielsen.

net rundt opsamles data fra alle tekniske installationer på de 159 værelser og lagres i skyen.

Finder guld i skyen – Det er et utroligt spændende projekt. Ved at give adgang til hele datagrundlaget i skyen har man kunnet identificere nogle klima- og omkostningsbesparelser helt ud over det sædvanlige. Der ligger jo en guldgrube af data i skyen om behov og forbrugsmønstre, som man har analyseret på. Det resulterer nu i målrettede optimeringsindsatser, som flytter bygningen til et helt andet niveau, siger Michael Nielsen.

Ifølge Michael Nielsen giver en åben styringsplatform helt nye muligheder for at jagte klimaoptimering i byggeriet i større skala. Det kan f.eks. være sygehusbyggerier, som samles på en fælles platform og derved åbner mulighed for benchmarking af driftsudgifterne på de tekniske installationer. Kommunerne kan også få et faktuelt, validt beslutningsgrundlag for drifts- og klimaoptimering, hvis de samler de kommunale bygninger på samme platform.

www.beckhoff.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

76 MILJØLØSNINGER – ANALYSEDENMARK.DK

MANGEL PÅ VIDEN OM MILJØ OG MIKROPLAST Foto: PR-foto

Små plastpartikler kan måske gøre skade på miljø og helbred, men vi ved det ikke med sikkerhed. De værste syndere kan være bildæk, tøj og maling.

Vi er vant til at tænke på plastaffald som de indkøbsposer, flasker og andre genstande af plastik, der ligger i vejkanten eller på stranden. Vi tænker som regel ikke på mikroplast, for de bittesmå plastpartikler er svære eller umulige at se med det blotte øje. Ofte er de kun nogle tusindedele af en millimeter.

Mikroplast er et affaldsproblem, som er stadigt stigende, og selvom vi ikke kender de direkte miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, bekymrer forureningen med mikroplast forskerne mere og mere.

Mikroplast er overalt, og kilderne er mange. Hver gang du tager en løbetur, slider du på dit tøj og dine løbesko, og dermed frigiver du mikroskopiske plastpartikler. Det er ikke bedre at tage bilen, for i takt med at bildækkene slides, afgiver de ligeledes mikroskopiske plastpartikler. Også hus- og skibsmaling samt vejstriber er kilder til forurening.

Selv i makeup og tandpasta finder man mikroplast. Vi er med andre ord omgivet af mikroplast, som vi kan ikke undgå at komme i kontakt med eller indånde.

“For at sætte problematikken i perspektiv ville det være fordelagtigt, om man havde analyser af, hvilke kilder der spiller den største rolle i human eksponering.”

Noget mikroplast finder også vej

til drikkevandet. Når der bruges skrubbecreme og kulørte karklude i

men undersøgelserne har som regel været behæftet med en stor usikkerhed. Der findes nemlig ingen standardprøve til påvisning af mikroplast i havvand, spildevand, jord, slam, fisk eller insekter, og det er svært at sige, hvor stor usikkerheden ved de forskellige analysemetoder er. Dertil kommer, at det kan være meget svært at udtage prøver, idet der generelt er så meget mikroplast i vores miljø, at prøverne nemt kan kontamineres af støv, fibre fra tøj eller andet.

Selvom den sundhedsmæssige effekt

af mikroplast endnu ikke er kortlagt, er der ikke umiddelbart grund til at tro, at mikroplast udgør et problem, så længe størrelsen er over ca. 0,1 mikrometer. De lidt større plastpartikler i makeup og tandpasta er sandsynligvis ikke problematiske, men mikroplast i støv kan muligvis være et problem for små børn og i forhold til arbejdsmiljø.

– For at sætte problematikken i perspektiv ville det være fordelagtigt, om man havde analyser af, hvilke kilder der spiller den største rolle i human eksponering, fortæller Carsten Lassen og tilføjer, at selvom der arbejdes på sagen, så går der stadig en del år, før analysemetoderne er tilstrækkeligt udviklede til, at de kan standardiseres.

Tekst: Lisbeth Frost

FAKTA Carsten Lassen, seniorspecialist hos COWI.

husholdningen, sendes der mikroplast med det snavsede vand til rensningsanlægget. Selvom en del fanges i rensningsanlæggets filtre, ender noget af det stadig i havet. Derudover anvendes halvdelen af slammet fra danske rensningsanlæg på markerne som gødning, og på den måde spredes mikroplast også på marker, hvor der dyrkes fødevarer.

I havet er det svært for fisk og andre havdyr at skelne mellem mikroplast og plankton. Hvis pla-

stikstykkerne er tilstrækkeligt små, optages de i dyrenes organisme.

Når vi sætter tænderne i en lækker fiskeret, risikerer vi dermed også at spise mikroplast. Det er naturligvis ikke sundt, for plastik er fremstillet af råolie og eventuelt tilsat andre kemiske stoffer, som kan være skadelige for både mennesker og dyr.

Udover de mulige effekter af plasten i sig selv er der også en bekymring i forhold til farlige stoffer knyttet til mikroplast i fødevarer. Bidraget fra

mikroplast er ifølge seniorspecialist hos COWI Carsten Lassen sandsynligvis mindre vigtig i forhold til den samlede udsættelse for skadelige stoffer i fødevarer.

Det er endnu ikke fuldstændigt klar-

lagt, hvilke miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser mikroplast har.

Der har flere gange været offentliggjort undersøgelser, der påviste, at der var mikroplast i øl, honning, sukker, postevand og andre ting,

• Mikroplast er plastikpartikler, der er mindre end 0,5 cm i diameter og ofte kun tusindedele af en millimeter.

• Forurening med mikroplast stammer hovedsageligt fra bildæk, beklædning og maling.

• Forskningsområdet er ret nyt, og de fleste undersøgelser er foretaget indenfor de seneste fem år.

PLASTIKEMBALLAGE KRÆVER OMTANKE

Plastemballage er udskældt, fordi det er skadeligt for naturen. Men vi bør i stedet se plasts muligheder og omgås det bedre, mener Lene Hultén fra NNZ. Læs hele interviewet på analysedenmark.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fake news om mikroplast?

I den seneste tid har flere medier påstået, at kunstgræsbaner sender tonsvis af mikroplast ud i havet. Dette er en falsk nyhed baseret på misforståelser og manglende fakta. CEO Poul Steen Rasmusen fra Genan i Viborg forklarer den rette sammenhæng.

Kunstgræsbaner er populære, fordi deres egenskaber matcher naturgræsbanerne. Man kan spille på dem året rundt, og de er nemme at vedligeholde. Det er blevet hævdet, at gummi, som anvendes som infill i kunstgræsbaner, spredes i naturen og til vandmiljøet som mikroplast.

Virksomheden Genan, med hovedkvarter i Viborg, er verdens største operatør inden for højteknologisk oparbejdning af kasserede dæk, en af Danmarks mange grønne miljø-nicher. Et vigtigt produkt, som oparbejdes af de kasserede dæk, er netop infill til kunstgræsbaner.

Genan tager problematikken om spredning af mikroplast fra kunstgræsbaner særdeles alvorligt og vil ikke bidrage til noget, der er skadeligt for miljøet.

— Bæredygtighed er vores vigtigste kerneværdi. Vores teknologi har gennem årene sparet klima og miljø for store, skadelige mængder af kasserede dæk. Tabet af materiale fra kunstgræsbaner er baseret på løse vurderinger, og vi analyserer og udarbejder derfor løbende doku-

mentation for hvert eneste trin, hvor vores infill måtte udgøre en risiko, fortæller Poul Steen Rasmussen.

Norge har fem gange så mange kunstgræsbaner som Danmark. Her har man netop publiceret et studie af 12.591 spillere i 592 kampe på 343 kunstgræsbaner i 144 kommuner.

Konklusionen er, at der i Norge årligt bæres i alt ca. 40 kg gummigranulat pr. bane ud i spillernes sportstøj og sko.

For Danmark svarer det til i alt 12-15 tons for landets 330 kunstgræsbaner. Langt de fleste af disse gummikorn bliver banket af, hvis man ryster tøj og sko i forbindelse med omklædningen. De kan så enten samles sammen og genbruges eller gå ud med dagrenovationen til forbrænding, hvilket ikke medfører mikroplast i miljøet. Skulle enkelte stykker granulat blive hængende i tøjet, vil disse typisk blive fanget i vaskemaskinens trevlesi, når tøjet vaskes. Herfra går turen også via skraldespanden til forbrænding. Hvis enkelte korn ryger ud i kloakken,

bliver alle fragmenter, som er større end 300 mikrometer eller ca. 1/3 millimeter, opfanget af renseanlæggenes sandfiltre.

— Så der er på ingen måde lighedstegn mellem de anslåede 40 kg granulat pr. bane og hvad der udledes af mikroplast til vandmiljøet, forklarer Poul Steen Rasmussen.

Tallet fra den norske rapport står desuden i skærende kontrast til de mængder, der har floreret i pressen.

Her sætter man nemlig fejlagtigt lighedstegn mellem det årlige genfyld på en kunstgræsbane og påvirkning af vandmiljøet.

— Størsteparten af det tilførte materiale skyldes, at infill-laget ”sætter sig”, og da infill skal have en bestemt højde imellem græsstråene, bliver der tilført ekstra materiale, understreger Poul Steen Rasmussen.

Den igangværende debat om mikroplast fra kunstgræsbaner er altså helt ude af proportioner. Faktisk er det en yderst bæredygtig løsning at genanvende materialer fra brugte

dæk, da genanvendelsen bidrager til den cirkulære økonomi.

— Som en ansvarsfuld miljøvirksomhed ønsker vi på ingen måde at løse et problem ved at skabe et nyt. Det er derfor meget vigtigt for os at bidrage til den videnskabelige kortlægning af de reelle forhold og dermed imødegå mytedannelser, som i sidste ende bidrager til miljøskadelige beslutninger, pointerer Poul Steen Rasmussen.

Miljøstyrelsen har i maj udsendt en vejledning, hvor der bl.a. findes praktiske løsninger, f.eks. granulatfælder ved omklædningsrum og sluser ved banen. Poul Steen Rasmussen opfordrer til, at denne vejledning følges ved alle kunstgræsbaner.

— Da jeg var dreng og spillede fodbold på almindelige græsbaner, skulle vi altid sørge for at ryste og vaske vores tøj og støvler fri for jord, således at det ikke kom med hjem.

Det samme skal vi naturligvis gøre, når vi spiller på kunstgræs og infill, slutter Poul Steen Rasmussen.

Jegindøvej 16 | DK-8800 Viborg Tel.+45 8728 3000 | genan@genan.eu

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: klausjunker.dk

Foto: klausjunker.dk

78 MILJØLØSNINGER – ANALYSEDENMARK.DK

UDVIKLING I HASTIGT TEMPO Ifølge Michael Nielsen, adm. direktør i virksomheden Beckhoff, går softwareudviklingen hurtigere og hurtigere. Vi skal sadle hesten, og følge med, siger han.

Dataopsamling er ikke nyt for virk-

somheden Beckhoff. Det har været en del af virksomhedens DNA i mange år. Styring har altid genereret data omkring antallet af fejl, hvor hurtigt tingene udføres og så videre.

Det nye er, at det skal være mere tilgængeligt. Langt flere skal have adgang til oplysningerne, og der er også behov for, at folk uden for virksomheden kan få adgang til relevante data. Derfor arbejder Beckhoff også med gængse cloud-baserede løsninger udviklet på helt almindeligt tilgængeligt software, som leveres af Amazon, Microsoft og lignende udbydere. Dermed kan Beckhoff hele tiden være på forkant

og følge med udviklingen, fortsætter Michael Nielsen.

En del af Beckhoffs kunder befinder sig inden for fødevareindustrien. I samarbejde med kunderne har virksomheden derfor gennem de seneste år ændret måden at sælge systemer på. I dag samles flere systemer i ét, da der er langt flere computerkræfter til rådighed, end der tidligere har været inden for branchen. Det medfører, at man kan samle flere systemer i ét, f.eks. foregår kontrol af opskæring, vejning, inspektion og andre processer i ét computerkontrolsystem. Det giver en optimal maskinstyring i fødevareproduktionen, og denne optimering er ovenikøbet både mere hurtig og mere præcis.

Hvor man tidligere så, at man

kopierede en styring fra en maskine til en anden, så er dette ikke

længere effektivt. Udviklingen er simpelthen løbet fra denne måde at programmere på. I dag lægges der langt mere vægt på objektorienteret programmering, hvor der tages udgangspunkt i behovet i den enkelte virksomhed og den enkelte produktionslinje, og dermed laver man et langt bedre softwaredesign.

Maskinstyring til fødevareindustrien leveres af Beckhoff i elementer i rustfrist stål, også når det gælder industripc’er, servomotorer, lineærystemer, og så videre. Alt dette er udviklet og designet i tæt samarbejde med kunderne, som virksomheden sætter en stor ære i at have en nær dialog med i udviklingsforløbet. Det tætte samarbejde sikrer, at Beckhoff kan levere både hardware og software, der passer til kundernes krav. Beckhoff designer og udvikler hardware og software, der både er tilpasset kundernes be-

hov, men også kan tilpasses, så det er i tråd med det høje tempo, der er på udviklingen.

Samtidig er det også et mantra for virksomheden, at de kan hjælpe kunderne fra idé til prototype på særdeles kort tid. Mange virksomheder forventer en lang og tung proces, når det gælder udviklingen af prototyper, men hos Beckhoff er dette ikke tilfældet.

Udover Beckhoff er der også virksomheder som Industri-Automatik A/S, der også udvikler industriautomationsløsninger. Virksomheden implementerer og integrerer automations- og styringsløsninger og tilbyder samtidig også vedligehold og servicering af styrings- og automationsløsninger. Industri-Automatik A/S benytter førende softwareleverandører for at fastholde konkurrenceevnen på større og mindre maskiner, udstyr og produktionsanlæg.

Desuden kan Angroup også levere løsninger til fødevareindustrien, og virksomheden deltager både i udvikling, etablering og optimering af produktionssystemer. Angroup udvikler løsninger til den enkelte virksomhed baseret på erfaring og konkret viden.

Tekst: Lisbeth Ziegler

FAKTA Beckhoff er en verdensomspændende virksomhed med hovedkontor i Verl i Tyskland. Beckhoff Danmark har hovedkontor i Kolding og salg- og servicekontorer i Solrød og Hobro. På verdensplan omsatte Beckhoff i 2017 for 810 mio. euro, og beskæftigede 3.900 medarbejdere. Virksomheden har 37 datterselskaber.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

OZONGENERATORER

ULTRALYDSFLOWMÅLERE

Fjern dårlig lugt og bakterier Mål flowet fra ydersiden af røret i nemt og miljøvenligt med en alle slags rør, i alle typer af væsker ozongenerator. Også til luftkanaler Transportable og stationære with Clamp-on Ultrasonic Transducers fra restaurationskøkken.

Nem installation * stor nøjagtighed Mange størrelser til priser fra 2.160,-

Portable Transit Time Flow Meter

FJERN STATISK ELEKTRICITET

IR-TEMPERATURMÅLERE

LIROS NO STATIC fjerner al statisk elektricitet, så produktionen kører nemmere. Stort udvalg

Mål berøringsfrit med stor præcision

Vi har over 25 års erfaring, L A N G referanceliste og levering med funktionsgaranti.

Transportable og stationære Fra – 50 til + 2000 gr. C Gode tilbud på transportable modeller – ring og spørg!

Portable Ultrasonic Flowmeter Model PTFM 1.0 Displays, Totalizes Data Logs and Transmits

Backlit LCD Display Simple 5-key Calibration Built-in Rechargeable Battery Built-in Data Logger 14 Digit Totalizer 4-20mA Output

Accurate Flow Measurement of Clean Liquids with Non-Contacting Transducers Non-Contacting Flow Measurement

Recommended for fluids like water, glycol, oil and most chemicals.

The PTFM 1.0 ultrasonic transducers strap-on the outside of pipes from ½" to 48" (13 to 1200 mm) diameter. The ultrasonic signal works through all common metal and plastic pipe materials. Transducers can be mounted without shutting down flow and there is no obstruction or pressure drop.

ALFA INSTRUMENTS | TLF. 7025 1720 | info@alfaline.dk | www.alfainstruments.dk User-Friendly Operating System

Calibration is easy with the onscreen menu system. Just enter the pipe diameter, wall thickness and pipe material. The PTFM 1.0 is powered by an internal, rechargeable NiMH battery or can be

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Tonsvis af mad til socialt udsatte Hvert år bliver der i Danmark smidt for 11,6 mia. kr. mad i skraldespanden.

Ingen dansk familie ville med vilje smide 7.200 kr. i skraldespanden hvert år, men det er faktisk det, der sker, når der hvert år i Danmark smides mad ud for 11,6 mia. kr. Det svarer til, at hver og en af os i gennemsnit smider 47 kg mad væk om året. Og det er ikke kun maden, som er spildt. Det er også energi, vand, sprøjtemidler og andre ressourcer, som er blevet brugt på at producere den mad, som ingen spiser.

Stop af madspild Uanset om man tænker på tegnebogen eller miljøet først, så giver madspild ringe mening. Kunder og virksomheder har stadigt større fokus på bæredygtighed og miljøvenlighed. Der er derfor i de seneste år dukket flere og flere initiativer op, som skal forhindre madspild.

Mange initiativer er lokale, men FødevareBanken, der en non-profit organisation, tager konceptet med at bekæmpe madspild et stort skridt videre.

Organisationen er landsdækkende og sørger for at formidle den overskydende mad til de dårligst stillede i samfundet. FødevareBanken forbinder på den måde bekæmpelse af madspild med socialt arbejde i Danmark. Hver dag lykkes det organisationen at formidle ca. tre tons overskudsfødevarer fra producenter, supermarkeder og engros til organisationer, som arbejder med socialt udsatte børn, unge og voksne.

Det svarer omtrent til 7.600 måltider hver dag. Måltider, som ellers ville være

endt i skraldespanden, men som nu kommer en masse mennesker til gode.

Krævende logistik Kommunikationschef i FødevareBanken Trine Baadsgaard fortæller, at organisationen i princippet udelukkende tager sig af logistikken.

– Vi tager ikke stilling til, hvem der er trængende i den her sammenhæng.

Det overlader vi til de mange organisationer for socialt udsatte, som vi samarbejder med. På hvert af de tre driftscentre i København, Kolding og Århus er der ansat en driftschef, som har en baggrund fra fødevarebranchen.

– Vi ville ikke kunne forsvare at sende mad videre, som ikke var blevet opbevaret og håndteret korrekt, siger Trine Baadsgaard, der samtidigt fortæller, at selve kørslen med fødevarer varetages af frivillige.

Forbrugerne kræver ansvarlighed FødevareBanken er en non-profit organisation. Organisationen har eksisteret i ti år, og i løbet af den årrække er der kommet et stadigt voksende fokus på bæredygtig udnyttelse af klodens ressourcer. Forbrugere er begyndt at efterspørge ansvarlighed på alle områder fra arbejdssikkerhed til bæredygtighed. De enorme mængder mad, der hver dag kasseres i fødevarebranchen, er lig med spildte ressourcer og en øget miljøbelastning. Samtidig dukker

der ofte historier op i medierne om samfundets dårligst stillede, som ikke engang har råd eller mulighed for at få et dagligt og nærende måltid mad.

Ved at formidle den overskydende mad fra fødevarebranchen til organisationer, som arbejder med socialt udsatte, sætter FødevareBanken fokus på problemstillingen om madspild og udsatte mennesker i Danmark.

Svære betingelser Til trods for stor opbakning fra både erhvervsliv og politisk hold er der fortsat nogle betingelser og rammer, som gør arbejdet unødvendigt besværligt.

– Vores kerneaktivitet er formidling af overskydende mad, men selvfølgelig arbejder vi også i en lang række sammenhænge, som er med til at sætte fokus på madspild og på de rammer, som vi arbejder inden for, fortæller kommunikationschef Trine Baadsgaard fra FødevareBanken. Organisationen deltager bl.a. på Miljø- og Fødevareministeriets topmøde ”Better Food For More People”, er synlig på Folkemødet og indgår i netværksgrupper, som alle arbejder med vilkårene for bekæmpelse af madspild. Trine Baadsgaard fortæller, at et godt eksempel er kaffeafgiften, som betyder, at det er billigere for fødevarebranchen at køre overskydende kaffe på forbrændingen end at donere den, da de ved donation fortsat skal betale kaffeafgiften.

”Vi ville ikke kunne forsvare at sende mad videre, som ikke var blevet opbevaret og håndteret korrekt” Trine Baadsgaard, kommunikationschef i FødevareBanken

En nemmere hverdag

Sammen med vores partnere skaber vi enkle og sikre løsninger I samarbejde med banker, virksomheder, forretninger og øvrige partnere udvikler vi løbende enkle og sikre digitale løsninger. Så kan danskerne hurtigt og nemt betale med Dankort, modtage digital post med e-Boks, lade regningerne klare sig selv med Betalingsservice og logge sikkert ind med NemID. Sådan arbejder vi hele tiden sammen om at skabe en lidt nemmere hverdag for os alle. nets.eu/nemhverdag