Analyse Industri #4

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE INDUSTRI MED FOKUS PÅ FØDEVARE- OG LANDBRUGSINDUSTRIEN

FØDEVAREINDUSTRIEN

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 4 ∙ FEBRUAR 2018 ANALYSEINDUSTRI.DK

Helt nye oplevelser på Foodexpo Når Nordens største fødevaremesse for branchefolk slår dørene op 18. marts, er det i rekordernes tegn. Messen afholdes hvert andet år. For seks år siden fyldte den syv haller i Messecenter Herning, forrige år var den vokset til otte haller, men her i 2018 har messen indtaget ti haller i de tre dage, hvor aktiviteterne løber af stablen.

Det skyldes ikke kun, at antallet af udstillere er vokset fra knap 500 i 2016 til nu tæt på de 570, men også at der er kommet mange nye oplevelseskoncepter til.

I år er der sat ekstra fokus på hotel- og restaurationsbranchen, fordi den ifølge messens projekt­ leder Carina Høgsted Kirkegaard er i rivende udvikling. Foodexpo åbner denne gang ”The Lobby”, en hel hal indrettet som et inspirationsområde med en lobby og en reception.

Læs hele artiklen på side 8

Læs flere reportager på analyseindustri.dk På analyseindustri.dk finder du flere artikler om bl.a. fødevarer, fødevaresikkerhed, innovation, robotter, økologi og meget mere.

LANDBRUGSINDUSTRIEN

En uddannelse med muligheder Engang gik livet på landet nærmest i arv. I dag vælger de unge deres egen vej – og med en landbrugsuddannelse er der adgang til mere end Ferguson og den fædrene gård.

Læs hele artiklen på side 27

FØDEVAREINDUSTRIEN

Godt i gang med hygiejne

God hygiejne kan være en udfordring for nystartede, små virksomheder. Men høj fødevaresikkerhed og hygiejne er af afgørende betydning for virksomhedernes overlevelse. Hvis hygiejnen er dårlig, risikerer virksomhederne en sur Smiley fra Fødevarestyrelsen. Kunderne skræmmes væk, og omsætningen kommer aldrig op at køre.

Læs mere på side 12

LEIF NIELSEN

DIREKTØR FOR DI FØDEVARER

”Med den forøgede produktion vil der opstå nye risici” Læs mere på side 14 Medfølger som bilag i Jyllands-Posten februar 2018

ANNONCE

Skærp din hygiejnekontrol med vores komplette serviceløsning.

Berendsen er eksperter i at omsætte hygiejnekrav til beklædningsløsninger, der beskytter jeres fødevarer og image. Skal vi også hjælpe jer? Læs mere på www.berendsen.dk/food

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

ANALYSE INDUSTRI European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Industri med fokus fødevare- og landbrugsindustrien. Kampagnen indeholder reportager om bl.a. plastemballage, teknologi, Nordens største fødevaremesse, Foodexpo samt uddannelse inden for landbrug, fællesdrift og meget mere. Læs bl.a. profilinterviewet med Leif Nielsen, direktør for DI Fødevarer.

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

uden for EU. Men hvordan kan de danske fødevareproducenter øge produktionen, bevare en høj hygiejnekontrol og fødevaresikkerhed samt sikre danske arbejdspladser. Ovenstående er blot få af de problemstillinger, der vil blive besvaret i denne kampagne. Derudover fokuserer kampagnen på emner som innovation, fællesdrift, uddannelsesmuligheder og bæredygtighed. Læs bl.a. hvad sociolog og fremtidsforsker, Birthe Linddal, skriver om teknologien i industrien og hvad vi kan forvente os af disse teknologiske fremskridt i landbrugsindustrien.

Fødevare- og landbrugsindustrien

Både nationalt såvel som internationalt står vi over for en eksponentielt stigende befolkning. Her spiller Danmark en central rolle, når man taler om produktion af fødevarer af høj kvalitet, som skal eksporteres både i og

Leif Nielsen Direktør DI Fødevarer

Birthe Linddal Sociolog og fremtidsforsker

Ole Wehlast Forbundsformand Fødevareforbundet NNF

Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

EKSKLUSIVT FOR WEB

DIGITALT INDHOLD

UDVALGT INDHOLD 6

Plastikemballage kræver omtanke

14 Profil – Leif Nielsen 17 Intelligente løsninger 22 Kunderne forlanger bæredygtighed 26 Synergi gennem fællesdrift

ANALYSE INDUSTRI

Campaign Managers: Mads Halfdan, Peter Knudsen, Daniel Dam

mads.halfdan@europeanmediapartner.com peter.knudsen@europeanmediapartner.com daniel.dam@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEINDUSTRI.DK Øget landbrugsareal med økologisk fortegn

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

I dag en bedrift – i morgen et aktieselskab

Større og større landbrug, investeringer i innovation og produktudvikling har øget kapitalbehovet i landbrugssektoren. Det gør nytænkning af ejerskab og landmandens rolle nødvendig. Læs interviewet med seniorpartner fra revisionsselskabet BDO, Jann Mikkelsen.

@europeanmediapartnerdanmark

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

En stadigt større del af vores landbrugsland omlægges til økologi.

Men er der grobund for at denne udvikling kan fortsætte? Og hvilke udfordringer møder man som landmand? Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer svarer på disse spørgsmål.

Foto: Jacob Godt

Følg os digitalt:

God fornøjelse!

10 Optimering sikrer arbejdspladser

ANALYSEINDUSTRI.DK

Vand, smør, mel og sukker er ofte ingredienserne i en fødevarevirksomheds produktion. Det betyder glatte overflader og gulve, hvilket igen betyder fald og skrid, hvis man ikke er forsigtig. En målrettet indsats kan dog forebygge arbejdsulykkerne. Det har man erfaret hos småkageproducenten Kelsen, fortæller Karl Kristian Husballe.

Vi vil anbefale at slå op på side 12 og 13, hvor der vil være et gennemgående fokus på en større problemstilling: at SMV’er har svært ved at integrere sig i mere hygiejnevenlige løsninger og her bringes der nogle konkrete forslag til, hvordan SMV’er tager det første skridt mod en mere hygiejnevenlig løsning.

Mads Halfdan, Peter Knudsen, Daniel Dam

Campaign Managers

Maria Barmar Larsen Projektleder og seniorspecialist Teknologisk Institut

Hold øje med sikkerheden

MADS, PETER OG DANIELS TIPS!

analyseindustri.dk

Johan Sollevi Irian Rajic Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Ida Østerlund, Aksel B. Jensen, Frank Motzkus, Steen Blendstrup, Casper Haarløv, Tobias Petersen, Rikke Kokholm Cover photo: Hans Søndergård/Dansk Industri Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

CONTENT WITH A PURPOSE

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Europas største netværk for fødevarelogistik inden for alle temperaturzoner

Mere end 500 millioner mennesker i Europa skal hver dag forsynes med friske fødevarer. Det bidrager vi til. For os betyder logistikkompetencer: løsninger for alle sendingsstørrelser og inden for alle temperaturområder, kvalitetssikring gennem egen flåde og moderne IT-systemer – i mere end 130 egne afdelinger i 16 lande. Gennem engagerede medarbejdere og en passion for fødevarer forener vi fødevareverdenen.

Vil du vide mere, så find os på www.nageldanmark.dk . Tlf.: +45 7430 7430

Vi udlejer, vedligeholder og vasker sikkert arbejdstøj til Europas førende virksomheder

Vi rådgiver dig om at beskytte dine produkter Hos Berendsen rådgiver vi Europas førende føde- og drikkevarevirksomheder om at udvælge arbejdstøj, der opfylder de nationale og internationale standarder.

Vi udlejer, vasker og vedligeholder tøjet korrekt, så I kan: • Mindske risikoen for fødevarekontamination • Reducere antallet af produktionsstop • Opfylde kravene ved auditeringer Tøjkollektion udviklet sammen med føde- og drikkevareindustrien Vores tøjkollektion er specialudviklet ud fra de anerkendte standarder og de funktionelle og hygiejniske behov i føde- og drikkevareindustrien. Vi sikrer, at tøjet matcher risikoniveauet i jeres produktion og fødevarernes fordærvelighed.

Læs mere om vores specialudviklede FoodSafetysortiment til føde- og drikkevareindustrien: www.berendsen.dk/food

Styrk din virksomheds profil og produktivitet med:

STABILE TØJFORSYNINGER Vi sikrer, at dine medarbejdere altid har nok rent tøj

HYGIEJNEKONTROL Certificeret tøj, der opfylder fødevare-standarderne

BRAND-PROFILERING Kontrol med kontaminationsrisici beskytter jeres brand og omdømme

Har du styr på standarderne: DIN 10524, IFS, BRC, HACCP og TESCO?

Kontakt os for rådgivning på tlf.: 70 13 33 31 eller e-mail: pmsupport@berendsen.dk

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEOKONOMI.DK

Foto: PR-foto

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Der er utvivlsomt meget at glædes over og se frem til.”

Teknologi gør det ikke alene Der sættes stor lid til teknologien i

disse år. Robotterne, der kommer marcherende eller flyvende ind fra oven. Den digitale strøm af bits and bytes, der i eksponentiel fart forbinder, optimerer og revolutionerer.

For slet ikke at tale om forhåbningerne til Big Data og strømmen af informationer, som vil give bedre og mere præcis information om den reelle virkelighed med øget transparens til følge.

Også i dansk landbrug har man store forventninger til de teknologiske fremskridt, som forhåbentlig vil kunne øge lønsomheden endnu engang. Give landmanden mindre slid og bidrage med teknologiske

løsninger, som vil kunne tjene naturen, biodiversiteten, klimaet og ikke mindst forbrugernes interesser.

Forestil dig f.eks. den lille robot der 24-7 vil kunne køre rundt blandt køer og fjerne kolort og suge gyllen op på stedet, og dermed øge hygiejnen betragteligt. Eller hvad med en lille hær af små mobile fiduser, der kan vandre mellem kornaks og eliminere rævehale, rejegræs og væselhaler. Eller chippen i koens rumpe, som kan fortælle digitalt, at det er inden for de næste timer, at kælvningen vil finde sted. Eller dronen, der kan flyve rundt og give landmanden et detaljeret, fuldstændigt billede af situationen efter

haglen i den 30 ha store hvedemark nord for mosen. Det automatisk skridsikre rullebånd, der kan få køerne tørklovet ud på de fjerne enge. De selvflyttende grisehytter, der altid sikre grisen et tørt leje, mens den selv samme grisehytte kan skræmme både ræve, ulve og krager fra marken.

Glemt skal heller ikke være meningen med det hele, dem det hele handler om, nemlig forbrugerne og deres behov for gode fødevarer.

Med økonomisk overkommelige micro-teknologiske anlæg vil det blive muligt at hente mælken, fløden og yoghurten frisk fra det lille lokale andelsmejeri. Så de

kræsne forbrugeres ønsker om lokale fødevarer, kort transporthed, tillid og nærhed kan realiseres og gøre landsbyen langt mere selvforsynende.

Jo vist, er der store og realistiske forventninger til fremtidens teknologiske håndsrækning til dansk landbrug og fødevareproduktion.

Der er utvivlsomt meget at glædes over og se frem til, særligt hvis disse nye teknologiske løsninger kommer ned i et prisleje, hvor selvstændige landmænd og mindre kooperativer kan være med.

Men hvad der dog er vigtigt at bemærke, når det handler om teknologi er, at teknologien ikke

har megen værdi i sig selv. Mennesker har, om jeg så må sige, ingen teknologiske behov, men derimod menneskelige behov. Teknologiens berettigelse er at sikre menneskers behov og det gerne så det fører til større samlet lykke for mennesket.

Det er derfor trods forventningens glæde og den teknologiske rus værd at stoppe op, og tænke sig godt og grundigt om en ekstra gang inden man alene sætter sin lid til teknologien og tror, at teknologien er det fiks, som kan klare alt.

Birthe Linddal, sociolog og fremtidsforsker ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Den dag da tusind dåser tomat forsvandt Afgørende overblik eller strategisk våben? Moderne lagerstyring har for længst afløst pen og papir i takt med et stigende antal varenumre og forbrugernes stigende krav til friske fødevarer.

Har man 1.000 dåser flåede tomater og sælger de 400, så er der 600 tilbage. Det kan de fleste overskue med lidt effektiv tællen på fingrene. Men hvad nu, hvis 400 af disse er sat på en forkert plads? Hvis der er en hel batch, der må trækkes tilbage på grund af fejl i produktet? Eller der er kommet yderligere 500 dåser på lager, som man har glemt at gøre rede for? Eller måske talt forkert?

Særligt indenfor fødevareindustrien er det af afgørende betydning, at have styr på sit lager. Uanset om man har 100 eller 10.000 forskellige varer på lager. Forbrugerne kræver stadigt flere og mere friske fødevarer, og det stiller krav til virksomhedernes lagre – og her kommer lagerstyring ind i billedet.

Anya Hansen, direktør i Axacon, der producerer lagerstyringsløsninger til blandt andet Fødevarestyrelsen, fortæller: ”Lagerstyring er – som navnet så fint antyder – et system, der hjælper med at styre lageret og sikre et fornuftigt flow af varer, så der ikke er noget, der står og putter sig på bagerste hylde, bliver fordærvet og dermed ikke kan sælges.”

Det kan også være med til at skabe en bedre bundlinje, som følge af færre fejl kombineret med en optimal udnyttelse af lagerkapaciteten. Noget særligt større virksomheder har øget fokus på: ”Vi har kunder, der ser deres lagerstyringssystem som et strategisk våben”, forklarer Anya og fortsætter: ”I takt med at forbrugerne stiller stadigt større krav til blandt andet fødevarer, er det afgørende, at man kan levere sine varer hurtigt og præcist – og frem for alt uden fejl. Her kan et professionelt lagerstyringssystem hjælpe med at styrke konkurrenceevnen og fastholde et godt image hos kunden”.

”Lagerstyring kan være med til at styrke konkurrenceevnen.”

Det er altså ikke nok at vide, hvilke varer man har, man skal også vide, hvor de er. Der stilles en række særlige lovkrav til virksomheder, der arbejder med fødevarer. Blandt andet dokumentation af samtlige processer og sporbarhed på hver eneste vare. Da der er tale om produkter med en vis holdbarhed, arbejder virksomhederne også ud fra FEFO-princippet (”First Expired, First Out”), og her er det afgørende, at man har styr på sit lager og kan spore varerne fra start til slut.

Et lagerstyringsprogram, som for eksempel Axacons eget ”Axacon WMS”, kan hjælpe med at optimere processerne ved at sikre, at der er styr på udløbsdato, holdbarhed, sporbarhed, om varerne skal på køl eller frost m.m.

Uanset om der er tale om 100 eller tusindvis af varenumre.

Men hvordan ser fremtiden ud på lagrene rundt om i landet? Spørger man Anya er svaret klart: ”Vi vil opleve en øget integration på tværs af alle systemer. Flere robotter på lageret og sensorer der i endnu højere grad monitorerer alle dele af flowet. For eksempel i kølebiler, hvor der i tilfælde af problemer med temperaturen kan sendes melding til chaufføren om at noget er galt, samt til både leverandøren og modtageren af varerne, der så hver især kan tage action med det samme, i stedet for at spilde vigtige timer på transport af varer, der måske slet ikke er egnede til at sælge længere. På den måde vil det hele hænge sammen i Anya Hansen, direktør i Axacon. endnu højere grad end i dag”.

MENNESKELIG LAGERSTYRING Axacon har som de første integreret særlige hensyn til lagerarbejderne i deres system. Ud fra en række parametre som varens vægt og medarbejdernes højde og køn, beregnes hvor meget hver enkelt medarbejder må løfte på en arbejdsdag. Derefter omplaceres de til andre opgaver. Det skåner ikke alene medarbejderne, men sikrer også en varieret arbejdsdag og øget effektivitet.

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Lene Hultén, direktør for emballagevirksomheden NNZ.

PLASTIKEMBALLAGE KRÆVER OMTANKE Plastemballage er udskældt, fordi det er skadeligt for naturen. Men vi bør i stedet se plasts muligheder og omgås det bedre, mener Lene Hultén fra NNZ. Der findes mange skrækhistorier om, hvordan plastikforurening ødelægger jorden. Det bunder i, at folk ikke ved nok om håndtering af plastikaffald. I takt med plastikkens udvikling og et øget forbrug har forsyningskæden glemt at informere om korrekt omgang med det, mener direktør for emballagevirksomheden NNZ, Lene Hultén.

– I stedet for at afskrive plastemballage til frugt og grønt bør vi lære at omgås det bedre, siger hun.

Lige nu efterspørges papirposer og papbakker, fordi mange forbrugere tror, at det er mindre skadeligt for naturen. Det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen. Plastik har nogle egenskaber, som pap og papir ikke har. Produktionen af pap og papirposer er ikke så grøn, som mange tror, siger Lene Hultén: – Forbrugerne er i dag meget bevidste om deres valg af indpak-

ket frugt og grønt. Det har jeg stor respekt for, men vi giver dem ikke et korrekt oplyst stillingsgrundlag.

Vi tænker ikke over, at CO2-udledning ved at lave 1.000 papirposer er fem gange højere end ved 1.000 m almindelig plastik.

“Vi kan sagtens have meget mere dialog i forsyningskæden med forbrugeren” I dag er der fokus på madspild og

udfordringen ved at mindske det.

Der kasseres meget mad, hvor holdbarheden kunne forlænges med den rette plastemballage, siger Lene Hultén.

– Papirposer gør, at grøntsager bliver bløde og ikke holder sig friske som i plast. Hvis man vælger emballage med omhu, forlænger man madens levetiden, siger hun.

– Vi forbrugere er vant til at kunne købe blåbær hele året. Vi tænker ikke over, at de er fragtet fra Chile, siger Lene Hultén og forklarer, at man ikke kan transportere frugt og grønt fra den anden side af jorden i papiremballage uden risiko for, at en stor del af det ville blive dårligt.

Lene Hultén har et forslag til, hvordan

man bedre kunne omgås plastik.

F.eks. ved et slags pantsystem, så man kunne undgå, at plastik endte i naturen. Forbrugeren bør kende baggrunden for emballagevalg for bedre at kunne forstå affaldssortering, mener hun.

– Det ville være en rigtig god idé, hvis supermarkedskæderne tog stilling til, om man kunne aflevere plast i en container, ligesom man kan aflevere pant. Eksempelvis ved at afregne pr. kg. Det kræver, at vi oplyser forbrugerene bedre om materialesymboler, så de har mulighed for at kildesortere, siger hun.

Pant på plastikposer har været diskuteret politisk før. I Sverige har de allerede indført det. En rundspørge lavet af TNS Gallup for Danmarks Naturfredningsforening

viser, at 68 procent af danskerne er positive over for at indføre plastikpant.

Folk er blevet bevidste om at genanvende plastik. Der findes allerede små initiativer, som eksempelvis firmaet Retur Med Plasten, som afhenter virksomheders plastaffald til genanvendelse. Også firmaet grünBAG genanvender industriplastik til at designe modetasker af sikkerhedsseler og lastbilpresenninger.

Sverige. Vi skal bare finde en fælles og simpel platform at kommunikere på, og vi skal ikke være bange for dialogen, siger hun.

– Vi er ikke blevet opdraget til at omgås plastik, og vi har ikke haft den fornødne viden for at kunne vurdere konsekvenserne af brugen i tide. Det ved vi nu, og derfor bør vi tage ansvar, siger Lene Hultén, direktør for NNZ.

“Vi har aldrig lært at omgås plastik optimalt.”

FAKTA

Men Lene Hultén savner generel

dialog med supermarkedskæderne i Danmark. Kæderne har givet udtryk for, at de på længere sigt ønsker at tage problemstillingen op og oplyse forbrugerne bedre om plastemballage.

– Vi kan sagtens have meget mere dialog i forsyningskæden med forbrugeren, som de har i Norge og

Tekst: Ida Østerlund

• D er fokuseres lige nu på vandbaserede farver og lim til plastemballage, som ikke forurener.

• Bioalternativer til plast lavet af fornybare råvarer er godt på vej.

• Plastemballagen kan genvindes ti gange og fortsat holde god kvalitet.

• En agurk i løsvægt holder i tre dage. En agurk i plast kan holde 14 dage.

PLASTEMBALLAGE SKAL OPTIMERES Enøjede bestræbelser på at minimere design af plastemballager, kan give bagslag i CO2-regnskabet. Direktør i Scandinavian Packaging savner nuancer i miljødebatten.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK – FØDEVAREINDUSTRIEN

BRANCHEN UDFORDRES AF NEDSLIDNING Fødevareindustrien udvikler sig ha-

stigt, men branchens svøbe er stadig nedslidningen af medarbejdere på gulvet, især på slagterierne. Det slår forbundsformanden for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast fast.

– Det er en fysisk hård branche.

Den største udfordring er helt sikkert nedslidning, siger Ole Wehlast, der de seneste måneder har løbet Christiansborg på dørene for at påvirke beslutningerne om pensionsalder og tilbagetrækning.

– Politikerne vil have os til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men jeg har besøgt dem, også regeringspartierne, for at få dem til at forstå, at der er brancher, som har brug for en anden pensionsalder.

– Man kan ikke lave ens regler for alle. Medarbejdere i fødevareindustrien kan ikke arbejde, til de er 70 år. Det siger jeg til partierne. Og jeg er glad for, at de faktisk lytter, at de anerkender, der er en udfordring.

På den måde er vi kommet et skridt nærmere en bedre løsning, fortæller Ole Wehlast.

Nedslidningen i fødevareindustrien

skyldes, at mange ansatte har et gentaget og tungt arbejde, siger han. De er kommet tidligt ud på

Foto: PR-foto

BEKLÆDNING DER BESKYTTER

Foto: PR-foto / Fødevareforbundet NNF

Fødevareindustrien har stadig en udfordring med nedslidte medarbejdere, fastslår forbundsformand.

Fødevarebranchen er præget af fysisk belastende arbejde, forklarer Ole Wehlast.

arbejdsmarkedet, typisk i alderen 17-19 år. Tidligere blev de ”reddet” af efterlønsordningen i 60-årsalderen. Men ifølge forbundsformanden vælger ingen unge i dag den nye efterlønsordning, og så vil de ofte være tvunget til at fortsætte, indtil de bliver 67 år.

– Danskerne har i gennemsnit 14,5 år på pension. Vores medlemmer har to år mindre. Hvis vi skal lave om på det, skal de have mulighed for at gå tidligere, siger Ole Wehlast.

De store slagterier har dog fokus på arbejdsmiljøet. Man taler om det i arbejdsmiljøudvalgene på virk-

somhederne og i forbindelse med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger. Men ifølge Ole Wehlast har arbejdsgiverne også en interesse i at sikre fødevareindustrien et bedre renommé som arbejdsplads.

– Slagterierne skal være bedre på arbejdsmiljøet, hvis de vil tiltrække folk, siger Ole Wehlast.

Et af svarene på et belastende, fysisk

arbejdsmiljø kunne være en øget automatisering. Ifølge Thomas Clausen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er det dog ikke en løsning uden ulemper.

– Man står mere og mere alene med hver sin maskine, og så kan det være svært at følge med i, hvilke udfordringer de andre har. Det kan gå ud over samarbejdet og den gensidige forståelse mellem medarbejderne.

Automatisering vil kunne flytte medarbejdere væk fra den hårde fysiske belastning, men også det har en pris, mener professor Helge Hvid fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

– Der vil komme mere overvågningsarbejde, som er mindre belastende for fysikken. Til gengæld har man risiko for monotoni, fordi arbejdet er meget stillestående, konkluderer han.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA 20.000 medlemmer Fødevareforbundet NNF opstod i 1980 ved en sammenslutning af en række selvstændige fagforbund. Medlemmerne arbejder i bagerier, på slagterier, mejerier samt i sukker- og chokolade- og tobaksindustrien.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

I fødevarevirksomheder er medarbejdernes beklædning en stor kilde til kontaminering. Derfor er der nødt til at være fokus på hensigtsmæssig vask og design af arbejdstøjet. Den internationale tekstilservicevirksomhed Berendsen har specialiseret sig i dette.

– Beklædningen kan bære allergener og bakterier rundt i en produktion, og hvis tøjet bæres over flere dage så stiger den risiko betydeligt. Det skal derfor skiftes og vaskes, men det skal også designes hensigtsmæssigt. Der må f.eks. ikke være for mange lommer, og knapper skal udformes i metal så de kan spores, fortæller Berendsens QA Manager Lisbeth Linde.

Der stilles flere krav til fødevareindustrien i dag på grund af globale standarder og større krav om sikkerhed, og ikke mindst dokumentation.

– Vi er HACCP og ISO 22000certificeret ligesom de fleste af vores kunder, og vores arbejdstøj er designet efter DIN 10524-standarden. Det er et grundvilkår, men vi arbejder tæt sammen med vores kunder om at fjerne risikofaktorer i deres produktion. Vi sikrer f.eks. det bakteriologisk rene tøj helt frem til omklædningsrummet, siger Lisbeth Linde.

Tekst: Frank Motzkus ANNONCE

WE BRING CREATIVE IDEAS TO REALITY

FRECON tilbyder højt specialiserede kompetencer inden for mekanisk konstruktion, beregning og analyse, og har i en årrække været fast leverandør til Cabinplant.

Technical Manager Jens Pallesen fra Cabinplant udtaler: ”Vi har igennem flere år haft et glimrende og værdiskabende samarbejde med FRECON omkring udvikling af procesudstyr til fødevareindustrien.

FRECON stiller fleksible og kompetente udviklingsressourcer til rådighed. Det er erfarne folk med en praktisk tilgang og et godt match til vores virksomhedskultur.”

FRECON - CREATING PROGRESS

Konceptudvikling Design & Konstruktion Analytisk Beregning FEA /FEM

7

Projektledelse Prototyper Dokumentation Visualisering

MECHANICAL DESIGN IS OUR CORE BUSINESS Tel: +45 72 170 369 w w w. f r e c o n . d k

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

Tusindvis af fagfolk flokkes om standene i Herning Messecenter.

Foto: Tony Brøchner

FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: Tony Brøchner

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Spændende kokkekonkurrencer er blandt messens begivenheder.

HELT NYE OPLEVELSER PÅ FOODEXPO Nordens største fødevaremesse, Foodexpo i Herning, skaber nye områder og oplevelser.

Når Nordens største fødevaremesse

for branchefolk slår dørene op 18. marts, er det i rekordernes tegn.

Messen afholdes hvert andet år. For seks år siden fyldte den syv haller i Messecenter Herning, forrige år var den vokset til otte haller, men her i 2018 har messen indtaget ti haller i de tre dage, hvor aktiviteterne løber af stablen.

Det skyldes ikke kun, at antallet af udstillere er vokset fra knap 500 i 2016 til nu tæt på de 570, men også at der er kommet mange nye oplevelseskoncepter til.

I år er der sat ekstra fokus på hotel-

og restaurationsbranchen, fordi den ifølge messens projektleder Carina Høgsted Kirkegaard er i rivende udvikling. Foodexpo åbner denne gang ”The Lobby”, en hel hal indrettet som et inspirationsområde med en lobby og en reception.

– Der sker en hel masse på hotelområdet. I dag mødes vi på hoteller

og spiser på hoteller. Det er ikke bare overnatningssteder. Derfor har vi her på messen udviklet et møde­ sted, hvor man kan opleve noget af det, der sker inden for hoteller, forklarer hun.

“Vi vil vise, hvad de små danske fødevare­ specialister kan.”

Også økologien bliver der sat spot på.

Tidligere havde messen en enkelt hal med økologi. I år er der tre haller. Det handler primært om fødevarer, men ikke kun. Økologiuniverset er opdelt i forskellige sektioner.

– Vi kommer med et bud på, hvad økologi også kan være: frisør, tekstil, bager, dambrug, chokolade, dessertvin. Og der er et forsamlingshus med yoga og foredrag. Der skal nok blive en helt særlig atmosfære, lover Carina Høgsted Kirkegaard.

I det hele taget er der lagt vægt på at skabe områder, som har egen profil og atmosfære. Det gælder også Madtemplet, der har trendspotteren Anette Eckmann som idéskaber. Det er en café, der præsenterer tidens fødevaretrends.

Ambitionsniveauet er højt: Kokken som fænomen er vor tids evangelist, der missionerer med råvarer og tilberedning og ophøjer måltidet til en himmelsk oplevelse, lyder en del af programerklæringen for messens trendcafé.

I år er der også gjort noget særligt

for de små fødevareproducenter – de der producerer i små mængder, men i særlig høj kvalitet. De er samlet i en hal for sig selv, en markedsplads kaldet ”Food Market”. Her vil publikum komme til at opleve en unik torvestemning.

– Vi vil gerne vise, hvad de mange små danske fødevarespecialister kan. Derfor har vi skabt denne særlige mulighed for dem. Det er økonomisk overskueligt og nemt at bruge. Vi bygger markedet op for dem. De skal bare komme med de-

res produkter, siger Carina Høgsted Kirkegaard.

Vin og spiritus er en del af et festligt måltid. Derfor har Foodexpo ligesom tidligere et område – WineExpo – hvor der fokuseres på de ædle drikke. Det er et af de få steder i Danmark, hvor det er muligt at se en så omfattende, samlet præsentation af, hvad danske producenter og importører kan præstere inden for dette marked.

Alle branchefolk kan registrere sig via foodexpo.dk og få adgang til fødevaredelen af messen, men WineExpo-delen er et lukket område, hvor kun besøgende, som er inviteret af en udstiller, kan få adgang.

Fri adgang er der til gengæld til at

opleve fødevaremessens fagkonkurrencer, hvor kampene om at blive årets kok og årets tjener nok er de mest omtalte i pressen.

I 2018 er det 27. gang, at kokke og tjenere mødes i to af årets helt store begivenheder i den gastronomiske verden. Men messens gæster kan også opleve spænding og talent,

når kokkeelever udkæmper DM i chokolade. Eller når professionelle fra hele Norden deltager i Callebaut Chocolate Hero, hvor deltagerne skal udvikle en kage, pastry of the day. Kedeligt bliver det ikke!

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Foodexpo i tal Antal haller: ti Antal udstillere: 570 Antal gæster: ca. 26.000

UDSTYR TIL AT FØDE VERDEN En voksende global befolkning og en nært forestående mangel på proteinkilder driver fødevareindustrien til nye måder at tænke på. Det gælder også fremstillingen af fremtidens fødevarer. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Stabil og fuldt kontrolleret luftkvalitet - afgørende for både produktivitet og produktkvalitet Et produktionsklima, hvor både temperatur og luftfugtighed styres med maksimal præcision er et afgørende parameter i dagens højteknologiske fødevareproduktion. Uden denne nøjagtige styring forekommer både tab i produktivitet og kvalitet.

Munters har igennem mere end 60 år leveret klimastyringsløsninger til både fremstilling og oplagring af bl.a. levnedsmidler.

Som verdens førende leverandør af luftbehandlingsløsninger,med afsæt i affugtning, skaber Munters lige præcis dét klima, der er optimalt i en given fremstillingsproces.

Mange produktionsvirksomheder oplever, at vinterens klima med et lavt vandindhold giver bedre produktionsforhold i forhold til varme sommerdage, hvor der er meget vand i luften. Populært sagt, så skaber Munters stabile vinterforhold året rundt, og sommerproblematikken, der forårsager lavere produktionskapacitet eller sågar fuldstændigt produktionsstop undgås fuldstændigt.

Undgå kondensdannelser og problemer med HACCP-regulativet Kødforarbejdende virksomheder vil pga. anvendelsen af store vandmængder i produktionen opleve udfordringer med kondensdannelser. Problemerne opstår også i områder, hvor varme produkter skal nedkøles eller indfryses. Kondensdannelser kan optræde som dråber i loftet og på vægge, eller som is og rim i indfrysningsanlæg eller fryserum. I forhold til overholdelse af HACCP-direktivet, er kondensproblemet kritisk og kan være den direkte anledning til midlertidig nedlukning af

produktionslinier. Munters har installeret et utal af affugtningssystemer til løsning af kondensproblematikken, ligesom affugtningen anvendes til at sikre en hurtig tørring efter vask og rengøring. Hermed muliggøres en øget produktionskapacitet og behovet for manuel aftørring af produktionsudstyr reduceres eller elimineres helt.

Indfrysningsprocesser optimeres I spiralfryseanlæg, frysetunneller etc. er der brug for regelmæssig nedlukning i forbindelse med behovet for afrimning og tidskrævende indvendig rengøring af anlæggene. Ved at anvende affugtning til at reducere luftfugtigheden i indfrysningsanlæg, mindskes isopbygninger på både anlæg og produkter markant. Dette betyder ikke bare øget produktionskapacitet, men også mindre spild og både stabil og høj produktkvalitet.

Køle-/fryserum uden is- og rimopbygninger Når den kolde luft i køle-/fryserummet mødes med den varmere luft i forbindelse med portåbninger, opstår problemer som is, rim og tågedannelser. Fryserum kan omdannes til drypstenlignende lokaler, hvor manuel fjernelse af is er en daglig nødvendighed.

Glatte gulve udgør en fare for de ansatte og tågedannelser giver dårlige sigtforhold for truckførere. Desuden kan stregkoder blive ulæselige pga. isdannelser og køleanlæggets kapacitet forringes som en direkte konsekvens af isopbygning på fordampere.

Ved at tage fat om ondets rod, som er det høje vandindhold i den varmere udeluft,

kan et affugtningsanlæg, placeret i eller udenfor indgangen i en sluse, forhindre alle disse problemer. Arbejdssikkerheden forbedres, spildprocenten sænkes og den høje produktkvalitet sikres.

Affugtning i tørreprocesser sikrer øget produktionskapacitet Ved at anvende affugtet luft i tørreprocesser,f. eks. i forbindelse med dragering og tørreskabe, forkortes processen betragteligt. Dette sikrer ikke bare en højere produktionskapacitet men også en helt ensartet tørring, da luften i processen har præcis de samme konditioner året rundt. Produktkvaliteten bliver høj og stabil, uanset de udendørs forhold, og kassation forårsaget af utilfredsstillende eller ufuldstændig tørring minimeres.

Energieffektive løsninger Munters lægger stor vægt på at kunne bidrage til virksomheders nedsættelse af energiforbruget og ved at introducere affugtning i forskellige trin i fødevareproduktionen kan man ofte reducere det samlede energiforbrug per produceret enhed markant.

Læs mere om brugen af affugtning i fødevareindustrien på www.munters.dk/food

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

10 FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

OPTIMERING SIKRER ARBEJDSPLADSER Foto: Teknologisk Institut

Kelsen Group, Orkla Foods, Københavns Universitet og Teknologisk Institut har indledt et udviklingsprojekt, med det mål at reducere spild i produktionen af dejbaserede fødevarer ved hjælp af Proces Analytisk Teknologi. Perspektiverne er lovende og kan potentielt spare samfundet for milliarder i spildte ressourcer.

Når det gælder produktionen af små-

kager, pasta, brød eller andre typer dejbaserede fødevarer, er produktionen i mange virksomheder stadig baseret på en høj grad af fingerspidsfornemmelse hos faglærte operatører. Det betyder at variationer i kvaliteten af de ingredienser, som påvirker dejfremstillingen, måske først kommer til udtryk i det færdigproducerede produkt, som derved må kasseres. Det kan igen medføre et unødvendigt spild af fødevarer, og dermed tab i omsætning. En kvart mio. kr. dagligt er det beregnet til. Det er baggrunden for projektet SMARTS, som Orkla og Kelsen, Københavns Universitet og Teknologisk Institut er parter i.

– Målet er at få erfaring med at automatisere nogle af de processer, som i dag sker manuelt. Med dette projekt vil vi indføre løbende målinger og analyser af råvarerne, og af deres samspil under selve

Maria Balmer Larsen er projektleder på SMARTS projektet, som har til mål at undersøge i hvordan produktion af dej kan automatiseres.

produktionsprocessen. På den måde kan man hurtigt sætte ind og sikre kvaliteten, fortæller projektleder og seniorspecialist Maria Barmar Larsen fra Teknologisk Institut.

Proces Analytisk Teknologi (PAT) som bliver rygraden i SMARTS, er kendt og anvendt i andre dele af fødevare- og procesindustrien, men produktionen af småkager og pasta, som hos henholdsvis Kelsen og Orkla er en niche, hvor automatiseringen af analyser og målinger endnu ikke er slået igennem.

– Udfordringen er den naturlige variation i f.eks. melets protein- og vandindhold, som gør dejen uforudsigelig. Processerne bliver meget

komplekse at styre, når parametrene hele tiden ændres. PAT-teknologien vil kunne måle på processerne hurtigt, og vi forsøger så at finde ud af hvor og hvordan, forklarer Maria Barmar Larsen.

Med PAT indhentes der store mæng-

der data, som hurtigt skal kunne korreleres og behandles i produktionsprocessen. Målet med SMARTS er at finde frem til de parametre, som er relevante og som kan automatiseres.

– Projektet er et eksempel på, at begreber som Big Data og industri 4.0 begynder at blive til virkelighed ude i produktionsvirksomheder-

Foto: WildDetect

FUGLE VOLDER PROBLEMER

ne. Dataopsamlingen er kernen i projektet, og da der ingen grænser er for hvor store mængder data, der kan indsamles er udfordringen, at finde dem, der har værdi. Vi er blandt de første, der arbejder med dej på denne måde, og den metode vi når frem til skal skaleres til tilsvarende processer inden for produktion af brød, kager eller pizza, siger Maria Barmar Larsen om projektets perspektiver og tilføjer om det endelige mål: – Projektet vil også underbygge vores tradition for at producere højkvalitetsfødevarer i Danmark. Det gør det sandsynligt, at fødevarevirksomheder som Orkla og Kelsen kan vokse her i landet og fortsat have en markedsposition.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Det forventes, at projektpartnerne 5 år efter projektafslutning om tre år vil have halveret spild og reduceret omkostninger til spild med 130 millioner kroner Projektet er støttet med seks millioner kroner af Innovationsfonden.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

For fødevareproducenter er fugle ligesom rotter – skadedyr. Men med et intelligent fugleskræmsel kan du indsamle data på fuglene og skræmme dem væk.

Mange fødevarevirksomheder oplever problemer med fugle i produktionen og ved deres bygninger. Det kan være fugleklatter i udluftningsskakter, på emballage og skader på bygninger på grund af fugle. Men det problem kan nu afhjælpes.

BirdAlert er et intelligent fugleskræmsel, som via lydgenkendelse kommer uvelkomne gæster til livs.

Systemet består af en boks, man stiller ud ved produktionen og en mobilapp. Boksen registrerer, når der kommer en fugl og skræmmer den med en skræmmelyd og andre skræmmemidler.

– Snart skal fugleproblemer indberettes ligesom rotter, så udover at BirdAlert kan skræmme fuglene væk, beholder den også data på aktivitet omkring boksen i op til 30 dage, siger Karen Skriver, direktør for WildDetect.

På den måde er det let for fødevareproducenter at holde øje med deres fugleproblem og forebygge problemer. Indtil videre skræmmer BirdAlert primært måger, råger, stære og grågæs.

Tekst: Ida Østerlund ANNONCE

Procesautomation – når renhed og nøjagtighed er af vital betydning Vi kombinerer rådgivning med produkt-, proces- og systemviden og skaber optimale løsninger, der opfylder krav og standarder i fødevareapplikationer.

WE MAKE IDEAS FLOW Ring på 44 50 75 00 eller besøg www.burkert.dk

Højere kvalitet. Bedre output.

Fuld overensstemmelse.

Din udfordring. Vores ekspertise.

Nøjagtig, hurtig og pålidelig temperaturmåling er afgørende indenfor fødevareindustrien og life science.

Overensstemmelse med strenge produktsikkerheds- og kvalitetsbestemmelser er nøglen til højere kvalitet og dermed et bedre output fra processen.

Hvad nu, hvis der fandtes en måde at opnå dette - en måde til altid at kunne stole på dine proces-temperatur-data uden at bruge hverken tid eller penge på kalibrering.

Vil du vide mere?

Læs mere om iTHERM TrustSens TM371 på www.dk.endress.com/TM371 Verdens første selvkalibrerende temperaturføler.

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK-2860 Søborg

Telefon 70 131 132 Fax 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

GODT I GANG MED HYGIEJNE Foto: Fotolia

Fødevarestyrelsen giver nystartede virksomheder råd om, hvordan de sikrer den krævede hygiejne.

God hygiejne kan være en udfordring

for nystartede, små virksomheder.

Men høj fødevaresikkerhed og hygiejne er af afgørende betydning for virksomhedernes overlevelse.

Hvis hygiejnen er dårlig, risikerer virksomhederne en sur Smiley fra Fødevarestyrelsen. Kunderne skræmmes væk, og omsætningen kommer aldrig op at køre.

– Vi kan lukke en virksomhed, hvis der ser helt forfærdeligt ud, men det er heldigvis meget sjældent.

Som oftest får de dårligste virksomheder en indskærpelse om at forbedre hygiejnen på de punkter, hvor det går galt, og så retter de op på det, forklarer specialkonsulent Zanne Dittlau, Fødevarestyrelsen.

Hun tilføjer, at langt de fleste virksomheder lever op til myndighedskravene.

– Alle virksomheder, som har med fødevarer at gøre, vil gerne overholde reglerne og have høj hygiejne. Men de kan have misforstået noget, eller der er noget, som de ikke har vidst, de skulle.

For at hjælpe de nystartede virksom-

heder godt i gang har Fødevare­ styrelsen offentliggjort grundige vejledninger og kontrolskemaer på styrelsens hjemmeside. Zanne Dittlau anbefaler, at nystartede virksomheder lægger ud med at gå ind

kommer forbi, afhænger af tidligere rapporter, altså om der har været problemer eller ej, og af virksomhedens type. Men første gang får man et udvidet kontrolbesøg, så der er tid til at vejlede eller svare på spørgsmål.

Man behøver ikke være akademiker

Det er vigtigt at holde råvarer adskilt fra forarbejdede varer.

på hjemmesiden og klikke på linket under overskriften ”Skal du starte din egen virksomhed”.

Herfra bliver man ledt ind på en side, ”Startpakken”, som i fire trin guider virksomheder gennem de vigtigste ting.

“Som oftest får de dårligste virksomheder en indskærpelse, og så retter de op på det.”

Det første man gør, er at undersøge,

om man overhovedet er en fødevarevirksomhed i Fødevarestyrelsens forstand. Virksomheder med en kontinuerlig drift falder ind under definitionen, men hvis man blot åbner en æbleskivebod på et kræmmermarked et par gange om året, er man formentlig udenfor.

Det næste punkt er indretningen. Mange problemer kan ifølge specialkonsulenten tages i opløbet, hvis man lægger en god plan for arbejdsgangen, f.eks. sørger for ikke at få blandet færdig mad med råvarer, som måske har jord på.

Egenkontrol er det tredje trin.

Den består af en risikoanalyse (hvor kan der opstå problemer?),

et egenkontrolprogram (der kigges igennem under Fødevarestyrelsens kontrolbesøg) og en løbende dokumentation – eksempelvis, hvor varerne kommer fra, og hvem der eventuelt har aftaget dem. Det er det, man kalder sporbarhed, forklarer Zanne Dittlau, og det er en central del af fødevaresikkerheden.

Hele processen afsluttes med en registrering af den nye virksomhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Virksomheden får derefter en svarmail, som i langt de fleste tilfælde oplyser, at selskabet nu er registreret og kan gå i gang.

Fødevarestyrelsen kontrollerer firmaernes egenkontrol på jævnlige besøg. Hvor tit kontrollanterne

eller god til at læse for at overholde regler og anbefalinger. Fødevarestyrelsen har på hjemmesiden en række film og fotos, som viser trin for trin, hvordan man griber hygiejnen an i forskellige fødevarevirksomheder.

Foto-serierne hentes som pdf ’er.

Idéen er, at man eventuelt kan hænge pdf ’erne op ved arbejdsstationerne, så de er synlige, og på den måde hele tiden minde medarbejdere om, hvilke forholdsregler de skal tage for at opnå høj fødevaresikkerhed og sikre en god hygiejne.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Over 50.000 kontroller I 2017 foretog Fødevarestyrelsen 51.917 virksomhedskontroller. Kun i 2,4 procent af tilfældene var hygiejnen så dårlig, at der blev givet en sur Smiley (den dårligste bedømmelse).

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Skift til eSmileys elektroniske egenkontrol •

Sikkerhed for at din egenkontrol bliver udført korrekt

•

Tryghed i at dit egenkontrolprogram altid er opdateret

•

Nemt overblik over alle jeres køkkeners egenkontrol

•

Et skræddersyet og super enkelt program til præcis jeres forretning

•

Et troværdigt og godt overblik for fødevarestyrelsen

Ring til os i dag på 70265555 og få et tilbud.

eSmiley A/S Richard Mortensens Vej 61 2300 København S Tlf: 70 26 55 55 www.esmiley.dk

eSmiley A/S Richard Mortensens Vej 61 2300 København S Tlf: 70 26 55 55 www.esmiley.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 PROFIL FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEOKONOMI.DK

FØDEVAREKLYNGEN GØR KLAR TIL FREMTIDEN

I september lancerede DI og Landbrug & Fødevarer en ny strategi for innovationen i fødevareklyngen, som udstikker linjerne frem til 2030. Direktør for DI Fødevarer Leif Nielsen var med til at udarbejde den, og ifølge ham bliver der brug for at udvikle teknologi og netværk.

Historien kender alle: Danske

landmænd slog sig sammen i andelsforeninger, og det satte gang i udviklingen af bedre smør og bedre bacon til eksport til især England.

I dag er danske fødevarer stadig kendt for høj kvalitet og høj fødevaresikkerhed over hele verden, og det giver en betydelig konkurrencefordel i forhold til at nå en voksende verdensbefolkning.

– Det interessante er, at middelklassen verden over kommer til at vokse. Det er forbrugere, der har råd til og vil komme til at efterspørge de højkvalitetsprodukter vi producerer, fortæller direktør for DI Fødevarer Leif Nielsen om fremtidens muligheder og konstaterer: – Men som det er nu kan Danske landmænd som følge af vores

dårligt ville kunne dække Shanghais efterspørgsel.

Der hvor den danske fødevare­ industri kan optimere, er ifølge ham, der hvor vi historisk har været gode, nemlig teknologi og innovation. Det er her nye muligheder kan opdyrkes, hvis ressourcerne udnyttes optimalt.

DI Fødevarer og Landbrug & Føde-

varers netop publicerede innovationsstrategi WORLD CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030, som Leif Nielsen har været med til at udarbejde, kommer til at vise vejen for de næste 13 års forskning i bedre fødevarer og fødevareproduktion. Strategien peger på seks udfordringer, som kan vendes til stærke konkurrencefordele hvis de tre mia.

”Vi skal også blive bedre til at udnytte digitaliseringen således, at vores logistik bliver så effektiv som muligt.” begrænsede areal og tempererede klima, maksimalt brødføde tre gange Danmarks befolkning, hvilket

kr., som årligt investeres i forskning i fødevareteknologi vil fokusere på dem. Det drejer sig om forsyningen

af højkvalitets råmaterialer i en cirkulær økonomi, udviklingen af produkter til den globale forbruger, fødevaresikkerhed, udviklingen af sundhedsfremmende fødevarer, effektiv produktion med minimalt spild og udnyttelse af Big Data i værdikæden.

– Innovation er helt vildt vigtig.

Vi har set, at der er nogle videnshuller, som vi skal have lukket og det er det, som forskningsstrategien skal gøre noget ved. Det gælder f.eks. viden om fødevarer på det molekylære niveau og hvordan den kan udnyttes; eller viden om deres sundhedsegenskaber. Sundhed og forebyggelse bliver en driver i fremtiden. Vi skal også blive bedre til at udnytte digitaliseringen således, at vores logistik bliver så effektiv som muligt, understreger Leif Nielsen og fortsætter: – Med den forøgede produktion vil der opstå nye risici, og det er dem vi historisk har været gode til at håndtere. Vi er allerede gode til ressourceoptimering, bæredygtighed og fødevaresikkerhed; altså de systemiske løsninger. Og det er her vi fortsat har mulighed for at udvikle os.

Ifølge Leif Nielsen har danske fødevarevirksomheder et forspring som eksportnation. Ikke kun på grund af de store producenter som Arla og Danish Crown. Dansk fødevareteknologi sætter et aftryk i hele verdens fødevareproduktion, og det bliver kun større.

– Vi er f.eks. verdensmestre i udviklingen af enzymer til fremstillingen af fødevarer, og hele ingrediensområdet har enormt potentiale, når det gælder forøgelsen af fødevarers holdbarhed, hvilket er vigtigt i lande med varmere klima.

Her forebygger vi med vores løsninger et omfattende ressourcespild, fortæller han.

Strategien som DI og Landbrug & Fødevarer har udstukket frem til 2030 stiller krav til hele fødevareklyngens aktører. Ikke kun forskningsinstitutionerne. Vidensudveksling bliver afgørende for at drive innovationen i branchen. Her spiller det en rolle, at fødevareklyngen er domineret af få større aktører og en stor gruppe af mindre virksomheder.

– Den oligopollignende tilstand er udtryk for konkurrencesituationen i detailbranchen, og gør, at vi

kan levere til de store detailkæder over hele verden. På den måde er vi til stede og har eksportmuskler, mener Leif Nielsen og tilføjer: – Det interessante er imidlertid, hvad der sker i grænsefladerne mellem de store aktører og underskoven af innovative virksomheder.

Det er måske her det næste nye produkt bliver udviklet. Spørgsmålet er hvordan vi aktiverer dem.

Her lægger Leif Nielsen vægt på det velfungerende erhvervsfremmesystem som vi har i Danmark, men han mener også, at der her er udviklingsmuligheder.

– Store og små virksomheder skal fungere i en symbiose og arbejde i netværk, og der skal være nem adgang til den viden, der kommer fra universitetsmiljøerne, f.eks. som det sker omkring Danish Food Cluster ved Aarhus. På den anden side synes jeg, der er lidt klumpspil. Vi kan med fordel optimere erhvervsfremmesystemet. Der er mange, der gerne vil med, men der er en gevinst ved at samordne aktørerne bedre, afslutter han.

Tekst: Frank Motzkus ANNONCE

Fakta om fødevare- og landbrugsindustrien 10% af virksomheder inden for fremstilling tror, at deres medarbejdere vil kunne integrere sig med nye systemer og processer

Danskerne spiser i gennemsnit 48 kg kød årligt.

Fødevarer kan indeholde flere forskellige typer mikroorganismer: bakterier, gær- og skimmelsvampe og virus. Nogle mikroorganismer er nyttige og ufarlige, mens andre kan fordærve maden eller gøre os syge.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

GIV MADOVERSKUD TIL UDSATTE Foto: Anders Brinckmeyer/FødevareBanken.

Foto: Hans Søndergård/Dansk Industri

ANALYSEINDUSTRI.DK 15

Fødevarebanken overholder ifølge direktør Karen-Inger Thorsen alle krav til opbevaring og hygiejne.

I stedet for at kassere god mad giver flere og flere fødevareproducenter nu deres overskud til udsatte danskere. Det sker gennem den sociale virksomhed Fødevarebanken, der har afdelinger i København, Aarhus og Kolding.

Fødevarebanken har skabt et professionelt setup med kølebiler, kølehuse og sporbare leveringer, som sikrer, at fødevarerne kommer sikkert og friske frem til modtagerne.

– Det er et alternativ til at smide ud. Vi afhjælper et affaldsproblem og løser samtidig et socialt problem, forklarer direktør Karen-Inger Thorsen.

Varerne leveres i pallevolumen af Arla, Lidl, Unilever, Øllingegaard Mejeri og en lang række andre ”tunge” fødevareaktører. Og det køres ud af frivillige - alene i København 20 ruter om ugen med 30 tons mad. Blandt modtagerne er krisecentre, kvindehuse og herberger.

Det er ikke svært at blive leverandør til Fødevarebanken.

– Alle fødevarevirksomheder med overskud er velkomne til at henvende sig til os. Så vil vores driftschef forklare, hvordan logistikken fungerer, siger Karen-Inger Thorsen.

FAKTA

Leif Nielsen, 59 år, er cand. polit. fra Københavns Universitet og har desuden en lederuddannelse i Agro Business fra Harvard Business School. I Landbrug & Fødevarer har han over 11 år varetaget stillingen som kommunikationsdirektør og erhvervsøkonomisk direktør. Siden 2016 har han været direktør for DI Fødevarer.

Dertil sidder han i bestyrelsen for Danish Food Cluster og er formand for Agro Business Park A/S.

Tekst: Aksel B. Jensen ANNONCE

Den animalske produktion udgør 61% af bruttoproduktionen i 2016 – heraf udgør svin alene 30%.

Næsten 2/3 af Danmarks samlede areal er landbrug.

Driftsresultatet for heltidslandbrug steg med 80.000 kr. til 261.000 kr. pr. bedrift i 2016 baseret på foreløbige tal.

Driftsresultatet er som for 2014 og 2015 fortsat mindre end den beregnede aflønning af landmandsfamilien.

Kilde: Danmarks Statistik

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: Nagel-Group

Forbrugerne vil have friske varer.

Et tæt net af køle- og fryselagre sikrer distribution med længst mulig holdbarhed i butikken.

Transport af ensartede varer i et fuldt

læs udgør ikke noget større logistisk problem. Udfordringen ligger i partlæs og distributionen ud til de enkelte butikker i mindre mængder, således at varerne ikke strander på lageret.

– Pengene skal tjenes i butikkerne, når ferskvarerne ligger i kølemontren. Hver ekstra dags holdbarhed i butikken er en ekstra dags eksponering over for forbrugerne, siger salgschef Nuno Furtado, Nagel-Group, og fortsætter: – Derfor er trenden, at importørerne vil have varerne hurtigt frem og i mindre mængder, altså f.eks. to paller sendt hver dag frem for et vognlæs en eller to gange om ugen.

Den afgørende faktor er køle- og

fryse­lagre tæt på butikkerne, mellem 100 og 150 km for Nagel-Groups vedkommende, og stram styring af logistikken.

– Lastbilen med varer fra producenten ankommer i den ene ende af lageret – typisk om natten – og så kan varerne i mindre mængder køres ud af lageret i den anden ende og ud til butikkerne samme dag.

Fordi vi har vores egne lagre, har vi styr på logistikken, så der ikke spildes en dags holdbarhed på lageret.

Sporbarhed, hvor kunden kan følge varen online både under transport og på lager, er et andet vigtigt pa-

Behovet for flere mindre leverancer hænger til dels også sammen med en ændret butiksstruktur, bemærker Ove Søltoft, JN Spedition: – Stik mod tendensen til større enheder har København og en række større byer fået flere små nærbutikker, hvor kapaciteten i kølemontren er mindre. Det betyder, at vi fra vores lager i Køge sædvanligvis har to-tre daglige kørsler ind til byen med ferskvarer, siger han.

JN Speditions fragt af temperaturgods mellem primært Sverige-Norge-Finland og Danmark styres fra egne lagre i Køge og Herning.

Tekst: Steen Blendstrup

Salgschef Nuno Furtado, Nagel-Group.

rameter. Det betyder endvidere, at varen kan findes ned til den enkelte karton, hvis det bliver nødvendigt at tilbagekalde en vare med fejl, siger Nuno Furtado.

Også på andre måder tilpasser man sig behovet for leverancer i mindre mængder: – Det er muligt at inddele bilernes lastrum, så de kan medbringe varer ved forskellige temperaturer, både køl og frost. På den måde udnytter vi kapaciteten optimalt, siger Nuno Furtado.

Hos Skive Køletransport A/S, som distribuerer til hele landet, ser direktør Anders Mikael Christensen den samme efterspørgsel på friskhed.

– Hvor vi tidligere kørte fra lager til butik, kører vi nu i stadig større omfang fra producent og direkte til butikken. Det er varer, der er produceret om eftermiddagen og aftenen, der på den måde ender i butikken dagen efter. Varen plukkes hos producenten, og så er det op til os at klare logistikken fra bilen, siger Anders Mikael Christensen.

FAKTA Nagel-Group har specialiseret sig i levnedsmiddel-logistik og opererer i dag over hele Europa med flere end 130 afdelinger i 16 lande. Det er i øvrigt også den eneste internationale distributør, der også har en national distribution i Danmark med tre afdelinger og fire lagre.

ROBOTTERNE REDDER EKSPORTEN I et land, hvor vi er flere grise end mennesker, er det vigtigt at have fokus på effektivitet. Skal erhvervet fortsat have succes, skal vi sikre eksporten – og en af metoderne er øget automatisering af vores slagterier.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Foto: Wefood

FRISK I BUTIK – IKKE PÅ LAGER

TRE MILLIONER TIL NØDHJÆLP

Åbningen af Wefood Nørrebrogade.

Wefood forvandler donerede varer til nødhjælp. I dag består Wefood af to butikker i København, som sidste år omsatte for 3.200.000 kr. på basis af varer med overskredet salgsdato, overproduktion, fejl­ emballering og lignende.

– Da butikkerne drives af frivillige, går næsten hele beløbet til arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp – i vid udstrækning fødevarehjælp, siger projektleder Jan Martin Mikkelsen, Wefood.

På den måde lykkes det faktisk at forvandle den mad, vi levner, til hjælp ved hungerkatastrofer.

– Der er stor nysgerrighed blandt kunderne. De spørger til varerne; frugt og grønt, der måske ikke lever op til normale standarderne, og de spørger til konceptet, siger Jan Martin Mikkelsen, der tidligere har arbejdet i detailbranchen, og fortsætter: – Som andre projekter mod madspild er vi helt afhængige af donationer og af frivillig arbejdskraft. Der er ingen garanti for, hvilket sortiment vi har en given dag, men vi oplever aldrig sure kunder.

Der er utrolig goodwill om vores brand, og jeg får jævnligt tilbud fra frivillige fra andre lande, ligesom TV i flere lande har rapporteret om os.

Tekst: Steen Blendstrup ANNONCE

FødevareBanken:

En seriøs løsning på madspild FødevareBanken er en non-profit organisation, der systematisk og i stor skala henter friske overskudsfødevarer fra industrien og uddeler til socialt udsatte børn, unge og voksne. Med fødevaresikkerheden i fokus bekæmper FødevareBanken madspild og madfattigdom og sikrer derved en miljømæssig og social bæredygtig løsning.

i FødevareBanken hver dag tre tons friske fødevarer i kølebiler og sørger for, at madspild bliver til måltider for socialt udsatte.

Overskudsvarer

Jens Baand Larsen, Customer Operation Director, Arla.

Selv i den nyeste og mest moderne fødevareproduktion vil der forekomme overskud.

Mad, der produceres til mennesker, skal spises af mennesker. Derfor henter de frivillige

“Med FødevareBanken har vi en samarbejdspartner, hvor vi ved at fødevaresikkerheden overholdes, og at det er de rette modtagere, som får glæde af vores overskudsprodukter.”

Ring til FødevareBanken og hør nærmere: 23 40 89 51 Besøg: www.foedevarebanken.dk

FødevareBanken – fra madspild l mål d

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK – FØDEVAREINDUSTRIEN 17

INTELLIGENTE LØSNINGER PÅ VEJ TIL SMV’ERNE Foto: PR-foto

SMV’erne i fødevareklyngen kan se frem til håndgribelige komponenter og løsninger baseret på Industri 4.0, som kommer til at forbedre produktiviteten betydeligt.

HI-messen 2017 viste hvor konkret

Industri 4.0 er blevet nu efter en år­ række, hvor begrebet har eksisteret som uhåndgribeligt ”buzzword”. Et af de Industri 4.0-koncepter, som blev lanceret i forbindelse med messen, var Eltronics Smart Factory Solution som endda blev vurderet som en trestjernet verdensnyhed i messens HI MARKS nyhedsprogram. Eltronics koncept er målrettet mindre produktionsvirksomheder og særligt fødevarevirksomheder, hvor konkurrencen er hård, indtjeningen pr. enhed er lav og produktiviteten ofte er udfordret af unøjagtige analyser.

Eltronic er en ingeniørvirksomhed beliggende i Hedensted, som ud over offshore, marinesektoren og vindenergi har fokus på produktionsteknologi, hvor virksomheden både er rådgiver og implementerer automations- og IT-projekter.

– Vi har længe set på mulighederne i Industri 4.0 og det har været tydeligt, at interessen for det er vokset. Vi kan se det på, at interessen nu kommer fra direktionsgangene og begynder at spille en rolle i virksomhedernes strategier. Inden for Industrial Innovation arbejder vi med robotløsninger, virtual reality og deltager aktivt i MADE (Manufacturing Academy of Denmark), som kommer til at belyse hvordan virksomheder inden for fremstillingsindustrien kan digitalisere deres produktion, fortæller Business Director Claus Sass Hvass, som også er formand for IDA Automation og vært for IDAs konference om Industri 4.0 som blev afholdt 25. januar.

– Vores Smart Factory Solution er en udløber af det arbejde, og vi kan se klare fordele for især mindre fødevarevirksomheder. Løsningen er ”billig” og giver mulighed for med ganske få komponenter at måle på produktionen og se hvor svaghederne befinder sig, uddyber han.

Som en typisk udfordring nævner

han, at mange fødevarevirksomheder stadig har en lang række

Intelligence Analysis Platform) som kan trække data fra alle led i en produktion og via cloud kan tilgås og analyseres over hele verden, hvis det er nødvendigt.

”Nogle virksomheder noterer stadig stoptider på papir eller i Excel-ark.”

– Disse løsninger kan øge effektiviteten med 10-20 procent, men organisationen skal være klar til at bruge de data, og handle på dem.

Mange steder i fødevare- og procesindustrien har det længe været sådan, at virksomhederne ofte ikke har været klar over, hvor de skulle begynde, mener Claus Sass Hvass og tilføjer: – Det gælder om at bruge den sunde fornuft, og det gør Industri 4.0 lettere. Det handler ikke kun om at investere i robotter, men om at bruge data og derefter finde ud af om det er nødvendigt.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA

Business Director i Eltronic og formand for IDA Automation Claus Sass Hvass fortæller om fordelene ved Industri 4.0 for de mindre fødevarevirksomheder.

blinde vinkler i deres produktionsprocesser. Et af Claus Sass Hvass’ yndlingseksempler gælder en virksomhed, som var overbevist om at deres palleteringsanlæg forårsagede forsinkelser i logistikken. Men ved at måle på flere parametre i produktionen viste det sig, at det var flaskehalse i pakkelinjen, som var den egentlige årsag. Derved sparede

virksomheden investeringer i nye palleteringsrobotter.

– Nogle virksomheder noterer stadig stoptider på papir eller i Excel-ark, men det giver ikke noget retvisende billede af hele produktionsprocessen. Store virksomheder har lean-afdelinger, der kan koncentrere sig om det, men for f.eks. små mejerier er det store investeringer

at optimere produktionsanlæggene.

Det er det vi prøver at lave om på, siger Claus Sass Hvass.

Eltronic har udviklet to komponenter

som generer de data, som bruges i Smart Factory Solution konceptets analyser. En såkaldt Smartbox som måler på primært pakkelinjerne, og en digital platform DIAP (Data

Industri 4.0 er en betegnelse for den bevægelse, som sammenfatter alle de nye digitale teknologier, der i fremtiden vil fremme samspillet imellem mennesker, robotter og data-drevne værdikæder. Udfordringen for produktionsvirksomheder er både at udvikle forretningsmodeller og konkrete løsninger, som kan øge konkurrenceevnen inden for Industri 4.0. Det er det Eltronic bl.a. har specialiseret sig i.

GANG I FØDEVAREROBOTTERNE Efterspørgslen på robotter til fødevareforpakning er stor blandt de danske virksomheder, fortæller direktør for RoboTool, Leif Thomsen.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

HYGIEJNE I PRODUKTIONEN NYTÆNKES Foto: PR-foto

Høj hygiejne er afgørende for fødevareindustrien. Et netop afsluttet projekt på Teknologisk Institut har nytænkt produktionshygiejne.

Der stilles høje krav til hygiejne i fødevareindustrien. Hver dag lukkes produktioner ned, der skylles af, sæbes ind, skylles af igen, desinficeres, og til sidst skylles der igen med rent vand. Derefter efterlades rummet til tørring og afkøling indtil næste morgen, hvor alting bliver kontrolleret, inden produktionen går i gang igen.

Det er i store træk fremgangsmåden på mange produktionssteder.

Og det er der gode grunde til. Ingen har råd til at slække på niveauet.

Bakterier skal fjernes, så fødevarerne har en høj kvalitet og holdbarhed og ikke gør forbrugerne syge.

Men er det den ideelle måde at gøre rent på? Det har et netop afsluttet projekt på Danish Meat Research Institute (DMRI) på Teknologisk Institut undersøgt. Her har man arbejdet med at nytænke og effektivisere den daglige traditionelle rengøring på slagterier og kødforædlingsvirksomheder, så man både opnår økonomiske besparelser til gavn for konkurrenceevnen og reducerer forbruget af vand, energi og kemikalier.

– Når vi kigger på at effektivisere rengøringsprocesserne, så er det

Foto: PR-foto

HJÆLP TIL EGENKONTROL I KØKKENET

at produktionsstedet kunne holde åbent mange flere timer hver eneste dag og dermed øge sin produktion betragteligt.

– Men vi mangler stadig den der dims, siger Anette Granly Koch.

– Vi mangler den der geniale ting, der kan rengøre enkelte del­ elementer, uden at hele produktionen skal stoppe. Den må nogen meget gerne opfinde. En klud er bare ikke effektiv nok.

Tekst: Aksel B. Jensen og Caspar Haarløv

FAKTA

Anette Granly Koch er projektleder på det netop gennemførte projekt ”Renpåny”.

klart, at udgangspunktet er, at vi skal beskytte forbrugeren. Også i forhold til råvarer, der senere skal varmebehandles. Der må ikke komme noget med, der kan krydskontaminere andre madvarer. Vi må ikke forringe fødevaresikkerheden på nogen måde, fortæller Anette Granly Koch, som har været projektleder på projektet ”Renpåny”.

Løsningen er ifølge projektlederen at

lave risikobaseret rengøring. Det er ikke nødvendigt at gøre et iskoldt pakkecenter rent lige så ofte som en slagtehal, hvor man arbejder med

opskårne grisekroppe, der er 30-37 grader varme. Den indstilling skal man overføre til detaljen. En effektiv rengøring skal være opmærksom på, hvor problemerne opstår på produktionslinjen. Hvor sætter snavset sig og ikke mindst: Hvor koldt er der?

– Man skal være spids på, hvor man har sine risikosteder, siger Anette Granly Koch og beretter om et forsøg med kogte produkter, hvor man analyserede sig frem til, at ét enkelt element i produktionskæden skulle gøres rent ofte – resten kunne ordnes sjældnere. Det betød,

Store besparelser Teknologisk Institut har med projektet ”Renpåy” siden 2014 arbejdet for en nytænkning af rengøring i fødevareindustrien. Den daglige rengøring er en økonomisk omkostning i millionklassen, og den påvirker miljøet. Der er potentielt store besparelser at hente ved at effektivisere rengøringen.

FØDEVARESIKKERHED – ET GLOBALT KONKURRENCE­ PARAMETER Fødevareproduktionen bliver mere og mere global, med komplicerede forsyningskæder og outsourcing til følge. Fødevaresikkerheden kommer under pres hvis ikke globale standarder implementeres bredt. På det område har danske virksomheder et forspring.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Elektronisk egenkontrol gør det let for virksomheder at holde sig ajour med gældende lovgivning og huske egenkontroller.

Når der er gang i køkkenet og travlt i forretningen, kan det være svært at nå rundt om alle opgaver.

Ikke mindst i små virksomheder.

Det fortæller salgsdirektør i eSmiley, Mads Bredgaard.

– Det er tit en enmandshær, der både skal købe ind, lave mad, forstå lovgivningen og sørge for, at den overholdes, siger han. eSmileys elektroniske egenkontrol er en stor hjælp, når man vil sikre, at ens egenkontrol bliver udført korrekt, uddyber Mads Bredgaard.

– Vores system gør det nemt og overskueligt at foretage egenkontrol, og fordi vores system altid er opdateret med de nyeste lovkrav, er vores kunder altid ajourført, siger han. eSmiley bliver dermed en ekstern kvalitetsafdeling for virksomheden, som sørger for, at den altid lever op til lovgivningen. Det frigiver ressourcer i virksomheden, som kan bruges på arbejdet med maden, påpeger Mads Bredgaard.

– De færreste går ind i branchen, fordi de elsker egenkontrol og ajourføring med lovgivningen.

Vi hjælper virksomhederne med at fokusere på det, de brænder for, ved at tage os af den mere kedelige side af sagen, afslutter han.

Tekst: Tobias Petersen ANNONCE

OZONGENERATORER

ULTRALYDSFLOWMÅLERE

FJERN STATISK ELEKTRICITET

IR-TEMPERATURMÅLERE

Fjern dårlig lugt og bakterier nemt og miljøvenligt med en ozongenerator.

Mål flowet fra ydersiden af røret i

LIROS NO STATIC fjerner al statisk elektricitet, så produktionen kører nemmere. Stort udvalg

Mål berøringsfrit med stor præcision

Portable Transit Time alle slags rør, i Flow alle typer Meter af væsker

with Clamp-on Mange størrelse til priser fra 2.160,-

Ultrasonic Transducers Transportable og stationære Nem installation * stor nøjagtighed

Vi har over 25 års erfaring

Transportable og stationære Fra – 50 til + 2000 gr. C

Portable Ultrasonic Flowmeter Model PTFM 1.0 Displays, Totalizes Data Logs and Transmits

Backlit LCD Display Simple 5-key Calibration Built-in Rechargeable Battery Built-in Data Logger 14 Digit Totalizer 4-20mA Output

Accurate Flow Measurement of Clean Liquids with Non-Contacting Transducers Non-Contacting Flow Measurement

Recommended for fluids like water, glycol, oil and most chemicals.

The PTFM 1.0 ultrasonic transducers strap-on the outside of pipes from ½" to 48" (13 to 1200 mm) diameter. The ultrasonic signal works through all common metal and plastic pipe materials. Transducers can be mounted without shutting down flow and there is no obstruction or pressure drop.

ALFA INSTRUMENTS | TLF. 7025 1720 | info@alfaline.dk | www.alfainstruments.dk User-Friendly Operating System

Calibration is easy with the onscreen menu system. Just enter the pipe diameter, wall thickness and pipe material. The PTFM 1.0 is powered by an internal, rechargeable NiMH battery or can be

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Teknologisk Institut

ANALYSEINDUSTRI.DK – FØDEVAREINDUSTRIEN 19

På Teknologisk Instituts Center for fødevareteknologi i Aarhus arbejdes med alle aspekter af fødevareproduktionen.

NYE VEJE TIL FREMTIDENS FØDEVARER Udfordringerne fra klimaændringer, urbanisering og en befolkning der vil nå ni mia. om kun en generation, vil sætte fødevareproduktionen under pres og derfor er ressourcerne nødt til at blive udnyttet optimalt i fremtidens fødevareindustri. Teknologisk Institut udvikler i samarbejde med fødevareerhvervet nogle af de teknologier, som bliver del af løsningen.

Det vil kræve et helt nyt syn på

fødevareproduktionen, hvis den skal tilpasses en dagsorden, hvor cirkulær økonomi og bæredygtighed kommer til at dominere. Fødevareindustrien efterlyser således ny teknologi, som kan optimere produktionen, forebygge spild og ikke mindst udvikle de produkter, som den bevidste forbruger vil efterspørge. Teknologisk Institut har fokus på disse megatrends i satsningerne inden for fødevareteknologi. Et af de vigtigste temaer lige nu handler om, hvordan der kan skabes alternativer til kød baseret på plantemateriale.

Der udledes enorme mængder CO2 fra husdyravl og den lægger beslag på ressourcer, der ellers kunne bruges til dyrkning af afgrøder, der ofte ernæringsmæssigt er sundere og kan udnyttes mere effektivt i fø-

devareproduktionen. Udviklingen af plantebaserede kødalternativer, som vil kunne tilfredsstille både vegetarer og ikke-vegetarer har derfor høj prioritet.

– I dag er mange kødalternativer baseret på soya, men vi har fokus på at se på ekstraktion af proteinfraktioner fra danske afgrøder, som hestebønne, lupin, ært og raps, som alternativer til animalske proteiner f.eks. mælkeproteiner. Vi har gode resultater og ser et stort potentiale i dette område, men der mangler mere udvikling for at optimere disse proteinfraktioner til at have de rette egenskaber især i forhold til smag og konsistens. Det fortæller faglig leder for Teknologisk Instituts Center for Fødevareteknologi Eleonora Miquel Becker. Hun fremhæver især de resultater Teknologisk Institut har haft med ekstruderingsteknologien. Ekstrudering er en proces, der med en kombination af mekanisk og termisk forarbejdning ændrer især struktur af en råvare.

– Ekstrudering bruges allerede til snacks og morgenmadsprodukter og er en kendt og afprøvet teknologi. Men med en videreudvikling af teknologi og maskinpark kan ekstrudering anvendes til at teksturere planteprotein, som derved får

en kødlignende struktur. Der er stor interesse for vores viden på området, da der er et potentiale inden for produktudvikling for virksomhederne.

”I dag er mange kødalternativer baseret på soya, men vi har fokus på proteinfraktioner fra danske afgrøder.”

Også når det gælder udviklingen af

Proces Analytisk Teknologi (PAT) som kan anvendes til at overvåge og fintune forskellige processer er Teknologisk Institut gået forrest med flere projekter. PAT knytter sig i høj grad til den digitalisering af industrien, som er accelereret de senere år.

– Med PAT-metoder kan man måle f.eks. mængden af vand,

gluten, protein eller fedtprocenten i en produktion. Derefter kan produktionsprocessen styres optimalt i forhold til produktkvalitet, fødevaresikkerhed og råvarekvalitet.

Målingerne er ofte hurtige, påvirker ikke selve produktet og giver mulighed for at justere produktionen, mens den er i gang. Derved kan man opnå den optimale kvalitet for hvert eneste fødevarebatch, fortæller Eleonora Miquel Becker. Men hun peger på, at alle de projekter hvor målet er optimering eller reduktion af spild har industriens interesse: – Der er et kommercielt potentiale alle de steder hvor der kan reduceres spild. Det kan enten være i fødevareproduktionen ved at undgå at lave fejlproduktioner og madspild ved at anvende PAT, eller ved at udnytte sidestrømme, som indeholder værdifulde ingredienser såsom proteiner, antioxidanter, og andre bioaktive komponenter.

Interessen og samarbejdet med industrien er vigtig for Eleonora Miquel Becker, men hun ved også, at det kræver en stor indsats fra især små og mellemstore virksomheder.

– Vores projekter opstår når vi selv ser nogle tendenser, som har potentiale, eller hvis nogle virksomheder henvender sig med idéer.

De vil gerne udvikling, men for mange kommer den daglige drift ofte i første række og innovation bagefter, siger hun, men understreger samtidig at innovation bliver et konkurrenceparameter i fremtidens fødevareproduktion.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Teknologisk Institut arbejder med mange projekter, som også har fået opmærksomhed i medierne for deres nyhedsværdi.

Bl.a. hvordan insekter kan udnyttes som proteinkilde, eller deres forsøg med 3D print af fødevarer, begge finansieret af Innovationsfonden. Endelig arbejder instituttet med fødevaresikkerhed, forbrugeranalyser og karakterisering af fødevarer.

ØGET FOKUS SIKRER VORES FØDEVARER

Bare fordi det er sødt, behøver det ikke være honning. Svindel med vores fødevarer er en milliardindustri, der kræver stadigt mere raffinerede metoder at komme til livs. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

VIGTIGT AT VIRKSOM­ HEDERNE FORHOLDER SIG TIL RISICI Foto: PR-foto

Foto: Mark Reddy

20 FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

Endress+Hausers nye temperatursensor Trustsens er her monteret i en hygiejnisk applikation.

AUTOMATISERINGEN TRÆNGER FREM Automatiseringen af fødevareindustrien speeder op. Sensorer, robotter og produktionsstyring – her er tre eksempler.

Der er ingen vej uden om digitali-

sering og automation i fødevareindustrien. Sensorer, robotter og produktionsautomatik – overalt kan de nye teknologier spare tid og penge. En af de ting, som driver innovationen frem, er de skrappe krav til præcision og til fødevarers sporbarhed.

Her er den internationale virksomhed Endress+Hauser en af frontløberne. Selskabet er førende inden for analyse og måling af tryk, temperatur, niveau og flow. Disse teknologier bliver nu fuldt digitaliserede, og flere af virksomhedens sensorer er f.eks. på vej på nettet.

Begrebet Internet of Things, IoT, har fået sin egen industrivariant.

Med Industrial Internet of Things, IIoT, er centrale delkomponenter i produktionsapparatet gået på nettet og kan eksempelvis tilgås via en internetbrowser.

– Hovednerven i vores arbejde med IIoT er, at der er kæmpe datamængder til rådighed i hvert enkelt instrument. Med nye kommunikationsplatforme kan vi udnytte disse data til f.eks. forebyggende vedligeholdelse, fortæller produktchef Anders Hjulmann, Endress+Hauser.

– Lad os tage en flowmåler (måler væskegennemstrømning, red.). Den består af en række komponenter, der skal overholde standarder. Men

med tiden bliver de slidt. Det kan man aflæse ud fra målerens data. Og på den måde kan man gribe ind, før enheden går i stykker og stopper en hel produktion. Så kan du forebyggende reparere måleren i perioder, hvor du i forvejen har produktionen lukket ned.

Hidtil er de fleste dataudlæsninger foregået ved at tilslutte et LAN-kabel til enhederne og til en laptop. Men flere af de nyeste flowmålere fra selskabet har nu fået egen ip-adresse og en trådløs sender – de er gået på det trådløse net.

Men automation er også noget, der foregår inde i enhederne. Endress +Hauser har lanceret markedets første selvkalibrerende temperatursensor, Trustsens. Når et keramisk materiale i termometret passerer 118 grader, skifter det sin magnetiske polaritet. Så ved elektronikken, at temperaturen er 118 grader og kan ud fra den reference kalibrere sensoren præcist.

Med Trustsens skal man altså ikke længere lukke et helt produktionsanlæg ned for at kalibrere. Det er en fordel på f.eks. mejerier, hvor pasteurisering af mælk kræver, at væsken varmes op til en nøje angivet temperatur.

Også sporbarheden er vigtig.

Sensoren skal kunne dokumentere, at den er korrekt kalibreret.

– Hver gang den udfører en kalibrering, skaber den samtidig et kalibreringscertifikat. De tyske myndigheder har allerede godkendt, at enheden selv laver et certifikat.

Vi forventer en snarlig godkendelse fra de danske myndigheder, siger Anders Hjulmann.

I det hele taget er fødevareindustrien

ved at omfavne den digitaliseringsog automationsbølge, som bl.a. går under betegnelsen Industri 4.0.

Også robotterne er begyndt at komme på nettet.

Blaaholm Automation & Robot Solutions i Esbjerg er et godt eksempel. Her udvikler man robotter til at fylde kasser eller Flamingo-bakker med drikkevarer, slik og mejeriprodukter.

– Hvor det før i tiden kun var de ypperste systemer, der var koblet på internettet, er det i dag alle. Sådan en robot må jo helst ikke stoppe, fortæller teknisk salgschef Simon Bak. Hvis produktionen går i stå eller cyklustiden går ned, så sender robotten selv en SMS til en ansvarlig. Men er der brug for en operatør til at løse problemet, kan man tilgå systemet direkte via internettet.

Det sparer tid. Det muliggør også, at det er den samme programmør, der løser problemer, som i sin tid programmerede maskinen.

Også fødevaresikkerheden optimeres

på en ny måde. Hos Varo i Hornslet satser man på en digitaliseret batch-produktion, hvor man producerer en afgrænset mængde ad gangen. Det skal ses i modsætning til ”continuous line”, den mest almindelige produktionsmetode, hvor varen produceres i en uendelig

Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Fødevarestyrelsen.

proces. Problemet med det er ifølge adm. direktør Niels Jensen fra Varo, at når noget går galt, kan forureningskilden ikke spores.

– Med batch-produktioner, hvor du koger, køler og pakker f.eks.

500 liter ad gangen, kan du måle og dokumentere alting. Det bliver fremtiden, fortæller Niels Jensen.

– Hvis du har en kontinuerlig produktion, hvor der pludselig er sprinklervæske i rugbrødet eller de forkerte bakterier i yoghurten, så aner du ikke, hvor fejlen er opstået.

Det kan lægge produktionen ned i uger. Hvis du i stedet kører din produktion i små klumper, hvor man hver gang og hele vejen i processen gemmer alle data, så har du en dokumenterbar fødevaresikkerhed, der er i top, lyder forklaringen fra Niels Jensen.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Flere robotter I Danmark blev der ifølge netværksforeningen DIRA i 2016 installeret 752 nye industrirobotter. Det var 124 flere end året før.

AVANCERET TEKNOLOGI Efterspørgslen på vegetabilske føde- og drikkevarer vokser betydeligt, og det samme gør efterspørgslen på avanceret teknologi, der kan håndtere de nye produkter. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Det er afgørende for fødevarevirksomheder at foretage en god risikovurdering, fastslår kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen.

Fødevareproduktion indebærer en række risici, som fødevarevirksomhederne skal forholde sig til.

Det er mange danske fødevarevirksomheder gode til, men der er også steder, det halter. Det fortæller Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i enheden for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.

– Nogle steder er de gode til det, og som regel tager virksomhederne opgaven alvorligt. Men især det kemiske område er vanskeligt.

Det skyldes bl.a., at det kan være svært at vurdere, hvad det er, man skal analysere for, siger han.

– Det er derfor risikovurderingen er så vigtig. Det er afgørende, at virksomhederne selv forholder sig til de risici, der kan være forbundet med en fødevare, så de kan målrette deres egenkontrol i retning af dem, uddyber Henrik Dammand Nielsen.

Også for Fødevarestyrelsen selv er risikovurderingen et centralt fokusområde. En stor del af styrelsens arbejde med fødevarevirksomhederne tager udgangspunkt i, om virksomhederne er bevidste om de relevante risici.

– Vores opmærksomhed mod virksomhedernes egenkontrol og viden om de produkter, de håndterer, udgør en stor del af vores kontrol og en stor del af den dialog, vi har med virksomhederne, siger Henrik Dammand Nielsen.

I forhold til kvaliteten af risikovurderingsarbejdet i fødevarevirksomhederne ser Henrik Dammand Nielsen positivt på udviklingen.

– Det er selvfølgelig forskelligt, hvor opmærksomme de enkelte virksomheder er. Men generelt bliver de bedre og bedre til det, afslutter kontorchefen.

Tekst: Tobias Petersen

Din kvalitetspartner til fødevareanalyser Vi er klar til at møde dig på stand F5230 på Food Expo 18.-20. marts. Book et møde med din Account Manager (larsrose-hansen@eurofins.dk) eller ring på tlf. 70 22 42 66

• • • •

Globalt netværk Lokal partner ved eksport Drifts- og specialanalyser Support i ferie/højsæson

• Korte leveringstider • Stærk logistik partner - dækker dagligt hele landet

www.eurofins.dk

• • • •

Mikrobiologiske analyser Kemiske analyser Mærkning og Sensorik Fødevarer og foder

• • • •

Uvildig og uafhængig Akkrediteret Kvalitet Rådgivning

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Der er ca. 20 medarbejdere i Havnens Fiskehus, der ejes af de to brødre Anders og Kristian Højgaard Andreasen.

Foto: Jesper Rais, www.raisfoto.dk

Foto: Jesper Rais, www.raisfoto.dk

22 FØDEVAREINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

Bæredygtighed er nu også blevet et salgsargument inden for fiskerierhvervet.

KUNDERNE FORLANGER BÆREDYGTIGHED Fisk er populært – men kunderne ønsker kvalitet og ordentlige fangstforhold, beretter traditionsrig aarhusiansk fiskeforretning.

På havnen i Aarhus kan man stadig

få frisk fisk af høj kvalitet. Her ligger bl.a. en af den jyske hovedstads mest traditionsrige butikker, Havnens Fiskehus, der i dag både fungerer som grossist, som leverandør til restauranter og som detailforretning. Ifølge Anders Andreasen, der ejer virksomheden sammen med sin bror, bliver fisk og andre fødevarer fra havet stadigt mere populære, men der er samtidig sket en gradvis forandring af kundernes ønsker. Butikkens kunder her i 2018 er kræsne.

– Vi har fokus på bæredygtighed.

Det er selvfølgelig, fordi vi selv synes, at fiskeri ikke må skade naturen, men også fordi vores kunder

forlanger det. Det er både restauranterne, som vi leverer til, og de kunder, vi har her i butikken, der kræver bæredygtige varer, fortæller Anders Andreasen en travl lørdag formiddag.

– Ønsket om bæredygtighed går helt ned til den enkelte medarbejder i Havnens Fiskehus. Men ikke kun bæredygtighed. Vi vil heller ikke sælge dårlig kvalitet, og vi går op i at minimere mængden af tilsætningsstoffer alle de steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre, forklarer han.

Et godt eksempel er rejer. Her fører

Havnens Fiskehus koldvandsrejer fanget ved Canada og Grønland.

Disse rejer sendes direkte uden mellemled til Marokko, hvor man gennem mange år har opbygget en ekspertise i at håndpille rejer. De

renses i frisk bjergvand og lægges i lage uden konserveringsmidler.

– Disse rejer er helt uden de fosfatlignende stoffer, man ofte ser tilsat lagen. Hvis du oplever at få bløde rejer i munden – som smager af den lage, de ligger i – er det, fordi fosfatet får lagen til at trænge ind i rejerne. På den måde kan man også få 700 g rejer til at veje 900 g.

Det synes vi ikke, er i orden, siger Anders Andreasen og føjer til: – Derfor ledte vi med lys og lygte efter bedre rejer. Og dem har vi fundet. De er nænsomt håndpillede.

Skallen er ikke spulet af. Rejerne ligger i lage, men fordi der ikke er nogen tilsætningsstoffer i, bevarer de den tætte struktur. De minder så meget om en friskfanget reje, som det er muligt. De har lige det bid, som en reje skal have.

– Det er ellers lidt af jungle at

finde det gode produkt. Du kan få alle mulige kvaliteter. Så vi er glade for, at vi nu kan tilbyde virkelig gode rejer til vores kunder.

Generelt undersøger Havnens Fiskehus

altid mulige produkter til bunds, før de kommer ind i sortimentet.

– Vi har en fast stamme af kunder, der har den samme opfattelse af fisk, som vi har. De vil godt betale for at få det bedste. Nogle køber billig fisk i et supermarked. Det har jeg ikke spor imod. Det skal folk selv bestemme. Det er bare ikke det marked, vi agerer i, forklarer Anders Andreasen.

– Derfor lægger vi vægt på at have MSC-certificerede fiskevarer. De skal leve op til særlige krav for maskestørrelse, mængden af bifangst og andre forhold. Og vi køber en masse fisk, som er krogfanget, dvs.

på liner, så fiskeriet ikke skader havbunden. Vi vil kun have det bedste, både når det handler om bæredygtighed og om varens kvalitet, slår Anders Andreasen fast.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Traditionsrig forretning Aarhus er ikke en by, hvor der landes meget fisk. Alligevel har Havnens Fiskehus udviklet sig til en af landets største fiskeforretninger.

Virksomheden blev grundlagt i 1932. Fra 2004 er den blevet drevet af de nuværende ejere.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

KONTAKT OS PÅ ØSTERBÆK 35 9310 VODSKOV DANMARK TELEFON: 98 29 10 42 CVR NR: 12593945 MSC-C-54222

WWW.COLDWATERSEAFOOD.DK

KVALITET BÆREDYGTIGHED ANSVARLIGHED

VORES KOLDTVANDSREJER HÅNDPILLES. PÅ DEN MÅDE BEVARES REJENS NATURLIGE KONSISTENS OG UDSEENDE. I PRODUKTIONEN HAR VI VALGT HÅNDKRAFT FREMFOR MASKINKRAFT. DET SKER FOR AT SKÅNE REJERNE OG MILJØET. REJERNE SMAGER, SOM OM DU SELV HAVDE PILLET DEM. VI HAR INGEN STABILISERINGSSTOFFER I PRODUKTERNE, DA VI SÆTTER PRIS PÅ KVALITET – EN KVALITET, DER GÅR UD PÅ AT SKÅNE REJERNE HELT FOR KUNSTIGT INDHOLD.

VI HAR TAGET VORES VALG. DIT VALG GØR OGSÅ EN FORSKEL...

LÆS MERE OM COLDWATER UNITED SEAFOOD: WWW.COLDWATERSEAFOOD.DK OG SE VORES FILM: WWW.COLDWATERSEAFOOD.SE/EN/VIDEO-FILM/

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Torben Worsøe

24 LANDBRUGSINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

Stig og Anne Sophie Gamborg flyttede ind på Møllerup Gods og overtog driften efter hendes far Flemming Lüttichau i 2002.

INNOVATION SOM OVERLEVELSESSTRATEGI Generationsskiftet kan være en saltvandsindsprøjtning for en bedrift. Det er den erfaring Møllerup Gods oplevede da Anne Sophie og Stig Gamborg overtog ledelsen og flyttede ind i 2002. De har siden haft fokus på innovation og produktudvikling.

Det var ikke det oplagte karrierevalg

da Anne Sophie og Stig Gamborg flyttede ind på, og overtog driften af Møllerup Gods fra hendes far Flemming Lüttichau i 2002. De var allerede ejere af en udviklingsvirksomhed, som blev ledet fra Hong Kong, og som producerede og udviklede avancerede luftpumper for bl.a. Bosch. På det tidspunkt havde de boet flere forskellige steder lige fra Vejle til metropolen Hong Kong. Anne Sophie Gamborg var imidlertid opvokset på Møllerup og da faren begyndte at tale om generationsskifte, så parret det som en mulighed.

– Vi havde pengene og købte os ind. Vi kunne se potentialet, men det vi gjorde var at komme med vores egen baggrund som virksomhedsledere og så satte vi os ned og gennemgik alle aktiver og spurgte: Hvad skal den og den bygning kunne for at tjene penge, fortæller Anne Sophie Gamborg om starten på deres tid på Møllerup og tilføjer:

– På det tidspunkt fortalte min far, at han altid havde haft ambitioner med stedet, men når han kom tilbage til den samme bygning for tredje gang, var det ikke altid let at finde en god forretning i den. De fleste landmænd er rigtig dygtige, men der sker ofte det, at man løber tør for energi, og det er der generationsskiftet kommer på tale.

Anne Sophie Gamborg er aktiv i Større Jordbrug og hendes hjertesag har længe været sænkelsen af arveafgiften. For hende er generationsskiftet der, hvor en virksomhed kan forny sig, og derfor bør den ikke hales i langdrag fordi det er svært at få råd.

Som hun siger: – Det koster at løbe tør for idéer for en virksomhed.

Anne Sophie og Stig Gamborg overtog ikke Møllerup for at være landmænd. De ville udnytte alle muligheder ved bygninger, infrastruktur og beliggenhed.

Fødevareproduktion, skovbrug og bygningerne på det 400 ha store gods blev naturligt nok omdrejningspunktet. Men som nogen af de første i Danmark udnyttede de også godsets muligheder til at dyrke og forarbejde hamp, og ikke mindst at lancere deres egen produktserie af hampbaserede hudplejeprodukter

og delikatesser under virksomheden Møllerup Brands.

”Bedrifterne skal være så store, at landmanden har flere medarbej­ dere omkring sig, så han kan koncentrere sig om forretningen.”

– Det der er interessant er hvad man bruger landbruget til. Erhvervet har den udfordring at dets produkter ligner hinanden. Nu har vi hamp og det er helt nyt. Det har ført til vores egne produkter og vi har direkte kontakt til kunderne, fortæller Anne Sophie Gamborg og understreger, at de på den måde har kontrol med hele værdikæden, med de fordele det medfører. Men det var et langt sejt træk at nå så langt.

– Vi er pionérer på området selvom hamp har været dyrket siden tidernes morgen. Men planten røg på FN’s liste over narkotika i 1960’erne

og desuden blev hampfibre, som ellers har utallige anvendelsesmuligheder, udkonkurreret af plastik.

Vi brugte en del år på at forberede det. I 2006 byggede vi fabrikken og udviklede selv den teknologi, som er nødvendig til den fulde udnyttelse af hampen, for den fandtes ikke, fortæller Anne Sophie Gamborg og fortsætter om hampens egenskaber: – Frøene fra hamp er enormt proteinholdige, olien er helende for huden og desuden er hampfibrene velegnede til tekstilproduktion. Vi tænker hamp 360 grader og det gør hamp ekstremt bæredygtig som afgrøde.

Innovation var for Anne Sophie og Stig Gamborg en præmis for at udvikle forretningen Møllerup, og for dem var hamp en niche, hvor de kunne udnytte et produkts potentiale fuldstændig. Med deres baggrund i en udviklingsvirksomhed var det kun naturligt, selvom de færreste landbrug kaster sig ud i industriel produktion. Men innovation er samtidig blevet en forretningsgren i sig selv og Stig Gamborg har bl.a. etableret en Inkubator, en klynge af virksomheder, der udnytter synergier og deles om administrative funktioner.

På samme måde forudsiger Anne Sophie Gamborg, at innovation må

blive en væsentlig del af erhvervets overlevelsesstrategi i fremtiden.

– Vi kan meget i landbruget, men rammerne skal være der. Der skal være luft til netværk for det er der vi udvikler os. Det er det vi er gode til i Danmark, siger Anne Sophie Gamborg og afslutter: – Den konsolidering der sker i landbruget er en mulighed. Bedrifterne skal være så store, at landmanden har flere medarbejdere omkring sig, så han kan koncentrere sig om forretningen. Det er på den måde vi bliver bedre. Vi skal blive ved med at blive dygtigere og heldigvis er der stor interesse for udviklingen af nye nicheprodukter. Også de store andelsselskaber er ved at få øjnene op for det.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Anne Sophie og Stig Gamborg har boet på Møllerup Gods sammen med deres fire børn siden 2002. De har sammen udviklet flere forretningsgrene inden for jagt, feriehusudlejning, kulturevents, opstaldning, skovbrug og ikke mindst dyrkning og forarbejdning af hamp. Hver sommer gæster Verdensballetten godset og tiltrækker flere tusinde besøgende, herunder regentparret.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Stærk vækst i Kongskilde efter frasalg Det går rigtigt godt for Kongskilde Industries A/S efter det strategiske frasalg af virksomhedens produktion af landbrugsmaskiner. 2017 har været et år med et tocifret vækstresultat.

Det var en milepæl, da Kongskilde i 2016 annoncerede salget af den landbrugsmaskinproduktion, der havde gjort virksomheden verdensberømt. Det viste sig hurtigt at være en rigtig god forretningsstrategi, for frasalget gav et betydeligt skub til de to resterende divisioner af Kongskilde A/S, der udvikler systemløsninger til plastik- og papirindustrien samt til kornbehandling. ”Vi kalder det selv ’det nye Kongskilde’. Der er ingen tvivl om, at vi har fået langt større mulighed for at fokusere på vores kornsortiment og vores industrisortiment.

Både på det investeringsmæssige, på virksomhedens ledelsesressourcer og på vores udviklingsafdeling,” fortæller CEO for Kongskilde Industries A/S, Mogens Rüdiger.

Kongskilde,” fortæller en tilfreds Mogens Rüdiger.

duktchef hos Kongskilde,” Jens-Otto Hansen.

Kongskildes øgede kundefokus

Kongskilde har kornmaskiner af enhver slags. Maskiner til at transportere korn med, maskiner til rensning og sortering af korn og maskiner til at belufte kornlagre med. Og særligt kornlagring er vigtig, forklarer Jens-Otto Hansen.

Nedskaleringen af virksomheden samt det øgede fokus på de to tilbageværende kerneområder har vist sig at være en rigtig god forretningsstrategi for virksomheden. ”Markedet for landbrugsmaskiner var i mange år udfordret. Nu står vi i stedet på de to stærkeste ben i virksomheden. Og det har vist sig økonomisk fordelagtigt i 2017, hvor vi havde tocifrede vækstresultater. Det går rigtig, rigtig godt for

Korn som kerneområde

Kongskilde HVL lavtryksblæsere •

Kongskildes nye størrelse har også gjort virksomheden mere transparent end før. Der er blevet lagt vægt på en mere flad og mindre hierarkisk struktur og kultur med en tættere integration af Kongskildes datterselskaber i Tyskland, Frankrig, Spanien, England, Polen, USA og Sydafrika.

Den nye virksomhedsstruktur har givet plads til at fokusere på kunderne, forklarer Mogens Rüdiger. ”Fordi vi har en mere fokuseret forretning, kan vi være mere til stede over for vores kunder. Og det betyder ganske enkelt, at vi bedre kan opfylde deres behov,” siger han.

Udover industrisystemer til plast- og papirindustrien er kornhåndtering og kornbehandling nu blevet et af virksomhedes nye kerneområder. ”Fokus på korn og på rensning af korn bliver mere og mere betydningsfuldt i landbruget, især for de landmænd, som har husdyr. Det er vigtigt, at man har noget godt korn at fodre med, så man får en ordentlig tilvækst på dyrene, forklarer pro-

Kongskildes velkendte serie af lavtryksblæsere kan nu leveres i galvaniseret konstruktion, som gør dem velegnede til udendørs installation

Kongskilde SUC sugetrykblæsere • •

Kongskildes brede sortiment af sugetrykblæsere kan leveres til enten el– eller traktordrift Transportsystemer af mere fast karakter baseres ofte på el-drevne enheder

Kongskilde KDC tromlerensere • • • • •

Kongskilde Industries A/S Tlf. 33 68 36 00 grain@kongskilde-industries.com www.kongskilde-industries.com

”Man skal huske, at korn er et levende produkt, og der er visse faktorer, der skal gå op i en højere enhed, hvis man vil sikre en succesfuld lagring. Alle landmænd ved, at det er vigtigt, at man har en effektiv beluftning af sit kornanlæg. Og det er vores produkter skræddersyet til,” fortæller Jens-Otto Hansen.

Rensekapaciteter fra 40 til 80 tons/time Indvendigt sold fjerner store urenheder Udvendigt sold frasorterer små urenheder; kan også bruges til størrelsessortering Stort soldareal - 30% større end konkurrenternes Kan leveres med trinløs hældningsjustering

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

26 LANDBRUGSINDUSTRIEN – ANALYSEINDUSTRI.DK

SYNERGI GENNEM FÆLLESDRIFT Jo større landbrug desto større er ledelsesbehovet. De tider er forbi, hvor den enkelte landmand kunne passe sit landbrug alene med hjælp fra en karl eller to. Det oplever alle de landmænd, der de seneste år har udvidet deres bedrifter. Men ansvar og risiko behøver den enkelte landmand ikke være alene om.

Driftsfællesskab er en reel mulighed, som imidlertid ikke er udbredt i landbrugssektoren. Kjargaarden I/S er dog et godt eksempel på et driftsfællesskab, der har arbejdet strategisk med at finde synergier i stordrift. Og det allerede fra 2001, hvor den selvstændige landmand Niels Willumsen stod over for at finde en måde at gennemføre et generationsskifte på.

“Grundforud­ sætningen var at alle skulle have noget ud af det.”

– Min far, min bror Jørn og Ole Madsen havde længe snakket om hvorvidt de skulle etablere et maskinfællesskab, men det blev en

Foto: Kjargaarden I/S

Det er stadig til debat hvorvidt stordrift også er god drift. Kjargaarden I/S ved Ikast er imidlertid et eksempel på, hvordan fire selvstændige landmænd har slået sig sammen i et partnerskab, for at udnytte fordelene ved at samle flere kompetencer i et selskab.

Kjargaardens ejerkreds: Niels Willumsen, Ole Madsen, Karsten Willumsen og Jørn Willumsen.

træls dialog om, hvem der skulle have sået eller pløjet først, og det var ikke særlig konstruktivt. På det tidspunkt kunne Ole samtidig overtage sine forældres gård, men de hektar, der fulgte med kunne ikke bære maskinparken. Og det var så i den forbindelse, at min far foreslog et I/S med 1/3 ejerskab for hver deltager.

Det fortæller Karsten Willumsen om begyndelsen.

I dag er der fire deltagere i Kjar-

gaarden I/S; Niels, Karsten og Jørn Willumsen og Ole Madsen. I ti år var også den selvstændige landmand Lars Andersen medlem, men han udtrådte i 2013. Karsten Willumsen indrømmer, at det har været hårdt arbejde at finde en model for samarbejdet, men fordelene ved fællesskabet var, at der var mulighed for specialisering og så udnyttelsen

af synergieffekterne ved stordriften på de 1.500 ha som selskabet i dag udgør.

“Stordrifts­ fordelene er der, men det handler meget om ledelse og dygtige medarbejder.”

– Grundforudsætningen var, at alle skulle have noget ud af det, men alle skulle spille med. Vi lavede de nødvendige beregninger og så tog vi nogle politiske beslutninger om,

at selvom der var nogle nuancer og forskellige størrelser, så delte vi udbyttet i fire lige store dele. Der blev undervejs truffet nogle dårlige beslutninger og vi har brændt nallerne, men vigtigst er at beslutningerne er taget i fællesskab, siger Karsten Willumsen, som blev en del af interessentskabet i 2003 med sin egen gård.

Kjargaarden I/S fungerer ved, at deltagerne lejer deres jord og bygninger til selskabet og så foregår al produktion i selskabet, som interessenterne så ejer fire lige store dele af.

– Med denne model kan vi alle arbejde med det vi er bedst til og så har vi flere specialer inden for grise, kalve og melkartoffelproduktion, som gør, at vi har en fleksibilitet i forhold til konjunkturerne, fortæller Karsten Willumsen.

Et ekstra ”ben” i forretningen kom til i 2007 hvor Kjargaard Byg A/S, der udfører landbrugsbyggeri, blev etableret. Den har endda overhalet landbrugsdriften i omsætning med sine 60 ansatte. På den måde ligner Kjargaarden I/S et konglomerat af forskellige forretningsgrene. Men det har ifølge Karsten Willumsen da også været en af udfordringerne at få det hele til at spille sammen.

– Stordriftsfordelene er der, men det handler meget om ledelse og dygtige medarbejder. Vi er gået fra at passe dyr og marker til at passe mennesker. Det er en konstant udfordring at optimere driften, siger han og tilstår en vis forsigtighed omkring fremtiden: – Der er stadig forbedringer at arbejde med. Vi er f.eks. stadig meget optaget af vores samarbejde og ledelse, hvor vi har lejet en ekstern formand ind for at styrke virksomhedens kompetencer.

Tekst: Frank Motzkus

GOD RÅDGIVNING

– EN VIGTIG DEL AF

FREMTIDENS LANDBRUG Dansk landbrug har det svært, men heldigvis er der hjælp af hente med den rette rådgivning, siger direktør i LMO Jan Winther.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE

Sid hjemme i sofaen og jag fugle væk fra dit tag eller mark Teknologien har invaderet fugleskræmslet, og derfor kan WildDetect introducere BirdAlert™, som bringer fuglebekæmpelse ind i fremtiden. BirdAlert™ kan detektere fugle artsspecifikt, og har tilsvarende artsspecifikke skæmmeprogrammer mod måger, råger, gæs og stære. Flere arter kan tilføjes.

Undgå tilvænning med effektfulde og varierende skræmmeprogrammer med tilsluttet stimuli, som kun aktiveres ved fuglenes tilstedeværelse.

Intelligent, kompakt og modulært Der kan tilkobles op mod 5 forskellige former for skræmmestimuli til boksen. F.eks. gaskanon, højtalere, Eagle-Eye, rovfugle-drage, Scarey Man mfl. Alle skræmmestimuli kan let indstilles, styres, overvåges og dokumenteres via vores BirdAlertTM app på smartphones eller tablets.

Dataindsamling og bred anvendelse BirdAlert™ er regntæt, robust og meget mobil. Med det integrerede batteri klarer den minimum 7 dages drift, og herforuden kan BirdAlertTM tilkobles solpanel eller alm strømforsyning. BirdAlert™ opsamler data på både fugleaktivitet og stimuli til brug for dokumentation.

Kontakt vores forhandlere, som du finder på vores hjemmeside, og vær den næste, der har det intelligente fugleskræmsel på din mark eller i din have.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

ANALYSEINDUSTRI.DK – LANDBRUGSINDUSTRIEN 27

EN UDDANNELSE MED MULIGHEDER Elever på kvægbesøg.

Engang gik livet på landet nærmest i arv. I dag vælger de unge deres egen vej – og med en landbrugsuddannelse er der adgang til mere end Ferguson og den fædrene gård.

Når de unge i dag vælger en uddan-

nelse er det ikke længere baseret på ”hvad fatter gør”, som for blot få generationer siden. Det gælder også valget af landbrugsuddannelse, som i dag er baseret mere på egne beslutninger end familierelationer.

Det oplever man i stigende omfang på Dalum Landbrugsskole, der til dagligt huser ca. 220 elever.

På spørgsmålet om, hvem det så er, der vælger en landbrugsuddannelse i dag, svarer forstander Jens Munk Kruse: – Hvor det for blot et par generationer siden, primært var unge fra gårde, der tog en landbrugsuddannelse, oplever vi i dag et bredt spekter fra både land og by. Der er naturligvis stadig dem, der er opvokset på et landbrug, og ønsker at drive det videre – men der er også dem, der vælger uddannelsen, fordi

det er en god og solid håndværksuddannelse, der også kan bruges i andre sammenhænge.

Så selvom landbruget til tider har sine

udfordringer, så er det ikke noget, der kan ses på tilgangen af elever.

Det betyder dog ikke, at eleverne ikke tænker på det: – At landbruget er et erhverv i krise, er faktisk ikke noget, der fylder så meget i elevernes bevidsthed i begyndelsen af deres uddannelse, men undervejs i forløbet går det som regel op for dem, at det ikke er udelukkende lutter idyl med egen gård, grise og gylletank, og derfor vælger en del af dem da også at læse videre til f.eks. agrarøkonom, fortæller Jens Munk Kruse.

Ifølge ham, er der også en relativt stor del, der aldrig kommer til at arbejde i landbruget. Groft sagt kan man sige, at for hver ti elever er det kun et par stykker, der ender som selvstændige landmænd. Andre kommer til at arbejde inden for landbruget som f.eks. driftsledere, men der er også en del, som

vælger en karriere som undervisere, rådgivere, konsulenter, ejendomsmæglere, eller noget helt fjerde. Og med en landbrugsuddannelse er de godt klædt på. Det gør ifølge Jens landbrugsuddannelsen til noget ganske særligt: – Uddannelsen appellerer utroligt meget til den selvstændighedskultur, der er i dag. De unge har en enorm virkekraft og et ønske om at udrette noget. Og det er netop det, der bærer hele uddannelsen, og som er med til at tiltrække de unge. Derfor gør man også meget for at støtte og styrke denne kultur på både Dalum og de andre danske landbrugsskoler.

– Vi træner vores elever i at tænke anderledes. De skal være omstillingsparate. Hvad nu hvis man ikke kan have malkekvæg for evigt? Så skal man være klar til at omstille sig – og det er de så sandelig! Og netop det er efter min mening en af de største styrker ved uddannelsen, som også giver os en masse goodwill og gør, at vi også bliver valgt af dem, der måske ikke lige går den mest åbenlyse vej.

“Uddannelsen appellerer utroligt meget til tidens selvstændig­ heds­kultur.”

Senest er der kommet en ny gruppe

af unge blandt landbrugsskoleeleverne. Nemlig de såkaldte EUX-elever, som ifølge Jens også gør mor glad. For så er der altid noget at falde tilbage på.

Så selvom man ikke ender som landmand, driftsleder eller andet inden for landbruget, så går man efter Jens’ mening ikke galt i byen med en landbrugsuddannelse. Alligevel håber han dog på, at flere vælger en uddannelse som landmand – og et liv med landbrug efterfølgende.

– Jeg kunne da godt bruge 50 procent flere elever på skolen – og man higer også efter dem ude på

bedrifterne. Der er garanti for praktikpladser og masser af muligheder for jobs efterfølgende, så hvorfor ikke vælge en landbrugsuddannelse? slutter Jens Munk Kruse.

Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Op mod halvdelen af alle landbrugsskoleelever vælger EUX-uddannelsen, der kombinerer landbrugsuddannelsen med gymnasiale fag og giver adgang til at læse til f.eks. dyrlæge, jordbrugsøkonom eller biolog. Uddannelsen giver også grønt lyst til landbrugets lederuddannelser, der uddanner fremtidens ledere til dansk landbrug.

EN UDDANNELSE FOR FREMTIDEN Der var engang, hvor en landbrugsuddannelse var lig med evigt liv på landet. I dag er det i lige så høj grad vejen til en verden af muligheder.

Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Os der

for Danmark Hvorfor kan en DJØF’er, der har gået på universitetet til han var 25, og en slagteriarbejder, der har knoklet siden han var 16, trække sig fra arbejdsmarkedet samtidig?

Os med de hårdeste jobs, skal ikke arbejde længere.

Vi skal have mulighed for at trække os tidligere fra arbejdsmarkedet.

Bak op om en retfærdig tilbagetrækning Facebook: Os der knokler for Danmark #OsDerKnokler