Analyse Industri #5

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE INDUSTRI MED FOKUS PÅ LIFE SCIENCE

CONTENT WITH A PURPOSE

JUNI 2018 NR.5

ANALYSEDENMARK.DK

Vægtstangen er vippet i pharma

FOKUS

Transformationer, udviskede faggrænser og værdikæder, hvor led smuldrer og andre sætter ind... life science-verdenen gennemgår en stor omvæltning i disse år – men nogle grene af den store og mange-sidede verden er mere påvirket af udviklingen end andre.

Det fortæller Finn Valentin, der er professor hos CBS, hvor han bl.a. forsker og underviser i innovation og nyttiggørelse af forskning inden for life science og sundhedssektoren. Han peger især på pharma/lægemiddelindustrien som et område, der siden 1970’erne har oplevet en voldsom raslen i værdikæden.

– Den samlede aktivitet inden for pharma discovery er eksploderet, men det er sket uden for pharmavirksomhederne, siger professoren.

Læs mere på side 26

Læs flere reportager på analysedenmark.dk MULIGHEDER

Life science eksperimenterer med Industri 4.0 Regeringens vækstplan for life science-området indeholder bl.a. ønsker om at få mere klinisk forskning til Danmark, at få flere startups og digital omstilling samt en målrettet internationa­ liseringsindsats. For at opnå succes på de områder skal de danske virksomheder kigge mod højteknologiske løsninger. Læs mere på side 32

AKTUELT

Lovende behandling til NSCLC-patienter

BRIAN MIKKELSEN

TIDLIGERE ERHVERVSMINISTER

”Vækstplanen kommer med 36 konkrete initiativer”

Hvert år rammes omkring 4.700 danskere af ikke-småcellet lungekræft – NSCLC. Det har været den sygdom, der slog flest ihjel, men ny immunterapi som behandling viser lovende resultater.

Læs mere på side 20

Læs mere på side 28 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen juni 2018 ANNONCE

Kom rigtigt fra start, når I udvikler!

- Vi er eksperter i toksikologi og lovgivning Startfasen er den mest kritiske fase, når I står overfor udvikling af nye produkter.

tox.dhigroup.com

Tag de rigtige beslutninger!

Kontakt os for en uformel snak.

4516 9140 / bsn@dhigroup.com

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEDENMARK.DK

ANALYSE INDUSTRI

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Industri med fokus på life science.

risikoen for stagnation høj. Samtidig står vores samfund over for afgørende problematikker med alvorlige sygdomme, som før eller siden påvirker vores livskvalitet.

Regeringen har netop udgivet en vækstplan for dansk life science med konkrete initiativer til, hvordan Danmark bliver en førende life science-nation. Dansk life science står over for et enormt udviklingspotentiale og de danskbeliggende life science-virksomheder står over for en gennemgribende forandring af deres værdi- og forsyningskæde, digitale transformation og flere andre tiltag for at øge effektivitet, produktivitet og rentabilitet – kan vi ikke opnå succes med denne forandring, er

Men hvordan sikrer vi, at danske life science-virksomheder imødekommer denne forandringsproces med succes, og hvilke initiativer tager danske life science-­ virksomheder for at løse de afgørende problematikker, vores samfund står over for? Ovenstående er blot få af de problemstillinger, der vil blive besvaret i denne kampagne.

Ida Sofie Jensen Koncernchef Lægemiddelindustri­ foreningen, Lif

Nigel Edmondson Direktør MADE

MADS’ TIPS! Dansk life science står over for et enormt udviklingspotentiale. Denne kampagne bringer fokus på, hvordan vi sikrer kontinuerlig vækst i dansk life science samt rådgivning om, hvordan erhvervslivet optimerer deres forretningskritiske processer.

God læselyst.

Mads Halfdan, Campaign Manager

UDVALGT INDHOLD Brian Mikkelsen Tidligere erhvervsminister

6

Livet efter kræft

8

Ekspertpanel om procesoptimering

16 KOL er tredjehyppigste dødsårsag

Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

18 Ekspertpanel om digital transformation Mie Rasbech Sundhedspolitisk chef Dansk Industri

24 Patientdata i industrien 30 Ingeniører strømliner processerne 40 Hele fødekæden skal sikres 42 Innovative køleløsninger

ANALYSEDENMARK.DK

EKSKLUSIVT FOR WEB

ANALYSE INDUSTRI

DIGITALT INDHOLD

Campaign Manager: Mads Halfdan mads.halfdan@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEDENMARK.DK Vi udsættes dagligt for et hav af forskellige stoffer, og ingen kender kombinationseffekten. Flere økologiske produkter kan reducere faren, siger Thomas Roland, CSRchef i COOP Danmark.

Foto: PR-foto

Forældre bør kæmpe for at forhindre deres børn i at blive overvægtige resten af livet. Ifølge overlæge Jens-Christian Holm er der tale om en sygdom, hvis eneste kur er bevidstgørelse.

Fremskridt i diabetesbehandlingen

Udviklingen inden for behandling af diabetes er yderst positiv, fortæller professor og overlæge Sten Madsbad.

Foto: Fotolia

Kemi i fødevarer er ikke for børn

Foto: COOP Danmark

Overvægt er en pest – og børnene er i smittefare

48 Ekspertpanel om IP-strategi

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Irian Rajic Peter Berth Knudsen Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen, Magnus Bundgaard Nielsen, Tim Panduro, Steen Blendstrup, Peter Klar Cover photo: Helle Moos Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Vice Director: Office Manager: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

CONTENT WITH A PURPOSE

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

analysedenmark.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE

When you start, start right – use IWA Consulting • Full-service outsourcing solution provider for medicinal products and Medical Device • Assistance from development to launch and life cycle management • Across all services we ensure compliance to eCTD including preparation of eCTD submissions

IWA Consulting ApS www.iwaconsulting.dk

Regulatory Affairs Medical Affairs Market approvals Medical Device RA & QA eCTD for EU, US and CH Facts about IWA Consulting • Founded in 1997 and the owners and management partners are Lillan Rejkjær and Connie Thestrup • Today employs 20 regulatory experts • Offer medical and regulatory services in the EU and US • Offer a complete portfolio of regulatory and medical affairs services to support the development and registration of human medicines, including originators, generics, biotech products and medical devices • Specialized in global eCTD submissions • Quality Management System certified according to DS/EN ISO 9001 since September 2009 • Offices in Køge and COBIS in Copenhagen

in managing Global Regulatory Affairs

I DTU Science Park gør man meget for at skabe netværk mellem de forskellige forskere og erhvervsgrupper.

Danmarks førende deep tech community hjælper med netværk, rådgivning og kapital DTU Science Park rådgiver, stimulerer og giver netværksmuligheder til unge life science-virksomheder.

Men også veletablerede virksomheder trækker på forskerparkens kompetencer inden for kommercialisering af forskning

Steen Donner er CEO for DTU Science Park.

Han ser store muligheder – men også store udfordringer – i life science-branchen.

af: Tim Panduro

Der er langt fra den gode idé og til det færdige produkt i life science-branchen.

Tidsspænd på otte-ti år er mere reglen end undtagelsen, når et nyt medikament eller et produkt skal udvikles og lanceres. Det kræver både kapital, adgang til de rigtige talenter og ikke mindst det helt rigtige udstyr, hvis man som iværksætter skal holde pusten oppe.

– Life science er en meget speciel branche, der er baseret på lange, seje træk og omkostningstung udvikling.

Det giver nogle helt særlige udfordringer, siger Steen Donner, der er CEO i DTU Science Park.

DTU Science Park er Danmarks førende community for virksomheder inden for deep tech og life science. Fokus er på at sikre de bedst tænkelige forhold for både startups og veletablerede virksomheder på de to lokaliteter i Hørsholm og Lyngby.

– Vi forstår vigtigheden af en stærk og innovativ forskningsbase. I Hørsholm fylder life science over halvdelen af forskerparken. Der arbejder tæt på 1000 laboranter, og de skifter ofte rundt mellem de forskellige virksomheder. Det er simpelt hen lettere at motivere dem til at flytte til Nordsjælland, når de kan vælge mellem flere arbejdspladser, siger Steen Donner.

Udstyr for milliarder Både start-ups, scale-ups og veletablerede virksomheder kan drage nytte af DTU Science Park.

– Det er dyrt at etablere sig med udstyr, men vi har en infrastruktur, der er et par milliarder værd. Vi rådgiver og udlejer laboratorier, dyrestalde og kontorfaciliteter, og vi yder hjælp til den forretningsmæssige del og til at søge kapital. Det er vigtigt for os at have et miljø, der kan hjælpe startups med at holde fokus, assistere scale-ups med at kommet til markedet og stimulere veletablerede virksomheder til at holde blikket rettet mod den videre udvikling. Som virksomhed kan man fokusere på forsknings- og udviklingsdelen

og trække på vore fælles ressourcer, siger Steen Donner, der lægger meget vægt på DTU Science Parks evne til at understøtte kommercialisering af forskning.

– Vi har et tæt samarbejde med DTU, der har et erklæret mål om at understøtte entrepreneurship og kommercialisering af forskning. Derfor har vi muligheden for at bringe forskning og private virksomheder sammen. Næsten 60 procent af virksomhederne i DTU Science Park har et nært samarbejde med DTU, siger Steen Donner.

Udfordringer og fordele Danmark – og ikke mindst hovedstadsregionen – står stærkt på life science, selv om der er udfordringer, understreger Steen Donner.

– For den enkelte virksomhed er der god støtte i at være en del af et community som det, vi tilbyder i DTU Science Park. Men fra samfundets side er der behov for at udvikle de forskningsbaserede virksomheder. Ellers risikerer vi, at virksomhederne forlader Danmark, siger Steen Donner, der fortsætter udpegningen af udfordringer.

– Vi skal sikre adgangen til nye talenter. Danmark uddanner omkring 500 it-specialister om året, men akut står vi med et behov for 3000. Det tal forventer man vil vokse til 40.000 i 2025, siger DTU Science Parks CEO, der også nævner udfordringen ved at skaffe kapital.

– Life science giver mulighed for store afkast, men der er også risiko for tab. Man kunne skabe mere gunstige vilkår med en bedre fradragsordning for tab på investeringer, siger Steen Donner, der slutter med en opfordring.

– Skab flere miljøer som vores, der kan understøtte forskning og virksomhedsstart.

I DTU Science Park har vi blandt andet patentspecialister, CMOs, CROs og specialister i at søge kapital. Vores fornemmeste mål er, at det skal være hurtigere, nemmere og mere omkostningseffektivt at bringe nye virksomheder til markedet.

Læs mere på dtusciencepark.dk

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Jon Norddahl

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Vi skal se på, hvordan vi også på den lange bane kan sikre, at de gode eksempler bliver til flere.”

Life science er en vækst- og velfærdsmotor Life science-industrien er med

internationalt stærke virksomheder inden for lægemidler, biotek og medicoteknisk udstyr en af Danmarks vigtigste succeshistorier.

Med årtiers høje vækstrater har dansk life science erobret de globale eksportmarkeder og er i dag kilde til over 100.000 danske arbejdspladser og en eksport på mere end 100 mia. kr. om året. På 12 år er en arbejdsplads som Novo således gået fra at have 20.000 ansatte til at have 42.000 ansatte, og life science har potentialet til at fortsætte væksten i eksporten og skabe tusindvis af nye jobs frem mod 2025, og Danmark har dermed fundamentet til en fort-

sat høj position i den internationale life science-liga. Men konkurrencen er hård og risikoen stor, og i andre lande satses der i disse år massivt på udbygning af life science-industrien. Derfor er det helt afgørende for branchen – og for Danmark – at en vækstplan for life science nu sikrer et vedvarende, langsigtet og koordineret fokus på branchens behov.

Hvad var argumenterne, da Biogen investerede 4,5 mia. kr. i et dansk produktionsanlæg, der i dag beskæftiger 650 medarbejdere?

Hvad gjorde forskellen, da Roche investerede 1,7 mia. kr. i et dansk innovationscenter? Og hvorfor valgte Ferring at investere 1,1 mia. kr. i

et nyt forskningsanlæg i Danmark?

Vi skal se på, hvordan vi også på den lange bane kan sikre, at de gode eksempler bliver til flere. Hvordan virksomheder kan udvikle sig til store virksomheder, og hvordan vi i Danmark kan udnytte den vækstog velfærdsmotor, som life science er. Det handler ikke alene om at sikre globalt konkurrencedygtige rammevilkår for virksomheder med hovedkvarter i Danmark, men lige så vel om at gøre det attraktivt for andre globale life science-virksomheder at placere deres investeringer i den danske life science hub.

Med vækstplanen for life science er det politiske grundlag på plads

for at udbygge Danmarks internationale styrkeposition på life science-området. Planen sætter konkrete mål, og forslag til prioriterede indsatser inden for hele life science-branchens værdikæde, hvor adgang til højtkvalificeret arbejdskraft, stærke offentlige forskningsmiljøer og adgang til et stærkt hjemmemarked er noget af det, der ligger lige for.

Vækstplanen imødekommer vores ønske om at få fokuseret erhvervspolitikken på life science-­ området med inspiration fra Storbritannien og Schweiz. Og med planen får life science ikke mindst den permanente forankring

i centraladministrationen, som branchens betydning kræver. Fra nu af er det tydeligt for alle, hvor det overordnede politiske ansvar for life science-sektorens vækst og rammevilkår ligger. Det ligger i Erhvervsministeriet, og der ligger det godt. Med vedvarende midler på Finansloven og et permanent life science-kontor er det et stærkt set­ up, der kan sikre, at ambitionerne og potentialet bliver realiseret.

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Lif

ANNONCE

GET UPDATED AND MEET THE LEADING LIFE SCIENCE EXPERTS At Atrium we are passionate about offering learning experiences that help you advance professionally We offer courses for professionals in: • Regulatory Affairs • Pharmacovigilance • Clinical Development • Market Access • Marketing Compliance • Sales and Marketing

Find your next course at www.atriumcph.com

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Ros til danske hospitalers behandling af brystkræft Danske hospitaler anvender i stigende grad store datamængder til at kvalificere valget af medicin til behandling af kræftpatienter.

Firmaet bag nogle af disse data roser de danske kræftlæger for at sætte sig ind i de muligheder, som ”big data” giver i praksis – f.eks. til behandling af brystkræft.

Brystkræft er den langt mest udbredte kræftform blandt kvinder i Danmark. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er antallet af kvinder, der får stillet diagnosen, steget gennem de seneste 60 år og aktuelt skønnes det, at mere end en ud af ni danske kvinder får brystkræft. Igennem de seneste 15-20 år er sandsynligheden for overlevelse forbedret, og som resultat er 5-års overlevelsen for brystkræft steget fra 81 til 87 pct. på 10 år.

En af udfordringerne, der er ved behandlingen af brystkræft, er, at der i dag findes en række kemoterapi-produkter, som alle er godkendt til behandling af metastatisk brystcancer. Udfordringen består i, at deres effekt afhænger af de genetiske karakteristika for den enkelte tumor. Det betyder f.eks. at ét kemoterapipræparat kan være gavnligt for én patient, mens det slet ikke gør nogen positiv forskel for en anden patient.

Tidligere har det ikke været muligt for at målrette valget af kemoterapi mod den enkelte patients kræftsygdom på baggrund af gen-data. Det har dog ændret sig, og lægerne på de danske hospitaler er i de senere år i stigende grad begyndt at anvende såkaldte big data-analyser af vævsprøver til at forbedre deres kræftbehandling.

Et dansk biotekselskab har taget idéen et skridt videre ved at fokusere på såkaldt RNA-data i stedet for blot DNA-data. Målet er at give danske læger endnu bedre muligheder for at kvalificere valget af medicin til behandling af kræft ud fra sådanne big data-analyser.

I praksis vil virksomheden, på baggrund af en omfattende analyse af patientens tumorvævsprøve, udarbejde en rapport med en liste med antican-

cer-præparater og en score af det enkelte præparats sandsynlige effekt. Meningen er, at rapporten efterfølgende anvendes af den enkelte læge i valget af, hvilket præparat der skal bruges i behandlingen af patienten.

Ros danske hospitaler og læger Produktet kaldes en ”Patient Response Predictor” og adm. dir. i selskabet bag produktet, Peter Buhl Jensen, roser både de danske hospitaler og læger for at være åbne for den nye teknologi: ”Det er virkeligt spændende at se at de algoritmer – som har været undervejs længe før ’big data’ og ’deep learning’ blev buzzwords – i dag faktisk kan bruges af læger til at forbedre behandlingen af brystkræft mange steder i Danmark. Det skyldes i høj grad, at der er nogle virkeligt samarbejdsvillige og progressive faglige miljøer, som kvalificeret kan vurdere, om der faktisk er videnskabelig substans i den løsning, vi kan tilbyde. Det er langt fra i alle lande, at man finder den villighed til både at vurdere og til at tage nye teknologier ind kort efter, at de er kommet frem,” siger Peter Buhl Jensen.

Peter Buhl Jensen og hans team er efterhånden så langt i udviklingen, at de i dag stiller teknologien gratis til rådighed for onkologerne på de danske hospitaler: ”På den lange bane vil det naturligvis ikke være økonomisk holdbart for os, især ikke når vi gradvist kommer til at dække flere og flere kræftformer. Men indtil videre har vi selv økonomien til at finansiere det ud af vores udviklingsbudget, og den åbne dialog med de danske onkologer lærer vi meget af,” siger Peter Buhl Jensen. ”Personlig” cancermedicin er fremtiden Kommercielt er Peter Buhl Jensens fokus primært

Peter Buhl Jensen, Chief Executive Officer

rettet mod et andet område – nemlig at bringe ny kræftmedicin på markedet. Det er der, hvor der kan tjenes penge til at finansiere virksomhedens fremtidige udviklingsprojekter.

Virksomheden, der hedder Oncology Venture og er børsnoteret i Sverige, har i dag en pipeline på seks lægemiddelkandidater – alle er såkaldt ”personlig medicin”. De første resultater fra kliniske forsøg har vist lovende resultater, fortæller Peter Buhl Jensen.

Han nævner, at kvinderne i forsøget i gennemsnit opnåede bedre effekt med LiPlaCis, som er virksomhedens egen lægemiddelkandidat til behandling af brystkræft, end med den behandling som patienten havde modtaget lige forud. Men sådanne resultater er kun mulige fordi alle deltagerne i forsøget forudgående er blevet udvalgt med hjælp fra virksomhedens særlige gentest. Resultater som disse giver ifølge Peter Buhl Jensen grund til at se optimistisk på fremtiden: ”Med den gode indstilling vi har i Danmark i forhold til samarbejde mellem hospitalerne, de faglige selskaber og os i industrien, så tror jeg bestemt, at det er muligt at fortsætte med at forbedre behandlingsresultaterne i de kommende år – både når det gælder brystkræft og andre kræftformer,” siger han.

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

KOM BEDST MULIGT TILBAGE TIL (ARBEJDS)LIVET Foto: Britt Nørbak

Hos Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation vil de gerne hjælpe erhvervslivet med at blive bedre til at få kræftramte bedst muligt tilbage til arbejdslivet.

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser,

at hvert år er der 4.668 nye tilfælde af brystkræft blandt kvinder og 36 blandt mænd. Selv om 87 procent i dag overlever kræft, kommer op mod 50 procent af de kræftramte aldrig tilbage på fuld tid i jobbet.

På landsplan lever omkring 60.000 med en brystkræftdiagnose.

– Kigger man eksempelvis på alkoholisme, er der mange handleplaner for, hvordan alkoholikere skal sluses ind på arbejdsmarkedet igen, hvilket jo absolut er prisværdigt. Kigger vi på kræftområdet, er der stort set ingenting, der skal klæde erhvervslivet på til at tage imod en medarbejder, som vender tilbage efter et kræftforløb, siger Eva Bundesen, der er formand for Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation.

– Det er klart, at en gruppe af de kræftramte kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, men vi ved fra statistikken, at op mod 50 procent af de kræftramte kan ikke klare at arbejde på fuld tid på grund af følgeskader.

“Op mod 50 procent af de kræftramte kan ikke klare arbejde på fuld tid på grund af følgeskader.”

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser,

at brystkræft er mest almindeligt hos kvinder over 60 år. Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste 60 år. Antallet af personer, der dør af sygdommen, har været faldende gennem de seneste 10-15 år. Overlevelsen efter diagnosen brystkræft er gennem de seneste 1520 år forbedret.

Organisation skal man have været gennem et brystkræftforløb, men man er også meget velkommen som støttemedlem, selvom man ikke er kræftramt. Erhvervslivet er også meget velkomne til at bidrage til foreningen, der er baseret på frivillig arbejdskraft.

“Der er stort set ingenting, der skal klæde erhvervslivet på til at tage imod en medarbejder, som vender tilbage efter et kræftforløb.”

Eva Bundesen, formand for Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation.

Undervejs i et kræftforløb får den sygdomsramte stor støtte fra bl.a. kommuner, hospitaler og Kræftens Bekæmpelse, der er klar til at hjælpe.

– Vi er klar til at hjælpe før, under og efter behandling, for der er et stort behov. Vi er der for at støtte med at komme tilbage til hverdagen, når de forlader behandlingsforløbene, forklarer Eva Bundesen.

For den enkelte handler det om, at arbejdspladsen og kollegerne har forståelse for og redskaberne til at tage godt imod på arbejdspladsen, når medarbejderen vender tilbage efter et kræftforløb. Da vi i dag bliver længere på arbejdsmarkedet, vil endnu flere medarbejdere få en kræftdiagnose gennem deres aktive arbejdsliv.

– Det kan være den sygdomsramte har brug for lidt mere tid til at finde ind i arbejdsrytmen igen.

Kemobehandling er hård ved slimhinderne, så det kan være, at medarbejderne har problemer med tørre øjne og må holde flere pauser foran

skærmen. Det kan også være skader i eksempelvis skuldrene, der gør fysisk arbejde smertefuldt, og så er der selvfølgelig også alle de psykiske følger, fortæller Eva Bundesen.

“Vi er klar til at hjælpe før, under og efter behandling, for der er et stort behov.”

Så hos Patientforeningen Dansk

Brystkræft Organisation vil de gerne række ud efter erhvervslivet og være med til at komme med nogle forslag til, hvordan man f.eks. kan gøre brug af mentorordninger, så medarbejderne trygt kan vende tilbage til arbejdslivet.

– Jeg ved, at det ikke kun er os Patientforeningen Dansk Brystkræft

Organisation, der efterlyser bedre støtte til tilbagevenden i job, mange af de andre små kræftforeninger støtter op, understreger Eva Bundesen.

Det har store omkostninger på det

menneskelige plan, hvis man ikke er klar til at tage fat på jobbet igen fuld tid. Mange har følgevirkninger efter kemo- og strålebehandlinger og psykiske men efter sygdomsforløbet.

Samfundsøkonomisk koster det også dyrt. Et typisk kræftbehandlingsforløb varer 12 måneder. Hvis en funktionær f.eks. tjener omkring 30.000 kr. om måneden, får arbejdsgiveren ca. 18.000 kr. om måneden i refusion.

– Det er derfor af værdi for arbejdsgiveren, hvis medarbejderen kan vende tilbage eventuelt bare på nedsat tid. Og det er uvurderligt for medarbejderen trygt at blive sluset ind på arbejdsmarkedet igen i det rette tempo, siger Eva Bundesen.

For at blive fuldgyldigt medlem af

Patientforeningen Dansk Brystkræft

En af de andre problemstillinger, som Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation har stort fokus på for tiden er, at yngre kvinder ikke er bevidste om, hvilke symptomer de skal kigge efter. Derfor går alt for mange af de unge for længe med brystkræft, inden diagnosen stilles.

– Det er meget hårdt at stå med to børn på ni og 12 år, og så få at vide, at man har fremskreden brystkræft.

Så vi så gerne, at der var mere fokus på, hvilke symptomer de unge skal kigge efter, siger Eva Bundesen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation har omkring 2.500 medlemmer, og der holdes løbende aktiviteter, foredrag og møder i de forskellige kredse, som er fordelt over hele Danmark. Kræftens Bekæmpelse støtter økonomisk foreningen, der er baseret på frivillige, som selv lever med brystkræft.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

EmotionSpace - en støtte til kvinder med brystkræft med spredning

EmotionSpace er en App, der kan give kvinder med brystkræft med spredning støtte til at håndtere deres følelser. EmotionSpace er udviklet i samarbejde med kvinder med brystkræft.

EmotionSpace er enkel og intuitiv at bruge. I menuen findes en række følelsesmæssige valgmuligheder.

Nogle få spørgsmål i App’en hjælper med bedre at forstå ens følelser og hvad der eventuelt skal til for at få det bedre.

App’en kan lave en ”følelseskurve” – en visuel dagbog, som man kan dele med dem, man ønsker – også ens behandlerteam.

Se mere på www.EmotionSpace.dk

Pfizer • Lautrupvang 8 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 20 11 00 • www.pfizer.com

PP-IBR-DNK-0193. Juni 2018

App’en giver brugeren mulighed for at udtrykke følelser og dele dem med lige præcis dem, de ønsker støtte fra.

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

FORSKNING

REGULATORISK

FOR life science-virksomheder er det altafgørende at optimere R&D, så produkterne hurtigere og sikrere når markedet.

ExpreS2ion Biotechnologies’ ExpreS2 platform tilbyder løsninger på disse udfordringer ved udvikling af proteiner til vacciner, terapeutika, eller diagnostika. Bent Frandsen, VP Business Development, hos ExpreS2ion Biotechnologies fortæller:

I life science-branchen har det gennem længere tid været svært at rekruttere specielt RA-medarbejdere til at udføre de regulatoriske opgaver. Derfor vælger mange virksomheder at outsource opgaverne.

Lillan Rejkjær, der er Managing Partner, Head R&M Development hos IWA Consulting ApS, fortæller om virksomhedernes fordele ved at outsource:

– Vores teknologi bygger på S2 insekt-­ celler, der er unikt designet til formålet og valideret til klinisk fremstilling.

– I vores rådgivningsvirksomhed arbejder vi ud fra devisen: When you start – start right, fordi det understreger vigtigheden af, at den eksterne konsulent er med i processen så tidligt som muligt. Virksomheder kan via vores projektleder trække på ekspertisen fra alle 20 IWA Consulting-medarbejdere. Det giver ikke blot ekstra hænder, men et andet blik på, hvordan opgaverne løses bedst og mest effektivt. Det er også mere fleksibelt at have en ekspert ansat på timebasis end en fuldtidsansat.

– Siden ExpreS2ion Biotechnologies blev etableret i 2010, har vi fremstillet mere end 250 rekombinante proteiner ved hjælp af ExpreS2. Med bl.a. Oxford og Københavns Universiteter har vi udviklet proteiner til to komplekse malariavacciner. Begge vacciner er nu i klinisk afprøvning.

– S2 platformen anvendes også i udviklingen af vacciner mod andre alvorlige infektionssygdomme som Ebola, dengue, Zika, samt en brystcancer-vaccine i vores AdaptVac Joint Venture.

– Vi arbejder altid ud fra det elektroniske CTD-format, og sammen med kunden definerer vi nøje opgaverne, så vi kan løse dem struktureret. Det er i det samspil, vi skaber en regulatorisk strategi for myndighedsgodkendelse.

OUTSOURCING DE store life science-virksomheder har

haft en tradition for at outsource specialistopgaver, mens de mindre tøver mere.

Ola Jeppsson, CEO hos IRW Consulting fortæller, hvordan det kan øge skalerbarhed og rentabiliteten at outsource: – For life science-virksomheder kan vejen til den prækliniske og kliniske forskning være lang. En af barriererne er, at området er meget regeltungt. Især de mindre virksomheder har sjældent personale, som har det fulde overblik og den fulde ekspertise på alle områderne, hvilket skaber flaskehalse.

– Især de mindre virksomheder bør gøre som de store i lægemiddelindustrien og outsource opgaver som kliniske forsøg og validering af data til eksperter, der kender reglerne og hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i EU, hos myndigheder og sundhedsvæsenet.

EU er eksempelvis på vej med et helt nyt kvalitetssystem inden for life science.

– Der er mange udfordringer; nogle life science-virksomheder støder eksempelvis på barrierer omkring kliniske forsøg. Det kan være, de ikke ved, hvordan man i det pågældende land rekrutterer patienter til før-studier.

Foto: PR-foto

Foto: Sandra Jansson

Foto: Anders Koch fra APICTURE

OPTIMERING – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Louise Dyring Mbae

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

PROGNOSTIK EN hurtig test af proteinet suPAR i kroppen kan fortælle lægerne, om en akut indlagt patient har brug for at blive på sygehuset, eller om vedkommende trygt kan sendes hjem.

DET kan ofte være svært for lægerne hur-

tigt at vurdere den reelle risiko, når især ældre patienter med kroniske sygdomme modtages akut. Det er dyrt for sygehusene at holde unødigt på patienter, hvilket fører til overbelægning og mangel på personale.

For patienterne er der også en gevinst.

De behøver ikke at blive på sygehuset, og testen giver en hurtig indikation af, hvor alvorlig situationen er.

– Vores test viser hurtigt niveauet af proteinet suPAR. Et lavt niveau betyder, at immunsystemet ikke er på overarbejde i kroppen, og så kan lægerne, baseret på en samlet vurdering bedre sende patienten hjem, fortæller CEO Jakob Knudsen fra ViroGates, der har omkring 500 studier af testen på verdensplan.

VED at teste på biomarkøren får lægerne et helt nyt værktøj, som gør det lettere at prioritere rigtigt, inden behandlingen sættes ind.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

Alfa-lipon+ minitabs Alfa-lipon+ minitabs indeholder hele 3 antioxidanter. Udover de velkendte vitaminer C- og E-vitamin indeholder Alfa-lipon+ minitabs også alfa-liponsyre. Alfa-liponsyre er et vitaminlignende stof, som vi i forvejen har i kroppen. Endvidere er det et stof, vi får igennem kosten – dog i begrænset mængde.

KOSTTILSKUD Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides.

Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

REKRUTTERING REKRUTTERINGSVIRKSOMHEDERNE oplever ofte, at felterne mellem

pharma, medico og biotek er skarpt adskilte. Kandidaterne har de faglige kvalifikationer til at skifte segment, men kulturerne spænder ben. Helle Halken, headhunter og Senior Partner hos AIMS International, efterlyser mere åbenhed imellem felterne, så life science-virksomheder får adgang til en bredere vifte af kompetente kandidater.

– Vi oplever, at life science-virksomhederne trækker på Tordenskjolds soldater i stedet for at rette blikket ud og åbne feltet op for kandidater, der fagligt står rigtig stærkt og kan bidrage med ”friskt blod” i forhold til dem, man rekrutterer fra egne linjer.

DET er en stor opgave at ændre den

opdelte og lukkede kultur, som hersker mellem de forskellige segmenter i life science-branchen; måske kan generationen af digitalt indfødte gøre en forskel.

– De unge, der kommer på arbejdsmarkedet nu, har nogle helt andre forventninger, så arbejdsgiverne er nødt til at tænke ud af boksen. Jeg tror, den nye generation kan være med til at ændre på de fastlåste kulturer.

FORSKNING I dag koster det omkring en mia. dollars at komme fra idé til produktion af en vaccine.

Derfor handler det om at have en struktureret tilgang til forløbet, optimere løbende og være i stand til at skifte retning, hvis vejen ser ud til at ende blindt.

– Det handler også om at stoppe projekter, hvis man ikke kan nå sine mål, eller produktet ikke længere er bæredygtigt, forklarer Steen Klysner, CEO hos ExpreS2ion Biotechnologies og uddyber: – Det, at have sin egen unikke niche, er en styrke som de mindre life science-virksomheder skal udnytte bl.a. i form af øget dynamik i forhold til de store. De små virksomheder skal turde indgå i projekter og partnerskaber, hvor idéer og produkter udvikles i fællesskab.

– ExpreS2ion Biotechnologies har selv indgået et jointventure og flere strategiske partnerskaber inden for bl.a. GMP-produktion, der udvider vores marked og øger værdien af selskabet. ExpreS2ion Biotechnologies tilbyder både rådgivning og services, så andre virksomheder kan booste deres R&D.

PRODUKTION PRODUKTION af lægemidler kræver

mange forskellige kompetencer på højeste niveau. Det kræver bl.a., at der er et bredt kandidatfelt af uddannede specialister.

Tal fra Lif viser, at mere end 70 procent af medarbejderne i lægemiddelproduktionen har en videregående uddannelse – og knap 40 procent har en lang videregående uddannelse. Hvis man sammenligner med andre industrier, er uddannelsesniveauet i life science-industrien exceptionelt højt.

REGERINGENS vækstplan lægger op til vigtigheden af, at uddannelsesinstitutionerne har kapaciteten til at uddanne de ønskede kandidater. Det er også væsentligt at se på fordelingen af kandidater, så det er de efterspurgte specialister, der uddannes. Det aspekt skal også styrke, at de danske life science-virksomheder kan få den fornødne arbejdskraft og holde produktionen og kliniske forsøg her i landet.

TAL fra Lif viser, at hver medarbejder i branchen skaber værdi for 2,1 mio.

9

Foto: Birgitte Røddik

Foto: Fotolia

Foto: Morten Bennetsen

Foto: Louise Dyring Mbae

ANALYSEDENMARK.DK – OPTIMERING

PRODUKTUDVIKLING EN af de afgørende faktorer for, at dansk

life science har succes er det traditionsrige samarbejde mellem sundhedssystemet, de private virksomheder og så videninstitutioner som GTS-institutterne og universiteterne. Sune Dowler Nygaard, der er direktør på Teknologisk Institut for divisionen Life Science, fortæller: – Regeringens vækstplan lægger op til, at det skal være attraktivt at forske og udvikle life science i Danmark, og her kunne erfaringer fra Schweiz bruges.

– I Schweiz har de en række tiltag, der gør samarbejdet mellem de offentlige og private aktører lettere. Et eksempel kan være, når en privat virksomhed ønsker at teste et nyt lægemiddel i klinisk tests, så er der langt færre hurdler, end vi ser herhjemme. Systemerne og kravene er mere gennemsigtige og harmoniserede. Det vi hører fra virksomhederne, er at de har brug for nogle mere simple retningslinjer mellem de forskellige aktører, der styrker de fælles interesser.

SCHWEIZ, der er et af verdens stærke-

ste lande på life science-området, henter omkring en tredjedel af deres eksportindtægter i branchen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

10 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

STOR TILTRO TIL NY DIABETESMEDICIN

Foto: Sine Fiig Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Ny medicin viser meget lovende resultater for diabetes type 2-patienter. Store forsøg viser, at medicinen reducerer patienternes blodsukker og reducerer risikoen for at få hjertekarsygdomme med helt op mod 38 procent.

MANGELFULD TYPE 2BEHANDLING

Ifølge tal fra Diabetesforeningen har

én ud af 18 danskere diabetes, og hver dag får 79 danskere konstateret sygdommen. Antallet af diabetikerne er fordoblet på over ti år.

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og føle­ sansen i fødderne. Risikoen for at få en af disse følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret.

Omkring en tredjedel af diabetikerne har hjertekarsygdom, sammenlignet med den øvrige befolkning er tallet 14 procent. Patienter, der har diabetes type 2, har op mod to til fire gange så stor risiko for at dø af en blodprop i hjertet i forhold til raske. Op mod 80 procent af diabetes 2-patienterne har forhøjet blodtryk og andre hjertekar-­ relaterede risikofaktorer. Patienter med diabetes type 2 kan forvente at leve seks år kortere end den øvrige befolkning. Har patienten kombinationen af hjertekarsygdomme og diabetes 2, så korter det ca. 12 år af levetiden.

– Vi har i mange år kunnet behandle diabetes type 2-patienter og dermed få blodsukkeret til at falde.

Udfordringen har været, at der ikke

Caroline Kistorp, Klinisk forskningslektor, overlæge, Ph.D på Endok­rinologisk afsnit, Medicinsk afd. O Herlev Hospital.

siden 1999 har været gennembrud i behandlingen af diabetes, som også har en synlig effekt på hjertekarsygdommene, forklarer Caroline Kistorp, der er Klinisk forskningslektor, overlæge, Ph.D på Endo­ krinologisk afsnit, Medicinsk afd. O Herlev Hospital. Caroline uddyber: – Hjertesvigt er jo en alvorlig sygdom præcis som cancer, men nu ser det endelig ud til, at vi har fået en ny type medicin, som virkelig kan gøre en forskel for de diabetes type 2-patienter, der har risiko for at udvikle hjertesygdomme.

Den nye type medicin indeholder SGLT2-hæmmere, og studier viser så gode resultater, at lægerne har store forventninger til præparaterne.

– Der er lavet studier af medi­ cinen i 2015, 2016 og 2017, og studierne peger på, at patienterne

reducerer risikoen for hjertesvigt med 35 procent, fortæller Caroline Kistorp.

På Herlev Hospital, der bl.a. samarbejder med Rigshospitalet, kører et projekt støttet af Novo Nordisk Fonden og Hjerteforeningen.

Projektet, der har randomiserede studier af den nye medicintype, løber frem til 2019.

– Som en del af studierne gennemgår patienterne nogle meget avancerede hjerteundersøgelser, hvor vi nøje analyserer hæmo­ dynamikken; altså hvordan blodet bevæger sig i hjertet, så vi kan se i detaljer, hvordan hjertet reagerer på behandlingen, siger Caroline Kistorp.

Udover at kunne forhindre hjerte-

karsygdomme ser den nye medicin også ud til at have en beskyttende

effekt på nyrerne, måske fordi medicinen nedsætter optagelse af sukker fra urinen.

– Da resultaterne blev præsenteret på den Europæiske Diabeteskonference, klappede deltagerne, og det kan jeg altså ikke huske at have set før. Jeg er selv meget optimistisk, og håber vi får den her behandling udbredt hurtigst muligt, fordi resultaterne virkelig flytter grænser for patienterne, forklarer Caroline Kistorp.

Novo Nordisk har netop fået deres nye diabetesmedicin Ozempic gennem første godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder. Det ser derfor ud til, at den nye type medicin snart er klar til at komme ud til patienterne, som dermed kan forhindre nogle af senfølgerne til diabetes type 2 og i stedet øge livskvaliteten.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA 320.545 danskere har diabetes, 60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes, 300.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes). Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen.

Kilde: www.diabetesforeningen.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Interview med Ulrik Rokkedal Therkildsen, adm. direktør i medicinalvirksomheden Mediq.

Hvad ser du af udfordringer ved behandling af type 2-diabetes?

– Mange type 2-diabetespatienter modtager ikke den nødvendige eller optimale hjælp og behandling.

Det betyder både forringet livskvalitet og høje omkostninger for det offentlige sundhedssystem, da det kan føre til behandlingskrævende senkomplikationer som nyresvigt, amputationer og andre negative følgevirkninger, fortæller Ulrik Rokkedal Therkildsen.

– Følgerne af diabetes kommer langsomt, og man lægger som patient måske ikke mærke til forandringerne fra dag til dag. Derfor ligger der et kæmpe samfundspotentiale i at få flere til at benytte sig af behandlingstilbuddene med det samme, siger Ulrik Rokkedal Therkildsen – Vi har gennemført en undersøgelse, der viser, at halvdelen af alle der får konstateret type 2-diabetes aldrig benytter sig af det behandlingstilbud, de får tilbudt af det offentlige sundhedssystem.

Det er den udvikling, vi skal have vendt, fortæller Ulrik Rokkedal Therkildsen.

Tekst: Magnus Bundgaard Nielsen

Læs hele interviewet på analysedenmark.dk ANNONCE

Kom rigtigt fra start, når I udvikler!

- Vi er eksperter i toksikologi og lovgivning Startfasen er den mest kritiske fase, når I står overfor udvikling af nye produkter.

Der er her, de vigtigste beslutninger om stoffer og materialer skal tages. Og hvis man ikke er inde i alle regulativer inden og udenfor EU, er det nemt at komme til at snuble.

Lad os hjælpe jer med at optimere jeres valg på den mest omkostningseffektive måde.

Har I fx brug for at …

• Dokumentere sikkerheden for kemiske stoffer og materialer?

• Vurdere biokompatibilitet?

• Få prediktioner og bruge in silico-modeller?

• Lægge strategier for problematiske stoffer og autorisation?

tox.dhigroup.com

Har du brug for en snak om muligheder?

Vi står klar til en uformel snak om jeres behov.

Kontakt vores seniortoksikolog Brian Svend Nielsen bsn@dhigroup.com 4516 9140

SØFRAGT

LUFTFRAGT

TEMPERATURREGULERING

KONTROLTÅRN

OMPAK

RISIKOANALYSER

PHARMA-LAGER

VEJTRANSPORT

Pharmaceutical & Healthcare Transport og logistik med øje for patientsikkerhed Transport og logistik af lægemidler handler om menneskeliv. En forkert håndtering i forsyningskæden forringer lægemiddelkvaliteten og bringer patientsikkerheden i fare.

Hos DSV får du fokus på patientsikkerhed i hver eneste transport- og logistikløsning.

Vores globale netværk af dedikerede specialister hjælper virksomheder, der har høje krav til kvalitet og kvalitetssikring.

• §39 GMP-godkendt pharma-lager med ompak af lægemidler • Godkendte opbevaringsfaciliteter til euforiserende stoffer • GDP-godkendt global forsyningskæde • Temperaturtransporter, spec: (-210) (+2 til +80) (+15 til +250) • Temperaturmonitorering • Rådgivning i passive og aktive emballager

DSV’s Pharmaceutical & Healthcare skræddersyer løsninger til dine specifikke behov.

Kontakt vores danske specialist Susanne R. Edvardsen for at høre mere.

Tlf: 43 20 34 02 | e-mail: susanne.r.edvardsen@dk.dsv.com www.dk.dsv.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

LIFE SCIENCE – EN TOPREGULERET OG ÅBEN BRANCHE Foto: Jon Norddahl

Selvom life science er en åben branche, er den stadig et af de mest regulerede områder, hvilket også slår igennem, når det kommer til det juridiske perspektiv.

”Det er en branche med fuld fokus på etikken, åbenheden og ordentligheden.”

Life science-virksomhederne skal

allerede fra første færd have styr på IP-strategi, markedsføring og de regulatoriske forhold. Og i en branche, hvor konkurrencen i markedet bliver mere og mere nuanceret, kompleks og dynamisk, handler det om at tage de rigtige valg; både når det kommer til udvikling af produkter, men også i samarbejdet med andre, eller hvis virksomheden skifter hænder. Mange virksomheder allierer sig med en rådgiver, der kan hjælpe dem sikkert gennem det regulerede univers.

”I dag er habilitetsreglerne heldigvis blevet justeret, så de tager bedre hensyn til det nødvendige samarbejde om efteruddannelse og vidensdeling parterne imellem.”

Fundamentet for forskning og innovation på sundhedsområdet udgøres af et samlet økosystem af viden og samarbejder i forskellige former, der udgør hinandens forudsætninger. Økosystemets output udgøres af den samlede synergi mellem klinisk forskning, faglig rådgivning i advisory boards, faglig dialog parterne imellem og lægernes mulighed for via efteruddannelse at udbygge kompetencer og viden om nye forskningsresultater og behandlingsfremskridt.

Den kliniske forskning skal ifølge re-

geringens vækstplan for life science sikres gode rammevilkår. En vigtig

heders invitationer til efteruddannelsesarrangementer skal sendes til sygehusledelsen, som godkender og udvælger, hvem der deltager.

Carsten Blæsberg, chefkonsulent hos Lif.

forudsætning herfor er, at samarbejdet mellem det offentlige og private felt styrkes, og den danske life science-­branche kommer til at stå endnu stærkere på den internationale scene, når det gælder om at tiltrække de kliniske forskningsinvesteringer og viden til Danmark.

Det er derfor, at det også er så fuldstændig centralt, at omverdenen har fuld tillid til, at dette samarbejde foregår åbent og ordentligt. Life science-området er den måske mest regulerede branche, der findes.

– I 2017 oplevede vi nogle udfordringer med, at Medicinrådets habilitetspolitik blev meget restriktive i forhold til lægers mulighed for at få deltagelse i de internationale faglige kongresser sponseret. Det medførte nogle akutte udfordringer med at besætte Medicinrådets faglige råd og udvalg med de dygtigste faglige specialister, siger Carsten Blæsberg, der er chefkonsulent hos Lif, og uddyber: – I dag er habilitetsreglerne heldigvis blevet justeret, så de tager

bedre hensyn til det nødvendige samarbejde om efteruddannelse og vidensdeling parterne imellem.

I februar vedtog Danske Regioner

en principbeslutning, der sendte et vigtigt politisk signal om, at samarbejdet er vigtigt, legitimt og værdiskabende for alle parter.

Samtidig udgjorde principperne et ønske om at imødekomme, at der ikke kan stilles uberettigede spørgsmål til lægers habilitet. Det gjorde man ved at fastlægge, at virksom-

Når lægemiddel- og medicovirksomheder og sundhedspersoner samarbejder, skal det også anmeldes til Lægemiddelstyrelsen, der godkender og offentliggør samarbejdsrelationerne, så der er fuld åbenhed herom. Lægemiddelindustrien er derudover underlagt en omfattende regulering. Det følger dels af omfattende lovgivning, dels af de brancheetiske regler på området, som bygger oven på lovgivningen med strengere etiske standarder.

Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien er et branchenævn, som de fleste lægemiddelvirksomheder har tilsluttet sig, og som sikrer systematisk kontrol af reglerne og som har mulighed for at sanktionere lægemiddelvirksomheder for overtrædelser af reglerne. Antallet af sager, hvor reglerne overtrædes, er faldet igennem mange år og er historisk lavt, det glæder Carsten Blæsberg sig over: – I de senere år har vi også oplevet, at virksomhederne har oprustet betydeligt på den interne compliance-del for at sikre sig, at man fuldt ud overholder lovgivning og de brancheetiske regler. Det er en branche med fuld fokus på etikken, åbenheden og ordentligheden.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Lifs formål er at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark som internationalt. Hovedområderne er forskning og udvikling, produktion, afsætning samt retlig beskyttelse af virksomhedernes præparater.

Kilde: www.lif.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 FREMTID – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Fotolia

Foto: Privatfoto

Op mod halvdelen af alle dødsfald blandt patienter med type 2-diabetes skyldes hjertesygdomme.

Medicin kan reducere risikoen med 38 procent.

Foto: Joachim Rode

GENNEMBRUD I BEHANDLING AF TYPE 2-DIABETES De nyeste præparater til behandling

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Filip Krag Knop, professor ved Københavns Universitet samt overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

hjertekar-risikoen mere end hver af præparaterne for sig. Men det mangler vi stadig at se studier af.

Det svarer til 4,4 procent af befolkningen, og heraf har omkring 80 procent type 2-diabetes.

Der kommer hele tiden nye pro-

Sygdommen er af natur progressiv,

dukter på markedet. Der er en ny GLP-1-behandling på vej, hvor patienterne kun skal injiceres en gang om ugen, og måske kommer det i pilleform også.

Udover at give mere livsværdi for patienterne med type 2-diabetes handler behandlingen primært om at forebygge følgesygdommene, som er en økonomisk tung byrde for samfundet.

Ifølge tal fra Diabetesforeningen var 252.750 danskere diagnosticeret med diabetes pr. 1. januar 2016.

og typisk indledes behandlingen af type 2-diabetes med metformin kombineret med livsstilsændringer som vægttab og motion.

– I den ideelle verden burde mange type 2-diabetikere kunne behandles med metformin i tabletform, hvis de samtidig kunne ændre livsstil og tabe sig. Men for mange er det rigtig svært at fastholde en livsstilsændring, og op mod 90 procent af patienterne kæmper mod overvægt, fortæller Filip Krag Knop, der er professor ved Københavns

Universitet samt overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen. Han uddyber: – Når metformin ikke længere er nok, kigger vi mod de seks andre behandlingsformer, der er for sygdommen.

Udover behandlingen med GLP-1 og SGLT-2-hæmmere, er der behandling med insulin, DPP-4-hæmmere, pioglitazon og SU-præparater.

– I hvert enkelt forløb planlægger vi nøje behandlingen sammen med patienten. Alle behandlingerne reducerer blodsukkeret, men det handler også om at vurdere den enkelte patients livsstil og præparaternes forskellige virkningsmekanismer og bivirkninger. På den måde

FAKTA Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og udgør ca. 80 procent af det samlede antal diabetikere.

Tidligere blev den kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre.

I dag er betegnelsen misvisende, da type 2-diabetes også rammer yngre personer.

Kilde: www.diabetes.dk

KAMPEN MOD DIABETES FORTSÆTTER Med 65 mio. kr. i ryggen skal regeringens handlingsplan bremse den voldsomme vækst i antallet af mennesker med bl.a. type 2-diabetes.

Læs hele artiklen på analysedenmark.dk ANNONCE

DI1018116,01111/16DK

Søren Gregersen, overlæge, Diabetes- og hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital.

What science can do En proaktiv tilgang til diabetes I Danmark er det ikke alle personer med type 2-diabetes, der opnår en tilstrækkelig blodsukkersænkning inden for det første halve år af deres behandling.

AstraZeneca fokuserer på tidlig kombinationsbehandling for derved at øge muligheden for tidlig opnåelse af behandlingsmål.

AstraZeneca A/S, Arne Jacobsens Allé 13, DK-2300 Copenhagen S

af type 2-diabetes har betydet lidt af en revolution på området. Det er de såkaldte SGLT-2-hæmmere, der er i tabletform, eller GLP-1 som injiceres.

Type 2-diabetes er især bekymrende for patienterne, fordi der kan følge en række andre sygdomme med – eksempelvis hjertesygdomme. Så når type 2-diabetes konstateres, foreslår lægerne, at patienten sætter ind med livsstilsændringer og starter medicinsk behandling, der skal sænke blodsukkeret, men også reducere kolesterol og blodtryk.

– Mange type 2-diabetespatienter har allerede udfordringer med hjertesygdomme, men SGLT-2-hæmmerne er udover at være effektive til at sænke blodsukkeret også interessante, fordi de muligvis kan bruges forebyggende for de patienter, der endnu ikke har tegn på hjertesygdomme, siger Søren Gregersen, overlæge, Diabetes- og hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital. Søren uddyber: – Det kunne også være spændende at se, om kombination af GLP-1 og SGLT-2-hæmmere mindsker

bliver behandlingen tilpasset, og patienten kan forhåbentligt undgå følgesygdomme, som rammer hjerte, øjne, nyrer og nerver, forklarer Filip Krag Knop.

Lægerne har netop fået nye behandlingsguidelines for type 2-diabetes.

Annonce

Øjeblikke, man gemmer i hjertet

Faktisk kan 2/3 af alle dødsfald blandt patienter med diabetes relateres til hjertesygdom1 Tal med din læge om din diabetesbehandling – og om, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for hjertesygdom Gode spørgsmål at stille din læge: Hvordan hænger type 2-diabetes og mit hjerte sammen?

Kan min diabetesmedicin være med til at nedsætte risikoen for hjertesygdom?

Hvis jeg får anden hjertemedicin – eksempelvis blodtryks- og kolesterolsænkende – er der så stadig risiko?

1. Low Wang CC, Hess CN, Hiatt WR et al., Clinical Update: Cardiovascular disease in diabetes mellitus. Atherosclerotic cardiovascular disease and heart failure in type 2 diabetes mellitus – mechanisms, management, and clinical considerations. Circulation. 2016;133:2459-2502.

Novo Nordisk Scandinavia AB · Ørestads Boulevard 108 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

Changing Diabetes® og apis tyren er registrerede varemærker ejet af Novo Nordisk A/S. DK/NNG/1017/0277. Oktober 2017

Type 2-diabetes og hjertesygdom er nært forbundet1

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 AKTUELT – ANALYSEDENMARK.DK

KOL er en kronisk sygdom, som dels forsnævrer luftvejene og dels nedbryder lungevævet. Sygdommen kommer i flere grader, så det handler om at behandle og forhindre yderligere tab af lungefunktion.

Ni ud af ti, der rammes af KOL, er rygere, og behandlingen består af rygestop, medicin og træning for at forbedre livskvaliteten.

– Der dør flere af KOL end af bryst- og prostatakræft tilsammen, og KOL-patienter er den patientgruppe, som har flest genindlæggelser. Derfor handler det om at fokusere på den rette behandling, rygestop og at opdage sygdommen i et tidligt stadium, fortæller Peter Lange og uddyber: – På hjerteområdet er der nærmest sket en revolution i løbet af de sidste 20 år. Har patienten en forsnævring i kranspulsårerne, kan lægerne skyde en stent ind, udvide karret og forbedre blodgennemstrømningen. Det kan vi ikke på samme måde i luftvejene, da patienten som regel har tusindvis af forsnævrede luftveje på samme tid.

Derfor kan stents til luftvejene kun tilbydes til ganske få patienter med meget svær KOL, hvor man kan identificere en lokaliseret luftvejsforsnævring.

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Omkring 320.000 danskere har den kroniske lungesygdom KOL, men kun halvdelen ved, at de har den.

Professor overlæge Peter Lange fortæller om sygdommen, forskning og behandling.

Peter Lange, professor overlæge.

I dag får omkring 20-30 patienter

årligt stentet deres luftveje, og ca. 40 får transplanteret nye lunger. Derfor er den vigtigste behandlingsmetode til de fleste patienter med KOL inhalationsmedicin i forskellige former, som pulver, aerosol, softmist eller væske. Der er i løbet af de sidste år fremkommet nye langtidsvirkende præparater, som kombinerer flere medikamenter i samme inhalator. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at flere og flere patienter behandles i dag med disse medikamenter.

En af udfordringerne for mange af KOL-patienterne er forkølelse, som rammer ekstra hårdt, når lungerne i forvejen er angrebet af KOL. – På årsbasis har vi i Danmark omkring 40-50.000 indlæggelser om året på grund af, at KOL-patienter får en pludselig forværring i deres

tilstand på grund af luftvejsinfektion, som typisk opstår i efterforløbet af en forkølelse. Det vil være meget gavnligt for KOL-patienterne, hvis vi kunne forebygge forkølelser, men der er over 100 forskellige luftvejsvira, så forskningsmæssigt er det ikke en let vej at slå ind på, forklarer Peter Lange.

De seneste ti år er der kun kom-

met få nye typer af lægemidler på markedet. For et par år siden kom der en tablet, der nedsætter antallet af forværringer i sygdommen, men den hjælper kun bestemte undertyper af KOL og er forbundet med en del bivirkninger, så brugen af den er begrænset.

– Hvis de praktiserende læger kunne identificere flere patienter på et tidligt stadie via en lunge-

funktionsmåling, kunne det gøre en stor forskel, fordi det er lettere at behandle mild KOL end svær KOL. Og i dag får kun en lille del af patienterne receptpligtig medicin mod rygestop, selvom de fleste ønsker at stoppe med at ryge. Det tal kunne godt være højere, fortæller Peter Lange.

Et af de tiltag, som har fungeret godt i behandlingen af KOL-­ patienter, er motion og individuelt tilpassede forløb, hvor specialiserede sygeplejersker besøger patienterne i hjemmet.

– Der er mange gode og effektive tiltag, forbedringer i behandlinger og i medicin, men vi mangler stadig det helt store spring fremad, som vi har set inden for andre specialer, siger Peter Lange.

Ifølge Lungeforeningen tester Hvid-

ovre Hospital robotten O2Matic, der automatisk kan sikre ilttilførsel under indlæggelsen for en KOL-forværring, så man kan undgå iltmangel, som kan skade patienten.

Robotten har også en alarmfunktion, der tilkalder personalet, hvis der sker ændringer i iltmængden.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. De typiske tegn på KOL er: hoste, åndenød, pibende/hvæsende vejrtrækning, der varer i mere end to måneder.

Foto: PR-foto

TREDJEHYPPIGSTE DØDSÅRSAG

KRAV TIL KEMI I LIFE SCIENCE-­ INDUSTRIEN

Brian S. Nielsen, senior toksikolog hos DHI fortæller, at særligt life science-virksomheder skal være opmærksomme på forskelligt rettede reguleringer af kemiske stoffer for at undgå flaskehalse hos de godkendende myndigheder og leve op til bl.a. registreringspligten. CMR-stoffer reguleres i EU-regi, og der findes andre reguleringer globalt. Der er krav fra eksempelvis Miljøstyrelsen og EU om, hvordan kemiske stoffer må anvendes og skal registreres. Det kemiske og toksikologiske område er regeltungt, så mange vælger at søge rådgivning.

Hvordan dokumenteres stofferne?

– Kemiske stoffer, der indgår i fremstillingen af lægemidler og medicinsk udstyr, skal dokumenteres sikre i såvel produktion som ved eksponering af patienterne.

Producenter skal redegøre for, at stofferne ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for brugerne.

Toksikologer anvender desuden en stribe redskaber og in-silico modeller til at forudsige toksikologiske effekter og dermed minimere forsøg.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Mad og drikke er svært at undgå, også når man rejser i eksotiske lande...

Spørg din læge om tyfus forbyggelse og forholdsregler inden du rejser til eksotiske lande Sanofi Pasteur · Slotsmarken 13 DK-2970 Hørsholm · Danmark

SADK.TYPHI.21.03.0057

ANNONCE

Find ud af mere om din KOL

Vidste du at KOL-patienter er forskellige?

Symptomerne kan variere fra patient til patient.

CAT-testen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor mange symptomer du har.

Tag CAT-testen på: catestonline.org/english/index_Danish.htm

Navn

:

Hvord

an vil

:

eskri

Jeg er noge ikke begr n ak tivite ænset i ter hje mme Jeg er hjem tryg ved at for på tro lunge lad sygdo ds af min e mit m

0

0

0

0

1

1

1

0 r af e

nerg

i

0

2

1

1

1

1

2

2

2

2

2

2

3

3

3

3

4

4

4

4

4

4

5

5

nne

Jeg ho

ster

5

5

hele

test

tiden

SCOR

E

Mine med lunger er slim helt fyl

5

Jeg ha brys r meget tet trykk en

for

Når jeg går én går op ad meg etage op bakke et for ell puste , bliver jeg er t

5

5

5

COPD © 200 Assessme nt 9 Gla xoSmit Test™, CA hKline T . Alle testen og rettigh CAT log eder forbeh o er et var DK/SF oldes.

C/0064 emærk e, som /12 Augus tilhøre t 201 r Gla 2 - 100 xoSmit 0 sdc hKline

4

Tag d e

dte

3

3

3

bt

asse

KOL ?

4

0 trykk en for

Når jeg går én går op ad ba etag ikke forpu e op, bli kke eller ver jeg stet

Jeg h ar m

ve din

noge t slim

rne

Jeg ha brys r slet ikk tet e

Jeg so ver dy

Medbring testen ved dit næste besøg hos din læge for rådgivning og opfølgning på din KOL.

Dato

du b

Dette spørge Lung skem es at hjæ ygdom) ha a vil hjælpe r på lpe me dig og d at for dit velbe din læ finde bedre Ved hv nde og ge med at beha er t pu måle ndlin din hv Husk de gen af er , at du nkt heru din KO dag. Dine n effekt, so kun må nder sk m sv L, så al du vælge du får ar og tests KOL (K sætte ronis ét sv størst co et k Obs ar til mulig ren kan hver t kr yds (X) trukt br gavn Ekse i den spørgs af de uges af dig iv mpe kasse mål. n. l: Jeg og din , som er me læge beskriv get gla til er din d nuvæ 0 re Jeg ho nde sit 1 ster uatio 2 aldrig n beds 3 t.

4 5 Jeg 0 er me 1 get ke Jeg ha 2 d af de 3 i lunge r slet ikk t e

Jeg er alle ak meget be gr tivite ter hje ænset i mme Jeg er forlad slet ikke min e mit hje tryg ved lunge at m på sygd grun om d af

Jeg so af m ver ikke in lun dy gesy bt på gr gdom und Jeg h

ar sl

et in gen e

nerg i

koncer

nen.

SAM SCOLET RE

Tal med din læge om du kan få bedre kontrol over din KOL

DK/RESP/0041/17b_ 16. juni 2018

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 EKSPERTPANEL – ANALYSEDENMARK.DK

DIGITAL TRANSFORMATION

Rasmus Koch Nelund, Vice President, life sciences, NNIT

1. Overlevelse. Man kan ikke være i dette marked, uden at man digitaliserer. Der er rigtig mange krav til dokumentation, analyser, datablade m.v. I Kemi & Life Science har vi i år et særligt fokus på at hjælpe vore medlemmer med bæredygtig forretningsudvikling og vi ser en direkte kobling til FN’s Sustainable Development Goals, og de stigende krav til dokumentation samt transparens i hele forsyningskæden, som kun kan ske effektivt via digitalisering.

2. Dokumentation og kvalitetssikring.

Der kommer stadig flere lovkrav og et øget behov for transparens og ensartet forståelse af information. Der er voksende krav om produktsikkerhed, og det er vigtigt for omkostningsoptimering, tillid

og troværdighed, at man hele tiden kan dokumentere råvarers oprindelse og alle arbejdsprocesser i hele forarbejdningskæden.

Foto: Martin Bjerreskov

René Fleischer, direktør i Brenntag-Nordic og formand for brancheforeningen Kemi & Life Science

2. Inden for Clinical Development vil der være store besparelser at hente. Innovation ved hjælp af adgang til ny viden og data sker også inden for R&D. Dog skal pharma-branchen passe på, da det ligesom inden for andre branche handler

3. Hvis man kan sætte de rigtige parametre op for dokumentationen, kan man spare mandskab og strømline produktionen, så man kommer hurtigere til markedet med ensartede kvalitetsprodukter.

Der er meget strenge krav til virkning og ensartet kvalitet, og det er meget dyrt, hvis man må kassere et batch. Man kan reducere den risiko med den rette brug af digitaliseret dokumentation og kvalitetsstyring.

3. Digitalisering er helt afgørende, når den danske life science-industri skal forblive internationalt konkurrencedygtig.

Branchen er ved at redefinere R&D, og Danmark skal fortsætte med at udnytte vores worldclass videnskabelige kvalitet ved at digitalisere R&D samt Patient Engagement.

Per Spindler, direktør, Biopeople – innovationsnetværk for bio- og life science 1. Der er stort potentiale inden for personlig medicin, biomarkører og diagnostik.

I Danmark er vi førende på kvalitetsdata som f.eks. registre og vævsprøver. Disse Big Data giver viden til udvikling af nye produkter. Derudover kan virksomheder styrke produktionsapparatet til lægemidler og fødevareingredienser.

2. European Spallation Source bliver verdens største og avancerede neutronspredningsfacilitet. Denne forskning i materialer er interessant for udviklingen af lægemidler. Det sker i Lund, men med databehandling på et center i København.

Det er vigtigt, at de digitale satsninger

Foto: Tomas Bertelsen

1. Hvad er potentialet i, at man som life science-virksomhed digitaliserer?

2. Hvilke processer vil du mene, er de vigtigste at sætte strøm til?

3. Hvordan kan digitalisering af dansk life science gavne virksomhedernes rentabilitet?

om at eje kunden og i dette tilfælde patienten. Her er Apple, Google, Amazon verdens førende og på vej ind i life science.

Foto: Jakob Boserup

1. Det tager gerne 10-12 år og koster en mia. dollar at udvikle et nyt lægemiddel. Digitalisering kan hjælpe life sciences-virksomheder med Patient Engagement – direkte interaktion med patienter, forøge innovation ved hjælp af adgang til ny data og sidst men ikke mindst optimere arbejdsgange og dermed reducere omkostningerne ved at udvikle ny medicin.

støtter databehandling fra ESS frem mod at bringe de genteknologiske fremskridt videre mod produkter.

3. Digitalisering bør også ses som en værktøjskasse, der kaster nyt lys over data og sammenhænge. Derved forbedrer vi beslutningsprocesser og får nye idéer til produkter og services. Det er helt væsentligt at være på forkant her for sikre en life science-industri, der fortsat eksporterer for milliarder.

Tekst: Tim Panduro ANNONCE

®

EXPRES ION 2

BIOTEC HNOLOGIES

ExpreS2ion Biotechnologies is world leading within recombinant protein expression in Drosophila Schneider-2 insect cells using ExpreS2 ExpreS2 is a proprietary, virus-free protein expression platform for research and development in diagnostics, vaccines, and therapeutics Key services

When to choose ExpreS2

• Protein expression screening

• Secreted or secretable protein

• Cell line development & banking

• Low or no protein yield when using HEK293 or

• Fast process development • GLP production within 6 weeks • Detection of host cell proteins • Transfer of cGMP compatible manufacturing

processes to customer or CMO partners

• Clinical use approved by regulatory autho-

rities

baculovirus (BEVS)

• Issues with protein cleavage during production

using e.g. BEVS

• Reproducibility issues due to variable glycosylation • Heterodimers • Quick access to difficult-to-express proteins for

e.g. assay development and crystallography

ExpreS2 ion Biotechnologies Agern Allé 1, 2970 Hørsholm | www.expreS2ionbio.com | info@expreS2ionbio.com | Tel +45 2222 1019

Challenging Proteins Made Easy

Nuevolution AB (publ) Nyt noteret selskab på Nasdaq hovedbørs i Stockholm

K

onventionel udvikling af nye lægemidler er en langsommelig og dyr proces, og der et stort behov for meget mere effektive metoder til identificering og udvikling af nye innovative lægemidler – ikke mindst til patienter med livstruende sygdomme som kræft eller svære lidelser som kroniske autoimmune sygdomme.

N H

uevolution AB (publ) er et skandinavisk børsnoteret bioteknologifirma (Nasdaq Stockholm, ticker: NUE) skabt i 2001 med ca 45 ansatte med hovedsæde i København.

os Nuevolution har vi udviklet den revolutionerende og globalt patenterede Chemetics® (en hybrid teknologi mellem kemi og genetik) drug discovery platform. Vores Chemetics® platform tillader os at identificere og meget hurtigt forbedre egenskaber for nye lægemiddelmolekyler dirigeret mod sygdomsproteiner der er vigtige i bekæmpelsen af bestemte sygdomme.

N

uevolution råder over verdens største samling af små kemiske forbindelser (“testsubstanser”) på mere end 40.000.000.000.000 stoffer (titusindvis gange større end hvad der er tilrådighed i de største farmavirksomheder). Denne enorme samling af testsubstancer muliggør en hurtigere, mere effektiv og succesfuld forskningsproces, hvor mange aktive (“Hits”) substanser til et sygdomsprotein kan identificeres og optimeres parallelt.

N

uevolution anvender sin omkostningseffektive teknologi til at identificere lægemiddelmolekyler til behandling af kræft og autoimmunsygdomme, og vi har kontinuerligt ca. 10-15 projekter kørende i forskningsprogrammer. Nogle af disse foregår i samarbejder med store og mellemstore pharma virksomheder som f.eks. Amgen, Almirall og Janssen. Over årene har Nuevolution indgået 17 partnerskabsaftaler, og realiseret mere end 400 mio. DKK i samlede indtægter, som er geninvesteret i videreudvikling af teknologien og vores lægemiddelpipeline, og vi har potentielle fremtidige milepælsbetalinger for samlet mere end 5 mia. DKK. Hertil kommer yderligere potentielt fremtidige royalties på produktsalg.

I

Nuevolution er vi stolte af at være en virksomhed med en stærk international profil, hvor mennesker fra mere end 10 nationer dagligt bidrager med deres forskning, ekspertise og målrettede arbejde til at føre Nuevolutions programmer succesfuldt fremad mod klinisk udvikling.

D

et er Nuevolutions klare målsætning at skabe et førende skandinavisk bioteknologi selskab med kliniske programmer rettet mod kræft, autoimmune sygdomme og andre lidelser for patienter med et stort behov for en bedre eller en mere sikker behandling.

Lær meget mere om hvem vi er på www.nuevolution.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

20 AKTUELT – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Privatfoto

Hvert år rammes omkring 4.700 danskere af ikke-småcellet lungekræft – NSCLC. Det har været den sygdom, der slog flest ihjel, men ny immunterapi som behandling viser lovende resultater.

Lungekræft er en af de kræftformer,

som i mange år har haft en dyster prognose. En af årsagerne er, at kræften ofte opdages i et meget sent stadie.

– Gennemsnitsalderen på en patient med NSCLC er 69 år, og 80 procent af dem, der får diagnosen, er på det stadie, hvor sygdommen enten har spredt sig lokalt, eller der er metastaser andre steder i kroppen, fortæller Jon Lykkegaard Andersen, overlæge ved kræftafdelingen på Herlev Hospital.

– Lungekræft har desværre været den sygdom, der slår flest ihjel, men vi har set nogle fremskridt de senere år. Kræftpakkerne har været effektive, og så er der kommet nye lovende behandlingsformer.

“Vi håber, regeringen vil sætte markant ind på, at der skal være rygestop i 2030.”

En af de nye behandlinger er immunterapi, hvor kroppens eget immunforsvar aktiveres for at bekæmpe kræften.

– Studier viser, at omkring to tredjedele af alle patienter, der bliver behandlet med immunterapi, har gavn af behandlingen. Og den tredjedel, som er mest følsomme og reagerer bedst, lever op mod 2,5 år efter kræftdiagnosen, siger Jon Lykkegaard Andersen.

– Faktisk kan vi se, at nogle patienter lever hele fem-seks år med deres lungekræft, og den hale på studierne skal vi have kigget mere på for at forstå mekanismerne. Det er for tidligt at sige noget om, hvilke faktorer der spiller ind for langtidsoverleverne.

Umiddelbart lyder den forlængede levetid med kræften måske ikke

mænd, som blev ramt af NSCLC, men i dag er der en stigning i antallet af kvinder, hvilket skyldes, at de danske kvinder har en lang tradition med at ryge. Omkring 85 procent af patienter, der får diagnosen NSCLC, har røget.

– Vi håber, regeringen vil sætte markant ind på, at der skal være rygestop i 2030, fordi det vil gøre en forskel på lungekræft-området.

I Norge har de gode resultater med at sætte prisen på cigaretter højt, og det eksempel håber jeg, Danmark vil følge, fortæller Jon Lykkegaard Andersen og understreger, at der er en bekymrende stigning af danske unge, som begynder at ryge.

Et af fremtidsscenarierne for NSCLC

Jon Lykkegaard Andersen, overlæge ved kræftafdelingen på Herlev Hospital.

så imponerende, men det er faktisk meget lovende prognoser, fordi levetiden for 50 procent af patienter med NSCLC normalt er på under et år.

I dag dør 80 procent af patienterne af NSCLC, men visionen for fremtiden er, at det skal være en sygdom man dør med og ikke dør af.

En af årsagerne til den høje dødelighed er, at lungekræft ofte opdages på stadie IV, hvor sygdommen er så fremskreden, at kun to procent overlever inden for fem år.

Lungekræft inddeles i fire stadier.

Fra stadie I, hvor der er tale om en mindre kræftknude, som kan opereres, til stadie IV hvor der er opstået metastaser andre steder i kroppen.

Behandlingen med immunterapi har

færre bivirkninger end kemobehandling. Immunterapi gives via drop ca. hver tredje uge og varer 30

minutter, så patienterne ikke skal bruge så meget tid på sygehuset.

– En af fordelene ved immun­ terapi er, at man ikke som i kemobehandlinger skal holde en pause i behandlingsforløbet, fordi kemobehandlingen skader hele kroppen, fortæller Jon Lykkegaard Andersen og uddyber: – Dog er der også bivirkninger ved immunterapi. Det kan være betændelsestilstande i lunger og mave- og tarm-området, og så kan der komme forstyrrelser i hormon­ akserne, hvilket eksempelvis kan give udslag i hjernen og skjoldbruskkirtlen.

Det, at patienterne med NSCLC har en høj gennemsnitsalder, når kræften bliver opdaget, betyder også, at de ofte har andre følgesygdomme at slås med. Så når de begynder behandlingen for kræft, er de allerede svækkede. Førhen var det især

kan være, at man kan opdage sygdommen i et tidligere stadie.

Det kunne være lungescreeninger eller blodbårne indikationer, hvor biomarkører i blodet kunne bruges til at forudsige en prognose.

– I fremtiden kunne det være interessant at se, hvad kombinationen af screeninger og blodprøver kunne gøre for prognoserne på NSCLC, fortæller Jon Lykkegaard Andersen og uddyber: – Der er sket meget i behandlingen og prognoserne i løbet af de sidste 10-15 år af dette kræftspeciale med de dystre udsigter. Og jeg håber, at vi i fremtiden kan gøre meget mere, for at patienterne overlever og kommer ud på den anden side af behandlingen til et liv med livskvalitet.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Ikke-småcellet lungekræft, der ofte forkortes NSCLC, ses hos ca. 85 procent af de lungekræftramte. Den kan inddeles i en række undertyper.

De to mest almindelige undertyper af ikke-småcellet lungekræft er: • Adenokarcinom • Planocellulært karcinom Kilde: www.netdoktor.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Fotolia

LOVENDE BEHANDLING TIL NSCLC-PATIENTER

FORSTÅ KRÆFTENS BIOLOGI

I dag bliver alt for mange kræftpatienter behandlet ud fra, hvor kræften sidder i kroppen i stedet for, hvilke genetiske karakteristika tumoren har.

I sundhedssystemet vil én patient med brystkræft opleve en stor effekt af behandlingen, mens en anden patient med brystkræft vil opleve ingen eller ringe resultater med præcis den samme behandling. I stedet for at behandle ens, skulle lægerne have redskaber til i højere grad at tage højde for den komplekse biologi i den enkelte svulst og matche behandlingen til den individuelle patient.

– At behandle kræft kan sammenlignes med at fiske med flue.

Det kræver den rigtige flue for at fange en bestemt type fisk. Præcis på samme måde kræver det en analyse af den enkelte kræfttumor for at sætte den mest hensigtsmæssige behandling ind, forklarer Thomas Jensen, Chief Technology Officer fra Oncology Venture, som har udarbejdet en metode, der kan kortlægge, hvilke behandlinger der har størst sandsynlighed for at gavne den enkelte patient.

– Kræftbehandling er dybt personlig, og derfor skal behandlingen også være det. Det handler om at gøre brug af avanceret matematik og systembiologi samt store mængder data fra hver patient til at forstå, hvordan den enkelte patients cancer arbejder. Hermed kan vi finde den mest optimale kræftbehandling. Vi har udviklet et redskab, der viser sig overraskende solidt. Kort sagt kombinerer vi cutting edge databehandling med avanceret molekylærbiologi.

Det siger sig selv, at det vil være til gavn for den enkelte patient og samfundet, hvis der kommer større præcision i behandlingen end dagens standard, siger Thomas Jensen.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Se mennesket bag kræften Hver tredje dansker bliver ramt af kræft, og hvert år rammes godt 4.500 danskere af lungekræft. Selvom prognoserne for at overleve sygdommen er blevet markant bedre gennem de seneste år, er målet stadig, at 5-årsoverlevelsen for lungekræftpatienter skal fordobles til 25 procent inden udgangen af 2030. Ambitionen på længere sigt er helt at kunne kurere kræft, men her og nu handler det om, at patienterne udover de behandlingstilbud de får tilbudt også skal have et liv med bedst mulig livskvalitet under sygdommen.

– I mange år har der været et stort fokus på forskning, som selvfølgelig stadig er vigtigt, fordi vi har ambitionen om at kunne kurere kræft. Men for de patienter, som er syge nu, handler det også om, at vi sætter ind med en tværfaglig indsats, så vi kan hjælpe dem til bedre behandling og styrke den enkeltes livskvalitet, fortæller Julie Enevold Brooker, der er adm. direktør hos AstraZeneca Danmark.

Sæt mennesket i centrum Patienten sættes i centrum, og derfor byder AstraZeneca ind i det tværfaglige fællesskab, der sammen med læger, pårørende og patienter skal hjælpe den kræftramte til så godt et liv som muligt med kræft.

– Vi ved fra forskningen, at det i et kræftforløb bl.a. spiller en afgørende rolle med motion, kost og behandling, der er tilpasset den enkelte. Vi arbejder med en stribe værktøjer, der skal forbedre den tværfaglige indsats over for patienterne, forklarer Julie Enevold Brooker.

En rapport fra 2018 udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på patientinvolvering på Multidiciplinære konferencer (MDT-konferencer). Tallene fra Kræftens Bekæmpelse viser, at i en fjerdedel af de observerede MDT-konferencer (i alt blev 41 MDTKonferencer fulgt) bliver lægernes indledende behandlingstilbud påvirket, når patienten er fysisk tilstede på konferencen. Rapporten viser også, at når patienten udtrykker synspunkter, præferencer eller bekymringer på konferencerne, påvirker det lægerne til at revurdere deres oprindelige valg af behandling.

De mange behandlere, som arbejder tæt sammen om patientbehandlingen hos den enkelte kræftpatient, er allerede i fuld gang med at involvere patienten i de valg, som skal tages i forbindelse med en kræftsygdom.

AstraZeneca har en ambition om at påtage sig et ansvar for at støtte op om dette arbejde til gavn for både behandlere, patienter og pårørende.

– Vi skal ikke bare være et medicinalfirma, der udvikler medicin til patienterne, vi tager gerne ansvar for at skabe en bedre sammenhæng for den enkelte kræftsyge, udtaler Julie Enevold Brooker.

Personlig medicin vinder frem Den individualiserede tilgang skinner også igennem i udviklingen af AstraZenecas medicin, hvor der er stort fokus på personlig medicin; herunder immunterapi. Den personlige medicin skal mindske bivirkninger og øge effekten af behandlingen hos den enkelte patient.

Julie Enevold Brooker, adm. direktør hos AstraZeneca Danmark

– Vores synspunkt er, at fremtiden ligger i personlig medicin, der er målrettet den enkelte patient. Den personlige medicin sikrer i højere grad, at den enkelte patient får gavn af behandlingen, færrest mulige bivirkninger og dermed en bedre livskvalitet, siger Julie Enevold Brooker.

Fokus på tværfagligt samarbejde AstraZeneca arbejder på, at de nye behandlingsformer har langt færre bivirkninger end traditionel kræftbehandling.

For at nå det mål har AstraZeneca allieret sig med førende eksperter og biotech-firmaer for hele tiden at være opdateret på den nyeste viden på kræftområderne.

Udover lungekræft arbejder AstraZeneca bl.a. også med at behandle brystkræft og kræft i æggestokkene.

– Vi samarbejder med en række specialister, fordi vi tror på, at det tværfaglige samarbejde både i forskningen og i behandlingen er fremtiden, fortæller Julie Enevold Brooker.

AstraZeneca A/S | Arne Jacobsens Allé 13, 2300 København S. | Tel: + 45 43 66 64 62 | www.astrazeneca.dk

DK-3259-06-18-ONC

I dag lever 270.000 danskere med kræft. Det langsigtede mål er at kurere sygdommen, men det handler også om at inddrage patienter og pårørende mere i forløbet, så livskvaliteten bliver forbedret for den enkelte.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

22 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

VÆRDIFULDE RETTIGHEDER

Juridisk bistand omkring immaterielle rettigheder (IPR) handler om at beskytte omsætning for millioner af kroner.

På grund af de store investeringer

i forskning og udvikling er det indlysende, at virksomheder inden for bl.a. pharma- og biotekbranchen søger at beskytte rettighederne til nye produkter. Beskyttelsen af immaterielle rettigheder (IPR) kan handle om mange mio. kr., hvilket bl.a. en patentstrid mellem AstraZeneca og Teva illustrerer.

I den sag blev et patent, der oprindeligt havde dannet baggrund for et forbud mod markedsføringen af Tevas lægemiddel Quetiapin, kendt ugyldigt, og i januar tilkendte Sø- og Handelsretten Teva en erstatning på 100 mio. kr.

– Der er hvert år sager, hvor der er tvivl om et patents gyldighed, eller hvorvidt et patent krænkes, og som derfor føres ved domstolene, og af dem er der hvert år nogle, hvor patentet enten bliver kendt ugyldigt, eller retten når frem til, at det ikke krænkes, fortæller Klaus Ewald Madsen, Bech-Bruun Advokatfirma.

Han understreger, at patenter i de fleste tilfælde er så klart formuleret, at tvist om en eventuel krænkelse sjældent ender op i retten. Imidlertid er Patent- og Varemærkestyrelsen og på europæisk plan European Patent Office (EPO) ikke ufejlbarlige.

– Det er patentansøgeren, der leverer alle oplysninger om den nye opfindelse. Selvom der sidder eksperter til at vurdere ansøgningerne, så kan de ikke være eksperter i alt.

Når en konkurrent anfægter et patent, og sagen føres for domstolene, er det mange gange muligt at fremdrage oplysninger, som ikke forelå for patentmyndigheden, ligesom det er muligt at høre uafhængige eksperter, som har den nødvendige faglige baggrund. Så kan et patent kendes ugyldigt, forklarer Klaus Ewald Madsen.

“Der er hvert år sager, hvor der er tvivl.”

I Quetiapin-sagen vurderede Sø- og

Handelsretten, at AstraZenecas produkt ikke havde tilstrækkelig opfindelseshøjde; det ikke adskilte sig

tilstrækkeligt fra eksisterende faglig viden. Dermed var patentet ugyldigt og fogedforbuddet mod Quetiapin ubegrundet.

Andre sager handler om fortolkning af patentkravene, altså beskrivelsen af, hvad det er, patentet beskytter.

– Indehaveren af patentet har en interesse i at tolke patentkravene så bredt som muligt, mens konkurrenterne har interesse i at tolke så snævert som muligt. Der er store økonomiske interesser på spil i henholdsvis at få stoppet en krænkelse af et patent eller omvendt at få anerkendt, at et konkurrerende produkt ikke krænker patentet, siger Klaus Ewald Madsen.

Det er virksomhederne selv, som med

hjælp fra patentbureauer udformer

patentansøgningerne, mens advokater med speciale i patenter spiller en central rolle, når det handler om at håndhæve patentrettigheder mod krænkelser, eller omvendt at virksomheder ikke forhindres i at markedsføre et produkt med henvisning til et (ugyldigt eller uklart formuleret) patent.

Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA Patentstriden mellem AstraZeneca og Teva endte i en historisk stor erstatning efter danske forhold. Der er siden indgået forlig mellem parterne.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

SCANDINAVIAN FIRM OF THE YEAR

360° BESKYTTELSE AF JERES INNOVATION

ER IPR EN DEL AF JERES VÆKSTSTRATEGI? Immaterielle rettigheder (IPR) er en integreret del af verden omkring os. Derfor bør IPR være en integreret del af vækststrategien i industriens virksomheder.

Hos Zacco er vi 360° eksperter i IPR og IPR-strategi.

Som Skandinaviens førende, og en af Europas største, kan vi skabe integration af IPR i jeres vækststrategi.

Kontakt os og hør nærmere. zacco.com

2016, 2017& 2018

Fra god idé til værdifuldt patent

Vi hjælper i alle stadier af udviklingen - fra idé til virkelighed HØIBERG er et full-service patentbureau, der rådgiver indenfor immaterielle rettigheder (IPR), herunder patenter, design, innovation management, teknologioverførsel og forretningsudvikling.

HØIBERG samarbejder med en bred vifte af virksomheder, herunder nationale og internationale selskaber, nystartede virksomheder og forskere fra universitetsog hospitalsmiljøerne.

Vi tilbyder ekspert IPR-viden indenfor områder, der spænder lige fra biotek, medtech, nanotech og kemi, til elektronik, mekanik, cleantech og software.

Patenter · IPR Strategi · Freedom To Operate · Innovation Management · Due Diligence · Licensering · Valuation HØIBERG · København & Aarhus, Danmark · Lund, Sverige · Tel. (+45) 33 32 03 37 · hoiberg.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

IPR-STRATEGI OG FORRETNINGSPLAN SKAL GÅ HÅND I HÅND Foto: BUROJANTZEN

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

24 AKTUELT – ANALYSEDENMARK.DK

Thomas Ritter mener, at den interne digitale transformation i virksomhederne har været første skridt til en større slutbrugerrettet transformation.

Den digitale transformation har virket på de indre linjer – næste skridt er en direkte og værdiskabende kontakt til slutbrugerne, mener professor.

Første etape af den digitale trans-

formation er godt i gang. Faktisk nærmer den sig sin afslutning og er ved at gå ind i en ny fase. Det mener i hvert fald Thomas Ritter, der er professor i Department of Strategic Management and Globalization på CBS. – De fleste life science-virksomheder er så langt, at de har hentet de interne potentialer i den digitale transformation. Det har handlet om ressourceanvendelse, minimering af spild og optimering af arbejdsgange, og den omstilling har åbnet for, at man kan tage de næste skridt, siger Thomas Ritter.

Den interne optimering har gjort det

lettere at finde den rigtige dokumentation til FDA eller de euro-

pæiske godkendelsesmyndigheder.

Det betyder ifølge Thomas Ritter, at godkendelsesprocedurerne ofte bliver mere smidige – og med den erfaring er der ikke langt til at udvide spektret med kontakt til læger og patienter.

“I stedet for at tale om sygehuse, taler vi om sundheds­ centre.”

– Det store potentiale i den digitale transformation ligger i dag i at skulle skabe værdi for læger, patienter og andre interessenter og målrette sin indsats, siger Thomas Ritter, der lægger stor vægt på værdien af de data, man kan samle fra læger og patienter.

– Hvis man er løbeentusiast, har man alle sine oplysninger og pralehistorier i en app. Det gør det svært at bruge en anden app, og den loyalitet kan overføres til life science-virksomheder, hvis de er i direkte app-baseret kontakt med forbrugere og læger. Det giver adgang til en masse data, f.eks. om placering og til dels også om forbrugerens vaner. Det kan f.eks. kobles med vejrudsigter, så allergikere i et bestemt område kan få at vide, om de skal skrue op eller ned for dosis alt efter hvordan det lokale vejr er, siger professoren, der forventer et større fokus på forebyggelse fra life science-branchen i en nær fremtid.

– Her kan data om bevægelsesmønstre og vaner også komme til nytte. Med den rette analyse kan man udpege folk i risikogrupper og sætte ind, før der er behov for behandling. Vi er som samfund allerede kommet et godt stykke vej med at gå fra at fikse nedbrud og til preventive maintenance i industri­

virksomheder, og samme logik bruges i hospitalsvæsenet. I stedet for at tale om sygehuse, taler vi om sundhedscentre, siger professoren, der forudser, at branchen vil blive forandret i forsøget på fortsat at tjene penge i en verden, der er fokuseret på forebyggelse.

– Nogle forretningsmodeller vil forsvinde, andre vil komme til og en del af de eksisterende skal tweakes og twistes, før de kan køre videre.

Tekst: Tim Panduro

FAKTA Thomas Ritter er professor i Department of Strategic Management and Globalization på CBS. Hans forskning er især fokuseret på virksomheders data-drevne vækststrategier. Det indebærer bl.a. studier i, hvordan virksomheder kan tjene penge gennem øget indsigt i kundernes handlemønstre og gennem værdiskabelse for kunderne.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

IPR-strategien skal være forankret hos ledelsen i life science-industrien. Kim Wagner, der er European Patent Attorney og partner hos Plougmann Vingtoft, fortæller her hvorfor.

Hvad er udfordringerne med IPR-strategi?

– Efterspørgslen på markedet driver ofte forskningen i virksomhederne; derfor er det vigtigt, at IPR-strategien tænkes på ledelsesniveau, hvor de rigtige beslutninger kan træffes. Det er dyrt at holde et patent i live, og hvis det ikke strategisk passer ind i forretningsplanen, skal ledelsen handle.

Hvordan kan virksomhederne forankre IPR-strategien?

– Jeg har gode erfaringer fra Danmark og udlandet med, at tværfaglige arbejdsgrupper mødes jævnligt for at drøfte IPR-strategien.

Det kan være en gruppe af projektledere, forskere, marketingsmedarbejdere og en patentrådgiver, som sammen holder IPR-strategien helt opdateret i forhold til, hvad der sker i markedet.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

DK/CORP/P/18/0015, June 2018

PATIENTDATA I INDUSTRIEN

Der er enorme potentialer i digital transformation.

Udnyt dem. Og aktivér værdien af dine data.

Life Science-virksomheder er godt på vej mod digitale strategier og integrerede platforme, der skaber bedre indsigt i data på tværs af hele forretningen.

NNIT har mere end 20 års erfaring med Life Science-industrien og forstår de udfordringer, branchen står overfor. Vi hjælper din virksomhed med at: • frigøre data, så I kan træffe bedre beslutninger • optimere innovation ved at bringe jeres IT ud på integrerede og sikre cloud-platforme • digitalisere processer, der supplerer patienternes medicin og skaber større engagement med jer • tage hånd om jeres IT som var det vores egen, så I kan fokusere på forretning og transformation

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Finn Valentin mener, at pharmaindustrien er den del af life science, der er blevet rusket mest i værdikæden.

Foto: Bjarke Maccarthy/CBS

Foto: Bjarke Maccarthy/CBS

26 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

Universiteterne spiller en vigtig rolle i udviklingen af tværvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, mener Finn Valentin.

VÆGTSTANGEN ER VIPPET I PHARMA Life science er under forandring – og særligt i pharma er vægtstangen vippet fra selvstændig forskning og til øget brug af eksterne kompetencer.

Transformationer, udviskede faggrænser og værdikæder, hvor led

smuldrer og andre sætter ind... life science-verdenen gennemgår en stor omvæltning i disse år – men nogle grene af den store og mangesidede verden er mere påvirket af udviklingen end andre.

Det fortæller Finn Valentin, der er professor hos CBS, hvor han bl.a. forsker og underviser i innovation og nyttiggørelse af forskning inden for life science og sundhedssektoren. Han peger især på pharma/lægemiddelindustrien som et område, der siden 1970’erne har oplevet en voldsom raslen i værdikæden.

– Den samlede aktivitet inden for pharma discovery er eksploderet,

men det er sket uden for pharmavirksomhederne, siger professoren.

– Værdikæden har ændret sig siden 1980’erne, hvor produktiviteten i forskning og udvikling begyndte at aftage. Det har betydet, at man i højere grad har måttet trække på eksterne leverandører i startups og på universiteterne, når man har skullet udvikle nye produkter.

gyndte at danne egne startups eller at få udliciterede forskningsprojekter. Samtidig havde man overgangen til hele den nye genomiske og molekylærbiologiske tilgang til udvikling af lægemidler. Det var en videnskabelig og teknologisk revolution, og den fandt i høj grad sted uden for de klassiske lægemiddelvirksomheder, siger Finn Valentin.

Der er flere årsager til, at lægemid-

det samme blev forsyningskæden af forskere.

– Før gik forskerne ofte fra universiteterne ud i de eksisterende virksomheder. I dag glider de oftere ud i biotech-startups eller bliver en del af universiteternes udlicitering af forskning, siger Finn Valentin.

– Værdikæden i udviklingen af nye lægemidler har fået et ekstra led. De små startups er finansieret af venture fonde, der investerer i en meget risikobetonet forskning i håb

delindustrien har sadlet om, når det handler om selvstændig forskning og udvikling af nye lægemidler, mener Finn Valentin.

– Op gennem 1980’erne og 1990’erne blev universiteter i hele verden underlagt et stort pres fra samfundet om at nyttiggøre sig kommercielt. Derfor begyndte de at målrette og kommercialisere deres forskning, og forskere, der arbejdede med lægemiddeludvikling be-

Værdikæden blev smedet om – og

om, at resultaterne vil blive opkøbt af de store koncerner, siger Finn Valentin.

I de store pharmavirksomheder er

vægtstangen vippet, så overvægten i dag ligger på processens sidste halvdel – klinisk testning, produktion og salgsarbejde – i stedet for på den første del, altså forskning og udvikling. Det stiller store krav både til virksomhederne og til forskerne.

– Virksomhederne skal være virkelig gode til at følge universitetsverdenen og de små startups.

Forskere og studerende skal på deres side være bedre i stand til at læse de kommercielle muligheder og udfordringer. Der skal ske en styrkelse af færdighederne inden for kommercialisering og indgås nye samarbejdsrelationer, siger Finn Valentin, der står bag de to uddannelser på CBS i hhv. biobusiness og sundhedsinnovation.

– Uddannelsen i biobusiness og innovation i healthcare-linjen er rettet mod studerende med en biovidenskabelig bachelor, der tager en erhvervsgrad oven i. Universiteterne har en pligt til at være med til at udvikle tværvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, siger Finn Valentin.

Tekst: Tim Panduro

FAKTA Finn Valentin er professor på CBS. Han beskæftiger sig med innovation og nyttiggørelse af forskning især inden for life science og sundhedssektoren. Han var initiativtager til biobusiness-uddannelsen, der skal lære læger og forskere at arbejde mere kommercielt. I dag er han leder af kandidatgrad for sundhedsinnovation, som CBS udbyder i samarbejde med Københavns Universitet.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Fuld klimastyring sikrer optimale udviklings- og produktionsforhold Samlet styring af luftfugtighed og temperatur: • • • • • •

Stabile og kontrollerbare forhold året rundt Hygiejnisk opbevaring og transport af råvarer Reproducerbare testresultater og - betingelser Forøget produktionskapacitet Kortere tørretider Reducerede energiomkostninger

Pakning, lagring

Med mere end 320.000 installationer er Munters verdens førende leverandør af energieffektive affugtnings- og klimastyringsløsninger.

www.munters.dk

Pakning, lagring

Munters A/S • Tlf.: 4495 3355 • info@munters.dk

Kom i compliance med NIRAS Flere regulatoriske krav, der håndhæves strengere end tidligere, er den nye virkelighed for danske life science-virksomheder.

En virkelighed, der stiller større krav til de medarbejdere og kvalitetssystemer, der skal sikre, at kravene efterleves.

Hos NIRAS ved vi, at compliance-projekter er komplekse og kostbare at gennemføre. Vores mere end 80 dedikerede life sciencemedarbejdere, der trækker på kompetencer fra endnu flere kolleger med erfaring fra procesindustrien, arbejder hver dag på at vende compliance-projekter til en økonomisk fordel for vores kunder.

Vores løsninger tager altid udgangspunkt i det specifikke krav og den konkrete udfordring. Og hvad enten det drejer sig om rådgivning eller projektering, kombinerer vi best practise fra relevante brancher for at skabe innovative løsninger inden for GMP- og kvalitetssikringsområdet.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan vende dit næste projekt til en økonomisk fordel, eller læs mere på niras.dk GMP-projekt for life science-kunde i Storkøbenhavn En life science-virksomhed i Storkøbenhavn stod over for at skulle installere ny teknologi i produktionen samtidig med, at det ”rette” GMP-niveau skulle bestemmes. NIRAS udførte de indledende undersøgelser og definerede i tæt samarbejde med kunden og kundens QA-organisation niveauet for compliance i henhold til gældende myndighedskrav til farmaceutisk produktion. Projektet blev gennemført hurtigere end forventet, og kunden udtrykte stor tilfredshed med NIRAS’ praktiske tilgang, den kompetente sparring og ikke mindst konsulenternes evne til at udvise rettidig omhu.

Kontakt Frank Lyngsø Forretningschef 5151 9438 frl@niras.dk Bo Vestergaard Markedschef 2761 8870 bove@niras.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Helle Moos

28 PROFIL – ANALYSEDENMARK.DK

DANSK LIFE SCIENCE SKAL STÅ ENDNU STÆRKERE ANNONCE

Liv

Fremtidens life science kræver nye talenter Fremtiden skriger på kreative, innovative og agile talenter. Mennesker med hjerne og hjerte på rette sted – drevet af nysgerrighed. Vi skal uddanne til at forstå sammenhænge i spektret fra molekyle til patient. Der er brug for interdisciplinaritet og faglig bred forståelse. Vi skal skabe leverandører af viden, der kan udvikle nye behandlingsformer, nye lægemidler og løse de sundhedsudfordringer, fremtiden bringer.

Nysgerrig PharmaSchool.ku.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEDENMARK.DK – PROFIL 29

Gennem de sidste 20 år har life science-industrien vokset sig til at være et af de vigtigste eksporterhverv. Beskæftigelsen i branchen er steget med næsten 50 procent siden 2001; og regeringens nye vækstplan skal styrke rammerne yderligere.

Danske life science-virksomheder er blandt de

førende på det globale marked for lægemidler og medicinsk udstyr, og life science er blevet en central dansk styrkeposition. Danmark har mulighed for at stå endnu stærkere på life science-området i fremtiden. Det kræver et vedvarende fokus på at styrke innovation, forskning og produktudvikling. De seneste års udvikling peger på et stort vækstpotentiale, hvis Danmark fortsætter de gode takter inden for life science.

– Den øgede globale konkurrence er en væsentlig udfordring for life science-industrien. De stigende krav og den stigende kompleksitet i reguleringen gør det også stadigt mere udfordrende for virksomhederne at komme på markedet med nye lægemidler i tide til, at de kan nå at tjene de store summer ind, de har brugt på udviklingen.

Derfor har vi skabt en vækstplan for området, så vi også i fremtiden kan stå stærkt globalt, siger tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Regeringens vækstplan for life science skal netop understøtte en fortsat positiv udvikling i industrien. Planen, der er udviklet med afsæt i industriens egne anbefalinger, skal styrke vækstvilkårene for life science-industrien. Vækstplanen kommer med 36 konkrete initiativer målrettet barrierer og muligheder for dansk life science i hele erhvervets værdikæde – fra forskning til kommercialisering, godkendelse og afsætning på de internationale eksportmarkeder.

De danske life science-virksomheder bidrager ikke blot til forskningen og de nye produkter; de skaber også en lang stribe innovative produktionsjobs, der bidrager til dansk økonomi.

vslang læring

– Life science-industrien skaber innovative produktionsjobs, som bidrager væsentligt til dansk økonomi. Industrien står for en tredjedel af al privat forskning i Danmark og har en produktivitet, der er dobbelt så høj som i den øvrige industri, fortæller Brian Mikkelsen og uddyber: – Derfor er det vigtigt med gode vækstvilkår for danske life science-virksomheder, der også er med til at styrke udviklingen af nye lægemidler og behandlingsformer, som skal forbedre sundheden og livskvaliteten for den danske befolkning i fremtiden.

I forbindelse med vækstplanen har Erhvervsmini-

steriet skabt en life science-enhed, som skal sikre et styrket erhvervspolitisk fokus på life science.

Målet er, at enheden i tæt samarbejde med kollegerne i Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet først og fremmest hurtigt formår at få omsat de 36 initiativer i vækstplanen til handling. Herudover skal enheden løbende analysere og følge op på erhvervspolitiske spørgsmål og udfordringer i dialog med life science-industrien.

– Jeg har mærket en meget positiv modtagelse af vækstplanen fra industrien. Især er jeg glad for, at det lykkedes at styrke rammerne for forskning og udvikling inklusiv klinisk forskning i Danmark. Derudover er jeg glad for, at vi får styrket rammerne for en stærkere aktie- og investeringskultur i Danmark, og at vi styrker internationaliseringsindsatsen over en bred front, forklarer Brian Mikkelsen.

Høj vækst og høj produktivitet er et tegn på, at danske virksomheder er internationalt konkurrencedygtige og skaber stor værdi. Det skyldes bl.a., at vi har mange meget innovative virksomheder, som har et godt samarbejde med de stærke offentlige forskningsmiljøer. Og kvaliteten af forskningspublikationerne er blandt de højeste i verden. Men også at danske virksomheder er

gode til at få deres produkter ud på markedet til gavn for patienterne – både i Danmark og i hele verden.

– Jeg ved, at danske virksomheder arbejder på nogle af fremtidens afgørende sundhedsløsninger til gavn for den enkelte patient og for hele samfundet. Og jeg ønsker at skabe de bedst mulige vilkår, så disse højproduktive virksomheder bliver her i landet. Jeg håber, at den danske life science-branche fortsætter sin gode vækst fremover og cementerer sin position i den absolutte europæiske top.

Med vækstplanen følger regeringen bl.a. op på anbefalingerne fra vækstteam for life science og aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre af 12. november 2017.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Foto: Irene Weiss

REJSER OG SYGDOMME

”Life science-industrien står for en tredjedel af al privat forskning i Danmark.”

Peter Ellekvist, speciallæge i infektionsmedicin på Herlev Hospital, giver gode råd og vejledning til vaccination og sygdomsforebyggelse på rejsen.

Hvad skal man være opmærksom på, når man rejser i tropiske lande?

– Vaccine og sygdomsforebyggelse afhænger af rejsetypen.

Hvis man rejser på feltmanér er det anderledes end at være på et airconditioneret hotel. Generelt anbefaler vi at følge retningslinjerne fra Statens Serum Institut.

Hvad skal man altid huske?

– Hepatitis A-vaccine og en opdateret stivkrampe-vaccine skal man have næsten uanset destination.

Hvordan sørger man for at sikre sig tilstrækkeligt?

FAKTA Dansk life science er en klynge af forskningsbaserede virksomheder, der producerer lægemidler og medicoudstyr.

Branchen omsætter for omkring 190 mia. kr. om året og beskæftiger over 38.000 medarbejdere.

Kilde: www.lif.dk

LÆS FLERE PROFILINTERVIEWS Læs flere spændende interviews på analysedenmark.dk

– Kontakt din egen læge eller en etableret vaccinationsklinik. Der kan man blive vaccineret korrekt, og evt. få malariaforebyggende medicin, afhængig af rejsemål og -type. Så er man sikret, og kan roligt rejse. Som regel skyldes rejseerhvervede smitsomme sygdomme dårlig forberedelse. Dem der bliver ramt, er dem der aldrig henvender sig.

Tekst: Magnus Bundgaard Nielsen ANNONCE

Innovativ

Agil

Kreativ

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

PRODUKTIONEN LYKKES I DET RETTE KLIMA Foto: Annamarrie Smillah Lennings

Foto: Søren Svendsen

30 MULIGHEDER – ANALYSEDENMARK.DK

Henrik Garver er formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Han glæder sig over, at de rådgivende ingeniørvirksomheders rolle i life science-branchen bliver mere synlig.

STRØMLINER PROCESSERNE Rådgivende ingeniørvirksomheders rolle i life science bliver ofte overset. Men deres anlæg for struktur og teknik er til stor nytte, mener branchedirektør.

Rådgivende ingeniører bliver ofte

forbundet med brobyggerier og andre store anlægs- og byggeprojekter. Men også life science-branchen trækker på de rådgivende ingeniører – og det er der mange gode grunde til, mener Henrik Garver, der er direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

– De rådgivende ingeniørvirksomheders rolle i life science er lidt overset, men den er væsentlig.

Vore medlemsvirksomheder bliver både brugt i relation til byggeri af nye produktionsfaciliteter og til rådgivning om f.eks. godkendelsesprocesser. Der er mange hensyn at tage, når man går fra forskning og til egentlig produktion, og derfor sætter mange virksomheder pris på

at trække på den uvildige rådgivning, man kan få fra en rådgivende ingeniør, siger Henrik Garver.

Han fortæller, at ingeniørvirksom-

hedernes faglige evne til både at overskue en virksomheds teknologi og til at analysere, strukturere og dokumentere hjælper life science-­ virksomhederne med at strømline processerne i de meget dokumentationstunge miljøer.

– En rådgivende ingeniørvirksomhed kan stille med det helt rigtige miks af ingeniørfaglige kompetencer og kompetencer inden for biotek, life science og pharma. Det giver life science-virksomhederne bedre mulighed til at bruge kræfter på deres kernekompetencer, mens de rådgivende ingeniører tilrettelægger processer, kortlægger krav og den slags, siger Henrik Garver.

– Overgangen fra forskning og til egentlig produktion indebærer en kompleks række processer. Det

er ingeniørerne uddannet til at håndtere, og det betyder, at de kan give svar på spørgsmål om, hvornår ting skal ske, hvordan virksomhedens ambitioner bedst kan blive til virkelighed og hvordan de rent praktisk skal føres ud i livet, uddyber direktøren.

Båndene mellem life science-indu-

strien og ingeniørfaget er blevet stadigt tættere, efterhånden som life science-branchen er blevet stadig mere markant. Henrik Garver kalder de rådgivende ingeniørers specialisering inden for life science for en supportindustri, der kan sammenlignes med de meget stærke rådgivende ingeniør-kompetencer, der er bygget op omkring den stærke danske vindmølleindustri.

– Tilsvarende stiller de danske life science-virksomheder meget store kvalitetskrav til dokumentation og produktion, og det betyder, at de rådgivende ingeniører, der har spe-

cialiseret sig i life science, f.eks. Alfa Nordic, NIRAS og Rambøll, også kan tilbyde rådgivning og assistance til andre internationale kunder på det globale marked, siger Henrik Garver.

PÅ DTU har man også fået øjnene op for den ny kobling mellem life science og ingeniørfaget. Således er biologi netop blevet nyt grundfag på det tekniske universitet, der uddanner langt hovedparten af Danmarks ingeniører. Alle fremtidens ingeniører vil have snuset til samspillet mellem det tekniske og det biologiske, når de forlader DTU. Det glæder Henrik Garver.

– De danske life science-virksomheder stiller høje krav, og dem skal ingeniørerne også fremover kunne matche. Derfor er det godt, at DTU har fået øjnene op for de mange muligheder, der ligger i samspillet mellem de to brancher, siger Henrik Garver.

Tekst: Tim Panduro

Piller er hygroskopiske, hvilket er en forudsætning for, at de virksomme stoffer kan opløses i kroppen. Men de hygroskopiske egenskaber giver store udfordringer i produktionen, hvor ingredienserne naturligvis ikke må reagere med fugten fra luften. Hans-Henrik Thomsen fra Munters, der leverer energieffektive luftbehandlingsløsninger, fortæller om, hvorfor en helt præcis styring af luftfugtigheden er altafgørende.

– Det er eksempelvis sværere at producere piller om sommeren, fordi den absolutte luftfugtighed er højere end om vinteren. Producenterne ønsker et miljø med helt kontrolleret og stabil luftfugtighed året rundt.

Virksomhederne kan også have behov for løbende at regulere på luftfugtigheden, også i forbindelse med forskning og udvikling.

– Der kan være behov for at kunne regulere luftfugtigheden til at kunne gå fra 20 til 85 %RH, f.eks. i et klimakammer. Dét har vi luftbehandlingsanlæg, der kan løse. Med vores såkaldte Plus-systemer kan man i ét og samme anlæg både affugte, befugte, køle og varme. Som noget helt nyt tilbydes en IoT-løsning, hvor man uden om virksomhedens eget netværk kan tilbyde overvågning og fjernkontrol af de kritiske anlæg.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

Mange industrier er afhængige af komplekse og kontrollerede miljøer til forskning, udvikling og produktion. Design af faciliteter til komplekse og kontrollerede miljøer er en tværfaglig rådgiverdisciplin, som kræver særlig viden om kundens produkt, produktion og processer, ligesom det kræver dyb indsigt i god praksis (GxP) og forståelse for de krav og normer, der gælder for den specifikke industri. I Rambøll har vi gennem flere årtier arbejdet med planlægning, design, test og validering af produktionsmiljøer til blandt andet farma- og biotek og fødevareindustrien.

KOMPLEKST DESIGN (ENKEL PROCES) Vi har specialiseret os i design af komplekse produktionsmiljøer og er altid på forkant med de nyeste standarder inden for hygiejnekrav, flow og klassificering. Vi udvikler helhedsløsninger, hvor vi driver processen fra start til slut. Vi udarbejder designog kravspecifikationer, håndterer udbudsprocessen og udfører byggeledelse og commissioning. Læs mere på ramboll.dk/facilitydesign

VI ER 13.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE DER SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI OG MANAGEMENT CONSULTING.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Peter Fallesen

32 MULIGHEDER – ANALYSEDENMARK.DK

Nigel Edmondson, direktør for MADE.

LIFE SCIENCE EKSPERIMENTERER MED INDUSTRI 4.0 Ved at bruge teknologien intelligent kan danske life science-virksomheder sikre, at forsyningskæderne fungerer optimalt.

Regeringens vækstplan for life

science-­området indeholder bl.a. ønsker om at få mere klinisk forskning til Danmark, at få flere startups og digital omstilling samt en målrettet internationaliseringsindsats. For at opnå succes på de områder skal de danske virksomheder kigge mod højteknologiske løsninger.

Det tager omkring 15 år og koster milliarder af kroner at udvikle et nyt lægemiddel, så de danske virksomheder bør udnytte de teknologiske forspring med succes, så virksomhederne kommer før internationale konkurrenter.

Et af de tankesæt, som de danske virksomheder har taget til sig gennem de senere år, er Industri 4.0, der stammer fra Tyskland. Hvor Industri 3.0 opererede med automation af maskiner og processer, arbejder Industri 4.0 med at skabe bånd mellem den fysiske produktion og den digitale verden.

– Industri 4.0 giver bl.a. de danske virksomheder mulighed for at producere emner, der er tilpasset den enkelte kundes krav. Det betyder, at når teknologien udnyttes i produktionslinjerne, kan virksomhederne producere kundespecifikke elementer selv i en masseproduktion,

forklarer Nigel Edmondson, som er direktør for MADE.

“Når maskinerne kobles på nettet, får virksomhederne adgang til en hel stribe data.”

Fleksibiliteten i produktionen kan

lade sig gøre, fordi software og apps gør det muligt at omstille i en fart. Industri 4.0 er eksempelvis en god platform for de mange danske SMV’er, der kan få adgang til et helt nyt marked, idet de effektivt kan levere skræddersyede emner til kunderne.

– Vi oplever, at de danske virksomheder er i en fase, hvor de eksperimenterer meget med Industri 4.0 og tilpasser visionerne, så de får deres eget scope på, hvordan teknologierne kan bruges til at gøre produktionen mere smidig, hurtig og konkurrencedygtig, siger Nigel Edmondson og uddyber: – De danske virksomheder er rigtig godt med, men ingen har endnu det gyldne svar på alting. Så

det bliver interessant at se, hvordan tankesættet bag 4.0 vil udvikle sig på dansk grund.

Det kan være vanskeligt for den enkelte virksomhed at se, hvordan de kan udnytte Industri 4.0 og implementere den. Derfor søger mange virksomheder rådgivning for at stå bedst rustet til fremtiden. For at styrke Danmarks position som produktionsland, kan teknologierne bruges til at opskalere produktioner og samtidig reducere omkostningerne. Teknologien kan også være med til at sikre, at produktionerne lever op til de strenge regulatoriske forhold og GMP. Industri 4.0 er f.eks. et effektivt

værktøj til at undgå flaskehalse i forsyningskæden og forbedre time to market.

– Når maskinerne kobles på nettet, får virksomhederne adgang til en hel stribe data, der kan fortælle om alt – lige fra kundernes efterspørgsel på et produkt til lagerbeholdningen. Analysen af disse data giver virksomheden mulighed for at skabe sammenhæng i hele forsyningskæden, forklarer Nigel Edmondson.

Data kan ikke blot bruges til at tjekke forsyningskæden, men giver også værdifulde informationer om udstyret. Ved at høste data fra eksempelvis en pumpe, kan man få indblik i

ydeevnen, som måske skal justeres. Derudover kan data fortælle, hvornår pumpen trænger til at blive vedligeholdt.

– Ved at koble klassiske mekaniske enheder som eksempelvis en pumpe op til nettet giver man pumpen en form for intelligens, hvor virksomhederne får fuldt indblik i levetid, vedligehold osv. Det hindrer uforudsete tidskrævende nedbrud, og virksomhederne får nu også mulighed for selv at planlægge, hvornår pumpen skal vedligeholdes, fortæller Nigel Edmondson.

En anden af de teknologier, som Industri 4.0 åbner op for, er augmented reality, hvor man ved at tilføje grafiske elementer til virkeligheden kan visualisere forskellige scenarier. Et skærmbillede viser den faktiske virkelighed, men med et ekstra lag af computergenerede billeder, lyd eller anden data.

– Vi ser en klar tendens til, at virksomhederne har taget augmented reality til sig. Præcis som med andre teknologier, vi ser i Industri 4.0, er augmented reality blevet tilgængelig økonomisk for en stribe virksomheder, siger Nigel Edmondson.

Augmented reality kan eksempelvis bruges af maskinbyggerne, der kan få et glimt af, hvordan en ny maskine bedst passer ind på en produktionslinje. Augmented reality kan også bruges i træning af GMP,

når eksempelvis medarbejder i life science-branchen skal lære at udfylde dokumenterne korrekt. Her kan teknologien hjælpe medarbejderen med at visualisere dokumentet.

En af fremtidsvisionerne, som Industri 4.0 understøtter, er, at lægemiddelindustrien kan printe implantater, der passer perfekt til den enkelte patients krop.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA MADE – Manufacturing Academy of Denmark er en non-profit forening bestående af virksomheder, universiteter, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner. Visionen er produktion i verdensklasse i Danmark.

Kilde: www.made.dk

HVAD SKAL VI HAVE AT SPISE? Digitale opslagstavler gør beboerne på bosteder mere selvhjulpne. Det er godt for livskvaliteten, og det frigør tid for personalet.

Læs hele artiklen på analysedenmark.dk

Pharma 4.0 – fra buzzwords til konkrete løsninger

Advanced robotics

Additive manufact.

H/VBig data integration

Additive Simulation manufact.

H/V integration

AR

Simulation

Simulation

IIoT

IIoT

PHARMA Cyber Cyber security security

d

dditive nufact.

ata

AR

Big data

H/V integration

AR

Advanced robotics

Cyber security

Cloud

yber curity

Advanced robotics

Cyber security

Cloud

AdvancedAdvanced robotics robotics

IIoT

Cloud

CloudAdditive Additive manufact.manufact.

Cloud Cyber security IIoT IIoT

Big data Cloud

Big data Additive manufact.

Big data

Big data

4.0

AR

AR

H/V H/V integrationintegration SimulationSimulation

Advanced robotics

Cyber security

Cyber Advanced security robotics

Additive Cyber manufact. security

Advanced AR robotics

Advanced IIoT robotics

Additive manufact.

IIoT

Additive manufact.

H/V AR integration

AR

H/V integration

H/V Simulation integration

H/V integration

Simulation

Simulation

Simulation

IIoT

IIoT

Industri 4.0 medfører ny teknologi og nye måder at arbejde på. Men for at disse teknologier skal bringe reel værdi for medicinalproducenter, som er underlagt Good Manufacturing Practice (GMP), skal de oversættes til innovative, skræddersyede løsninger.

Hos NNE integrerer vi industri 4.0’s muligheder og fordele i de pharma faciliteter vi designer og optimerer for vores kunder. Vores løsninger baserer sig på lige dele GMP-ekspertise, erfaring med farmaceutisk byggeri, proces, automation og IT og kendskab til nye teknologier.

Vi rådgiver og leverer konkrete ingeniørydelser inden for blandt andet: • • • •

AR

Automation og robotløsninger Big data, procesanalyse og proceskontrol Integration af produktionssystemer Forretningsmodeller, herunder digitalisering

Fra industri 4.0 til pharma 4.0 Ét af de teknologiområder, der buldrer fremad med industri 4.0, er de såkaldte xR-teknologier, der blandt andet dækker over virtual reality, augmented reality og mixed reality.

Vi anvender disse teknologier til at skabe værdi i alle faser af vores kunders produktionscyklus. xR gør det muligt at visualisere færdige produktionsanlæg allerede i designfasen, tilføje fleksibilitet i designbeslutninger, simulere et produktionsforløb, optimere og afprøve ændringer og desuden træne operatører i korrekt omklædning før adgang til produktionen. Ved hjælp af HoloLens-teknologien kan vi optimere vores kunders kalibreringsprocesser – eksempelvis ved at præsentere real-time produktionsværdier for de teknikere, der foretager kalibreringen i et produktionsanlæg.

Herudover udvikler, tester, implementerer og vedligeholder vi software-robotter (kunstige intelligenssystemer), som kan automatisere trivielle manuelle arbejdsprocesser, hvor øget driftseffektivitet, reduktion af bemanding og konsistens er nogle af de store fordele.

Er du vores nye medarbejder?

NNE er en international, rådgivende ingeniørvirksomhed specialiseret i den farmaceutiske industri. Vi sikrer medicinalvirksomheders produktion gennem fleksible og fremtidssikrede løsninger i overensstemmelse med

gældende lovkrav. Vores 2000 engagerede medarbejdere leverer gennemprøvede processer og international viden, så vi altid kan supportere vores kunder optimalt – både globalt og lokalt. NNE er 100% ejet af Novo Nordisk og vores kunder omfatter ligeledes Novo Nordisk samt mange andre farmaceutiske virksomheder over hele verden. Gennem focused pharma engineering gør vi vores kunder i stand til at imødekomme skiftende produktionskrav.

Vi søger lige nu en lang række nye kollegaer, der vil være med til at udforske nye teknologier og finde skræddersyede, avancerede løsninger på vores kunders udfordringer.

Se mere på nne.com/careers

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

bliver i stigende grad automatiserede, og medarbejderne får i stedet andre opgaver.

– Når flere og flere processer bliver automatiseret, er det vigtigt, at maskinbyggerne er med fra start, så automationen tænkes ind på den optimale måde, fortæller Allan Nelbom og uddyber: – De danske maskinbyggere er dygtige, fordi de har et meget højt teknisk niveau, de forstår nuancerne i produktionerne og kan derfor skabe fleksible løsninger, som skaber værdi for virksomhederne.

Foto: Birch & Bøgeskov Erhvervsfoto

Life science-virksomhederne skal blive bedre til at lytte til maskinbyggerne, så virksomhederne på længere sigt kan spare ressourcer, optimere produktionen og skabe værdi til virksomhederne.

I flere år har Industri 4.0 været et af

de store buzzwords på ledelsesgangene og helt ud på produktionslinjerne.

“Når flere og flere processer bliver automatiseret, er det vigtigt, at maskinbyggerne er med fra start.”

De danske virksomheder eksperimenterer med Industri 4.0 på mange forskellige niveauer, men ifølge formanden for BITVA (Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation) Allan Nelbom er der især et område, hvor teknologien for alvor har bidt sig fast: – Der har været en stor gevinst ved at koble det fysiske materiel sammen med den digitale verden, når det kommer til at forudsige service og vedligehold, fordi maskinellet leverer præcise data om, hvornår en reservedel eksempelvis skal skiftes.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA

Allan Nelbom, formand for BITVA.

Før i tiden var det op til den enkelte medarbejder at sjusse sig frem til, hvornår en maskine trængte til et eftersyn eller skulle have skiftet en reservedel. Og når systemet brød ned, tog det tid at analysere årsagen og finde fejlen. I dag kan virksomhederne på forhånd analysere på data fra maskinellet og undgå flaskehalse og bedre planlægge stop i produktionerne, hvis der er behov for det.

– I life science-industrien kører produktionerne ofte i døgndrift, og

Den fjerde industrielle revolution står i et vist omfang på skuldrene af den tredje. Robotter spiller nu en endnu større rolle ligesom især 3D-print, kunstig intelligens, Big Data, og genteknologi forventes at ændre mærkbart på vores hverdag allerede i løbet af få år.

Kilde: www.universe.ida.dk

det er dyrt at have et decideret nedbrud eller at arbejde på en produktionsbatch, der ikke giver optimalt udbytte, siger Allan Nelbom.

De digitale teknologier – heriblandt

Industri 4.0 – er med til at give life science-virksomhederne mulighed for at effektivisere og skære i omkostninger ved bl.a. at reducere antallet af fejl. I nogle produktioner betyder teknologien også, at virksomhederne kan skære i antallet af ansatte. De tunge arbejdsopgaver

FREMTIDEN ER

HER ALLEREDE Industri 4.0 er godt i gang med at ændre produktionsprocesserne ude i virksomhederne, og det skaber nye forretningsmuligheder for dansk industri. Læs hele artiklen på analysedenmark.dk

Foto: PR-foto

LYT TIL MASKINBYGGERNE

SE FORBI DE MANGE BUZZWORDS

Nye teknologier er altid båret af en god portion buzzwords. Det gælder også et af life science-branchens varmeste emner, nemlig Industri 4.0.

Men man bør glemme de smarte ord og have øje for endemålet. Det mener Bo Nagel-Harvig. Han er direktør for den danske division af ingeniørvirksomheden NNE, der er en af de helt store spillere inden for nye teknologier til life science.

– Robotter er ikke i sig selv interessante, men det er de arbejdsgange, de kan overtage for at højne kvalitet og sikkerhed. Det handler om at trække på eksisterende værktøjer og kombinere med de nye muligheder, siger han og understreger, at det ikke betyder, at man skal læne sig tilbage.

– Man dør, hvis man fravælger udviklingen. Man skal bruge alle muligheder for at gøre sin produktion lønsom og fejlfri og hele tiden have operation excellence for øje ved at bruge redskaber som Big Data-analyse, robotter og simulationer i stedet for at være fokuserede på buzzwords og strategier.

Tekst: Tim Panduro

• 485 13

• 304 62

•

Foto af Angelica Klang

www.prevas.dk

IEC /EN

MEDIC power AL DEVICES ed b techno y Prevas’ logies!

IEC 60601-1 •

FMECA & FMEA •

FTA

Med spidskompetencer indenfor software-, elektronik- og mekanikudvikling, er Prevas den perfekte udviklingspartner indenfor Medical Devices.

Hvilken idé drømmer du om at realisere?

• MDR 2017/74 5• 746 17/ IS 0 2

O

DIN IDÉ ER VORES TEKNISKE UDFORDRING!

1 • ISO 9001 • 1497 IVD ISO R

ANNONCE

København - Aarhus - Aalborg

Digital Transformation Operational Intelligence Productivity Risk Management Smart Machine Safety through Security

What if new technology could achieve things you didn’t know were possible?

Many organizations are already making The Connected Enterprise a reality.

They converge networks to create a common production platform, and gain unprecedented access to data. They see real business results that include: • • • • •

Productivity increases of 4...5% per year Waste reductions that result in hundreds of thousands of Euros in savings Faster time to market, which includes plants that become operational in weeks instead of months Quality improvements that result in defects being cut in half On-time delivery increases from 82 to 98%

Whatever stage you are at in your Industrie 4.0 journey, visit our stand at Automatik Brøndby for some practical advice. We can help you, whether you are progressing with your strategy, or are yet to develop one.

Download the Connected Enterprise whitepaper at

www.rockwellautomation.com/ da_DK/overview.page

I

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

36 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

VOKSENDE KRAV TIL MÆRKNING OG SPORBARHED Foto: PR-foto

Flere life science-virksomheder søger rådgivning eller outsourcer dele af forretningen, fordi området er lovtungt allerede fra første spæde skridt.

I regeringens vækstplan for life scien-

ce lægges bl.a. op til, at Danmark skal styrke hele forsyningskæden fra præ-kliniske forsøg, kliniske forsøg til produktudvikling for at øge eksporten i branchen. Fælles for alle områderne er, at de bliver mødt med krav om kvalitetssikring og sporbarhed fra første færd, når kemiske stoffer skal bestilles hjem til at udvikle nyt medico-udstyr eller lægemidler.

– Sporbarhed er vigtig, og på life science-området efterspørger producerende virksomheder fuld dokumentation ikke bare på sporbarhed, men også på mere etiske emner som bæredygtighed, fortæller Jakob Lamm Zeuthen, der er sekretariatschef for brancheforeningen Kemi & Life Science.

– Quality Agreements og dokumentationskrav er et område, hvor vi år for år lægger flere ressourcer.

Jakob Lamm Zeuthen, sekretariatschef for brancheforeningen Kemi & Life Science.

kommer stramninger i forhold til anvendelsen af kemikalierne med øget krav til mærkning. Samtidig er der også øget krav til mærkning fra de to forordninger for IVD og MD. Det vil sige, at der er mere, som skal presses ind på samme mærkning, som i forvejen ikke er ret stor. Og man skal jo også kunne læse det, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Agerer life science-virksomhederne på verdensmarkedet, ændrer kravene sig, da Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals (GHS) ikke er fuldt ud harmoniseret med eksempelvis USA, Canada og New Zealand, der har egne krav.

S ST TO OSC CTK KOH HCO KOL HLM MO L GM GO OT GTH HOE

Mange virksomheder i life science-­

branchen vælger at outsource dele af forretningen på grund af de mange regler og for at være sikre på at leve op til GMP. – En af udfordringerne inden for life science er, at der hele tiden

sporbarheden skal ofte gå flere led tilbage.

– Der var en grund til, at Kina indtil for få år siden leverede ingredienser 15-20 procent under vesteuropæiske priser. De havde mindre fokus på forureningsbekæmpelse, arbejderbeskyttelse og andre UN Global Compact-principper, ligesom der kunne være usikkerhed omkring deres certifikater, siger Jakob Lamm Zeuthen.

”Sporbarhed er vigtig, og på life science-området efterspørger ETN NHB EBU NUR BRproducerende G UG R OG OS SL LO OS L CO CO OP PCE OEN NPH EHA NAG HGE AEN NG E HN HE virksomheder fuld dokumentation.” Nogle af de kemiske stoffer, der er Kvalitetssikring er som helhed blevet

en større og større del af hverdagen for life science-virksomhederne, og

skærpede krav omkring i EU, er de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende CMR-stoffer. Hvis de indgår i medico-udstyr, skal

Premium Premium Premium Full-Service Full-Service Full-Service CRO CRO CRO

producenten redegøre for, at de ikke kan komme i kontakt med patienterne. Derudover er der krav om, at brugen af stofferne skal registreres.

– En anden udfordring er tilladelser eksempelvis i forhold til import af euforiserende stoffer. Det tager lang tid at få diverse godkendelser; helt op mod 90 dage, og der kan være problemer med for få notified bodies i EU til at håndtere lovstramninger og godkendelser, forklarer Jakob Lamm Zeuthen og fortsætter: – Microplastics kan også blive det næste store, især når grænsen går ved <5 mm. Det betyder, at f.eks. superabsorbanter kan blive omfattet. Superabsorbanterne bruges bl.a. til at opsuge blod og forbrændes derfor. Lovgivningen kan komme til at slå hårdt, hvis den ikke bliver strikket rigtigt sammen. Sammen med MedTech Europe afventer vi det næste udspil fra ECHA, der er Det Europæiske Kemikalieagentur.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

EL LHS SIE NIL NKS KI NI K I FAKTA Kemi & Life Science er et unikt branchefællesskab og netværk for danske og internationale distributører og producenter af kemi og ingredienser til fødevarer og health­ care-produkter samt andre virksomheder, der anvender og forholder sig professionelt til kemi og ingredienser.

ANNONCE

Global Global Reach Global Reach and Reach and Local Local andExpertise Local Expertise Expertise

Clinical Clinical Clinical Trials Trials S T SOTrials C K H O L M G GO OT TH HE E NN BB UU RR GG T O C K H O L M Pharmacovigilance Pharmacovigilance Pharmacovigilance

OO SS LL OO

Patient Recruitment C O P E N H APatient GPatient E NRecruitment H Recruitment E L Services S Services I N KServices I

C O P E Non-Interventional N Non-Interventional H A Non-Interventional G E N H Studies E L SStudies I N K I Studies

Data DataManagement Data Management Management

Quality Quality Assurance Quality Assurance Assurance ePRO ePRO ePRO Biostatistics Biostatistics Biostatistics Medical Medical Medical Writing Writing Writing Feasibility Feasibility Feasibility Studies Studies Studies

Premium CRO Premium Full-Service Full-Service CRO Clinical Trials Clinical Trials Pharmacovigilance Pharmacovigilance Data Management Data Management

GlobalReach Reach and Local Global Local Expertise Expertise

Patient Recruitment Services Patient Recruitment Services Non-Interventional Studies Non-Interventional Studies Quality Assurance Quality Assurance

Biostatistics Biostatistics

ePRO ePRO

Medical Writing

Medical Writing

Feasibility Studies

Feasibility Studies

udies Please Please don’t Please don’t hesitate hesitate don’t to hesitate to contact contact to us. contact us.

IRW IRW Consulting us.Consulting IRW Consulting ABAB · Svärdvägen · Svärdvägen AB · Svärdvägen 3ANB 3A · Box · Box 703 3A703 · ·Box SE-182 · SE-182 70317 · SE-182 Danderyd 17 Danderyd 17 Danderyd · Sweden · Sweden · ·Sweden 08-791 · 08-791 66 · 08-791 66 40791 40 · www.irwcro.com · www.irwcro.com 5, +46 (0)8 66 40 · www.irwcro.com

3D PRINT WE KNOW-HOW Som en af de førende 3D print virksomheder i Europa, med mere end 20 års erfaring, har vi løsningen på dine komplekse opgaver og kan optimere dit workflow med 3D print. Vi kan printe med ekstrem høj præcision, i forskellige materialer og i mere end 100 farvekombinationer.

Vi benytter SLA, SLS, FDM, PolyJet og ProJet 3D print teknologier.

Kort sagt WE KNOW-HOW. Læs mere på www.damvig.dk eller ring til os på 4399 3736

S PECI A L I S T I 3 D - PR I N T O G 3 D - PR I N T T EK N O LO G I ER

NYHED Med FDM teknologi kan vi nu 3D printe emner i engineering plastic Vi kan printe i ASA, ABS ESD, PC/ISO, Ultem og Nylon med kulfiberforstærkning

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Lene Laursen er vicedirektør i brancheforeningen Medicoindustrien, der har stærkt fokus på IT og automation.

Foto: Rasmus Brndsted

Foto: Niels Flink

38 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

Medicoindustrien er underlagt store dokumentationskrav, og derfor er IT-løsninger nødvendige, når der skal udvikles og leveres udstyr.

GMP OG QM KRÆVER STÆRKE LØSNINGER IT- og automationsløsninger spiller en afgørende rolle i både pharmaog medicoindustrien – bl.a., når det handler om dokumentation.

Life science-industrien er blandt

de brancher, hvor IT- og automationsløsninger i størst grad har været med til at skabe revolutioner.

Automatiserede proceskæder er mere ensartede og mindre udsatte for udefrakommende påvirkninger, end man tidligere har kunnet opnå – og udviklingen har påvirket alt fra de tidlige produktionstrin over fill & finish-processen, hvor det færdige pharmaprodukt bliver ”portionsanrettet” og til packaging-processen, hvor det klargøres til slutbrugeren.

Strenge lovkrav og dokumentationskrav i alle faser i API-fremstillingen og stærk bevågenhed på god laboratoriepraksis har nødvendiggjort flittig og stædig implementering af IT- og automationsløsninger i

pharmadelen af life science-området. Men også i medicoindustrien, der med sin produktion af teknisk udstyr til hospitaler, forskningslaboratorier og patientpleje ligeledes er under skarp bevågenhed, når det handler om kvalitetskontrol og sporbarhed af de enkelte dele af et produkt, har stort behov for IT- og automationsløsninger. Ikke mindst efter, at ISO-standard 13485 satte nye rammer for medicovirksomhedernes arbejde i 2016.

Det fortæller vicedirektør Lene

Laursen fra brancheorganisationen Medicoindustrien, der er samlende organisation for virksomheder, der udvikler, producerer, sælger eller på anden vis har interesse i medicinsk udstyr.

– ISO-13485, som er vores branches GMP-system, er meget omfattende. Mens processerne i de fleste dele af pharmaindustrien er

overlappende, er medicinsk udstyr et betydeligt bredere område.

Medicinsk udstyr kan være alt fra røntgenudstyr og CT-scannere og til stomiposer. Alligevel er det lykkes at lave en samlet standard, der sætter rammer for industrien, siger Lene Laursen.

Den seneste opdaterede version fra

2016 af ISO-13485-standarden har ifølge Lene Laursen stillet industrien over for skærpede krav til kvalitetsstyring, kvalitetskontrol og kontrol med underleverandørerne. Dermed er GMP – good manufacturing prac­tices eller god produktionspraksis og QM – quality management eller kvalitetsstyring – kommet endnu mere i fokus end tidligere.

– Standarden er sat ud fra en risikobaseret tilgang, så enhver ændring skal holdes op mod risikoen for, at den kan betyde forandringer

andetsteds i produktet eller i brugen af det, siger Lene Laursen.

– Der skal være fokus på ens eget ansvar som fabrikant, og man skal være opmærksom på det ofte meget lange kædeansvar, der inkluderer de underleverandører, der f.eks. leverer komponenter til slutproduktet.

Desuden skal processerne hele tiden analyseres og klarlægges. Det er et stort arbejde, og det er utroligt vigtigt, at der er fokus på det, siger Lene Laursen, der betragter IT-løsninger som et uundværligt redskab i både QM og kontrol med GMP. – Alle virksomheder i medico­ industrien har brug for Quality management-systemer til at styre processerne. Det er simpelthen en integral del af GMP-systemet, der jo indeholder et finmasket net af Standard Operation Procedures.

Hele processen er meget detaljeret og striks. Derfor er det uundværligt at have et specialiseret og meget

fintmasket overvågningssystem, så QA-funktionen hele tiden har styr på de processer, der foregår fra R&D og over alle dele af produktionen frem til det færdige produkt, og hvor nødvendige dokumentationer altid kan findes.

Tekst: Tim Panduro

FAKTA Brancheforeningen Medicoindustrien har til formål at fremme medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og politiske interesser.

Medicoindustrien er høringsinstans for myndighederne i sager, som angår branchen og deltager aktivt i råd og udvalg, som har indflydelse på erhvervsvilkårene for branchen.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Bliv klar til den 9. februar 2019

Er du klar?

Vi kan hjælpe

En komplet løsning

Den 9. februar 2019 træder nye EU-regler om bekæmpelse af forfalsket medicin i kraft. Det stiller krav til mærkningen af lægemiddelpakninger.

Med den mobile printerstation udviklet i et samarbejde mellem Eltronic Pharma Engineering og Schur Marking opfylder du de nye sikkerhedsregler.

Du får det hele i én samlet pakke: serialisering, verifikation af identifikator og anbrudsanordning samt træning og dokumentation.

Eltronic A/S 76 74 01 01 www.eltronic.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ALFA-LIPON­ SYRE HJÆLPER DIABETIKERE Foto: Anastazia Anjo

Foto: Josefine Madsen

40 FREMTID – ANALYSEDENMARK.DK

Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef hos Dansk Industri.

HELE FØDEKÆDEN SKAL SIKRES Ambitionerne i regeringens vækstplan for life science er, at industrien skal fordoble eksporten frem mod 2025, hvilket stiller krav til uddannelse, klinisk forskning og et stærkt hjemmemarked.

Den danske life science-industri er i

verdensklasse, men den er afhængig af tilgangen af arbejdskraft, samarbejdet mellem private life science-virksomheder og offentlige sundhedsinstitutioner for at kunne sende produkter på hjemmemarkedet og derigennem sikre eksporten.

Regeringen peger på, at hvis virksomhedernes vilkår for at drive forretning i Danmark fortsat styrkes, vil life science-industriens eksport kunne løftes fra de nuværende 110 mia. kr. til 200 mia. kr. i 2025.

– Danmark har en stærk life science-industri, som er højteknologisk og udvikler løsninger af meget høj kvalitet. Men hvis vi skal nå målene i vækstplanen, skal virksomhederne blive ved med at have adgang til de dygtige medarbejdere, de har brug for, siger Mie Rasbech, der er sundhedspolitisk chef hos Dansk Industri.

Regeringens vækstplan har ambiti-

onen om, at der skal være bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Et af ønskerne er, at universiteterne

skal have kapacitet til at uddanne flere, så branchen stadig har adgang til eksempelvis lægemiddelakademikere, herunder farmaceuter, humanbiologer og medicinalkemikere.

– Det er vigtigt, at vi bliver ved med at uddanne specialister til branchen, så danske virksomheder ikke flytter ud eller begynder at flytte dele af forskningen og produktionen ud til søsterselskaber i udlandet, fortæller Mie Rasbech.

“Det er vigtigt, at vi bliver ved med at uddanne specialister til branchen, så danske virksomheder ikke flytter ud.”

Et andet element, som dansk life science har brug for, er mere klinisk forskning og produktudvikling. Det kræver, at der stadig er fokus på den gode tradition, hvor offentlige og private aktører samarbejder i

Danmark, og der er vilje til at rydde nogle af de barrierer væk, som er på feltet i dag.

– Danmark har en lang tradition for, at sundhed udvikles via et tværfagligt samarbejde mellem de offentlige og private aktører. Det skal vi blive ved med at styrke, fordi det er en forudsætning for, at vi kan bevare en førerposition på life science-området globalt, siger Mie Rasbech og uddyber: – Vi skal holde fast i det samarbejde og videreudvikle det. Det er en investering, som gavner patienter, sundhedsvæsenet og de danske virksomheder.

Selvom den danske life science-in-

dustri er et vækstlokomotiv, der eksporterer for omkring 110 mia. om året, har den stadig brug for hjemmemarkedet for at udvikle produkterne.

– En af årsagerne til, at udlandet efterspørger danske life science-­ produkter, er den høje kvalitet, vores løsninger har, samt det faktum, at de udvikles og sælges på et stærkt hjemmemarked. For at bevare en global førerposition skal vi fastholde og styrke den udvikling, forklarer Mie Rasbech.

Så ønsker Danmark at fastholde

sin førerposition på life science-­

området, er det vigtigt at støtte op omkring, at de danske virksomheder får gode rammevilkår herhjemme. Adgangen til arbejdskraft, styrket samarbejde mellem private og offentlige aktører og aftagere af produkter på hjemmemarkedet, er nogle af de faktorer, som er med til at skabe rammer for, at de danske life science-virksomheder kan bevare forskningen og udviklingen i Danmark.

– Det handler om at gøre det muligt for life science-virksomhederne at have adgang til hele fødekæden så tæt på deres danske hovedkvarterer som muligt. På den måde sikrer vi en stærk branche fremover, fortæller Mie Rasbech.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Vækstplanen indeholder 36 konkrete initiativer, der bl.a. sætter fokus på en styrket Lægemiddelstyrelse, adgang til kvalificeret arbejdskraft, mere klinisk forskning til Danmark og afsætning på de internationale eksportmarkeder. Det overordnede ansvar for opfølgningen på vækstplanen vil blive forankret i Erhvervsministeriets nye life science-enhed.

Kilde: www.di.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

For få diabetikere er klar over, hvilke positive effekter den naturlige antioxidant Alfa-liponsyre har på deres sygdom, mener læge Claus Hancke, ekspert i orthomolekylær medicin og i 20 år medlem af Sundhedsstyrelsens råd vedrørende alternativ behandling.

– Det offentlige sundhedsvæsen er stadig ikke nok opmærksom på Alfa-liponsyres effekt på diabetikere, selvom den efterhånden er veldokumenteret. For det første potenserer Alfa-liponsyre insulinreceptorernes effekt, således at sukkeret lettere kommer væk fra blodbanerne og ind i cellerne, hvor det hører hjemme. Blodsukkeret falder altså, når man tager Alfa-liponsyre.

Det vil sige, at man heller ikke skal bruge lige så meget insulin.

– For det andet har Alfa-liponsyre en specifik forebyggende effekt på diabetisk neuropati, altså den nervebetændelse, der gør, at diabetikere mister følsomheden i benene og derfor lettere får sår, siger Claus Hancke.

Alfa-liponsyre findes naturligt i kroppen og i vores kost, især kål, kød og indvolde, og kan derudover fås i tabletform som kosttilskud.

Tekst: Peter Klar

IDSTE DU AT

DU KAN LÆSE ALLE ARTIKLER FRA DENNE KAMPAGNE OG MEGET MERE PÅ ANALYSEDENMARK.DK? UDFORSK EMNER SOM ØKONOMI, SAMFUND, HELSE, LIVSSTIL OG INDUSTRI

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Rådgivende ingeniørvirksomhed i2r har alle eksperterne Den rette rådgivning sikrer, at produktionen hos life science-virksomhederne fungerer optimalt.

De tekniske rådgivere hos i2r får alt fra produktionsudstyr til IT-systemer til at fungere, så virksomhederne kan sikre data og sporbarhed.

Kravene fra myndighederne til life science-virksomhederne stiger. Ud over krav om GMP, sporbarhed og dokumentation ønsker mange virksomheder i dag løsninger, hvor data kan udnyttes intelligent. Det stiller krav til rådgivernes faglige ekspertise, og mange virksomheder vælger eksterne rådgivere til at komme med de mest komplette løsninger.

– Vi arbejder hos store medicinalvirksomheder, men hjælper absolut også de mindre, som måske har udstyret, men mangler mandskabet; Periode: og her kan vi gå ind og fungere som eksperter,

Projektbeskrivelse Projekttitel:

Struktur og afklaring Hos i2r handler det netop om at få skræddersyet opgaven, så specialiserede eksperter bidrager til rette tid. Det giver ingen mening bare at sende eksperterne i felten, hvis der ikke er opgaver til dem.

Den løsning bliver bare dyrere for kunden, så i2r skiller sig ud fra konkurrenterne ved at docere eksperthjælpen, præcist når der behov for den.

– Vi arbejder meget med at strukturere opgaven, så kunderne ved, præcist hvad de får. Det skaber også tryghed i de meget travle produkProjektleder: tionsmiljøer, at vi har planlagt alt ned til mindste

hvad der skal laves, hvorfor det skal laves, hvem der skal lave det, og hvordan det skal laves.

– Det handler meget om at lytte til kundens behov. Vores grundige tilgang betyder også, at nogle gange får vi afdækket, at der ikke er et reelt behov. Men hellere sige det til kunden end at tilbyde en overflødig løsning, siger Gerner Jørgensen. Ib Laugesen bakker op: – Vi har begge arbejdet i medicinalbranchen i mange år, og vi ved, hvor vigtigt det er, at kunderne får nogle løsninger, som de er glade for mange år frem.

De fem projektfaser

i2r var med helt fra start med definition og deltagelse i følgende 5 projektfaser:

CD

BD

DD

Construction/ Test

Handover

Kundens medarbejdere med på råd Fælles for begge rådgivere er, at selvom de sidder ved roret i i2r, deltager de aktivt i at løse og Hvem er i2r?

Eksperterne træder til implementere opgaverne ude hos kunderne. For at Hos bygger i2r byggerikke de ikke fabrikker, – men dem til De projektfaser sikre de bedste løsninger bliver kundernes medari2r fabrikker vi de fårfårdem at fem fungere!

Vi yder kompetent og engageret rådgivning indenfor medicinalog til at fungere optimalt. i2r leverer rådgivning, engHos i2r har de derfor delt opgaveforløbet ind i bejdere også involveret i processen, fødevareindustrien. Vi fokuserer på projektledelse, procesteknik, maskinteknik, automation & IT samt test også al fagligineering, kvalificering og projektledelse inden for fem strukturelle faser, der skal skabe mest værdi hed udnyttes optimalt. kvalificering.

IT, automation, maskin- og kemiteknisk procesfor kunden. De fem faser indledes med CD (Con– Det er selvfølgelig økonomiafdelingerne, der design til både life science- og fødevareindustrien. ceptual Design), hvor idéerne kommer på banen, giver grønt lys for projekterne, men vi gør meget Medarbejderne hos i2r er primært ingeniører, og hele konceptet tilrettelægges. Herefter bevæger ud af at involvere alle de tekniske medarbejdeder har en baggrund inden for IT, automation, vi os over i BD (Basic Design), hvor afklaringre hos kunderne, så de kan bidrage med viden, kemi og produktion. erne kommer på plads, inden ombygningerne deltage og få et ejerskab over projektet. Det giver Test – Når vi er ude hos kunderne, afdækker vi venter i DD (Detail Design), og alle detaljerne Automation bare de mest fuldendte løsninger, sigerog Gerner problemstillingerne, som hurtigt viser, hvilken implementeres.

Herefter kommer de to afsluttende Jørgensen.

Projektledelse Procesteknik & IT Maskinteknik Kvalificering type ekspert der er brug for til en given opgave. faser med Construction/Test og Handover, hvor Læs meget mere om, hvordan i2r kan optiSammen med kunden afklarer vi, hvordan fagligløsningen testes og overleveres til kunden. mere din virksomhed med at få succes på dine hederne skal spille sammen, siger Ib Laugesen.

Faserne giver det komplette overblik over, præmisser på www.i2r.dk fortæller Ib Laugesen, der er direktør og projektchef hos i2r.

detalje, når løsningerne skal implementeres, siger Gerner Jørgensen, der er partner og projektchef hos i2r.

Vi værdsætter at arbejde med komplicerede problemstillinger hvor teknik, mennesker og tidsplaner indgår.

Branchens dygtigste medarbejdere Fælles for samtlige af virksomhedens medarbejdere er, at der er tale om højtuddannede fagfolk med forretningsforståelse og brancheerfaring. Medarbejderne er primært ingeniører med en baggrund inden for it, automation, maskiner, kemi og produktion.

Innovation, Integration og Rådgivning

Ib Laugesen, direktør og projektchef

Gerner Jørgensen, partner og projektchef

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

42 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Fotolia

Life science-branchen efterspørger innovative køleløsninger, og kølebranchen honorerer gerne kravet, fortæller brancheformand.

Når life science-branchen vokser, vokser behovet også for, at andre brancher sætter ind for at følge med i de behov, som den stærkt specialiserede industri kræver opfyldt.

“Der er i reglen ikke tale om metervare­ løsninger.”

Det mærker man bl.a. hos køleog varmepumpevirksomheder landet over. Her skal man ofte finde på løsninger til helt specifikke kølebehov hos bl.a. medicinalvirksomheder og i laboratorier.

– Vi møder kunder i life science, der har behov for anlæg, der kører meget præcist og med stor driftssikkerhed. Derfor kræver det særlige løsninger, hvis vi kun må have temperaturudsving, der ligger på to tiendedele af en grad eller lignende, samtidig med at anlægget aldrig må slingre i driften, siger Christian Ildor, der er formand for Autoriserede Køle- og Varmepumpefirmaers

de rigtige dele til en særbestilling.

Men jeg kender heller ikke mange i kølebranchen, der ville sige ”ja, den prøver vi at byde ind på”, hvis ikke de vidste, hvad de havde med at gøre. Branchen har generelt opkvalificeret sig. Mange er ISO-certificerede og er klar til at levere en dokumenterbar indsats – også på specialområder. Førhen løb mange skrigende bort, hvis de blev tilbudt en life science-opgave, men i dag er der langt flere virksomheder, der kan håndtere dem, siger brancheformanden.

Tekst: Tim Panduro

Brancheforening og selv driver Kalundborg Køleservice.

– Driftssikkerheden klarer vi ved at installere ekstra sikkerhedssystemer med dubletter af kølepumper og andet, så der hele tiden er et velfungerende kølesystem.

Kølebranchen oplever også helt særli-

ge ønsker fra laboratorier og andre forsøgsanlæg, hvor man vil have ultralave temperaturer, mulighed for bratte temperaturskift eller andre ting, der ikke forbindes med køleskabet derhjemme.

– De udfordringer kræver en tæt dialog med kunden, så vi kan klarlægge, præcis hvilke ønsker, man har. Ganske vist er det anvendt køleteknik, men der er i reglen ikke tale om metervareløsninger, siger Christian Ildor, der understreger, at man bør undersøge referencer og tage en snak med kølevirksomheden, hvis man skal indgå aftale om et køleanlæg.

– Det er naturligvis vigtigt, at man får fat i en virksomhed, der kan håndtere specialopgaver, og som har samarbejdspartnere, der kan skaffe

FAKTA Autoriserede Køle- og Varmepumpefirmaers Brancheforening er samlende organ for mere end 200 medlemsvirksomheder. Brancheforeningen varetager kontakt til og forhandlinger med myndigheder, institutioner, leverandører og andre med relation til kølebranchen såvel nationalt som internationalt.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Fotolia

KØLING I LIFE SCIENCE KRÆVER PRÆCISION OG INNOVATION

NYE KRAV TIL LÆGEMIDLERS EMBALLAGE

For at forhindre, at der kommer forfalskede lægemidler ind i den lovlige forsyningskæde har EU-Kommissionen fastsat nye regler for sikkerhedselementer på lægemidlers emballage (med EU-forordning 2016/161). Reglerne træder i kraft den 9. februar 2019.

Med forordningen bliver der indført lægemiddelverifikation ved hjælp af to sikkerhedselementer: en entydig identifikator og en ”anti-anbrudsanordning”. Foranstaltningerne skal beskytte patienterne mod farerne ved forfalskede lægemidler og konsekvenserne af at få udleveret forkert medicin.

Den entydige identifikator, som er en unik kode, der bruges til at identificere en given lægemiddelforpakning, består af en 2D-stregkode, som kan læses af almindeligt benyttede scannere.

Anti-anbrudsanordningen sikrer, at lægemiddelemballagen ikke er blevet åbnet, og at lægemidlet dermed er urørt.

Kilde: www.ec.europa.eu Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

VIDSTE DU AT..?

Danmark er det bedste land i Europa til at udvikle bioteknologi.

Vareeksporten af Life Science-produkter udgør samlet 107 mia. kr. og er mere end fordoblet siden 2009.

Lægemiddelindustrien er den største private investor i forskning i Danmark, der i 2017 investerede 11,2 mia. kr. i forskning i Danmark.

Hver femte af alle danskere over 18 år har haft mindst én af de hyppigste kroniske sygdomme.

Produktiviteten i life science er næsten dobbelt så høj som produktiviteten i industrien generelt.

Sammen med Schweiz og Irland er Danmark blandt de tre lande med den største relative beskæftigelse i life sciencebranchen – set i forhold til befolksningstallet.

Kilde: Lægemiddelindustriforeningen, Scientific American 2015

AUTOMATIK

11-13 september i Brøndby 2018 Find os på stand B 1007

VERDER: DIN SAMARBEJDSPARTNER PÅ FØDEVARE SAMT PHARMA PUMPE LØSNINGER

LOBE PUMPER Hurtig og let rengøring JF EHEDG, FDA, 3A, ATEX CIP/SIP

HYGIEJNISKE CENTRIFUGALPUMPER

TWIN SKRUE PUMPE Hurtig og let rengøring JF 3A & EHEDG CIP/SIP

Fødevare: DIN 1935, 3A & EHEDG Pharma: SIP & CIP rengøringsegnet

HVORFOR VÆLGE VERDER? Kvalitets produkter | Hurtig Levering | Ekspertise | Personlig rådgivning

VERDER A/S Danmark +45 36 36 46 00 kontakt@verder.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

VIDEN TIL SUNDHED Foto: Anne-Li Engström

Foto: Fotolia

44 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

GDP I LEVERINGSKÆDERNE Myndighederne, life science-virksomhederne og i sidste ende transportvirksomhederne har alle fokus på, at der ikke må opstå fejl, når lægemidlet skal fra producenten til forbrugeren.

Life science-branchen er en af de

mest regulerede brancher, og det betyder, at der også er særlige krav til leveringskæderne. Der er kontrol i alle led, lige fra produktet udvikles og produceres hos life science-virksomheden; til det varetages af distributøren eller grossisten for til sidst at ende på apoteket eller hos patienterne. Transport af life science-­produkter er ikke almindelige transporter, området er fyldt med tunge lovkrav, og intet overlades til tilfældighederne – alt skal tjekkes og dokumenteres.

Lægemidler er Danmarks største eksportvare, og hvert år eksporters der lægemidler for over 100 mia. kr.

Regeringens vækstplan lægger op til, at eksporten skal fordobles inden for ganske få år. Regeringen skriver i vækstplanen for life science, at de vil styrke det internationale myndighedssamarbejde til fremme af dansk eksport og etablering

af tæt dialog med udenlandske myndigheder. Derudover vil de igangsætte initiativer, der skal styrke den internationale markedsføring af Danmark som life science-nation og tiltrækningen af udenlandske investeringer.

Life science-virksomhederne er un-

derlagt en række myndighedskrav – også på logistik og transportområdet, derfor handler det om at finde en distributør, der opfylder reglerne for god distributionspraksis for lægemidler (GDP). Det er en bekendtgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, som bygger på et EU-direktiv. GDP stiller krav til organisationen og personalet, der håndterer lægemidlerne. Reglerne skal også være med til at sikre, at kvalitetsniveauet opretholdes i distributionskæden. Det sker bl.a. ved, at det skal være muligt at spore og tilbagekalde defekte lægemidler. Alt i alt handler GDP om at sikre, at lægemidlerne har den ønskede kvalitet og virkning, når de når ud til slutbrugeren.

Mange transportvirksomheder har investeret i specielle lagre og udstyr, fordi hele logistikdelen ofte foregår i lukkede systemer, hvor

ingen af de ansatte kommer i direkte kontakt med produkterne. Det er også vigtigt at sikre, at der ikke kan forekomme kontaminering, hvor forskellige lægemidler kommer i kontakt og kan forurene hinanden.

Selvom lægemidlerne er pakket forsvarligt ind, skal GDP-reglerne nøje overholdes også for at sikre, at forskellige stoffer i lægemidlerne ikke kan reagere kemisk med hinanden.

litetssikringssystemet. Kontrollen kombineres ofte med stikprøver fra udvalgte transporter, så dokumentation og sporbarhed efterprøves.

I fremtiden kan transportbranchen forvente endnu flere krav til dokumentation og endnu mere fokus på uddannelse af personalet, der arbejder med transport af lægemidler.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Lægemidlerne skal ofte også opbeva-

res og transporteres ved en konstant temperatur under hele forløbet, hvilket stiller krav til både lagerfaciliter og bilernes indretning.

For at overholde GDP implementerer transportvirksomheder et kvalitetssikringssystem, der sikrer de rette forhold for produkterne, men også at dokumentationen i leverandørkæden er korrekt. Kvalitetssystemet beskriver nøje arbejdsprocesserne, så sporbarheden sikres.

Den interne kontrol suppleres ofte

med besøg fra producenterne, hvor repræsentanter fra kundens kvalitetsafdelinger foretager kontrolbesøg og gennemgår alle led i kva-

Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

På Københavns Universitet arbejder de pharma-relaterede uddannelser målrettet med mange af de emner, som regeringens vækstplan for life science beskriver som vigtige forudsætninger for en fremtidig, international styrkeposition.

Grundforskning og innovation er en essentiel del af værdikæde, og dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer ser stor værdi i tæt samarbejde mellem universitet og erhverv.

Hvad bidrager universiteterne med?

– Vi er med til at uddanne fremtidens arbejdskraft til life science-industrien. Jeg plejer at sige: ”We grow people”. Vores forskningsbaserede uddannelser skal sikre, at de studerende har de rette kompetencer til at møde opgaver og udfordringer på arbejdsmarkedet – både i Danmark og internationalt. Vi udvikler hele tiden den faglige dybde og de studerendes læringsmål, så de er bedst muligt gearet til fremtiden. Det gælder f.eks. kurser i innovation og entreprenørskab, kendskab til og håndtering af sundhedsdata og arbejdet med kunstig intelligens.

Hvilke konkrete tiltag har I?

FAKTA I 2007 var fordelingen af eksporten mellem EU og ikke-EU-lande på 50 procent til hver. Eksporten til begge områder er steget gevaldigt siden dengang, men det er især uden for EU, der i højere grad eksporteres til.

Eksporten til EU-landene er steget med 61 procent fra 2007 til 2016, mens eksporten uden for EU er steget med 200 procent.

Kilde: www.lif.dk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

– Vi har bl.a. sommerskoler og student hubs for innovative bachelorer. I rigtig mange sammenhænge arbejder vi tæt sammen med erhvervslivet og vores kandidater får et blik ind i det arbejdsliv, der venter dem. I praktikforløb og til karrieredag møder erhvervslivet også deres fremtidige medarbejdere. Endelig skal de studerende selvfølgelig også være forberedt på den internationale verden, som de bliver en del af: I løbet af studietiden møder de hos os både internationale forskere, undervisere og medstuderende.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Spiller du russisk roulette med transport af dine pharma produkter?

Dyrebare pharma produkter ender ofte i farezonen for at blive beskadiget under transporten, fordi de sendes med forkerte dokumenter og manglende temperaturkontrol.

Du overtræder også Sundhedsstyrelsens GMP-krav, hvis du ikke benytter såkaldt GDP-transport, når dine produkter er produceret under GMP-kravene.

Vidste du, at du overtræder Sundhedsstyrelsens GMP-krav (Good Manufacturing Practice) for pharma produkter, hvis du ikke benytter GDP-transport? (Good Distribution Practice).

Hvis svaret er nej, er du ikke alene. Link Logistics, der er Danmarks største udbyder af kurer forsendelser til hele verden oplever ofte, at pharma produkter bliver transporteret forkert.

Med fare for at værdifuldt forskningsmateriale går tabt. Birgitte B. Knudsen er Link Logistics produktspecialist i Pharma afdelingen. Med over 25 års erfaring fra Novo Nordisk kender hun indgående de specielle krav og udfordringer, der er med pharma forsendelser. På den baggrund hjælper hun Link Logistics pharma kunder med forsendelser til hele verden.

Vælg den rette transport til dit pharma produkt: A+

A

Book et gratis rådgiverbesøg og skræddersyet vejledning hos Birgitte Bosse Knudsen. Ring direkte til Birgitte på mobil: 21 19 65 13 eller skriv på: bbk@linklog.dk

B

C

PREMIUM

DET SIKRE VALG

STANDARD

ØKONOMI

Personlig håndbårne forsendelser direkte til modtager

GDP compliance (GMP-krav)

Express transport med fly

Express kurer service

GDP compliance (GMP-krav)

Dokumenteret ubrudt kølekæde og temperatur logger

Temperatur reguleret frem til modtager

Uden temperatur regulering

Dokumenteret ubrudt kølekæde og temperatur logger

Forhåndsgodkendte tolddokumenter

Individuel behandling af tolddokumenter

Forhåndsgodkendte tolddokumenter

Worldwide med proaktiv opfølgning og track & trace

Worldwide med proaktiv opfølgning og track & trace

Worldwide med proaktiv opfølgning og track & trace

Økonomisk transport form Worldwide med proaktiv opfølgning og track & trace

Link Logistics A/S · Vallensbækvej 51-53 · 2605 Brøndby · +45 7010 4500 · linkpharma@linklog.dk · www.linklog.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

46 AKTUELT – ANALYSEDENMARK.DK

TÆT KAMP OM DE RETTE KANDIDATER Mange stillinger til få kandidater. Det er sagen i en nøddeskal, når et af life science-branchens mest presserende problemer skal beskrives helt simpelt. Branchen er i stærk vækst, og det stiller store krav til kvalificeret arbejdskraft, både når der skal ansættes ledere, forskere og andre specialister.

– Life science er præget af meget stor faglig og regulativ udvikling globalt, og det giver udfordringer i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft. De udfordringer bliver forstærket af lange uddannelses­ tider og begrænset optag på nogle af uddannelserne, siger Jørn Andersen, der er formand for talerøret for executive search- og headhunterbranchen i Danmark, Search Danmark, og CEO i search-virksomheden Unique Human Capital.

– De mange mindre eller nystartede virksomheder i branchen har især svært ved at gøre sig synlige eller kendte over for kandidaterne, og de har ofte hverken ressourcer eller kompetencer til at afsøge og tiltrække de specialister og ledere, de skal bruge, siger Jørn Andersen.

Foto: PR-foto Foto: PR-foto

Life science-virksomheder må trække på headhuntere, når stilling­ er skal besættes. En nødvendig og fornuftig udvikling, mener brancheformand.

SVÆR JAGT PÅ PERFEKTE KANDIDATER

Jørn Andersen, formand for brancheforeningen search Danmark.

“Den rette leder er afgørende for virksomhedens succes.”

Han oplever, at danske virksomheder

generelt er gode til at trække på brancheforeningens medlemmer, når de skal hyre ny arbejdskraft til lederstillinger eller specialiststillinger.

– Det er nødvendigt for dem.

De mindre og nystartede har et naturligt behov for assistance, men også de store kendte virksomheder,

der ofte selv har en bemandet intern rekrutteringsfunktion, har behov for at trække på ekstern hjælp, f.eks. når de skal håndtere en stor og hastig efterspørgsel ud over de løbende behov. Hvis man kører store forskningsprojekter i gang og f.eks. skal hente 60 mand ind, er det ikke noget, der kan løftes internt.

Det samme gælder for rekruttering af direktører og ledere, der ofte kræver search-kompetencer ud over dem virksomheden selv har, siger brancheformanden.

– Den rette leder er afgørende for virksomhedens succes, både overordnet, og når der skal rekrutteres specialister. Specialisterne er ofte meget bevidste om, hvorvidt deres

kommende leder er faglig dygtig, god til at skabe trivsel og velfungerende teams og evner at give både ansvar og støtte. De rette ledere sikrer derfor, at man kan tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere, og det gavner i sidste ende virksomhedens bundlinje, siger Jørn Andersen, der mener, at danske life science-virksomheder generelt har en fordel, når der skal tiltrækkes udenlandske specialister, da de ofte kan bruge forskerordningen, hvor kandidater fra udlandet betaler en lavere skat i op til fem år.

– Generelt har danske arbejdspladser et godt ry for høj faglighed og gode sociale forhold, og det trækker bestemt også i den rigtige retning, siger Jørn Andersen.

Tekst: Tim Panduro

FAKTA Search Danmark er talerør for executive search- og headhunterbranchen og forening­en blev stiftet i februar 2018. Formålet er at gøre branchen mere gennemskuelig.

Foreningen vil bl.a. skabe etiske retningslinjer og udvikle en autorisationsordning.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Det perfekte match til en ledereller forskerstilling i den højt specialiserede life science-branche er ikke altid let at finde – og ofte kræver det mere end et jobopslag, når man skal ”sælge” sin virksomhed til den rigtige kandidat.

Det fortæller Kjeld Birch. Han er ansvarlig for al national og international rekruttering til life science i headhuntervirksomheden SAM International og har stort indblik i branchens behov og udfordringer.

Kjeld Birch har stærkt branchekendskab med en fortid som læge, forsker og leder i bl.a. Novo Nordisk. Det er nødvendigt, for et jobopslag er langt fra nok, når der skal hyres eksperter.

– Den oplagte kandidat er ikke altid jobsøgende. Så vi skal finde den rette og vække interessen, inden vi kan gå videre i processen, siger han og kommer med et godt råd til virksomhederne.

– Vær attraktiv uanset om der skal findes ledere eller forskere.

Vis, at I har stærke produkter og perspektivrig forskning.

Tekst: Tim Panduro ANNONCE

”We Find and Grow your Leaders” Global Executive Search & Talent Management Executive Search | Talent Management | Executive Coaching Succession Planning | Talent Assesment | Talent Development Kontakt Life Science Senior Partner Helle Halken, AIMS International Danmark Medlem af Global Life Science Practice Team Tlf: +45 2062 6148, e-mail: hh@aimsinternational.com

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Rekruttering stopper ikke ved ansættelsen Mange rekrutteringsbureauer slipper kandidaterne efter ansættelsen, men ikke hos Beirholm Search, der er specialiserede i at finde kandidater til Life Science-branchen.

– Når kandidaten er ansat, er vi faktisk kun halvvejs. Der er høje forventninger til, at kandidaterne skal levere fra første arbejdsdag. Vi er med i hele forløbet til gavn for både kandidat, dennes leder og virksomhed, fortæller indehaver Hanne Beirholm og uddyber: – Onboarding er en naturlig del af vores ydelse, derfor følger vi jævnligt op på de nyansatte gennem de første 6-12 måneder. Det har vi altid prioriteret højt, fordi virksomheder flytter sig hurtigt, strategier skal effektueres og synliggøres. Det stiller høje krav til medarbejderne, og vi vil gerne være den ekstra lim, som binder kandidat og virksomhed sammen. Det bliver vi bl.a. ved at sikre, at alle har fælles mål og trygge rammer.

Matchet skal være rigtigt Beirholm Search nøjes ikke med at finde de bedste ansøgere til en stilling, men afdækker markedet for hver opgave. Forarbejdet

er vigtigt for at kunne håndplukke den helt rigtige kandidat, som kan gøre en forskel for virksomheden.

Mange kandidater søger slet ikke – trods nem adgang på nettet til jobopslag. Kandidaterne skal fristes på en kvalificeret måde, og her er det vigtigt, at headhunterne kender branchens sprog indgående.

– Inden samtalerne gør vi meget ud af at screene kandidaterne, så virksomhederne kan bruge deres tid på samtalerne. Vi bruger meget tid på at kontakte kandidaterne og sætte os grundigt ind i hver enkelts faglige profil. Det gør os i stand til nøje at afstemme kandidatens faglige profil og sociale kompetencer til det enkelte job og virksomhedens kultur, forklarer Hanne Beirholm.

KPI og kærlighed Kravene fra virksomhederne er høje. Eksempelvis skal nyansatte ledere ikke blot kunne

drifte, men den emotionelle intelligens skal også følge med.

– Det mest efterspurgte for tiden er ledere, der både kan specialet, kan drifte; men bestemt også har den emotionelle intelligens. Den nye medarbejder skal kunne lede med ”kærlighed” og ikke kun ud fra KPI’er, forklarer Hanne Beirholm.

Beirholm Search har lang track record med at ansætte direktører, mellemledere og “tunge specialister” til medicinal, biotek, medicotek, grossister og Health Care-virksomheder.

Læs meget mere på www.beirholmsearch.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

48 EKSPERTPANEL – ANALYSEDENMARK.DK

IP-STRATEGI

Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef, Dansk Industri

1. Hvorfor er det vigtigt at have en IP-strategi i life science-branchen?

2. Hvilke udfordringer skal man være særligt opmærksom på?

3. Hvordan sikrer man sig, at IP-strategien bliver implementeret i alle aspekter af forretningsgangen?

2. En IP-strategi skal hænge sammen med virksomhedens øvrige mål – hvad vil man satse på, og hvordan vil man tjene investeringen i patentet hjem. Man skal være beskyttet på sine vigtigste markeder og kunne håndhæve sine rettigheder, særligt hvor der er størst risiko for krænkelse.

Virksomheden skal også være bevidst om

2. Det er altid vigtigt, at de IP-ansvarlige i virksomheden opnår en god forståelse af virksomhedens teknologi og drift. Det vil ofte være en udfordring, at udviklingen kan gå meget hurtigt, både teknologisk, lovgivningsmæssigt og politisk. Strategien skal løbende tilpasses.

3. Medarbejdere i hele forretningen – fra forskerne i udviklingsafdelingen til medlemmer af bestyrelsen – skal have et klart defineret ansvar for implementeringen af virksomhedens IP-strategi. Medarbejderne skal gerne forstå, hvordan IP-rettigheder skaber værdi for forretningen, f.eks. ved, at man sørger for systematisk at overveje, om nye opfindelser patenteres, hvordan man bedst beskytter sine forretningshemmeligheder, eller hvordan man sikrer dokumentation for ”prior use” (hvad virksomheden hidtil har gjort).

1. Det er umuligt at rejse kapital uden at have sikret sine IP-rettigheder. For investorer og virksomheder er patenterne den eneste forsikring på deres investering i produktets ofte lange udviklingsproces. For virksomhederne er det vigtigt at have en klar plan for, hvordan man kan forlænge patent-eksklusiviteten med nye udviklinger og nye produkter.

2. Stadigt flere ser vigtigheden af erfaren og professionel IP-rådgivning, f.eks. eksterne patentrådgivere, som kommer helt ind i maskinrummet, og som er fysisk tilgængelige til at sikre gennemførelsen af patentstrategien og øge opmærksomheden på patenter. En anden tendens er, at det er blevet sværere at få brede patenter,

så man i dag patenterer senere og mere snævert.

Foto: PR-foto

1. I life science-branchen er en virksomheds værdi ofte tæt knyttet til dens IP-rettigheder (patenter m.v.) og forretningshemmeligheder. Det er derfor vigtigt, at IP-strategien tænkes ind som en del af virksomhedens strategi og understøtter de forretningsmæssige mål. Det er vigtigt at forstå, hvordan IP-rettigheder – både egne og konkurrenters – påvirker virksomhedens forretningsmæssige muligheder.

3. Det er topledelsens ansvar at sikre implementering af IP-strategien, så det afspejles, at strategien er essentiel for virksomhedens udvikling og dermed vækst. Det betyder dog ikke, at IP-strategien spiller en lige central rolle i alle virksomhedens forretningsgange.

Pernille Winding Gojkovic, CEO og partner, Høiberg European Patent Attorneys Foto: Søren Brissing

Mikkel Vittrup, medlem af DA’s life science-udvalg, advokat og partner i Plesner

de signaler, der ligger i beslutninger om at håndhæve en rettighed eller ej.

Foto: Josefine Madsen

1. Udvikling af lægemidler er en meget dyr og langvarig proces med betydelige risici. Det tager typisk 10-12 år og koster 8-10 mia. kr. at udvikle et nyt lægemiddel.

En IP-strategi skal sikre, at virksomheden kan finansiere sine udviklingsprojekter.

Strategien skal definere, hvordan virksomheden vil beskytte sine immaterielle rettigheder.

3. Det er vigtigt, at IP-strategien er forankret og bakkes op af topledelsen. IP-strategien bør håndteres og opdateres på samme måde som resten af forretningsplanen, så der kommer et kritisk blik på IP-strategien, når forretningsplan, projektplan eller mål for virksomheden eller et projekt ændres. For at sikre, at strategien bliver implementeret i hele virksomheden, skal præsentationen tilpasses de enkelte stake-holders foretrukne kommunikationsmåde.

Tekst: Tim Panduro ANNONCE

Your Trusted Advisor Vi forøger jeres virksomheds værdi via helhedsorienteret IPR-rådgivning – og altid i tæt samarbejde med jer.

Læs mere om jeres muligheder på chashude.dk

København +45 33 19 34 00 · Aarhus +45 33 19 35 60 · chashude@chashude.com · chashude.dk

Skal BRANCHENS BEDSTE LIFE SCIENCE HEADHUNTERE løse din næste opgave?

Dedikeret specialistteam med lang ledelseserfaring i såvel national som international Life Science industri.

Opererer i 16 lande med egne lokale ressourcer, der kender markedet.

Fælles intern database og CRM system sikrer et tæt, effektivt samarbejde og er garanti for et højt, ensartet kvalitetsniveau.

Løser opgaver på alle niveauer - fra specialist til ledelsesniveau (C-level).

Mere end 100 løste Life Science-opgaver i 2017.

Kjeld Birch

Jeanette Stids-Jønsby

Peter Samulsen

Cand. Med. 20 års ledererfaring i Life Science

Sygeplejerske, CBA 16 års ledererfaring i Life Science

Cand.scient. & HD 20 års ledererfaring i Life Science

+45 4054 2440 kbi@sam-int.com

+45 2030 1013 jsj@sam-int.com

+45 4058 0568 psa@sam-int.com

Managing Partner, Life Science

Senior Consultant

Senior Consultant

SAM International er en af Danmarks største rekrutteringsvirksomheder.

Vi har 25 års erfaring indenfor rekrutterings-/ HR virksomhed med speciale indenfor REKRUTTERING - EXECUTIVE SEARCH - ONBOARDING - DEVELOPMENT - OUTPLACEMENT

I 2017 løste vi 600 opgaver på koncernbasis, heraf 300 i Danmark.

Vi har afdelinger i København, Odense, Aarhus og Fredericia og har afdelinger/ kontorer i hele Europa.

Over 90% af vores headhuntere/ konsulenter er tidligere ledere/ direktører, og vi har et vidstrakt netværk af nøglepersoner og kandidater opbygget gennem årtier.

Kombineret med den fælles interne database og CRM-system er vi i stand til at hjælpe kunder på tværs af grænser hurtigt og effektivt samtidig med, vi bevarer kvaliteten af løsningen.

+45 7022 0205

www.sam-int.dk

Følg os på

LinkedIn og

Facebook

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

50 FOKUS – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

Hos DTU Business Healthcare forbereder man sundhedschefer på transformationen til tværfaglighed, flydende faggrænser og databaseret forebyggelse.

Sundhedssektoren er under total

omstilling, og det er altafgørende for både personale, institutioner og borgerne, at toplederne er klar til at håndtere disse udfordringer.

Sådan lyder budskabet fra program director Sam Kondo Steffensen fra DTU Executive School of Business.

– Der er et kæmpestort pres på hele sundhedsområdet. Uanset om vi taler hospitaler, kommunal pleje eller life science-branchen, er der et krav til omstilling. Det kan være meget svært at honorere, fordi sektoren dels er præget af vanetænkning og dels er ramt af stort arbejdspres med stramme arbejdsplaner, siger Sam Kondo Steffensen, der også peger på et andet forhold, der kan stå i vejen for innovation i branchen.

– Risikominimering er et centralt begreb i sundhedssektorens kultur.

Hvis man introducerer noget nyt, introducerer man en usikkerhed.

Det er industrien ikke vant til at håndtere, siger Sam Kondo Steffensen.

Han ser tværfaglighed, ændrede

selvopfattelser, og læring fra andre industrier som en nødvendighed for den mangesidede og komplekse sundhedsindustri, og DTU Business er da også sat i verden for at op-

Ledere fra hele sundhedssektoren deltager på uddannelsesforløbene.

kvalificere nutidens og fremtidens ledere til den ny virkelighed.

– Vore forløb på DTU Business Healthcare bliver opsøgt af topledere fra hele sektoren. En vigtig mission er at få lederne til at se på tværs af værdikæden. Der er en masse interrelaterede funktioner, der går på tværs af kommuner, hospitalsmiljøer, praktiserende læger og virksomheder, og hvis ting skal gøres afgørende anderledes, skal alle aktører være med. Derfor laver vi toplederprogrammer, hvor vi samler så mange forskellige aktører som muligt i netværksmiljøer, hvor de kan tale sammen på tværs af hele kæden, siger Sam Kondo Steffensen, der ser det øgede behov for tværfaglighed og ophævelse af faggrænser som en del af en udvikling, der ikke bare vil præge sektoren, men også slutbrugerne – altså os alle sammen.

– Alle ved, at sundhedssystemet ikke kan blive ved med at funge-

re, som det gør. Der bliver færre mennesker til at passe flere, og omkostningerne stiger. Derfor skal vi redefinere sundhed som begreb, så man kigger mere på forebyggelsesdelen. I life science taler man om beyond the pill, hvor medicinal­ fabrikanter i stigende grad forventes at tage et samfundsmæssigt ansvar, bl.a. i relation til forebyggelse, siger han.

Pharmavirksomhederne skal således

omdefinere deres rolle. I USA er godkendelsesmyndigheden FDA begyndt at stille stadigt flere krav om, at pharmaindustrien skal tage del i patientuddannelsen og rådgive om livsstilsændringer, og helt nye aktører – vokset op med kundekontakt – har meldt sig på markedet inden for healthcare. Google, Facebook, Microsoft og Amazon har fået store healthcare divisioner, fordi dataindsamling af livsstilsoplysninger er et

stort nyt forretningsområde inden for forebyggelse.

– Vi ser konturerne af en helt grundlæggende ændring af hele sundhedsområdet. Hele sundhedssystemet skal gentænke sig selv og finde ud af, hvordan man arbejder med data og individer. I stedet for at behandle, skal man forebygge. Man skal se sundhed som et holistisk begreb, siger Sam Kondo Steffensen, der oplever vilje hos ledelsen i både private virksomheder, i regioner og i kommuner til at arbejde sig frem mod de nye tider.

– Der er masser af kompetente ledere, som har fået øjnene op for, at de skal søge værktøjer til at være aktivt med til den forandring. Udfordringerne er kendte, og de er ofte forstærkede af rigide driftssystemer, der stadig belønner mængder af f.eks. røntgenbilleder, blodprøver eller doseringer, i stedet for at kigge på den samlede nytteværdi for patienten. Det handler om at redefinere ydelser og give de enkelte afdelinger på hospitaler og i virksomheder mulighed for at eksperimentere. Men det stiller kæmpe krav til ledelserne.

Sam Kondo Steffensen ser allerede den praktiske tværfaglige tankegang, som præger DTU Business’ sundhedsprogrammer, slå igennem.

Tekst: Tim Panduro

Læs hele interviewet på analysedenmark.dk

Foto: ABC Skolefoto

UNDER TOTAL OMSTILLING

BIOMARKØRER KAN MÅLRETTE MEDICINEN

Behandlingen af patienter er præget af trial and error, hvor lægerne ikke har redskaberne til at se, hvilke præparater der er det rigtige match til den enkelte patient. Michael Kruse Meyer, der er Lab Manager på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, fortæller om udfordringerne.

Hvilke udfordringer er der?

– I dag koster gigtbehandlingen i Danmark omkring én mia. kr. om året, og alligevel mangler lægerne redskaber til at forudsige, hvilke præparater der virker. På gigtområdet, hvor jeg forsker, er det kun én ud af fem patienter, som oplever en længerevarende effekt af behandlingen. Lægerne har omkring 20 forskellige biologiske lægemidler at arbejde med inden for gigt- og andre betændelsessygdomme, og der kommer hele tiden nye lægemidler til.

Hvad man kan gøre i stedet?

– Ved at analyse biomarkører i blodet som eksempelvis hormoner og proteiner kan vi spore forskellige betændelsestilstande og identificere udviklingen i gigten og herefter vælge de rette lægemidler til patienten.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

CATALYZE ÅBNER KONTOR I KØBENHAVN Den hollandske konsulentvirksomhed Catalyze er specialiseret i life science og hører blandt Hollands hurtigst voksende virksomheder. Nu åbner Catalyze kontor i Skandinavien.

I begyndelsen af 2018 åbnede Catalyze et nyt kontor i Københavns Bio Science Park (COBiS). Dette nye kontor har til formål bedre at betjene eksisterende og nye kunder i Medicon Valley og resten af Skandinavien.

Catalyze er en af de hurtigst voksende konsulentvirksomheder i Holland og er markedsleder, når det handler om at rejse kapital til virksomheder og forskere, der er aktive inden for life science.

Hos Catalyze ser man et stort potentiale i Danmark og Skandinavien.

– Medicon Valley har enorm innovationsevne og er et af de mest lovende life science hubs i Europa. Den stærke vækst i life science-industrien har været et af de erhvervsmæssige højdepunkter i Norden i de seneste år.

Vi arbejder allerede for mange klienter i Skandinavien, og med et lokalt kontor vil vi kunne tilbyde endnu bedre service til vores eksisterende og nye klienter. Vi er stolte af at engagere os aktivt med det lokale life science community og Medicon Valley, forklarer Theodoor Rutgers, der er grundlægger af og direktør for Catalyze.

Klienterne tilbydes den højeste kvalitet og viden hos det skandinaviske kontor – bl.a. gennem indsigt i lokale finansieringsmuligheder som innobooster fra innovationfonden.

– Vores vigtigste drive er, at vi bidrager til innovationsudvikling, der strukturelt fremmer sundhedsøkosystemet, siger Hamza Deiri, der er udpeget som landechef for Norden.

Markedsleder Foruden det ny kontor i København har Catalyze tre kontorer i Holland og et i Schweiz.

Virksomheden er på kort tid blevet førende inden for rådgivning og fundraising for life science-sektoren.

– Vi er ikke kun specialiserede i tilskudsordninger, offentlig støtte og andre finansieringskilder, men leverer også et bredere udvalg af tjenester til støtte for vores kunder. Hos Catalyze ser vi os som enestående i vores strategiske tilgang til at åbne for potentialet i den innovative idé, siger Commercial Director Quirein te Roller om Catalyze, der er aktivt i mere end 30 lande.

Catalyze møder markedets stigende krav – I løbet af de første år rejste Catalyze et tocifret millionbeløb i euro som tilskud og anden fiansiering – først og fremmest til life science-virksomheder, der tilhører Drug Discovery Factory (DDF) og dets direkte netværk, Forklarer Quirein te Roller.

– Det vellykkede resultat fik helt automatisk efterspørgslen til at vokse. Det væltede ind med anmodninger: “Kan I også gøre det for os?”

En halv mia. euro Catalyze er siden vokset til 65 ansatte og har rejst mere end 500 mio. euro til finansiering af udvikling inden for life science. Kunderne

strækker sig fra start-ups over små og mellemstore virksomheder og til store multinationale virksomheder, universiteter og universitetshospitaler og forskningsorganisationer.

Det ambitiøse og innovative konsulentfirma er specialist i at finde finansiering, og har bred erfaring med støtteordninger som statsgaranterede lån og skatteincitamenter som Eurostars, Horizon2020, ERC og NiH. – Vores fokus ligger først og fremmest på finansiering. Den ideelle finansieringsstrategi er afgørende for, at man kan bringe ekstraordinære innovationer til markedet hurtigere – til gavn for patienter og industrien, siger Quirein te Roller.

– Men undervejs strækker vore ydelser sig over mange andre områder. Når kunderne ved, at man er brancheekspert, kommer efterspørgslen efter flere ydelser af sig selv.

Catalyze løser derfor også opgaver inden for strategisk rådgivning, finansieringsrådgivning, skrivning af forretningsplaner og business cases, markedsundersøgelser, business matchmaking, projektledelse og administration.

Hvis du vil høre mere om, hvordan Catalyze kan hjælpe din virksomhed, kan du ringe til Hamza Deiri på +45 27 51 20 40 eller sende en mail på Hamza.Deiri@catalyze.nl

Theodoor Rutgers grundlægger og direktør

Quirein te Roller Commercial Director

Hamza Deiri landechef for Norden

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

52 EKSPERTPANEL – ANALYSEDENMARK.DK

LEGAL LIFE SCIENCE

1. Er der særlige IPR-aspekter, virksomhederne skal være opmærksomme på?

2. Hvordan kan life science-virksomhederne bedst optimere deres IPR? 3. Hvilke konsekvenser kan det have, hvis virksomhederne ikke har styr på IPR?

1. Ja. Hvis life science-virksomhederne ikke har styr på IPR, kan det gå ud over muligheden for at danne partnerskaber med de gode samarbejdspartnere, som har kompetencer og midler til effektivt at udvikle og bringe projekterne fremad mod markedet. Samarbejdspartnere har også et effektivt salgsapparat, og erfaring med at gennemtrænge markeder.

mulighederne for at kapitalisere på IPR, herunder ved licensering. Optimering af IPR-delen af forretningen inkluderer selvfølgelig også at spare omkostninger ved at skære IPR bort, som ikke længere har relevans for virksomheden.

2. Life science-virksomheder skal sørge for at have styr på processerne, så de får sikret sig alle de nødvendige IP-rettigheder og får et godt overblik over deres Freedom to Operate. Dette kan f.eks. gøres i samarbejde med en god IPR-konsulent. Virksomhederne skal udnytte

3. Det kan betyde, at man får svært ved at holde på værdien i virksomheden, fordi konkurrenter måske vil kopiere ens produkter, eller fordi man ikke kan finde investorer eller partnere.

1. Life science-virksomheder skal tidligt tænke IPR ind i deres forretningsstrategi, så IPR understøtter forretningens udvikling. Det er vigtigt at få et overblik over, hvilke IP-rettigheder, der skal etableres og i den rigtige rækkefølge. Virksomhederne skal vurdere, hvilke elementer, der skal patentbeskyttes, hvilke der skal beskyttes gennem varemærkeregistrering eller designregistrering og også inddrage mulighed for databeskyttelse etc.

2. Ved at se IPR som en samlet strategisk nødvendighed. Som i andre forretningsforhold skal man også alliere sig med dygtige og erfarne rådgivere. De alliancer og samarbejder, der er nød-

vendige for life science-virksomhederne, kan kun lade sig gøre gennem effektive aftaler, som tager udgangspunkt i en veltilrettelagt IPR-strategi.

Foto: Peter Elmholt

Marianne Johansen, adm. direktør, Chas. Hude

Foto: PR-foto

Niels Abrahamsen, Partner, Team Manager, Ph.D. Zacco

3. I yderste konsekvens betyder manglende styr på IPR ruin for virksomheden.

Enten er man sårbar over for kopiering.

Eller man kan komme til at krænke andres rettigheder med risiko for efterfølgende erstatningssager, der kan løbe op i milliardbeløb.

Lars Kellberg, formand, IPR- og eksportudvalg hos Lif

2. En producent af medicinsk udstyr kan patentere sit produkt eller den bagvedliggende teknologi. Når det er gjort, må man have tillid til, at god markedsovervågning og dialog med sundhedsvæsenerne kan afsløre, hvis andre produktefterlignin-

ger dukker op.

Godkendelsen og reguleringen af medicinsk udstyr er strengt reguleret og stiller krav om, at produktet udstyres med et identifikationsnummer (en UDI-kode) som muliggør kontrol af produktets såkaldte autenticitet.

Foto: Niels Flink

1. Medicovirksomheder har ikke mulighed for at beskytte sig bedre end andre brancher, men IPR er en problematik, som kan udløse meget alvorlige konsekvenser, der formentlig kan ramme hårdere end i andre brancher, fordi det rammer patientsikkerheden. Forfalskninger af produkter kan i værste fald medføre tragedier for patienten. Vi har heldigvis ikke så mange fortilfælde for den slags i medicobranchen, men det er helt klart noget, vi holder skarpt øje med.

3. Manglende markedsovervågning og uhæderlig piratkopiering kan føre til, at skadelige produkter kommer på markedet.

Den kommende EU-baserede centrale database for alt medicinsk udstyr, som afsættes i Europa, EUDAMED, ventes igangsat om et par år. Databasen vil sikre en endnu mere effektiv markedsovervågning.

1. Ja, der skal være kvalitet bag patentansøgningerne, fordi det er her kvaliteten af innovationen og forskningen udmønter sig. Inden virksomhederne begynder at arbejde med patentet, skal de også spørge sig selv om, hvilken forskel produktet vil gøre for patienterne. Patentet skal være veldokumenteret, bygge på data, og virksomhederne skal ikke bare søge på kryds og tværs.

3. Ultimativt kan det handle om virksomhedernes mulighed for at overleve.

Patenter er reelt den eneste vare og den eneste mulighed for at tjene de enorme investeringer ind igen.

Foto: PR-foto

Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien

2. Patentporteføljen skal have et link til ledelse, forskning og forretningsområder.

I Europa har vi gode rammevilkår på life science-området i form af et stærkt patentsystem. Systemet skal bruges rigtigt, og arbejdet med patenter skal ses som teamwork, hvor centrale medarbejderes forskellige kompetencer kommer i spil.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE

GMP outsourcing af QC analyser DB Lab har mere end 20 års analyseerfaring og tilpasser sig Jeres behov – store som små. Igennem personlig kontakt og kommunikation finder vi sammen den bedste løsning.

Vi arbejder med korte svartider og GMP kvalitet.

Kernekompetencer: ■ Kemiske og mikrobiologiske QC analyser ■ Metodeudvikling og validering ■ Farmakopé og kundetilpassede metoder ■ Stabilitetsstudier

Kontakt: +45 6593 2920 · dblab@dblab.dk · dblab.dk

– more than a lab

VALIDERET til diabetikere Overfør data til app via Bluetooth

Præcis måling uanset placering på overarmen

Advarsel ved forhøjet blodtryk om morgenen

BRUG

DEN HJEMME

M7 Intelli IT Blodtryksmåler

KØB DEN PÅ APOTEKET

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT TRUER VÆKSTEN Life Science-sektoren står over for store udfordringer, når det gælder rekrutteringen af højtuddannede specialister og ledere. Højkonjunkturen har gjort dem efterspurgte og nye generationer lader vente på sig. Hvis ikke der handles vil det sætte sektorens stærke internationale position over styr. Det forudser Headhunter Helle Jørnung.

Life Science er en af de klynger i dansk erhvervsliv, der skaber størst økonomisk værdi for samfundet. Masser af højproduktive jobs, eksportindtægter, skattebetalinger mv. ikke blot trækker store etablerede virksomheder, som Novo Nordisk, Lundbeck, Chr. Hansen og Carlsberg klyngen op, også specialiserede underleverandører og et spirende lag af små Life Science-startups skaber vækst. Potentialet er stort, men Danmark kan ikke tage sin styrkeposition inden for Life Science for givet. En række faktorer kan potentielt true positionen.

Det mener Managing Partner og medejer af Executive Search-virksomheden Best Talent Helle Jørnung.

– Vi står i en situation, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i sektoren, og der samtidig uddannes for få unge talenter. Der burde være mere målrettede uddannelser, som passer til behovene inden for sektoren. Men uanset hvor mange flere Life Science-talenter det lykkes at uddanne i Danmark, får klyngen brug for at tiltrække dygtige medarbejdere fra udlandet. I den globale konkurrence er kampen om de dygtigste talenter helt afgørende, og de befinder sig selvfølgelig ikke alle sammen i Danmark. Lige nu har vi en styrkeposition og der er store investeringer i sektoren, men hvis vi ikke gør noget så glider det os af hænde, fortæller Helle Jørnung og understreger, hvor vigtigt strategier for både fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere er: – Virksomhederne må se indad og tage employer branding seriøst, for det er tydeligt, at synet på karriere

Helle Jørnung, headhunter, ejer og partner

forandrer sig. Unge er fokuserede på fleksibilitet og frihed, og man er nødt til at se på om man tilbyder de rette udfordringer. De vil have spændende projekter, de vil udvikle sig og de gider ikke nødvendigvis sidde det samme sted i ti år. Løn er ikke længere en afgørende faktor, det viser alle undersøgelser, siger hun.

Ledelsen skal klædes på til den opgave ifølge Helle Jørnung fordi, som hun siger, manglende udfordringer og dårlig ledelse er den største motivation til at skifte job.

– I en verden hvor specialister og ledere inden for teknologi og Life Science bliver kontaktet med tilbud hele tiden, må man tage den udfordring alvorligt, konstaterer Helle Jørnung og tilføjer: – Enkelte nøglepersoner i en virksomheds R&D-afdeling kan sidde inde med hele virksomhedens viden om et bestemt molekyle eller en bestemt syntese. En viden, som kan være fatal at miste, fordi vedkommende har fået et bedre tilbud et andet sted.

For Best Talent har specialiseringen i international search

til Life Science-virksomheder båret frugt. Senest er virksomheden blevet kåret som den bedste specialiserede search-virksomhed inden for Life Science og Healthcare i Supanas brancherapport for 2017. Rapporten omfatter en detaljeret analyse af rekrutteringsbranchen, og en af pointerne er, at de store etablerede executive search-virksomheder, som Egon Zehnder og Odgers

Berndtson, som rekrutterer ledere inden for mange brancher vil tabe terræn til de aktører, som arbejder innovativt med rekruttering og specialiserer sig. Der vil sandsynligvis ske et skifte, som kommer til at udfordre de traditionelle måder at rekruttere på. Men ifølge rapporten skal innovation komme fra bureauerne selv, og det kan være en udfordring for de aktører, som holder fast i systemer og holdninger, der virkede for kun få år siden. Som Anders Nannerup fra Stanton Chase siger i et interview: – Gamet er et helt andet i dag. For fem-ti år siden stillede kunderne ikke de samme krav til os. Hastighed og kvalitet går hånd i hånd i dag. Konkurrencen på de internationale opgaver er meget tydelig. Du har ikke tre, fire eller fem måneder til at løse en opgave. Kilde: Supana Brancherapport Search & Headhunting 2017.

FAKTA Best Talent er stiftet i 2003 af Helle Jørnung på baggrund af 15 års erfaring i den farmaceutiske industri, og har i dag aktiviteter i en lang række lande. I 2006 blev Janne Kofoed partner i virksomheden efter en international lederkarriere i logistikbranchen herunder Engineering. I forbindelse med search fokuserer Best Talent på kandidatens unikke talent, så det matcher kundens mål og strategiske behov.

Janne Kofoed, headhunter, ejer og partner

DesignDimension.dk

BEST TALENT HAR 15 ÅRS ERFARING MED EXECUTIVE SEARCH I ENGINEERING, PHARMA & LIFE SCIENCE I den nye ”Brancherapporten 2017” er kundernes feed-back:

‘‘

Best Talent er den bedst specialiserede Search Partner inden for Pharma & Life Science” Kilde: Supana Brancherapport, hvor 127 Search & Headhunting virksomheder indgår.

Vi er stolte af og sætter en ære i at finde det helt rigtige match mellem Virksomheder med Visioner og Mennesker med Ambitioner Best Talent er en del af ENEX, en global Search organisation.

NUMBER 1 PROVIDER OF HUMAN TALENT WITHIN TECHNOLOGY & SCIENCE

Best Talent ·Rungstedvej 41· DK-2970 Hørsholm · T: +45 4556 5300 · info@besttalent.dk · www.besttalent.dk

Førende indenfor healthcare innovation DTU BUSINESS HEALTHCARE INNOVATION LEADERSHIP NETWORK

Healthcare Innovation Leadership Challenge program for topledere indenfor sundhedsområdet på tværs af regioner, kommuner, universiteter, organisationer, og private virksomheder. Et veletableret, og internationalt unikt forløb udbudt i samarbejde med UC Berkeley.

Fokus på kompetencer indenfor innovationsledelse.

Download program her: www.business.dtu.dk/english/Healthcare •

En eksklusiv adgang til det tværfaglige ledelsesnetværk ”Danish Healthcare Innovation Leadership Network”. Et livslangt læringsunivers, med tema events, internationale studieturer, en agil læringsplatform, viden-udveksling, samarbejder og gensidig inspiration, med mere end 150 topledere fra den danske sundhedssektor.

•

For mere information om netværket: www.healthcareinnovation.dk

•

Åbne seminarer med temaer indenfor aktuelle sundhedsudfordringer, senest ”The Future of Patient Data”.

•

Samarbejder med, og tilgang til, DTU kompetencer indenfor alle healthcare relaterede områder, inklusiv det nyoprettede Institut for Sundhedsteknologi.

•

Stort nationalt og internationalt samarbejdsnetværk.

•

Flere efter-uddannelses tilbud, inklusivt skræddersyede forløb til virksomheder og organisationer.

DTU Business Executive School of Business Kontakt os for at høre mere: Program Director Sam Kondo Steffensen I sakost@business.dtu.dk I Tlf.: 3119 7300 www.business.dtu.dk