Din hørelse #1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR. 1 ∙ DECEMBER 2015 DINNYEHØRELSE.DK

DIN HØRELSE MED FOKUS PÅ MULIGHEDER

 VEND AVISEN AVISEN &OG VEND LÆS DIT DIT SYN SYN LÆS

HØREHANDICAP

Tabubelagt og usynligt

HØRESKADER

Kan aldrig udbedres

DMF:

”Tinnitus er ikke nogen sexet sygdom” WAQAS

MUSIKER, OUTLANDISH

For mange unge med gamle ører

Annoncetillæg i Ekstra Bladet december 2015

RUMAKUSTIK * akustik design BYGNINGSAKUSTIK * projektering Kontormiljøer / storrumskontorer Skoler og institutioner Kultur-/Beboerhuse

TRÆT AF DÅRLIG LYD? WWW.SOUNDINVISION.CO

we create good vibrations

LYDMÅLING * testrapport LYDKRAV * BR10/BR15 Boligrenovering Byggegodkendelser Støjgener

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – DINNYEHØRELSE.DK

“Nu ser man mange tilfælde af selvpåført støjskade.”

NICOLAIS

NICOLAI´S TIPS! TIPS!

I dag har næsten alle nem og konstant adgang til musik og høretelefoner, og derfor er vi blevet mere udsatte over for høreskader og tinnitus. Læs mere her og pas godt på jeres ører!

God fornøjelse!

Nicolai Probst, Project Manager

INDHOLD 4 U helbredelige høreskader 5 P as på ørerne

Ture Andersen

6 Stærke hjælpemidler

Speciallæge i medicinsk audiologi. Lektor, Syddansk Universitet

8 P rofilinterview Waqas 10 Nyt fra hørebranchen 12 Det usynlige handicap DIN HØRELSE

HØRESKADER OG HØREHANDICAP

V

i lever i et samfund, hvor der i tiltagende grad benyttes mundtlig kommunikation. Dette gælder ikke blot i arbejdslivet, men også i fritiden, og det gælder for alle aldersgrupper, for både børn, voksne og pensionister. Vi anvender derfor alle i stigende grad vores høresans. Når hørelsen ”går i stykker”, som man kan se ved en høreprøve, udvikler man i større eller mindre grad et hørehandicap. Det betyder, at man i mange situationer ikke længere kan forstå tiltale klart og tydeligt. Tit føler man sig isoleret i helt almindelige samtalesituationer. Ved bare let baggrundsstøj eller på afstand vil der ofte opstå ganske store forståelsesproblemer, når man skal tale sammen. Gennem de seneste godt 15 år er der sket en markant udvikling af høreapparatteknikken, og derfor er der nu langt bedre mulighed for at kompensere for høreskaden med høreapparatbehandling. Men selv med den bedste tilpasning af moderne høreapparater, vil der dog desværre ikke kunne kompenseres fuldt ud for det opståede hørehandicap. Med høreapparater vil langt de fleste kunne forstå godt, også på nogen afstand, når der ikke er baggrundsstøj, men ved tiltagende baggrundsstøj, som f.eks. i selskabssituationer, er kommunikationsevnen desværre tit så nedsat ,at den hørehandikappede er helt isoleret – selv med høreapparatbehandling.

Selv ”små” høreskader kan ofte påføre den enkelte et ganske stort hørehandikap. Men problemet er, at man i nogen grad vænner sig til det og derfor går rundt med et uerkendt hørehandikap. Dette er givet årsagen til, at ganske Følg os digitalt

europeanmediapartnerdanmark

Project Manager: Nicolai Probst nicolai.probst@europeanmediapartner.com

mange ikke søger den behandling, som ville kunne mindske deres hørehandikap. Kun ca. halvdelen af de danskere, der kunne have fordel af høreapparatbehandling har søgt behandling - skønsmæssigt kun 300.000 ud af ca.

500.000.

Hvis vi lever længe nok, får vi alle aldersbetinget høreskade. Det skønnes, at ca. halvdelen af alle 70 til 75 årige ville have fordel af høreapparatbehandling.

I det modsatte aldersspektrum fødes ca. 1 til 1,5 af hver 1000 børn med behandlingskrævende høreskade. Ved skolestart er antal af børn med høreskade ca. 7 ud af 1000. Altså er der en jævn stigende sandsynlighed for en høreskade jo ældre, man bliver. Den hyppigste årsag til en medfødt eller erhvervet høreskade er genetisk betinget. Det vil sig, at man har arvet en gendefekt, der koder for høreskade. Denne høreskade kan man ikke forebygge. Derimod kan man forebygge en anden meget hyppig årsag til erhvervet høreskade i tidlig/middel alder – nemlig støjskade. På arbejdsmarkedet har man over en årrække foretaget omfattende støjdæmpende tiltag. Alligevel registrerer man dog stadig ganske mange arbejdsbetingede støjskader.

Et nyere problem er det høje lydtryk, mange udsætter sig for i fritiden med diverse musikafspillere og under koncerter mm. Og det er utrolig vigtigt at benytte lejligheden her til at understrege, at selv en mindre støjskade vil påføre den pågældende et livslangt hørehandikap.

Giv avisen videre!

dinnyehørelse.dk

Ikke flere problemer med ørevoks og kløe i øregangen

Sales Manager: Jacob Valfridsson Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Editor: Lea Ryberg Kruse Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Lina Gilbe Cover photo: Frank Motzkus Distribution: Ekstra Bladet European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ER • FOREBYGG REVOKS • FJERNER Ø ØE • LINDRER KL

Naturligt, enkelt og effektivt Vaxol er nem at håndtere - et enkelt pust - til daglig pleje.

5 gode grunde til at vælge Vaxol: • Enkel og effektiv • Fjerner ørevoks og vokspropper • Lindrer kløe • Nem at håndtere • Kan anvendes af både børn og voksne

Praktisk spray

Yderligere information se: vaxol.dk Vaxol fås på Apoteket hos Matas og i Høreklinikker ABIGO Pharma A/S 4649 8676 - www.abigo.dk

Abigo Pharma -012016

Den naturlige olie lindrer kløe og irritation ved tørhed i øregangen.

!

D HE NY

SVEDLUGT HAR IKKE EN CHANCE

Hvem kender ikke til den karakteristiske svedlugt i sit sportstøj, og hvor vanskeligt det kan være at slippe af med den? Løsningen er enkel – anvend Rodalon SPORTSVASK.

3 Fjerner svedlugt 3 Bleger ikke 3 Dræber bakterier 3 Anvendes ved almindelig vasketemperatur (30-40° C) 3 Kan købes i dit lokale supermarked Deltag i konkurrencen om 1 års gratis medlemskab af Fitness.dk – se mere på facebook.com/rodalonsportsvask

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INDBLIK – DINNYEHØRELSE.DK

DE NØDVENDIGE SMÅ HÅR I ØRERNE I vores indre øre har vi nogle hårceller, og bliver de beskadiget, kan de ikke gendannes. Derfor skal vi passe på ikke at udsætte vores ører for unødvendig støj.

Generelt begynder vores hørelse at

blive nedsat, når vi er omkring 40-50 år. Mænd oplever det typisk omkring 10 år før kvinderne, og det kan hænge sammen med, at mænd i højere grad end kvinder arbejder på f.eks. byggepladser og i industrielle erhverv, hvor der er mere støj.

– I de kommende generationer forventer vi at se, at der opstår flere høreskader. Især unge mennesker udsætter ørerne for et meget højt lydniveau til koncerter, og man skal ikke sidde længe i et S-tog eller i en bus, før man hører al for høj musik fra et par hovedtelefoner. I dag markerer flere af de nye smartphones, hvis lyden er for høj og direkte skadelig for ørerne. Har man først fået en skade på hårcellerne inde i øret, så kan man ikke udbedre den, fortæller Morten Friis, der er speciallæge i øre-næse-halssygdomme, Ph.d. og klinisk lektor. Morten Friis arbejder på svimmelheds-og høreklinikken på Aleris-Hamlet og har blandt andet forsket i Ménières sygdom samt taget initiativet til www.svimmelhed.dk.

Det ydre øres udformning sikrer, at

lydbølgerne bliver fanget og bliver ledt ind gennem øregangen ind i mellemøret. Her finder vi de små knogler hammeren, ambolten og stigbøjlen, der samarbejder for at forstærke lydbølgerne, inden de bliver ledt ind i den væskefyldte snegl i det indre øre. Her bliver lydbølgerne lavet om til elektriske impulser, der sendes til hjernen, som så kan fortolke de data, der kommer ind. Skader på hørelsen kommer dog ikke udelukkende fra støj. Mellem 35-55 procent af skaderne er arveligt betingede, og nogle høreskader stammer fra sygdom.

En af de sygdomme, som omkring 3.500 danskere lider af, er Ménières sygdom, der er lokaliseret til det

“I de kommende generationer forventer vi at se, at der opstår flere høreskader.” indre øre, hvor øresneglen og balanceorganet sidder. Sygdommen viser sig ofte ved høretab, tinnitus

og anfaldsvis kraftig svimmelhed med kvalme og eventuelt opkastninger. Anfaldene, der kan komme flere gange om året, vil typisk vare mellem 20 minutter helt op til 24 timer. Sygdommen kan optræde i alle aldre, men indfinder sig oftest hos midaldrende. Og med årene vil sygdommen ødelægge øret og give en høreskade.

– Sygdommen giver nogle uforklarlige og pludselige trykændringer i det indre øre, som vi ikke rigtigt kan finde en forklaring på.

Derfor kan vi heller ikke forebygge Ménières, og det er en sygdom, som ikke kan helbredes. Det, vi ved med sikkerhed, er, at sygdommen giver

en ubalance i væskerne i det indre øre, forklarer Morten Friis.

Anfaldene vil typisk aftage en smule med alderen, og man kan give medicin, der lindrer kvalmen, eller præparater, der kan reducere sværhedsgraden og hyppigheden af svimmelhedsanfaldene og den medfølgende kvalme.

– Vi har set nogle gode muligheder for behandling med binyrebarkhormon eller steroider, som kan hjælpe op mod 90 procent af patienterne. Fordelen er, at disse præparater kan gives direkte i øret, så de ikke påvirker resten af kroppen, fortæller Morten Friis.

Hvis det ikke virker, kan lægerne give stærk toksisk medicin, men det dræber hårcellerne og kan give nedsat hørelse. I værste fald kan man skære nerven over for at sikre, at patienten undgår svimmelhedsanfald, men den behandling er absolut sidste udvej, fordi den er forbundet med risiko for at beskadige omkringliggende strukturer. Nogle patienter oplever også, at det kan lindre sygdommen at få lagt et dræn i øret.

Patienter med Ménières vil dog opleve, at de på et tidspunkt sandsynligvis får brug for et høreapparat i hverdagen.

Tekst Pia Bundgaard Hansen

Får du også en ”prop” når du er oppe og flyve ?

Flyv med Jet Ears® og undgå pinefulde trykgener på flyrejsen.

Jet Ears® er klinisk afprøvede og kan som de ENESTE på markedet bruges igen og igen efter rengøring med mild sæbe.

Jet Ears® - når du vil have en behagelig flyrejse uden generende tilstopning af ørerne!

Når dine høreapparater ikke er nok

Da de også dæmper for lyden, kan de med fordel benyttes som høreværn ved koncerter og festivaler for at beskytte ørerne og forhindre, at man med tiden udvikler tinnitus.

Nogle benytter dem også, hvis naboerne holder fest og man selv gerne vil sove eller hvis man bliver generet af en “støjende” partner om natten.

Moderne høreapparater er gode hjælpemidler som forbedre taleforståelsen tæt på. Men at høre og forstå tale, der er mere end 1,5 m væk, kræver ekstra forstærkning, særligt i situationer hvor der er baggrundsstøj.

Med Roger Pen, der er en lille trådløs mikrofon, overføres lyden trådløst til høreapparatet, så personer med nedsat hørelse igen kan deltage i aktiviteter på arbejdet og i sociale sammenhænge.

Kontakt os, så hjælper vi dig med mere information! www.phonak.dk | info.wireless@phonak.dk | Tlf. 33 78 03 02

Tilfredshedsgaranti · Ombytningsret Jet Ears sælges via vores hjemmeside.

Send os en mail med navn, adr., ønsket antal og str. og hvordan du ønsker at betale, enten direkte til vores konto eller pr. Mobile Pay.

www.jetears.dk Vejl. uds. pris 89,- kr.

Kontakt os på 40 38 92 13 eller på jetears@mail.dk

H Ø

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEHØRELSE.DK – FOKUS

Dansk Musiker Forbund råber både sine egne medlemmer og landets unge op med kampagnen Pas På Hørelsen.

øregangen og påvirkes først.

For musikernes vedkommende er det deres eget instrument, der slider mest på hørelsen, fordi de øver meget.

– Forestil dig en violinist, der øver seks timer om dagen med violinen 10 centimeter eller mindre

– Lyd måles kun på én måde: i dB

(decibel, red.) over tid, og der er afregning ved kasse 1 om aftenen, når du lægger hovedet på puden.

Hvor mange dB i hvor lang tid har du fået i løbet af dagen?

Så enkelt kan det siges, når man som Lasse Fischer fra Dansk Musiker Forbund er kampagneleder på ”Pas På Hørelsen”, der arbejder for at få både musikere og befolkningen, særligt de unge, til at passe bedre på deres hørelse.

Når det gælder belastning af ørerne, kan det at være til og nyde livet sammenlignes med et arbejde.

Ifølge Arbejdstilsynet vil 11 procent udvikle en høreskade ved 10 års påvirkning på 90 dB otte timer om dagen. En gennemsnitlig rockkoncert finder sted ved 110 dB, og en typisk indvendig høretelefon har et lydniveau på 100 dB eller mere, når der skrues op på maksimum.

– Det er altså en myte, at det er skadeligt at gå til en rockkoncert.

Du kan godt høre høj musik en time, men ikke i otte timer, uanset om det er til en koncert eller i høretelefoner. Problemet er, at de unge

”Det er altså en myte, at det er skadeligt at gå til en rockkoncert.”

En af kampagnens ambassadører, rapper Per Vers, på scenen ved et Pas På Hørelsen-event.

tror, at de er udødelige og ikke tror, at det skader. De har høretelefoner i konstant og slider deres ører massivt. Allerede i 40 års alderen vil de have nedsat hørelse. Vi andre har det, når vi er 60, så om 20 år går vi alle rundt med høreapparater!

– Det skal vi have hjort noget ved, og det arbejder vi på i kampagnen Pas På Hørelsen. Og derfor har vi også taget den del med, der hedder folkeoplysning, for det er en hel generation af høreskadede, der bliver skabt i disse år, siger Lasse Fischer.

Ifølge Lasse Fischer er der to enkle

råd, man bør følge: – For det første skal du huske at holde pause og lade dine ører hvile, og for det andet skal du skrue ned.

Den er ikke længere! Det er også en myte, at der er i denne sammenhæng finde god lyd og dårlig lyd.

God lydkvalitet, som man godt kan tåle, hvis man skruer op – det findes ikke, siger han.

Nedslidning af ørerne sker gradvist med alderen. Først går det ud over diskanten, fordi det er det yderste i

fra øret, mens den nogle gange spiller på 100 db. Det er rigtig hårdt for øret, siger Lasse Fischer.

Nedsat hørelse er ofte tabu – både i den almindelige befolkning og blandt professionelle musikere.

– Typisk går man ikke ind til en audition og siger, at man rigtig gerne vil have opgaven i bandet, men at man altså også har tinnitus. Risikoen for, at jobbet går til en anden, er ret stor. Det er et stort tabu, som vi har taget hul på med den her kampagne.

Tekst: Peter Klar

NÅR THRASH BLIVER TINNITUS Foto: mbn-foto.dk

HVOR GAMLE ER DINE ØRER?

Tinnitus kan opstå efter kun kort tids støjpåvirkning. Det fandt Lars Knudsen ud af, da han i slutningen af 80’erne fyrede den af som bassist i et Thrash Metal band.

– Efter vi begyndte at øve, gik der kun et halvt år, til jeg fik de første symptomer på tinnitus. Jeg skulle have stoppet i god tid. Men pludselig sad den fast, og jeg har haft det lige siden, fortæller Lars Knudsen.

Han har en konstant susen og en højfrekvent piben samtidig, og han siger, at det minder om at bo lige op ad en motorvej.

– Lyden er der hele tiden. I starten var jeg nødt til at sove med walkman for at overdøve støjen.

Men løsningen i det lange løb var simpelthen at lære at fortrænge den. Det er lykkedes, men jeg kan mærke, at når jeg taler om den og forholder mig til lyden, så bliver den stærkere.

Lars Knudsen kom så langt med denne proces, at han genoptog musikkarrieren i 2007 og blev bassist i bandet Hells Domain. I dag er han semiprofessionel og spiller jævnligt koncerter.

– Faktisk overdøver musikken min tinnitus, så når vi spiller, har jeg fred for den. Men jeg kan også høre, at jeg skal passe på, for efter koncerterne bliver tinnitussen meget stærkere, afslutter han.

Tekst: Frank Motzkus

Sommer’s Høreklinik - HOS OS ER DU I CENTRUM noncen Medbring an r. øre og modtag p

at 000 kr. i rab

1

ved køb af X² ReSound LiN r te høreappara

Høreapparater fra danske GN Hearing

• Avancerede høreapparater også indenfor det offentlige tilskud

• Gratis efterjustering og service

• Gratis høreprøve

• Vi justerer apparater erhvervet fra andet sted for kun 350 kr.

• 4 års garanti

• Gratis hjemmebesøg

Charlotte Sommer

Sommer’s Høreklinik

Dronningensgade 46 · 1420 København K · Tlf. 60 92 71 21

5

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

MULIGHEDER – DINNYEHØRELSE.DK

7 TING SOM HJÆLPER ØRERNE

Echo Radiolink

Teleslynge og forstærker i ét. En lille boks modtager lyd fra lydkilden og sender den trådløst til en anden boks, som kan tilsluttes høretelefoner og halsslynge. Systemet kan anvendes både med og uden høreapparat.

Pris: 1.799 kr. www.SimpleCare.dk

Hørelsen kan ikke genskabes, når først den er ødelagt, så derfor skal man beskytte den – både på arbejdet og i fritiden. Her er syv bud på produkter og hjælpemidler for høreskadede og dem, der ikke har lyst til blive det.

Tekst: Frank Motzkus

Ear Band-it ørepropper

Børn med dræn i ørene kan sagtens nyde en tur i svømmebadet. Det gør Ear Band-it muligt. Pandebåndet holder ørepropper på plads og beskytter effektivt mod indtrængende vand. Smart alternativ til badehætter.

Pris: 189 kr. www.earbandit.dk

Howard Leight Sync radiohøreværn For dem, der arbejder på en støjende arbejdsplads og gerne lytter til radio. Hovedbåndet har reflex, som øger synligheden.

Pris: 952 kr. ekskl. moms

Quies ørepropper med snor

Ørepropper med snor er særligt praktiske til koncerter og situationer med periodisk støj i øvelokalet, arbejdspladsen eller på skydebanen. Ørepropperne består af blød silikone og giver en støjreduktion på 26 dB. Pris: 45 kr. www.webapoteket.dk

www.stennevad.dk

Bellman & Symfon Visit Alarm Clock

Til dem, som vil møde til tiden, selvom de har hørebesvær. Dette vækkeur er udstyret med pudevibrator, blinkende LED lys og ikke mindst en alarm, der gradvist kan øges til 100 dB. Det skal nok sørge for, du ikke møder for sent på arbejde.

Pris: 1.995 kr. www.scantone.dk

Roger Pen mikrofon

Roger Pen fra Phonak er en trådløs mikrofon, som automatisk tilpasser sig til lyttesituationen. Læg den på bordet eller hæng den om halsen på den der taler, eller peg mikrofonen mod vedkomne. Roger Pen er kompatibel med alle høreapparatmærker.

Sennheiser Momentum høretelefoner Skamroste og testvindende høretelefoner. Lydkvaliteten er i top, og støj bliver effektivt holdt ude. Et eksempel på, hvordan lækkert design og god lyd kan gå hånd i hånd. Fås både trådløse og med kabel.

Pris: 7.750 kr.

Pris: 2.500 kr.

www.Phonak.com/dk

www.sennheiser-momentum.com

Udfordringer med hørelse og arbejdsliv

Én ud af ti på arbejdsmarkedet har problemer med hørelsen. Er du en af dem?

- Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig!

Østerskovvej 1, Urlev 8722 Hedensted Tlf: 7658 7317 Mail: jobcenter@cbg.dk Web: www.cbgjob.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEHØRELSE.DK – INDBLIK

DÅRLIG HØRELSE VIL RAMME OS TIDLIGERE Foto: Søren Svendsen

Den skadelige brug af høretelefoner er eksploderet. Oplysning helt ned i børnehaven er nødvendig, mener foredragsholder og tinnitus-ekspert Henrik Strube.

Nutidens børn og unge belaster deres

ører som ingen generation før dem.

Nye undersøgelser viser, at børn i dag hører dårligere end børn for blot 10 år siden, og der venter det danske sundhedssystem en ny stor udfordring af ukendt omfang, når den aldersbetingede hørenedsættelse i de kommende år vil indfinde sig tidligere blandt danskerne.

Ifølge Henrik Strube er der to alto-

verskyggende faktorer, der udsætter ørerne for skadelig belastning, når vi hører musik eller radio fra vores smartphones via høretelefoner på eller i ørerne: Eksponeringstiden og volumen.

– Vi holder ikke længere pause for at vende kassettebåndet eller skifte cd. Man kan bare blive ved med at lytte, og i dag kan man jo

tager vores hørelse mere alvorligt og bliver mere opmærksomme på at forebygge de høreskader, der ellers bliver konsekvensen af vores mere støjfyldte hverdag - ikke mindst som følge af ”MP3-kulturen”. Han lobbyer derfor for, at vi gør børn mere bevidste om risikoen ved at udsætte ørerne for store belastninger.

– Jeg vil have gjort børn op-

“Pauserne, hvor ørene kan restituere, er blevet færre og kortere.”

“Vi holder ikke længere pause for at vende kassettebåndet eller skifte cd.”

Det er foredragsholder og tinnitus-ekspert Henrik Strube ikke i tvivl om, bliver konsekvensen af den øgede belastning, som ”MP3-generationen” udsætter deres ører for.

– Det tidspunkt, hvor folk normalt henvender sig til sundhedssystemet, fordi den aldersbetingede hørenedsættelse har sat ind, vil forrykke sig, blandt andet fordi kulturen har ændret sig så meget.

Dels har vi generelt et kæmpemæssigt støjproblem. 80 millioner mennesker i EU har støjgener, der nedsætter deres livskvalitet. Dels er ”MP3-kulturen” udviklet så meget, at vi ikke længere kan forestille os ikke at gå rundt og have musik eller radio direkte ørerne. Det bliver mere og mere indarbejdet i vores livsstil, siger Henrik Strube.

7

mærksomme på det her i undervisningsforløbet, gerne helt ned i børnehaven. Der skal skabes sjovt og motiverende undervisningsmateriale, som gør børn mere bevidste om, at deres hørelse er noget, de skal passe på. Jeg vil også gerne foreslå en årlig høredag i skolen. Det kunne oplagt være 3. marts, som er WHO’s Ear Care Day, siger Henrik Strube.

Tinnitus-ekspert Henrik Strube.

have et helt kommunalt musikbibliotek på sin telefon. Så eksponeringstiden er blevet meget længere, og pauserne, hvor ørene kan restituere, er blevet færre og kortere.

– Samtidig skruer vi op for volumen. Vi bruger høretelefoner overalt, og de propper, som mange sætter i ørerne, udelukker ikke støj. Så vi skruer op, når trafik eller

miljøstøj konkurrerer med det, vi gerne vil høre. Samtidig gengiver de nye hovedtelefoner bassen dårligt, og for at kompensere for den manglende bas, skruer man op, siger Henrik Strube.

Han peger også på, at kravene til vores hørelse i mange sammenhænge stiger, blandt andet som

følge af de åbne kontorlandskaber, som mange af os arbejder i. Det stiller store krav til høreskelneevnen, når vi skal fokusere på en kollega eller en telefonsamtale i en situation med omkringliggende støj.

Henrik Strube er tidligere rockmusiker. Han har selv haft tinnitus i mere end 20 år, og det er blevet hans mission at arbejde for, at vi

Han henviser til beregninger fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der viser, at den tabte arbejdsfortjeneste som følge af høreskader i Danmark udgør 2,7 milliarder kroner pr. år - og det gælder alene aldersgruppen 50-67 år. Nedslidningen som følge af vores brug af MP3-afspillere og smartphones kombineret med højere krav til hørelsen i arbejdslivet, øger behovet for oplysning.

– Det kan være motiverende for politikere, at samfundet kan spare nogle penge, men det har også meget med livskvalitet at gøre. Jeg møder mange mennesker, der lider under, at de ikke hører godt og har svært ved at fungere i sociale sammenhænge, de ellers skulle have glæde af. Og når jeg så ser en hel generation, der øger presset på deres hørelse og slider den ned hurtigere end tidligere, vokser min motivation for at skabe opmærksomhed omkring det her bare yderligere, siger Henrik Strube.

Tekst: Peter Klar

Annonce

PROFIL – DINNYEHØRELSE.DK

Foto: Amar Mahmood, SirenDipity

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

– TINNITUS ER BLEVET MIN STILHED Har du knas med hørelsen og svigter synet ?

RÅDGIVNING • FOREDRAG • KURSER UNDERVISNING • HJEMMEBESØG KOMMUNIKATION • NETVÆRKSGRUPPER FDDB er for alle, der har nedsættelse på begge sanser - helt eller delvist.

God og tydelig kommunikation ved alle arrangementer.

Både talesprog og tegnsprog.

Kender du én, der har knas med begge sanser, så fortæl om os.

FORENINGEN DANSKE DØVBLINDE • SYNSHØREHÆMMEDE www.fddb.dk 36 75 20 96 fddb@fddb.dk eller find os på Facebook

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEHØRELSE.DK

AKUPUNKTUR OG HØRELSEN

"Lader man først tinnitusen styre livet, så er slaget jo tabt.”

Waqas Ali Qadri’s musikkarriere strækker sig tilbage til gymnasietiden, hvor han slog sig sammen med sine venner Lenny Martinez og Isam Bachiri og dannede gruppen Outlandish. Det er blevet til seks albums, inklusive hans solodebut Øko Logik. I al den tid har han lidt af tinnitus.

Han har lært at leve med sin sygdom, og sammen med Dansk Musiker Forbund har han skabt opmærksomhed om, hvor vigtigt det er at beskytte hørelsen.

I dag indrømmer Waqas, at han var skødesløs, når han tænker tilbage på dengang, han gik i skole og gymnasiet. Men som han siger, så var der ingen der tænkte på, hvad støj kunne gøre.

– Som ung skoleelev lånte jeg min storebrors Sony walkman, og så fyrede jeg den af for fuld drøn.

Jeg kunne finde på at spille Metallica så højt, at alle i bussen kunne høre det. Nede i ungdomsklubben, var det det samme. Her spillede vi hiphop, og man var virkelig sej, hvis man stod helt oppe ved højtalerne, fortæller Waqas og fortsætter: – Det var her, at min tinnitus kom snigende. Som ung tænkte jeg ikke videre over det. Og der var jo heller ingen, der talte om det. Det var først i 2005, da vi var på turné med Closer than Veins, at jeg for første gang hørte om det. Det var en i turnébussen, der nævnte noget om det, og jeg anede ikke, hvad han snakkede om. Det var først, da jeg selv undersøgte emnet, at jeg blev klar over at jeg selv havde symptomer på tinnitus.

Ungdommen i Brøndby Strand levnede ikke megen tid til tanker omkring hørelsen. Det har i sig selv været en fortrængning, og som han selv siger: – Tinnitus er blevet min stilhed. Jeg har på en måde vænnet mig til den. Jeg kan bedst beskrive tilstanden som et symfoniorkester, der spiller skiftevis forskellige oktaver. Andre gange er der tale om én

enkelt høj tone. Men der er altid en lyd i mit øre – det er ikke en mild form for tinnitus, jeg lider under.

Da Waqas blev opmærksom på, at den lyd, han hele tiden havde i sit hoved, ikke var en normal tilstand, begyndte han også at forholde sig til den.

– Heldigvis holder lyden mig ikke vågen om natten, dertil er mit søvnbehov alt for stort. Andre er langt værre stillet. Nogle ønsker mest af alt at stikke en kniv i øret, og andre er drevet til selvmordets rand. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der sker på lang sigt, når jeg bliver ældre og min hørelse forværres, siger han.

Men Waqas besluttede tidligt, at han ikke ville gå ned på det. Han er bevidst om, at der er et stort psykologisk aspekt ved den måde, man lever med tinnitus på. Og han oplever da også, at i perioder med meget stress er lyden langt mere til stede. Desuden er han blevet mere lydfølsom, og det er svært for ham at være sammen med mange mennesker i selskaber, men han understreger: – Lader man først tinnitussen styre livet, så er slaget jo tabt. Når det går mig virkelig på, så har jeg en metode til at fortrænge den. Jeg sætter mig ned og fokuserer 100 procent på lyden, så går der nogle minutter, hvor jeg begynder at blive så træt af den, at jeg begynder at tænke på andre ting.

Som ambassadør for kampagen Pas På Hørelsen har Waqas været med til at informere om, hvor vigtigt det er at passe på sin hørelse. Efterhånden kender han et par stykker, der lider af tinnitus. Det er mest musikere, men han oplever heldigvis, at det fokus, der har været på hørelse i musikmiljøet, har fjernet tabuerne omkring tinnitus.

– Vi kan godt snakke om det indbyrdes. Og mange musikere er meget selektive omkring lyd eller dyrker stilheden. Jeg er mere bekymret for alle de

unge, der i dag ikke gider tænke på deres hørelse, siger Waqas og uddyber: – Tinnitus har potentiale til at blive en folkesygdom. Dengang jeg var ung, skulle vi jo virkelig gå langt for at høre god høj musik. Vi havde højest en ghettoblaster, eller måske havde en kammerats forældre nogle ordentlige højtalere. I dag er der adgang til musik overalt. Alle unge har en smartphone eller iPod og hjemme på værelset nogle kæmpe højtalere. De kan købe et par høretelefoner nede i Tiger for 20 kroner. Vi har en hel generation, der er eksponeret for støj.

Da Waqas var på turné med Pas På Hørelsen bed han mærke i, at det hovedsageligt var folk fra musikermiljøet, der dukkede op til arrangementerne.

– Der burde også tages op på skoler og i gymnasierne. Det skal fokus på, at det ikke længere er en gammelmandssygdom. Den er svær, for det er ikke en sexet sygdom. Og ingen unge gider høre på, at nogen siger de skal skrue ned. Desværre tænker jeg på samme måde. Når nogen siger at et høreapparat ville hjælpe, er jeg slet ikke med på den. Det er noget min far går med, afslutter han med et smil.

Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Waqas Ali Qadri er 39. Han er gift og har to børn. I efteråret udgav han sin soloEP Lucid Dreams, der blev fulgt af en kortfilm og en fotoudstilling. Sammen med Outlandish har han udgivet fem albums. Gruppen er gået i studiet igen og arbejder på en række nye numre.

Når det gælder behandling af sygdomme på hørelsen så som tinnitus, hørenedsættelse eller -tab og meniére, har akupunktur vist forskellige resultater. Elsebeth Lægaard er læge og akupunktør, og underviser blandt andet på akupunkturskolen i København, og hun er ikke i tvivl om, at akupunktur kan være løsningen for mange patienter, men hun anbefaler samtidig at være kritisk.

– Høretab kan selvfølgelig ikke behandles, hvorimod hørenedsættelse på grund af infektioner, sandsynligvis godt kan. Der er findes imidlertid ingen videnskabelige undersøgelser, der peger på, at tinnitus kan behandles med akupunktur.

Derimod er der meget, der peger på at meniére kan lindres, fortæller hun. Hun henviser blandt andet til en videnskabelig sammenfatning af flere vestlige og kinesiske undersøgelser fra 2009.Hun har selv 20 års erfaring med akupunktur, og for hende er der to vigtige kriterier for valget af akupunktør.

– Vælg en RAB registreret akupunktør eller en med sundhedsfaglig baggrund, så er man i gode hænder. Og så husk at akupunktur ikke har nogen særlige bivirkninger, og hvis man lider af meniére, svimmelhed eller hørenedsættelse, så er der gode mulighed for behandling, siger Elsebeth Lægaard.

Tekst: Frank Motzkus

Fantastiske musik oplevelser uden høreskader En koncert eller festival kan være en fantastisk oplevelse, men når det summer i ørerne flere dage efter, er det ikke så behageligt. Hørelsen er meget følsom over for kraftig støj og hyppig eksponering for støj kan, over tid, føre til høretab. Så beskyt din hørelse!

Brug Quies ørepropper. De er så behagelige, at du helt glemmer du har dem på.

SILIKONE ØREPROPPER MED SNOR Ørepropperne til periodisk støj ved koncerter, på arbejdspladsen, i hobbyværkstedet, eller på skydebanen. Vær fornuftig og beskyt dine øre.

PRØV OGSÅ ØREPROPPERNE AF SKUM ELLER NATURLIG VOKS All Quies ørepropper er EN352-2 godkendte

• Behagelige ørepropper af blød silikone.

• Giver en støjreduktion på 26 dB, der blokerer skadelig støj, uden at afskære brugeren fra omgivelserne.

• Praktiske og genanvendelige.

• Snoren gør det nemt at tage propperne af og på.

Læs mere om Quies serien på pharmaforce.dk

•

9

Distribueres i Danmark af PharmaForce, telefon 70272747

•

QUIES Købes på udvalgte apoteker og på apoteket-online.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 NYHEDER – DINNYEHØRELSE.DK

Det handler ikke kun om at sætte

STØJ

Skal bekæmpes med lyd

Støj er en kæmpe forureningskilde og er dermed et stort samfundsproblem, ligesom tinnitus og høretab er svære handicaps for dem, det går ud over.

lyddæmpende materialer op på vægge og lofter, det handler også om at ændre adfærd og skabe en lydprofil på arbejdspladsen.

Anders Møller fra Audio Solutions rådgiver om og udvikler løsninger til støjreduktion. Han trækker på sine egne erfaringer som musiker, lærer og desværre også tinnituspatient.

– Det handler om at finde en lydprofil på arbejdspladsen. Det betyder, at alle skal være enige om, hvor og hvordan der må spilles musik, tales osv. Faktum er, at støj fra snak og råb er langt mere stressende end støj fra maskiner, fortæller Anders Møller og fortsætter: – Derfor er det ofte en kulturændring, der skal til. Det gælder især i skoleklasser. Her kan 20 unger sagtens få støjniveauet op på 100 dB. Vi er i gang med et projekt,

hvor vi udvikler undervisningsmateriale, der kan bruges til at vise eleverne, hvordan øret virker, og hvordan man kan passe på hinandens hørelse. Det er vigtigt at pege på det, der er farligt.

NY VEJLEDNING OM STØJDÆMPNING PÅ KONTORER

En vigtig del af Anders Møllers ind-

sats er udviklingen af de såkaldte lydcollager. De består af organiske lyde fra hav eller skov og korte musikstykker.

– Jeg kan sagtens overføre erfaringerne fra skolen til almindelige kontormiljøer. I dag er der jo skabt flere og flere åbne kontormiljøer, hvor støj faktisk bliver en udfordring. Her bruger jeg en kombination af mine lydcollager og lyddæmpende materialer. Men det vigtigste er adfærden. Medarbejdere skal være sammen om at skabe en konsensus om ikke at støje, siger Anders Møller.

For få måneder siden udgav Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration en opdateret vejledning: Støj På Kontoret, der handler om forbedring af akustikken på kontoret.

Vejledningen er den hidtil grundigste og mest dybdegående, som henvender sig direkte til kontorarbejdspladser.

Vejledningen er beregnet som inspiration til årlige arbejdspladsvurderinger og har fokus på hvordan støj og forstyrrelser bedst kan reduceres.

STØJREDUCERENDE ASFALT BREDER SIG

Per Møberg Nielsen er ekspert inden for akustik og er medforfatter på vejledningen og en af hans hovedpointer er, at arbejdspladsen skal indrettes efter arbejdet og de mennesker, der skal udføre det, ikke omvendt.

Det danske vejnet bliver gradvist mindre støjende. 700.000 boliger er påvirket af trafikstøj på mere end 55 dB. Det har store sundhedsmæssige konsekvenser, særligt med vedvarende og ekstrem vejstøj. Derfor er støjreduktion langs vejene et fokusområde i kommunerne og hos Vejdirektoratet. Asfalten er en del af løsningen, og Munck Asfalt er en af de asfaltvirksomheder, der har udviklet støjreducerende belægninger.

– Drænasfalt kan reducere vejstøjen med 7 dB, hvilket er en mærkbar forskel, men den type er svær at vedligeholde. 4 dB er en mere almindelig reduktion. I forhold til hvor omfattende støjen kan være fra ældre slidt asfalt, gør det dog en kæmpe forskel. Derfor stiger efterspørgslen på de typer, fortæller produktchef hos Munck Asfalt Peter Miklos.

BLANK LYDABSORBERING Lydabsorberende materialer har ikke altid været arkitek-

tens store yndling. Ofte har pladerne en ujævn perforeret overflade, som man kender fra store institutioner. Men lydabsorbering er nødvendig i store kontorlandskaber. Nu har Rockfon imidlertid lanceret et nyt system, ROCKFON Blanka, som tager højde for både arkitekter, installatører og bygherrer, som ønsker arbejdspladser uden støj. Materialet er baseret på stenuld, men har en mat helt hvid overflade.

– For at tage nedhængte lofter til det næste niveau, spurgte vi vores kunder, hvad den ultimative forbedring ville være for dem. Arkitekterne sagde, at de vil have et loft, der kombinerer æstetik, og især hvidhed og glathed, med teknisk ydeevne såsom brandsikkerhed og akustik. På samme tid ønsker installatører og bygherrer en enkel installation og lang levetid, siger ROCKFONs administrerende direktør, Anders Juul Thomsen.

– Et kontor er som et værksted, der skal indrettes efter funktionerne, som skal udføres. Selv om alle på kontoret sidder ved en skærm, så betyder det ikke, at ’one size fits all’, siger Per Møberg Nielsen.

Han tænker specifikt på de åbne kontorlandskaber, der bliver mere og mere udbredte. De er nødt til at blive indrettet hensigtsmæssigt for at undgå at støj fra samtaler og maskiner kommer til at dominere. Han understreger at møbleringen og overfladerne på kontoret har enorm betydning for lyden på kontoret.

– Der er masser af velkendte metoder, der stadig virker og har en støjreducerende virkning. Bløde møbler og skærmvægge er velegnede. Opdeling af kontoret i mindre sektioner er også en god idé, og så er mineraluldsflader altid gode til at dæmpe lyden, siger Per Møberg Nielsen.Hent vejledningen på www.bar-kontor.dk.

Undervisning i tegnsprog For pårørende til døve og døvblevne og andre interesserede, der skal bruge tegnsprog i hverdagen.

Kursus over 24 lektioner hos AOF Frederiksberg-København.

Se hold 161179 på www.aof-hovedstaden.dk

Tekst: Frank Motzkus

www.accu-dan.dk tlf. 7484 1800

STØJDÆMPNING af maskiner, rungende lokaler og værksteder AKUSTIK-REGULERING af kontorlokaler, skoler og institutioner Accu-Dan har været her i rigtigt mange år og vores formål er - at hjælpe, hvor vi kan gøre en forskel - så gør brug af vores ekspertice- 30 års erfaring.

Vi ønsker, at være tæt på og følge jeres konkrete behov. Vi udvikler løsninger sammen med jer. Vi leverer kun løsninger, som både I og vi selv er tilfredse med.

Vi har det rette kendskab til de rigtige produkter - der virker.

Få støjen væk!

Få en stille & rolig dag!

•Gasfyr på varmeværker •Små og store Støjkabiner/Bullerhuse •Værkstedskontor •Akustikregulering i industrihaller/produktionshaller/ værksteder •Lagerførende i Støjpaneler/Støjvægge

Carsten  4017 0802 Henrik  3023 6098

Reparer Høreskader kan vi ikke men fremtidige høreskader kan vi afhjælpe

Referencer: Velux, Arla Food, Lego, Tre-For, QuickPot, Kamstrup, Maersk Container Industri, Benteler Aluminium Systems, Andreasen Towers, Dinesen Gulve, National Banken, Danske Bank, ITW Construction, Fiberline Composites mfl.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 FOKUS – DINNYEHØRELSE.DK

Foto: Vagn-Ebbe Kjer

En Megafonundersøgelse i Politiken viste, at 13 procent af danskerne tror, at en hørehandicappet fremstår mindre intelligent end gennemsnitsdanskeren. Man bliver ikke dummere af at høre dårligt, men man har flere udfordringer.

Foto: Vagn-Ebbe Kjer

LIVET MED ET TABUBELAGT OG USYNLIGT HANDICAP

“800.000 danskere har problemer med hørelsen.”

På tv er kokken ved at vise, hvordan

man pisker den perfekte bearnaise. ”Bare bliv ved, til saucen lyder hul,” er budskabet. Men hvordan gør man det, hvis man er blandt de 50.000 danskere, som har et svært høretab? Mennesker med et hørehandicap har det svært i en verden af kommunikation. Svært med et handicap som tilmed er tabubelagt.

Majbritt Garbul Topperup, der er formand i Høreforeningen, bruger selv høreapparat og kender til alle fordommene og tabuerne omkring høretab. Bare se på tv-reklamen for licenskroner, der kører på DR. Budskabet er, at licens gavner alle – også dem med hørenedsættelse – illustreret ved, at der bliver råbt til en hørehandicappet person. Men det gør faktisk bare tingene værre, hvis man begynder at råbe til en med høretab. Mange støtter sig til mundaflæsning for at forstå de ord, de ikke kan høre. Så råberi gavner ingen.

– 800.000 danskere har problemer med hørelsen. Et høreapparat

at tale om evnen til at kommunikere. Og der er høreapparaterne en stor støtte for mig, fortæller Majbritt Garbul Topperup.

Opfordringen til alle danskere er

Moderne høreapparater er meget avancerede og kan give en stor del livskvalitet tilbage i hverdagen. Majbritt Garbul Topperup, der er formand i Høreforeningen, bruger selv høreapparat og kender til alle fordommene og tabuerne omkring høretab.

hjælper meget i hverdagen, men har også sine begrænsninger. At have et høretab er et usynligt handicap, som af og til kan være lidt svært at håndtere, fordi man skal gøre andre opmærksomme på det. Man kan jo se, hvis en går med krykker eller stok, men det er svært at se på en person, om han eller hun hører dårligt. Nogle oplever, at jeg er arrogant, fordi jeg måske ikke reagerer i

første omgang, når de taler til mig, forklarer Majbritt Garbul Topperup, som har øresygdommen otosclerose, der betyder, at hun har haft høreapparat i mere end 20 år.

For Majbritt Garbul Topperup er der

dog ingen tvivl om, at høreapparatet er en stor hjælp i hverdagen og hjælper med at give meget mere livskvalitet.

– Med høreapparater kan jeg jo høre sneen knitre under støvlerne, vinden, der suser gennem efterårsbladene, lyden af champagneflasken der popper, og så er det skønt nu her til jul at kunne høre, hvordan flæskesværen knaser. Det er alle små hverdagsting, som mennesker uden hørehandicap ikke tænker så meget over, men det er et stort tab at miste dagligdagens lyde for ikke

da også, at hvis det kniber med hørelsen, så få gjort noget ved det.

De moderne høreapparater og andre hjælpemidler i dag er meget avancerede og kan give en stor del livskvalitet tilbage. Det bliver selvfølgelig ikke som før, og teknologien kommer med nogle begrænsninger. Men livet med høreapparat kan give et sociale liv, som fylder så meget i vores hverdag, tilbage.

– Det tager omkring 5-10 år for en med høretab at erkende det.

Hold øje med hvem i familien, der sidder meget med fjernbetjeningen og ofte trykker på volumenknappen. Er problemet der, så gør noget ved det, og få lydene i livet tilbage, siger Majbritt Garbul Topperup.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

HJÆLP jeg har tinnitus Tinnitus kan lindres betydeligt ved den helt rigtige individuelle behandling.

www.sumopix.com - info@sumopix.com

Havnegade 29 · Odense C · Tlf. 23 23 78 81 · info@audiosoloutions.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEHØRELSE.DK 13

INDBLIK – DINNYEHØRELSE.DK

3

TING OM HØRELSE NÅR HØRELSE ER ET LYS I MØRKET 38-årige Nina Ernst Jensen er født hørehæmmet og fik som 30-årig endvidere konstateret tunnelsyn samt det sjældne handicap Usher II. En såkaldt CI-operation (Cochlear Implant) har givet hende en næsten forsvundet hørelse tilbage. Hun er aktiv frivillig i Foreningen Danske DøvBlinde.

Hvad har CI-operationen betydet for dig?

– Det har været SÅ godt. Siden marts er jeg rykket så meget, at jeg igen evner at tale i telefon og kan følge med i tv uden undertekster. Men bedst af alt kan jeg høre mine børns stemmer rigtigt. Jeg er blevet meget gladere som mor og som menneske.

CI’en har for mig været at vinde i lotteriet, især nu hvor jeg stille og roligt mister synet.

Hvilke tanker gjorde du dig om risikoen?

– Jeg var rent ud sagt skide bange for, at det skulle gå galt, for hvordan ville fremtiden så se ud som helt døv og helt blind? Tanken var tæt på uudholdelig, men jeg følte, at jeg var nødt til at prøve, for jeg havde efterhånden så lille en hørerest, at der ikke var noget at miste.

Hvor varig er forbedringen?

– Forbedringen i hørelsen menes at vare evigt. Måske vil chippen, som er

blevet indopereret, om 20-30 år være forældet og skal udskiftes.

Er lyden, du hører vha. CI, anderledes end naturligt sanset lyd?

– Jeg har aldrig hørt naturligt, så det er svært at svare på. Jeg kan bare sige, at den lyd jeg hører nu, er ret identisk med, hvordan andre opfatter den. For eksempel har min lille søn en meget lys og fin stemme. Dette bekræfter hørende mennesker mig i.

Lyden, jeg hører nu, er intet mindre end fantastisk, livsbekræftende og dejlig. Nu, hvor jeg har hørelsen, ser fremtiden pludselig en smule lysere ud som blind.

Tekst: Peter Klar

FOREBYGGELSE AF NEDSAT HØRELSE? Nedsat hørelse kommer ofte med alderen.

Man regner med, at 1/3 af alle over 60 år og halvdelen af alle over 85 år har en eller anden grad af hørenedsættelse. De små hår i det indre øre vil med tiden knække eller bøjes eller sansecellerne dør. Det gør, at de elektroniske signaler ikke overføres så effektivt til hørecenteret i hjernen, hvilket resulterer i nedsat hørelse.

Når man nu ved, at det er den vej, det

går, er der så noget, man kan gøre for at forebygge høretab? Man kan i hvert fald tage sine forholdsregler ved at undgå alt for kraftig vedvarende støj. Bed fx om at

få skruet ned for lyden, hvis den er høj på restauranter, i fitnesscenteret eller i biografen. Brug af høreværn eller ørepropper er effektive i andre situationer og kan mindske støj med 15-30 decibel.

Hvis skaden er sket, er det fortsat vigtigt at undgå støj for ikke at forværre problemet. Den aldersbetingede hørenedsættelse kan ikke helbredes, men man kan selv gøre meget for at situationen bliver nemmere at leve med ved at acceptere høretabet og benytte høreapparat eller andre af de hjælpemidler, der findes.

Tekst: Lea Ryberg Kruse

VI SPØRGER JAN KOFOED-HANSEN FRA OTICON Hvad er udfordringen ved at høre musik og tale i telefon med nedsat hørelse/ høreapparat?

– Det er så trist, når man hører om børn, der ikke længere kan ringe og tale med deres forældre eller bedsteforældre, når man nu ved, at der er en løsning. Det kan føre til social isolation og ensomhed. Vores hjerne skal som vores krop holdes aktiv for at forblive sund.

Hos Oticon arbejder vi med teknologier, der understøtter, hvordan hjernen modtager og bearbejder lyd – vi kalder det BrainHearing.

Hvordan kan man øge mulighederne for at høre musik/telefonsamtaler med høreapparat?

– Du kan få sendt lyden fra telefon, tv, dørklokke o.l. direkte ind i dine høreapparater. Og er du musikelsker, kan du i dit høreapparat få et specifikt program, der gengiver toner og lydniveau meget præcist. At adskille tale fra støj er der, hvor du klart mærker forskellen på et dyrt og et billigt apparat. Jo bedre apparat, jo bedre evne til at analysere og behandle alle lydkilder.

Kan alle med nedsat hørelse få glæde af mulighederne?

– Du skal fortælle den, der tilpasser dit høreapparat, hvad der er svært at høre – for med et moderne apparat kan langt de fleste høre godt, og dermed leve et aktivt socialt liv. Nye apparater er små og har mange fordele for eksempel ’Soft Speech Booster’, der forbedrer de svagere lyde kraftigt – vi er typisk i et lydmiljø, hvor denne funktionalitet er slået til 75 procent af tiden.

Tekst: Jens Kisker

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Fotokredit: Widex

14 INSPIRATION – DINNYEHØRELSE.DK

NU KAN UFFE ELLEMANNJENSEN NYDE WAGNER FOR FULD UDBLÆSNING Det var alligevel ikke familien, der gik og mumlede, erkender Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der er glad for, at han fik høreapparat.

Det er efterhånden tre år siden, Uffe

Ellemann-Jensen tog skridtet og gik til en høreklinik – for at lukke munden på sin familie.

– De påstod, at jeg trængte til at få et høreapparat. Jeg sagde, det var noget sludder. Det var jo de andre, der gik og mumlede! Men for at blive fri for deres vrøvl tog jeg ind på en høreklinik, så jeg kunne få papir på, at min kone og mine børn tog fejl. Men i stedet fik jeg jo så at vide, at min hørelse var så nedsat, at jeg skulle sørge for at få et høreapparat, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Set i bakspejlet var høretabet dog ikke så underligt, erkender han, for i sin ungdom udsatte han sine ører for store belastninger.

– Jeg var soldat og reserveofficer i feltartilleriet, hvor vi skød med store kanoner. Det i 1960’erne, hvor man ikke tog risikoen før høreskader så tungt. Derudover var jeg som 16-årig begyndt at gå på jagt, og det

var dengang, man var ung og fjollet og mente, at høreværn var noget for tøsedrenge. Så der var i virkeligheden ikke noget at sige til mit høretab, siger Uffe Ellemann-Jensen.

”Derfor beundrer jeg en person som Ronald Reagan.

Han blev straks belønnet for at have erkendt behovet for et høreapparat.

– For eksempel kan jeg huske, den første gang jeg gik ud i haven med mit nye høreapparat sat i.

Derude gik det pludselig op for mig, hvad jeg ikke havde kunnet høre i ganske lang tid: fuglene! Jeg holder også vældig meget af musik, og

pludselig kunne jeg opleve og nyde musikken på en helt ny måde, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Og så gik der sport i det. Uffe Ellemann-Jensens høreapparat har fjernbetjening, og via en Bluetooth-forbindelse kan han få lyd fra både telefonopkald og musikafspillere ind i øret via høreapparatet.

– Det var en ganske bevidsthedsudvidende oplevelse pludselig at høre Wagner for fuld udblæsning inde i øret. Jeg blev hurtig fortrolig med apparatet og oplevede, at det var skægt at gå med.

Det kildede lidt i starten, og man skulle vænne sig til at tage det ud, når man skulle i bad. Men efterhånden blev det lige så naturligt for mig som det at gå med briller, siger han.

73-årige Uffe Ellemann-Jensen, der

var formand for Venstre 1984-1998

og virkede som Danmarks udenrigsminister 1982-1993, er stadig meget aktiv som kommentator af udenrigspolitik, blandt andet i programmet ”Ellemann & Lykketoft”

”Derude gik det pludselig op for mig, hvad jeg ikke havde kunnet høre i ganske lang tid: fuglene!” på TV2 News. Og det er minimalt, hvad høreapparatet giver af praktiske udfordringer i den forbindelse.

– Der kan være lidt, når man skal

have en eller anden studielyd ind i sin øresnegl, men så er det bare at tage høreapparatet ud og sætte den anden øreprop ind. Det er det eneste. Ellers er det såmænd kun praktisk. Den eneste egentlige gene, jeg har, er, at producenterne endnu ikke har kunnet finde ud af at gøre høreapparaterne vandtætte.

Så især om sommeren, hvis man går og sveder meget, så trænger sveden ind i apparatet, i hvert fald hos mig. Det har batterierne ikke godt af, og så står de af en gang imellem og skal tørre. Det er det eneste problem, der er, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Når han i dag tænker tilbage på sin tid som toppolitiker, genkender han mange situationer, hvor kommunikationen på tværs af kulturelle og sproglige skel ikke fungerede optimalt, måske fordi der rundt om bordet sad politikere,

som ikke ville stå ved, at de havde svært ved at høre.

– Det er jo situationer, hvor man gerne vil lade som om, at man hører og forstår alt, hvad der bliver sagt. Jeg har adskillige gange oplevet at sidde over for udenlandske kolleger, især i mit europæiske arbejde, hvor det pludselig er gået op for mig, at de ikke har hørt, hvad jeg sagde. De sidder og nikker og lader som om, at de er helt med,

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEHØRELSE.DK 15

Fotokredit: Widex

Annonce

og på et tidspunkt går det så op for mig, at deres reaktion er forkert.

Jeg vil påstå, at det er et forholdsvist udbredt problem, når politikere mødes internationalt.

– Derfor beundrer jeg en person som Ronald Reagan. Han havde alvorlige høreproblemer og gik med sit høreapparat, dengang de ikke var så små og smarte, som de er nu.

Men han fortalte stolt om, hvad det havde gjort for ham. Jeg læste et

sted, at Reagans åbenhed omkring det fik salget af høreapparater til mænd i USA til at stige med 40 procent. Så det spiller en stor rolle, når man kan se andre bruge høreapparat og måske ligefrem prale eller pjatte med det, siger Uffe Ellemann-Jensen.

– Det gælder om at overvinde sin umiddelbare forfængelighed. Den udfordring tror jeg, at ganske

mange slæber rundt på. Også fordi, man kan have svært ved at erkende, at alderen er ved at indhente en, og at man på nogle områder ikke længere er så sprød, som man var tidligere. Det er en overvindelse og en erkendelse. Men når først man kommer over den barriere, er det en fantastisk oplevelse pludselig at blive sat adskillige år tilbage i livet rent høremæssigt.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Navn: Uffe Ellemann-Jensen (født i 1941) er dansk politiker og tidligere medlem af folketinget for Venstre, som han var formand for fra 1984-1998. Han var Danmarks udenrigsminister i 1982-1993.

Han er uddannet cand.polit og arbejdede som journalist, inden hans politiske karriere for alvor startede – bl.a. som chefredaktør for Børsen. I dag er han bl.a. medvært på “Ellemann/Lykketoft på TV2 NEWS.