Din nye uddannelse #3 by Contentway

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR 3 ∙ JANUAR 2016 DINNYEUDDANNELSE.DK

DIN NYE UDDANNELSE

MED FOKUS PÅ STUDIEVALG 2016

SIMI JAN

KORRESPONDENT FOR TV 2 NYHEDERNE

”Man skal ikke være bange for at kaste sig ud på dybt vand”

Medfølger som bilag i Dagbladet Jyllands-Posten januar 2016

FÅ ERFARINGER I UDLANDET ASTRONAUT OG PH.D.

LEDER

Uddannelses- og Forskningsminister Esben Lunde Larsen

DANSKE LANDBRUGSSKOLER En guide

Højskoler, udveksling, sprogrejser

IB DIPLOMA Læs om mulighederne

Mød Andreas Mogensen

MANGE MULIGHEDER MED HF Søfart, surfing, animation, IT

Drømmer du

VÆRE aktiv imens

du lærer

.. så er e r u t a N n o i Act

! g i d r o f t e g o n e k s å m ..

Vores uddann nye hfelse i H jørring

å p e r e m s Læ lland.dk jy

nord c u v . w w w

”I dag skal man gøre sig fortjent til at være leder. Personlighed er vigtigere end rang.” JAKOB Major, Master i organisationspsykologi, Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet har lang erfaring med at udbyde akademiske lederuddannelser, der virker i praksis. Ledelse handler om mennesker. Om at motivere andre og have styrke til at sige fra. Og om at forvente det uventede, så man kan handle i en kompleks verden. Få inspiration og bliv klogere på Forsvarets nye officersuddannelser på fak.dk/leder

Annonce

LEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK Foto: Kim Vadskær

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

KRISTOFFERS TIPS! Jeg synes Simi Jan er sej, og hendes historie er virkelig spændende. Derfor anbefaler jeg interviewet på side 32.

“I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem.”

Kristoffer Kjærulff Jensen, Projektleder

INDHOLD 6

Universitetsguide

Kvote 2

EUX

10 EUX Business 12 Sabbatår i udlandet 14 Studie i udlandet 16 Job i forsvaret 18 Muligheder i Aabenraa 19 Visuel HF 21 Cold Hawaii 22 Muligheder i Hjemmeværnet 23 Politiuddannelsen 24 Landbrugsskolerne 26 Elev på landbrugsskole 28 Interview – Andreas Mogensen 30 Sprogrejse 32 Profil – Simi Jan 34 Små uddannelsesbyer 36 IB Diploma 37 Viborg Katedralskole 40 Erhvervsskolerne 42 Erhvervsuddannelserne 44 EUX landmandsuddannelsen 46 FabLab - teknik og IT

Esben Lunde Larsen

48 SOSU Assistent

Uddannelses- og forskningsminister

50 Højskole på Zanzibar 52 Flowfactory 56 MBA uddannelserne 58 Odense Fagskole

UDDANNELSE GIVER FRIHED

ære unge Inden længe skal mange af jer træffe et meget vigtigt valg. Måske et af de vigtigste i jeres liv. Jeg tænker selvfølgelig på valget af en uddannelse. En uddannelse har betydning for det enkelte menneskes dannelse og bidrag til samfundets udvikling: Dannelse er, at man kan begå sig som menneske i et samfund, hvor man trækker både på en historisk og kulturel arv i det land, man kommer fra, og at man kan omsætte den arv i samspil med nutiden både nationalt og internationalt. På ens uddannelser er det derfor vigtigt, at den faglige kunnen, man erhverver sig, sættes ind i en større sammenhæng, der både har tråde tilbage i tiden og fremadrettet. På den måde giver uddannelse frihed og muligheder for den enkelte. Valget af uddannelse er vigtigt. Det er et valg, som kan spille en hovedrolle i jeres liv, og som kommer til at sætte retningen for de næste mange år. Der er ingen tvivl om, at det for mange er et svært valg. Skal man være ingeniør eller sygeplejerske? Studere økonomi eller psykologi? Der er knap 900 uddannelsesudbud at vælge imellem. Så det kræver, at I gør jer umage med forarbejdet, inden I vælger, hvor I vil søge om optagelse. Tal med venner og familie. Eller besøg nogle af de uddannelsesinstitutioner, I overvejer, og tag en snak med en studievejleder.

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

59 HF Søfart 60 Tre kreative uddannelser

DIN NYE UDDANNELSE

I kan også besøge hjemmesiden Uddannelseszoom, som er et online værktøj, der giver jer mulighed for at sammenligne forskellige uddannelser og skabe et overblik. Her kan I se, hvor mange studerende, der dropper ud af de forskellige uddannelser, hvor meget færdiguddannede tjener, og hvor mange af dem, der har fået job. Jeg vil gerne opfordre jer til at overveje, om den uddannelse, I vil søge ind på, har gode jobudsigter. Når I står med et eksamensbevis i hånden er det afgørende, at I får mulighed for at sætte jeres nye kompetencer i spil på arbejdsmarkedet. I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem. Studerende tilbydes betalt uddannelse, stor fleksibilitet og endda løn for at studere i form af SU. Derfor skal man også yde sit bedste hele vejen igennem. Man skal vise flid. Studere på fuld tid og møde engageret op til undervisningen med mod på at blive dygtigere. Det vil komme jer til gode i den anden ende, når I med en uddannelse i baggagen har mere frihed til at være herre over jeres eget liv. Men først skal I træffe jeres vigtige valg. Tænk jer rigtig godt om. Det er jeres valg – og jeres frihed. Jeg ønsker jer held og lykke.

dinnyeuddannelse.dk

Giv avisen videre!

Project Manager: Kristoffer Kjærulff Jensen kristoffer.jensen@europeanmediapartner.com Business Developer: Nicolas Jørgensen Sales Manager: Jacob Valfridsson Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder, Lina Gilbe Cover photo: Privatfotos Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

App g lin udvik

robot gi lo tekno

l digita ing ell storyt

e n r e n o i t i b m a Ryk l op! e v e l et

fårig h 2 t e r dem iente tidsor er for m n e e r f ls e er en dann et. Ud actory it F inger. iv t w a lo l kre le løsn r? F a a e it it n ig ig io bit åd ens d or er le am ed fokus p . Derf remtid e f d le Digita n m e ik b e iller dv nnels rdiska ag sp til at u f æ d v e e ll g udda a em ed en vant o , hvor il vær k e, rele ddannelse ejde m d som v b tory.d r n c e a r a e m f u a iv f t w s å flo ger i re mo ganiseret h ere p al væ r fordrin k o m d t s k u s g je e æ o kelig Lærin eder. e L en pr ser vir somh logisk ctory lø k o a i ir F n v v ryhf r k w r e e Flo hvo g artn en t wfacto o g p d o o fl e r iv / t n o d e n r, hv , krea samm ke spænde re de ende g æ v ø k s t r æ a e ry er lang r n und dk Facto rke e w y d lo ctory_ F t fa a d w e o d fl e n m / n, v nelse ionen vej he ddan i. u å Ambit g r p lo a r o h ling e il tekn renør udvik ang t ntrep g e il t ry_dk e e iv t nd ova wfacto n o fl in / g skabe s n tiden rytelli til frem tal sto brikation i g ig i d d gøre ier og ital fa For at g dig timed l o lev u t n M i : • pr på aders g D s H n i u 3 l k å k • i o p f dv iljø fyldt roner app-u ringsm denterhue i og d g læ o t • iOS l iv o t u n krea en st ottek nyt og r at få • Rob t o e f ærk. i r v e m lt netv ger m e g a n y r b io e s t s s elsen profe e bed dann t stort dig d e r e Til ud g iv o som g mpetencer havn, le ko digita med yd VUC S Vej 39 ’s X r. h C rslev Hade 6100 3333 1 T. 736 ucsyd.dk v post@ d.dk vucsy

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

OVERBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

MØD DANMARKS OTTE UNIVERSITETER

SYDDANSK UNIVERSITET, SDU

ROSKILDE UNIVERSITET, RUC

KØBENHAVNS UNIVERSITET, KU

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL, CBS

Danmarks universiteter konkurrerer hvert år om et stigende antal studerende og ikke mindst om de skarpeste hjerner. Der bliver investeret i nye uddannelsesfaciliteter som aldrig før for at skabe de bedste rammer for studiemiljøerne, forskning og faglighed – og ikke mindst for at uddanne de bedste kandidater. Den høje standard gør sig gældende internationalt, hvor de danske universiteter ligger godt placeret på ranglisterne. Sidste år blev næsten 30.000 studerende optaget på Danmarks otte universiteter.

Copenhagen Business Schools over 22.000 studerende holder til på Frederiksberg i København med alt, hvad det indebærer af muligheder for et inspirerende studiemiljø. CBS er et universitet med et internationalt udsyn og med særligt fokus på sprog og businessstudier. Mere end 3.000 studerende har en international baggrund, og mange af universitetets uddannelser er rettet mod internationale erhvervskarrierer. CBS er ikke udelukkende en handelshøjskole, hvor alle studerende drømmer om nålestribede jakkesæt og kontorer i Singapore. CBS blander merkantile fag som finansiering, regnskab og marketing med klassiske discipliner som filosofi, antropologi, samfundsvidenskab, økonomi og jura. CBS havde sidste år adgangsbegrænsninger på alle uddannelser. Det var også på CBS, landets højeste snit på 12,1 krævedes for at blive optaget på studiet International Business. Alligevel skal man ikke opgive drømmen om CBS, hvis snittet ikke er i topklasse. Der er mange uddannelser på CBS, og universitetet optager en stor andel på kvote 2. Fakta: Studerende: 22.564 Optaget 2015: 2797 Sted: Frederiksberg, København Ranking: QS Top Business Schools in Europe: 9 Foto: Bjarke MacCarthy

Danmarks største universitet med omkring 40.000 studerende blev grundlagt i 1478 og er dermed også Danmarks – og et af Nordeuropas – ældste universiteter. Københavns Universitet er en international uddannelses- og forskningsinstitution, der udbyder over 200 uddannelser inden for samfundsvidenskab, humaniora, sundhed, jura og naturvidenskab. KU ligger højt på de internationale ranglister over uddannelser, og mere end 1200 udvekslingsstuderende søger til Københavns Universitet hvert år samtidig med, at 900 af KU’s egne studerende udnytter de mange udvekslingsprogrammer. Københavns universitet investerer i disse år i flere nye undervisnings- og forskningsbygninger. Således bliver det humanistiske fakultets gamle bygninger på Amager frem til 2016 udbygget til et moderne campusområde, hvor også jura og teologi i fremtiden får sæde. Fakta: Studerende: 40.900 Optaget 2015: 7614 Sted: København, Frederiksberg Ranking: QS top universities: 69

RUC holder til i Trekroner ved Roskilde, hvor omkring 8000 studerende læser. RUC blev oprettet i 1972 og er kendt for sit særlige fokus på tværfaglighed og projektarbejde. Samtidig har studerende på Roskilde Universitet i høj grad mulighed for selv at præge deres studie. På RUC kan man kombinere fagene, så de passer til personlige interesser og ambitioner. Det er RUC’s ambition at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye undervisningsformer. RUC’s faglige profil er dermed unik, fordi traditionelle universitetsfag som filosofi, tysk eller biologi og specialiserede fag som Performance Design eller Sociale Interventionsstudier supplerer hinanden på RUC. Kreativiteten i den faglige profil går hånd i hånd med det livlige studiemiljø omkring det moderne Campusområde. Dertil er der inden for de seneste år investeret i nye laboratoriebygninger og sportsfaciliteter. Fakta: Studerende: 8.000 Optaget 2015: 1.717 Sted: Trekroner

Syddansk Universitet blev oprindeligt grundlagt i Odense i 1966, men har gennem flere fusioner med andre uddannelsesinstitutioner udviklet sig til en af Syddanmarks største arbejdsgivere med en decentral regional profil med seks campusser fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland. Det betyder også, at SDU kan tilbyde næsten alle akademiske uddannelser inden for humaniora, samfundsvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab. Samtidig har SDU en stærk international profil, hvor næsten hver femte studerende er fra udlandet. De seneste år har SDU arbejdet med at sætte 'de studerende i centrum'. F.eks. ved at investere mere end 45 mio. kr. i forskellige projektet, hvor målet er at forbedre service til de studerende, at skabe et mere attraktivt studiemiljø og at styrke kvaliteten i undervisningen. De studerende har fået et fitnesscenter, biblioteket er moderniseret, der er opført en ny fredagsbar, og Starbucks har åbnet en kaffebar på SDU. 2014 vedtog SDU en målsætning om, at alle ansøgere til bacheloruddannelser på sigt ikke kun skal vurderes på karaktergennemsnit, men også skal til samtaler og tests for at sikre det bedste match og et lavere frafald. Fakta: Studerende: 27.000 Optaget 2015: 5463 Sted: Odense, Esbjerg, Sønderborg, København, Slagelse, Kolding Ranking: QS top universities: 361

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AALBORG UNIVERSITET, AAU

DINNYEUDDANNELSE.DK

Aalborg Universitets mere end 20.000 studerende holder til på forskellige adresser i Aalborg. For eksempel i kulturcentret Nordkraft på den gamle industrihavn. Universitetet har dog også afdelinger i Esbjerg og København. AAU dækker hele det akademiske spektrum med uddannelser indenfor humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

AARHUS UNIVERSITET, AU DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU

ELITESPORT PÅ GYMNASIET

Aalborg Universitet er særligt kendt for sit fokus på problemorienteret projektarbejde. Det betyder i praksis, at de studerende arbejder med praktiske problemer, som løser ved hjælp af teorien. På den måde forsøger Aalborg Universitet at komme tættere erhvervslivet. De studerende på Aalborg Universitet er nogle af de hurtigste i landet, når det gælder om at gennemføre deres uddannelser. Det er også et af Aalborg Universitets fremtidsmål at sikre, at de studerende når igennem på normeret tid, og at de er forberedte på arbejdsmarkedets krav, når de er færdige med deres uddannelser. Fakta: Studerende: 20.600 Optaget 2015: 4.523 Sted: Aalborg, Esbjerg, København Ranking: QS top universities: 356

Aarhus Universitet er med sine næsten 40.000 studerende Danmarks næststørste. Universitetet udbyder 91 bachelor- og 112 kandidatuddannelser indenfor både business, humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. De fleste studerende på Aarhus Universitet opholder sig til dagligt i bygninger omkring den grønne universitetspark midt i byen. Placeringen og ikke mindst byens store andel af studerende gør Aarhus til en levende studieby, hvor de studerende deltager i kultur- og natteliv både på og udenfor campus. Forskere og undervisere fra Aarhus Universitet har vundet en række internationale priser for deres forskning. Blandt andet har forskere fra Aarhus Universitet to gange modtaget nobelpriser. For at tiltrække og udvikle talenter blandt de studerende prioriterer Aarhus Universitet forskerrekruttering og talentudvikling som et vigtig del af universitetets opgaver både nu og i fremtiden. Fakta: Studerende: 38.120 Optaget 2015: 7.308 Sted: Aarhus Ranking: QS top universities: 107

DTU udbyder kun naturvidenskabelige uddannelser særligt med fokus på ingeniørfaglige discipliner. På DTU kan man læse både bachelor-, kandidat-, og Ph.d.-uddannelser inden for de fleste ingeniørfaglige discipliner. DTU holder primært til i lokaler i Ballerup og Lyngby nord for København. Universitetet har mere end 10.000 studerende og 5000 ansatte. De beskæftiger sig med alt fra rumforskning til fødevaresikkerhed. Indenfor de mange forskellige uddannelsesretninger råder DTU over de mest moderne test- og laboratoriefaciliteter som for eksempel et vindmøllelaboratorium, et oceangående skib og den nyeste nanoskopi center. DTU arbejder strategisk med innovation og entreprenørskab og hjælper aktivt de studerende med at udvikle nye idéer og rådgivning omkring etablering af virksomhed. I 2015 blev det 1500 m2 store Skylab etableret som tilbyder iværksættere faciliteter til tests og prototypeudvikling. Fakta: Studerende: 10.300 Optaget 2015: 2.041 Sted: Lyngby, Risø, Lindholm, Silkeborg, Hirtshals, Nykøbing Mors, Søborg Ranking: QS top universities: 112 Foto: Vibeke Hempler/DTU

ITU er Danmarks nyeste, mindste og mest specialiserede universitet. Det ligger på Amager i København. Selvom universitetets studerende studerer forskellige fag og discipliner, har de alle det tilfælles, at omdrejningspunktet er informationsteknologi.

ITUNIVERSITETET, ITU

Man kan godt studere digitale medier og design og softwareudvikling på IT-Universitetet, men det er langt fra alle de studerende, der håber på at udvikle det næste Instagram eller GTA. På ITU kan man nemlig også studere, hvordan informationsteknologi påvirker os som mennesker. IT-Universitetet går lige så meget op i kunst, businessmodeller og design som i at software fungerer optimalt. Grundlæggende tager alle uddannelser på IT-Universitetet udgangspunkt i en bred tværfaglig forståelse af IT, der rummer tilgange til IT inden for både humaniora, naturvidenskab, business, kunst og design. ITU’s målsætning er at levere internationalt førende forskning og uddannelse og gøre Danmark til et land, der skaber værdi med it. Fakta: Studerende: 2.730 Optaget 2015: 241 Sted: København, Amager Kilde: ufm.dk

Dyrker man elitesport, kan det sagtens forenes med en gymnasial uddannelse. På Ikast-Brande Gymnasium er der omkring 90 elever, der dyrker sport på højt niveau. Tre gange om ugen er der morgentræning på programmet for sportselever på Ikast-Brande Gymnasium. Her er sportstilbud til elever, der læser STX, HF og IB Diploma, som er en international studentereksamen. Skolen har et tæt samarbejde med Sportstar College Ikast Brande, hvor eliteeleverne kan bo, imens de kobler deres idrætskarriere med en ungdomsuddannelse. Nogle af eleverne, der spiller fodbold, er tilknyttet FC Midtjyllands fodboldakademi, – de går på et særligt tilrettelagt FCMHF forløb. Andre fodboldspillere går på gymnasiets fodboldlinje, IBG fodbold, og bliver trænet af tidligere superligaspiller Frank Kristensen og A-licens træner Thomas Søbye. Skolen tilbyder fodboldtræning for både drenge og piger. Udover fodbold tilbyder skolen i samarbejde med Sportstar College Ikast Brande træning i håndbold, badminton, golf, volleyball og cykling. Dyrker man en helt andet sportsgren på højt niveau, er der mulighed for selv at styrketræne osv. Hos Ikast-Brande Gymnasium er der omkring 30 elitesportselever på hver årgang, der bliver fordelt i klasserne sammen med ganske almindelige gymnasieelever. – Det giver en god dynamik at blande eleverne. Et liv med elitesport er meget fokuseret og målrettet, og der er ikke altid så meget tid til at gå i byen og nyde gymnasielivet. På college bor de sammen med andre idrætsudøvere, men i klasserne møder de også andre unge, fortæller Tonje Kjærgaard, som er sportskoordinator på Ikast-Brande Gymnasium. På Ikast Brande Gymnasium er der omkring 90 eliteelever ud af cirka 800 elever. Skolen har derfor også et idrætsfysiologisk testcenter, hvor fagfolk kan måle iltoptag osv. Dette hjælper blandt andet sportseleverne til at kunne vurdere deres fysiske form. – Vi har mange forskellige atleter og på forskellige niveauer; nogle er på landshold og andre dyrker sport for måske at komme det en dag. Det er Sportstar College Ikast Brande, der gennemgår ansøgninger og taler med elever og trænere. Dermed sikres det sportslige niveau til morgentræningerne, fortæller Tonje Kjærgaard. Så hvis du ikke vil gå på kompromis med hverken sport eller uddannelse, så er et eliteidrætsgymnasium som Ikast-Brande Gymnasium en mulighed. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

DEN GODE KVOTE 2 ANSØGNING Et par af landets universiteter giver her et bud på, hvordan du skriver den gode motiverede ansøgning til kvote 2.

at starte i god tid, så det bliver en overskuelig proces. Et andet handler om at vinkle motivationsfaktoren rigtigt. – Mange vælger eksempelvis at skrive om, hvor motiverede de er for komme ind på uddannelsen, at de vil give sig 120 procent. Motivation er bestemt også vigtigt, men den skal være fagligt begrundet. Det kan måske være, at du som uddannet sygeplejerske via dit arbejde har fået lyst til at kunne stille diagnoser, fortæller hun.

Kl. 12.00 den 15. marts 2016 er nok et tidspunkt, der allerede her i januar står highlightet i kalenderne rundt omkring hos de personer, der vælger kvote 2-vejen til drømmestudiet. En kærkommen mulighed for de (måske) kommende studerende, som ikke har et højt nok karaktersnit til at stryge gennem det brede felt af ansøgere til mange af landets videregående uddannelser. Ved kvote 2 kigges der nemlig ikke udelukkende efter 10 og 12-taller. Der lægges i høj grad vægt på en motiveret ansøgning og erfaringer, der kan kobles til den givne uddannelse. Det får år efter år rigtig mange mennesker til tasterne. Nogle af dem ender med at sidde svedende foran skærmen med et tomt dokument og skule til det lille ur i hjørnet, der tikker mod deadline. Fordi hvordan er den gode kvote 2 ansøgning egentlig bygget op, og hvad indeholder den?

Hvad er så de klassiske fælder, ansø-

”Ansøgningen skal fortælle, hvad du kan tilbyde studiet, og hvorfor netop du skal ind.” Ifølge Anne-Marie Christensen, studie-

vejleder ved tandplejeruddannelsen på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og kliniske Tandteknikere (SKT) på Aarhus Universitet, kan du med fordel drage en parallel til arbejdsverdenen. Den motiverede ansøgning minder nemlig meget om det, du ofte vil sende til en måske kommende arbejdsgiver. – Arbejdspladser er interesseret i at vide, hvorfor de skal tage netop dig ind. Hvad kan du byde ind med? De går gennem den samme udvælgelsesproces af kandidater, som vi gør, når vi læser kvote 2 ansøgninger, og det er stort set de samme elementer, der er udslagsgivende i begge sammenhænge, siger hun. På tandplejerstudiet læser Anne-Marie Christensen bunkevis af motiverede ansøgninger. På baggrund af de erfaringer, kan hun pege på nogle generelle tendenser i de tekster, der klarer sig gennem nåleøjet.

Anne-Marie Christensen, studievejleder ved tandplejeruddannelsen på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og kliniske Tandteknikere (SKT) på Aarhus Universitet.

– Vi plejer at sige maksimalt en side plus CV. Brug pladsen til at beskrive dig selv, dine erfaringer og kompetencer og lav en kobling til, hvordan du kan bruge dem på uddannelsen. De virkelig dygtige formår også at fortælle, hvad de kan tilbyde selve faget, siger hun og understreger, at der i sidste ende er tale om en helhedsvurdering: – Vi har ikke specifikke karakterkrav hos os, men vi kigger alligevel på udvalgte karakterer. Eksempelvis skal vores studerende have det danskfaglige på plads for at klare sig gennem uddannelsen. Og så tæller både relevant erhvervs- og studieerfaring også i den samlede vurdering, fortæller Anne-Marie Christensen. Studievejleder hos Københavns

Universitet, Randi Nielsen, har også læst utallige kvote 2 ansøgninger og sendt de mest kvalificerede

ansøgninger videre til endelig prioritering hos optagelsesudvalgene på fagene. Hun gør opmærksom på, at de forskellige universiteter vurderer deres kvote 2-ansøgere på hver deres måde. Det skyldes, at universiteterne selv må fastsætte de optagelseskriterier, der indgår i den konkrete vurdering af den enkelte ansøger. I hovedstaden er det for eksempelvis sjældent, at karaktergennemsnit er afgørende. Her er det mere en individuel helhedsvurdering ud fra syv kriterier, hvor den motiverede ansøgning, der må fylde op til to sider, vægter højt sammen med CV og den vedhæftede dokumentation. Hun er dog helt på linje med sin aarhusianske kollega om at drage paralleller til erhvervslivet. – Det er den samme proces, ansøgeren gennemgår. Først skal du researche og indsamle viden om uddannelsen: Hvordan ser det faglige indhold ud, og hvordan er

studielivet? Er der meget praktik i uddannelsen eller skal du læse store tekstmængder? Og kommer du til at arbejde mest alene eller i grupper? Dernæst kan du kigge på de krav, der stilles til kompetencer. Hvad skal du være god til for at kunne klare uddannelsen? De informationer og refleksioner er vigtige, fordi optagelsesudvalgene ser på, om du vil være en god studerende, der kan gennemføre uddannelsen på normeret tid. Det er også vigtigt at vise i ansøgningen, at du ved, hvad du går ind til, siger Randi Nielsen. Flere gange i løbet af året afholder

Københavns Universitet kvote 2 workshops, hvor kommende ansøgere kan sparre med hinanden og få andre medansøgeres øjne på deres CV. Det er samtidigt en oplagt mulighed for Randi Nielsen og hendes kollegaer til at dele et par nyttige ansøgningsråd. Ét af dem er

gere har tendens til at falde i? I Aarhus peger Anne-Marie Christensen på udokumenterede klichéer, som kommer til at stå alene på papiret. – Nogen skriver, ’at de altid har drømt om at blive tandplejer’. Hvis de har det, er det selvfølgelig rigtig fint at skrive, men så skal det også uddybes og dokumenteres i ansøgningen, hvilket det sjældent kan. Og så læser jeg enkelte gange en ansøgning, hvor jeg kan fornemme, at personen ikke for alvor har sat sig ind i, hvad uddannelsen og faget indeholder. Det er altså et no-go, fortæller hun. Randi Charlotte Tang Nielsen oplever ligeledes nogle faldgruber, når hun læser ansøgninger igennem. – For os giver CV’et det kronologiske overblik, der beskriver ansøgerens erhvervserfaring, frivillige arbejde, tidligere uddannelse med mere. Nogle skriver også deres ansøgning som et CV, men det skal du ikke. Det er rigtig vigtigt at beskrive, hvorfor dine erfaringer er relevante for uddannelsen, og hvordan du kan bruge dem, siger hun. Selv med vejledernes gode råd, kan det dog være svært at komme ind på drømmestudiet. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet søgte 51.200 om optagelse på en videregående uddannelse i 2015 gennem kvote 2. Det var næsten 2.000 mere end året før. Her søgte 91.231 personer på tværs af kvoterne om at komme ind på en uddannelse, hvoraf 65.094 personer fik deres ønske opfyldt. Det enkelte kvote 2 optag svinger fra studie til studie. Tekst: Mads Severinsen

FAKTA Ansøgningstjeklisten • Start med at tjekke universitets hjemmeside. Er du indforstået med uddannelsens indhold? • Fortæller du noget om dig selv, der kan kobles til uddannelsen? • Har du fremhævet relevante erfaringer og faglig motivation? • Har du kontrolleret hele den samlede pakke for stavefejl og slåfejl?

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – INDBLIK

EUX: ÉN UDDANNELSE, MANGE MULIGHEDER ”Netop dén kombination af teori og praksis er en af uddannelsens væsentligste styrker.”

Claudia Hoffmann Dose, Souschef hos UU-Sjælsø i Birkerød, og Elsebeth Nygaard, Chefkonsulent på UddannelsesGuiden.

Er du færdig med 9. eller 10. klasse, og har du svært ved at vælge mellem studenterhuen og et praktisk fag? Så er EUX uddannelsen nok noget for dig. Det helt særlige ved den 3 ½ - 4-årige

EUX uddannelse er, at den giver dig mulighed for at kombinere en gymnasial eksamen med en erhvervsuddannelse. Efter EUX 1. del får du et bevis på, at du har opnået generel studiekompetence. Derefter kan du vælge at stoppe og tage en videregående uddannelse på f.eks.

et erhvervsakademi. For at få en fuld EUX uddannelse fortsætter du på hovedforløbet og finder en elevplads inden for den erhvervsgren, du tænder allermest på – det kan være inden for administration, salg, offentlig administration, rejseliv, revision, spedition, shipping, økonomi eller som advokat- eller lægesekretær. Går du hele vejen med den fulde EUX-uddannelse, kan du læse videre på nøjagtigt samme vilkår, som dem der valgte gymnasievejen. Du har bare både en studenterhue og et svendebrev i hånden.

Og netop dén kombination af teori og praksis er en af uddannelsens væsentligste styrker, udtaler Elsebeth Nygaard, Chefkonsulent på UddannelsesGuiden for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling & Styrelsen for It og Læring: – Med en EUX får du to uddannelser på en gang: Både en håndværksmæssig uddannelse, som du kan søge job på efterfølgende, og en række hf fag, som du kan søge optagelse på de videregående uddannelser på baggrund af. Derfor omtaler vi uddannelsen over for alle, som

skal vælge en ungdomsuddannelse, forklarer Elsebeth Nygaard. Hos landets UU-centre ser man også

et stort potentiale i EUX uddannelsen. Her lægges der ekstra kræfter i at øge opmærksomheden på den relativt nye uddannelse, både over for elever og forældre: – Uddannelsen appellerer til den unge og ikke mindst de unges forældre. Frygten for at vælge en erhvervsuddannelse begrundes ofte med, at man lægger sig fast på én karrierevej i en ung alder, mens

, t e d t l a e v i l b n a k Vi m o r e m m r ø d i v Med en EUX Business kan du gå alle de veje, du vil. Uddannelsen åbner din fremtid, hvad enten du ønsker at blive elev i en virksomhed eller læse videre. EUX Business – Din egen vej. Læs mere på www.eux.dk

især det almene gymnasium åbner mange døre. Derfor tilgodeser EUX uddannelsen muligheden for at kunne bygge ovenpå senere hen, udtaler Claudia Hoffmann Dose, Souschef hos UU-Sjælsø i Birkerød. Hun vurderer, at det først og fremmest gælder om at vække nysgerrigheden blandt de unge, som ellers pr. automatik ville vælge gymnasiet – for EUX uddannelsen kommer man altså heller ikke sovende til: – Mens ens kammerater fra holdet på erhvervsuddannelsen har fået fri, står den måske på mere matematik til EUX’erne slutter Claudia Hoffmann Dose. Tekst: Rikke Hellerup Madsen

FAKTA EUX uddannelsen har et rekord lavt frafald (12%) sammenlignet med andre erhvervsuddannelser, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Er du over 20 år, kan du vælge EUX Business for voksne. Desuden skal alle finans- og kontorelever gennemføre et ét årigt EUX grundforløb, fra og med 1. august sidste år.

KO T IL ÅBENM T HUS 23. + 26 .+ januar 28. 2016 www.a abc.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 MULIGHEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

Hans Henning Nielsen, der er forstander ved EUX Business og EUD Business på Aarhus Business College, glæder sig over den helt nye ungdomsuddannelse EUX Business, der både er målrettet erhvervslivet og muligheden for at læse videre.

FÅ DET BEDSTE FRA GYMNASIET OG ERHVERVSLIVET I ÉN UDDANNELSE EUX Business er en ny ungdomsuddannelse, der kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. En EUX giver adgang til at blive elev i en virksomhed eller åbner op for at læse videre. I forbindelse med erhvervsuddan-

nelsesreformen er der dukket en række nye uddannelser op. EUX Business er en af dem. Uddannelsen favner bredt og er til de unge, der både vil have en faglig uddannelse og muligheden for at kunne læse videre bagefter. I dag vælger omkring 74 procent af de unge fra 9. og 10. klasse gymnasiet mod kun omkring 18 procent, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse. – Fordelingen mellem de forskellige ungdomsuddannelser er stadig ”skæv” i forhold til behovet på fremtidens arbejdsmarked. I mange år har erhvervsuddannelserne været udskældt for manglende kvalitet, men med den nye EUX uddannelse har vi et helt nyt tilbud med et højt fagligt niveau, fortæller Hans Henning Nielsen, der er forstander ved EUX Business og EUD Business på Aarhus Business College. EUX Business er en helt ny ungdoms-

uddannelse på landets handelsskoler, der giver de unge mange muligheder. Uddannelsen er bygget op, så man tager både grundforløbet til en faglig erhvervsuddannelse samtidig med, at man får fag på gymnasiale niveauer. En EUX Business er målrettet erhvervslivet, men samtidig også en videregående uddannelse. Så der er frit valg. EUX Business

giver adgang til alle videregående uddannelser på lige fod med og på samme vilkår som de gymnasiale uddannelser. På en EUX Business kan man specialisere sig inden for Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse. I løbet af de første to år får man fag på gymnasialt niveau og kompetencer, der er efterspurgte af erhvervslivet. Uddannelsen byder også på en lang række spændende valgfag.

”Med den nye EUX uddannelse har vi et helt nyt tilbud med et højt fagligt niveau. En studentereksamen er bestemt en god ting, men den er bare ikke for alle.” Efter to år er man klar til at begynde karrieren i erhvervslivet med en toårig elevplads, eller man kan læse videre på Erhvervsakademiet, Professionshøjskolen eller universitetet. – Vi er glade for at kunne præsentere den her dynamiske uddannelse, som har det bedste fra

erhvervslivets verden kombineret med det gymnasiale. Uddannelsen er tilpasset de moderne krav, der er på arbejdsmarkedet. Når vi taler om erhvervsuddannelser, er der jo traditionelt mange øjne, som kigger med. Politikere samt arbejdstagere og arbejdsgivere i erhvervslivet. Det giver udfordringer, når sådan en uddannelse skal imødekomme alle, men jeg mener, vi er landet et godt sted med EUX Business, som jeg ser masser af potentiale i. Her kan vi uddanne fremtidens medarbejdere til handel, kontor og butik, siger Hans Henning Nielsen. Uddannelsen, der stadig er helt ny,

startede op i år i august. Men der er ingen tvivl om, at behovet er der for en moderne uddannelse, der i højere grad er målrettet erhvervslivet end en almindelig studentereksamen. – Alene her hos os i Aarhus efteruddanner vi hvert år 300 røde gymnasiehuer, som ikke er endt på rette hylde. Det er jo fuldstændig spild af tid, at de unge har valgt en gymnasieuddannelse, som de ender med ikke at kunne bruge til noget. Det koster på selvtilliden, og det koster for samfundet, siger Hans Henning Nielsen. Som socialdemokraten Mattias Tesfaye så fint sagde: Nogle gange er det bedre med et stort kørekort end en lille studentereksamen. Det er helt klart et udsagn, der er værd at tænke lidt over. I dag er der stadig en tendens i samfundet til, at normen dikterer, gymnasiet er det eneste rigtige for de unge mennesker.

Den opfattelse bør vi have ændret ved, så de unge i stedet finder den rette uddannelse i første forsøg. – En studentereksamen er bestemt en god ting, men den er bare ikke for alle. Af og til kunne vi godt tænke os en holdningsændring i samfundet generelt. Hvor der bliver sat spørgsmål ved, om gymnasiet nu også altid er det rigtige valg for den unge? Med EUX Business har vi skabt et godt og brugbart alternativ til de unge, der er interesseret i en uddannelse, som er mere praktikerorienteret end den traditionelle gymnasieuddannelse, siger Hans Henning Nielsen. Det er klart, at ønsker man at være læge eller advokat, så skal man vælge f.eks. gymnasiet efterfulgt af universitetet. EUX Business henvender sig til dem, der gerne vil være tæt på erhvervslivet. Om nogle år, når de første unge er gennem uddannelsen, kan de søge mod jobs som for eksempel markedsføringsøkonomer, finansøkonomer, logistikassistenter, revisionsassistenter og aktører i detailbranchen. Uddannelsen klæder de unge på til at bestride administrative funktioner i både den offentlige og private sektor. Mange af fremtidens HK’ere kan med fordel vælge EUX Business. – I 00’erne så vi en klar tendens til, at alle blev uddannet så meget så muligt. Nu er vi stoppet lidt op og kigger mere på, om man bliver uddannet rigtigt og brugbart. Der er jo ikke noget ved at have en uddannelse bare for uddannelsens skyld. Den skal jo gerne kunne omsættes til noget brugbart ude i

erhvervslivet, forklarer Hans Henning Nielsen. Udover i Aarhus kan man læse EUX

Business på mere end 25 handelsskoler fordelt i hele Danmark – lige fra EUC Nord i Hirtshals, til Svendborg Erhvervsskole til ZBC i Vordingborg. Fælles for alle skolerne er nogle grundlæggende retningslinjer for uddannelserne. Derudover har hver enkelt skole mulighed for at målrette valgfag og give uddannelsen en profil. Uddannelsen er stadig så ny, at mange af skolerne lige nu er ved at kigge på, hvordan de vil påvirke individuelt. På Aarhus Business College vil de gerne give uddannelsen en internationalt orienteret profil, der skal også være et element af lederskab, fordi mange af de unge med en EUX i baglommen vil komme ud som mellemledere eller ledere i f.eks. detailbranchen. Og endelig skal der være fokus på netværk, fordi det er en stærk force for at kunne fastholde kunder og udbygge forretninger. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA I 2015 har 73,9 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,5 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet. 21,1 procent af de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om EUX. Kilde www.uvm.dk

ANNONCE

SORØ AKADEMI • Alment gymnasium med 570 elever, hvoraf de 135 bor på kostskolen. • Kendt for de særlige historiske rammer, storslået beliggenhed og ’Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter” med faciliteter i verdensklasse. • Fremragende udendørsfaciliteter til fodbold, cricket, tennis, basket, mountainbike, kano- og kajaksejlads. • Sund mad af høj kvalitet. • Du kan bo på kostskolen for, hvad der ca. svarer til SU for udeboende. • Hvis du vil besøge kostskolen, så kontakt tlf. 5786 5786 eller find os på www.soroeakademi.dk

Gymnasie og kostskole med moderne biotek Midt på Sjælland ligger Sorø Akademi, gymnasium og kostskole. Her kan du tage din studentereksamen (STX) på et højt fagligt niveau og samtidig blive en del af et stort fællesskab og en lang tradition. Klokken har netop passeret 07.00, da vækkeuret på Peter Ingemanns værelse giver lyd fra sig. Herfra begynder morgenrutinen med at få tøj på, spise fælles morgenmad og få skolebøgerne i tasken, inden han lukker døren bag sig, går ned ad gangen og ud i vintervejret. Peter har netop fejret sin 18 års fødselsdag. Lige som så mange andre på hans alder er han godt halvvejs igennem sin gymnasiale uddannelse. Men modsat en stor del af landets øvrige 2.g’ere har han kun 100 meter i skole. Han er nemlig én af

de 135 elever, der bor på Sorø Akademis kostskole. Det er her, han bruger sin fritid med vennerne, når han har fri. ”Jeg er rigtig glad for at være her. Du bliver en del af et stort fællesskab, hvor du lærer mange at kende. Men omvendt er der også plads til at trække sig lidt og fokusere på lektierne,” fortæller Peter. I den sammenhæng spiller ’Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter’, der med støtte fra Mærsk Mc-Kinney Møller Fonden blev etableret tilbage i 2008, en stor rolle på Sorø Akademi. Her finder du landets bedste sciencelokaler med alt, hvad du ellers kun kan drømme om i bestræbelserne på at udfolde dit naturvidenskabelige talent. Netop at udforske matematikken, fysikken og bioteknologien interesserer 18-årige

Peter. Faktisk så meget, at han valgte at flytte fra Ry i Jylland til Sorø Akademis kostskole for at gøre det i de optimale rammer. Peters rektor, Kristian Jacobsen, er da også fuldt bevidst om videncenterets tiltrækningskræft. ”Jeg har besøgt gymnasier rundt omkring i hele verden og kan se, at vores faciliteter giver os muligheder i absolut verdensklasse. Det bedste udstyr appellerer til de dygtigste elever, så det har haft en stor indvirkning på skolens faglige niveau,” siger han og påpeger samtidig, at gymnasiet henvender sig til elever på alle faglinjer.

Kostskoleleverne bor fordelt i forskellige huse på akademigrunden og har hver deres værelse. Der er tilknyttet flere kostskolelærere, der bor på området sammen med deres familier. Det giver et trygt fællesskab, der føles hjemligt, mener Peter. ”Efter skole hygger vi, dyrker sport og laver lektier sammen. Her er en struktureret hverdag med læsetid et par timer, hvor vi skal være på vores værelser og lave lektier, men derudover er du fri til at gøre, hvad du vil. Den kombination kan jeg rigtig godt lide.”

Akademiets historiske bygninger ligger storslået og idyllisk ved bredden af Sorø sø, omringet af park og skov, og med supergode faciliteter til udendørssport.

HF-Cold Hawaii

Gør Vestkysten til dit klasselokale og ta’ en 2-årig hf med surf Kom til gsmøde orienterin en mandag d 25. januar 9.00. kl. 17.30-1

Få surf på skemaet og bo på surf-kollegie i Klitmøller, Cold Hawaii. Thisted

Nykøbing

Munkevej 9 Limfjordsvej 95 7700 Thisted 7900 Nykøbing M Tlf. 70 70 12 34 Tlf. 70 70 12 34

Se vuctm.dk, facebook.com/hfcoldhawaii eller kontakt os på +45 70 70 12 34

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 TRENDS – DINNYEUDDANNELSE.DK

EN OPLEVELSE FOR Sabbatåret er en unik mulighed for at komme ud og opleve verden. Det kan øge udbyttet af opholdet at kombinere udlandsrejsen med højskole eller arbejde.

I sabbatåret rejser mange unge ud i verden og kommer hjem med oplevelser for livet. Og i en globaliseret verden med Skype, billige flybilletter og engelsk på højt niveau kan man komme langt på egen hånd, fortæller Joan Lott Carlsen. Hun driver rejsebureauet Travel Alott, der bl.a. arrangerer ’working holidays’– et koncept, som går ud på, at rejsebureauet bringer unge sammen med virksomheder i lande som Australien og Canada, som f.eks. mangler sæsonarbejdere om sommeren eller i skisæsonen. – I virkeligheden kan man meget selv nu om dage, men der er mange praktiske ting, som kan være svære at gennemskue, siger Joan Lott Carlsen og fortsætter:

– Er der f.eks. en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn, kan man stå på bar bund. Vi har samarbejdsaftaler med virksomhederne, og dermed er man sikker på at få udbetalt løn. Man er generelt mere sikker, hvis der skulle opstå et eller andet. Typiske job kan være receptionist, stuepigejob, opvasker, tjener eller job i en bar. Om sommeren kan man være heldig at få et job i forlystelsesparken Luna Park i Sydney, fortæller Joan Lott Carlsen, og siger, at fælles for alle job er, at man får løn. Et samlet program koster i omegn af 25.000-30.000 kroner og inkluderer bl.a. flybillet, afhentning i lufthavnen, forsikring og visum. Ofte bor de unge sammen, og når man har fri, er man typisk ude at være sammen med de andre unge. – Der er rigtig mange, der siger, at det er en oplevelse for livet. Det at skulle stå på egne ben og selv træffe beslutningerne. Det er ikke bare lige at ringe til mor og far, som

hvis man bor i Danmark. Samtidig får man et stort netværk, for man møder lokale og andre unge fra hele verden, siger Joan Lott Carlsen og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at det giver perspektiv på hverdagen og på det liv, vi fører herhjemme.” – Når man er færdig med at gå i gymnasiet, har man gået i skole i 13-14 år. Så er det vigtigt at få lidt frihed og komme lidt væk hjemmefra. Man kommer desuden ud og bruger sit engelsk, så det kommer helt på plads. Man taler engelsk

Bestil interviewgratpiså explorius.dk

hver dag på arbejde og med de andre unge.

En anden mulighed er tage på høj-

skole i udlandet. Cathrine Everhøj fra Dansk Studie Center, som bl.a. arrangerer højskoleophold i udlandet, fortæller, at formålet er at skabe et godt fællesskab mellem de unge, som rejser og bor med hinanden. Derudover er der fokus på rejseoplevelsen i form af, at de unge lærer landets kultur bedre at kende, end hvis man rejser som turist. Samtidig har man fag, såsom personlig udvikling og kommunikation, som man på sigt kan bruge i arbejdslivet. – Vi tilbyder kun fag, som man senere kan bruge på ens kommende uddannelse og arbejdsplads. Et højskoleophold i udlandet kan give et kickstart af ens karriere, f.eks. hvis man skal søge ind på kvote 2. Der er rigtig mange, der bruger deres kursusbeviser til at søge ind på kvote 2, siger Cathrine Everhøj.

Hos Dansk Studie Center kan man vælge mellem enkeltdestinationer eller kombinere turen med flere forskellige lande. På alle rejser starter et højskoleophold med en introuge, hvor deltagerne lærer hinanden at kende. På introturen bor man i kortere perioder forskellige steder med én-fem andre personer, og man kan typisk komme til at bo på hostels, hoteller eller vandrehjem. Efter introugen bor holdet samlet på hoteller eller hostels af god standard og beliggenhed. Her deler de typisk værelse med to til tre andre fra holdet, og værelserne har ofte eget køkken og bad. På det tidspunkt begynder de første undervisningsmoduler, som består af 4-5 timer om dagen. Om eftermiddagen og i weekenderne har man fri og mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, såsom surfing eller roadtrip. – Vi lægger vægt på, at man kommer ud og oplever kulturen og

TA’ ET SABBATÅR

Startdatoer året rundt Mere end 25 lande verden over

ET SABBATÅR MED SPROGPLUS:

Go study - have fun!

Tag på High School i udlandet 2016/17

Det er billigere end du tror! Priser fra 49.950 kr.

Fra 2 uger til et helt år

• Sprogeksamen • Universitetsforberedelse • Frivilligt arbejde • Dykning/Dans/Skuespil og m.m.

VERDEN VENTER - HVAD VENTER DU PÅ? Vi skræddersyr til dig. Kontakt os for priser og en snak.

n • Tyskland • New Zealand • Irland • Storbritannie USA • USA/AUS • Canada • Australien• Argentina • Costa Rica • Réunion • Japan Frankrig • Italien • Spanien Explorius Danmark Explorius Education, Filmbyen 14, 2650 Hvidovre, telefon: 70 26 20 02, info@explorius.dk

STOREGADE 35 · 6780 SKÆRBÆK · TLF.: 7475 0844 MAIL@BUNDGAARD-REJSER.DK · WWW.BUNDGAARD-SPROGREJSER.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK 13

kommer ud og får lov at leve som de lokale, hvis man har lyst til det. Eksempelvis på Maldiverne kommer man ud og bor med lokalbefolkningen, besøger de lokale skoler og laver projekter, der kan gøre en forskel for de lokale, siger Cathrine Everhøj. Hun mener, at opholdet er med til at udvide deltagernes horisont. – At møde andre kulturer og se, hvordan de lokale bor og lever deres liv, kan være med til at sætte ens eget liv og hverdag i perspektiv. Det er virkelig sundt og givende at opleve, hvordan lokale – trods begrænsede midler – får det bedste ud af livet og formår at finde lykken i hverdagens små glæder. En tredje mulighed er frivilligt

arbejde i udlandet, som rejsebureauet KILROY blandt andet arrangerer. Rejsebureauet engagerer sig i sociale projekter og natur- og miljøprojekter i Sydafrika, Syd- og

Foto: Henning Larsen Architects

LIVET

”Der bliver taget hånd om en, men det er spartansk.” Mellemamerika og Asien. Eksempelvis kan man arbejde på en farm i Thailand, hvor formålet er at hjælpe elefanter, som har været brugt som turistattraktioner, deltaget i cirkus, eller er blevet mishandlet. Arbejdet består i at holde områderne omkring dyrene rene og være med til at fodre elefanterne og sørge for, at elefanterne får et så naturligt liv som muligt. – De unge får noget ud af det personligt og kommer ud og møder andre kulturer, men frivilligt arbejde er også blevet populært, fordi de unge gerne vil hjælpe andre, siger Michael Atzen, marketingchef i KILROY Denmark og fortsætter:

Højskoleophold i udlandet er en god måde at udnytte sabbatåret på.

– Der er ingen tvivl om, at det giver perspektiv på hverdagen og på det liv, vi fører herhjemme. Specielt hvad angår frivilligt arbejde, oplever man nogle andre forhold, f.eks. i måden man bor på. Der bliver taget hånd om en, men det er spartansk,

og maden er ikke femstjernet. Undervejs kan man godt tænke, at det er hårdt, men det er helt klart med til at udvide ens horisont og give en ballast i forhold til, hvad man skal i gang med herhjemme bagefter. Tekst: Daniel Hedelund

FAKTA Der er flere fordele ved at bruge sabbatåret på en udlandsrejse og kombinere det med arbejde eller højskole. Foruden den personlige ballast det giver, har man mulighed for at forbedre sit engelske, styrke sit CV og udvide sin horisont.

ÅBENT HUS HF SØFART 2. MARTS 2016 kl. 18 PÅ MARTEC, HÅNBÆKVEJ 54, FREDERIKSHAVN

www.hfsøfart.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

STUDIER I UDLANDET GIVER SELVTILLID De første udvekslingsrejser startede tilbage i 1950’erne, og siden er flere og flere unge rejst ud for at få oplevelser og kompetencer med i bagagen. De to unge Celina Pontoppidan og

Ludvig Frøkjær har det til fælles, at de begge har været i USA på udvekslingsrejse. Celina boede hos en værtsfamilie i en forstad til Se-

attle i Washington State, og Ludvig flyttede til Las Vegas i Nevada. – Jeg skulle egentlig have været på efterskole, men så hørte jeg min engelsklærers datter fortælle om udveksling, og så var jeg solgt. Et halvt år efter rejste jeg til USA og gik i high school, siger Celina. Celina og Ludvig er enige om, at udlandet har givet dem en helt ny selvindsigt. Begge har fået et indblik

i en anden kultur, hvilket har skabt en hel anden form for tolerance og forståelse samt givet venner for livet. – Jeg var fabelagtig dårlig til engelsk, kunne knap nok sige et ord. At få foræret et helt sprog som 1 ud af 5 personer i verden taler, er en gave, som er aldeles ubeskrivelig. Det er fedt at have fornemmelsen af, at man virkelig har styr på noget.

Unge får sprogkundskaber og oplevelser med sig fra udlandsophold.

VI TILBYDER SPROGREJSER, UDVEKSLING OG STUDIEOPHOLD I UDLANDET FOR ALLE ALDRE OG UANSET SPROGLIGT NIVEAU www.ef.com Sprogrejser i udlandet for alle aldre - hele året rundt. Fra 10 år og op Udveksling i USA, Storbritannien eller Irland. 14-18 år. Sprogkurser på Malta i samarbejde med Ældresagen. Fra 50 år og op Studieophold i USA, Australien, Costa Rica, Europa mm. Fra 16 år og op.

KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION OG EN SKRÆDDERSYET LØSNING: 33131600

International Language Centers EF Education First, Vester Farimagsgade 1, 1606 København V / www.ef.com

Jeg ville med garanti havde dumpet engelsk i gymnasiet, hvis jeg ikke havde været i USA. At kunne kommunikere med mennesker fra andre lande kommer til at være en stor del af mine fremtidige studier, fortæller Ludvig og fortsætter: – Som udvekslingsstudent får du helt klart nogle erfaringer for livet. What to do, what not to do. Det, at man er væk hjemmefra, giver en følelse af selvstændighed. Det går op for en, at man er sin egen lykkes smed og ansvarlig for, at man får det bedste år i sit liv. I amerikansk high school er der obligatoriske fag som engelsk og US history, men ellers kan eleverne selv vælge. Ludvig valgte fag som fotografi, algebra og broadcasting, mens Celina blandt andet meldte sig til leadership og biologi. – Hver gang noget er hårdt, eller går mig imod tænker jeg: Du tog til USA lige efter folkeskolen, og klarede det. Det giver nyt mod, og så bliver det nemmere at klare udfordringerne, der pludselig ser mindre ud, fortæller Celina.

Lige nu tager Celina et sabbatår, men er ikke i tvivl om, at opholdet i udlandet har givet mere gåpåmod samt selvfølgelig gode engelskkundskaber, her inden kursen bliver sat mod medicinstudiet. Ludvig går i 2.g på Nærum Gymnasiums STX. Efterfølgende er planerne at studere videre i udlandet, da udvekslingsåret gav lyst til at opleve mere af verden.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Både Ludvig og Celina valgte Explorius's Classic High School program til deres udvekslingsrejse pga. indhold og den personlige kontakt, som Explorius tilbyder. Explorius har det største High School udbud i 14 lande (USA, Canada, Australien, New Zealand, Japan, Argentina, Costa Rica, Reunion, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Irland, Italien og Spanien). Læs mere på www.explorius.dk.

• Guideuddannelse i Spanien hvert år til oktober for hele den danske rejsebranche – altid fyldt hold, bestil i god tid! • International guideuddannelse i Spanien hvert år i april og november i samarbejde med TUI – verdens største rejsekoncern • Rundrejselederuddannelse i Sydøstasien hvert år i sommerferien. Bestil tidligt – i 2015 blev holdet fyldt 3 måneder før!

PERSONLIG UDVIKLING, NY LIVSSTIL OG KOLLEGER I HELE VERDEN

NETVÆRK I R E J S E B R A NC H E N OG VENNER

andre. Vores elever anbefaler os til else nn Service & Co. er bedste udda for! på Trustpilot – læs selv hvor

FOR LIVET

SKANDINAVIENS B E D ST E GUIDEUDDANNELSE - MED JOBGARANTI

Besøg guideskole.dk for info, foto og video!

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 INDBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

REVISOREN SKIFTEDE REGNEMASKINEN UD MED RAKETTER Kanoner, helikoptere og simulatorsejlads. Der er langt fra Mikkel Baudtlers gamle arbejde som revisor og til hans nye liv som kadet i søværnet.

– Krig? Ja, det er absolut en mulig-

hed. Men det har jeg det ok med. Søofficerskadet, Mikkel Baudtler, tager risikoen for at blive udsendt til en krigszone med ophøjet ro. Måske glæder han sig ovenikøbet lidt. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at hans gamle job som revisor hurtigt blev for kedeligt. Der skulle ske noget mere. – Jeg kedede mig gevaldigt, og tænkte, at jeg måtte finde på noget med lidt mere action i, siger den 25-årige kadet. Han overvejede

politibetjent og paramediciner, men endte med at søge ind på officersskolen. Det var en god beslutning, siger han.

”Forsvaret er et sted, hvor det er ramme alvor, men hvor det hele alligevel føles lidt som en leg.” – Forsvaret er et sted, hvor det er ramme alvor, men hvor det hele

alligevel føles lidt som en leg. Vi flyver i helikopter, slukker brande og skyder med kanoner efter droner. Der er en masse fantastiske ting, som gør det til et super fedt sted at være, lyder det begejstret. En af de ting, som Mikkel Baudtler

derimod ikke var så begejstret for i starten, var uniformstvangen. Men som tiden gik, begyndte han at se fordelene, forklarer han. – Det, at vi alle sammen ser ens ud, er med til at skabe et solidt fællesskab. Det giver også en helt særlig ånd, at vi har pligter i forhold til at åbne skolen om morgenen og stå ret, når vi præsenteres for en ny lærer. Jeg har lært at holde af det, griner Mikkel, der forventer, at det

Livet som revisor blev for kedeligt. Nu er Mikkel Baudtler i gang med en uddannelse som søofficer.

vil tage ham to år og ni måneder at gennemføre uddannelsen. Derefter vil han skulle arbejde som navigationsofficer eller efterretningsofficer på et af søværnets skibe. Her vil togterne enten gå mod verdens konfliktområder eller mod Grønland og Færøerne, hvor søværnet står for farvandsovervågning og inspektion af fiskeskibe. Og selvom han ikke går af vejen for lidt action, trækker Grønland mindst ligeså meget som Somalia.

– Jeg vil ikke have noget imod at blive udsendt til en krigszone, men jeg vil bestemt heller ikke sige nej til at arbejde midt i den arktiske natur. Jeg tror, der er masser af udfordringer begge steder, og i sidste ende kommer det helt an på, hvad der er brug for. Det er trods alt Forsvaret, så det handler ikke kun om, hvad jeg har lyst til, smiler Mikkel Baudtler. Tekst: Frank Ulstrup

ANNONCE

FÅ EN SPILLEVENDE UDDANNELSE Medieindustrien er en af de helt store brancher i fremgang, og spil er en stor del af det. Derfor har Viborg Tekniske Gymnasium oprettet Studieretningen Game Design, hvor man lærer at udvikle spil, designe apps og interaktive medieoplevelser. uddannelsen har mange facetter,” forklarer Leif Rye Hauerslev.

Markedet for spiludvikling har for længst overhalet ﬁlmindustrien, og det er et univers i rivende udvikling. På Game Design kan du arbejde med at designe, udvikle og programmere spil til underholdning. Men spil er meget mere end det, for spil bruges også til genoptræning, formidling, træning, læring og undervisning. Viborg Tekniske Gymnasium er et af de få gymnasier i Danmark, hvor du kan læse Game Design. Eleverne kommer til at skabe deres egne universer i samspillet med teknologien på området. ”Vi bruger de nyeste teknologier som 3D printere og Virtual Reality for at kunne skabe fremtidens interaktive medieoplevelser. Eleverne lærer at programmere i Unity. Teknologien kan kobles op på virtuel reality, så eleverne faktisk fornemmer, hvordan det er at være på Mars, være inde i en atomreaktor eller for eksempel være inde i blodårene i kroppen. De interaktive universer åbner op for en helt ny måde at lære på,” fortæller Leif Rye Hauerslev, der er uddannelseschef på Viborg Tekniske Gymnasium. De forskellige universer, som eleverne kan bygge op, kan netop bruges til at understøtte læring og undervisning eller bruges til underholdning. For eksempel kan eleverne jo bruge virtual reality i biologitimerne til at se på, hvordan for eksempel en blodåre ser ud og fungerer.

Eleverne får mulighed for at udvikle løsninger sammen med det lokale erhvervsliv, hvilket giver både praktisk erfaring, men også knytter bånd mellem de studerende og virksomhederne. Undervisningen er tilrettelagt i tæt samarbejde med spilog medieindustrien, så gennem skoleåret kommer der gæsteforelæsere på besøg fra universiteter samt spilog medieindustrien. Studierejer er også en del af uddannelsen, og her har du mulighed for at besøge spilﬁrmaer i Danmark eller ude i verden. Desuden vil du gennem en række arrangementer blive introduceret til iværksætteri og mulighederne for at skabe sig en karriere inden for området. Arrangementerne åbner også op for at skabe netværk og bygge bro til en videre karriere inden for området.

Uddannelsen giver mulighed for at videreuddanne sig til for eksempel ingeniør eller inden for it- området. Og uddannelsen åbner også op for, at man kan komme ud og arbejde med spil på iværksætterplan. En studentereksamen i Game Design, giver alle de samme muligheder som i vores andre studieretninger. Du vil her få studieretningsfagene Kom/IT A, Engelsk

A og Design B I kombination med de almindelige gymnasiale fag som matematik, fysik, dansk osv. ”I dag ser vi, at mange forskellige aktører i erhvervslivet benytter sig af de interaktive medieoplevelser - lige fra hospitaler hvor spil bliver brugt til at genoptræne til en butik eller virksomhed, der bruger elementer fra spil til at styrke kundeloyaliteten. Så

Du kan læse meget mere om uddannelsen på www.mercantec.dk/ viborg-tekniske-gymnasium

Vil du læse videre? Så kom til Herning

Vi er stolte af det faglig fællesskab og store sammenhold på uddannelserne.

“Studiemiljøet er ikke kun på skolen, men i hele byen.” siger Loa Camilla Pedersen.

Vi har masser af fede studieboliger i midtbyen og tæt ved uddannelsesstederne.

Her er alle muligheder åbne

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 AKTUELT – DINNYEUDDANNELSE.DK

– Målet er at blive kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring, og som er et godt sted at bo, studere og arbejde, siger Aabenraas borgmester Thomas Andresen. Til venstre ses studieleder Conny Kessler.

FRA SØVNIG KØBSTAD TIL SUND OG AKTIV UDDANNELSESBY Nyt sygehus, ny multiarena og ny campus med tre videregående uddannelser. Aabenraa er godt i gang med at forvandle sig selv. I Aabenraa har man ikke tænkt sig

at lide samme triste skæbne, som mange andre udkantsbyer, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner lukker, og hvor de unge flygter, så snart muligheden opstår. Tværtimod opruster man med en lang række storslåede initiativer, der ikke bare skal holde på de unge, men også tiltrække nye borgere. Udviklingsplanerne tog fart med Region Syddanmarks beslutning om at udvide sygehuset i Aabenraa, hvilket ind til videre har resulteret i cirka 600 nye arbejdspladser. Siden da har Aabenraa Kommune sat en ny campus, en ny campusrambla og en ny multiarena på dagsordenen – for bare at nævne nogle få initiativer. Den overordnede vision er, at Aabenraa skal være en af de mest levende og moderne byer i Danmark i 2035, når købstaden fylder 700 år. Frem for alt vil man gerne væk fra det lidt søvnige købstadsimage, som sin charme til trods ikke sælger ret mange billetter hos de unge i dag. Der skal noget helt andet til, siger borgmester Thomas Andresen.

– Vi vil gerne være kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring, og som er et godt sted at bo, studere og arbejde. Det er den ene del af forklaringen. Den anden del er, at vi gerne vil opprioritere uddannelsesområdet, så vi kan imødekomme det lokale erhvervslivs efterspørgsel på arbejdskraft. Sammenlagt skal det gerne være med til at holde på de unge og også tiltrække nye borgere til byen.

”Vi vil gerne være kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring.” Ideen er, at Aabenraa skal have et aktivt og sammenhængende campus-område, der forener byens skoler og uddannelsesinstitutioner med en ny multiarena. Sidstnævnte skal stå færdig allerede i foråret 2017. Projektet, der hedder ”Aktiv Campus Aabenraa” skal ikke bare understøtte læring, men også socialt engagement og bevægelse. Den sidste del med ”bevægelse” er der

en fed streg under i projektmappen, fortæller borgmesteren. Det skyldes, at Aabenraa af Kulturministeriet og Nordeafonden er udvalgt som Breddeidrætskommune i 20142016. Idræt og bevægelse tænkes derfor ind, hver gang Aabenraa Kommune planlægger nye byrum. Af samme grund vil Aktiv Campus Aabenraa blive udstyret med såkaldte ”aktive spots” i form af eksempelvis udendørs træningsfaciliteter og andre anlæg, der kan få sveden til at springe og pulsen op. – Formålet med etablering af hele campusområdet, hvor Multiarena Aabenraa indgår, er at skabe gode fysiske rammer om det at være ung og studerende i Aabenraa. Her skal være mulighed for at dyrke idræt, leg og bevægelse i attraktive by- og landskabsrum, siger Anette Kold, der er programleder for Fremtidens Aabenraa – en udviklingsplan, der skal være med til at gøre Aabenraa til det naturlige centrum i Sønderjylland. Som om det ikke var nok, opfører professionshøjskolen UC SYD, der er Sydjyllands største uddannelsesinstitution, et helt nyt bygningskompleks med en forventet anlægsomkostning på mellem 130 – 150 millioner kroner. UC’s bygninger skal huse både pædagog- og social-

rådgiveruddannelsen, som allerede har til huse i byen. Dertil kommer under samme tag sygeplejerskeuddannelsen, der flyttes til Aabenraa fra Sønderborg. De tre uddannelser har mange fælles berøringsflader, og derfor er det en rigtig god ide at placere dem i nær tilknytning til hinanden, og i et miljø, hvor der også foregår forskning, siger campusleder og studieleder på UC SYD, Conny Kessler.

”Her skal være mulighed for at dyrke idræt, leg og bevægelse i attraktive by- og landskabsrum.” – Det betyder, at det bliver langt lettere for de studerende på de tre uddannelser at arbejde sammen om tværsektorielle dilemmaer og potentialer. Dialogen på tværs af faggrænserne bliver på den måde en naturlig del af de unges uddannelsesforløb, og dermed vil de allerede i studietiden lære hinandens kompetencer at kende.

Der er i forvejen omkring 1000 unge indskrevet på pædagoguddannelsen i Aabenraa, mens 250 studerer til socialrådgiver. Når byggeriet står færdigt til indflytning i august 2017, vil det samlede antal studerende inklusive sygeplejerskestuderende være på 1500 – 1600. Men UC SYD’s nye byggeri handler ikke kun om tværfagligt gruppearbejde og større kapacitet, siger Conny Kessler. – Håbet er, at det vil skabe nye og mere eksperimenterende måder at være studerende på. For eksempel ved at bryde den traditionelle undervisning op og i stedet fokusere på de studerendes samlede kompetencer. Derfor er der også lagt op til, at uddannelse skal foregå i et stadig tættere samspil med praksis til gavn for både praksis, de studerende og borgerne, siger Conny Kessler. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Kort om Aabenraa Aabenraa ligger i det sydøstlige Sønderjylland og har 15.856 indbyggere. Byen hører under Region Syddanmark og er blandt andet kendt for sin havn, der er Sønderjyllands største.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – INDBLIK 19

HØJERE KARAKTERER OG LAVERE FRAFALD PÅ VISUEL HF Eleverne på landets eneste treårige Visuel HF-uddannelse har lavere frafald og højere karakterer end deres kammerater på de almindelige HF-forløb.

Der er to ting, der springer i øjnene, når man kikker på de seneste års elevstatistikker på Viborg Gymnasium & HF. Den ene er, at eleverne på skolens treårige HF-forløb - Visuel HF – konsekvent scorer højere karakterer til eksamen, end deres medstuderende på de almindelige toårige HF-forløb. Den anden ting er, at eleverne på Visuel HF har et væsentligt lavere frafald.

Uddannelsesleder Pernille Højgaard-Hansen er glad for den treårige linjes succes. Hun peger på flere forhold, der kan forklare forskellene. – Jeg tror, det hænger sammen med uddannelsens struktur. Vi kombinerer jo den almindelige HF-undervisning med et etårigt grundforløb på The Animation Workshop. Det betyder, at eleverne blandt andet arbejder med at lave illustrationer til de emner, de behandler i den almindelige HF-undervisning. Dermed ser de mange flere nuancer, end de ellers ville gøre. Det andet forhold kan være, at uddannelsen strækker sig over tre

år, og at der er langt flere ansøgere, end der er plads til. – At den er et år længere gør selvfølgelig, at der er lidt mere tid til at fordybe sig. Dertil kommer, at vi udbyder 30 pladser, men at der er dobbelt så mange ansøgere. Det resulterer selvfølgelig i, at det kun er de allermest motiverede og dygtige, der kommer igennem optagelsesprøven på The Animation Workshop. Med det lavere frafald og højere eksamenssnit kan det godt ærgre Pernille Højgaard-Hansen, at Undervisningsministeriet ikke tillader flere treårige forløb. Faktisk er Viborg Gymnasium & HF det eneste sted i landet, der har

Eleverne arbejder mere anvendelsesorienteret og kommer mere i dybden med stoffet på en treårig HF-kombinationsuddannelse siger uddannelsesleder på Viborg Gymnasium & HF, Pernille HøjgaardHansen.

fået dispensation. Det til trods for, at skoler som for eksempel Århus Akademi og VUC SYD i Haderslev også udbyder kombinationsforløb på HF. – Det er ærgerligt, fordi det giver nogle bedre og mere anvendelsesorienterede forløb. På Visuel HF har eleverne for eksempel de første tre af ugens dage her hos os på Viborg Gymnasium & HF, mens de sidste to foregår på The Animation Workshop. Det giver nogle rigtig gode muligheder for at integrere de visuelle kompetencer i den almindelige undervisning, så det hele fremstår som én samlet uddannelse.

Pernille Højgaard-Hansen fortæller, at mange af eleverne fra Visuel HF efterfølgende søger ind på en af de mange kreative uddannelser på det anerkendte The Animation Workshop i Viborg. Og her klarer de sig rigtig godt. – De har jo i forvejen gennemgået et grundforløb på skolen, der består af alt fra computeranimation til frihåndstegning, så de har stor succes med at bestå optagelsesprøven, siger Pernille Højgaard-Hansen.

Tekst: Frank Ulstrup

Ny campus - Flere uddannelser - Godt ungemiljø

Skitseoplæg til UC SYD's nye byggeri i Aabenraa, som verdenskendte Henning Larsen Architects står bag.

Sønderjylland kalder Studiebyen Aabenraa står på tærsklen til en markant udvikling:

UC SYD’s campus står færdigt allerede i 2017.

• UC SYD bygger helt ny campus i Aabenraa til pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne.

Læs mere om dine muligheder for at få en spændende studietid med masser af læring og udfoldelsesmuligheder:

• Aabenraa Kommune styrker ungemiljøet med en række nye events for unge, et campusråd og store investeringer i byudvikling i hele campusområdet.

www.ucsyd.dk www.fremtidensaabenraa.dk

www.fremtidensaabenraa.dk

ÅBENT HUS

Som studerende på Maskinmesterskolen København er du allerede fra første dag godt i gang med at bygge din karriere. Erhvervslivet har nemlig brug for dygtige folk, der kan forene teori på højt niveau med solid praktisk erfaring. Så risikoen for, at du bliver arbejdsløs, når du er færdig, er ikke stor. Hvad enten der kommer til at stå produktionsplanlægger, energikonsulent, arbejdsleder eller noget helt fjerde på dit visitkort, kommer du til at spille en afgørende rolle i den daglige drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer. Til lands og til vands.

Kom til Åbent Hus torsdag den 3. marts kl. 12.00 - 16.00 på Maskinmesterskolen København, Akademivej 56, Bygning 358, 2800 Kgs. Lyngby. Læs mere på www.msk.dk

MSK.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – INSPIRATION 21

HER SURFER DE SIG TIL EN HF Clara Bénée tabte sit hjerte til HF-Cold Hawaii, hvor man bliver klogere og samtidig kan surfe på Danmarks bedste bølger. Clara Bénée var egentlig i gang

med 3.g, da hun faldt over en flyer for Thy-Mors HF & VUC. Normalt ville en flyer for et sted i Udkantsdanmark ikke have fanget den 20-årige københavners opmærksomhed, men overskriften ”HF-Cold Hawaii” fik hende til at stoppe op.

”Så snart, jeg kom derover, var jeg faktisk solgt. Der er fantastiske surfmuligheder og en ret speciel stemning i byen.” – Den beskrev, hvordan man på Thy-Mors HF & VUC kunne kombinere et HF-kursus med masser af surfing i Klitmøller på den nordjyske vestkyst, fortæller hun. Og da Clara Bénée både var træt af gymnasiet og samtidig havde en passion for surfing, besluttede hun sig for at tage en tur til Nordjylland. – Jeg var lidt skeptisk i starten, det er jo langt fra København og familie og venner. Men så snart, jeg

HF-Cold Hawaii tilbyder almindelig HF-undervisning og masser af surfing. 20-årige Clara Bénée fra København har forelsket sig i både surfing og den lille nordjyske by Klitmøller.

kom derover var jeg faktisk solgt. Der er fantastiske surfmuligheder og en ret speciel stemning i byen. Det er et rigtigt hyggeligt sted. På trods af Klitmøllers charme havde Clara Bénée regnet med at tage hjem til København hver weekend. Men den plan holdt ikke. – Nej, jeg har faktisk ikke været hjemme ret mange gange, griner hun. Vi bor alle sammen på Klitmøller Gl. Kro & Badehotel, så det er også lidt højskoleagtigt og hyggeligt. Det er et sted, hvor man gerne vil være – også i weekenden.

HF-Cold Hawaii har eksisteret siden

2014 og er et tiltag, der skal tiltrække unge til området. Og det er en målsætning, der er lykkes over al forventning. Faktisk kommer unge fra hele landet for at dyrke deres interesse – eller passion – for surfing og samtidig blive klogere på de traditionelle HF-fag. Uddannelsen er tilrettelagt, så den veksler mellem almindelig HF og praktisk undervisning i surfing. Men fordi de perfekte bølgers ankomst ikke lader sig indskrive i et skoleskema, foregår skoleundervisningen på sportens

præmisser. Det betyder, at eleverne surfer, hvis der er vejr til det, og så i stedet sidder på skolebænken om aftenen. Det er et koncept, der tiltaler mange. – Det er super skønt, at der er noget mere end det rent faglige, man kan bruge sin energi på, siger Clara Bénée, der er færdig med forløbet til sommer. Men hun har ikke travlt med at komme væk fra Danmarks surfcentrum nummer et. – Nej, jeg regner med at arbejde heroppe sommeren over, og derefter måske tage ud og rejse. Måske til

et sted, hvor vandet er bare en lille bitte smule varmere end her ved Klitmøller, smiler hun. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Man behøver ikke være bidt af en gal surfer for at gå på HF-Cold Hawaii. Omkring halvdelen af eleverne er surfentusiaster, mens resten bare synes, det er sjovt. Den toårige uddannelse giver adgang til de samme videregående uddannelser, som en traditionel HF-eksamen.

Kom til ÅBENT HUS – HHX giver adgang til mere end du tror

Tirsdag 19/1 kl. 16–19: Viemosevej 1, Viby Onsdag 20/1 kl. 19: Vejlby Centervej 50, Risskov Lørdag 23/1 kl. 10–13: Vejlby Centervej 50, Risskov

www.aabc.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 INDBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

HJEMMEVÆRNET STILLER OP, NÅR DET GÆLDER

For de frivillige i Hjemmeværnet, der år efter år stiller op og yder en indsats for Danmark, venter en verden fyldt med lærerige udfordringer, unikke oplevelser og godt kammeratskab. Den 9. juni 1945 mødtes 250 af mod-

standsbevægelsens ledere i Odense, anført af Frihedsrådet. Her blev man enige om at oprette et værn til forsvar for Danmarks selvstændighed. Et værn med rod i den civile befolkning og baseret på en frivillig indsats. Meget er sket siden, og i dag løser Hjemmeværnet mange opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret, f.eks. ved eftersøgning af forsvundne personer, miljøopgaver i danske farvande, hjælp ved oversvømmelser og større ulykker, kriser og katastrofer. Fundamentet er de mange frivillige ildsjæle og den militære organisation, der gør Hjemmeværnet i stand til hurtigt og effektivt at rykke ud, når myndighederne har brug for støtte. En af dem, der har positive erfa-

For politiassistent Mich Klausen var tiden i Politihjemmeværnet en forberedelse til sin uddannelse.

ringer med Hjemmeværnet, er politiassistent Mich Klausen. Han blev som forholdsvis nyuddannet politiassistent spurgt, om han ville være kompagnichef i Politihjem-

meværnet. En ”tjans”, han ikke helt vidste, hvad ville føre med sig. – Jeg havde, som mange jo har, lidt fordomme ift. Hjemmeværnet, men i dag har jeg ikke andet end respekt til overs for de mennesker, der med stor offervilje gang på gang stiller op for andres skyld, siger han. – I min tid ved Politihjemmeværnet har jeg gennemgået bl.a. skydelederkursus, instruktørkursus og et officerskursus i hjemmeværnsregi. Men ikke mindst, så har min tid som kompagnichef givet mig lysten til at være leder, siger Mich Klausen, der i dag er i gang med et før-leder-forløb i Sydøstjyllands Politikreds.

"Respekt for de mennesker, der med stor offervilje gang på gang stiller op.” Han ser sine 5 år i Politihjemmeværnet som en stor fordel for sin fremtidige ledergerning i Politiet og for forståelsen af det stærke samarbejde politi og Hjemmeværnet i mellem. Og netop uddannelsen er

DE GrønnE ErhvErvsuDDannElsEr

Landbrug

Gartneri

Anlægsgartneri

Skovbrug

Dyrepasser

en grundlæggende del af Hjemmeværnet. De frivillige gennemgår en grundlæggende militær uddannelse og kan derefter tage funktionsuddannelser og lederuddannelser, alle ECTS-godkendte. Herefter udbygger man løbende sine færdigheder gennem træning og indsættelser i alt fra øvelser til krisesituationer, som ulykker, terrorhandlinger eller naturkatastrofer. – Jeg var allerede imponeret af Politihjemmeværnet, mens jeg selv var under uddannelse ved Politiet i Kolding, og de hjalp til ved fyrværkeri-ulykken i Seest i 2004. De sørgede bl.a. for, at beboerne ikke kom ind i området samt patruljerede for at holde indbrudstyve væk fra ulåste huse. Det var en kæmpe hjælp for Politiet, som havde mange andre opgaver i forbindelse med katastrofen, siger Mich Klausen. Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Hjemmeværnet er en del af det militære forsvar og støtter Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i løsningen af en række opgaver. Hjemmeværnet støtter desuden Danmarks civile myndigheder, for eksempel Politi, SKAT og Beredskabsstyrelsen. Hjemmeværnet er landsdækkende og består af 15.000 aktive frivillige samt 30.000 i reservestyrken.

n ø r G Eux

Dyrepasser Hest

www.ju.dk - alle jordens uddannelser

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – MULIGHEDER 23

ARBEJDE FOR AT SIKRE LOV OG ORDEN Som politibetjent er man med til at sikre lov og orden i samfundet. Hvert år optager Politiskolen op til omkring 400 nye politiaspiranter – men vejen ind er lang og fyldt med høje krav.

Færdselsulykker. Spritbilister. Narkotikasalg og bandekriminalitet. Eller

skolen lærer aspiranterne om alt fra polititeori og magtanvendelse til identifikation af narkotika, og undervisningen tager ofte udgangspunkt i cases, hvor konkrete problemer skal løses. Allerede efter otte måneder kommer man til at afprøve teorierne i praksis på en politistation. – Uddannelsen er opbygget med skole- og praktikophold, så du både udvikler en høj faglig viden og en evne til at arbejde som politibetjent i praksis. Hele uddannelsen er Foto: Politi

hvad med forebyggende arbejde, opklaring af økonomisk kriminalitet eller it-kriminalitet? Mulighederne for at gøre en forskel er mange, hvis man bliver

optaget på den danske politiuddannelse. – Som politibetjent arbejder du hver eneste dag for at skabe tryghed og sikre demokratiet i Danmark, som det fremgår af Politiskolens hjemmeside. Dansk politi består af omkring 15.000 ansatte, hvoraf godt 10.700 er politiuddannede. Hvert år optager Politiskolen i København op til omkring 400 nye politiaspiranter, som skal være med til at sikre lov og orden i samfundet. På

Der er 10.700 politiuddannede blandt Dansk Politis 15.000 ansatte.

målrettet dit fremtidige job, skriver Politiskolen på sin hjemmeside. Politiets basisuddannelse tager to år. Bliver man optaget på uddannelsen, er man allerede fra første øjeblik ansat som politibetjent på prøve. Det betyder, at man er sikret en plads i praktikperioden og en fastansættelse som politibetjent, hvis man gennemfører uddannelsen med et tilfredsstillende resultat – ifølge Politiskolen ender 95 procent af de aspiranter, der starter på uddannelsen, med en fastansættelse. Men det er også en svær uddannelse at komme ind på, for Politiskolen stiller høje krav til sine ansøgere – både mentale, fysiske og teoretiske. Blandt skal man være fyldt 21 år, have godt helbred og et godt syn og på forhånd have bestået en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller en lignende uddannelse. Derudover skal man have kørekort til bil og leve op til en række øvrige krav, der sikrer, at man besidder de kompetencer og grundlæggende personlige egenskaber, som politiarbejdet kræver. Hele optagelsesforløbet er delt op i fem

trin med fysiske og teoretiske prøver og varer mindst seks måneder. – Alle udsættes for de samme krav, for hvis vi slækker på dem, går det ud over både samfundet, borgerne og kollegerne, står der på Politiskolens hjemmeside. Til gengæld lover Politiskolen et varierende og alsidigt job med godt kammeratskab og mange karriereveje. – Når du er færdig med basisuddannelsen og har arbejdet nogle år i beredskabet, har du gode muligheder for at forfølge dine karrieremål og udvikle din personlighed. Tekst: Paul Sauer

FAKTA Politiet har kapacitet til at optage fire nye hold om året på op til 96 studerende på hvert hold – størrelsen af holdene afhænger af, hvor mange nye politibetjente, der er behov for i politikredsene. Politiets basisuddannelse tager to år og er opdelt i tre semestre, der veksler mellem uddannelse og praktikophold i en politikreds.

ANTROPOLOGI I DEN GLOBALE LANDSBY Højskolen på Kalø er en global landsby, hvor Ikast deler værelse med Irak og Kathmandu drikker kaffe med Kalundborg. Her er folk fra det meste af kloden, og hver dag byder på nye kulturchok og grineflip.

r mere på

Ring og hø

863lle7r b1es2øg86 e

Her lærer vi sammen og af hinanden i et naturligt antropologisk laboratorium. Det perfekte sted at starte, uanset om dit mål er internationalt netværk, studieforberedelse eller hundredevis af nye venner fra hele den vide verden.

GER.EU

OR VERDENSB

HØJSKOLEN PÅ KALØ · SKOVRIDERVEJ 1 · 8410 RØNDE · T: +45 86 37 12 86

VERDENSBORGER.EU

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

24 OVERBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

DE DANSKE LANDBRUGSSKOLER På Danmarks landbrugsskoler kan man kan uddanne sig til at arbejde med dyr og planter. Uddannelsen tager 3 år og 5-11 måneder og er en blanding af teori og praksis med emner som husdyr, plantedyrkning, teknikfag, sprøjteteknik, økologi og bæredygtighed, engelsk/internationalisering, økonomi og planlægning. Du kan afslutte som landbrugsassistent eller som landmand med speciale i husdyr eller planter, eller du kan afslutte som jordbrugsmaskinfører. På de fleste landbrugsskoler kan du

vil være landmand, men som ikke umiddelbart har ønsket om egen bedrift. Og endelig er der Agro Økologisk til dem, som interesserer sig for klimaforandringer og bioteknologi. På Agro Selvstændig er der desuden et talentspor. På alle tre linjer vælger man speciale i kvæg, svin, mink eller planter. Skolen tilbyder desuden den helt nye version af lederuddannelsen: Agrarøkononom, der blandt andet sætter fokus på virksomhedsledelse og økonomi.

også læse den fireårige EUX, hvor man kombinerer landbrugsfagene med gymnasiale fag, hvilket åbner op for, at du kan læse videre på universitetet eller blive landmand. På skolerne kan du også tage landbrugets lederuddannelse. Landbrugsuddannelsen har som den eneste erhvervsuddannelse en integreret lederuddannelse. Det vil sige, at hvis du er uddannet landmand, kan du læse videre til produktionsleder og agrarøkonom. Lederuddannelserne kombinerer din landbrugsfaglige viden med fag som økonomi, strategisk og personalepolitisk ledelse inden for landbrug.

Bygholm Landbrugsskole ved

Ved Herning blev Agroskolen Ham-

Dalum Landbrugsskole har været landbrugsskole siden 1886. Dengang bød man 32 elever velkommen, i dag er skolen på Fyn en af landets største. “Aldrig færdig – men altid på vej” er mottoet, og

merum stiftet i 1905. I dag har skolen tre fagprofiler: Agro Selvstændig, der henvender sig til dem, som gerne vil have eget landbrug. Agro Klassisk er for dem, der gerne

Horsens har siden 1956 udannet, efteruddannet og tilbudt konsulentvirksomhed til landbruget. Skolen råder over 200 hektar jord og har bolig til omkring 180 elever i et moderne kostskolemiljø. Mere end 10.000 landmænd er siden begyndelsen blevet uddannet på skolen, der har kapacitet til omkring 220 elever. Skolen er moderniseret i flere omgange og driver også et moderne kursuscenter. Under uddannelsen lægges der stor vægt på, at eleverne træffer beslutninger ud fra et kombineret teoretisk, biologisk og økonomisk synspunkt.

– Vi udvikler dig til leder i fremtidens landbrug

”

Fremtidens ledere i dansk landbrug kan udvikle produktiviteten på bedriften, de kan implementere ny viden i en driftig hverdag og skabe resultater. Og så kender de sig selv og ved hvad god ledelse er og hvad der skal til for at udvikle både medarbejderne og sig selv.

Gå ikke glip af en lederuddannelse på højt niveau – Bliv den bedste udgave af dig selv!

Asmildkloster_ann_395x65_LandboUngdom.indd 1

www.asmildkloster.dk

Lederuddannelse

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK 25

BYDER VELKOMMEN UDENFOR skolen udvikler sig hele tiden på uddannelserne og med omfattende kursus- og konferencevirksomhed med mange internationale deltagere. I 2003 fusionerede Dalum og Korinth landbrugsskoler. På Korinth-afdelingen tager man grunduddannelsen, og i Odense-afdelingen er de videregående uddannelser. På Grindsted Landbrugsskole kan

du tage hele landmandsuddannelsen, og du specialiserer dig i enten husdyr eller planter. På skolen arbejder lærerne tværfagligt, så der kommer en helhed i undervisningen, der krydres med bedrifts- og virksomhedsbesøg. Det er vigtigt at komme tæt på det virkelige

landmandsliv, derfor samarbejder skolen med lokale landmænd, hvis ejendomme og faciliteter bliver en del af undervisningen. Landmændene repræsenterer hver sit speciale inden for kvægbrug, svineproduktion, planteavl og hesteavl. På Gråsten Landbrugsskole fra 1924 kom naturskolen Fiskbæk Naturskole til i 2008, hvor en gammel kostald blev forvandlet til et moderne naturskolelokale. Det er i disse rammer, at eleverne får oplevelsesbaseret undervisning og lærer om natur, fødevareproduktion, husdyrhold og mange andre ting. Naturskolen er med til at fremme en udekultur, der giver de unge mulighed for aktivt at bruge både krop og sanser. Gråsten Landbrugsskole har plads til 160 elever, hvoraf omkring 130 kan bo på skolen, som har moderne klasselokaler og konferencefaciliteter, idrætshal og motionslokaler.

marker og værksteder. Skolen har desuden et tæt samarbejde med lokale landmænd om undervisning i svineproduktion. I smukke omgivelser - lige ned til Limfjorden - ligger Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Det har den gjort siden 1948 og er i dag en moderne undervisningsinstitution med cirka 225 årselever. Skolens primære formål er at uddanne danske landmænd, og skolen udbyder alle landmandsuddannelsens moduler. Desuden er der en række kurser for folkeskoleelever, der er interesserede i landbrug eller natur. Nordjyllands Landbrugsskole har altid prioriteret kostskolen højt, hvor eleverne kan kombinere den faglige uddannelse med et kostskoleophold samt et væld at forskellige aktivitetstilbud. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Kjærgård Landbrugsskole (Kjærgård)

ved Bramming fra 1949 er landets yngste skole. Kjærgård er en selvstændig og fri landbrugsskole, der tilbyder undervisning i landbrugsuddannelse, erhvervsuddannelse og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed. Skolen har et fuldt moderne landbrug med malkekvæghold og planteproduktion, samt tilhørende værksteder. Den praktiske læring prioriteres højt, så på grundforløbet foregår cirka 25 procent af undervisningen i stalde,

Uddannelse Uddannelse––på pået ethøjt højtfagligt fagligtniveau niveau Grundforløb Grundforløb

Studenterforløb Studenterforløb

AGRO10 AGRO10

Faglært Faglærtlandmand landmand

Kom Komigang igangmed medlandmandsuddannelsen landmandsuddannelsen

Grundforløb Grundforløb++dansk, dansk,matematik, matematik,engelsk engelskogogkemi kemi

EUX-landbrug EUX-landbrug

Landmand Landmandogogstudent studentpåpåsamme sammetid tid

Grundforløb Grundforløb++hovedforløb hovedforløbpåpåkun kun1616uger uger

FAKTA Uddannelsen til landmand giver en grundlæggende viden om husdyr og jorddyrkning. I Danmark har vi mange små og store gårde med moderne bygninger og anlæg med mange produktionsdyr. I alt er der cirka 40.000 landbrug, cirka en halv million køer på græs, og der produceres cirka 30 million svin hvert år. Sektoren eksporterer for cirka 170 milliarder kroner hvert år. Kilde: www.danskelandbrugsskoler.dk

”T”æ Tæt tpp ååddigig ooggddi i nnuuddvv ikiklilningg ””

ssee ”V”Vi ieer raammbbititiøiø mmeeddddigig” ” ooggvvililnnooggeet t

Grundforløb Grundforløb+ +hovedforløb hovedforløb1 1+ +hovedforløb hovedforløb2 2

Lederuddannelse Lederuddannelse

Produktionsleder Produktionsleder>>Virksomhedsleder Virksomhedsleder>>Agrarøkonom Agrarøkonom

”K”Koosststs kkoolelemmi i ljløjø i issæærkrkl l aasssee” ”

08/04/14 08/04/14 08.30 08.30

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

26 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

ALLE BURDE HAVE EN LANDMANDSUDDANNELSE Som landmand arbejder man ikke fuld tid – man arbejder altid, siger 26-årige Ann Zaar Christensen, der alligevel drømmer om at få sin egen gård.

Du kommer tæt på liv og død, og forstår hvordan alting har sin cyklus, siger Ann Zaar Christensen, der ikke et sekund har fortrudt, at hun valgte landmandsuddannelsen. For 26-årige Ann Zaar Christensen

er landmandslivet meget mere end blot en måde at forsørge sig på. Det er en livsstil – og jo længere man snakker med hende, jo mere lyder det som om, det også er et kald. Siden hun var en lille pige på forældrenes gård i Vesthimmerland, har hun drømt om af få fod under eget bord. En gård med masser af køer og masser af liv. Også selvom det stensikkert vil betyde masser af arbejde, ingen ferier og en kæmpe gæld. Men som hun siger: – Som landmand, lever man for det – ikke af det. Hvis jeg gik efter at blive rig, ville jeg have valgt en helt anden retning. Det er noget andet og meget mere abstrakt, der har fået Ann Zaar Christensen til først at uddanne sig til faglært landmand med tilhørende lederoverbygninger som både agrarøkonom og Agro Business Manager. En proces, der har lagt beslag på godt fem år hende liv. – Noget af det, jeg elsker allermest, er, at fodre dyrene. De står der og tripper og venter på, at man kommer. Det er en stor del af grunden til, at jeg ikke kunne tænke mig andet end at være landmand, siger hun.

En overgang var en uddannelsesvej-

leder godt nok ved at få hende på andre tanker. Vejlederen mente, at hun skulle i gymnasiet, og hvis hun endelig ville noget med dyr, var dyrlæge jo en oplagt mulighed. Ann Zaar Christensen selv så det som det rene uddannelsessnobberi, og så snart hun var færdig med gymnasiet og havde aftjent et års værnepligt hos garderhusarregimentet i Slagelse, startede hun på jordbrugets uddannelsescenter i Aarhus. Det har hun langt fra fortrudt. Heller ikke selvom en arbejdsuge på den midtjyske gård, hvor hun i øjeblikket arbejder, aldrig er under 50 timer, og hun kun har fri hver anden weekend. – Nej, jeg nyder det. For mig er landmandslivet stort på en næsten filosofisk måde. Jeg er tæt på naturen og på selve livet. Der skabes liv, og der afsluttes liv. Jeg ser hele den livscyklus udfolde sig for mine øjne, både når det gælder dyr og planter. Det er utroligt livsbekræftende at være vidne til, siger hun. Ann Zaar Christensen erkender gerne, at hun har et særdeles svagt punkt for dyr. Hun havde hest som barn, og hun har hest i dag. – Men jeg er ikke fanatisk dyreven som Linse Kessler (kendt fra TV3’s ”Familien på Bryggen”, red.), griner hun. – I min verden skal dyr behandles ordentligt. Men det er stadig-

væk dyr og ikke mennesker. Der er en forskel.

Selve uddannelsen til faglært landmand veksler mellem praktik og skoleophold. For Ann Zaar Christensen var det en fantastisk tid, også selvom hun egentlig var skoletræt. – Alle søger jo efter noget, der giver mening i deres liv, og det her gav rigtig meget mening for mig. Det var noget, jeg interesserede mig for, og noget, der kunne bruges til noget. At der så også var en masse gode undervisere på skolen, gjorde jo kun det hele endnu bedre. Faktisk blev Ann Zaar Christensen så glad for at læse, at hun slet ikke kunne stoppe igen. I dag kan hun som sagt smykke sig med titler som landmand, agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Hun er med andre ord godt klædt på til en dag at få sin egen gård. Der er dog et lille men, nemlig økonomien. En gård med 200 køer og 100 hektar jord, løber let op i omegnen af 30 millioner kroner. Og en realistisk udbetaling ligger på den dyre side af en halv million kroner. – Sådan nogle drømme er jo lidt på bankens nåde, siger Ann Zaar Christensen. Jeg sparer op i øjeblikket, men landruget er under pres, og det kan også mærkes på lønningerne. Så chancerne for, at jeg går ud og køber min egen gård en dag, er ret små.

Hendes vej til egen bedrift kan deri-

mod vise sig at være en helt anden. I familien har de snakket om, at hun og hendes storebror muligvis kan overtage forældrenes gård i Års. Den vil Ann ikke have noget imod at drive videre.

”Alle søger jo efter noget, der giver mening i deres liv, og det her gav rigtig meget mening for mig.” – Det er nok min bedste chance, siger hun, og får med et julelys i øjnene. Hun ser markerne og køerne for sig – køer, der efter hendes mening skal på græs om sommeren. – Jeg er lidt af en romantiker, det indrømmer jeg gerne. Jeg kunne godt tænke mig at kombinere det traditionelle landbrug med det lidt mere romantiske, og for mig indebærer det, at køerne skal på græs. Men, det skal ikke forstås på den måde, at der er en økologisk landmand gemt i maven på Ann Zaar Christensen. Tværtimod. – Nej, i min verden skal et landbrug være konventionelt. Planter

skal have den gødning, de skal have, og er der ukrudt, skal det sprøjtes væk. Det samme gælder for dyrene. Vi skal da være gode ved dem, så selvfølgelig skal de have antibiotika, hvis de har behov for det. Jeg synes, der er alt for mange misforståelser og fordomme omkring landbrug og økologi. På den baggrund kunne jeg godt tænke mig, at alle i hele landet fik sig en landmandsuddannelse. Jeg er sikker på, at det ville kvalificere debatten, smiler Ann Zaar Christensen. Om lidt skal hun ud i stalden igen, hvor de 200 Holstein-køer venter på deres bedste ven. Den ven, der sørger for foder og for malkning og som hjælper til, når nye kalve kommer til verden. Det giver mening for dem, og det giver mening for Ann Zaar Christensen. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Hvad er en agrarøkonom? En agrarøkonom står for økonomi, produktion og den strategiske udvikling på et landbrug. En del agrarøkonomer arbejder også som sælgere eller som landbrugsfaglige rådgivere. På uddannelsen undervises der i fag som innovation, strategi, international økonomi og personlig udvikling.

CORPORATE

GRADUATE PROGRAMME We are growing. Grow with us.

· · · · · · · · ·

Business management Digital platform E-commerce Finance Human resources Purchasing Supply chain management IT Logistics

dansksupermarked.com/career/graduates

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

28 INTERVIEW – DINNYEUDDANNELSE.DK

VEJEN FREM ER IKKE ALTID ENSRETTET

Andreas Mogensen har holdt flere foredrag om turen til ISS.

Historien om Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, bliver ofte kogt ned til historien om en idealist, der aldrig veg fra sin drengedrøm. Den glemmer at fortælle om et par svingærinder og lykketræf undervejs. – Dét, som ofte går tabt i medierne er, at min vej dertil, hvor jeg er i dag, ikke har været så snorlige, som det ofte bliver gjort til, indleder Andreas Mogensen og fortsætter: – Historien om mig plejer at være, at drømmen om at blive astronaut har boet i mig siden jeg var dreng, og at jeg er gået målrettet

ALLE drenge på min alder ville være jægerpiloter, ligesom Tom Cruise. Først lidt senere, da Andreas gik i 4.-5. klasse og begyndte at lære om NASA og de amerikanske astronauters missioner til månen, begyndte han at overveje, om Niel Armstrong egentlig ikke havde et endnu sejere job end Tom Cruise: – Det var ikke så meget den tekniske eller videnskabelige side, der fascinerede mig ved rumfart dengang. Det var mere det eventyrlige i at blive skudt ud i rummet, forklarer han: – Jeg kan huske, at jeg syntes det

"Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset” efter den hele mit liv. Det er også en rigtig fin historie, men den er altså også ret forsimplet, smiler Andreas Mogensen, hvis drengedrøm faktisk startede et andet sted: – Jeg boede i Californien i midt 80’erne, lige på den tid hvor Top Gun-filmen ramte biograferne.

måtte være det mest spændende et menneske nogensinde kunne opnå. Det syntes jeg for så vidt stadigvæk, smiler han og fortæller, hvordan han plejede at ligge omme i bagagerummet på de lange køreture i Californien og fantasere om det ydre rum, mens han så op på stjernerne.

Andreas Mogensen er vokset op med

en far, der gjorde karriere inden for shippingindustrien. Farens job krævede, at familien rejste meget, og før Andreas Mogensen var fyldt 16 år, havde han nået at bo tre år i Bangkok, tre år i Singapore og fem år i Californien, inden familien vendte hjem til Danmark, hvor Andreas Mogensen begyndte i 9. klasse på Rygaardskolen i Hellerup og fortsatte på den Internationale Skole i samme by, hvorfra han fik, hvad der svarer til en studentereksamen. Med studenterhuen i hus skulle den 18-årige Andreas Mogensen beslutte, hvilken vej han nu ville gå: – Jeg kan huske, at jeg gik ind på studievejlederens kontor, og fik stukket en bog i hånden med en A-Z oversigt over uddannelser i England. Under A, på den allerførste side, stod der: Aerospace Engineering. Jeg havde aldrig hørt om det før, men jeg tror ikke, jeg nåede til B, for jeg vidste med det samme, at det var det rigtige for mig, fortæller Andreas. Andreas Mogensen startede på ud-

dannelsen til Aerospace Engineer i London. Man forestiller sig måske,

at det var blandt ligesindede, men sådan var det ikke helt: – Det lyder nok underligt, men fordi England ikke var et industriland, drømte de fleste af mine medstuderende faktisk om at arbejde i bank og finansverdenen, forklarer Andreas Mogensen, og jobtilbuddene inden for rumfart hang da heller ikke ligefrem på træerne, da han graduerede som Aerospace ingeniør fra Imperial College London i 1999: – Så stod jeg der som færdiguddannet uden nogle oplagte jobmuligheder. På det her tidspunkt var jeg godt træt af at studere, og jeg gad faktisk ikke at læse videre, fortæller Andreas Mogensen. I den periode afholdt universitetet nogle karrieredage, hvor diverse firmaer forsøgte at værge nyuddannede guldæg. Dét endte med at bringe Andreas i en uventet retning. En omvej, der senere skulle vise sig at være godt givet ud: – Jeg faldt helt tilfældigt over oliegiganten Schlumberger. På det tidspunkt syntes jeg egentlig, at idéen om at komme ud og rejse, lave noget praktisk og bo på en boreplatform, lød fedt fortæller Andreas.

– Og det er egentlig skægt, at jeg endte lige der på en boreplatform i Vestafrika i et job som havde meget lidt at gøre med Aerospace Engineering, fortætter han: – Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset. Det er nemlig ikke nok bare at have den tekniske uddannelsesbaggrund for at blive astronaut, man skal også have noget praktisk eller operationel erfaring, hvor man har stået i usædvanlige eller vanskelige situationer – og at leve isoleret på en boreplaform minder faktisk ret meget om at være isoleret fra omverden i det ydre rum. Efter to år på boreplatformen i

Afrika, indså Andreas Mogensen, at tiden var inde til at sadle om, hvis han nogensinde skulle tilbage på sporet med rumfart, så han vendte næsen hjem til Danmark og fik et job som reguleringsingeniør på Vestas i Ringkøbing, inden han igen vendte tilbage til universitetet og fik en ph.d.-grad ved University of Texas: – Da jeg besluttede mig for en ph.d.-uddannelse sendte jeg en

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK 29

COUTURE I KREDSLØB

Lis Fornæs, Direktør/indehaver, Fashion Design Akademiet.

Med en ambition om at få videnskab, teknologi og design til at gå op i en højere enhed har ESA, The European Space Agency, opsøgt Fashion Design Akademiet i København, som glæder sig over udfordringen. Tanken er, at modebevidste forbrugere i fremtiden vil efterspørge højteknologisk funktionalitet i deres tøj uden at gå på kompromis med designet. Og for at komme på forkant med den udvikling har ESA allieret sig med fem førende designskoler fra fem europæiske lande – Tyskland, Frankrig, Italien, England og Danmark – hjemlandene for de fem astronauter i det europæiske astronautkorps. – Fra ESA’s side er det et must, at vi fra Danmark formår at inkorporere danskhed på en eller anden facon, fortæller Lis Fornæs, indehaver af Fashion Design Akademi København, og fortsætter: – Vi har for eksempel en elev, der bruger Le Klint lamper som formmæssig inspiration. Vejen ud i rummet gik gennem et langt uddannelsesforløb. Andreas Mogensen blev ph.d i 2007.

håndfuld ansøgninger til de mest prestigefyldte universiteter i USA. Jeg sendte også en ansøgning til DTU i Lyngby. Beskeden fra DTU var, at baseret på den omregning, de havde foretaget, regnede man ikke med, at jeg havde de fornødne faglige kompetencer til at kunne fuldføre et ph.d. studie – ja, jeg fik simpelthen et afslag fra Lyngby og et ja fra Amerika, smiler Andreas Mogensen og på trods af smilet, kan man mærke, at det bekymrer ham: – Det er faktisk et stort problem at flere og flere studerende med internationale uddannelser har svært ved at komme ind på de danske universiteter. Jeg kender danske studenter, der har fået afslag fra Danmark og ender med at læse på Cambridge og Oxford – det er da fjollet, runder han af, inden vi tager fat på næste kapitel. Andreas afsluttede sin ph.d. i 2007. Næste store vendepunkt kom en dag i maj det følgende år, da ESA (European Space Agency) annoncerede, at de søgte aspiranter til det europæiske astronautkorps. Andreas Mogensen søgte ind. 8.413 andre håbefulde europæere gør det

samme. Selve ansøgningsprocessen varer et helt år. Første optagelsesrunde bestod af 9 timers hardcore, computerbaserede kognitive tests. 200 ville blive inviteret videre til næste runde, men på det tidpunkt havde Andreas Mogensen så godt som opgivet troen på at komme med i opløbet: – Efter de kognitive tests, tænkte jeg, at jeg havde gjort mit bedste, men at det nok ikke strakte sig videre end dertil for mig. Det var virkelig en svær prøve, så jeg var helt ude af mig selv af glæde, da jeg fik invitationen til næste runde, fortæller Andreas Mogensen og uddyber: – Det, der adskiller europæiske fra amerikanske astronauter, er, at man skal være mere end almindeligt heldig, for at der lige præcis er en optagelsesrunde, når man er på det rette sted i sit liv. På NASA kan astronauter måske nå at søge 3-4 gange, før de kommer ind, men den mulighed har vi ikke i Europa, fordi midlerne til bemandet rumfart er meget mere begrænsede. Holdet før os startede for eksempel helt tilbage i 1992 – og der gik altså lige 17 år, før de søgte igen, så at ESA søgte

astronauter akkurat i 2008, hvor min alder og min fase i karrieren passede ind, er nok der, hvor jeg har været allermest heldig, fortæller Andreas Mogensen. – Det havde været på tale, at ESA ville søge astronauter tidligere, men på grund af en ulykke i 2003, hvor den amerikanske rumfærge Columbia brændte op i atmosfæren, endte alting med at blive skubbet to år. Hvis det ikke var sket, så havde ESA måske søgt astronauter som planmæssigt to år før – hvor jeg stadig var under uddannelse – og så var det højst sandsynligt ikke blevet mig, forklarer Andreas Mogensen og tøver ved det næste spørgsmål, som handler om, hvordan han har det med at være nogens rollemodel i dag, hvor han kan kalde sig selv for den første dansker i rummet: – Jeg er glad for chancen for at inspirere den næste generation, men jeg synes, man skal være forsigtig med det der prædikat ’rollemodel’. Jeg har jo selv truffet nogle valg i mit liv, som måske ikke egner sig for andre. Det vigtige er, at man vælger noget, man elsker. Du bliver måske aldrig glad i livet, hvis du vælger at tage ud på en

boreplatform, kun fordi du gerne vil noget andet med det senere. På en måde kan man sige, at jeg egentlig bare har grebet de muligheder, jeg har fået undervejs. For selvom astronautdrømmen måske altid har været derinde i baghovedet et sted – og jeg nogle gange har lavet nogle justeringer for at holde dørene til den drøm åbne – syntes jeg egentlig, at det er vigtigere at få frem, at succes kræver fleksibilitet. – Det kræver, at man tør tage de chancer, som opstår, slutter Andreas Enevold Mogensen, Danmarks første astronaut.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

FAKTA Andreas Mogensen har en Mastergrad i rumog luftfartsteknologi fra Imperial College i London. I 2009 blev han præsenteret i ESA's hovedkvarter i Paris, som en del af det europæiske astronautkorps. Siden har han b.la. skulle lære russisk, før han d. 2. september 2015 var klar til sin første mission.

Couture in Orbit – på dansk: Couture i kredsløb – er navnet på det innovative og kreative projekt, der munder ud i et forrygende show den 27. maj på Museum of Science i modemetropolen London. Det hele transmitteres direkte af BBC. Kun tre designtalenter fra hvert land får lov at få deres designs på podiet i London. Den udvælgelse sker i januar, og allerede nu syder det af spænding på Nørregade i København, hvor afgangseleverne på Skandinaviens førende akademi for design og håndværk, arbejder på højtryk. – En elev arbejder på et design med varme- og kuldeledende nanoteknologi. En anden arbejder med tekstiltryk på tøjet, der kan vise, hvilket humør man er i, ligesom 1990’ernes humørringe, mens en tredje samarbejder med en dansk sponsor om at lave tøj med LED-lys, fortæller Lis Fornæs, som håber at få mange flere interessante sponsorer med på projektet. – Vores elever har fået en kæmpe chance, fortæller Lis Fornæs, som ikke var et øjeblik i tvivl, om hun skulle sige ja til ESA’s idé: – Tænk hvis en af eleverne formår at udvikle noget, som ingen andre har tænkt på. Så kan de ende med at få patent. Og det er altså ikke noget, jeg bare finder på – det er udmeldingen fra ESA, fortæller Lis Fornæs. Tekst: Rikke Hellerup Madsen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

30 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

SPROGREJSEN GAV ET HELT NYT PERSPEKTIV For Stine Vesterager gav turen til England både ro, selvtillid og koldt vand i blodet.

– Det var en fantastisk oplevelse, siger Stine Vesterager om de 11 uger, hun tilbragte på sprogskolen i England.

Stine Vesterager havde egentlig håbet på, at sprogrejsen til England ville skabe afklaring og give hende en ide om hvilken uddannelse, der var en rette for hende. Men det gjorde den ikke. Derfor arbejder den 22-årige pige i dag hos Post Danmark samtidig med, at hun læser enkeltfag på VUC. Alligevel var den relativt dyre sprogrejse langt fra nogen skuffelse, smiler Stine Vesterager. – Nej absolut ikke. Jeg fik et helt andet perspektiv på tingene. Før jeg tog af sted, var jeg meget frustreret over at være sprunget fra det, jeg troede var mit drømmestudie, og jeg ville hurtigst muligt i gang igen. Men under det 11 uger lange ophold i Bristol faldt der ro på tingene.

– Jeg indså, at det måske ikke var nogen katastrofe, at jeg ikke var helt afklaret med, hvad jeg ville. Jeg er jo stadigvæk ung og har tiden for mig, siger Stine Vesterager. Men den erkendelse var kun en del

af udbyttet. Dertil kom nemlig en masse nye venner og en oplevelse af at være i stand til at klare sig selv.

"Jeg indså, at det måske ikke var nogen katastrofe, at jeg ikke var helt afklaret med, hvad jeg ville.”

rede masser af sociale aktiviteter, som dans, drama og fredagsfilm. Derud over var der som regel udflugter i weekenderne, fortæller Stine Vesterager. – Vi så blandt andet Stonehenge, og vi var en tur i Wales, så der skete rigtig meget hele tiden. Det hele foregik selvfølgelig på engelsk – også samtalen med de to piger, jeg delte lejlighed med. Stine Vesterager har stadig ikke fundet drømmestudiet siden hun kom hjem i sommer. Men hun er sikker på, at hun har fået meget bedre kort på hånden. – Forløbet blev afsluttet med en Cambridge Proficiency Exam, som rent sprogmæssigt giver mig mulighed for at studere ved et britisk universitet, hvis jeg vil. Det går jeg faktisk og overvejer, slutter Stine Vesterager.

Tekst: Frank Ulstrup

– Jeg havde indtil da boet hjemme hos mine forældre, så det var en meget stor sejr at klare sig selv i et fremmed land. Dertil kom selvfølgelig, at jeg blev meget bedre til sproget, og at jeg fik en masse nye venner, som jeg stadig holder kontakt med. For ELC Bristol, som sprogskolen hedder, var nemlig meget andet end bare undervisning. Den arrange-

FAKTA ELC Bristol ELC Bristol er en lille familiedrevet sprogskole, der blev etableret i 1991. Der undervises i alle facetter af det engelske sprog, og undervisningen foregår typisk i små klasser med omkring 13 studerende. Individuel undervisning tilbydes også mod merbetaling.

Take your IB Diploma at Grenaa Gymnasium. We offer experienced and engaging teachers. And a great social enviroment at our international Boarding School.

Open House Åbent Hus GRENAA GYMNASIUM lørdag 23. januar 2016 - kl. 12 - 15 Du kan også vælge:  STX - spændende studieretninger fx: science-, global-, verdenssprog- og musiklinje  HF og HF-sport - næsten lektiefri Fornem stemningen og fagene og hils på vores elever og lærere. Se mere på grenaa-gym.dk G R E NAA G Y M NAS I U M IB WORLD SCHOOL

VÆRKTØJER TIL DIN FREMTID HØJSKOLE FOR 16 TIL 19-ÅRIGE

FAG SMAG

FOR ENHVER

MUSIK OG SANG

SPORT, ADVENTURE OG SUNDHED KUNST OG DESIGN FILM OG FOTO LIVETS VÆRKTØJSKASSE SPORTY, KREATIV ELLER MUSIKALSK SAMMENHOLD, FÆLLESKAB OG NYE VENNER

EUH.DK EGÅ UNGDOMS-HØJSKOLE Skole Allé 1 | Vester Vedsted | DK – 6760 Ribe Tlf. +45 7544 5004 | kontoret@uhr.dk | www.uhr.dk

-HØJSKOLEN TÆT PÅ AARHUS

Eghøjvej 31, 8250 Egå // 86220126 // info@euh.dk// www.euh.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Privatfotos

32 PROFIL – DINNYEUDDANNELSE.DK

– VI SKAL UDLEVE VORES DRØMME

Simi Jan er uddannet journalist og har også læst Mellemøststudier og arabisk i dag arbejder hun som korrespondent for TV2.

Hun udlever sin drøm som korrespondent på TV 2 Nyhederne. Men Simi Jans vej til journalist-drømmen har været kringlet og mere spontan end planlagt. Simi Jan lever en travl og spontan tilværelse i forhold til de fleste af os. Derfor tog det også lidt tid, før en interviewaftale kom endeligt på plads. – Der kom lige et terrorangreb i Paris i vejen, og jeg har været på arbejde uafbrudt siden, hvorfor jeg ikke har fået svaret dig, skriver hun i en mail. Men det lykkes fint at tale sammen, og TV2 korrespondenten

til en karriere og opfordrer de unge til at gøre det, de brænder for. Selv tog hun på eget initiativ alene til Pakistan for at dække jordskælv og reaktioner på muhammedtegningerne. I 2007 skiftede hun sit faste job hos TV2 ud med en usikker freelance-tilværelse for at komme ud i verden. – Min vej har ikke været planlagt, jeg har i stedet været drevet af min nysgerrighed, fortæller hun. Efter afslag fra journalistuddannelserne i Aarhus og Odense endte Simi Jan med at læse journalistik i Skotland. Tre år senere, tilbage i Danmark og arbejdsløs, valgte hun

"Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive.” vil hjertens gerne fortælle om sin uddannelse, og hvordan hun endte dér, hvor hun er i dag. – Man skal ikke være bange for at kaste sig ud på dybt vand. Livet er alt for kort til at være tryghedsnarkoman, starter Simi Jan. Hun mener ikke, at man altid kan planlægge sig

at læse Mellemøststudier og arabisk for at specialisere sig inden for det område, der optog hende mest. Simi Jan understreger, hvad, hun mener, er afgørende, når man skal vælge sin uddannelse: – Man skal vælge en uddannelse, man brænder for. Man kan, hvad

man vil, hvis man er villig til at arbejde hårdt for det. Og tænk ikke på begrænsningerne, men tag i stedet imod de muligheder, der byder sig. I dag er Simi Jan udenrigskorrespondent med base i Danmark. På planlagte ture eller spontant som ved terrorangrebet i Paris tager hun ud og rapporterer fra hele verden. Før boede hun i fem år i Pakistan og Afghanistan, hvorfra hun rapporterede hjem til Danmark. Hun har modtaget adskillige priser for sin journalistik og har udgivet bogen ”Til te hos Taleban”. Simi Jan har oplevet lidt af hvert og sat livet på spil for sin journalistik. Hun har set pakistanere brænde det danske flag, er blevet overvåget af Bin Ladens folk og har været tæt på selvmordsangreb og bomber. Den danske kvinde med pakistanske forældre voksede op i højhusene i Værebroparken, en slags Københavnsk forstads-ghetto. Allerede som teenager vidste hun, at hun ville være journalist. – Værebroskolen var inkluderende og kreativ, og jeg havde de mest fantastiske lærere Tom og Tove, som jeg stadig har kontakt med, fortæller Simi Jan. Tom rejste

meget og kom hjem og viste børnene dias-billeder fra hele verden. Tove var en inspirerende dansklærer. De to lærere forenede og forstærkede Simi Jans interesser. – Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive, siger Simi Jan og fortsætter: – Det er et privilegium at få lov at være øjenvidne og sætte de første ord på de vigtige ting, der foregår i verden. To begivenheder bliver fremhævet,

når hun skal forklare, hvad der har defineret hendes valg af uddannelse og karriere. Begge fandt sted i 2001. I sommeren 2001 læste Simi Jan til journalist i Skotland – en tid vi vender tilbage til. Hjemme på sommerferie løber hun ind i en pige, hun aldrig før har mødt, på biblioteket. Aisha hedder pigen, som er bekymret for sin familie i Makedonien. Hun vil gerne besøge dem, for der er optakt til borgerkrig. – Inden jeg får set mig om, sidder jeg i et fly til Makedonien med Aisha som min guide. Jeg var nysgerrig og kunne simpelthen ikke lade være at tage af sted. Pludselig

stod jeg i Skopje, hvor jeg både fik hverdagshistorier fra smilende, men også bange, mennesker i byerne, og hvor jeg mødte oprørere i bjergene. Det var min første rigtige reportagetur, og den gav mig virkelig blod på tanden, beskriver Simi Jan begejstret. Få måneder senere skete terrorangrebet på Twin Towers i New York. Simi Jan blev – ligesom mange andre, rystet i sin grundvold. Efter ekstreme muslimers angreb på USA, gik vesten i offensiven mod Islam. – Jeg har altid følt mig som dansker, men nu var min religion pludselig under angreb. Der var mennesker, der brugte vold i Islams navn, og jeg kunne ikke forstå det. Jeg har altid lært om næstekærlighed og at vende den anden kind til, forklarer hun. Simi Jan fik en trang til at vide mere om Mellemøsten og den muslimske del af verden og havde et brændende ønske om at skabe forståelse mellem de to verdener. Noget hun forsøger at gøre ved at huske de menneskelige historier og nuancer i de krige og katastrofer, hun rapporterer fra.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Privatfotos

DINNYEUDDANNELSE.DK 33

SUPPLER SVENDEBREVET MED EN STUDENTERHUE

Simon Hald Bjerregaard er mekaniker og tager nu en supplerende STX uddannelse.

Simi Jans job som journalist har gjort hele verden til en arbejdsplads.

Simi Jan var skoletræt efter HF. Alligevel søgte hun ind på journalistuddannelserne i Aarhus og Odense. Hun fik afslag og tog sabbatår. I mellemtiden flyttede hun til Skotland for at arbejde og opleve. Og dér kom hun ind på en toårig journalistuddannelse på College of Building and Printing i Glasgow. Selvom det skotske var en udfordring, viste Simi Jan sig at være en af de bedste i sin klasse. Hun var målrettet og ville vise, hvad hun kunne. Men niveauet i Glasgow var ikke højt nok. Og for at få en bachelorgrad søgte Simi Jan videre på Napier University i Edinburgh. Her var historien en helt anden. Hun måtte tigge og bede til en sur lektor med poser under øjnene for at komme ind på uddannelsen med den ekstremt høje sværhedsgrad. I løbet af hendes studietid gav lektor hende modspil i en grad, så hun flere gange brød ud i gråd. – Men jeg bestod, slår hun fast og fortsætter: – Han kom hen og sagde: Tillykke, Simi. Du modbeviste mig. Jeg var den, der klappede højest, da du hentede dit diplom. Og i dag er jeg faktisk taknemmelig over for

ham, for han fik mig til at knokle igennem. Tre år skulle der gå, før Simi Jan fik arbejde inden for sit fag. Hun havde store drømme og regnede med, at hendes internationale uddannelse ville være et plus. Men de danske redaktører var skeptiske ved en uddannelse, de ikke kendte. I stedet fandt hun et timelønnet deltidsjob som producerassistent på P1, DR, for at få en fod inden for mediebranchen. Hun forfulgte samtidig sin interesse for Mellemøsten. – Jeg var ved at finde ud af mig selv og begyndte så på mine mellemøststudier. På studiet mødte jeg mennesker, der brændte for det samme som mig, og jeg fik lov at fordybe mig. Det var helt fantastisk, fortæller Simi Jan. I 2006 fik hun så sit første journalistjob på TV 2´s udlandsredaktion i Odense, men hun ville ud i verden og sagde året efter jobbet op for at udlevede drømmen om at arbejde som korrespondent. Hun vinkede farvel til fast løn og flyttede teltpælene til Pakistan med sin mand. Når hun ser tilbage på sit samlede uddannelsesforløb er hun overord-

net set tilfreds. Hun har lært det, hun havde brug for, og det er trods alt det vigtigste, mener hun. Alligevel ville hun gerne have vendt rundt på tingene ved først at specialisere sig i et område – og så bagefter tage en journalistisk overbygning. – Journalistik er håndværk. Det kan man ikke bare læse sig til. Det skal prøves af. Ens personlighed og kropssprog er for eksempel enormt vigtigt. Men jeg ville nok gerne have brugt mere tid på at fordybe mig, for ligeså snart man er nyhedsjournalist, skal man hele tiden tænke i deadlines, siger Simi Jan. Efter Sim Jan første gang tog springet og rejste til Pakistan, har hun udlevet sin drøm om at være udenrigskorrespondent med særligt fokus på Mellemøsten og den muslimske verden. I en alder af 36 år er hun karrieremæssigt der, hvor hun ønsker det. Dog savner hun ind i mellem at komme i dybden med sit stof, når hun som nu arbejder fra Danmark. – Der skete så utrolig meget, mens jeg boede i Pakistan og Afghanistan. Og især Afghanistan blev jeg vildt forelsket i. Jeg har mødt så mange fantastiske menne-

sker og grænseløs gæstfrihed midt i en krig, der har varet over tre årtier. Det var min dannelsesrejse både som journalist og menneske, siger hun til sidst, mens hun dog lige vil understrege en enkelt ting for dem, der er bange for at kaste sig ud i noget stort. – Hvis ikke jeg havde sagt op på TV 2 i 2007, havde vi ikke talt sammen i dag. Jeg havde måske været et bittert menneske, der ikke kunne lide mit job. Det er livet sgu for kort til. Tag aldrig nej for nej. Vi skal udleve vores drømme.

Tekst: Eva Rose Waldorff

FAKTA Simi Jan er født i 1979. Uddannet journalist i Skotland i 2003 og har læst Mellemøststudier og arabisk. Hun blev ansat på TV 2 i 2006, men sagde op og flyttede til Pakistan og senere Afghanistan for at arbejde som korrespondent. Siden 2012 har hun boet i Danmark og arbejdet som udrejsende korrespondent for TV 2.

22-årige Simon Hald Bjerregaard går i 2. STX på Aarhus Akademi. Han er en lille smule træt, undskylder han på forhånd. Det er efterdønningerne af det store individuelle studieretningsprojekt, der kan mærkes i kroppen. Det blev afleveret her til morgen, og det føles så godt: – Jeg skrev om deformation af stålbjælker i fysik og matematik – det er mine yndlingsfag, fortæller Simon, som drømmer om at læse videre til ingeniør. Det var derfor han valgte den studierettede STX-linje på Aarhus Akademi, som svarer til studentereksamen og læses efter samme bekendtgørelse. Men i stedet for tre år, tager STX uddannelsen bare to: – Det går stærkt, så det gælder om at holde ved. Til gengæld skipper man jo et helt år i forhold til gymnasiet. Og man slipper for oldtidskundskab og den slags, smiler Simon. På STX-linjen vælger man mellem fire studieretninger, som opgraderer én i de fag, man har brug for, for at komme ind på sin drømmeuddannelse. I Simons tilfælde er det studieretningen med højt niveau i matematik, fysik og kemi, der skal ende med at blive hans adgangsbillet til ingeniøruddannelsen. Aldersgennemsnittet er højere på den to-årige STX på Aarhus Akademi end i gymnasiet, og flere af eleverne har faktisk allerede én uddannelse i ryggen. Simon, for eksempel, er uddannet mekaniker: – Jeg var glad for uddannelsen, og syntes det var spændende, men jeg vidste også, at det ikke ville være mig at skrue på biler resten af mit liv. Man kan virkelig mærke, at folk er her på den to-årige STX, fordi de vil noget mere. Sådan har jeg det i hvert fald selv, slutter Simon Bjerregaard. Tekst: Rikke Hellerup Madsen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

34 INDBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

SMÅ UDDANNELSESBYER TILBYDER TRYGHED Tryghed og gode forbindelser til erhvervslivet er nogle af de fordele de mindre uddannelsesbyer lokker med. I Herning skal 200 nye ungdomsboliger desuden gøre byen endnu mere attraktiv.

akademiske uddannelser inden for ethvert fagområde. Men også tekniske skoler, erhvervsakademier, biblioteksskoler, højskoler og Forsvaret som uddannelsesinstitution præger uddannelsesudbuddet i Aalborg. Og i lighed med Herning, bryster byen sig også af at have studieboliger, der er til at komme i nærheden af rent økonomisk. Som det hedder på en af byens studieportaler: ”I modsætning til København er Aalborg en studieby med mange billige boliger. Mulighederne er mange, og priserne er små. Så er SU din eneste indtægtskilde, vil du i Aalborg kunne drikke en del flere Café Latter her, end i andre studiebyer.”

For en del unge står København

øverst på ønskesedlen, når det handler om, hvor de skal studere. Trods det kan der være en række fordele ved at læse i en mindre by, siger Merete Woltmann, der er erhvervs- og udviklingschef i Herning Kommune. – De lidt mindre studiemiljøer kan være attraktive på deres egen måde. Der kan være et større fællesskab, mere nærhed og et bedre sammenhold, som man ikke finder i metropolerne. Det er i hvert fald det, vi hører fra vores studerende, siger hun og henviser til de omkring 8000 studerende, der i øjeblikket er indskrevet på erhvervs- og videregående uddannelser i Herning Kommune. Den pointe er Loa Camilla Pedersen, der har læst til produktionsteknolog på Erhvervsakademi Midtvest, helt enig i. – Jeg valgte at studere i Herning, fordi det er et sted, der er meget nede på jorden, og hvor alle snakker med alle. Det føles vældig trygt. Jeg synes også, der bliver gjort meget for de studerende, både socialt og uddannelsesmæssigt. Der er i det hele taget rigtig mange muligheder. De muligheder, Loa Camilla Pedersen taler om, er blandt andet skabt gennem et tæt samarbejde mellem Herning Kommune og erhvervslivet. Samarbejdet drejer sig om hele tiden at holde sig ajour med, hvilke kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, siger Merete Woltmann. – Jeg tror, den tætte kontakt, hvor vi fra kommunens side har fingeren på pulsen, er en af de ting, der lettere lader sig gøre i en mindre by end i en større, siger hun. Samarbejdet har blandt andet

resulteret i Innovatorium, der er et iværksætterhus med omkring 95 kontorlejemål. Her tilbydes en række faciliteter og services, der sammenlagt giver optimale vækstbetingelser for nystartede og etablerede innovative vækstvirksomheder. Men én ting er de mange studieretninger, der spænder fra universitetsuddannelser til landbrugsskole – noget andet er de fysiske forhold, byen byder sine studerende. De inkluderer blandt andet 200 nye ungdomsboliger, som

ENGAGEREDE ELEVER TRIVES BEDRE

Det samme kan ikke helt siges om

– Større fællesskab og et bedre sammenhold får en del unge til at vælge Herning fremfor en større uddannelsesby, siger Merete Woltmann, der er erhvervs- og udviklingschef i Herning Kommune.

”De lidt mindre studiemiljøer kan være attraktive på deres egen måde. Der kan være et større fællesskab, mere nærhed og et bedre sammenhold, som man ikke finder i metropolerne.”

snart står klar til indflytning. Dertil kommer de kulturelle tilbud, der ifølge Merete Woltmann også hører med til et godt studiemiljø. – Når jeg går ned gennem gågaden, ser jeg masser af unge mennesker i et blomstrende cafemiljø. Her er et bredt ungdomsmiljø og masser af subkulturer. Tag for eksempel et kik på Ungdomshuset eller på Fermaten, der er et fedt spillested midt i byen, så er du ikke i tvivl, smiler hun. Lidt længere nordpå – i Aalborg – sætter de studerende også deres umiskendelige præg på byen. Her er hele ti procent af byens befolkning studerende. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Det samme kan siges om de uddannelsesmæssige muligheder. Med Aalborg Universitet tilbyder byen

studieboligerne i Aarhus, som nærmer sig prislejet i hovedstaden. Til gengæld tilbyder Smilets By både den lille bys nærhed og metropolens mange muligheder. Her er ikke færre end 150 forskellige uddannelsesretninger, hvor flere end 50.000 studerende dagligt suger viden til sig. Samtidig er langt de fleste uddannelsestilbud koncentreret i et relativt lille område. Stort set alle uddannelsesinstitutioner ligger i gå- eller cykleafstand fra centrum af byen, hvilket gør Aarhus til en meget overskuelig uddannelsesby. I Aarhus er det umuligt at komme udenom byens gamle universitetet, hvor 30.000 studerende har deres daglige gang. Men universitetet er blot en af de mange muligheder. Via University College, Arkitektskolen, Jounalisthøjskolen og Det Jyske Musikkonservatorium er andre eksempler på byens uddannelser. I lighed med Herning Kommune samarbejder Aarhus Kommune med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om at skabe de rette uddannelser og praktikpladser til alle. Faktisk har Aarhus Kommune et erklæret mål om, at byen skal være en førende uddannelsesby i Nordeuropa – og noget tyder på, at man er ved at nå målet. I hvert fald har over 6000 udenlandske studerende valgt at læse i byen, hvor en række uddannelser udbydes på engelsk. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Uddannelse i tal Cirka 97 procent af en elevårgang fortsætter i uddannelsessystemet efter afsluttet grundskoleforløb. Omkring 65 procent af disse fortsætter med en gymnasial uddannelse mens 32 procent vælger en erhvervsuddannelse.

På Fredericia Gymnasium er der travlhed i alle de forskellige elevorganisationer, der i høj grad er med til at tegne skolen og studiemiljøet. Listen af elevorganisationer på Fredericia Gymnasium er lang meget lang. Her er alt - lige fra det klassiske og obligatoriske elevråd til lektiecafeer til elevorganisationer der arbejder med alt fra at hjælpe flygtninge på det lokale asylcenter i Fredericia til grupper, der spiller computerspil. – Vi er som gymnasium kendt for, at have elever der engagerer sig rigtigt meget i studiemiljøet. Det giver selvstændige elever, der tager et medansvar og forpligter sig. Det er egenskaber, de kan bruge i undervisningen og senere hen i livet, fortæller Peter Knudsen, som er pædagogisk leder på Fredericia Gymnasium. For at styrke sammenholdet i klasserne har hver eneste klasse sit eget bord, hvor de kan søge hen i pauserne. Hvert år er elevrådet med til at bestemme, hvordan de enkelte borde skal fordeles. På Fredericia Gymnasium støtter de op om den enkelte klasse, men der bliver også arrangeret aktiviteter på tværs af årgange for eksempel idrætsturneringer, samlinger og musical, der tiltrækker flere tusinde tilskuere. Eleverne har også flere talerør. Der er for eksempel en åben scene, hvor man kan prøve sine talenter af for et publikum; radio eller elevblad for dem, der ønsker at arbejde med de medier. Ideen er også at få eleverne til at udnytte hinandens ressourcer og arbejde på tværs af organisationer og klasser. – En lokal handelsskole ville gerne høre lidt om, hvordan de kunne forbedre studiemiljøet og kontaktede blandt andet os. Jeg kunne ikke selv stille op til mødet, men spurgte ud i alle vores elevorganisationer. Jeg havde brug for fire, og hele 14 meldte sig til at tage til mødet. Det gjorde mig glad og stolt over at se, hvor engagerede vores elever er, fortæller Peter Knudsen. Fredericia Gymnasium ligger godt i trivselsmålingerne, blandt andet fordi de unge er engagerede og trives godt. Tekst Pia Bundgaard Hansen

Foto: Kim Hansen

VIBORG KATEDRALSKOLE GY M N AS I U M I K L AS S I S K E R A M M E R

Det beDste funDament for uDDannelse

TAG en inTernATionAl

kolleGieT

sTudenTereksAmen Den to-årige engelsksprogede uddannelse ‘IB Diploma Programme’ (International Baccalaureate) lægger vægt på et højt fagligt niveau. For unge, der påtænker at studere eller arbejde i udlandet, er en IB-eksamen ved Viborg Katedralskole et godt udgangspunkt.

Viborg Katedralskole tilbyder udefrakommende elever en unik mulighed for at bo sammen i trygge rammer under uddannelsen. Alle får eget værelse og fuld kost. På kollegiet bor ca. 100 drenge og piger samt fire fastboende kollegielærere og deres familier. Det giver et stærkt fællesskab og tre anderledes lærerige år.

Læs mere om IB, Idrætsgymnasiet og dine mange muligheder på viborgkatedralskole.dk

Sport og uddannelse på højeste niveau

Læs mere om vores mange tilbud til eliteidrætsudøvere på www.ikast-gym.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

36 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

UDDANNELSE DER ÅBNER ØJNENE Med en IB Diploma ungdomsuddannelse i hånden kan du læse direkte videre på universiteter i hele verden. IB Diploma udbydes i dag på mere

end 2.400 skoler i verden, heraf 15 danske gymnasier. Fælles for alle skolerne er opbygningen af uddannelsen, men hver skole kan sætte sit individuelle præg på både fagudbud og undervisning. Grenaa

Gymnasium, der er et af Danmarks mest internationale IB-gymnasier på grund af deres kostskole, har lige nu 135 elever på IB Diploma – heraf 47 fra Danmark. – På IB Diploma foregår al undervisning på engelsk. De mange forskellige nationaliteter gør, at eleverne hele tiden udfordret på deres egne holdninger. De er nødt til at tænke ud af boksen, når de

diskuterer religion, politik osv., fortæller Lone Pløger Thoft, der er pædagogisk leder for IB Diploma på Grenaa Gymnasium. IB Diploma giver ud over det faglige

eleverne en rummelighed og nysgerrighed mod verden. De unge arbejder meget struktureret med det faglige, hvilket forbereder dem godt til universitetet og til en akademisk

tankegang. Uddannelsen, der er en international studentereksamen, består af seks hovedområder. Du skal vælge et fag fra hvert af områderne: Modersmål, fremmedsprog, individ og samfund, naturvidenskab, matematik og kunstneriske fag. Det kunstneriske fag kan erstattes af endnu et fag fra en af de andre kategorier, og på den måde kan du selv tone din uddannelse, f.eks. med Music eller et ekstra sciencefag. Undervejs i studiet, der varer to år, møder du IB Diplomas kerneområde. Her skal du skrive en stor opgave og arbejde med et videnskabsteoretisk fag, der skal klæde dig på til at tænke kritisk. Og endelig er der Creativity, Activity, Service, hvor du uden for skoletid skal arbejde kreativt, være fysisk aktiv, og deltage i sociale projekter. Grenaa Gymnasium har siden 2003

Lone Pløger Toft er pædagogisk leder for IB Diploma på Grenaa Gymnasium.

VI HAR OGSÅ ANDRE HF-PAKKER DU KAN VÆLGE:

Klassisk HF Interesserer du dig generelt for samfundet omkring dig, og vil du holde alle muligheder åbne, før du beslutter dig for din fremtidige karriereretning? Klassisk HF er en solid uddannelse med et højt fagligt niveau, som giver adgang til at læse videre til sygeplejerske, pædagog, lærer og multimediedesigner o.m.a.

Force Har barnedrømmen om at blive politibetjent eller soldat brændt sig fast? Vil du have en karriere i uniform fx i politiet, forsvaret, som falckredder e.l.? På Force er undervisningen centreret om temaer med direkte relation til en karriere, som kræver en stærk fysik samt empatiske og socialpædagogiske evner.

udbudt IB-uddannelsen, og den har siden trukket unge fra hele verden til Djursland. I Danmark tilbyder man også en Pre-IB, som forbereder eleverne til at tage IB Diploma. Der kan de prøve kræfter med undervis-

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA På Grenaa Gymnasium er der tilknyttet en kostskole, som ligger lige over for gymnasiet. Kostskolen har 112 værelser, der samler hele verden. Lige nu er der elever fra blandt andet New Zealand, Sydamerika og Afrika. Grenaa Gymnasium har ca. 650 elever. 135 af dem går på Pre-IB eller IB Diploma.

3-ÅRIG VISUEL HF UDDANNELSE Elsker du at tegne, designe og skabe og drømmer du om at arbejde som illustrator, grafiker eller inden for spil-industrien? Så er du skabt til en treårig Visuel HF, som udbydes i samarbejde med The Animation Workshop i Viborg.

LektieFri Er du opsat på at tage en HF samtidig med, at du har et travlt program i fritiden? Tænder du på at have fri, når du har fri? LektieFri giver dig de samme fag og muligheder som en Klassisk HF – du laver blot de fleste lektier på skolen og lærer som en bonus en del om strategi, planlægning og strukturering af dine arbejdsvaner.

SundPæd Drømmer du om at arbejde med mennesker inden for undervisning, vejledning eller pleje, og vil du gøre karriere inden for sundhed eller pædagogik? På SundPæd peger de fleste fag inkl. de naturvidenskabelige fag på 1.HF, fagene i kultur- og samfundsfaggruppen samt dansk i retning af en pædagogisk og sundhedsfaglig karriere.

Business HF Ser du dig selv jonglere med budgetter, strategi, personaleledelse og markedsføringsplaner i en stilling inden for erhvervslivet – i Danmark eller udlandet? På Business HF arbejder du med erhvervsrettede forløb og virkelighedsnære erhvervscases og opnår en dyb forståelse for innovation, ledelse, virksomhedsøkonomi og kultur.

ningen på engelsk, og de kan efter Pre-IB gå videre i en almindelig STX-klasse, hvis de fortryder. – Der er ingen tvivl om, at IB Diploma er en uddannelse for dem med selvdisciplin og dem, som ønsker at blive udfordret fagligt, på holdninger og på, hvem de er. Det er en uddannelse, der skaber hele mennesker med både selv-indblik og udsyn, siger Lone Pløger Thoft. IB Diploma udbydes også af blandt andre Nyborg Gymnasium og Copenhagen International School.

LÆS MERE PÅ VGHF.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – INDBLIK 37

NU ER VIBORG KATEDRALSKOLE OGSÅ EN IB WORLD SCHOOL Skolen tilbyder nu det anerkendte IB Diploma programme, der åbner døren til alverdens læreanstalter. Men det kræver hårdt arbejde, siger uddannelseschefen. Den 1. august 2016 tager Viborg Ka-

tedralskole hul på et helt nyt kapitel i sin 900 år lange historie. Det sker, når et endnu ukendt antal unge begynder på det toårige IB Diploma Programme, hvor al undervisning foregår på engelsk. Uddannelsen henvender sig til de 16-19-årige som et mere internationalt alternativ til gymnasiet. Ud over et solidt fagligt og bredt dannende indhold er IB-programmet nemlig internationalt anerkendt, som ”the gold standard of education”. Dermed

åbner det dørene til en lang række udenlandske universiteter og højere læreanstalter. – Hvis du skal ind på en videregående uddannelse i udlandet, er en IB-eksamen mange steder et virkelig stærkt papir, også selvom man ikke er elite-student, forklarer uddannelseschef og IB coordinator Mads Fedder Henriksen. På IB følger den studerende seks fag – under halvt så mange som på det danske gymnasium. Til gengæld får man ikke sin eksamen, hvis man dumper i bare ét af fagene. – Kravene er ret kontante, og uddannelsen er på nogle måder mere krævende end en studentereksamen. Dermed er det heller ikke en uddannelse, der henvender sig

til alle og enhver. Man skal være motiveret og indstillet på at arbejde hårdt – men til gengæld får man et virkelig godt papir på de knap to år, uddannelsen strækker sig over, siger Mads Fedder Henriksen. Deadline for at søge er den 1. marts,

men skolen regner med, at der løbende vil komme ansøgninger særligt fra udlandet hen over foråret og sommeren. Og selvom det også er muligt at tage uddannelsen i blandt andet København og Aalborg, regner man med, at de danske studerende vil komme fra hele landet. – Vi er jo i den heldige situation, at vi har plads til 137 studerende på vores kollegium. Så hvis man er

– En IB-eksamen åbner dørene til en lang række udenlandske uddannelsesinstitutioner, siger uddannelseschef på Viborg Katedralskole, Mads Fedder Henriksen.

villig til at give den en skalle, så er det ikke geografien, der skal afholde én, siger Mads Fedder Henriksen For Katedralskolen selv har det været et mangeårigt projekt at skabe forudsætningerne for IB-uddannelsen. – Men det er også et yderst meningsfuldt projekt, der vil styrke vores internationale profil, siger uddannelseschefen og henviser til, at Region Midtjylland og Viborg Kommune er områder, der er inde

i en meget positiv, internationalt orienteret udvikling. Katedralskolen har i den forbindelse nydt stor opbakning fra lokale firmaer, offentlige institutioner og internationale grundskoler. – Vi er meget glade for at kunne bidrage til at ikke bare vores egen skole, men hele Viborg bliver endnu tydeligere på det uddannelsesmæssige verdenskort, siger Mads Fedder Henriksen. Tekst: Frank Ulstrup

EUX-Landmand - Tør du komme tæt på? Er du interesseret i natur, dyr og planter - og kunne du samtidig tænke dig en gymnasial uddannelse? - Så læs EUX-Landmand, der både giver dig en uddannelse i landbrug og gymnasiale fag. Hvis du vil vide mere, så kom til info-møde den 23. februar kl. 19.00 eller åbent hus den 6. februar kl. 10.00 - Se mere på dalumlandbrugsskole.dk

UDDANNELSE TIL FREMTIDEN Få en moderne international uddannelse på Tradium Handelsgymnasiet i Randers og Hobro - International studieretning med sprog, handel og kultur. - Global studies med undervisning på engelsk med forlagt undervisning i England, Kina og USA. - Gode indkvarteringsmuligheder i Collegebygningen i Randers.

Er du nysgerrig efter virkeligheden? Begynd på Tradium Teknisk Gymnasium i Randers - Kombiner teori og praksis, så du kan tænke kreativt og handle anderledes. - Få en studentereksamen med fokus på teknologi, it, naturvidenskab, design og innovation. tradium.dk

Landbrugsvej 65 . 5260 Odense S . Tlf. 66 13 21 30 . www.dalumlandbrugsskole.dk

HVAD SKAL DU STUDERE EFTER SOMMERFERIEN? IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN LÆS EN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING På bacheloruddannelsen i softwareudvikling lærer du at designe og programmere software, og du kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning. Tilsammen giver det dig forudsætninger for at udvikle og designe it-løsninger og samtidig rådgive om, hvordan en virksomhed eller organisation kan tage en løsning i brug. Det er kreativt arbejde at skabe softwareløsninger, og undervejs i dit studie får

du mulighed for at lave dine projekter i samarbejde med virksomheder. På IT-Universitetet er der et aktivt og levende studiemiljø, hvor du har rig mulighed for at engagere dig i tværfaglige og sociale aktiviteter ved siden af studiet. Du har også gode muligheder for at læse i udlandet, hvis du ønsker en international profil.

itu.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

40 MULIGHEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

NARRATIV LEDELSE ER TALEN OM DET VIGTIGE

– Narrativ ledelse handler om at fokusere på et problems effekter, siger direktør i DISPUK, Allan Holmgren.

Vicedirektør Lars Michael Madsen fra erhvervsskolen Tradium i Randers glæder sig over de nye samarbejdsaftaler med T. Hansen og Dagrofa koncernen.

ERHVERVSSKOLER: FRA PRODUKTION TIL HANDEL Erhvervsskolerne specialuddanner i stigende grad elever til de større butikskæder. En win-win for alle, lyder det fra Tradium i Randers, der netop har indgået kontrakter med T. Hansen og Dagrofa koncernen.

salgsvækst. Det mente vi godt, at vi kunne honorere på Tradium, og vandt så altså den udbudsrunde, hvor samarbejdet blev præsenteret, siger Lars Michael Madsen.

Landets erhvervsskoler konkurrerer i

er først kommet på plads for nylig. Den er et eksempel på noget, Lars Michael Madsen tror, vi kommer til at se meget mere af i fremtiden. Kæden har nemlig fravalgt den traditionelle handelsskole til fordel for Tradium, der både udbyder tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. Det sidste var afgørende for, at Tradium vandt udbuddet, siger Lars Michael Madsen. – T. Hansen har et ønske om, at deres salgsassistenter skal have et større teknisk produktkendskab. De skal udover det rent salgsmæssige vide noget om de reservedele, de sælger. De kompetencer kan en traditionel handelsskole ikke levere, men i og med, at vi er en stor og flerfaglig erhvervsskole med både tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer, passede det perfekt til os. Resultatet af det unikke samarbejde er, at eleverne fra T. Hansens 76 butikker, nu også skal undervises i skolens mekanikerafdeling.

stadig stigende grad om at tilbyde uddannelser, der imødekommer de større butikskæders særlige behov. Det kan være alt fra en international dimension i uddannelsen til et ønske om, at butikseleven ud over sin salgsassistentuddannelse skal have et særligt produktkendskab. Og det er en rigtig god udvikling, siger vicedirektør Lars Michael Madsen fra erhvervsskolen Tradium i Randers. – Det er en tendens, der dels sikrer, at kæderne får elever med de helt rette kompetencer, og som dels holder os erhvervsskoler til ilden, så vi hele tiden leverer det, markedet efterspørger. På Tradium, der har 3350 årselever fordelt på fem campusser i Hobro, Randers og Pederstrup på Djursland, har man gennem mere end 25 år uddannet elever til Jysk koncernen. Det har været et frugtbart samarbejde, og derfor var begejstringen også stor, da man inden for de seneste to år har indgået samarbejdsaftaler med både biludstyrskæden T. Hansen og en af Danmarks største dagligvarekoncerner Dagrofa. Sidstnævnte tæller både Meny, KIWI, Spar, Min Købmand og Let-Køb. – Dagrofa havde et ønske om, at deres butikselevers uddannelse skulle have særligt fokus på

Samarbejdsaftalen med T. Hansen

Lars Michael Madsen forventer, at

udviklingen generelt går mod øget differentiering og totalleverance inden for uddannelsesområdet. – Jeg tror tendensen er, at de erhvervsskoler, der formår at differentiere sig, og som forstår, hvad kunderne vil have, mere og mere bliver totalleverandør af uddannelse. Det

er jo langt lettere for direktøren i for eksempel T. Hansen, at han kun skal samarbejde med én uddannelsesinstitution frem for flere forskellige. Lars Michael Madsen lægger heller ikke skjul på, at erhvervsskolerne er i skarp konkurrence med hinanden. For eksempel får Dansk Supermarked deres elever uddannet på Detaildivisionen på Viden Djurs, mens Matas-kæden gennem mange år har brugt Handelsfagskolen i Odder. – Et af konkurrenceparametrene i fremtiden vil utvivlsomt blive skolernes evne til at imødekomme behov fra meget forskellige kunder, siger Lars Michael Madsen. – Vi bruger mange penge og meget energi på kompetenceudvikling af vores lærerstab, ellers bliver vi simpelthen overhalet. Vi har i vores DNA et ønske om globalt udsyn og udvikling. Det betyder, at vi ikke bare kan forlade os på 25 år gamle lærebøger. I en globaliseret verden er vi nødt til at komme ud over landegrænserne, hvis vi vil lære af de bedste. Af samme grund er lærerne blandt de 500 fuldtidsansatte ofte på efteruddannelse i udlandet, ligesom Tradium har en række elev-udvekslingsaftaler med udenlandske skoler. – Det korte af det lange er, at vi ikke kan være ambitiøse på vores kunders vegne, hvis vi ikke er det på vores egen. Derfor tror jeg også, at det er sundt for os at have de store, markedsledende kunder. De skaber en sund konkurrence på uddannelsesmarkedet, hvilket resulterer i bedre uddannede elever.

For Tradium er samarbejdsaftalerne

med de nye kunder et tegn på, at en langsigtet strategi har virket. Tradium var indtil for fem år siden flere separate skoler, som blev fusioneret til et uddannelsesmæssigt kraftcenter med 3350 årselever og 20 forskellige erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasier og en lang række efteruddannelsestilbud. Én af ideerne bag fusionen var at tilvejebringe ressourcer, så det blev muligt at udvikle og satse strategisk. Man var også enige om, at der skulle skabes merværdi for skolen, og at det ikke skulle ske ved, at man gjorde, som man plejede. – Vores tanke var, at vi skulle udnytte, at vi har forskellige uddannelsesretninger under samme tag og dermed kombinere vores forskellige fagligheder. Jeg synes, at vores samarbejde med T. Hansen er et rigtig godt eksempel på, at vi et langt stykke hen ad vejen er lykkes med den vision, siger Lars Michael Madsen. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Kort om erhvervsuddannelser En erhvervsuddannelse (EUD) er en fællesbetegnelse for en række erhvervsrettede uddannelser i Danmark. Adgangskravet for at starte på en erhvervsuddannelse er en afgangseksamen fra folkeskolen med minimum 02 i dansk og matematik, hvorefter man kan starte direkte efter 9. eller 10. klasse – eller senere.

Inden for narrativ ledelse er problemer kongevejen til at forstå medarbejdernes og organisationens sande værdier. Vestlige ledere er alt for optaget af at finde frem til årsagen, når et problem skal løses. Men det skaber kun skyld og dårlig samvittighed og leder ofte til, at medarbejderne kommer til at identificere sig med problemet. Det siger adjungeret professor og direktør i DISPUK, Allan Holmgren. Han har gennem en årrække været fortaler for såkaldt narrativ ledelse, der i højere grad fokuserer på et problems effekter. – Narrativ ledelse handler om at fokusere på et problems effekter og tage stilling til dem. Dermed kommer man til at tale om det, der betyder noget – det, der er vigtigt. Og når mennesker får fat i det, der er vigtigt i relation til deres arbejde, ja så sker der mirakler på arbejdspladsen, siger han. Gennem sin konsulentvirksomhed DISPUK hjælper han virksomheder og offentlige organisationer med at få en narrativ vinkel på ledelsesdisciplinen. Det handler i høj grad om at lytte, siger han. – Ordentlig ledelse handler om at lytte til det, medarbejderne har at fortælle. For som leder ved man ikke, hvor man selv er, hvis ikke man ved, hvor medarbejderne er. Og det er der, den narrative indfaldsvinkel kommer ind i billedet. Begrebet kommer fra litteraturteorien og betyder fortælling. Alle mennesker og alle organisationer har et eller flere narrativer, siger Allan Holmgren. – Vi har alle en narrativ kraft – og en narrativ nysgerrighed. Denne kraft og nysgerrighed skal lederen bruge og gøre til organisationens drivkraft. Det skaber fællesskab og sammenhold, og det er den bedste modgift mod stress, ensomhed og udbrændthed. Den narrativt orienterede leder er derfor interesseret i alle de fortællinger, der er i spil på arbejdspladsen. – Det er ved at kunne høre, hvad der er vigtigt for den, der taler om problemerne, at man kommer til radikalt anderledes måder at arbejde med ledelse på. En tilgang, der skaber mening i problemer og som ser dem som en ressource, der kan skabe indsigt og forandring, siger Allan Holmgren. Tekst: Frank Ulstrup

HJEMMEVÆRNET HAR GJORT MIG TIL EN BEDRE LEDER ‟I Hjemmeværnet er jeg blevet klogere på mennesker, men bestemt også på ledelse, hvor jeg har lært mange ting og fået nye indsigter. Kurser og praktiske øvelser har desuden givet mig konkrete ledelsesværktøjer, som jeg nu hver dag kan bruge på mit arbejde til at motivere medarbejdere, skabe sammenhold og retning.” Jesper, premierløjtnant i Politihjemmeværnet Meld dig som frivillig, hvis du også gerne vil udvikle dine lederevner. Læs mere på vistillerop.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

42 FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

DEN FAGLÆRTE VEJ TIL Erhvervsuddannelser er i stigende kurs. Du tillærer dig kompetencer, som branchen efterspørger, og der er gode muligheder for at læse videre, lyder begrundelsen.

Tilbage i 2000 meldte den daværende regering ud, at det danske samfund fremover skulle leve af viden, og i samme ombæring at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en gymnasial ungdomsuddannelse. Dermed antydede regeringen også, at produktionssamfundet reelt var dødt. Det gik dengang hårdt udover erhvervsuddannelserne, som fik færre og dårligere stillede elever at arbejde med og heraf også et negativt ry med lav status og prioritet. I dag har den berømte pibe for længst fået en anden lyd. Ifølge Undervisningsministeriet og den nye reform vedtaget i 2014 skal 30 pct. af en ungdomsårgang have en erhvervsuddannelse i 2025. Med det nuværende optag på ca. 18,5 procent af en ungdomsårgang

svarer det til omtrent 10.000 elever mere, der skal findes andre steder fra. Og direktør i brancheforeningen Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, fornemmer da også en klar, positiv udvikling af erhvervsuddannelserne. – Det er min opfattelse, at erhvervsuddannelserne er gået fra at have en lav samfundsstatus til i dag at blive talt op af politikere og meningsdannere, der samtidigt sætter meget ambitiøse mål for, hvilken retning uddannelserne skal bevæge sig i, fortæller han. Som den måske mest markante ændring nævner Lars Kunov, at hvor erhvervsuddannelserne tidligere koncentrerede sig om at få alle med, fokuserer de i dag på at klæde eleverne på til at levere præcis det, virksomhederne har brug for. Samtidig er adgangskravene steget, og du har som elev ikke længere uendelige forsøg til at klare de afgørende prøver i forløbene. Ændringer, der allerede kan

mærkes på den årgang, der startede i sommer. – De seneste elever, vi har fået ind rundt omkring i landet, er mere motiveret og udstråler, at de har lyst til at lære. Der er mindre tendens til frafald og mere ro i undervisningen, fortæller Lars Kunov. Tidligere har erhvervsuddannelserne

fået hug for at være snævre studieretninger, der låste dig fast i et fag eller en branche resten af livet. Men med den nye reform er der også sket ændringer på det område. Grundforløbene er blevet bredere og mere introducerende, så der er mulighed for at læse direkte videre på erhvervsakademierne. Med nødvendig supplering har du også muligheden for at søge ind på flere af landets universiteter. Og så er EUX Business kommet til. En helt ny toårig ungdomsuddannelse, hvor du både tager grundforløbet på en faglig erhvervsuddannelse og sideløbende undervises i fag på gymna-

NYHED

LÆS EUX FRISØR Bliv faglært med studenterhue – vælg en EUX uddannelse på Tradium Kombiner din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Læs EUX Business med handel og kontor eller få en håndværksmæssig uddannelse kombineret med fag på gymnasialt niveau på EUX Tech. Fra august 2016 kan du også læse EUX Frisør med fokus på design, erhvervsøkonomi og innovation. tradium.dk

Direktør i foreningen Danske Erhvervsskoler Lars Kunov.

Annonce

VIDEN

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK 43

siale niveauer, der munder ud i et HF eksamensbevis. Herfra kan du så søge ud i erhvervslivet eller tage en videregående uddannelse. – Du kan sige, at erhvervsuddannelserne, og naturligvis i høj grad også EUX, er et godt kort til at få et job, men også til at læse videre. Enten her og nu eller senere i livet. På den måde har uddannelsesformen rykket sig meget, siger Lars Kunov. Erhvervsskolen Hansenberg i Kol-

Direktør i erhvervsskolen Hansenberg Birger Hørning.

ding sender hvert år ca. 500 elever videre ud i erhvervslivet. Langt størstedelen af dem går direkte med deres svendebrev i hånden ud og får et job, fortæller direktør Birger Hørning. Derfor er han helt på linje med sin branchedirektørs opfattelse af erhvervsuddannelsernes positive muligheder. – Tager du fag som automekaniker, vvs og smed, er der simpelthen så stor efterspørgsel, at eleverne har rigtige muligheder. Alle nye huse i dag er eksempelvis proppet med

grønne, energibesparende installationer, som det kræver en faglært vvs’er at kunne montere. Og dem er der langt fra nok af, siger han. Ifølge Birger Hørning går de højere adgangskrav til erhvervsuddannelserne hånd i hånd med branchernes udvikling, hvor forbrugernes krav til de enkelte fag ligeledes stiger. I dag er det eksempelvis ikke nok at kunne bruge dine hænder som automekaniker. Dertil er mekanikken i køretøjer blevet for teknisk og kompleks. Det er mindst ligeså vigtigt at kunne diagnosticere og analysere. – Du kommer hele vejen rundt om faget på uddannelserne i dag, hvilket betyder, at overgangen fra uddannelse til job er helt fantastisk, fordi eleverne ender vidt forskellige steder i den pågældende branche. I rigtig mange erhverv har vi en overgangsfrekvens på mellem 80-90 pct., fortæller Birger Hørning. Der er noget om frekvenssnakken. Erhvervsuddannelserne dæk-

ker i dag 105 forskellige brancher. Alt fra klassiske håndværker- og servicefag til data- og teknologiindustrien benytter sig af medarbejdere, der startede sin karriere tilbage i erhvervsskolernes klasselokaler. Som Lars Kunov siger det: – Du finder ikke nogen branche i dag, hvor du ikke bruger erhvervsuddannelser. Alt hvad der er bygget og konstrueret, er enten administreret eller opført af mennesker med den baggrund. Tekst: Mads Severinsen

FAKTA • E UX kombinerer en faglig erhvervsuddannelse med gymnasiale fag (HF). • Uddannelsen omfatter både tekniske og merkantile grene. • Varigheden varierer fra forløb til forløb, men uddannelsestiden vil normalt være længere end varigheden for den pågældende ordinære erhvervsuddannelse. • Der er mulighed for efterfølgende at tage en videregående uddannelse.

DU KAN GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL FOR ET FORÆLDRELØST BARN Verden er fuld af børn, der er for små til at forstå, hvorfor dem der egentlig skulle tage sig af dem, efterlod dem helt alene. Som fadder hos SOS Børnebyerne giver du de forældreløse og mest udsatte børn en mor, et hjem og en fremtid.

Ring 70 11 30 40 og hør mere.

www.sosbornebyerne.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

44 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

BLIV LANDMAND OG STUDENT PÅ SAMME TID

Casper Poulsen går på EUX-landmandsuddannelse på Asmildkloster Landbrugsskole. Den kombinerer gymnasiale fag med en landbrugsfaglig uddannelse.

DU OVERLEVER IKKE, HVIS DU KUN KAN PASSE GRISE I en branche, der er præget af benhård konkurrence og daglige konkurser, kan man ikke få uddannelse nok, siger Casper Poulsen, der er ved at uddanne sig til EUX-landmand.

Den tid, hvor man altid kunne blive landmand, hvis man ikke kunne blive til andet, er for længst forbi. I dag er landbruget en branche, hvor kun de stærkeste overlever, og hvor man udover kendskab til dyr og planter, også skal have indsigt i ledelse, økonomi og teknik. Og kan man ikke honorere de krav, er der afregning ved kasse ét. Hver uge er der fem landbrug, der går konkurs i Danmark. Casper Poulsen kender alt til den dystre statistik, og som landmandssøn fra Lemvig har han også set dygtige og arbejdssomme landmænd, gå fra hus og hjem. Trods det har den 21-årige vestjyde valgt at gå samme vej. Også selvom han af og til kan blive ramt af tvivl. – Økonomien i landbruget kan da godt nogle gange få mig til at tvivle på, om en uddannelse til landmand er den rette vej. Om det ikke havde været bedre at blive lønmodtager og slippe for det økonomiske ansvar. Men på den anden side, så elsker jeg landbruget, og vil have utroligt svært ved at slippe det. Af samme grund har Casper Poulsen valgt en strategi, der efter hans mening giver ham de bedste kort på hånden. Han er nemlig ved at afslutte sin EUX-landmandsuddannelse på Asmildkloster Landbrugsskole. Med den fireårige uddannelse bliver han faglært landmand, men forlader og så skolen med en studenterhue på hovedet. Han får så at sige det bedste fra begge verdener. De ekstra kompetencer som de gymnasiale fag giver, er nødven-

dige, hvis man skal klare sig som landmand i fremtiden, mener Casper Poulsen. – I dag handler det jo ikke bare om at kunne passe grise eller få lidt korn til at spire. Landbruget er blevet meget mere komplekst, og du skal have fuldstændig styr på alt fra miljøkrav til økonomi og ledelse. – Hvis du er selvstændig og skal drive en større gård, er det jo ikke nødvendigvis dig, der går og passer grisene. Du er derimod lederen, der skal have visionerne og det strategiske overblik. Derfor tror jeg, du er nødt til at kunne noget mere, end de traditionelle landbrugsfag tilbyder. Den analyse er Casper Poulsen

langt fra alene om. Af samme grund er det i dag muligt at tage en EUX-uddannelse til landmand på de fleste af landets landbrugsskoler. På Asmildkloster Landbrugsskole har man i samarbejde med Viborg Gymnasium og HF udbudt uddannelsen siden 2012. De 136 elever, der er indskrevet på linjen, veksler mellem undervisning på de to skoler. En vekselvirkning, som Casper Poulsen sætter stor pris på. – Det giver en rigtig god dynamik. Det er jo to ret forskellige studiemiljøer og to forskellige faglige niveauer. Det er nogle rigtig gode rammer, og jeg er vældig glad for begge skoler, siger han. Gymnasiedelen består da også af fag, der er håndplukkede til de agro-studerende, som EUX’erne også kaldes. Her undervises ikke i oldtidskundskab og tysk, men til gengæld får den fuld gas i fag som innovation, virksomhedsøkonomi, kemi, fysik og matematik. Allesammen discipliner, der passer som hånd i handske med elever-

nes ambitiøse fremtidsplaner, siger Casper Poulsen. – Vi har jo alle sammen en drøm, og vi ved, at der skal noget til, for at få den drøm til at gå i opfyldelse. Hele kulturen i klassen er, at vi er her for at lære noget – enten fordi vi vil være selvstændige landmænd, eller fordi vi vil læse videre til for eksempel biolog eller dyrlæge. Casper Poulsen selv har aldrig været i tvivl om, at det var landmandsvejen, han havde mest lyst til. Hans forældre er 12. generation hjemme på fødegården, hvor 500 hektar er under plov, og hvor der hvert år produceres 10.000 slagtesvin og 27.000 smågrise. Det er en pænt stor gård efter danske forhold, og dermed er det også en pænt stor formue, Casper Poulsen skal ryste op med, hvis han skal følge sin drøm og en dag overtage den fædrene gård. – Om det kan lade sig gøre, må tiden vise, men ellers tror jeg, der dukker andre muligheder op. Flere og flere landmænd begynder at etablere sig med investorer udefra. Den model, tror jeg, kommer til at vinde mere frem, og dermed er der endnu et område, man som landmand skal have indsigt i.

lidt på, om vi danskere i virkeligheden går og lopper den lidt af, griner Casper Poulsen. Men ud over arbejdsmoralen var han ikke synderligt imponeret over standarden i det amerikanske landbrug. – Jeg synes faktisk ikke, de var så langt fremme, som vi er i Danmark. Det hænger formentlig sammen med, at vi i Danmark har nogle dygtige landbrugsskoler, og at vi har en tradition for at investere rigtig meget i uddannelse. Det tror jeg har båret frugt, siger han. Et eksempel på det kunne være, at det i Danmark er en selvfølge, at man tager på landbrugsskole – også selvom man som Casper er vokset op på en gård, og nærmest har været i mesterlære hele livet. For Casper selv handler hans uddannelse om, at det er ny viden og innovation, der skal sikre branchen i fremtiden. – Jeg var positivt overrasket over så meget teori, vi skal igennem på skolen. Når det så kombineres med gode rammer og nogle rigtig dygtige lærere, så tror jeg faktisk, at vi er rigtig godt rustede til at gå fremtiden i møde, siger han. Tekst: Frank Ulstrup

Gennem sin uddannelse har Cas-

per Poulsen også søgt inspiration udefra. Uddannelsen indeholder i alt tre praktikforløb, og han valgte at arbejde et halvt år på en farm i den amerikanske delstat Washington. Ud over de enorme marker, var amerikanernes flittighed det, der gjorde størst indtryk. En almindelig arbejdsuge lå på omkring 60 timer, og i sæsonen var 100 timer ikke unormalt. – Der var en helt anden arbejdskultur, og der var ingen, der brokkede sig. Det fik mig til at spekulere

FAKTA EUX-uddannelsen er et godt udgangspunkt for den, der vil arbejde i landbruget som driftsleder eller selvstændig landmand. De ekstra kompetencer, som de gymnasiale fag giver, åbner desuden døren til en række videregående uddannelser, heriblandt biolog og dyrlæge. Med en uddannelsesaftale får eleven løn under en stor del af uddannelsen.

En EUX-Landbrug giver dig mulighed for at arbejde som landmand eller læse videre til f.eks. dyrlæge eller agronom. Bedsteforældrene har haft et fritidslandbrug, så Nanna Flindt er flasket op med kvæg og de daglige gøremål, som er i landruget. Derfor var det ikke svært for Nanna at vælge en uddannelse. Hun vil gerne arbejde med kvæg, så jagten på muligheder gik ind. Nannas mor støttede datteren i valget af uddannelse, men de talte om, at det ville være en god ide at tage EUX-Landmand, hvor man bliver landmand og student på samme tid. – Vi blev enige om, at det var godt at have noget at falde tilbage på, hvis jeg nu alligevel ikke ville arbejde som landmand. Med EUX har jeg gymnasiefag og kan vælge at arbejde, når jeg er færdig eller læse videre. Valget faldt på Dalum Landbrugsskole på Fyn. Jeg er fra Langeland, så det var et oplagt valg, og det er en skole, jeg kun har hørt godt om, fortæller Nanna, der er landbrugselev og bor på Dalum Landbrugsskole. Lige nu er Nannas planer, at når studiet er slut, vil hun arbejde som konsulent og gerne i hele verden. Nanna tænker lige nu, at muligheden kunne være at tage f.eks. produktionslederuddannelsen, før hun slår ind på vejen som konsulent. Inden da står et praktikophold i New Zealand højt på ønskesedlen. – Jeg blev ekstra nysgerrig på den her EUX-uddannelse, fordi der er muligheder for at komme ud at rejse. Jeg vil rigtig gerne ud at se, hvordan de holder kvæg i New Zealand. Jeg er ret sikker på, at de driver landbrug på en helt anderledes måde end her i Danmark, fortæller Nanna. Nanna er lige nu ved at gennemføre første grundforløb, hvor hun sammen med uddannelsen til landmand har haft gymnasiale fag som dansk, engelsk og samfundsfag. Efter jul venter eksamen og andet grundforløb, der blandt andet byder på matematik, biologi og kemi. – For mig er EUX en perfekt kombination af teori og praksis. Jeg ville aldrig kunne sidde tre år i træk på en skolebænk og læse. Der skal ske noget indimellem. Her får vi mulighed for at omsætte teorien i praksis, siger Nanna. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Højskolen for musik og kulturmøde - 12, 18 eller 22-ugers ophold

Vores gæstelærere udtaler: Henrik Goldschmidt, stifter af the Middle East Peace Orchestra, solo-oboist i Det Kongelige Kapel: »Musik er ren magi! Når vi spiller musik og synger sammen kan selv dødsfjender blive venner. Dyrk musikken, lær et instrument og spil for verden. Den vil blive bedre at leve i for dig selv - og alle andre« Carsten Dahl, prisbelønnet pianist, tidligere professor på Rytmisk Musikkonservatorium: »Det er en nødvendighed med en musiklinje, der beskæftiger sig med musik som et universelt sprog. Derfor glæder det mig at se, at dette bliver en realitet på Løgumkloster Højskole!« Uzma Ahmed, Integrationskonsulent: »Hvis vi tror at Kulturmødet mellem lokale og nyankomne sker naturligt, er vi omtrent så naive som at tro på Julemanden, men kulturmødet kan kun finde sted gennem åben dialog, hvor vi tør stille skarpt på de forskelligheder vi har, for at finde hinanden som mennesker, og højskolen er perfekt til det formål. Et nyt vi skaber vi sammen« Aydin Soei, sociolog og forfatter: »Der er vel næppe noget så dansk som højskolerne. Højskolerne repræsenterer den lille offentlighed, der opkvalificerer den enkelte til den større offentlighed med alt, hvad det indebærer af forståelse for kulturelle normer som demokratisk forståelse, og jeg mener derfor, at det er en af de hurtigste og bedste måder at skyde genvej til at forstå såvel Danmark som den verden, vi indgår i.« Ulla Sandbæk - tidligere medlem af Europa-Parlamentet nuværende udlændigeordfører for Alternativet: »Højskolen er som kulturel dannelsesinstitution den oplagte ramme for at skabe kulturmøde på tværs af folkeslag, mennesker og kulturer«

MUSIK...et vidtrækkende kreativt miljø... ... for dig, der ønsker at leve for og af musik. På musiklinjen kombinerer vi både jazz, folkemusik, klassisk musik og samtidsmusik. Undervisningen er på et niveau, der kvalificerer dig til at søge om optagelse på konservatoriet, men vi ser musik som et universelt sprog, der foregår på et plan, hvor alle må være med.

Kultur- og idéhistorie...bliv klogere på... ... hvad der binder mennesker sammen. Linjen er for dig, der er nysgerrig efter at finde svar på tilværelsens store eksistentielle spørgsmål samt kulturelle problemstillinger. Vi kigger på, hvad vi er rundet af, og søger at finde svar i måden, mennesker lever sammen på og blandt store tænkere.

Verdensborger...er du dobbeltkulturel... ... eller har et engagement i globale spørgsmål og udfordringer? Interesserer du dig for kulturmødet, så er verdensborgerlinjen stedet for dig. Gennem hverdagspraksis går vi ind i kulturelle mønstre og handlinger og tager dem på os.

Løgumkloster Højskole er stiftet i 2015. Højskolens fysiske rammer er enestående

arkitektur skabt af Børge Mogensen, smukt beliggende ved eng og åløb. Vi har fine musiklokaler, flygler og klaverer i næsten alle rum, fra gange og sale til stuer og værelser - sæt dig ned. Vi har et fint atelier med flot lysindfald, mørkekammer,

et markstykke til at opdyrke en køkkenhave i, og dejlige, gode idrætsfaciliteter. Vi har skønne kroge til at slænge sig i - og lyse rum, der kalder på samvær.

Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2

6240 Løgumkloster Telefon: 7474 4040 Mail: info@lkhojskole.dk www.lkhojskole.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

46 INDBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

FREMTIDENS UNGE SKAL TÆNKE TEKNOLOGISK I dag skal unge ikke kun kunne bruge teknologi, de skal også forstå den og tænke den praktisk ind i problemløsninger i jobsituationer. Det er tankerne bag FabLab, som danske kommuner har rullet ud.

blevet implementeret på mere end 30 kommunale skoler. Forskningsog undervisningskonceptet er blevet tilpasset skandinaviske forhold med en større grad af brugerdrevet udvikling og en interdisciplinær tilgang til undervisning: fokus på designtænkning, digital fabrikation og pædagogik/didaktik. – I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige, så de bliver parate til at møde fremtidens mange forskellige udfordringer. Desuden arbejder vi evidensbaseret med fokus på det, der virker. Derfor lød projektet meget spændende, ikke mindst fordi der er knyttet en forskningsdel på fra Aarhus Universitet. Det fik os til at sige ja tak til projektet, og det har vi ikke fortrudt, forklarer Jette Hundahl Mikkelsen.

I de digitale laboratorier i Silkeborg

er der travlt. Eleverne fra 6. til 9. klasse arbejder i FabLab med forskelligt teknologisk udstyr. Eleverne lærer for eksempel at forstå processerne bag, hvordan en 3D printer fungerer. Eleverne fordyber sig med andre ord i, hvordan man kommer fra en teoretisk tanke til et helt konkret 3D print. – Ideen med FabLab er ikke så meget, at eleverne skal se, at f.eks. en 3D printer kan printe i 3D. Eleverne skal i stedet kigge bagved og forstå processerne i teknologien; hvorfor det kan lade sig gøre, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen, som er konsulent og projektleder for FabLab i Silkeborg Kommune.

Professor Paulo Blikstein var meget

FabLab handler med andre ord om

at give skolelever mulighed for at forstå teknologier ved at undersøge, teste og designe teknologiske ting i et digitalt fabrikationsværksted. Formålet er at træne i teknologisk mestring, som vil være en afgørende kompetence i fremtiden. I dag mangler mange elever teknologiske rollemodeller i skolen. Vi har et samfund, der er oversvømmet med teknologi, men hvor de færreste egentlig forstår, hvad der reelt foregår i de teknologiske kredsløb, og hvordan de forskellige devices kan samarbejde og bruges i løsningen af opgaver. Opgaver, som eleverne senere vil støde på både i erhvervslivet og i deres dagligdag. De unge skal kunne mestre teknologien, ikke kun som passive forbrugere, men også som aktive producenter med en forståelse af, hvordan teknologien fungerer. – Gennem de teknologiske virkemidler i FabLab vil vi gerne give børnene nogle ”stilladser” at arbejde med. Så de får forståelse for og redskaber til at komme fra en abstrakt ide til et helt konkret projekt. De unge skal lære at udvikle en nysgerrighed sammen med dygtige teknologiske og visionære voksne, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen. Det kan for eksempel være, at en elev synes, det er generende, at der ligger mange ledninger og flyder på værelset. Så er det med at finde ud

FabLab giver elever fra 6. til 9. klasse mulighed for at fordybe sig i teknologi og IT.

”I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige.” af, om man kan gøre noget ved det. Hvordan kan man få ledningerne til at forsvinde? Måske ved at designe et ophæng, der kan skjule dem. Hvilke teknologier kan så bruges til at udvikle ophænget, og hvordan bliver det mest effektivt?

En af udfordringerne i dag er at

fastholde elevernes ”gå på mod” og ikke mindst motivation til at blive ved med at prøve at løse en problemstilling – også når tingene gør lidt knuder. De unge opnår redskaber, så de kan arbejde videre med ideen, indtil tingene og teorien fungerer som de skal. I Silkeborg Kommune er der allerede etableret flere FabLab fabrikationsværksteder, hvor de unge kan prøve kræfter med teknologierne. – Vi oplever, at de unge er utroligt motiverede, når de arbejder med tingene i værkstederne. De går på med krum hals og nysgerrighed for at se, hvordan de kan løse de problemer, de støder på i praksis.

Og det er netop nødvendigt, at de skal have gåpåmodet – også når tingene bliver svære. I en kompleks arbejdssituation ude i erhvervslivet kan man jo ikke bare gå fra problemerne, men er nødt til at have redskaber og vedholdenhed til at blive ved, indtil der er en løsning, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen. Silkeborg var sammen med Århus og Vejle Kommune med i første bølge af FabLab sammen med Aarhus Universitet, CAVI og Spinderihallerne. Ideen er amerikansk og udviklet af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Og Danmark er det første land i verden, hvor FabLab er et samarbejde mellem flere kommuner, og det er

interesseret i at oprette det tværfaglige projekt i Danmark, fordi der er en god synergi mellem forskning, læring, design og teknologi. En af udfordringerne hos kommunerne er, at underviserne selvfølgelig også skal være klædt på til at mestre og bruge teknologien. – Selv om vi samarbejder på tværs af kommunerne, har hver enkelt kommune mulighed for at designe og planlægge og påvirke FabLab på sin egen måde. I Silkeborg Kommune har vi valgt at uddanne seks pionerer i FabLab’et om året, så vi får dygtige og kompetente lærere, der kan blive rollemodeller for eleverne, siger Jette Hundahl Mikkelsen. En af grundene til at Silkeborg har det fokus med at uddanne underviserne over en bred kam er, at FabLab ikke kun er tiltænkt de naturvidenskabelige fag. Det skal også kunne bruges i danskundervisningen og historieundervisningen. I Silkeborg Kommune udvider de nu FabLab, så elever i 10. klasse også kan være med. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA FabLab@SCHOOL-konceptet blev udviklet i 2009 af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Hidtil havde FabLabs og den banebrydende teknologi til design og konstruktion kun været et tilbud for universitetsstuderende, men Blikstein etablerede et FabLab for folkeskole- og gymnasieelever.

ÅBENT HUS

Erhvervsuddannelserne

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

48 MULIGHEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

EN SVEND DER HEDDER CHRISTINA

Christina Christensen er udlært lastbilmekaniker.

BLIV UDDANNET I LIVSKVALITET Uddannelsen som SOSU-assistent åbner op for en masse studier f.eks. til sygeplejerske, jordemoder og pædagog. Og en ny EUX Velfærd-uddannelse giver endnu flere muligheder til studier direkte gennem kvote 1. Et studie som jordemoder kræver

som bekendt et tårnhøjt gennemsnit fra gymnasiet at komme ind på, men der er faktisk andre veje at gå. Hvis man f.eks. har taget en SOSU-assistentuddannelse, så har man mulighed for at søge ind gennem kvote 2. I dag tager en assistentuddannelse tre år og 10 måneder, og med den nye EUX Velfærd, der lanceres i 2016, tager det 4½ år at blive uddannet. EUX Velfærd åbner op for at søge ind på kvote 1 til fx studier som jordemoder, sygeplejerske eller læge. – Eleverne får masse praktiske ting med i bagagen på SOSU-skolerne. Jeg tror, at det kan være et stort chok for en studerende, der har siddet og terpet i bøgerne på universitetet med fokus på et højt snit pludselig blive konfronteret med noget så voldsomt som en virkelig fødsel. Der er vores SOSU-assistenter klædt godt på til den praktiske del af opgaverne, fortæller Michael Esmann, der er sekretariatschef hos Danske SOSU-skoler. SOSU-uddannelserne har typisk været en smule udskældt. Uddannelsen bliver tit omtalt som en sidste udvej, men faktisk kan den lukke en masse døre op. Det er en uddannelse, hvor man næsten altid er garanteret jobs i lokalområdet, en uddannelse med fuld løn, og så åbner den op til en masse andre studier, hvis man ikke vil ud at arbejde som fx SOSU-assistent efter studiet. –Jeg talte med en SOSU-assistent, som søgte ind på jordemoderstu-

diet. Hun fortalte, at i begyndelsen havde hun været lidt nervøs for, om hun kunne være med på det faglige niveau. Men det var ikke noget problem, og hun havde et forspring i det praktiske arbejde i modsætning til mange af de andre studerende, siger Michael Kümmel, der er konsulent hos Danske SOSU-skoler. På landets SOSU-skoler har en del ledere en sygeplejerske-baggrund, og de er ikke i tvivl om, at uddannelsen gennem årene har fået et gevaldigt løft. Mange af de lidt ældre sygeplejersker kan se, at assistenterne faktisk lærer dobbelt så meget i dag, end da lederne blev uddannet som sygeplejersker.

”En EUX Velfærd, hvor man kombinerer det praktiske med gymnasiefag vil være en døråbner til f.eks. et andet studie og måske på sigt et lederjob i sektoren.” – Vi har en del enlige forsørgere – fortrinsvis kvinder på uddannelsen, som har brug for en fast indkomst, og at være på en SOSU-uddannelse betyder jo løn under uddannelsen. Det er kvinder, som måske har en uafsluttet uddannelse med i bagagen – ofte på videregående

niveau. De kvinder har jo allerede den akademiske tankegang, og for dem vil en EUX Velfærd, hvor man kombinerer det praktiske med gymnasiefag være en døråbner til f.eks. et andet studie og måske på sigt et lederjob i sektoren, forklarer Michael Kümmel. EUX Velfærd, der bliver skudt i gang næste år, er assistentuddannelsen kombineret med en række gymnasiale fag. Så får man den praktiske del af uddannelsen kombineret med mere teori. Så her bliver man assistent med mulighed for at læse videre via kvote 1 eller komme ud at arbejde. Som assistentuddannelsen er i dag, kan man også læse videre, men på kvote 2. På EUX Velfærd vil de gymnasiale fag som kemi, biologi, fysik og psykologi relatere til det praktiske arbejde i stedet for at være abstrakt teoretiske viden. I psykologi kan man forestille sig, at man vil arbejde med håndteringen af terminale patienter, og i kemi vil dem, der vil være farmakonomer få viden om sammensætningen af forskellige stoffer i piller. – Vi ved fra forskningen, at når eleverne får lov at beskæftige sig med teori, der knytter sig til det praktiske, bliver både motivationen og indlæringen bedre. Og på EUX Velfærd er fagene målrettet det videre arbejde, fortæller Michael Kümmel. En anden mulighed på SOSU-skolerne er uddannelsen til Pædagogisk Assistent, hvor man kan videreuddanne sig til pædagog, socialpædagog eller socialrådgiver. Uddannelsen tager 3 år og 1½ måned og åbner op for at arbejde på børneområdet eller med andre målgrupper, hvor der er fokus på livskvalitet og pædagogiske indsatser. Uddannelsen vil også blive omfattet af den nye EUX Velfærd.

SOSU-uddannelserne gerne gøre op med deres lidt blakkede ry og vise, at uddannelserne åbner mange døre for både job og videreuddannelse. Med EUX Velfærd håber SOSU-skolerne at tiltrække endnu flere ambitiøse studerende, der gerne vil uddanne sig i livskvalitet. De mennesker, der arbejder med de relationelle jobs, hvor empati og livskvalitet er en stor del af hverdagen, kæmper tit med, at samfundet ikke anderkender den type jobs. I USA er tendensen dog ved at ændre sig. Her skal forsvarets piloter f.eks. have en vis portion empati og relationelle egenskaber for at blive optaget på studiet. Efter det er blevet indført, er der væsentligt flere piloter, som gennemfører uddannelserne. I Danmark bliver der stadig peget lidt fingre af jobs i den relationelle kategori, men hvem mon man helst vil behandles af, når man er indlagt? Bankdirektøren, der er god til at få kassen til at stemme, eller sygeplejersken, der er uddannet i livskvalitet? Svaret burde være enkelt og anerkendelsen ligeså, men vi har stadig noget at arbejde med som samfund. Så opfordringen lyder, at samfundet også følger med, og får øjnene op for, at vi har dygtige studerende på SOSU-skolerne, der fortjener anerkendelse og en god løn ude i de forskelige jobfunktioner. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Med en SOSU-assistent uddannelse kan du få adgang til studier som farmakonom, sygeplejerske, jordemoder, pædagog, socialrådgiver, afspændingspædagog, bioanalytiker, ergoterapeut, radiograf, tandplejer og beredskabsuddannelser samt uddannelser inden for ernæring og sundhed.

I Århus hos Scania går en dygtig lastbilmekaniker rundt. Christina Christensen er kvinde, præmieret lastbilmekaniker og muligvis Danmarks eneste kvindelige svend i Scania. Barndommen gik med at hjælpe far med at reparere lastbiler. Faderen er selvlært lastvognsmekaniker, men da Christina var færdig med 9. klasse, var valget ikke svært. Hun ville være lastbilmekaniker, og i dag har hun gennemført mekanikeruddannelsen med speciale inden for el – en uddannelse der tager 3 år og syv måneder. Christina henvendte sig til Scania i Århus og hørte, om hun kunne komme i lære. Hun fik at vide, at der var andre kandidater i spil, men samme eftermiddag fik hun besked over eftermiddagskaffen, at drømmeuddannelsen ventede forude. – Jeg er rigtig glad for at være hos Scania, fordi opgaverne er så varierende. I læretiden fik vi lov til en masse forskelligt. Vi skilte fx motorer og gearkasser helt ad. Det gav mig et forspring i forhold til nogle af alle de andre lærlinge, jeg mødte på skoleopholdet, fortæller Christina, der efter læretiden blev fastansat hos Scania. Da Scanias lastbiler er udstyret med meget avanceret teknologi, har Christina sidenhen suppleret sin mekanikeruddannelse med et speciale inden for el, og hun kan nu også rette fejl på lastbilens elektriske og elektroniske systemer. Allerede som 3. års-lærling indgik Christina i værkstedets vagtordning, der døgnet rundt er klar til at rykke ud til nødreparationer på landevejen. – Når jeg har tilkaldevagt, tror mange af de nødstedte labilchauffører, at jeg er en fra kontoret, de taler med, når de ringer ind for hjælp. De kigger lidt, når jeg så dukker op på vejen for at hjælpe. Jeg kan se, at det gør lidt ondt i mandigheden af og til, men for det meste leder det til en god snak og et grin, fortæller Christina. Christina er med til at bane vejen for andre kvinder i et ellers mandedomineret fag. Christina er blevet kåret af Østjylland Medaljefond, der kårer de bedste lærlinge, der er ekstra dygtigt fagligt. Christina fik en bronzemedalje og var blandt de 25 bedste lærlinge. – Jeg nyder hvert et øjeblik på jobbet, og håber jeg kan blive hos Scania de næste mange år frem, fortæller Christina. Tekst Pia Bundgaard Hansen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

50 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

EN REJSE I SELVINDSIGT Ti dages intensiv undervisning i swahili og så er man godt klædt på til at få mere indsigt i sig selv på et højskoleophold på Zanzibar.

Andreas Hebsgaard er en af de unge, som rejste til Zanzibar. Med i bagagen var lysten til at møde helt nye kulturer. Andreas rejste af sted med forestillingen om, at ingeniørstudiet

ventede hjemme i Danmark. Mødet med Afrika og den fremmede verden fik dog Andreas til at ændre studieplaner i en helt anden retning. – I dag læser jeg Filosofi i Odense ved Syddansk Universitet. Mit møde med Zanzibar gjorde mig nysgerrig på at forstå mere om, hvordan folk tænker, hvordan alt hænger sammen. Mødet med en helt anden

kultur ændrede min nysgerrighed radikalt, fortæller Andreas. For Andreas kom ideen om at tage på Højskolen Zanzibar, da han og en kammerat sad og talte om mulighederne for at rejse ud og lære noget i verden. Og på samme tid som Andreas tog Nikolaj Fricke af sted – også i fire måneder som Andreas. Nikolaj havde drømt om

at komme på højskole. Og da han så en video, som en af de tidligere elever fra Zanzibar Højskolen havde lavet, var han solgt. – Jeg er blevet mere selvstændig af at have været afsted. I dag bor jeg i Odense, hvor jeg læser til Ingeniør. Jeg kommer fra Århus, og inden højskoleopholdet synes jeg, det var lidt uoverskueligt at skulle flytte til en ny by. Det var nemmere, efter jeg kom hjem, fortæller Nikolaj, som også inden opholdet havde drømmen om at læse ingeniør. På højskolen bliver der undervist i fag som selvindsigt, kulturforståelse og miljøkendskab. Eleverne får et intensivt kursus i swahili for at kunne kommunikere og samarbejde med lokalbefolkningen. – Den største oplevelse for mig var helt klart oplevelsen af at være væk hjemmefra, møde en vildt fremmed kultur. Det var som om, man startede på bar bund og skulle tilpasse sig. Det giver et helt nyt perspektiv, siger Andreas. De billedskønne omgivelser på Zanzibar giver også mulighed for

Højskolen på Zanzibar giver ro til at dyrke nye værdier

at opleve skovene og ikke mindst havet, hvor man kan dykke og lære at kitesurfe. – Jeg var meget glad for alle de adventure ting, man kunne dyrke på højskolen i sin fritid. Jeg var også en tur i Zambia. Det var skønt at være væk fra det hektiske liv med mobiltelefoner og internet. Vi havde kun et par pc’ere til rådighed. Efter jeg er kommet hjem, er jeg blevet meget mere åben og nysgerrig på andre mennesker. Det er lettere for mig at falde i snak med nye mennesker, fordi min verden er blevet åbnet op, fortæller Nikolaj. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Zanzibar Højskolen, der er en privatejet tanzaniansk-skandinavisk højskole, har igennem de sidste 11 år fyldt ”refleksionsbagagen” på mere end 1000 skandinaviske højskolekursister. Skolen er i konstant udvikling, og den oprindelige linje er i dag udvidet med en parallel linje, som hedder Hands On Zanzibar. Kilde: www.zanzibar-hojskolen.dk

STX PÅ 2 ÅR - ÅBENT HUS studenterkursus.dk

Århus Akademi

Akademisk Studenterkursus

Torsdag 21/1 kl. 19.30 & Lørdag 23/1 kl. 10-13 aarhusakademi.dk

Mandag 1/2 kl. 19 akadstud.dk

Studenterkurset i Sønderjylland

Gentofte Studenterkursus

Aalborg Studenterkursus

VUF, Frederiksberg

Lørdag 23/1 kl. 14 www.stuk.dk

Lørdag 30/1 kl. 10-12 www.aalborgstudenterkursus.dk

Onsdag 3/2 kl. 19 gsk.dk

Torsdag 4/2 kl. 17 vuf.nu

JOBBET

DER ALDRIG STÅR STILLE

VIL DU VÆRE EN DEL AF TEAMET? Scanias produkter er af højeste kvalitet og udstyret med en masse avanceret teknologi. Vi har brug for skarpe hjerner og gode hænder til at holde dem i god stand, så vores kunder kan blive ved med at være så tilfredse, som de er. Bliv en del af en hverdag, der aldrig står stille. Læs mere om dine karrieremuligheder på www.scania.dk/karriere

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

52 INDBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

LOKALT FORANKRET OG INTERNATIONALT ORIENTERET

Rektor på Herning Gymnasium, Søren Brøndum. Tre af personerne bag HF Flowfactory. Fra venstre er det uddannelsesleder Anne Julia Roslev, projektleder Jakob Esben Hansen og direktør for VUC SYD Hans Jørgen Hansen.

FLOWFACTORY ER FREMTIDENS DIGITALE RUGEKASSE En ny projektorienteret HF-linje med fokus på digital teknologi og entreprenørskab har set dagens lys på VUC SYD i Haderslev. Kodeordene er relevans og læring i den virkelige verden.

Man fornemmer det, så snart man træder indenfor i VUC SYD’s imponerende bygning i Haderslev. Det fem etager høje, futuristiske byggeri emmer af fremtidstro, og mod til at betræde jomfrueligt land. Det er også derfor, at både britiske BBC og avisen The Telegraph har været på besøg og skrevet begejstret om stedet. Dengang var historien, at skolen, der udbyder toårige HF-forløb og enkeltfag, havde gjort op med den traditionelle klasseundervisning og de gammeldags fagbøger. I stedet havde man indført projektorienteret læring og iPads som eneste indhold i skoletasken. I dag skal det så handle om skolens seneste, vilde ide: HF Flowfactory. Ved indgangen tager to af hovedpersonerne imod. Det er Anne Julia Roslev og Jakob Esben Hansen, der er henholdsvis uddannelsesleder og projektleder på den nye uddannelse. Sammen sætter vi kurs mod direktør Hans Jørgen Hansens kontor, der ligger på femte sal med udsigt over fjorden. På vejen op ad trapperne og hen over reposerne kommer vi forbi flere igloformede dialogbokse i hidsige farver – det tætteste man her på stedet kommer et egentligt klasseværelse. På direktørens kontor, drejer samta-

len sig hurtigt ind på det nyeste nye: HF Flowfactory med tilnavnet ”Uddannelse til Fremtiden”. Direktør Hans Jørgen Hansen lægger ud med baggrunden.

– Altså HF-uddannelserne er jo de seneste år blevet meget emneinddelte, så de i højere grad forbereder eleverne på specifikke videregående uddannelser. Med HF Flowfactory målretter vi undervisningen endnu mere, og går direkte efter at skabe kreative og entreprenante unge, der kan være med til at designe fremtidens digitale samfund. Tanken er, siger Hans Jørgen Hansen, at de faglige krav, der knytter sig til en HF skal integreres i projektundervisningen. – Det vil foregå på den måde, at vi inddrager fagene, når det er relevant i forhold til projektet. På den måde vil undervisningen give meget mere mening for den enkelte elev. På Flowfactorys hjemmeside skal man da også lede længe efterstøvede læseplaner. Til gengæld finder man et statement, der meget godt indfanger stedets ånd: ”Coding is the new writing” (programmering er den nye skriftform, red). Flowfactory handler med andre ord mere om apps og robotter end om Karen Blixen og knækprosa. Projektleder Jakob Hansen smiler. – Det er en uddannelse for de digitalt interesserede, men vi lever selvfølgelig op til de krav, som bekendtgørelsen stiller, hvad angår de øvrige fag. Man behøver heller ikke være kode-nørd for at starte på uddannelsen. Det vigtigste er, at man er digitalt nysgerrig, og har lyst til at undersøge, hvordan vi skaber endnu bedre digitale løsninger. Netop det med løsninger er vigtigt,

understreger uddannelsesleder Anne Julia Roslev. Hun fortæller, at skolen har oprettet partnerskaber med 15 innovative virksomheder, og at man arbejder på at få yderligere ti aftaler i hus.

Virksomhederne har forpligtet sig til hvert år at levere to projektopgaver, som HF’erne skal hjælpe med at løse. Det kan for eksempel være udvikling af en ny app, design af små robotter eller film og digital storytelling til de sociale medier. Virksomhederne spiller en helt central rolle i konceptet, fortsætter Anne Julia Roslev. – De er med, fordi det skaber en langt større relevans for de unge. Der sker noget, når man ikke bare løser en opgave for opgavens egen skyld, men fordi løsningen skal bruges til noget konkret. Når der så samtidigt er en række erhvervsfolk, der forventer noget af dig, så får du et helt andet engagement og et helt andet ejerskab til opgaven, siger hun og henviser til Sydamerika, hvor et lignende undervisningskoncept er afprøvet. Her viste det sig at både uddannelseskvaliteten og dens effektivitet steg, når relevansen blev bøjet i neon for næsen af eleverne. Pludselig kunne et ti-måneders pensum gennemføres på bare to måneder. På den anden side er de tre uddannelsesfolk på det rene med, at det kan lyde ambitiøst, at en flok teenagere skal løse komplicerede problemer for erhvervslivet. Men de er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre. – Det vigtige er, at vores elever er nysgerrige og har det rigtige drive, siger Jakob Hansen. Så skal vi nok lære dem at programmere og alt, hvad de ellers har brug for. I Danmark findes der i forvejen

en række HF-uddannelser, hvor undervisningen er bygget op omkring bestemte emner. Eksempler på det er Cold Hawaii i Klitmøller, der henvender sig til surf-interes-

serede unge og HF-Visuel i Viborg, er en kreativ ungdomsuddannelse. Flowfactory er dog den første af sin art i Danmark, og derfor forventer direktør Hans Jørgen Hansen, at de første 50 af i alt 100 elever vil komme fra hele landet, når undervisningen begynder den 16. august 2016. Og pladsproblemer, det får man ikke. Netop nu er håndværkere ved at opføre en 1700 kvadratmeter stor bygning, der skal udgøre rammen om Flowfactory. Meningen er, at bygningen skal bruges af både studerende og af partnervirksomhederne. Og står det til direktøren må bygningen gerne summe af aktivitet døgnet rundt. – Det er indtil videre lykkes os at bryde med den traditionelle klasseundervisning og i det hele taget med den traditionelle måde at lære på. Vores vision er, at vi med Flowfactory kan skabe så meget gejst, at vi også kan gøre op med ideen om, at undervisning er noget, der foregår fra 8 til 14. Uddannelsen hedder jo Flowfactory af en grund. Vi ønsker at skabe en tilstand af flow, hvor tingene smelter sammen, hvor det man gør, giver mening, og hvor det er resultatet, der tæller. Med det lærerteam, vi har sat sammen og det forarbejde, vi har gjort, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Gennem nåleøjet FlowFactory er Danmarks første projektorganiserede HF-uddannelse. Eleverne skal til en optagelsessamtale for at komme i betragtning til én af de 50 pladser, der hvert år udbydes.

Herning Gymnasium kombinerer dybe historiske rødder med pligtfølelse og lange ophold i udlandet. Det handler om dannelse - både personligt og fagligt. ”Vi vil være lokalt forankret, internationalt orienteret og blandt de bedste i landet”. Sådan lyder en del af Herning Gymnasiums vision. – Der er ikke tale om mål og værdier, der kun citeres ved festlige lejligheder, men derimod om retningslinjer for skolens arbejde, siger rektor Søren Brøndum. En undersøgelse fra Dansk Erhverv har vist at gymnasierne generelt klarede sig flot med hensyn til løfteevne. Her lå Herning Gymnasium på en placering som nummer 13 ud af 134 gymnasier. Når det gælder det samlede eksamensresultat lå Herning Gymnasium på en flot 15. plads. Rektor Søren Brøndum siger om resultatet: – Når de midt- og vestjyske gymnasier klarer sig godt med hensyn til løfteevne og eksamensresultater, tror jeg, det skyldes en særlig pligtfølelse i vores område. Man står på tæer og gør sig lidt mere umage end mange andre steder. Når det handler om at være internationalt orienteret, er gymnasiet også godt med. Eksempelvis er et hold af naturvidenskabelige 2. g’ere netop hjemvendt fra et to måneders studieophold i Seattle, USA. Her undervises de på college og er indkvarteret hos lokale værtsfamilier. Men lange ophold i udlandet er ikke helt almindeligt i gymnasieverdenen. Men det har sin forklaring. – Vi prioriterer udlandsopholdet for at udfordre vores elever både fagligt og personligt. Vi ved, at det modner den unge, at komme ind i en anden kultur og i en anden familie. De lærer at stå på egne ben, siger Søren Brøndum, og peger på den sidste del af skolens målsætning – den lokale forankring. Et godt studiemiljø med traditioner og faglige aktiviteter i og på tværs af klasser og årgange er en ting. På en stor skole som Herning Gymnasium med cirka 1100 elever er det dog også vigtigt, at eleverne oplever at høre til. – Det er alt sammen med til at give den unge et bredt netværk og skabe en tryg base. Har man først det, bliver det meget lettere at gå ud og møde verden med et åbent sind, siger Søren Brøndum. Tekst: Frank Ulstrup

EFTERLYSNING VI SØGER DIG, DER VIL ANDRE DET GODT - Og som oveni har ambitioner for din fremtid Som SOSU-assistent eller pædagogisk assistent med eux får du masser af valgmuligheder – også på de lange videregående uddannelser. Ditte vil for eksempel bruge SOSU som springbræt til jordemoderuddannelsen.

Arkivfoto: Jordemoder.dk

Find din nærmeste SOSU-skole på sosu.dk/skolerne

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

56 MULIGHEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

TAG MED PÅ DE VOKSNES DANNELSESREJSE En MBA er en rejse i forandring på både på det personlige og det private plan, som lukker op for helt nye perspektiver at tænke og udvikle virksomheder på. Mobiltelefoner, tablets og computere med det klassiske Mac-logo finder vej over disken i de mange Humac butikker landet over. Siden 2013 har virksomheden været gennem en turnaround, hvor udfordringerne er blevet vendt til succes. Omsætningen er blevet fordoblet, butikkerne er vokset fra 10 til 23, og medarbejderstaben er vokset til næsten 300. I spidsen står Michael Bech, der overtog roret i 2013, og rejsen mod jobbet hos Humac begyndte med en MBA i København. For Michael Bech, der i dag er administrerende direktør hos Humac, handlede valget af efteruddannelse om, at få noget mere teori og forståelse bygget på al den praktiske viden, der var samlet sammen gennem mere end 20 års arbejde med salg og marketing. – Inden jeg begyndte min MBA, sad jeg i direktionen i et stort telefirma. Det kunne være svært at gennemskue de teoretiske input fra management konsulenterne i direktionslokalet, når snakken faldt på, hvordan en moderne virksomhed bør drives. Jeg havde tit blik for den praktiske del, hvad der ville fungere eller ej i virksomheden, men jeg savnede indblik i teorierne – mekanismerne og tankerne bag realiteterne. Og så ville jeg gerne videre med min karriere, have mere ledelsesansvar, så noget skulle der ske, fortæller Michael Bech. Inden Michael Bech besluttede sig for, hvor han ville læse sin MBA, kiggede han nøje på de forskellige tilbud. Valget faldt på AVT Business School, fordi det er en skole med et meget internationalt sammensat fakultet. På AVT Business School tager man blandt andet afsæt i en lang række konkrete business cases, hvilket appellerede til Michael Bech. AVT Business School i København har siden 2001 uddannet 1500, der har gennemført et af skolens fire programmer. – Jeg har jo bygget en masse erfaring op i mit arbejdsliv, så det var rart med et studie, hvor man tager udgangspunkt i en konkret case, og så forstår teorien og tankerne bag. AVT Business School er en af de mindre skoler, men de har et

fra statskundskab rystede forundret på hovedet og sagde: ”Det kan ikke passe. Hvad I læste op på den weekend, har vi et helt semester til.” Der er ingen tvivl om, at det er et hårdt studie, men det giver også så meget både karrieremæssigt og personligt, forklarer Michael Bech.

Administrerende direktør i Humac Michael Bech tog sin MBA på AVT Business School.

meget bredt perspektiv og udsyn, som appellerer til mig. Mange af underviserne har tidligere været konsulenter, så de har været tæt på erhvervslivet, forklarer Michael Bech. En af Michael Bechs undervisere sagde netop, at i erhvervslivet baserer beslutninger sig på 60 procent fakta og 40 procent mavefornemmelse. Og mavefornemmelsen for at tage en MBA skal også være rigtig. – For mig var studiet en fantastisk rejse. Jeg nød at blive udfordret og at operere med korte deadlines. En MBA giver en mere analytisk tilgang til erhvervslivet, mere struktur, og hos AVT Business School fik jeg en masse internationale impulser, som var med til at skærpe mit syn på det at drive virksomhed, fortæller Michael Bech. En MBA handler ikke blot om den enkelte medarbejder, men også om

at virksomheden skal være klar til det. Hvis virksomheden ikke er omstillingsparat og klar til at udvikle sig, vil medarbejderen hurtigt søge nye udfordringer. Lidt sarkastisk bliver MBA-uddannelsen da også kaldt for skilsmisseuddannelsen. Og forløbet er da også meget komprimeret og hårdt, fordi man arbejder samtidig med, at man uddanner sig med nogle hårde deadlines. Omvendt kan uddannelsen være en gave, fordi den åbner op for nye muligheder for arbejdslivet, men bestemt også personligt. En MBA er nemlig også en personlig rejse, hvor man gør op med sit nuværende ståsted og bevæger sig mod et nyt. – Jeg talte med en studerende fra statskundskab, og vi kom til at tale om pensum. På MBA studiet havde vi statistik en fredag, lørdag og søndag. Det var hårdt og krævede fuld koncentration. Den studerende

Efter at have gennemført studiet havde Michael Bech mod på nye udfordringer i karrieren, hvilket førte ham til Humac. – Det var spændende at skulle prøve at omsætte min nye viden til praksis. Salg og marketing var jeg jo allerede skarp på, men som leder af en virksomhed tog jeg nu hul på al min nye MBA viden som logistik, finans, HR, People Management osv. Værktøjerne skulle implementeres, og ledergruppen skulle have et fælles syn på, hvordan vi sammen driver virksomhed, fortæller Michael Bech. En af de undervisere, som Michael Bech mødte på AVT, er amerikanske Don Kieffer, der i mange år stod i spidsen for produktion af Harley-Davidson og via Lean-metoder skabte en af Amerikas mest vedrevne og effektive fabrikker. Don Kieffer, der har mantraet 30 procent improvement is a good place to start", blev inviteret til Humac. – Jeg har nydt at kunne implementere så megen viden fra min MBA direkte til Humac og mine kolleger der. Så det føltes helt naturligt at invitere Don Kieffer til at hjælpe os med at se processerne efter i sømmene og drive forretning mere effektivt, siger Michael Bech. Så der er ingen tvivl om, at for Michael Bech har MBA’en været den voksnes dannelsesrejse mod nye udfordringer og forbedringer - både på det erhvervsmæssige og det private plan. Og Humacs forandring vidner om, hvordan en MBA kan omsættes til handling og drive en virksomhed fremad mod nye mål og succeser. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA MBA-uddannelsen er en masteruddannelse på kandidatniveau rettet mod medarbejdere i private og offentlige virksomheder og organisationer, der ønsker at styrke deres forudsætninger for at lede og udvikle deres organisation. MBA-uddannelsen er modulopbygget med en betydelig grad af fleksibilitet. Uddannelsen er som udgangspunkt en toårig deltidsuddannelse. Kilde: www.executive.au.dk

BEGEJSTRING PÅ LØGUMKLOSTER HØJSKOLE

Løgumkloster Højskole åbner nu dørene for et nyt hold elever, der skal indgå i et favnende og forpligtende fællesskab med fokus på musik, kulturmøde og dannelse. Højskolen lukkede i 2014, men er nu klar til en ny tid med et andet perspektiv: – Vi åbner dørene for mennesker, der gerne vil udfolde sig personligt og socialt sammen med andre. Vi prioriterer frihed, åbenhed og begejstring, fordi vi tror på, at det giver det bedste udgangspunkt for fordybelse og kundskab. Eleverne lever blandt andet demokratiet ud i virkeligheden. Det sker i dialog, hvor eleverne i fællesskab udarbejder de leveregler, som de skal leve med de uger, de er her, siger forstander Sascha Qvortrup. Mange af de nye elever er musikinteresserede og vil i de 20-22 uger, de er på højskolen, udfordre sig selv på genrer og lade sig inspirere af hinanden, af undervisere og gæstelærere som f.eks. pianist Carsten Dahl og solo-oboist Henrik Chaim Goldschmidt. Der er desuden indrettet et studie, så eleverne kan indspille egen musik på skolen. Et andet omdrejningspunkt på skolen er kulturmødet. – Overskriften for kulturundervisningen er Verdensborger, fordi vi tror på, at vi skal favne hinanden. At kultur er noget, der kan forene os og ikke adskille os. Musik er jo også kultur. Det handler meget om at kunne smide sin kulturelle ”overfrakke” og lade sig påvirke af det, andre kommer med. At stille spørgsmålstegn ved det givne og stå der på kanten, hvor vi kan mærke os selv og udvikler os personligt, siger Sascha Qvortrup. Udover de to faglige linjer, er der en lang række valgfag, blandt andet etik, politik, billedkunst og krop og bevægelse. Der står endda Maddannelse på programmet. – Maddannelse er dannelse i mad- og måltidskundskab. Det handler om at få viden, erfaringer og oplevelse af mad fra jord til bord. Om det sanselige i at tilberede og at lege med smagsoplevelser og samles om at nyde og spise det. Hver dag kommer en kok fra Schackenborg Slotskro med råvarer og tilbereder måltider sammen med eleverne. Råvarerne er så vidt muligt lokalt produceret, så ikke alene lever og ånder man forhøjskolelivet her i Løgumkloster, man spiser sig også ind i Sønderjylland, siger Sasha Qvortrup. Tekst: Kirsten Brandenborg

NEW GAME NEW RULES NEW MBA´S

Executive MBA Siden årtusindeskiftet har betingelserne for at drive virksomhed med succes ændres sig drastisk, og kravene til toplederens kompetencer og mindset er skærpet markant. For at imødekomme disse nye krav integrerer ’De Nye Mestre’ tre Executive MBA retninger.

År 1 giver en holistisk tilgang til ledelse, forretningsudvikling og strategi. År 2 giver mulighed for fordybelse i de enkelte mesterretninger. Executive MBA in Business Strategy; har fokus på strategisk analyse og forretningsudvikling. Executive MBA in Business Psychology®; har fokus på lederskab og udvikling af mennesker og organisationer.

Én af “De Nye Mestre” Mette Madsen Dam, 3. semester, Business Psychology Medejer / Lederudviklingskonsulent, Leadership Lighthouse

MBA STUDIESTART 14. APRIL 2016

Executive MBA in Business Creativity®; har fokus på udvikling af forretningsmodeller, brands og produkter. Executive MBA – for dig, der allerede har en MBA Har du en MBA uddannelse kan du udbygge den med MBA2 ved at gå direkte ind på 3. semester på Business Psychology®, Business Creativity® eller Business Strategy – og dermed få en lederprofil, der er gearet til morgendagens ledelsesudfordringer.

www.business-institute.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

58 FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

DESIGN-HF – FOR DE KLOGE OG KREATIVE På Odense Fagskole kan du tage en 3-årig HF med tid til fordybelse i både de teoretiske og kreative fag som billedkunst, design og mediefag.

ske og kreative kompetencer, som kan bruges, når man vil videre i den kreative verden, siger Odense Fagskoles forstander, Karen Maigaard.

Odense Fagskole holder til i Odenses

design-HF er 3-årig og giver på den måde eleverne tid til fordybelse i det enkelte fag samt indblik i nye og anderledes undervisningsmetoder. Første år arbejdes med fokus på billedkunst, andet år med design og det tredje år med mediefag. – Odense Fagskole har i mere end 100 år uddannet kreative og dygtige mennesker. Gennem årene har vi udviklet os til at være en anerkendt skole, hvor der bliver arbejdet med de nyeste tendenser inden for animation, beklædning, forfatter, industrielt design og kunst, fortæller Karen Maigaard.

gamle Glasværk, en bygning med en lang historie. Lokalerne er indrettet til udfoldelse i alle Fagskolens kreative linjefag, og her er højt til loftet i mere end én forstand. Sammen med HF & VUC-Odense tilbyder Odense Fagskole også en ny måde at tage en studentereksamen på; en HF-eksamen, kombineret med et halvt års kreativt kursusophold. – Design-HF er en unik mulighed for at få en fuld HF-uddannelse og samtidig dyrke det kreative talent. De studerende får reelle kunstneri-

Den typiske HF er 2-årig, men en

Kreativiteten trives på fagskolen. Det garanterer forstander Karen Maigaard.

Og opgaverne foregår ikke kun på teoretisk plan. Fra start trænes eleverne i virkelige opgaver. – Vores 1. års elever starter med at være kuratorer og arrangører på vores årlige vinterudstilling med et Åbent Hus arrangement, hvor vi udstiller moderne kunst. De følgende år deltager eleverne i projekter hos lokale designvirksomheder og i konkurrencer, f.eks. Inspired by Brandts, som senest talte 5 finalister og 2 vindere fra Odense Fagskole, siger Karen Maigaard. Eleverne får i høj grad en forsmag

på udfordringerne i den verden, de gerne vil dygtiggøre sig indenfor

og søger efterfølgende ind på f.eks. de to danske designskoler, arkitektskolen, multimediedesign og animationsuddannelser. Men der er også eksempler på elever, som siden har uddannet sig til lærer, pædagog, ja tilmed en enkelt jordemoder. Skolen udvikler løbende sine tilbud i takt med, hvilke kompetencer samfundet har brug for. Den nyeste linje, Event-linjen, ser dagens lys i det kommende år. Den er i øvrigt udviklet sammen med eleverne på skolen. – Vi henvender os til de elever, der ikke rigtigt passer ind i på de sædvanlige gymnasiale uddannelser. De føler, at de ”tørrer ud” og

ikke får brugt idéer og skabertrang. Den får de til fulde udviklet og dyrket hos os, siger Karen Maigaard. For at blive optaget på Odense Fagskole skal du have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16 år ved kursets start. Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Odense Fagskole er Danmarks ældste håndarbejdsskole, grundlagt i 1910. Dengang var den et sted, hvor sypiger kunne få en egentlig uddannelse inden for skrædderi, lærergerning, hjemmets syning m.m. I dag arbejder eleverne med de nyeste tendenser inden for animation, beklædning, forfatter, industrielt design og kunst.

VI HJÆLPER DIG MED AT FINDE DEN RIGTIGE EUROPEAN MEDIA PARTNER PRÆSENTERER DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESGUIDE FOR 2016

DINNYEUDDANNELSE.DK FREMTIDENSUDDANNELSER.DK EUROPEANMEDIAPARTNER.COM

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK – MULIGHEDER 59

FÅ EN MARITIM FREMTID Med en Hf-Søfart får du både en hel Hf-eksamen og et springbræt til Skibsfører-, Skibsofficers– og Maskinmesteruddannelserne.

Har du lyst til en fremtid indenfor

den maritime branche, kan du i Frederikshavn tage en HF-Søfart. HF-Søfart indeholder forskellige valgfagslinjer, som retter din HF

mod maskinmester eller navigatør, offshore, shipping eller en videregående uddannelse på universitetet. En Hf-Søfart giver desuden op til ½ års merit på hvis man vil læse videre til skibsfører, skibsofficer eller maskinmester. Uddannelsen veksler mellem perioder på gymnasiet og de maritime skoler. Den boglige del foregår

primært på Frederikshavn Gymnasium & Hf-kursus. Den praktiske del af Hf-Søfart foregår på skoleskibet Danmark, MARTEC og Skagen Skipperskole. Tidligere elev Kenneth Bille Weyhe, som i dag er under uddannelse til maskinmester, har haft stor gavn af kombinationen mellem teori og praksis på Hf-Søfart:

En tur på Skoleskibet Danmark er en oplevelse for livet.

– Jeg har været glad for det fra dag ét! Jeg har vidst længe, at jeg gerne vil lave noget teknisk, og der har HF-Søfart de helt rigtige og relevante fag, når man gerne vil i den retning, siger han. Med en Hf-eksamen i bagagen er der selvfølgelig samtidig adgang til alle videregående uddannelser, der kræver en gymnasial ungdomsuddannelse (fag og niveau afgør, hvilke uddannelser man kan søge). Valglinjerne giver dig mulighed for selv at tone uddannelsen i den ønskede retning, så du bedst muligt forbereder dig på dit videre uddannelsesforløb. På MARTEC og Skagen Skipperskole foregår undervisningen i valglinjerne. Det faglige indhold varierer en del afhængigt af, om du vælger den maskintekniske linje eller den nautiske linje. Som på de andre ungdomsuddannelser undervises du i bl.a. dansk, matematik, engelsk og historie. Nogle af fagene afhænger af den linje, du vælger. På den maskintekniske linje vil du f.eks. få fysik på B-niveau, mens du på den nautiske

linje i stedet vil få erhvervsøkonomi og innovation. – Man har fire dage på skolebænken på gymnasiet og en dag med mere praktisk undervisning. Alle elever får også mulighed for at deltage på et tre måneder langt togt med Skoleskibet Danmark, hvor man får grunduddannelsen som skibsassistent og lærer om vagttjeneste, motorlærer, skibsteknik, sundhedslære og søsikkerhed, siger Kenneth Bille Weyhe, der i dag er ansat ved MAN Diesel & Turbo, hvor han arbejder ved siden af studiet. Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Skoleskibet Danmark er et af Danmarks to skoleskibe og indgår som led i grunduddannelsen til skibsassistent på MARTEC. Som led i uddannelsen, tager 80 elever hvert år på togt med DANMARK rundt om i Europa og verden. I 2016 går turen bl.a. til Rio de Janeiro og de Olympiske Lege.

VEJ... HVAD VI LAVER

Hos European Media Partner producerer vi content marketing i form af temaaviser, magasiner og digitale kampagner, som bliver distribueret med landets førende dagblade. Vi distribuerer tankevækkende information med aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

HVEM VI ER

European Media Partner arbejder med content marketing og native advertising. Vores virksomhed er præget af en stærk salgskultur, unikke muligheder og entreprenørånd. Derfor er vi også en attraktiv salgsskole. Hvis du er interesseret i et spændende job som projektleder, så send en ansøgning til

dk-recruit@europeanmediapartner.com.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

60 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

KREATIVE UDDANNELSER LÆR AT REALISERE DINE IDÉER E-design står for ’Entrepreneurship &

design’ og er en kreativ iværksætteruddannelse med fokus på basisværktøjer inden for design og forretning. Uddannelsen udbydes af KEA, og studerende lærer bl.a. om hele processen fra at få en idé til at realisere den i virkeligheden. – Når man er færdig, kan man gå ud og skabe sin egen virksomhed. Men det er en 2-årig videregående uddannelse, så vi fører de studerende igennem vanvittig meget på kort tid, siger Ditte Maria Bangsund-Pedersen, adjunkt og team koordinator i E-design. E-design er en praksisnær og innovativ uddannelse. I løbet af første

og andet semester får man stillet projektopgaver, som man arbejder på i teams. Ofte skabes projekterne i tæt samarbejde med virksomheder, der til sidst giver feedback på de studerendes løsninger. I et modul med fokus på innovation får hver studerende uddelt fire hvide t-shirts og får til opgave at komme tilbage med så mange kontanter som muligt. I år leverede hele årgangen samlet set 35.566,50 kr. efter 2,5 ugers arbejde. Et andet eksempel er, at de studerende har skullet udvikle en kampagne for et kosmetikmærke, som udvikler antirynkecreme.

På fjerde semester kommer de stu-

derende i praktik. E-design er kendt for at fostre ”kreative blæksprutter”, som både forstår den kreative proces og har forståelse for en virksomheds bundlinje, siger Ditte Maria Bangsund-Pedersen: – Når de kommer i praktik, er der virksomheder, som ikke ved, hvad E-design er, men bagefter bliver de rigtig interesserede, fordi e-designere har en stor generalistviden og samtidig er personer, som bare går ud og går i gang med tingene.

BLIV SPECIALIST I KREATIVITET OG DESIGN Hvis du har et arbejde, men gerne vil

øge dine kreative kompetencer, er Akademiuddannelsen i Kreativitet & Design i medie-og kommunikationsbranchen målrettet dig. Betalingsuddannelsen udbydes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og skal afsluttes inden for seks år. Målgruppen er deltagere, som er i arbejde, men som ønsker at tilføre kreativitet og visuel kommunikation til den virksomhed eller organisation, de arbejder i, eller for selvstændiges vedkommende til deres egen virksomhed. – På uddannelsen er der en kombination af interne og eksterne under-

visere, dvs. at branchefolk kommer og underviser. Derfor tager cases og opgaver udgangspunkt i det pulserende liv i erhvervslivet og organisationer, siger Rikke Hagemann Olsen. Hun udvikler modulerne på uddannelsen og fortæller, at den er tilrettelagt sådan, at man også kan passe sit arbejde. Uddannelsen indeholder både obligatoriske fag og valgfag, hvor man kan specialisere sig i f.eks. illustrationer, grafisk design til små skærme eller typografi. – Valgfagene er til for at lave en yderligere vinkling på uddannelsen. Hvis man gerne vil arbejde med reklame og ideer, er det f.eks. en god

idé at tage art direction og reklamestrategi, som er to valgmoduler, siger Rikke Hagemann Olsen. Obligatoriske moduler indebærer layout, den kreative proces og kommunikationsdesign. Til sidst afsluttes uddannelsen med et afgangsprojekt, hvor eksempler på produktioner har været iPad-magasiner og apps. På uddannelsen arbejder deltagerne løbende med produktioner eller såkaldte kommunikationsartefakter, hvor idéen er, at det skal have en relevans for den virksomhed, de er ansat i.

FÅ DET BEDSTE AF TO VERDENER Med en uddannelse i Communica-

tion Design & Media lærer man to vigtige discipliner: design og kommunikation. Som studerende får man bl.a. kompetencer i retorik, visuel kommunikation og innovativ kommunikation. På uddannelsen arbejdes der med det brede designbegreb, dvs. med immaterielle løsninger såvel som materielle. De studerende får en bred viden om designmetoder og -processer for at komme frem til innovative løsninger, fortæller Trine Bekkersgaard Stark, adjunkt i Communication Design & Media. Uddannelsen udbydes af KEA, varer halvandet år og er en top-up bache-

lor, dvs. at man skal have gennemført et basisforløb på to år først. Et tæt samarbejde med erhvervslivet og en praksisnær tilgang kendetegner uddannelsen. Tidligere har man haft samarbejdspartnere som Bitchslap Magazine og IKEA, og på sidste semester samarbejdede man f.eks. med plejehjemssektoren. – De studerende skulle ud på plejehjemmet og finde værdier for derefter at overføre dem til et kommunikationsprodukt. Der kom løsninger i form af virtuelle borde, hvor man kan spille, til nye ordninger for besøgsvenner, og et projekt havde til formål at skabe nye, positive

stemninger i de forskellige rum, siger Trine Bekkersgaard Stark. Cirka halvdelen vælger efterfølgende at læse en kandidat, mens resten bliver selvstændige eller søger job. Nogle kommer ud i kommunikationsafdelinger, PR-bureauer, bliver ansat på store danske livstilsmagasiner, andre bliver projektledere, mens andre igen bliver researchdesignere. – Mange får job der, hvor de har været i praktik. Virksomhederne er ellevilde og synes, at det er fedt, at de studerende er så selvstændige, siger hun. Tekst: Daniel Hedelund

VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE UAR R B E F . 3 1 G O R A U N ÅBENT HUS 17. JA BOLDSPIL

FITNESS

OUTDOOR

POLITI

ENDURANCE

Kursusstart 2. marts og 10. august 2016 For yderligere information eller aftale om rundvisning kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387 Se alle fag på vih.dk

KOM TIL ÅBENT HUS PÅ DMJX 23/2 I KØBENHAVN ELLER 25/2 I AARHUS

“DET FEDESTE ER, AT DET IKKE BARE ER EN MASSE TEORI, MEN VI FÅR SELV PRØVET VÆRKTØJERNE AF I VIRKELIGHEDEN.” Alberte læser Medieproduktion og ledelse. Sammen med ﬁre studiekammerater har hun udviklet en app, der kan hjælpe folk med at huske recepter. Hør dem fortælle om studieprojektet og mød også studerende fra de andre DMJX-uddannelser. Du ﬁnder det hele på dmjx.dk/aabenthus

- FOTOJOURNALISTIK - GRAFISK DESIGN FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION INTERAKTIVT DESIGN - JOURNALISTIK - KOMMUNIKATION - KREATIV KOMMUNIKATION - TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE -

LUDUS

SUITE Studiesystemet til almene gymnasier, danskuddannelser, erhvervsskoler og VUC.

CSC’s LUDUS Suite-team har udvidet med flere konsulenter og udviklere. De er hver især specialiseret inden for henholdsvis erhvervsskoleområdet, eksamensplanlægning, salg/marketing, analyse, design og udvikling.

LUDUS Suite er det professionelle studiesystem til brug for undervisere, elever, administration og ledelse samt i relation til samarbejdspartnere.

Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af LUDUS Suite, som stadig baserer sig på vores kunders mange ønsker.

Kontakt os og hør mere om de mange muligheder Tlf. 36 14 70 70. www.csc.com/ludus