Fremtidens sunde arbejdsplads #1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

FREMTIDENS

SUNDE ARBEJDSPLADS

MED FOKUS PÅ FYSISK OG PSYKISK VELVÆRE

NR. 1 ∙ MAJ 2016 FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

APV’EN ER ET STÆRKT VÆRKTØJ Brug den aktivt

VIPPEFUNKTION ER VIGTIG Ergonomiske kontorstole

B.S. CHRISTIANSEN

RÅDGIVER OG FORDRAGSHOLDER

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen maj 2016

KVALITET I KANTINEORDNINGEN Faglighed i fokus

Sit to be Healthy!

LEDER

Henrik Duer, sundhedsekspert

FORNUFT OG FØLELSE Interview med Kurt Klaudi Klausen

Two-part seat for the best ergonomics Movement – Posture – Circulation

SKÆRMBRILLER ER NØDVENDIGE Især for dem over 40

salli.com

”Menneskelig udvikling er blevet min metier”

Annonce

LEDER – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

Foto: w+b: ‘wichmann+bendtsen og IFORM

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“For virksomheden kan der være stor økonomisk gevinst ved at arbejde professionelt med medarbejdernes sundhed”

STEFANS TIPS! Der findes ikke en opskrift på teambuilding.

Det er sjældent, at to virksomheder har de samme konflikter, der skal arbejdes med. Derfor anbefaler jeg at læse profilinterviewet med BS. Christiansen, som fortæller om hvordan han tilrettelægger en teambuilding dag efter virksomhedens behov.

Stefan Hildebrandt, Projektleder

INDHOLD 4

Ledelse

6

Kantineordninger

8

Indeklima

10 Interview: B.S. Christiansen 12 APV

Henrik Duer

14 Ergonomi

Cand.scient og sundhedsekspert

16 Skærmbriller 18 Frugtordninger

ARBEJDSPLADSEN GØR DIG FED!

M

ange virksomheder bidrager ubevidst til at danskerne bliver mere og mere usunde i form af overvægt og inaktivitet.

Arbejdspladsen skal ikke gøre det sværere for de ansatte at leve sundt, tværtimod. For virksomheden er der tonsvis af gode argumenter for at fokusere på medarbejdernes sundhed. Flere ting spiller ind på arbejdspladsens negative påvirkning på sundheden: 1) Teknologien og effektiviseringsprocesserne har de sidste mange år gjort os mere inaktive på jobbet.

2) Et overvæld af unødvendige kage-, morgenbrøds-, fødselsdags-, slik- og sodavandsordninger frister mange og gør det ikke nemmere for nogen at holde vægten. Der er ikke råd til så mange dårlige kalorier, hvis man har en inaktiv hverdag. Ifølge en undersøgelse fra Kristelig Fagbevægelse spiser 28 procent mere kage eller andet sødt, end de egentlig har lyst til, når de er på arbejde.

3) Stress og overarbejde på arbejdspladsen medfører endnu mere inaktivitet og dårlige madvaner samtidig med at det psykiske velvære daler (læs=endnu mere usundt).

Følg os digitalt:

For virksomheden kan der være stor økonomisk gevinst ved at arbejde professionelt med medarbejdernes sundhed – både fysisk og psykisk. Inddrager man alle hånd- og uhåndgribelige gevinster, er jeg sikker på at selv den mest pessimistiske cost-benefit-analyse vil falde positivt ud. Det kan ikke betale sig at lade være.

Første skridt mod en sundere virksomhed er medarbejderinddragelse, hvor man får diskuteret, hvordan arbejdspladsen kan blive et sundere sted at være. Næste skridt er at få lagt en sundhedspolitik med henblik på at få skabt en sund kultur i virksomheden. Kulturen er den vigtigste parameter.

Du kan have det fineste motionsrum og den lækreste sunde kantine, men det nytter ikke meget, hvis ikke kulturen på arbejdspladsen følger med.

Samfundets udgifter til livsstilsrelaterede sygdomme løber op i et stort milliardbeløb og det bliver ikke mindre i fremtiden. De penge kunne være bedre brugt et andet sted f.eks. på uddannelserne, forskning, de ældre osv.

Tænk hvis virksomheden og alle ansatte for alvor trådte i karakter, tog deres sociale ansvar og gjorde en indsats. Det vil ikke alene give en stor økonomisk gevinst for samfundet og virksomheden, men i den grad også for den ansatte. Ingen har nogensinde fortrudt at de er blevet sundere og kommet i bedre form. Det de har fortrudt, er at de ikke er startet noget før.

europeanmediapartnerdanmark

fremtidenssundearbejdsplads.dk

Giv avisen videre!

HVORDAN PASSER DU PÅ DIG SELV OG DIN TRIVSEL PÅ ARBEJDET? At drikke vand er en af de enkleste og mest effektive måder at højne trivsel på arbejdspladsen. En vandkøler på kontoret minder medarbejderne om at drikke vand, og tilbyder nem adgang til at få stillet tørsten på en sund og naturlig måde.

Vælg denne økonomiske effektiv løsning fra Eden Springs. Lige nu tilbyder vi den eksklusive Cosmetal Hi-Class drikkevandskøler med et introduktionstilbud på -20% på prisen!

FÅ ET TILBUD!

80 30 40 40 www.edensprings.dk

FREMTIDENS SUNDE ARBEJDSPLADS

%

-20

Project Manager: Stefan Hildebrandt stefan.hildebrandt@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Assistant Editor: Frank Motzkus Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder, Lina Gilbe Cover photo: BS & Co. Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

www.eurestfood.dk

?

Kan man blive klogere af at spise? ”

Jeg tror på, at der er mange faktorer i løbet af et døgn, som kan gøre os hurtigere, stærkere og ”klogere” og vigtigst af alt – i balance. Det er vigtigt for os i servicebranchen at forstå det hele menneske. Hos Eurest tror vi på, at mennesket er den vigtigste ingrediens i enhver virksomhed. Derfor skal vi kunne tilbyde inspirerende og sund mad, snacks, friskpresset juice og meget andet på alle tænkelige tidspunkter i løbet af en arbejdsdag. Generationer, etnicitet, globale såvel som lokale trends, skal tænkes ind i de madkoncepter, vi inspirerer vores gæster med. På den måde er vi med til at sikre medarbejdernes fysiske velvære og energi.

Zanne Burø, Kommerciel Direktør

”

”

Jeg ser dagligt resultaterne af ”The Power of Food”. Det er mange år siden jeg selv arbejdede som kok, men jeg er stadig stolt af mit håndværk. Jeg motiveres af at se kreativiteten og glæden ved mad blandt vores 250 kokke, der arbejder i Eurest.

Kristian Hofman, Driftsdirektør

”

Be inspired by

Facility Services | Support Services | Cleaning | Catering

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

LEDELSE ER LIGE DELE FORNUFT Ledelse skal bygge bro mellem det rationelle og det irrationelle. Det mener professor i Statskundskab.

Det er det psykiske arbejdsmiljø,

der er årsagen til den høje forekomst af stress, som dagligt holder godt 35.000 danskere hjemme fra arbejde. Det er typisk ikke et højt timeantal, mængden af opgaver eller disses kompleksitet, der er udslagsgivende, for de fleste kan godt håndtere skrappe krav, hvis de er understøttet af gode rammer.

Derimod er det ofte relationen til kollegerne, kvaliteten af ledelsen og oplevelsen af mening og medindflydelse på arbejdet, der er det afgørende for, om folk kan håndtere kravene i arbejdet.

Det viser undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som hvert andet år i perioden fra 2012-2020 udgiver rapporten ”Arbejdsmiljø og Helbred”. Selv om nogle brancher har udslag på forskellige områder, som øgede følelsesmæssige krav i plejesektoren og øgede kvantitative krav inden for brancherne universitet og forskning, ser man på tværs af sektorerne i grove træk det samme mønster.

Ifølge professor i Statskundskab ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, er der tale om en kløft mellem fornuft og følelser, mellem emotioner og evidens, mellem det rationelle og det irrationelle, som moderne virksomheder og mo-

derne ledelsestænkning mangler at bygge bro over. I sin forskning beskæftiger han sig med, hvordan følelser spiller ind i strategisk ledelse, som traditionelt er drevet af rationelle, bevidste og vidensbaserede beslutninger. Han mener, at det som leder er afgørende, at man har fornemmelse for, hvad der finder sted i organisationen på det følelsesmæssige plan.

“Vi er meget mere kognitive end vi er emotionelle i vores del af verden.”

– På den ene side er følelser af stor betydning for, hvorvidt det lykkes at skabe ordentlige arbejdsmiljøer. På den anden side fylder det for lidt i forhold til almindelig praksis og forståelse af ledelse. Paradoksalt nok er det nødvendigt både at bruge fornuft og følelser, hvis strategier skal blive succesfulde. Når det er et paradoks, hænger det sammen med, at vi normalt forbinder strategisk ledelse med fornuftsbeslutninger og rationelle argumenter, mens vi finder følelser irrelevante og dysfunktionelle i ledelsesmæssige sammenhænge. Det kognitive har forrang for det emotionelle, fortæller Kurt Klaudi Klausen.

Lederen selv skal turde træde frem som et menneske med følelser.

Både som et sympatisk menneske med egne følelser og et empatisk menneske, der kan rumme medarbejdernes behov og bekymringer.

Da lederen samtidig ikke kan være i sin følelsers vold men må bevare et konstant overblik, er der tale om en fin balanceakt, som det ifølge Kurt Klaudi Klausen er vigtig at holde.

– Det er paradoksalt, at man på den ene side skal lukke op for det irrationelle og på den anden side alligevel skal forholde sig rationelt til det. Det er en knivsæg mellem en legitim og illegitim håndtering af følelser. Hvis det bliver manipulerende og kynisk, så er det illegitimt, men samtidig er der ingen tvivl om at en manglende opmærksomhed på følelser i organisationen er med til at fremkalde for eksempel stress.

Mennesker er ikke maskiner. De er sårbare og følsomme, og det skal man have blik for som leder. Ellers leder man i blinde, og det skaber frustration og forstærker stress.

Den manglende anerkendelse af følelser kan skabe forsmåelse hos medarbejderen og føre til en sygemelding, men der er mange andre kilder til stress på en moderne arbejdsplads. Kurt Klaudi Klausen taler om et meningsløst måle- og vejtyranni som en hovedkilde til en stresset hverdag.

– Den væsentligste kilde er travlhed og modsatrettede forventninger til både ledere og medarbejdere. På den ene side skal man

Paradoksalt nok er det nødvendigt både at bruge fornuft og følelser, hvis startegier skal blive succesfulde, siger Kurt Klaudi Klausen.

FØLELSER

I PRAKSIS Tlf. Tlf.20 2030 3070 7000 00| |www.mårup.dk www.mårup.dk| |info@TomMaarup.dk info@TomMaarup.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

OG FØLELSER

HURTIGE OM MADORDNINGER

arbejde rationelt og effektivt, og på den anden side skal man i stigende grade dokumentere sit arbejde.

Selve dokumentationskravet bliver en stresskilde, fordi medarbejderne føler, at de arbejder med noget andet end det, de ønsker at arbejde med. De kan ikke se formålet med dokumentationskravene, som derfor virker meningsløse, siger han.

Kurt Klaudi Klausen ser folkeskole-

35.000 danskere er sygemeldt med stress. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er årsagen.

reformen som et godt eksempel på en konflikt mellem det rationelle og det irrationelle. En topstyret og hurtigt gennemført reform oppefra tog ikke hensyn til de følelser, den oplevelse af faglighed og de værdier, som lærerne i deres daglige virke lagde meget vægt på. Reformen var i hans øjne både legitim og nødvendig, men det var proceduren, der forårsagede de store problemer.

– Det kan godt være, at rigtig mange medarbejdere på fornuftsplanet kan forstå, at det er nødvendigt at ændre på organiseringen af folkeskolen, men følelserne siger noget andet. Man har tilrettelagt en reform efter det rationelt rigtige uden at tage højde for, hvad der giver mening emotionelt for lærerne, der føler sig fagligt trådt på. Man har ikke fået hjertet og følelserne med, og man har en helt masse, man skal reparere, før man kan komme videre.

Selv om der i en årrække har været øget fokus på autenticitet, det hele menneske og også følelser inden for ledelsesteori, er det stadig

Følelserne Følelserneer eri ispil spilpå påarbejdspladsen. arbejdspladsen.ViVimå måforholde forholdeos ostiltil dem, dem,vores voresegne egneog ogde deandres. andres.De Dekan kanfylde fyldebåde bådefor forlidt lidtog og for formeget megetog ogforkert. forkert.I IUSA USAhar harman manlænge længetalt taltom om’følelses’følelsesmæssig mæssigintelligens’. intelligens’.Selve Selveudtrykket udtrykketer eruheldigt uheldigt––det detlægger lægger op optiltilatatvivier erfødt fødtmed med(eller (elleruden) uden)sådanne sådanneevner. evner.AlAlforskforskning ningindikerer indikererimidlertid, imidlertid,atatvivikan kanudvikle udviklevores voresfølelsesmæsfølelsesmæssige sigekompetencer. kompetencer.ViVikan kanblive blivebedre bedretiltilatatse seos osselv selvudefra udefra og ogde deandre andreindefra. indefra.ViVikan kanblive blivemeget megetbedre bedretiltilbl.a. bl.a.atatlytte lytte og ogvære værerespektfulde respektfuldeog ogforstående forstående––uden udenatatsælge sælgeud udafafos os selv. selv.

Jeg Jegarbejder arbejderofte ofteudfra udfraEQ-i EQ-i2.0 2.0testen, testen,som somgiver givernogle noglepraj praj om omstyrker styrkerog ogudviklingspunkter udviklingspunkterpå på15 15parametre. parametre.Helst Helstsom som 360˚ 360˚undersøgelse undersøgelse––vivier erjojoikke ikkeselv selveksperter eksperterpå påhvordan hvordan andre andreoplever opleveros ossom somsamarbejdspartnere. samarbejdspartnere.

5

en så ny orientering, at den endnu ikke har bredt sig helt ud i alle afkroge af det danske arbejdsmarked.

Han beskæftiger sig selv med forskning, undervisning og formidling, og han mener, at der er nogle mere grundlæggende, kulturelle årsager til, at denne tænkning oplever modstand.

– Vi er udfordret af den protestantiske etik og arbejdsmoral. Vi er meget mere kognitive end vi er emotionelle i vores del af verden.

Vi lægger vægt på arbejdsomhed, nøgtern tænkning, lineraritet og senest evidensbaseret viden. Det vil sige, at det er svært at lukke op og anerkende, at man skal arbejde med noget, der virker irrationelt. Det er svært for os i Norden at tale om følelser, mener Kurt Klaudi Klausen og afslutter: – Som leder skal man ikke være psykolog, men man skal have et basalt kendskab til området.

Tekst: Kasper Boye

FAKTA I 2014 svarede godt 27.000 danske lønmodtagere på NFA’s 51 spørgsmål i undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred”, der udgives hvert andet år for at kortlægge udviklingen inden for en lang række områder som stress, indflydelse på arbejdet, kollegial anerkendelse, ledelseskvalitet, rolleklarhed og mobning.

Zanne Burø, Kommerciel Direktør i Compass Group A/S, der driver Eurest:

Hvad forstår Eurest ved en bæredygtig frokostordning?

– Bæredygtighed er et miljøhensyn, men for Eurest er det også bæredygtige arbejdspladser, hvor mennesket er ressourcen. Derfor er det ”gårdagens arbejdsplads” kun at tænke på frokostordning isoleret. Vi skal følge rytmen hos medarbejdere henover hele dagen, i de virksomheder vi samarbejder med.

Hvad er en sund frokostordning, set med jeres briller?

– Som sagt strækker en madordning sig over hele arbejdsdagen. Mange er på farten, får ikke spist morgenmad eller har brug for at tage mad med hjem. Eurest skal sikre energifyldte medarbejdere, uanset tidspunkt på dagen og uanset om man prioriterer at sidde sammen med kolleger i kantinen, er på vej til møde, lige smutter forbi en af vores cafeer, eller er på vej hjem.

Hvad er det bedste råd, man kan give til en virksomhed, der skal vælge en madordning?

– De skal udfordre, hvorledes en samarbejdspartner vil sikre et holistisk bidrag til kundens forretning.

Det hele menneske skal tænkes ind i løsningen.

Tekst: Frank Ulstrup

Som Somleder lederskal skaldu dubåde bådevære værenærværende nærværendeOG OGvære værepå pådistandistance. ce.Være Væreindfølende indfølendeOG OGskære skæreigennem. igennem.De Defleste flesteer ergode godetiltil det detene, ene,men mennutidens nutidensleder lederer ernødt nødttiltilatatvære væregod godtiltilbåde både ’det ’detbløde’ bløde’og og’det ’dethårde’ hårde’og ogatatkunne kunneskifte skiftepå påetetøjeblik. øjeblik.Det Det tager tagertid tidatatopbygge opbyggetillid, tillid,men menkun kunsmå småfejltrin fejltrinatatnedbryde nedbryde den. den.

Hertil Hertilkommer kommeratatman manskal skalvære væregod godtiltilatatlede ledesig sigselv selvfor foratat kunne kunnestå stådistancen. distancen.

Jeg Jeghjælper hjælperudfra udfra30 30års årserfaring erfaringmed medledelsespersonlig ledelsespersonligudvikudvikling. ling.Ikke Ikkesom somcoaching, coaching,da dajeg jegikke ikkemener menerman maner erekspert ekspertpå på sin sinegen egenudvikling. udvikling.Jeg Jegtilbyder tilbyderkonkret, konkret,personlig personligvejledning, vejledning, som somindtænker indtænkerden denorganisatoriske organisatoriskekontekst. kontekst.

Læs Læsmere mereom omEQ-i EQ-i2.0 2.0testen testenpå påside side19.

19.

Tlf. Tlf.20 2030 3070 7000 00| |www.mårup.dk www.mårup.dk| |info@TomMaarup.dk info@TomMaarup.dk

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

KANTINEORDNING – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

Det er vigtigt at rekruttere dygtige faguddannede køkkenfolk hvis en god kantineordning skal lykkes.

NYSKABENDE KANTINEKONCEPT PÅ VEJ Økologi, madspild, de rigtige råvarer, ægte passion for gastronomi og høj faglighed er nogle af ingredienserne i opskriften på Kokkenes Køkkens fremgang.

Danskerne skal ikke længere spises af med halvkedelig mad i kantinerne, hvis det står til kantineleverandøren Kokkenes Køkken. Virksomheden har nemlig sat nye og højere standarder for personalemaden og fællesspisningen på arbejdspladserne gennem det sidste års tid, forklarer direktør Rune Serigstad.

– Vi søger at lave alt maden fra bunden med friske og gerne lokale råvarer hver eneste dag. Fabrikat og halvfabrikat er decideret fyord hos os, og i gennemsnit er der 40 procent økologi i vores kantiner. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, siger han og uddyber:

– Gevinsterne er mange for de virksomheder, som prioriterer at højne madstandarden for medarbejderne. Det kan blandt andet medvirke til at styrke medarbejdernes trivsel, sundhed, effektivitet og produktivitet. Ligesom det kan have en afsmittende effekt både internt og eksternt for virksomheden, hvordan kantinen forholder sig til råvarekvalitet, dyrevelfærd, økologi og madspild.

Men madkvaliteten er én ting. Den rette håndtering af råvarerne er mindst ligeså vigtig. Derfor gør Kokkenes Køkken en dyd ud af at rekruttere og fastholde de bedste faguddannede køkkenfolk, forklarer Rune Serigstad.

– Det skal kunne smages, duftes, ses og mærkes, at der står en uddannet og passioneret kok bag

dagens mad i kantinen. Og lige fra opstarten af Kokkenes Køkken ved årsskiftet til 2015 har vores største aktiv været, at alle køkkencheferne er gået forrest i arbejdet. Der er blomstret et enormt ejerskab, en smittende positivitet og en stærk fællesskabsfølelse i organisationen omkring, at vi er i gang med at revolutionere fællesspisningen på de danske arbejdspladser.

“I gennemsnit er der 40 procent økologi i vores kantiner.”

Det er ikke kun de råvarer, der kommer ind i kantinen, men også

dem der går ud, som Kokkenes Køkken holder et engageret og vågent øje med. Madspild er derfor et centralt indsatsområde for virksomheden, der præcist planlægger deres produktion for at sikre et minimum af spild.

– Vi vejer og logger vores madspild dagligt, og så arbejder vi på at minimere det fra uge til uge. Vi skal have en løbende forbedring fra måned til måned på 50-80 procent, og det opnår vi blandt andet gennem erfaringsudveksling mellem vores medarbejdere og kantiner, fortæller Rune Serigstad.

Kokkenes Køkken har indgået kontrakt med en lang række virksomheder og servicerer dagligt tusindvis af spisende gæster i virksomheder som TDC Group, Nilfisk og Hartmanns.

Danskernes efterspørgsel efter

kvalitetsmad breder sig ud, og dette er reflekteret i fremkomsten af kantinekoncepter som Kokkens Køkken og de konkurrerende Meyers Kantiner og Fazer, der alle har fokus på det gode måltid og sammenlagt bespiser mere end 70.000 danske ansatte dagligt.

Tekst: Kasper Boye

FAKTA Brug kantinen som strategisk ledelsesværktøj med Kokkens Køkken, der samarbejder med Københavns Universitet om et antropologisk forskningsprojekt, der som det første af sin art kortlægger kantinens kulturelle, sociale og forretningsmæssige betydning.

Læs mere på kokkeneskoekken.dk/kantinen.

Alle tiders køkken er velsmagende mad med tanker, holdning og passion bag.

Alle tiders køkken driver kantiner i virksomheder, der via maden tager ansvar for medarbejdernes trivsel og sundhed.

Vi ved, at der skal velsmag, kulinariske færdigheder, mod og dialog til at lykkes med sundhed i kantinen.

Vi tager gerne en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at sætte sundhed på menuen, samtidig med vi skaber medarbejdertilfredshed.

Inspiration – sparring og udvikling af vores egne medarbejdere sker løbende med hjælp fra 2k, Kompetente køkkener | www.2-k.dk

www.alle-tiders-kokken.dk

|

Tlf.: 28 55 91 92

|

atk@alle-tiders-kokken.dk

Firmaets favoritfrokost

Din cateringpartner til fleksible frokostordninger og kantineløsninger FROKOST

I

MØDER

Vi er et dansk cateringfirma, der har specialiseret sig i frokostordninger og professionelle kantineløsninger til alle typer og størrelser af virksomheder.

Vi leverer sunde og energirigtige menuer til alle anledninger; frokost, møder, receptioner, events og firmafester.

VORES TEAM

Kokken&Co er ejet af Catering Danmark. Vi er landsdækkende med køkkener i København, Slagelse, Århus og Odense.

Vores team har brede og solide kompetencer med erfaring lige fra traditionel kantinedrift til offshore kantiner.

Vores fælles passion for mad er forudsætningen for – og giver os evnen til – at skabe de gode og glade smagsoplevelser.

I

BRUNCH

I

AFTEN

I

SKIFTEHOLD

I

RECEPTIONER

I

EVENTS

SUNDT OG VELSMAGENDE

Vi har med succes skabt et koncept af sunde og energirigtige menuer, hvor smagen ikke fordufter på bekostning af sundhed og næring.

Vores menuer skal give en dejlig smagsfylde og en tilfredsstillende følelse efter måltidet. Derfor er vores menuer sammensat ud fra de seks basale smagssanser sødt, surt, bittert, salt, skarpt og astringent.

Vi bruger kun gode råvarer og har fokus på det grønne og det sunde fedt, som vi jo skal have. Vi bruger økologiske råvarer, der hvor det giver mening.

Du er altid velkommen til at høre mere om vores vision – og ikke mindst passion – for den gode smag.

Kontakt os, så vi kan udarbejde et skræddersyet tilbud til jeres virksomhed Tlf. 6310 7100 kundeservice@kokkenogco.dk

I

FIRMAFESTER

Vi arbejder med tre forretningsmodeller: •

DEN KLASSISKE FROKOSTORDNING

Vi leverer jeres daglige frokostbuffet færdig og serveringsklar – anrettet på smukt, hvidt porcelæn. En aftalt menu, som er tilpasset netop jeres ønsker, behov og økonomi.

•

DEN TOTALE KANTINEDRIFT

Vi påtager os ansvaret for den totale drift af kantinen, inkl. personale.

•

EN 80/20 LØSNING

Vi leverer 80% mad fra et af vores store cateringkøkkener.

De sidste 20% klares af en Kokken&Co-medarbejder direkte på virksomheden. Det kunne være det hjemmebagte brød, anretning og servering af morgenmad eller mad til møder.

Anretning og oprydning af dagens frokostbuffet og mindre rengøringsopgaver. Typisk nogle timer om dagen.

Modellen kan ændres til 70/30, 60/40 eller 50/50 alt efter jeres ønsker og servicebehov.

FÆLLES for vores driftsmodeller er: • Du ved, hvad det koster dig • Ingen uventede omkostninger • Mindre madspild • Mindre energiforbrug og vedligeholdelse af driftsudstyr • Fuld service - hver dag, hele året • Ingen problemer med bemandingen i forbindelse med sygedage og feriedage

C.F. Tietgens Boulevard 30B I 5220 Odense SØ I Tlf. 6310 7100 I kundeservice@kokkenogco.dk

kokkenogco.dk

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INDEKLIMA – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

INVESTERINGER I INDEKLIMA BETALER SIG Et godt indeklima øger vores præstationer og hæver virksomheders bundlinjer, og alene små investeringer kan skabe store resultater.

alle steder - også for skolebørn, fortæller han.

Innovationsnetværket InnoByg har

lydniveauet og lyskvaliteten. Alt sammen er det faktorer, der har en indvirkning på vores effektivitet og kreativitet. Vi bliver hurtigere døsige i dårlige rum, vi tager flere pauser på en arbejdsdag, og generelt lider kvaliteten af vores arbejde under det.

Investeringer i indeklimaet rummer et enormt potentiale i form af øget produktivitet. Det forklarer Kasper Lynge Jensen, der er sektionsleder i Center for Indeklima og Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut og netværksleder i InnoBYG. Indeklimaet har traditionelt været betragtet som en udgift. Det er et område, der først kommer på dagsordenen, når det viser sig som et problem. Det har en rent negativ konnotation, og det er den opfattelse, Kasper Lynge Jensen gerne vil ændre ved.

“Jeg vil gerne nå dertil, hvor man ser bygningen som en investering.”

– Bygningen er traditionelt set blevet betragtet som en omkostning, og ambitioner knyttet til bygningen har handlet om at spare husleje, sænke energiomkostninger og effektivisere rengøring, drift og vedligehold. Jeg vil gerne nå dertil, hvor man ser bygningen som en investering. Det er en indtægtskilde, der hjælper til på bundlinjen, siger Kasper Lynge Jensen.

– Hvis du har en forventning om, at arbejdsmiljø og indeklima påvirker din bundlinje, er det

Kasper Lynge Jensen er sektionsleder i Center for Indeklima og Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut og netværksleder ved InnoBYG.

pludselig helt andre termer og et helt andet sprog. Så er det øverste etage- og CEO-sprog. Når vi taler om en investering i virksomheden og en forbedring af produktiviteten, skifter det fra en negativ til positiv opfattelse, fortsætter han.

I sin Ph.d. fra 2009 udviklede

Kasper Lynge Jensen en model til at beregne sammenhængen mellem indeklima og effektivitet.

Hans beregninger demonstrerer at en investering i eksempelvis et ventilationsanlæg kan give årlige produktivitetsstigninger på flere procent med en tilbagebetalingstid på bare et til to år. Hvis man kan

Revolution

in Sitting!

reducere spildtid i løbet af en dag ved at optimere de fysiske forhold, kan der hurtigt vise sig et besparelsespotentiale, forklarer han.

– 80-85 procent af en virksomheds omkostninger går til lønninger. Det er en langt større udgift end til husleje, så kan du fjerne bare 1 procent af de omkostninger, flytter det mange kroner og ører på bundlinjen.

I en undersøgelse fra 2015 demonstrerede specialestuderende på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, at 5. klasses elever kunne løse 7 procent flere opgaver, når frisk luft blev tilføjet fra decentrale ventilationsanlæg.

x

Kasper Lynge Jensen peger på, at både hjemlige og internationale undersøgelser viser det samme. Uanset om det er i skoler, call centre eller på bankinstitutternes handelsgulve, viser både kvalitative og kvantitative studier, at et behageligt indeklima øger effektivitet og kvalitet i arbejdet.

– Én sektor, der har gjort meget på området, er finanssektoren. De går ikke på kompromis, men forsøger at sikre de bedste rammer, for laver medarbejderne fejl der, koster det virkelig virksomheden. Betydningen af et godt indeklima er dog det samme på tværs af brancher og fag. Det påvirker på samme måde

igennem et nyligt lanceret udviklingsprojekt med navn ”Totalværdi og Indeklima” sat fokus på at bygge bro mellem forskningsresultater og praksis. Kasper Lynge Jensen ønsker at indeklimaet kommer højere op på prioriteringslisten i forbindelse med både nybyggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse.

Fokus på energien kan skabe gevinst for indeklimaet, for eksempel ved god isolering, men andre gange modarbejder hensynene hinanden, eksempelvis ved spørgsmålet om ventilation, som forbedrer indeklimaet men koster penge og energi.

– Der har længe været meget fokus på energi i byggeriet, men vi skal også skabe gode rammer for indeklimaet, og der er det positivt, at der inden for de sidste par år er kommet større fokus på området.

Det handler i mine øjne om at tænke alle løsninger igennem hele vejen rundt, så de ikke modvirker hinanden.

Kasper Lynge Jensen fortæller, at selv om indeklimaet spiller en stor rolle i forhold til at forbedre produktivitet, vil der altid være andre variable, der spiller en rolle i et almindeligt arbejdsliv.

– Det er ikke kun indeklimaet, der påvirker vores præstation på arbejdet. Der er mange andre faktorer, der har indflydelse på vores arbejde som for eksempel lønnen, chefen og partneren derhjemme. Men vi opholder os 90 procent af tiden indendørs, så vi er meget eksponerede for klima.

Tekst: Kasper Boye

FAKTA InnoByg har i år lanceret projektet ”Totalværdi og indeklima”, der sætter fokus på udvikling af begrebet totalværdi inden for byggeriet - primært med henblik på at udvikle koncepter som muliggør at trivsel og produktivitet som følge af et godt indeklima kan kvantificeres og medregnes i bygningens totalværdi.

Two-part seat for the best ergonomics Movement – Posture – Circulation

salli.com

Rummets temperatur, luftens renhed,

Vi er handymænd, kokke, opvaskere, vinduespolerere, malere, receptionister, viceværter, gartnere og andre kyndige servicefolk.

Og vi klarer alt fra facility til at vaske gulve og kokkerere for tusindvis af kunder - hver dag.

Ring os op på 39 69 50 50 - vi kan også gøre din arbejdsdag bedre!

Forenede

Service forenede-service.dk

Forenede Service er en dansk familieejet virksomhed og tilbyder kantineløsninger under navnet Kokkenes Køkken, arealpleje, vinduespolering og bygningsservice under navnet TJEK Ejendomsservice samt Facility Management løsninger under navnet FACIT. Forenede Koncernen har cirka 8.000 medarbejdere i Sverige og Danmark og driver også Forenede Care samt PrivatHospitalet Danmark.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: BS & Co.

10 PROFIL – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

DET HANDLER OM DET GODE LIV SE MERE PÅ VORES HJEMMESIDE - www. boresko.dk Boresko.dk gør det let at bestille noget!

Prøv os i dag og modtag dine varer i morgen.

Bestiller du på nettet, giver vi dig kr. 200,i velkomstgave ved bestillinger over kr. 1000,Indtast rabatkode 19052016 Koden kan kun benyttes én gang og er gældende i hele uge 20.

Københavnsvej 106 - 4000 Roskilde - tlf. 4677 0200

Alt til kontoret

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK 11

”Jeg ser livet som en stor gave, som vi bør få det bedst mulige ud af.”

Det er måske nok samarbejde og toppræstationer, der er målet, når tidligere jægersoldat B.S. Christiansen underviser i teamwork. Men dybest set handler det om noget meget større.

Glem alt om oplevelsesture og hurlumhej med elastikspring og lignende.

Når tidligere jægersoldat B.S. Christiansen underviser danske virksomhedsledere og deres medarbejdere i teambuilding og teamwork, er det ikke wow-effekt og underholdningsværdi, der er i højsædet.

– Mit mål er at tilrettelægge seriøse øvelser, som er direkte anvendelige for deltagerne, og som giver målbare resultater og mening i forhold til effektivitet, trivsel og arbejdsglæde. Men derfor kan vi godt have det sjovt undervejs, det er bare ikke det, der er det primære formål, siger B.S. Christiansen, der efterhånden har beskæftiget sig med ledelse og samarbejde i 40 år.

De første 28 år foregik i Jægerkorpset, hvor han som operativ jæger var med til at opbygge og udvikle operative teams samt udvælge og uddanne i massevis af unge aspiranter. Siden har han arbejdet intensivt med menneskelig udvikling i erhvervslivet og indenfor elite-sport.

Alt i alt har årene givet ham en erfaring og en indsigt, der gør ham til en særdeles efterspurgt underviser og samarbejdspartner i både den offentlige sektor, erhvervslivet og indenfor eliteidræt.

Når efterspørgslen er stor, handler det ikke kun om, at kunderne får valuta for pengene. Det handler også om sikkerhed og om grundig forberedelse. Særligt, når det drejer sig om de mere strabadserende former for teambuilding, der foregår under åben himmel.

– Når man tager mennesker med på ture og teambuilding-kurser, som jeg gør, så kræver det virkelig, at man ved, hvad man laver. Jeg bruger min erfaring og indsigt til at læse deltagerne og

gruppen, både mentalt og fysisk, for at kunne flytte dem.

Forud for kurserne, der kan være af en enkelt eller flere dages varighed, og som i princippet kan finde sted over hele verden, er B.S. grundig med at afstemme forventningerne med virksomheden.

– Jeg vælger altid faciliteter og miljø ud fra en nøgtern vurdering af, hvad kunden ønsker at opnå med kurset. Som eksempel afholder jeg kurser på en skonnert, som jeg bruger som levende metafor for den virksomhed, deltagerne kommer fra.

Kursisterne skal selv sejle skibet med B.S. Christiansen som iagttager. Det giver ham et godt indblik i, hvordan deres kommunikation fungerer, om de kan holde sig til en plan, udføre en ordre, og om de er omstillingsparate.

Sejlturen bliver dermed et godt afsæt for udviklingen af den enkelte medarbejder og teamet.

– Jeg får i løbet af ganske få timer konkrete svar på en række spørgsmål: hvordan reagerer de, når der opstår problemer og kriser? Hvem træder i karakter? Og sidst, men ikke mindst, så får jeg hurtigt et klart billede af virksomhedens ledere og deres evner til at lede. Resultatet af sådan en sejlads bruger jeg så i det opfølgende arbejde, hvor læringen skal implementeres i virksomheden, så den kan bruges konstruktivt og fremadrettet.

Men skonnertsejlads er kun én blandt mange muligheder, og det er som nævnt heller ikke kun landets erhvervsledere og medarbejdere, der drager nytte af jægersoldatens kompetencer.

B.S. Christiansen har eksempelvis haft superligaholdet FC Midtjylland med på en fire-dages overlevelsestur i vinter-Norge. Det var barske løjer.

– Formålet var at teste og udvikle deres evner til at samarbejde, med fokus på sammenhold.

Hvis man kan holde sammen under fire dages snestorm og ekstrem belastning i det øde fjeld, så

kan man også gøre det i en fodboldkamp, forklarer B.S. og henviser til, at sammenholdet i hvert fald ikke fejlede noget, da holdet efterfølgende vandt guld i superligaen.

En anden gruppe, der også godt kan lide at vinde guld – om end i en lidt mere overført betydning – er high-performance-ledere og ledelsesteams. De er også flittige kursister hos B.S. Christiansen.

– Det er mennesker, der er vant til at top-performe, og som skal træffe store beslutninger på egen hånd. For deres vedkommende handler det om at kunne holde hovedet koldt i svære og komplekse situationer, og derfor skal de udvikles med andre metoder, end deciderede holdspillere, forklarer han.

Men ligegyldigt om det er fodboldspillere, ledere eller medarbejdere, B.S. underviser, så drejer det sig om meget mere end blot at kunne præstere i en given situation. Det handler grundlæggende om at være glad og tilfreds med sit liv, siger B.S. – Menneskelig udvikling er blevet min metier, fordi jeg synes, det er spændende og utroligt meningsfuldt at hjælpe mennesker til at få det allerbedste ud af livet. Og grundlæggende er det det, det handler om. Jeg ser livet som en stor gave, som vi bør få det bedst mulige ud af. Og et godt liv er ikke kun, at man er sund og rask og har en god familie. Et godt liv kræver også, at man er glad, når man går på arbejde, og at man trives på sin arbejdsplads. Ellers lever man jo kun halvt, og det er efter min mening rent spild af tid.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA B.S. Christiansen er født i Herning i 1952, opvokset i Oksbøl og uddannet elektriker. I 1973 uddannede han sig til jægersoldat, og var operativ i Jægerkorpset frem til 2001. Han har et utal af militære uddannelser, blandt andet som amerikansk Ranger. B.S. er desuden kendt fra en række tv-programmer senest BS & Manddomsprøven. Se mere på: bschristiansen.dk

HVAD ER EN GOD TEAMBUILDING DAG?

Alexander Kjerulf er stifter af Arbejdsglæde nu, og har holdt flere hundrede foredrag om emnet i over 30 lande.

Hvad indeholder en god teambuilding dag?

– Man skal først og fremmest huske, at folk er meget forskellige, og at det man laver skal være sjovt for alle. Derud over skal det være tiden værd. Det skal være brugbart, så man kommer hjem med noget, man kan bruge til noget. Sidst men ikke mindst, skal der samles op på det, man har lært – allerhelst samme dag.

Er der noget, der typisk går galt på teambuilding-kurser?

– Ja, desværre! Man ser alt for ofte, at teambuilding bliver konkurrencebetonet, hvilket virker direkte mod hensigten. Vi vil jo bygge et team, der kan samarbejde, og det får vi altså ikke ved at inddele folk i vindere og tabere. Teambuilding skal være samarbejdsorienteret, og så må det, man laver meget gerne give mening i sig selv. Det sejeste eksempel, jeg har set er fra USA. Her blev en virksomheds medarbejdere kørt til Mexico, hvor de på én dag skulle bygge et hus til en fattig familie. Det giver selvsagt meget mere mening for medarbejderne, end hvis projektet går ud på at bygge en tømmerflåde, som bliver pillet fra hinanden igen, når kurset er overstået.

Tekst: Frank Ulstrup

Københavnsvej 106 - 4000 Roskilde - tlf. 4677 0200 Åbningstider: mandag til fredag 8:00 - 17:30 / lørdag 9:00 - 13:00

RollerMouse Red

RBM 760

Prisvindende design fra Contour Du får en uovertruffen fornemmelse, hastighed og præcision i en flot og ergonomisk designet mus.

Dette er en stol, som tilpasser sig din krop og arbejdsstilling, ikke modsat.

Spar kr. 200,-

Spar kr. 1000,-

KAMPAGNEPRIS Inkl. 4 ruller tape Spar kr. 500,-

kr. 3.815,-*

Kr. 1.199,-*

Kr. 2.095,-*

TILBUD UGE 20

Brother P-touch E550WVP TILBUD UGE 20

Et godt værktøj til holdbare labels, der kan tåle sollys og al slags andet vejr.

TILBUD UGE 20

*Alle priser er ekskl. moms

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 FOKUS – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

SÆT ARBEJDSMILJØET I SYSTEM Arbejdsmiljøet har aldrig været mere i fokus end i dag. Ikke kun takket være medieskandaler.

Arbejdsmiljø er i høj grad blevet et parameter for god ledelse. Og dårligt arbejdsmiljø kan aflæses i enhver virksomheds bundlinje. Som sådan er APV’en et godt elementært værktøj som kan forebygge en virksomheds skjulte arbejdsmiljøproblemer – hvis viljen er der.

Egentlig er der ingen undskyldning længere. Arbejdspladsvurderingen (APV) blev indført i 1992 og siden er alle virksomhedsledere og ejere blevet konfronteret med det obligatoriske krav. En APV er en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøet hos enhver virksomhed med ansatte. Den skal udformes af ledere i fællesskab med medarbejdere, og bør ideelt vise en arbejdsplads’ tilstand, og hvad der kan gøres bedre.

– Det er sådan at vi godt ved, at der er virksomheder hvor APV’en betragtes som en byrde, men vi ser arbejdsmiljøet som en integreret del af virksomhedsdriften, fortæller Anette Lerche, kontorchef i Arbejdstilsynet (AT) som varetager tilsynet med danske virksomheders arbejdsmiljø. Hun peger på at de fleste virksomheder imidlertid arbejder professionelt med arbejdsmiljøet og her er der rige muligheder i den måde AT har fremlagt vejledninger og dokumenter på deres hjemmeside.

– Der er udviklet et hav af værktøjer som både er skræddersyet til små virksomheder og er tilpasset de

indstillingen til APV’en. Et seriøst arbejde med arbejdsmiljøet kan være en vigtig del af en virksomheds værdisæt og signalere: her sker der ingen ulykker.

Der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering i alle virksomheder med ansatte. Det er et krav der blev indført i 1992.

forskellige brancher. Det er tale om helt simple tjeklister, dialogmetoder, og spørgeskemaer specifikt til det psykiske arbejdsmiljø, tilføjer hun.

Hos AT anbefaler man at man prioriterer sit APV arbejde, for at få udbytte af det. APV’en er nemlig ikke et ’kontrolvåben’ for myndighederne. Virksomheden

iAPV

SÅ LET KAN DET GØRES iAPV er et udbredt Internetbaseret værktøj til arbejdsplads­ vurdering. Det giver overblik og kan f.eks. bruges til at optimere jeres arbejdsmiljø, trivsel og teamwork. Det har aldrig været så nemt at foretage kortlægning, vurdering og prioritering, hand­ lingsplaner med risikovurdering og økonomi samt opfølgning.

Få en online demo. Ring på 40 31 93 53 eller se mere på iapv.dk

skal ikke sende det ind, men bliver først spurgt til den, når AT tager på de såkaldte risikobaserede tilsyn.

Pointen med APV’en er at den kan bruges som ledelsesværktøj.

– Den kan bruges som tjekliste for ledelsen. Er der tunge løft eller giftstoffer? Eller trives medarbejderne overhovedet? Og på den måde bruges som forebyggelse

af ulykker eller sygefravær, siger Anette Lerche og fremhæver: – Mange virksomheder er meget opmærksomme på, at sygefravær er en økonomisk belastning, Det kan man regne på. Og mange virksomheder ser det også på den måde, at medarbejdere, som trives godt på deres arbejdsplads også er mere effektive.. Lige så vigtigt er imidlertid

Selvom APV’en skal fornyes hvert tredje år ifølge lovgivningen, så er virkeligheden på mange danske arbejdspladser så omskiftelig at det er nødvendigt at gøre arbejdet med arbejdsmiljøet til en løbende proces.

– Det er en gammeldags tilgang at tro, at virksomheder kun laver APV hvert tredje år. Det er ikke tænkt som en sovepude. Hver gang der sker forandringer på arbejdspladsen, som har betydning for arbejdsmiljøet, skal man se på om APV’en skal fornys. Det er ikke alle der gør det. Det er imidlertid min opfattelse, at de fleste virksomheder er opmærksomme på de ting, siger Anette Lerche som samtidig påpeger at arbejdsmiljøreglerne bygger på forventningerne om, at virksomhederne har en interesse i at arbejdsmiljøet er hensigtsmæssigt. AT prioriterer af samme årsag arbejdet med at informere og gøre deres hjemmeside så brugervenlig som mulig. AT tilbyder endda en online platform, som er målrettet virksomheder med under ti medarbejdere, og som gør APV’en særligt nem at gå til, ligesom udarbejdelsen af handlingsplaner bliver lettere og mere overskuelig.

Tekst: Frank Motzkus

RollerMouse, ergonomisk kvalitet og bæredygtighed lige ved hånden.

ROLLERMOUSE RED MAX er centralt placeret og tillader en afslappet arbejdsstilling.

Prøv vores

RollerMouse

BALANCE KEYBOARD kan nemt justeres i positiv, neutral og negativ vinkel.

gratis i 14 dage www.rollermouse.dk

Ineffektivitet, sygefravær og behandlinger koster dyrt.

RollerMouse kan spare din virksomhed for en masse penge ved at løsne op for eventuelle spændinger og smerter, der kan forårsage alt fra hovedpine til musearm på arbejdspladsen. Idet RollerMouse forebygger spændinger og fysisk stress, lader den dig automatisk arbejde mere effektivt gennem brugen af en præcis og hurtig rollerbar.

Har du spørgsmål eller ønsker du mere information er du velkommen til at kontakte os på 70 27 02 27 eller på mail info@contour-design.dk

www.contour-design.dk | info@contour-design.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 ERGONOMI – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

ERGONOMISK ARBEJDSPLADS

Det gode arbejdsmiljø er en multidiciplinær opgave, der kræver et samspil mellem forskellige fagområder.

melle mødeformer. Ved at installere forskellige bordhøjder, forklarer Weinholdt, at de har kunnet sænke tærsklen for den gode dialog ved at skabe rum for uformelle samtaler.

– I næste omgang kan det være naturligt at bevæge sig til en anden zone, hvor man sætter sig ved et bord med normal højde for at vurdere ting nærmere eller indgå en aftale. Det svarer til en mere formel situation, hvor man måske ønsker lidt mere rolige omgivelser til at træffe beslutninger.

For Weinholdt er det vigtigt at

Gode møbler, udsigt til natur, natur-

ligt lys, smart organisering og æstetisk kvalitet er alt sammen faktorer, der tilsammen udgør både et godt arbejdsmiljø og skaber grundlaget for fremtidig innovation. Det mener Erlend Weinholdt, der er Lead Ergonomist hos den markedsledende virksomhed Scandinavian Business Seating, som producerer arbejdsstole af høj ergonomisk kvalitet.

– Der er meget, der tyder på, at fremtidens arbejdsplads er kendetegnet ved, at alle arbejdsstationerne i lokalerne vil blive anvendt til interaktion mellem mennesker til sociale og produktive møder. Det kan se ud som, at arbejdspladserne i større grad vil være arenaer for social interaktion og i mindre grad arena for produktion, siger Erlend Weinholdt og tilføjer: – Produktion er allerede mulig at gennemføre overalt. Den sociale kapital, samarbejde og udvekslingen af kreative ideer skabes bedst i rum, hvor gode møder kan finde sted. For at sådanne interaktioner skal fungere ser man, at ergonomi spiller en bagvedliggende rolle som system. En helhedstanke bliver gældende.

Erlend Weindholdt mener, at ergonomiske løsninger fungerer på et systemniveau, hvilket betyder, at valget af interiør bør være baseret på viden om, hvad der får mennesker til at fungere godt. Æstetiske

“Der er mange faktorer, der spiller sammen.” forene form og funktion – især i lande der lægger meget vægt på æstetik.

– Det er ret sjovt, at man i Danmark er meget glad for små, elegante stole. Det må være en kulturel faktor, for det findes ikke i hverken Norge, Sverige, Tyskland eller Storbritannien, afslutter han. former og farver, komfort og tilstrækkelig bevægelse til at stimulere hjernen er med til at understøtte dette.

– Der er mange faktorer, der spiller sammen. Man må derfor samarbejde med folk, der har kundskaber på forskellige områder. Vi er eksperter i hvordan mennesker sidder godt, og en aktør, der ved

noget om det enkelte element som er den siddende arbejdsstilling. Det er relevant fordi vi i Skandinavien sidder omkring seks timer hver dag på arbejde.

I et koncept for en norsk virksomhed, har SB Seating lavet enkelte ændringer i den fysiske udformning af kontorlokalerne for at understøtte et behov for ufor-

Tekst: Kasper Boye

FAKTA En undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Stockholm viser, at man kan generere mere bevægelse siddende på rigtige kontorstole, end hvis man står op. På kontorstole, med en centreret vippefunktion, havde mere end 73 procent af deltagerne let aktivitet. Tallet er 33 procent for stående.

KVALITETSKAFFE OG ARBEJDSGLÆDE

Siden Scanomat opfandt den første fuldautomatiske cappucinomaskine i 1980, har virksomheden været frontløber i den kafferevolution, som for længst har overrendt pulver- og instantregimet.

Seneste skud på stammen er den multifunktionelle TopBrewer, der i et lydløst og let dansk design har indtaget en central plads på mange arbejdspladser. Det fortæller Sebastian Vibe-Petersen.

– Typisk bygger virksomhederne den ind centralt i arbejdsmiljøet, og den bliver et socialt omdrejningspunkt, som medarbejderne holder uformelle møder omkring. Folk er individualister, og de vil gerne have deres helt egen særlige kop kaffe. På den tilhørende app kan de skræddersy vægten og antallet af kaffeshots og typen af mælk. Det er en maskine for feinschmeckere.

Scanomat tager også selv kvaliteten af kaffen seriøst.

– Vi er verdens eneste producent af kaffemaskiner, der også har eget risteri. Vi rister dagligt og sikrer en meget høj kvalitet af kaffe. Vi har en desuden en klar social politik om vores kaffe, som vi køber direkte hos bønderne, så vi ved præcis, hvor den kommer fra.

Tekst: Kasper Boye

Håg Capisco

OFFICE FURNITURE HÅG PARTNER Professionel rådgivning når kontoret skal indrettes Ring til os på 44 700 840 eller mail info@moffice.dk

Den bedste siddestilling er altid den næste M office A/S

VEST: Hammerum Hovedgade 49, 7400 Herning

ØST: Walgerholm 1, 3500 Værløse

Sæt fokus på ergonomi og variation i hverdagen på kontoret BAR Kontor har udarbejdet en række film med fokus på ergonomi og variation på kontoret. Filmene er inddelt i små klip, men kan også ses som én film uden pauser.

Filmen giver gode råd i forhold til forskellige områder af ergonomi, herunder variation, indretning af arbejdspladsen samt idéer til udstræknings- og elastikøvelser, der kan laves på kontoret eller derhjemme.

Dårlig indretning og uhensigtsmæssig arbejdsstillinger kan medføre gener og smerter og i værste fald skader.

Jo oftere bevægelserne gentages, desto større er risikoen.

Derudover er stillesiddende arbejde helbredsskadende. Det afgørende er derfor at få mest muligt variation ind i arbejdet.

Det kan opnås ved blandt andet at indrette arbejdspladsen og hverdagen, så der er mulighed for at skifte mellem siddende og stående arbejde, samt ved at skabe gode pladsforhold, så man undgår dårlige arbejdsstillinger.

Filmen med udstræknings- og elastikøvelser er gjort brugbar, så du kan sætte filmen på, og lave øvelserne samtidig med filmen kører.

Klik ind på www.bar-kontor.dk/vaerktoejer/ergonomi-paa-kontoret for at se filmene.

Om BAR Kontor I branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration (BAR Kontor) samarbejder arbejdsmarkedets parter for at sikre et godt arbejdsmiljø på private kontorarbejdspladser. BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, DI, Lederne, HK/Privat, HK Handel og Prosa.

På www.barkontor.dk kan du finde en bred vifte af værktøjer, der skal klæde dig og dit kontor på til at få et godt arbejdsmiljø.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 BRILLER – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

HURTIGE SPØRGSMÅL

Optometrist Nana Lannik, Dansk Erhvervsoptik.

SKÆRMBRILLER ER NØDVENDIGE For mange danskere er hovedpine, pressen bag øjnene og generel utilpashed en del af arbejdsdagen.

En skærmbrille kan meget vel være løsningen på problemerne.

Det sker ikke så sjældent, at de

patienter, der henvender sig til Øjenhospitalet Danmark i Charlottenlund, tror de er alvorligt syge. De har typisk gennem længere tid haft gener, som spændingshovedpine, pressen bag øjnene og nakkesmerter – symptomer, der kan pege i retning af flere alvorlige sygdomme.

I langt de fleste tilfælde kan øjenlæge Niels Vesti Nielsen dog berolige dem med, at de ikke fejler noget alvorligt, men blot har behov for at justere på de forhold, de arbejder under.

De har kort sagt brug for en skærmbrille, der kan kompensere for det faktum, at det menneskelige øje ikke er designet til konstant at fokusere på kort afstand.

– For rigtig mange af os er skærmbrillen en uhyre vigtig del af et godt arbejdsmiljø. Vi er simpelthen ikke indrettet til at sidde seks-otte timer foran en skærm, og det hjælper skærmbrillen os med at overkomme, siger han.

Det handler grundlæggende om at

have så afslappet et syn som muligt,

når man sidder foran skærmen.

Men da vores øjne er skabt til at se langt – en stor del af tiden i hvert fald – betyder det, at øjet skal anstrenge sig, når fokuspunktet befinder sig mellem 30 og 50 centimeter fra næsetippen.

Og helt galt bliver det, hvis vi i forvejen er langsynede og lidt oppe i årene, så kommer øjnene på ekstra hårdt arbejde, og det kan mærkes.

“For rigtig mange af os er skærmbrillen en uhyre vigtig del af et godt arbejdsmiljø.”

– Problemet bliver særligt påtrængende, når vi passerer 40 års alderen. Så bliver øjets linse mindre elastisk, og kan ikke længere formes, så den bryder lysstrålerne på tæt hold. Dermed begynder vi at spænde i øjet for at opnå det rette fokus, forklarer Niels Vesti Nielsen, der vurderer, at op mod ti procent af alle over 40 år, som tilbringer en stor del af deres tid foran en skærm, har behov for en skærmbrille.

It’s All About the Circulation!

Hvor mange der reelt benytter en sådan, findes der ingen pålidelige tal på, men baseret på øjenlægens egne erfaringer, er der et stort udækket behov. Det er desuden et behov, der kun ser ud til at stige i en tid, hvor vores øjne ikke kun er på overarbejde i arbejdstiden, men også skal anstrenge sig, når vi surfer på vores private mobiler eller tablets.

– Det er et problem, der er eksploderet i omfang indenfor de seneste 10 – 15 år, og det er helt tydeligt, at det følger udbredelsen af diverse små skærme, som vi bruger rigtig meget tid på at kikke ind i, siger Niels Vesti Nielsen, der har publiceret over 90 videnskabelige artikler vedrørende forebyggelse, medicinsk og kirurgisk behandling af øjensygdomme.

tage brillerne af, når man skal se, hvad der foregår i den anden ende af rummet.

Dermed er det optimale valg ifølge Niels Vesti Nielsen en brille, der gør det muligt at se på helt tæt hold og ud til en afstand på fire -seks meter. Det vil for de fleste være ensbetydende med en brille med tre styrker, som typisk kan anskaffes for et par tusind kroner og opefter.

Før man selv griber ud efter tegnebogen, er det dog en rigtig god ide at undersøge muligheden for at få ens arbejdsgiver til at betale. Hvis generne opstår som følge af skærmarbejdet på jobbet, og de ikke kan afhjælpes ved brug af egne briller eller kontaktlinser vil arbejdspladsen som udgangspunkt være forpligtet til at betale.

Tekst: Frank Ulstrup

Med en skærmbrille på næsen undgår

man spændingerne, fordi brillen så at sige gør arbejdet for os. Brillerne er typisk designede som en almindelig progressiv brille med flere styrker i glasset. Der findes dog også enklere løsninger.

– Man kan godt købe en helt almindelig billig læsebrille, som hjælper ens syn på helt kort afstand.

Generelt anbefaler vi dog, at man får sig en brille med flere styrker; på den måde slipper man for at skulle

FAKTA For mange er en skærmbrille en vigtig del af et godt arbejdsmiljø, men brillen gør det ikke alene. Tænk også over den måde din arbejdsplads er indrettet på i forhold til belysning, skærmindstilling, arbejdsstilling og variation i de daglige arbejdsrutiner. Et for tørt indeklima kan også være årsagen til øjengener.

Two-part seat for the best ergonomics Movement – Posture – Circulation

Hvordan ved man, at man har brug for skærmbriller?

– Det ved man først rigtigt, når man har været til en synsundersøgelse hos sin optiker. Men hvis man bruger sin læsebrille foran skærmen og oplever, at man sidder fremoverbøjet ind mod skærmen, er det en god ide at få styrken tjekket og få afstemt denne i en skærmbrille. Hvis man har en progressiv/flerstyrket brille, kan man også opleve, at man lægger hovedet tilbage for at fange styrken længere nede i glasset.

Begge dele kan give gener som hovedpine, rygsmerter, stivhed i nakke og skuldre samt træthed og svien i øjnene.

Hvorfor får mange brug for skærmbriller?

– I takt med at vi bliver ældre, sker der en naturlig forandringsproces i øjets linse, som vi bruger til at stille skarpt med. Vores evne til at fokusere forringes og ændrer sig gradvis typisk fra 40 års alderen og frem til 65 års alderen. Det starter med at være besværligt at træde en nål, så læse en bog, og dernæst at se klart på skærmen.

Når det bliver svært at stille skarpt på skærmen, får skærmbrillen sin berettigelse.

Kan man få sin arbejdsplads til at betale?

– Man har ret til en betalt synsundersøgelse, hvis man får gener på grund af sit skærmarbejde. Hvis undersøgelsen viser, at det er nødvendigt med skærmbriller for at afhjælpe generne, skal arbejdsgiveren betale for brillen. Arbejdsgiveren er dog ikke forpligtet til at betale, hvis man kan anvende sin private brille eller kontaktlinser til arbejdet foran skærmen.

Tekst: Frank Ulstrup

salli.com

Vores øjne er ikke indrettede til at fokusere på meget kort afstand i mange timer af gangen. Derfor kan en skærmbrille være en rigtig god løsning for mange, siger øjenlæge Niels Vesti Nielsen fra landets ældste private øjenklinik, Øjenhospitalet Danmark.

Få støtte til medarbejdere, der skal skifte spor på grund af nedslidning.

Sidste udkald !

Ansøg på forebyggelses fonden.dk Nedslidning rammer særlige brancher Hvis din virksomhed hører til en af de følgende brancher, kan du søge støtte til efteruddannelse af dine medarbejdere.

Bygge & Anlæg Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Elektronik

Frisører og anden personlig pleje Landbrug, skovbrug og fiskeri Metal og maskiner Nærings og nydelsesmidler Plast, glas og beton Politi, beredskab og fængsler Rengøring Slagterier Tekstil og papir Transportmidler Transport af passagerer Træ og møbel

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 INDBLIK – FREMTIDENSSUNDEARBEJDSPLADS.DK

FRISK FRUGT GIVER SUNDE MEDARBEJDERE

Hver dag får energiselskabet E.ON leveret en frugtkurv med frisk frugt.

Frugtordningen giver sunde og glade medarbejdere, siger kundecenterchef Martin Jensen.

Hos energiselskabet E.ON handler frugtordningen om at give medarbejderne et sundt alternativ. I mere end fem år har virksomheden benyttet sig af en frugtleverandør til at levere kurve med frisk frugt til kontoret på Frederiksberg. Og den friske frugt er populær på arbejdspladsen, forklarer Martin Jensen, der er kundecenterchef hos E.ON. – Medarbejderne er meget glade for frugtordningen. De nyder muligheden for at gå ud i caféen og få et stykke frisk frugt i løbet af dagen, siger han.

Frugtordningen er et led i den række af sundhedstilbud, E.ON tilbyder sine medarbejdere, forklarer han videre. Hver dag får E.ON leveret en ny frugtkurv med friske bananer, æbler, pærer og sæsonens frugter, som medarbejderne frit kan tage af.

– Vi går generelt meget op i sundhed, og vi vil gerne sikre, at der er et sundt alternativ, hvis man i løbet af dagen går lidt sukkerkold og har brug for lidt ekstra energi. Derfor er vi meget glade for vores frugtordning, siger Martin Jensen og tilføjer, det godt kan betale sig for virksomheder at fokusere på sundheden på arbejdspladsen.

KAFFE – MEGET MERE END ET KICK

vi med ret kort varsel kan justere i mængden af frugt, som vi gerne vil modtage. Vores frugtleverandør er meget fleksibel i forhold til at kunne opjustere og nedjustere antallet af stykker. Og den type fleksibilitet i sådan en ordning er faktisk vigtig for lidt mindre virksomheder som os, siger han.

Hos E.ON står frugtkurven i kanti-

– Du får i højere grad sunde og glade medarbejdere, og i den sidste ende er folk mere på arbejdspladsen. Det kan godt betale sig, siger Martin Jensen om E.ON's frugtordning.

– Vi tror på, at det kan betale sig, fordi sunde medarbejdere er der lidt oftere. Hvis man kigger på vores generelle fremmøde på arbejdspladsen, så ligger det ganske højt. Det er jeg sikker på, at frugtordningen også har indflydelse på – den er simpelthen med til at give sunde og glade medarbejdere, siger han.

Da E.ON i sin tid skulle vælge frugtle-

verandør, var det ifølge Martin Jensen især vigtigt at finde en leverandør, der lever op til de værdier, som energiselskabet selv stræber efter.

Derfor var E.ON på udkig efter en frugtleverandør, der ligesom dem selv tænker bæredygtigt. Det fandt de – og gennem årene er energiselskabet derfor blevet hos den samme leverandør.

– Grunden til, at valget faldt på den frugtleverandør, er, at de ligesom os går op i miljø og bæredygtighed. Vi er et energiselskab, der investerer i bæredygtig energi, og det harmonerer rigtig godt med den måde, som de ser verden på, siger Martin Jensen.

Samtidig var det ifølge Martin Jensen vigtigt at finde en frugtleverandør, som er fleksibel i forhold til E.ON's behov.

– Vores behov i forhold til frisk frugt har ændret sig i løbet af den tid, vi har været kunder hos vores frugtleverandør, siger Martin Jensen og fortsætter: – Én af de helt store fordele ved vores frugtordning – ud over selve kvaliteten af frugterne og den store variation i udvalget – er, at

nen og fungerer derfor også som socialt samlingspunkt for energiselskabets medarbejdere i løbet af dagen, hvor de kan gå ud og ”tage en puster” og tale om ting, der ikke nødvendigvis er arbejdsrelaterede.

– Frugtkurven indgår i et sted og en sammenhæng, hvor du ikke har arbejdet omkring dig, og hvor du derfor kan stå og koble lidt af. Det er en meget vigtig funktion, fordi man i den situation møder sine kolleger på en anden måde, siger Martin Jensen.

Han er ikke i tvivl om, at det er en god idé for virksomheder at investere i en frugtordning.

– Du får i højere grad sunde og glade medarbejdere, og i den sidste ende er folk mere på arbejdspladsen. Det kan godt betale sig. Man skal ikke spare en frugtordning væk – det har den en for stor værdi til, siger kundecenterchefen.

Vi danskere drikker utroligt meget kaffe og er sammen med Norge og Finland det land i verden, der drikker mest kaffe. Og udover den gode smag, er der meget der tyder på, at kaffe kan give meget mere end bare et lille velment spark til at kickstarte dagen, og når energiniveauet daler ud på eftermiddagen.

En undersøgelse lavet af Nestlé Professional viser således, at næsten 90 procent taler med deres kolleger i kaffepausen i stedet for blot at drikke den alene i stilhed.

Det giver altså ikke blot mulighed for en lille pause, men kan også være med til at skabe et godt arbejdsklima, lære kollegerne endnu bedre at kende og fremme samarbejdet. Og så har det den yderligere fordel, at man netop ved kaffemaskinen ofte møder andre kolleger, end dem som man måske snakker mest med, spiser frokost med, går ud sammen med. Det kan give en anden indfaldsvinkel og et andet syn på arbejdsopgaverne, at man således kan sparre lidt på tværs hen over kaffen.

Kaffe er altså ikke blot vigtig for medarbejderne. Den er også vigtig for virksomheden. Og sammenlignet med andre medarbejdergode som fri telefon, frokostordning og fitness en masse, er det en forholdsvis billig investering, der kan være med til at signalere omtanke og omsorg for medarbejderne.

Tekst: Paul Sauer

Tekst: Rikke Kokholm

Opret en frugtordning inden 31. maj og på allerve frugtku

spar 15% resten af 2016 Gratis levering i Storkøbenhavn

Ring og bestil på tlf.

32 200 777 eller besøg os på nettet

EN SUND LØSNING

ingen miljøtillæg

ingen fakturagebyr

Kurve fra 109,95dkk U/mom

s

EQ-i 2.0 Model af følelsesmæssig intelligens SElvopfattElSE Selvaccept er at respektere sig selv samtidig med, at man accepterer sine styrker og svagheder. Selvaccept forbindes ofte med følelser af indre styrke og selvtillid.

Selvrealisering er viljen til hele tiden at forsøge at forbedre sig og engagere sig i en søgen efter personligt relevante og meningsfulde mål, som kan medvirke til et interessant og behageligt liv.

Emotionel selvopmærksomhed omfatter det at erkende og forstå egne følelser. Dette inkluderer evnen til at skelne mellem subtile forskelle i egne følelser og samtidig forstå årsagen til disse følelser samt den indflydelse følelserne har på egne og andres tanker og handlinger.

SOCIAL FU NEL & NKT IO N

O P FAT T E LSE S E LV

e

vn

E

TIO

EN

DE

N

ND BE

N

EL

D

EL & SOCIAL FUNK

O RS

V

N

E INTERP

EL T

ti o

ed

ilite t Stressto lera nc Optim e ism e

p

e ns ti pa li Em ar sv n a al S o ci

R ela

gh

EF

LB VE

ST R HÅNDT ESS ER IN Fleksi G b

P R Æ S TAT I O N

Im

DE

ION

E

t

IN

OT

ND

a li

LB

U SL G B E TA

VE

BESlUtningStagning problemløsning er evnen til at finde løsninger på problemer i situationer, hvor der er følelser involveret.

Problemløsning involverer evnen til at forstå, hvordan følelser har indflydelse på beslutningstagning. realitetstestning er evnen til at kunne forblive objektiv ved at se ting, som de virkelig er. Denne evne involverer at kunne genkende, når følelser eller personlig forudindtagethed (bias) kan medføre, at man er mindre objektiv. impulskontrol er evnen til at modstå eller udskyde en impuls, drift eller fristelse til at handle og involverer evnen til at undgå overilet adfærd og beslutningstagning.

DE

o Pr lø

Re

b sn le m in g s te stn ul sk in g on tr o l et

TILLING REMS LVF SE

Emotionel intelligens

T NI NIN NG GSEM

IN

Selvaccept

Selvrealisering ionel s Emot rksomelvæ hed opm

FI

EN D

EF

IN

V

LB

E

ryksform l udt one oti skraft mslag Em nne Ge ngighed fhæ Ua

P R Æ S TAT I O N

SElvfrEMStilling E

D

EM

EF

StrESShåndtEring fleksibilitet er at kunne tilpasse følelser, tanker og adfærd til ukendte, uforudsigelige og dynamiske omstændigheder eller idéer.

Stresstolerance involverer at håndtere stressfulde eller svære situationer og at have tiltro til, at man kan håndtere eller have indflydelse på situationer på en positiv måde. optimisme er en indikator for ens egen positive indstilling og syn på livet. Den involverer at bevare håbet og forblive ukuelig på trods af, at man af og til har nederlag.

IO OT

Emotionel udtryksform er åbent at udtrykke sine følelser, verbalt og non-verbalt. gennemslagskraft involverer åbent at kommunikere følelser, holdninger og tanker samt at forsvare sine personlige rettigheder og værdier på en socialt acceptabel, ikkestødende og ikke-destruktiv måde.

Uafhængighed er evnen til at være rettet mod sig selv og være fri fra at være følelsesmæssigt afhængig af andre. Beslutningstagning, planlægning og hverdagsopgaver udføres uafhængigt af andre.

intErpErSonElt relationsevne vedrører evnen til at udvikle og opretholde gensidigt givende relationer, som er karakteriseret ved tillid og medfølelse.

Empati er at anerkende, forstå og værdsætte, hvordan andre mennesker føler. Empati involverer dét at være i stand til at udtrykke din forståelse for andres synspunkt samt at agere på en måde, som er respektfuld over for andres følelser.

Social ansvarlighed er viljen til at bidrage til samfundet, til egne sociale grupper og generelt til andres velfærd. Social ansvarlighed involverer at optræde ansvarligt, at have social samvittighed/bevidsthed og at udvise omtanke for samfundet som helhed.

Photo: Per Gunnarsson

HÅG Capisco

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket HÅG Capisco er designet med udgangspunkt i den dynamiske siddestilling hos en rytter. Stolen passer perfekt til alle bordhøjder. I en HÅG Capisco sidder du lige bekvemt, hvad enten du sidder fremadrettet eller drejet til siden, så du kan glæde dig over en stor arbejdsradius.

www.hag.dk • tlf 99 50 55 00

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil.

Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco.