Analyse Samfund #3

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE SAMFUND MED FOKUS PÅ BYUDVIKLING OG LANDBRUG

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 3 ∙ NOVEMBER 2017 ANALYSESAMFUND.DK

Øget landbrug med økologisk fortegn

LANDBRUG

216.794 ha helt præcist. Så stort er det økologisk dyrkede areal i dag ifølge Landbrug & Fødevarer.

Dertil kommer en forventet stigning i år samt en mærkbar stigning i den økologiske del af den animalske produktion inden for bl.a. slagtekyllinger og svin. Danmark er godt på vej til at blive et landbrugsland med en betydelig økologisk produk­tion, og det er da også noget, man bemærker hos Landbrug & Fødevarer, hvor Kirsten Lund Jensen er økologichef: – Vi har gennem de seneste år oplevet en markant markedsvækst, og nu ser vi, at efterspørgslen forplanter sig mere og mere i produk­tionen, med en tydelig stigning i både arealet og husdyrholdet. Og det er en udvikling, man ser positivt på i organisationen, for det giver gode muligheder for de økologiske landmænd, og de landmænd, der ønsker at omlægge til økologi. For det er netop dette efterspørgselsdrevne træk fra forbrugerne, der kan være med til at sikre en fornuftig indtjening hos landmændene.

Læs hele artiklen på side 32

Læs flere reportager på analysesamfund.dk På analysesamfund.dk finder du flere artikler om bl.a. byplanlægning, byudvikling, miljø og meget mere.

BYUDVIKLING

Sådan tiltrækker kommunerne mere erhverv Hvad kan en kommune gøre for at tiltrække erhvervsliv? Ifølge en ekspert er det vigtigste, at sags-behandlingen er kort og effektiv.

Læs hele artiklen på side 24

LANDBRUG

LARS STORR-HANSEN ADM. DIREKTØR I DANSK BYGGERI

Den store digitale byggevision

Digitalisering rammer nu for alvor bygge­ branchen. Virtuelle arkitekttegninger, robotter og 3D-print er ved at skabe den største tekniske revolution siden perspektivtegningen.

Læs mere på side 12

”Der skal i de kommende år bygges rigtig mange boliger” Læs mere på side 14 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen november 2017

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSESAMFUND.DK

ANALYSE SAMFUND

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

MADS’ TIPS!

European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Samfund med fokus på byudvikling og landbrug. Kampagnen indeholder interessante reportager om bl.a. byggeprojekter, bygge- og byudvikling samt reportager om landbrugsindustrien.

Læs også profilinterviewet med adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

sørge for, at befolkningen i omegnskommuner kan fragtes hurtigt til de danske storbyer. Men kan storbyens boligmarked, arbejdsmarked, uddannelsesinstitutioner, miljø, gader og trafik håndtere den øgede kapacitet?

Dette er blot få af de problemstillinger, der besvares i denne kampagne.

Byudvikling

Denne cross media-kampagne vil udover økologi og fødevarer omhandle stordrift, automation, landbrug og uddannelsesmuligheder inden for branchen. Derudover belyser kampagnen fremtiden inden for landbruget i forhold til automation og teknologi.

Denne kampagne er udarbejdet i samarbejde med nogle af de største aktører inden for dansk byggeri og byudvikling. Urbanisering i Danmark har bevirket, at størstedelen af den danske befolkning lever i bymiljø.

Hertil opleves stor efterspørgsel på de danske storbyer.

Fremtidens infrastruktur og transportmuligheder skal

Lars Storr-Hansen Adm. direktør i Dansk Byggeri

Laila Kildesgaard Direktør i Kommunernes Landsforening

Landbrug

Henrik Skov Midtiby Adjunkt ved SDU Dronecenter

Jeg vil personligt anbefale at slå op på side 10, hvor der vil være et gennemgående fokus på Carlsberg Byen, som det levende bykvarter, det efter mange års byggeri er blevet til.

God fornøjelse!

Mads Halfdan, Campaign Manager

UDVALGT INDHOLD 4

Kronik – Gate 21

6

Københavns Nordhavn

7

Randers kommer til vandet

10 Tæthed skaber liv 12 Den store digitale byggevision

Kirsten Lund Jensen Økologichef i Landbrug & Fø­devarer

Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

14 Profil – Lars Storr-Hansen 20 Risskov Brynet 22 Glæden ved det maritime 26 Den populære kommune

ANALYSESAMFUND.DK

EKSKLUSIVT FOR WEB

ANALYSE SAMFUND

Campaign Manager: Mads Halfdan mads.halfdan@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSESAMFUND.DK Byerne bliver mere og mere vigtige. I Danmark og i hele verden.

Det er i stigende grad dér, borgerne og virksomhederne søger hen og dér, væksten sker. Derfor er kommunerne optaget af at bevare og udvikle nogle attraktive byer og byrum. Bykvalitet er blevet en vigtig konkurrenceparameter, og det betyder, at blikket på byen og dens muligheder bliver mere strategisk, og et begreb som byledelse bliver helt centralt.

Følg os digitalt:

3 interessante stop – Metro Cityringen

I 2019 åbner Metro Cityringen, der med sine 17 underjordiske station­ er er det største anlægsprojekt, siden Christian den 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet. Det nye Metrobyggeri er med til at sikre, at 85 procent af køben­ havnerne vil have under 600 m til en Metro- eller togstation. Forventningen er, at i 2019 vil 130 mio. passagerer benytte Metroen.

32 Øget økologisk landbrug 33 Ny teknologi

DIGITALT INDHOLD Smart og strategisk byudvikling

30 Kronik – Henrik Skov Midtiby

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

Danske kommuner tiltrækker gigant-firmaer

Med god plads, høj forsyningssikkerhed og hurtig sagsbehandling tiltrækker danske kommuner i disse år datacentre for en række af verdens største tech-firmaer.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Johan Sollevi Irian Rajic Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Aksel B. Jensen, Julie Gufler, Caspar Haarløv, Rikke Kokholm, Frank Motzkus, Frank Ulstrup Cover photo: Ricky John Molloy Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

CONTENT WITH A PURPOSE

@europeanmediapartnerdanmark

analysesamfund.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Domea.dk har gearet sig til tæt samarbejde med private investorer og developere Almene boliger: Mange kommuner ønsker at udnytte muligheden for 25 procent almene boliger i nye bebyggelser. Det kræver, at private investorer og developere arbejder tæt sammen med den almene byggebranche. Den almene bygge- og boligadministrator Domea.dk er gearet til samarbejdet.

Med den seneste revision af planloven kan kommunerne kræve op til 25 procent almene boliger i nye bebyggelser. Det skaber nye muligheder for private investorer og developere. For at kunne bygge på grunde til blandet byggeri skal investorerne indgå et samarbejde med de almene byggeog boligadministrationer.

En af de største er Domea.dk, og her har man gearet sig til at indgå i tæt samarbejde med ambitiøse private investorer og developere, fortæller byggechef Charlotte Nørbak, der selv har ti års erfaring fra den private byggebranche.

– Vi har den erfaring og størrelse, der skal til for at blive en troværdig samarbejdspartner for private investorer i det blandede boligbyggeri. Vi har hjulpet kommunerne med at udvikle

hele byområder og har i øjeblikket projekter for 12 mia. kr. i vores pipeline, forklarer Charlotte Nørbak.

Hun understreger, at hun med sine mange år inden for den private del af byggeriet har den forståelse for developere og andre private investorer, som er forudsætningen for en velfungerende dialog i fælles projekter. Vi taler samme sprog, siger Charlotte Nørbak.

Byggeri med kvalitet Domea.dk opfører en række af Danmarks mest spændende almene boliger lige nu. Blandt dem er det nye eftertragtede kvarter i Nordhavnen i København, klimavenlige familieboliger lige ud til vandet i den nye kanalby Fredericia C og lavenergifamilieboligerne Sommerlyst i Holmbladsgade i København.

Det er kvalitetsbyggerier med en ressourcestærk beboersammensætning, der falder naturligt ind i et blandet byggeri af leje- og ejerboliger.

– Jeg er overbevist om, at Domea. dk er den helt rigtige samarbejdspartner. Vi har den indsigt i både det almene og private boligmarked, som gør, at de private bygherrer vil opleve os som en tryg løsning hele vejen fra grundkøb til indflytning, siger Charlotte Nørbak.

Charlotte Nørbak, Byggechef i Domea.dk, er klar til at samarbejde med private investorer og developere.

Foto: Jacob Ljørring

Almene kvalitetsboliger: I Sommerlyst i København giver brede altangange mulighed for, at beboerne kan opholde sig mellem boligerne og nemt komme til at hilse på hinanden.

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: PR-foto

Grøn omstilling er også grøn vækst Den grønne omstilling er en bunden opgave for verdens lande, regioner og byer. I de danske regioner og kommuner handler det om alt fra milliardinvesteringer i fremtidens fossilfrie varme- og el-systemer, at gøre vores bygninger energi­effektive, at erstatte benzinbiler med elbiler, klimatilpasning osv. Tiltag, som udover at drive den grønne omstilling i sig selv, også inspirerer virksomheder og borgere til grøn handling. I Danmark er vi tilmed særligt gode til både at gøre vores byer mere bæredygtige og samtidigt gode at leve og bo i.

Danmark er en grøn førernation. Der

Byerne spiller en afgørende rolle i den globale grønne omstilling. Globalt eksploderer efterspørgslen på grønne løsninger – og i Danmark har vi, på grund af vores grønne

Gate 21 består af: Steen Christiansen, formand for Gate 21 og borgmester i Alberts­ lund Kommune Martin Manthorpe, næstformand i Gate 21 og direktør for strategi­­ og forretningsudvikling i NCC Construction Danmark

superbrand og vores stærke evne til at samarbejde på tværs, en fantastisk mulighed for at omsætte den grønne omstilling til grøn vækst og job. Mange grønne job.

Niels Axel Nielsen, anden næstfor­ mand i Gate 21 og forhenværende koncerndirektør for Erhverv og Myndigheder på Danmarks Teknis­ ke Universitet Anders Siig Andersen, institutleder på Institut for Mennesker og Tekno­ logi på Roskilde Universitet

bliver både lyttet til og klappet ad os, når vi bevæger os ud i verden med vores grønne superbrand. Det er ikke bare godt for selvværdet og klimaet – det er også godt for væksten. For vores grønne brands skaber job. Og hvis vi holder de grønne ambitioner højt, kan det blive til ganske mange job regionalt og lokalt.

Danske virksomheder er blandt ver-

dens førende inden for vindenergi, energieffektivitet, bygningsdesign,

Ulf Christensen, administrerende direktør i Kuben Management Willy R Eliasen, byrådsmedlem i Egedal Kommune Lars Gullev, direktør i Vestegnens Kraftvarmeselskab Christina Krzyrosiak Hansen, by­ rådsmedlem Holbæk Kommune

teknologiudvikling, fjernvarme, bioenergi og -brændsel samt vandteknologi. Og når 195 lande skal til at implementere grønne løsninger for at leve op til deres forpligtelser i Paris-aftalen, ser vi ind i et ganske enormt potentiale: De globale investeringer forventes at ligge på op til 51.100 mia. kr. frem mod 2035. Hvis vi som land kan fastholde vores markedsandele, står vi med et samlet grønt vækstpotentiale i Danmark på op til 271 mia. kr. i meromsætning i 2035.

Og op til 95.000 nye danske grønne fuldtidsjob. Det viser en analyse, som Gate 21 har lavet sammen med Damvad Analytics tidligere i år.

I Gate 21 oplever vi den afgørende

trækkraft i den grønne omstilling i kommuner og regioner. Men vi oplever også en enorm appetit for den grønne omstilling i virksomhederne. Eksempelvis har vi samlet 100 små og mellemstore virksomheder om at få udviklet en grøn forretningsmodel, der kan forbedre energi- og ressourceeffektivitet, konkurrenceevne og derved bundlinje. Vi arbejder sammen med de største forsyningsselskaber i

Peter Jacobsen, næstformand i Region Sjælland Morten Kabell, teknik og miljøborg­ mester i Københavns Kommune Özkan Kocak, regionrådsmedlem i Region Hovedstaden Thomas Lykke Pedersen, borgmes­ ter i Fredensborg Kommune

hovedstadsregionen om en fossilfri fremtid. Og vi samler næsten hele den danske lysbranche i et Living Lab (Danish Outdoor Living Lab, DOLL), der foruden at demonstrere fremtidens intelligente belysning til byer også fremviser en række Smart City-løsninger, der bidrager til renere, tryggere og mere bæredygtige byer.

Når vi tilmed kobler forskningen på, skaber vi inkubationsmiljøer og innovation, der tiltrækker sig international opmærksomhed og efterspørgsel.

Skal vi nå målene i Paris-aftalen og

FN’s verdensmål for bæredygtighed, skal vi arbejde sammen på tværs.

Vi skal skabe flere partnerskaber mellem private og offentlige aktører på tværs af regioner, kommuner, virksomheder og forskningen. Det vil sikre flere grønne løsninger til verdens byer og borgere. Og det vil sikre tusindvis af grønne danske job.

Af bestyrelsen for Gate 21

Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk Jeppe Trolle, byrådsmedlem i Roskilde Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut ved Ålborg Universitet i København

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Hvad kan digitalisering i byggebranchen - og tør vi?

Ved at drage nytte af BIM, 3D-laserscanning, robotter, droner og dataindsamling i byggeriet kan vi danne et bedre overblik, spare enorme ressourcer og sikre bedre kvalitet.

ConAid Construction Analytics er et spin-off fra virksomheden Bygkontrol ApS placeret i Øhavets hovedstad Svendborg.

Jesper Veber Jeppesen, founder og CEO, har meget fokus på, hvordan byggebranchen kan optimeres ved hjælp af digitalisering.

Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør med speciale i bæredygtigt og digitalt byggeri, hvor han i begge fag har adskillelige års erhvervserfaring.

Frustrationer fra byggepladsen Teknologi har altid fascineret Jesper Veber Jeppesen, og han

er af den overbevisning, at teknologi er vejen frem for at sikre den bedst mulige kvalitet og dokumentation i byggebranchen.

Frustrationer om fejl og misforståelser på byggepladser rundt om i landet har Jesper Veber Jeppesen selv erfaret i erhvervet som tømrer, når håndværkerne arbejder på akkord. Dette resulterer ofte i ressourcespild.

På baggrund af disse erhvervserfaringer stiftede Jesper Veber Jeppesen i 2015 Bygkontrol, der udfører kvalitetssikring i byggebranchen.

Building Information Modeling - Den udførte BIM-model udnyttes ikke optimalt, når byggeriet igangsættes og udføres.

3D-modellen printes på papir i 2D og arkiveres i mappen med entreprenørens øvrige papirer.

Derfra vurderes byggeriet pr. øjemål, fortæller Jesper Veber

Jeppesen.

Denne subjektive måde at vurdere et byggeri på samt at 3D-modellen anvendes i 2D, finder direktøren i ConAid kritisabelt, ineffektivt og unøjagtigt.

ConAid har derfor som mission at ændre måden hvorpå byggeri

kvalitetssikres og dokumenteres.

Kunstig intelligens ConAid’s løsning er software, baseret på kunstig intelligens (AI), der kommunikerer via et plug-in til BIM-programmer, hvor 3D-la-

serscanning opsamlet i udførelsesfasen af byggeriet løbende holdes op mod den projekterede 3D-model og dermed sikrer, at BIM-modellen udnyttes optimalt.

3D-laserscannere skal i fremtiden integreres med kørende robotter og droner, der hyppigt og langt oftere end nuværende, 3D-laserscanner byggeriet gennem hele udførelsesfasen.

Scanningerne genererer punktskyer, med høj præcision, som giver fuld fotografisk gengivelse - altså objektivt genererede as-built modeller i 3D, der kan sammenholdes med den projekterede BIM-model og effektivt defektere mulige afvigelser på et tidligt stadie og inden de udvikler sig.

Automatiseret kvalitetssikring Med ConAid’s løsning bliver kvalitetssikring automatiseret.

Kvaliteten af byggeriet vurderes løbende og objektivt med teknologi, der udfører opgaven præcist og effektivt. De muligheder digitalisering giver sikrer, at der kan bygges bæredygtigt ved at minimere ressourcespild.

- Hvis ikke bygge- og anlægssektoren digitaliserer sig, må man forvente svære tider, lyder det fra Jesper Veber Jeppesen.

Det er derfor vigtigt, at byggebranchen har viljen og modet til at anvende digitalisering gennem hele byggeprocessen samt drift og vedligehold.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Hersted Industripark skal være ledestjerne for lokal og global velfærd Ved at lade lyset komme ind i nordens største erhvervspark, vil Albertslund Kommune sætte strøm til udviklingen af borgernes sundhed med fremtidens teknologi.

Lige om lidt går byggeriet i gang til Hovedstadens nye Letbane, der med 28 nye stationer skal forbinde DTU Lyngby i nord til Ishøj Station i syd.

Perspektivet for den øgede mobilitet og tilgængelighed, som letbanen baner vejen for, er lovende: Konsulenthuset Incentive fastsætter i en investeringsanalyse fra september 2017, at den forventede værdi af private investeringer i nybyggeri nær letbanestationerne er 32 mia. kr., svarende til 2,7 mio. kvadratmeter. Det er ejendomsinvesteringer, som kan give rum til 36.500 nye arbejdspladser og 31.700 nye borgere.

Udsigten vækker genklang hos Niels Carsten Bluhme, som er projektdirektør i Albertslund Kommune.

– Et af de steder letbanen kommer til at stoppe hos os i Albertslund er Hersted Industripark, som med sine 4,5 mio. kvadratmeter er et af Skandinaviens største industriområder. Her er et unikt udviklingspotentiale, som vi naturligvis har store planer for, fortæller han.

Klar til et tryk på den grønne knap Da Hersted Industripark blev bygget i 50’erne var Vestskoven bare en mark,

men i dag har den vokset sig til et fantastisk naturområde i stil med Dyrehaven. Fra letbanestoppet ved Hersted Industripark bliver der få minutter til Glostrup St., som skal være landets femtestørste station med busser, S-tog, samt direkte regionaltog til Lufthavnen og det øvrige Danmark. Dertil ligger området kun 12 km fra Rådhuspladsen.

– Mange af de virksomheder, som dengang startede op her, tilhører en udfaset industri eller erhvervstype, og det er derfor naturligt, at der nu sker en omdannelse af området, forklarer Niels Carsten Bluhme. Startskuddet er den masterplan, som Albertslund Kommune netop er gået i gang med at udarbejde.

Visionen for Hersted Industripark er at skabe en levende bydel med boliger, erhverv og uddannelse. Forskning og erhverv skal opnå synergier ved at være placeret tæt på hinanden, og Vestskoven i baghaven skal skabe attraktive boligkvarterer for mange fremtidige borgere.

– Kommunen har erkendt, at fremtidens erhverv, arbejds-, og boformer

vil ændre karakter, fordi vi står midt i et højteknologisk skift, hvor det hele kan gøres smartere og bidrage til mere velfærd, fortæller Niels Carsten Bluhme.

Det specielle ved Danmark er, at det offentlige udgør et kæmpe marked; Fordi vi aftager mange produkter, kan vi alene med vores efterspørgsel påvirke markedet til eksempelvis grøn omstilling.

Fotonerne kommer Som en del af Hersted Industripark etablerede Albertslund Kommune i samarbejde med DTU og Gate 21 således i 2013 det nationale testcenter DOLL – Danish Outdoor Lighting Laboratory, der er Europas største laboratorium for 1:1 test af intelligent lys og Smart City-løsninger; et initiativ, som har mødt stor interesse i det vidtgående lokale iværksættermiljø, samtidig med, at mange globale virksomheder kommer for at udvikle og teste løsninger.

– Når det drejer sig om at skabe innovative produkter og bæredygtig vækst er Albertslund altid gået forrest – ikke mindst i forhold til lys, pointerer Niels Carsten Bluhme. Lyspartikler, eller

såkaldte fotoner, er den grundlæggende teknologi bag Internet of Things – de unikt identificérbare objekter, som med udgangspunkt i mennesket vil ændre vores samfund i de kommende år. Eksempler på det er skraldespande, der selv sender signal, når de er ved at være fulde. Og sundhedslys, der kan fjernstyre lyset i forhold til det for den enkelte mest stimulerende miljø, både hos beboere i f.eks. plejeboliger, og i klasseværelserne. Lys har mange nye anvendelsesformer, som vi endnu ikke har set bare omridset af, konkluderer han; Det er dét, vi arbejder med i DOLL.

Er du investor og kunne tænke dig at høre mere om mulighederne for at sætte dit præg på den nye Hersted Industripark og de andre udviklingsområder i Albertslund Kommune?

Så kontakt leder af Erhverv & Byplan, Pernille Bech: Tlf. 43 68 68 75 Mail: pbz@albertslund.dk

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FREMTID – ANALYSESAMFUND.DK

FRA RÅT HAVNEMILJØ TIL DRØMMEBY Engang var Københavns Nordhavn en rå frihavn med kraner, pakhuse og havnearbejdere. Nu er den under forvandling til en attraktiv oase, hvor havn og byliv mødes.

Kaj. De nye metrostationer står efter planen klar i 2020.

De nuværende projekter er blot

havns Nordhavn var et utilgængeligt område for de fleste af hovedstadens indbyggere. Her lå frihavnen, hvor varer kunne lastes og opbevares uden fortoldning. Holmene og molerne var domineret af pakhuse.

Langs kajerne lå skibene stævn ved stævn. Og der var adgang forbudt for uvedkommende.

Nu er frihavnen og dens funktioner væk, og i stedet er Nordhavnen blevet åbnet op som en helt ny og meget attraktiv bydel i København.

I disse år bygges der boliger i stor stil, og interessen for at flytte ind i de moderne lejligheder er stor, for her mødes by og hav, og der opstår spændende miljøer. I den sydlige del af Nordhavnen har Århusgadekvarteret allerede taget form, og det giver et godt indtryk af, hvad den nærmeste fremtid vil byde på. Århusgadekvarteret, der afgrænses af Nordbassinet, Kronløbsbassin­et og Kronløbet, realiseres som det første bykvarter med plads til 3.000 beboere. Men der gøres også plads til erhverv, og forventningen er, at der i dette kvarter vil ligge 7.000 arbejdspladser.

Lidt længere nordpå skal Sundmolen nu bebygges. Et af de interessante byggerier er Nordhavnshuset, der ligger i bunden af sundmole­ området. Det er et typisk eksempel

Foto: PR-foto

Det er ikke mange år siden Køben-

Metroens nye cityring gør det nemt at komme fra Nordhavnen ind til den øvrige del af hovedstaden.

på, hvilke ejendomme der rejser sig i Nordhavnen lige nu, og hvad de kan byde på af arkitektoniske kvaliteter og bymiljø.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter står bag

byggeriet af Nordhavnshuset, som er en hel karré bestående af fire blokke, hvoraf den ene er række­ huse vendt ud mod en grøn kile. I alt er der 6.400 m2, men det spænd­ ende og karakteristiske for dette nordhavnsbyggeri er nær­heden til vandet. Der bliver udgravet en

ekstra kanal langs den ene side af ejendommen, så den har vand på to af siderne, og alle penthouse­ lejlighederne – de øverste boliger – er indrettet med taghaver.

Blokkene har et varieret arkitektonisk udtryk, og boligerne er af forskellig størrelse og form. Men fælles for dem er skalmuringen med ”varme” teglsten. Her skal mennesker være velkomne, signalerer Nordhavnshuset.

Området omkring byggeriet er trafikløst, og man kan ikke parkere

omkring ejendommene, men er henvist til et nærliggende parkeringshus. På den måde har man villet sikre, at børn kan lege frit i området, uden at forældrene skal bekymre sig om trafikken.

Strengt taget kan man også klare sig uden bil, hvis man ellers har sit job i københavnsområdet, for lige nu arbejdes der på at udvide metroen i København, så der også kommer en metrostation ved den nærliggende S-togstation Nordhavn og lidt længere nordpå ved Orient

begyndelsen på bebyggelsen og omdannelsen af hele Nordhavnen, også områderne længere nordpå i havneområdet. Men det er et kolossalt projekt. Hele omdannelsen af Nordhavnen ventes ikke afsluttet før 2050, og til den tid vil den nye bydel rumme 3,5 mio. m2 boliger og erhverv – med 40.000 indbyggere og 40.000 arbejdspladser. Det er vision­ en i kommunens vinderprojekt for området, ”Nordholmene – Urban delta”.

Der skal bygges tæt, så man ikke gentager fejlene fra Ørestaden, og byområdet skal opdeles i holme adskilt af kanaler og bassiner. Hver holm bliver en byggeetape, og holm­ene skal fungere som selvstændige kvarterer, der trin for trin får de køben­havnske bykvarterer til at vokse længere og længere ud i havneløbet.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA En bydel i vækst I øjeblikket bor der 2.000 mennesker i Nordhavnens nye Årshusgadekvarteret, men når hele Nordhavnsområdet er omdannet til bydel i 2050, vil indbyggertallet vokse til 40.000.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

Fakta om byudvikling i Danmark Den nye prognose er opjusteret og det samlede aktivitetsniveau for det professionelle byggeri forventes at stige med 10% ift. 2016.

De danske kommuner har 10% fremgang i byggeprojekter, hvilket svarer til, at der i gennemsnit bygges for 11.889 kr. pr. indbygger i Danmark.

I 2025 forventes det, at 88,7% af den danske befolkning er bosat i byområder. Dette er en stigning på 3,6% siden 2000.

Det er fortsat boligbyggeri, der fylder i prognosen. Boligbyggeri udgør 43% af det professionelle projektbyggeri i 2017.

Herudover ser vi positiv udvikling i ”Anlæg” og ”Sport, fritid, kultur & hotel.”

Kilde: Byggefakta.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

7

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

ANALYSESAMFUND.DK – FOKUS

RANDERS KOMMER TIL VANDET Lene Andersen, Direktør for Miljø og Teknik, Randers Kommune.

Bæredygtige vandsikringsvision­ er, der skruer ned for trafikken og op for livskvaliteten, placerer havnebyen Randers blandt europæi­ ske klimatilpasnings-pionerer.

Mens den globale vandstand stiger, retter verden blikket mod Rotterdam og Hamborg, hvor innovative oversvømmelsessikringer har vendt katastrofe til livskvalitet og vækst.

Som Danmarks sjettestørste by og rammen om landets eneste flod­ delta, vil fremtidens Randers gøre de to metropoler kunsten efter med den bæredygtige byudviklings­vision “Byen til vandet”. Her forklarer direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune, Lene Andersen, hvordan.

– “Byen til vandet” handler grundlæggende om at bringe de fantastiske kvaliteter, som Randers har, i samspil. På den ene side

har vi en dejlig natur, og vi har vand – Gudenåen, som går over i Randers Fjord, og lige ind gennem byens centrum. På den anden side har vi den gamle middelalderby med forretninger og boliger, som mange borgere og gæster desværre ikke ser i dag, når de færdes på den store hovedfærdselsåre, der leder ind i Randers midtby, og som i den forstand adskiller byen og vandet, forklarer hun.

Visionen skal ifølge Lene Andersen

realiseres dels ved at flytte havnen ud og byudvikle den eksisterende pier med udsigt til middelalderbyen; dels ved at bygge en ny bro.

– Udover at vejbetjene pieren, som nu får boliger med vand på begge sider og rum for bylivsaktiviteter, skal den såkaldte “Klimabro” aflaste den eksisterende Randers bro. Synergiprojektet “Byen til

vandet” imødekommer nemlig også den udfordring, at Randers er et risikoområde for oversvømmelse som følge af globale klimaændringer, fortæller hun.

“Natur­ løsningernes bløde overgange er begyndt at vinde frem.”

Oversvømmelser er et højaktuelt globalt problem, som lige nu får verden til at vende sig mod de europæiske havnebyer Rotterdam og Hamborg, hvor problemet har beskæftiget borgere, byplanlægning og fagfolk i århundreder. Det skriver

den prisvindende klimareporter Daniel Grossman i et essay for Yale Environment 360 (2015). Her nævner han, hvordan begge byer har brugt enorme summer på udvikling og implementering af barrierer i form af diger og sluseporte, som desværre ofte svækker kystlinjernes økosystem.

Derfor fokuserer de nu på udvikling af løsninger, hvor miljøets egne materialer og iboende evner til at modstå vind og vand benyttes aktivt i klimasikringen med en lavere økonomisk og miljømæssig pris til følge.

Og at sikre på en anden måde end de hårde kanter, der gør vandet utilgængeligt, er netop også ønsket med “Byen til vandet”, konkluderer Lene Andersen.

– Naturløsningernes bløde overgange er begyndt at vinde frem som en del af den globale byudviklings

begrebsmæssige inventar. Men at lave det i en hel by, som vi gør det i Randers, er ikke bare et løft i livskvalitet og vækst forankret i en lokal selvforståelse; det er også internationalt banebrydende.

Tekst: Julie Gufler

FAKTA I 2018 udskriver Randers Kommune en international konkurrence om den fremtidige udformning af hele den ca. syv km lange vandlinje, som forbinder midtbyen med åen og fjorden. Én mio. kr. i EU-midler skal her præmiere vinderforslagene til tekniske og oplevelsesrige klimasikringsløsninger for området.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

3D-MODELLERING MOBIL SCANNING BIM/VDC LANDMÅLING

KO N TA K T

■

WWW. SP OTLA ND. DK

■

INFO@SPOT LAND.D K

■

+4 5 53 74 69 00

■

AGE RN V E J 6

■

3 4 90 K V ISTGÅ RD

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

Erhvervsområdet Lautrup skal videreudvikles, så der er flere aktiviteter og tilbud for de mange, der arbejder i området.

Foto: Kontraframe / Thorbjørn Hansen / Photoshelter

Foto: PR-foto

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Søndergård i Måløv er et nyt boligkvarter, der ligger naturskønt nær indkøb og S-tog. Den anlagte sø håndterer regnvand og giver identitet til området.

BALLERUP KOMMUNE KICKSTARTER FORSTADEN Forstæderne er under forvandling.

Nu skal der skabes ægte byliv ved at bygge tæt.

Når du træder ud af S-toget på Bal-

lerup station, træder du også ind i begyndelsen til fremtidens forstad.

Banegårdspladsen midt i den storkøbenhavnske forstad er under ombygning. Den brede, åbne plads med busterminal og parkeringspladser skal omdannes til et tæt kvarter. Og netop ordet ”tæthed” er nøglen, når man skal forstå, hvad der kommer til at ske i Ballerup og andre forstadskommuner de kommende år.

– Vi har gang i alle vores tre bymidter, Ballerup, Måløv og Skov­ lunde. Sammen med bl.a. Realdania er vi i færd med at kickstarte forstaden. I øjeblikket signalerer pladsen, at man hurtigt kan komme videre.

Vi vil have nogle bykvaliteter ind i Ballerup, så man har lyst til at blive her, siger Jesper Würtzen, Ballerup Kommunes borgmester.

– Vi vil fortætte omkring kommunens S-togstationer. I selve Ballerup bliver busterminalen mere kompakt.

Der kommer en byplads indrammet af nye byggerier med fire til fem etager. Med caféer, småbutikker og boliger ovenpå. Vi vil skabe en levende by, få koncentreret noget liv mellem bygningerne og gøre områderne attraktive at opholde sig i, forklarer borgmesteren og fortsætter:

– Det enestående ved Ballerup Kommune er, at vi på grund af vores store erhvervsområder hver dag har en indpendling på mere end 35.000 mennesker. Vi vil gerne have, at nogle af dem bliver her lidt længere, bruger detailhandelen og ser kommunen som et godt sted, hvor man også kan bo.

Kommunen har store naturkvaliteter med bl.a. Hareskoven i nord og Vestskoven i syd og åbne arealer mellem bydelene. De åbne arealer skal ikke inddrages, når nye borgere flytter til byen. Det undgår man ved at bygge tættere i bycentrene og omdanne industriarealer til boligformål. Samtidig skal det nye byggeri og omdannelsen af byen bringe de grønne kvaliteter helt ind i bymidterne omkring stationerne, så kommunen bevarer det åbne land og den natur, som er en af kommunens vigtige attraktioner, forklarer Jesper Würtzen.

De nye tanker kommer også til at på-

virke erhvervsområderne. Lautrup­ området, hvor virksomheder inden for IT, teknologi og finans dominerer, skal ifølge Jesper Würtzen ind i en ny fase. Det samme gælder kommunens øvrige erhvervsområder.

– At bo, arbejde og studere det samme sted; det hitter nu. I Lautrup-­området vil vi bygge i

højden og fortætte. Det skal være mere campusagtigt. Der skal være liv mellem bygningerne med caféer, restauranter og supermarkeder, så man har lyst til at være der efter arbejdstid. Sådan er det ikke nu. Men det er visionen, og vi er ved den spæde start, siger borgmesteren.

”Vi vil skabe en levende by, få koncentreret noget liv mellem bygningerne.”

Opgraderingen er ifølge borg­ mesteren nødvendig for at gøre Ballerups erhvervsområder relevante også om 10-20 år. Og for at ramme rigtigt har kommunen arrangeret fokusgrupper med unge fra kommunens virksomheder.

– Mange af de unge vil gerne bo tæt på deres arbejde og have en mere flydende arbejdstid. Hvordan understøtter vi på én gang, at erhvervslivet får den nødvendige arbejdskraft, og at vi honorerer de unges måde at leve på? Vi får nogle svar, og vi bliver ved med at spørge, så vi kan planlægge på det rigtige grundlag, fastslår Jesper Würtzen.

Ballerup er ikke alene. En lang række andre kommuner tænker i de samme baner. Det sker bl.a. i et storkøbenhavnsk partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, Gate 21, hvor det fælles mål er at accelerere både den grønne omstilling og vækst. Her er Gate 21-kommunerne Roskilde, Albertslund, Brøndby og Hvidovre gået sammen i et udviklingssamarbejde under betegnelsen ”Bæredygtig byfortætning”.

Byfortætning er ikke kun et dansk fænomen, men en international bølge. Det får man dokumentation for i rapporten ”Forstædernes tænketank”, hvor der er eksempler fra Tyskland, Frankrig og andre europæiske lande.

Rapporten, der blev udgivet i 2012 finansieret af Naturstyrelsen og Realdania, er klar i sine anbefalinger til fremtidens forstæder. Bl.a. peges der på, at stærke bycentre forkorter rejselængder og derfor er afgørende for, hvor mange, der cykler og vælger kollektive trafiksystemer.

Styrkede bycentre er i det hele taget en forudsætning for at skabe en mere bæredygtig by, hedder det.

Derfor anbefaler rapporten – helt i tråd med de ambitioner, man har i Ballerup Kommune – at man ikke omdanner landarealer til by, fordi arealer er en begrænset ressource, og fordi byspredning øger trans-

portbehovet. Anbefalingerne gives under overskriften ”Bydannelse i stedet for byspredning”. Den ekspansion af forstæderne, som især skete i 1960’erne og 1970’erne – bl.a. med de vidtstrakte parcelhuskvarterer – ser altså ud til ikke at gentage sig. Nu går det mod fortætning.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA I Ballerup vil man styrke bycentre gennem bl.a. fortætning.

• Ballerup – tæt bydel ved stationen • Måløv – tæt bydel ved stationen • Skovlunde – tæt bydel ved stationen •L autrup-området – fortætning med boliger og butikker i teknologi-område •K ildedal – fortætning med boliger og butikker i medico-område

BYPLANLÆGNING SKABER STÆRKE PROVINSBYER I oktober uddelte Dansk Byplanlaboratorium den årlige Byplanpris ved Byplanmødet i Malmö. Denne gang gik prisen til Ålborg kommune. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

ARPE & KJELDSHOLM A/S ARPE & KJELDSHOLM A/S - den optimale partner for den professionelle bygherre.

Vi holder fokus på bygherrens behov og i kraft af vores mangeårige erfaring, som både totalentreprenør og bygherrerådgiver kender vi markedet bedre end de fleste.

ARPE & KJELDSHOLM A/S opfører netop nu, som totalentreprenør, nybyggeri til boliger, erhverv, detail samt en ny daginstitution i Carlsberg Byen.

Fra vision til realiseret byggeri - i oktober i år, flyttede de første beboere ind i boligkarréen - Scherfig Hus. Købke Hus og Krøyer Hus forventes at stå færdigt i 2018, hvor også de nye spændende byrum, grønne gårde og passager vil kunne tages i brug.

Købke Hus ARPE & KJELDSHOLM A/S

Humletorvet 27, 4.

Scherfig Hus, oktober 2017

Krøyer Hus 1799 København V

T l f. : 3 3 3 8 1 0 9 0

E-mail: info@arpekjeldsholm.dk ANNONCE

EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER AS BLEGDAMSVEJ 58 2100 KØBENHAVN Ø T: 3311 1414 INFO@EKJ.DK WWW.EKJ.DK KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BRUG NU DE DATA DU HAR! Foto: Finn Broendum / Broendum&Co

Foto: Cadwalk

Foto: PR-foto

10 INDBLIK – ANALYSESAMFUND.DK

Haverne er integreret i den nye bydel. Fra ”De hængende haver” ses Bohrs tårn.

Adm. direktør Jens Nyhus glæder sig over, at så mange børnefamilier rykker ind.

TÆTHED SKABER LIV I NY BYDEL De første beboere er rykket ind i den helt nye, ambitiøst tænkte Carlsberg Byen i København. Her undgår man fejlene fra andre nye bydele og bygger tæt.

Engang rummede Carlsberg-grunden

i Valby ved København Danmarks største bryggeri. Nu er alt forandret.

Det tidligere så tillukkede område har slået portene op og er ved at forvandle sig til en helt ny bydel. Og hvilken bydel!

Planerne er ambitiøse. Smukke, gamle bryggeribygninger bevares, og nyt byggeri i høj kvalitet skyder op overalt. Nogle steder genbruges mursten fra nedrevne bygninger; andre steder er alt nyt. Det historiske og det nye omfavner hinanden.

Ni tårne med en højde på op til 120 m står som søjler i den nye bydel og viser, at her også tænkes stort.

De første 500 beboere er ved at flytte

ind i Carlsberg Byen, der står færdig

i 2024 – med over 3.000 boliger og en lang række butikker, restaurant­ er, caféer og erhvervsejendomme.

Men lige nu bygges og renoveres der overalt på grunden, og der bygges tæt – tættere end man har set i de fleste andre af hovedstadens nye byområder.

– Ligesom i de gamle bydele i København vil der i Carlsberg Byen ikke være langt mellem bygningerne. Ellers kan man ikke skabe oplevelsen af en levende by. Arkitekten bag masterplanen, Entasis, arbejder efter den idé, at der ikke må være mere end 12 m, når man passerer hinanden. Hvis der er for langt imellem mennesker, kommer vi ikke hinanden ved, siger Jens Nyhus, der er adm. direktør for organisationen bag det nye københavnerkvarter.

– Vi føler en stor forpligtelse i forhold til de fredede bygninger og haverne, og vi bruger en del energi på at sikre, at stedets historie fortsætter. Når vi bygger nyt, skal

farvesammensætningen og robustheden spille op mod det gamle, forklarer Jens Nyhus og peger på, at også miljøhensyn er integreret i bydelen.

– På Købkes Plads har vi bygget et amfiteater til brug for aktivitet og optræden, men det kan også fungere som opstuvningsbassin, hvis vi får et af de her voldsomme skybrud, siger han og fortsætter: – Der er aircondition i erhvervsbygningerne – sådan skal det være i dag. Men den kølige luft leveres af vores eget fjernkølingsanlæg, der fører koldt grundvand rundt. Det giver en betydelig CO2-reduktion og halverer driftsomkostningerne i forhold til de uskønne køleanlæg, man normalt ser på tagene af nye erhvervsejendomme, fortæller Jens Nyhus.

udfolde sig med f.eks. teater eller skate. Og så glæder det Jens Nyhus, at visionen om at bygge for så bred en del af befolkningen som muligt kan gå hen og blive virkelighed.

– Gennemsnitsalderen for køberne er under 40 år. Det glæder vi os over, for de mange børnefamilier og unge har energi til at sætte aktiviteter i gang og skabe den nye, livlige og mangfoldige bydel, som vi ønsker, siger Jens Nyhus.

For at skabe en levende by er der etableret 25 pladser med møblement man kan sidde på, hvor man kan

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Carlsberg Byen er et selvstændigt selskab, der ejes af Carlsberg, PFA, Topdanmark og PenSam. Selskabet gik i gang med at omdanne bryggerigrunden i 2012. I 2021 ventes 80 procent af området færdigt, og hele den nye bydel står klar i 2024.

– Vi er den første generation, som oplever klimaforandringer, og den sidste, der kan gøre noget ved det!

Sådan sagde tidligere præsident Barack Obama i 2015, og det er denne realitet og vision, som driver Helene Egebøl, adm. direktør for Schneider Electric i Danmark.

– I Danmark har vi sat os det mål, at energiforsyningen skal være fossilfri inden 2050. Det stiller store krav til vores bygninger, der står for 40 procent af det samlede energiforbrug, og til den måde, vi anvender energi på, forklarer hun.

Helene Egebøl peger på, at 70 procent af de bygninger, vi vil bruge i 2030, allerede er opført i dag. For at nå målet skal både nye og gamle bygninger derfor kunne indgå i fremtidens smart grid, hvor man f.eks. sænker energiforbruget, når danskerne bruger mest energi i peak-timerne om morgenen og aftenen.

– Nøglen er energifleksible bygninger, og de nødvendige data findes allerede i ejendomme og erhvervsbyggerier. Vi skal blot analysere og udnytte dem, siger hun.

– Brug nu de data, vi har, så kan vi sænke energiforbruget til gavn for klimaet og økonomien, opfordrer Helene Egebøl.

Tekst: Aksel B. Jensen ANNONCE

ak83 Arkitekter A/S | Søhesten 1C, 2635 Ishøj | Tlf.: +45 43 66 08 00 | Østerågade 5, 2.sal, 9000 Aalborg | Tlf.: +45 98 11 62 77 | www.ak83.dk

NEWSEC – NORDENS STØRSTE EJENDOMSRÅDGIVER

CARLSBERG BYEN, KØBENHAVN V Ny bydel med erhverv, butikker og boliger.

AMAGER BOULEVARD, KØBENHAVN S Udvikling og udlejning af nyt kontorhus til bl.a. SimCorp.

HAVNEHOLMEN, KØBENHAVN V Rådgivning og udlejning af nyt domicil til Pandora.

CARL JACOBSENS VEJ, VALBY Ny lokalplan og omdannelse af fabrik til kontorer for flere offentlige styrelser.

AMAGER STRANDVEJ, KASTRUP Rådgivning og udlejning af nyt erhvervsområde ved Den Blå Planet.

NEWSEC BIDRAGER TIL BYUDVIKLING •

Vi rådgiver investorer og udviklere, kommuner og regioner, offentlige og private

•

Vi rådgiver om udvikling af ejendomme og grundstykker – fra ’green field’ til opførelse og indflytning

•

Vi rådgiver om kommune- og lokalplaner, fra idé og formulering til endelig vedtagelse

•

Vi udvikler, udlejer og sælger ejendomme til og for investorer, virksomheder, organisationer, kommuner og staten

•

Vi har medvirket til adskillige nye lokalplaner i bl.a. København, Aarhus, Gladsaxe, Hillerød og Lyngby-Taarbæk kommune

Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af hvordan vi kan bidrage til at udvikle dit byrum.

NEWSEC EGESKOV & LINDQUIST A/S Silkegade 8, 1113 København K. Tlf.: 33 14 50 70 | Banegårdspladsen 20 A, 8000 Aarhus C. Tlf.: 87 31 50 70 www.newsec.dk | info@newsec.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 MULIGHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

DEN STORE DIGITALE BYGGEVISION Byggebranchen er i forandring. Den digitale bølge skyller nu ind over hele byggeprocessen. Det samlende omdrejningspunkt er BIM – Building Information Modelling – kort fortalt en virtuel arkitekttegning, hvor alle byggeriets dele indgår: proportioner, rørføringer, holdbarhed, udseende, bæredygtighed, osv.

Digitaliseringen vil fremover påvirke bygge- og ejendoms­ brancherne i alle faser, forklarer Torben Klitgaard, direktør for det faglige netværk Bloxhub: – BIM samler alle byggeprocessens parter. Jeg plejer at sige, at med BIM bygger man to gange: Først bygger du virtuelt. Så bygger du fysisk. Og så beholder du og opdaterer den virtuelle model til brug for drift og vedligehold.

BIM kan gøre byggeriet bedre og billigere – både i design, udførelse og drift. Med BIM kan arkitekter og ingeniører også fremstille en 3D-­model af et byggeri og vurdere proportioner og udseende før opførelsen, og de kan indsætte præfabrikerede moduler, samle installationer, teste isolering, holdbarhed, miljøvenlighed og mange andre forhold. Jo mere detaljeret planlægningen laves i BIM, desto

Ifølge Torben Klitgaard, direktør i Bloxhub, har digitaliseringen også afgørende betydning for færdige byggerier.

Rendering: BLOX

Foto: David Kahr

Digitalisering rammer nu for alvor byggebranchen. Virtuelle arkitekt­ tegninger, robotter og 3D-print er ved at skabe den største tekniske revolution siden perspektiv­ tegningen.

BLOX på Christians Brygge i København er bygget med BIM. Bygningen, der rummer organisationen Bloxhub, indvies i foråret 2018.

flere parametre kan der arbejdes med. Det forhindrer fejl og højner kvaliteten.

Langt de fleste store entreprenører bruger ifølge Torben Klitgaard i dag BIM på byggepladsen. Men der er stadig langt til fuld implementering.

Og det er en udfordring, mener han.

– Det nytter ikke, at arkitekten og ingeniørerne har arbejdet sammen på en kompleks BIM, hvis håndværkerne på stedet endnu ikke bruger BIM. Det kan koste dyrt.

Men digitaliseringen stopper ikke her.

Også robotter og 3D-print er nu nået ud på byggepladserne.

– Allerede i dag ser vi opgaver som at bore huller i betondæk eller lave insitu-støbninger i beton blive overtaget af robotter.

Nogle faglige organisationer er bekymrede. Torben Klitgaard mener

dog, at robotterne skal anskues på samme måde som en sømpistol, altså som et værktøj, der højner produktiviteten og fremmer omsætningen.

– Spørgsmålet er bare: Hvem vil stå for implementeringen? Bliver det dem, som kender teknologien, f.eks. producenterne af robotterne, der mangler den byggefaglige viden, eller bliver det fagfolkene, som ved, hvad der er brug for på byggeplads­ en? Jeg håber på det sidste, siger Torben Klitgaard.

Også når et byggeri er færdigt, spiller digitalisering en rolle. Og her kommer BIM virkelig til sin ret.

Hele bygningen er registreret i alle detaljer med nøjagtig beskrivelse af hver enkelt komponent. Ved at kombinere disse data med såkaldte mixed reality-briller kan en tekniker bevæge sig ind i en fysisk bygning

lige faggrupper. Sammensat med kunstig intelligens (AI) er visionen, at man allerede i planlægningen vil kunne udnytte erfaringer, der er opnået efter flere års drift på andre projekter.

Man vil kunne inddrage data fra sensorer, der måler vejrforhold, trafik-flow og dagligt brug. AI vil blive afgørende for, at man kan udnytte disse informationer optimalt, for byggebranchen producerer så enorme mængder data, at ingen mennesker kan overskue dem alene, forklarer Torben Klitgaard.

Tekst: Aksel B. Jensen og Caspar Haarløv

og opleve den virtuelt som et ind­ lejret billede oven på virkeligheden.

“Først bygger du virtuelt. Så bygger du fysisk.”

Han kan i realtid få alle oplysninger om installationer, materialer, størrelser, fabrikater, modeller osv. og vil uden på en væg kunne se, hvor skjulte installationer befinder sig. Elevatorbranchen er langt fremme på dette område. Med mixed reality slipper teknikkerne for at lede i tykke manualer efter svar, som i stedet fremstår direkte på stedet.

BIM er optimalt set et samlende do-

kument for alle byggeriets forskel-

FAKTA Realdania, Københavns kommune og Erhvervsministeriet etablerede sidste år Bloxhub, en forening og et kontorfællesskab der samler og matcher parter på tværs af arkitektur, design, byggeri og IT for at skabe innovation, vækst og eksport af løsninger inden for bæredygtig urbanisering.

BUSINESS DRIVER DIGITALISERINGEN I BYGGERIET Projekteringen revolutioneres af digitale værktøjer som VDC i disse år. Effektiviteten kan øges enormt og derfor investerer entreprenører enorme summer i udviklingen. NCC høster allerede fordelene. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Bedre byggeri med digital værktøjskasse Med Ajour System får du en simpel og brugervenlig digital værktøjskasse, som gør det nemmere og hurtigere at styre byggerier og levere dokumentation.

Nu er det slut med at miste overblikket over byggeprojekter og at bruge timevis på efterfølgende dokumentation.

Ajour Systems digitale værktøjskasse sikrer entreprenøren en langt mere effektiv byggeproces – og det er en samlet løsning til alle faser i byggeriet: lige fra udbud, byggestyring og kvalitetssikring til dokumentation og data til drift og vedligehold.

Brugerne er begejstrede, forklarer direktør og

Ajour System fungerer optimalt på tablets og smartphones.

indehaver René Mortensen, som var med til at starte Ajour System for snart 10 år siden.

– Ajour er udviklet af fagfolk til fagfolk. Jeg er uddannet tømrer og bygningsingeniør og har mange års erfaring med både små og store byggeprojekter. Derfor ved jeg, hvor stort behov der er for at få effektiviseret de processer, der er i byggebranchen. Der kan spares store mængder tid og dermed en kolossal mængde penge ved at benytte digitale værktøjer, forklarer René Mortensen.

Alle sparer masser af tid Det perfekte overblik, som Ajour System sikrer, giver ifølge René Mortensen 30-40 procent reduktion af tidsforbruget på opgavestyring.

Mangelregistreringen optimeres med

70-80 procent. Og endnu et eksempel på fordelene er langt hurtigere tilsyn.

– Når man tidligere skulle udarbejde et tilsynsnotat gik man rundt med kamera, papirblok og formularer og skulle bagefter klippe og klistre. Det kunne nemt tage en time til halvanden. Nu bruger man Ajour Systems app, der rummer alle tegninger og oplysninger, udfylder tjeklister og tager dokumentationsfotos med sin telefon og løser opgaven på tre til fem minutter, fortæller René Mortensen.

– Ajour System letter adgangen til informationer, som effektiviserer alle faser i byggeriet, og det styrker kvaliteten af den efterfølgende dokumentation, fastslår René Mortensen.

Seneste nye tiltag er AjourBIM, hvor Ajour System udvikler og forhandler værktøjer til effektivisering og håndte-

ring af informationer, objekter og data i BIM-modeller.

– Vi har indgået en aftale med virksomheden Symetri om udvikling og forhandling af BIMeye, der har flere, allerede færdigudviklede BIM-værktøjer som eksempelvis DoorManager til håndtering af dørtyper og komponenter i projekter, afslutter René Mortensen.

Vi effektiviserer alle faser i byggeprocessen, siger adm. direktør René Mortensen.

Ajour System kort fortalt ✓ AjourUdbud: Udbud og licitation ✓ AjourInspect: Byggestyring ✓ AjourKS: Kvalitetssikring ✓ AjourFM: Data til drift ✓ AjourBox: Alle dokumenter ✓ AjourBIM: BIMeye, DoorManager, AssetManager

Ajour System Sanderumvej 16 B 5250 Odense NV Tlf. 70 20 04 09 info@ajoursystem.dk www.ajoursystem.com

BIM CITY

VELKOMMEN TIL LEICA GEOSYSTEMS VERDEN. Med vores hardware og software opnår du fordelene ved den digitale verden i BIM, når du skaber fremtidens byggerier.

Vores digitale løsninger understøtter industrier i alle faser af byggeriet – i en hurtigere og mere sikker byggeproces!

Geod æsi og

gs ar be

jde

- Så er de første opmålinger fra byggepladsen på vej!

l n a

æ

n a Tr

t og Forsynin r o g sp

OK, vi er klar med opdateringer!

ng

- BIM giver mig nemt adgang til data samlet i ét!

La nd m ål i

By

Hvor digital er du?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe i dit byggeprojekt.

Leica Geosystems A/S Salg & Service tlf. +45 70 23 00 32 www.leica-geosystems.dk

g o e g g

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 PROFIL – ANALYSESAMFUND.DK

SMART CITY 2.0 VIL VÆRE KNUDEPUNKT FOR MENNESKER OG MILJØ Danmark er foregangsland for miljørigtigt byggeri og grønne byer. Næste skridt er at gøre den globale bæredygtighed økonomisk og social.

Miljøforegangslandet Danmark skal

ud i marken, mener Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen.

For det første skal vi inden for byggeri og byplanlægning blive ved med at udvikle nye og eksisterende løsninger ved at fokusere på de mennesker, som bor der. For det andet skal de mange værdifulde bæredygtige løsninger, som danske virksomheder allerede ligger inde med, eksporteres ud til et stadigt stigende globalt marked.

Som erhvervs- og arbejdsgiver­ organisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og bygge­ industri, deltager Dansk Byggeri aktivt i dialogen om branchens fremtidige rammebetingelser, herunder byudviklingsvisionen Smart Cities, eller “den intelligente by”.

kommunikationsteknologi i form af data og intelligente værktøjer, der forbinder viden og mennesker (Copenhagen Cleantech Cluster, 2012).

Internationalt har Danmark længe

været foregangsland for både bæredygtighed og Smart City initiativer – ikke mindst på grund af den høje proportion af danske “intelligente” byer. Det er dog ingen grund til at hvile på laurbærrene, mener Dansk Byggeri, som nu annoncerer anden generation af denne byudviklings­ vision: Smart City 2.0.

– Første bølge i udviklingen af Smart Cities handlede i høj grad om teknologi, data og sensorer, fortæller Lars Storr-Hansen. Eksempelvis, når en affaldscontainer selv kan

”Nu skal vi skridtet videre og sørge for, at byerne også er liveable.”

Ifølge rapporten “Danish Smart Cities: Sustainable Living in an Urban World” er det intelligente ved disser byer samspillet mellem bæredygtighed og informations- og

give besked om, hvornår den skal tømmes. Her kan der være mange skattekroner at spare, og det er uden tvivl vigtigt. Men nu skal vi skridtet videre og sørge for, at byerne også

er liveable. Eller sagt på dansk – byer skal være bygget til mennesker.

Liveability betoner, at bæredygtighed

ikke bare handler om ansvarlighed over for naturen og det fysiske miljø, der omgiver os, men også over for vores fælles sociale og økonomiske liv; Og såkaldte liveable cities er ifølge Lars Storr-Hansen en særligt dansk ekspertise.

– Det vi kan, er at bygge grønne byer med relativ lav forurening, hvor man eksempelvis kan bade midt i København. Her er trygt, og sanserne stimuleres ved, at bygningerne og bymiljøet er varierende; Tiltag, som tiltrækker mennesker, og gør, at de har lyst til at færdes der, forklarer han.

Den danske model handler dog ikke

bare om hygge: – Via vores bygninger og byplanlægning kan vi samtidig imødekomme de udfordringer, som urbaniseringen medfører, fortsætter Lars Storr-Hansen. Større befolkningstæthed i byerne betyder eksempelvis, at der bygges på mange af de flader, som ellers ville absorbere nedbør. Når global op-

varmning oveni medfører stigende nedbørsmængder, skybrud og havstigninger, så stiller det nye krav til vores bygninger og byggematerialer: De må have flere funktioner – som når der anlægges en skaterbane, eller et tag benyttes som rekreativt område ved at lægge græs, der samtidig fungerer som opsamler og afleder af regnvand.

At investere i grøn omstilling og

ekstra bæredygtige tiltag i byrummet, som for det blotte øje ser ud til at være af social karakter, indebærer således ikke bare en miljømæssig gevinst, men også en økonomisk, idet de holdbare løsninger foregriber problemer før de opstår. Skal man alternativt reparere skaderne, når det er gået galt, så bliver det oftest først virkelig dyrt, pointerer Lars Storr-Hansen, og minder om skybruddet i København i 2011, som endte med at koste knap 6,2 mia. kr.

Siden er de danske virksomheder dog kommet gevaldigt efter det, og vi kan i dag kalde os førende inden for udvikling af løsninger, som under hensyn til alle tre bæredyg-

tighedsfaktorer bruger bygninger og byer som aktører i understøttelsen af den grønne omstilling, fastslår han.

– En knowhow, som de danske virksomheder med en fortsat politisk prioritering i ryggen har alle grunde til at blive ved med at udvikle, og som vi gennem global eksport skal stille til rådighed for, og levere til, et stadigt stigende marked.

Ifølge den seneste World Migration

Report forventes det, at 2/3 af verdens befolkning vil være byboere i 2050, påpeger Lars Storr-Hansen.

– Der skal altså i de kommende år bygges rigtig mange boliger – infrastrukturer og hele byer skal planlægges.

Og har man som dansk virksomhed endnu ikke mod på at etablere sig på den anden side af jorden i f.eks. Kina, kan man starte med blot at se over Øresund.

– Stockholm planlægger at bygge 140.000 boliger frem til 2030, pointerer han. Det ved vi noget om, og det kan vi hjælpe med at løse.

Tekst: Julie Gufler ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Kineserne og vores smukke byer Hvorfor vrimler Danmark med turister, som ofte udviser en aldeles uhensigtsmæssig adfærd i gader og stræder? Så sent som i går var jeg tæt på at torpedere tre af slagsen på cykelstien.

Kigger man nærmere efter ser man, at de har travlt med at tage billeder af vores smukke bygninger og hyggelige gamle kvarterer. Dér hvor der er kælet for arkitektur og byrum, og hvor bygningerne er ældet med ynde. Sjovt nok, så finder man dem sjældent i områder, som er præget af 70’er byggeri med store åbne pladser og tomme cykelstier.

Turisterne ved det nok ikke, men de er, ligesom os andre, draget af det æstetisk bæredygtige byggeri.

Et hurtigt opslag i Den Danske Ordbog forklarer æstetik ved: ”Som (i det ydre) behager, tilfredsstiller eller på anden måde opløfter sanserne eller sindet.” Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Så lad os nu bygge i materialer, som er æstetisk bæredygtige. Dvs. vælge sunde materialer med en lang levetid og som fra byggeriets første dag fremstår med en forførende udstråling, med liv og varme, karakter, som oser af godt håndværk (og nu kommer det vigtigste) og som ældes med ynde.

Det vi bygger nu, bygger vi til fremtiden.

Vi har pligt til at sikre, at vores tip-tip-oldebørn lever godt i og med, de valg vi træffer.

Jeg gentager derfor lige mit mantra: Vi skal bygge æstetisk bæredygtigt!

Heldigvis er det bare at gå i gang, der hvor vores forgængere slap. De byggede i mineralske materialer, som murværk og tegl, og af mange og rigtig gode grunde: det er

et naturligt og tilgængeligt materiale, det er pokkers holdbart, fremstår smukt hele sit lange liv og er indbegrebet af æstetik på den lange bane.

Gå en tur. Nærstuder de gamle facader og læg mærke til, hvordan kvartererne præges af tidligere tiders materialevalg, arkitektur og byplan. Det oser af på kvalitet, tryghed og skønhed og har en positiv effekt på os mennesker i vores dagligdag – og på turisterne.

Målet må da være, at fremtidens turister også flokkes om de byrum, som vi skaber i dag. Fordi de er særligt fremhævet for deres æstetiske bæredygtighed i fremtidens udgave af ”Turen går til Danmark”.

Gitte K. Nielsen, DANSKE TEGL

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BYGGEOPTIMERING Foto: PR-foto

Foto: Ricky John Molloy

ANALYSESAMFUND.DK 15

Energistyrelsen, Dansk Industri, og en ny generation af byggevareleverandører siger det: Husk at byggeoptimere – for din pengepung og klodens skyld. Men hvad betyder det for virksomhedens byggeri? Key Account Manager i Gyproc, Allan Gullaksen, giver os tre korte svar.

Hvordan kan I hjælpe med at byg­ geoptimere?

Med vores fagkendskab som leverandører til byggebranchen, tilbyder vi samtidig vores kunder at regne på, hvilke løsninger, der er optimale i det konkrete byggeprojekt.

Hvorfor gælder det, at jo tidligere i processen, jo bedre?

Det handler om, ud fra konstruktionens opbygning at vælge de rigtige materialer, og at undgå unødvendig spild af materiale og arbejdskraft ved at få leveret materialer tilpasset det specifikke projekt – f.eks. plader eller stålprofiler på fixmål.

FAKTA

Smart Cities “Den intelligente by”, er en byudviklingsvision, som fremmer brugen af informationsog kommunikationsteknologi i forbindelse med udviklingen af bæredygtige byer. Ifølge rapporten “Mapping Smart Cities in the EU” var Danmark i 2014 blandt de fire EU-lande med den højeste proportion af Smart Cities.

Er det da ekstra vigtigt i dag?

Fokus på bæredygtighed og klodens begrænsede ressourcer har vist, at billigere materialer ikke nødvendigvis er hverken en kvalitetsmæssig eller økonomisk fordel. Derimod er der besparelser at hente i forhold til arbejdstimer og byggeriets langsigtede, faste udgifter.

Tekst: Julie Gufler ANNONCE

Kingo vil være Nordens synonym for miljørigtig nedbrydning udført med respekt for mennesker og den verden, vi lever i www.kingo.biz

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 FREMTID – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: PR-foto

Velfærd 3.0: Den grønne first mover, Albertslund, vil opfinde det nys­ gerrige liv i krydsfeltet mellem intelligent energiforbrug, teknologi og fælleskab.

Foto: Camilla Schiøler

BYEN TIL FREMTIDEN – I løbet af de næste ti år vil over

halvdelen af borgerne i Albertslund Kommune få renoveret deres bolig.

Det fortæller borgmester Steen Christiansen (S), som vi har spurgt, hvad det indebærer at være en by til fremtiden. Ifølge ham oplever Albertslund lige nu en stigende interesse fra investorer, der – udover fornyelsen af boligområderne – blandt byens mange kvaliteter især fremhæver natur, kulturtilbud, og det gode børneliv.

Desuden er den storkøbenhavnske bydel den første i landet til at opfylde samtlige af Danmarks Naturfredningsforenings seks initiativer for en såkaldt Klimakommune Plus+. Udover at forpligte til en årlig CO2-reduktion på min. to procent, tilføjer plus-konceptet en anerkendelse af kommunale klimainitiativer, der “rækker ud over kommunens egen virksomhed, og som er rettet mod borgere og virksomheder”, skriver foreningen på deres hjemmeside.

Ud af seks klimainitiativer med

overskrifterne Energirenovering, Klimatilpasning, Indkøb, Økologi, Ansvarlig Kommune (fossilfri investeringer), samt den internationale kommunale klimaaftale Compact of Mayors skal en Plus-kommune be-

– Derfor udviklede vi i 2011 Albertslundkonceptet, hvor vi sammen med beboere, forskningsinstitutioner og virksomheder renoverede seks rækkehuse til hver sin energistandard for at teste, hvilken af dem, der virker bedst til hvilken økonomi. Det er erfaringer, som både erhvervslivet og videnskaben har brug for, samtidig med, at beboerne får den bedst mulige energikomfort. En situation, hvor der kun er vindere, konkluderer Steen Christiansen.

Tekst: Julie Gufler

Steen Christiansen, Borgmester i Albertslund Kommune.

skæftige sig med min. to initiativer, oplyser Danmarks Naturfredningsforening sammesteds; og sammen med Albertslund har kommunerne Fredensborg, Hillerød, Høje-Taastrup og Svendborg indtil videre indgået aftalen.

Sammenligner man de fem kommuners indsats, fremgår det, at især initiativerne Compact of Mayors og Energirenovering er populære. I forhold til sidstnævnte har Albertslunds nabokommune Høje-Taastrup f.eks. nedbragt deres CO2-udledning med 20 procent i årene 2009-2014, bl.a. ved at arbejde systematisk med energibesparelser i boliger og kommunale bygninger.

At man på Vestegnen har energirenovering højt på dagsordenen giver nemlig mening i mere end én

forstand, fortæller Steen Christiansen.

– Albertslund blev jo til i 60’erne som en del af udbygningen af hele Hovedstadsområdet, altså den såkaldte Fingerplan. Efter moderne byplanlægningsprincipper designede man en by, som rummede fremtidens velfærd. Udover et eksemplarisk fokus på rekreative og trafikfri byrum til fællesskab og bevægelse, kom kommunens boligområder således også til at være struktureret omkring nogle af de første gårdhavehuse, rækkehuse og etagehuse bygget efter industrielle boligbygningsteknikker – det såkaldte elementbyggeri, forklarer han.

Erfaringen med disse første forsøg

viste desværre, at byggeriet var

behæftet med både sjusk og skader.

Steen Christiansen understreger, at den række af beboerdrevne erstatningssager, som fulgte i kølvandet, har været skelsættende for den rolle, foregangskommunen vælger at spille i dag; ikke bare med hensyn til konkretiseringen af en systematisk udbedring af byens boliger, men også med hensyn til den måde, Albertslund tænker fremtidig velfærd på – i fællesskab med borgerne og i et fortsat samspil med forskning og virksomheder.

Som kommune tænker Albertslund derfor stadig industrielt i forbindelse med renoveringen af boligerne, forklarer han, og i en global virkelighed vil dét sige socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.

FAKTA Innovative lysløsninger har fra starten været en integreret del af den industrielle måde at bygge boliger på i Albertslund Kommune.

Således designede Jens Møller Jensen i 1963 en blændfri lygte til kommunens sydlige del, som i Louis Poulsens produktion sidenhen er blevet en klassiker i det globale bybillede.

ATTRAKTIVE ARBEJDS­MILJØER ER ERHVERVSBYGGERIETS FREMTID Erhvervsstrukturerne er under forandring, og det betyder, at fremtidens erhvervsbyggeri i høj grad vil være attraktive kontormiljøer.

Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

Få hjælp til optimering af byggeproces, konstruktion og totaløkonomi med Gyproc ByggeOptimering Gyproc tilbyder en række services, der kan være med til at sikre projektet de rigtige løsninger fra starten.

Vores innovative systemer er baseret på løsninger, der opfylder byggeriets funktionelle krav til alt fra akustik og lydisolering til brandsikring og bæredygtighed.

Med vores viden kan vi hjælpe med at optimere hele byggeprocessen, konstruktionen og totaløkonomien.

Se mere på gyproc.dk/byggeoptimering

VIL DU INVESTERE I FREMTIDEN - så er vi klar Randers Kaserne En by i byen med flot arkitektonisk udtryk og funktionalitet.

Bydelen vil rumme dynamiske erhvervslokaler, spændende boliger og alsidige kulturelle og fritidstilbud.

Herudover vil Kasernen rumme butikker og caféer som samlet giver området karakteristika af en by i byen.

Teknologi vil være det gennemgående og underliggende tema.

Visualisering: By i byen

Sporbyen Scandia En ny bydel med blandet nye boliger, kontorer, hotel, idrætsog fritidsfaciliteter, dagligvarebutik og en torvehal.

Togfabrikkens Scandias historie vil blive et bærende element i omdannelsen, og de gamle spor skal bevares som en del af et grønt strøg kaldet Sporparken. De fine røde murstenshaller fra 1930´erne er udpeget som bevaringsværdige og skal indrettes til nye formål.

Visualisering: BY+LAND og Randers Arkitekten

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

FREDERIKS BRYGGE ER BYLEJLIGHEDER MED HAVNEN SOM BAGHAVE Foto: PR-foto

Nyt boligbyggeri i det gamle Lem­ vigh-Müller & Muncks hovedkvarter lukker sol og vand ind med en nytænkning af den københavnske karrébebyggelse.

Bæredygtighed handler for mor-

gendagens byarkitektur ikke bare om boligbyggerier i holdbare og miljørigtige materialer, men om i et større perspektiv at befordre fleksibilitet og sammenhæng for de mennesker, som bor der. Det forklarer arkitekt Rebekka Boelskov, som for tegnestuen DesignGroup Architects har været med til at udarbejde masterplanen for det nye boligkvarter Frederiks Brygge, som er beliggende langs Vasbygade direkte ud til vandet i den sydlige del af Københavns Havn.

“Det er så tæt på vandet, at man kan lugte det, når man kommer derud.”

– Konceptet var at lave en bydel omkring en plads, sådan at pladsen tænkes som hjertet, hvorudfra bebyggelsen med boligerne og de tilhørende faciliteter danner en

historien om stedet. Det ser ifølge Rebekka Boelskov ikke alene smukt ud, men giver også en fornemmelse af sammenhæng og forankring, i sig selv såvel som i udvekslingen med resten af hovedstaden.

– Det er en del af København, som ligger ti minutter på cykel fra Rådhuspladsen, og både Sydhavn Station og den nye metro, som kommer derud, udgør de bedste betingelser for offentlig transport. Så på den måde er det meget centralt, konkluderer hun, samtidig med, at det er så tæt på vandet, at man kan lugte det, når man kommer derud.

Tekst: Julie Gufler

Rebekka Boelskov, Arkitekt MAA ved DesignGroup Architects.

skål, fortæller hun. Derfor har vi taget udgangspunkt i Flydedokken, som er den plads, der ligger foran den gamle Pladehal. Her er havnen blevet gravet ud, så pladsen kommer frem til vandet, og omvendt, så vandet kommer ind og afgrænser pladsen på en harmonisk måde.

– Med udgravningen er havne­ bassinet blevet vinklet, sådan at pladsen bliver sydvestvendt. Det skaber et rum med masser af sol, der samtidig ligger afskærmet for vind og vindomsuste hjørner, tilføjer Rebekka Boelskov. Dertil har livlige og åbne stueetager været

en prioritet, sådan at det også føles trygt og sikkert når man går derude.

Omgivelserne handler altså ikke kun om adgangen til vand og natur, men også om den fælles grund, som er dets ramme. Således er dele af området f.eks. belagt med unikke granitsten fra det oprindelige industri­anlæg, som man har renset og genindbygget.

Frederiks Brygge er opført på det

80.000 m2 store havne- og industri­ område, som indtil 2010 husede stålgrossisten Lemvigh-Müller & Muncks lager og hovedkvar-

ter. Udover Pladehallen, der skal danne ramme om en lang række kulturtilbud i form af fælles- og delefaciliteter for både beboere og udefra-kommende, har man bevaret Specialstålhallen, som i dag huser et eksklusivt italiensk supermarked; dertil den gamle administrationsbygning, som er blevet omdannet til ungdomsboliger og desuden huser en daginstitution.

De nye materialer og strukturer, der er tilpasset aktuelle behov, inde­ holder på den måde også gamle materialer og strukturer, som fortæller

FAKTA Frederiks Brygge er ejet af Pensam og Nordea Liv & Pension. Ifølge bygherre og administrator Nordea Ejendomme står mere end 500 boliger allerede færdige, og langt de fleste er udlejet. Byggeriet afleveres i etaper, hvor de sidste af de i alt 1.350 boliger forventes indflytningsklare ultimo 2020.

FREMTIDENS BYGGERI ER MILJØ- OG BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERET Nye certificeringer sikrer bæredygtighed, men stiller nye krav til byggebranchen, ikke mindst til leverandører. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

Frederiksbrygge, foto: Rozbeh Zavari

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

WR Entreprise rejser to helt nye bydele i København Entreprenøren bygger 2.300 flotte lejligheder og skaber attraktive bydele på tidligere industrigrunde I disse år rejser to helt nye bydele sig i København – 2.300 lejligheder forvandler tidligere industriområder til grønne boligoaser med varieret og eftertragtet bebyggelse: Frederiks Brygge direkte til vandet i Sydhavnen og Valby Maskinfabrik centralt liggende i det populære Valby.

Totalentreprenøren bag de to omfattende byggerier er WR Entreprise. Men for administrerende direktør Willy Rasmussen begyndte dette københavnske byggeeventyr forholdsvis beskedent. I foråret 2013 fik han en henvendelse fra DFE – De Forenede Ejendomsselskaber – som havde købt den tidligere FL Schmidt-grund i Valby, og som ønskede at opføre et nyt boligområde på grunden.

WR Entreprise fik ansvaret som totalentreprenør for opførelsen af 48 boliger på en del af området.

Gode underleverandører Derefter tog tingene fart. Inden den første etape var færdig, blev de to parter enige om at fortsætte det gode samarbejde og opføre yderligere først 63, 225 og siden 400 boliger. Nu har WR Entreprise overtaget hele det gamle industriområde i Valby og er i fuld gang med den del af byggepladsen, som vender ud mod Gammel Køge Landevej. Her ligger der snart ejendomme med 415 lejligheder plus tilhørende parkeringskælder – hvortil kommer

byggeriets sidste byggefelt, som består af 205 lejligheder, parkeringskælder samt butikker.

Byggeriets succes skyldes bl.a., at den erfarne entreprenør har været god til at vælge de rigtige underleverandører.

– Vi gider ikke skændes med vores samarbejdspartnere. Det er der slet ikke tid til. Vi har fokus på at skabe nogle rammer, hvor alle byggefag ved, at de er lige vigtige og derfor udviser gensidig respekt for hinanden. På den måde får man den bedste byggeproces, som resulterer i et slutprodukt af høj kvalitet, slår Willy Rasmussen fast.

Det store gennembrud Valby var et gennembrud, og allerede omkring årsskiftet 2013/14 blev WR Entreprise kontaktet af Nordea Ejendomme, som ønskede at fortælle om det nye boligområde på Frederiks Brygge. De to parter blev enige om den rigtige pris og tidsramme, og WR Entreprise begyndte i 2014 som totalentreprenør på den første etape med 200 boliger.

– Tilbage i 2011/12, før vi startede i Valby, var det jo nærmest helt utænkeligt, at vi ville få bare én af de her store byggesager, siger Willy Rasmussen.

Derefter vandt virksomheden hovedentreprisen på en af de gamle industrihaller, der skulle ombygges til et italiensk supermarked, og der kom nye etaper af boliger, bl.a. 615 lejligheder langs Vasbygade, der afgrænser Frederiks Brygge.

– Jeg kalder det ét af Danmarks største sammenhængende boligkomplekser. Det hele hænger sammen som én bygning, men udseendemæssigt ligner det fem forskellige byggerier, siger Willy Rasmussen.

Byggeriet ud til Vasbygade forventes afsluttet omkring årsskiftet 2019/20, og hele Frederiks Brygge omfatter 1.350 lejligheder.

– Det går rigtig godt med byggeriet. Der, hvor vi adskiller os fra andre totalentreprenører, er, at vi bruger mange faste underentreprenører, som vi har arbejdet sammen med i mange år. Vi bruger ikke tiden på at diskutere, men på at bygge til tiden i god kvalitet, forklarer Willy Rasmussen.

Men også samarbejdet med bygherren skal fungere.

– Bygherren er med til samtlige projekteringsmøder på lige fod med alle de andre. Der er ingen hemmeligheder. Det kører i et åbent og ærligt forum og er meget nede på jorden, slutter Willy Rasmussen.

Frederiks Brygge ligger ud til vandet i Sydhavnen i København. Et nyt kvarter er på vej i Valby på den tidligere FL Schmidt-grund.

5 grunde til WR Entreprises succes 1 Åben økonomi WR Entreprise bygger på tillid. Derfor har virksomheden en åben økonomi for bygherren.

2 Kort kommandovej En kompetent og målrettet projektleder indgår i dialogen med bygherren.

3 Fælles mål WR Entreprise, bygherre og rådgiver har et fælles mål: det bedst mulige resultat.

4 Professionel styring WR Entreprise sikrer professionelle gennemførelse af beslutninger og tør gå nye veje.

5 Gennemsigtig proces Med få, men relevante aktører omkring mødebordet redegøres byggeprocessen forståeligt og med kort kommandovej.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

20 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

BYGGET TIL FORSKELLIGHED Foto: PR-foto

Arkitektonisk ekspertise og bære­ dygtighed i verdensklasse skal sikre det gode liv for unge, handicappede og familier i ABBs nybyggeri på Risskov Brynet.

Fremtidens bæredygtighed spiller i

høj grad sammen med den beboer­ diversitet og det sociale engagement, som udgør det moderne almene boligbyggeris kvaliteter.

Det forklarer Morten Strunge, der er projektchef i Boligforeningen AAB, hvis plan for byggeriet af 118 almene boliger i den nye bydel Risskov Brynet i 2016 vandt Aarhus Kommunes første konkurrence om opførslen af almene boliger på offentlige byggegrunde.

“Med certificeringen kommer vi rundt om endnu flere spørgsmål i plan­ lægningsfasen.”

– Vores vision var dels at lave et byggeri af en høj arkitektonisk kvalitet i forhold til både æstetik og funktionalitet; dels var den at følge vores generelle boligforeningsstrategi om, at alle vores nybyggerier skal certificeres i henhold til bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld, fortæller han.

certificeringen rundt om endnu flere spørgsmål i planlægningsfasen, og får bekræftet projekterne ud fra endnu flere forskellige synsvinkler, pointerer han. Vores opgave er at gøre lovgivningen, der bestemmer huslejen, til en garant for, at beboerne får lejligheder med den mest kvalitative overensstemmelse mellem pris og produkt.

Gode infrastrukturelle forbindelses­ muligheder og en unik placering tæt

Ifølge Green Building Council Denmark, som har tilpasset den tyske bæredygtighedsstandard til danske forhold, skal et DGNB-­ certificeret byggeri eller et byområde opfylde en række kvalitetskriterier inden for de fem hovedområder miljø, økonomi, det sociale, teknik og proces.

I AABs vinderforslag, som blev udarbejdet af LOOP Arkitekter, kommer dette konkret til udtryk i rækkehuse og etageejendomme af forskellig højde – alle med grønt på toppen i form af fælles beplantning, taghaver og drivhuse, og med genbrugstegl-beklædte facader i

varierende mønstre og farver, der på én gang fremhæver og samler det samlede byggeris skala og variation.

Mellem bygningerne ledes regnvand til små lavninger, og frugttræer skal sørge for både intimitet og vindbeskyttelse i de grønne fællesarealer, som er inspireret af det trygge rum for bevægelse og opdagelse, man traditionelt forbinder med en privat have.

Det vindende bud på selve projekte-

ringen er på sin side blevet til i et samarbejde mellem en vifte af arkitekter og ingeniører fra Danmark og resten af Norden. Med hver deres særlige ekspertise inden for ikke

bare boligbyggeri, men også miljø­ optimering, wayfinding, proces­ innovation og tilgængelighed, har de bidraget til at forene de ambitiøse mål for både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed inden for den fastlagte budgetramme på 160 mio. kr.

En projektudviklingsmodel, der ifølge Morten Strunge stemmer overens med boligforeningens motivation for at gøre bæredygtighed til et gennemgående driftsmæssigt princip.

– Udover, at spørgsmålet om bæredygtighed i stigende grad presser sig på i forhold til den globale klimakrise, kommer vi med

på både Aarhus Bugten og midtbyen gør allerede den i alt 129.000 m2 store bydel ved Bryggervej i Risskov til et særdeles attraktivt område, og de første boliger – som stod indflytningsklar i august i år – er ikke overraskende alle blevet revet væk.

Mens bygherrerne Domis og AP Pension således er i fuld gang med at bygge på Risskov Brynet, planlægger AAB at påbegynde deres del af byggeriet medio 2018, sådan at lejlighederne forhåbentlig står indflytningsklar ultimo 2019.

Tekst: Julie Gufler

FAKTA Certificeringen DGNB administreres af Green Building Council Denmark og kobler internationale miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighedsstandarder med dansk bygningsreglement og byggetraditioner. Inden for selve certificeringen kan en bygning opnå enten sølv, guld eller platin.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

SKALA SKABER MERVÆRDI MED INNOVATIVE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER

KØBENHAVN K - HORSENS - 72 48 82 22 - SKALA-ARK.DK

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

SÆT DIN BYGNING IND MOD KLIMAUDFORDRINGEN Bygningerne står for 40 procent af Europas samlede energiforbrug. Men ved at analysere eksisterende data og derefter kontrollere energiforbruget via moderne bygningsstyring kan der opnås markante reduktioner. Det er Schneider Electric i færd med at virkeliggøre i en lang række ejendomme.

Kan din erhvervsejendom bidrage til at løse de klimaudfordringer, som kloden står overfor? Svaret er ja!

Europas bygninger står for næsten halvdelen – 40 procent – af det samlede energiforbrug på kontinentet, men sådan behøver det ikke at være. Energiforbruget for langt de fleste ejendomme og erhvervsbygninger kan effektiviseres markant, og klimabelastningen reduceres.

Det har specialisten i energioptimering Schneider Electric allerede hjulpet en lang række kunder med. Senest har virksomheden indgået en aftale med en hel kommune, Middelfart Kommune, om at opnå energibesparelser i kommunens cirka 80 ejendomme. ”Tricket” er at udnytte alle de eksisterende data om de enkelte ejendomme og bruge dem i et analyseværktøj til at lokalisere problemer og skabe energifleksible og -effektive bygninger.

Energiselskaberne vil betale dig for det – I fremtiden kan du på den måde spare på energiregningen, fordi du kan købe strøm, når den er billigst. Men ikke nok med det: Du kommer endda til at tjene på din energifleksibilitet. Ved at analysere din bygnings energirelevante data kan du som ejendomsejer sælge din fleksibilitet til dit energiselskab. I fremtiden vil man kunne lave en aftale, hvor man får et lille beløb fra energiselskabet, hver gang de må tænde og slukke for dine anlæg via en fjernforbindelse, fortæller Niels Boel og tilføjer: – Det er en overraskende lille investering i udstyr, du skal foretage, for på den måde at være fleksibel og indgå i det ”smart grid”, som ifølge energiselskaberne er forudsætningen for en energiforsyning baseret på fluktuerende energikilder som sol og vind. Det er en relativ simpel løsning, hvis man ved, hvordan det skal gøres.

Vi skal være tre gange mere effektive – Ifølge det Internationale Energiagentur skal vi være tre gange mere effektive til at udnytte energi for at nå vores klimamål. EU’s samlede udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 80-95 procent inden 2050, og Danmarks energiforsyning skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Men hvordan når vi derhen? Spørger Niels Boel, Business Development Director inden for bygningsautomatik hos Schneider Electric.

– Det er her, din bygning kommer i spil. Hvis vi skal sikre en fossilfri energiforsyning, bliver vi nødt til at gøre vores bygninger energifleksible, så de har et lavt energibehov på de tidspunkter, hvor energiforbruget typisk topper: om morgenen og tidligt på aftenen aftenen. Ellers skal vi bygge alt for mange vindmøller, slår han fast.

Ifølge Schneider Electric kræver det blot, at man indsamler og analyserer de data fra bygninger, som allerede eksisterer, og på den måde danner et nøjagtigt billede af ejendommenes energiprofil, dvs. forbrug, driftstider, belastning, kritiske processer, bygningens konstruktioner, vinduesflader osv.

– Hvis vi forstår alle de her ting, så kan vi i Schneider Electric i samarbejde med energiselskaberne skubbe rundt på opvarmningstidspunkter og undgå at bruge energi i perioder med spidsbelastning, forklarer Niels Boel.

Først med IoT og big data Niels Boel forklarer, at Schneider Electric har arbejdet med indsamling af bygningers energirelevante data gennem mange år, og at virksomheden har energispecialister ansat, som kan analysere, hvor der kan opnås mærkbare gevinster.

De mange års erfaring er indarbejdet i en ny analysesoftware, som når den er installeret sammen med for eksempel internet-forbundne sensorer, er klar til at indsamle bygningens ”big data”. Det betyder, at man ikke blot registrerer energiforbrug og -behov, men også kan identificere problemområder og levere udbedringsforslag baseret på fakta om bygningens drift.

– For os er big data og Internet of Things ikke bare buzzwords. Det er noget, vi har arbejdet med i mange år. Vi indsamler de relevante data, og vi gør dem tilgængelige i skyen. Der er vi med helt fremme. Og vi er glade for at kunne benytte Schneider Electrics teknologi til at sikre vores kunder besparelser og til samtidig at kunne bidrage til indsatsen om klimaudfordringen, slutter Schneider Electric Danmark A/S | Lautrupvang 1, 2750 Niels Boel.

Ballerup | Tlf. 88 30 20 00 | www.schneider-electric.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

TRANSPORTKORRIDOR SKAL FREMTIDSSIKRE ERHVERVSLIV Foto: Hirtshals Havn

Foto: PR-foto

Foto: Poul Christensen

22 INDBLIK – ANALYSESAMFUND.DK

Henrik Steenstrup, vicedirektør i Nordea Ejendomsinvestering, har medvirket ved udviklingen af det nye byområde i Københavns Sydhavn.

Næsten alle boligerne på Frederiksbrygge er lejeboliger, og vandet er tæt på overalt i nybyggeriet.

GLÆDEN VED DET MARITIME

Navnene vidner om fortiden: Plade­ hallen og Specialstålhallen. Men nu er industri afløst af Frederiks Brygge med havnenære boliger, caféer og butikker.

Det er ikke lige til at se det, men

Danmarks største leverandør af jern og stål, virksomheden Lemvig-Müller & Munck, lå fra 1920 på det Frederiks Brygge-område i Sydhavnen i København. Her er der – med god adgang til både godstog og skibsfart – blevet slæbt og banket på metal i årtier. I dag skyder spændende boliger op, vandet er så rent, at man kan bade i det, og har man lyst til at løfte jern, må man tage i fitnesscenter.

Overalt i Sydhavnen bygges der nu. Boliger, virksomhedsdomiciler og varehuse skyder frem, hvor der før var tung industri. Frederiks Brygge er et af de største, sammenhængende boligprojekter i området og Nordea Ejendommes største boligprojekt til dato. Det er det første boligområde man støder på, hvis man kommer fra Københavns Indre By og kører langs Kalvebod Brygge forbi Fisketorvet og H.C. Ørsteds Værket. Ca. 1.350 boliger plus butikker, caféer, et stort torv og en havnevig er lige nu ved at blive færdigbygget. Og mange af boligerne og butikkerne er allerede lejet ud, fortæller Nordea Ejendomsinvestering, som har udviklet området.

Henrik Steenstrup, vicedirektør, fortæller, at det, der i dag binder området sammen, er glæden ved det maritime, nærheden til vandet, havnen og det gamle miljø. Det

under­streges af Havnevigen – en stor nybygget træbrygge, hvor man kan lægge til med kajak. Havne­ vigen er offentligt tilgængelig som et samlingspunkt, ikke kun for områdets beboere, men som et sted, hvor alle kan mødes.

– Vi syntes, at et af de elementer, der manglede meget i Sydhavnen, var naturlige samlingspunkter, hvor man kunne nyde solen i selskab med hinanden. Vi betragter vores område som et kvarter i sig selv.

Frederiks Brygge får sin egen identitet, fortæller Henrik Steenstrup.

Han fortæller begejstret om området, at det er bygget tæt, på den gode måde. Området skal tilbyde beboerne et rart sted at være, hvor man føler sig tryg og ser sig selv som en del af Frederiks Brygge. Men det er ikke boliger det hele. Med i planlægningen er også aktivitetshuse for beboerne. Det er endnu ikke helt fastlagt, hvad de kommer til at bestå af. Der er planer om et hus med maritime aktiviteter og mulighed for kajakopbevaring og værksted. Der bliver også et beboer­ hus, der kan lejes til fester. Andre bud er et væksthus, hvor man kan dyrke sine egne planter, et kunstværksted og et syværksted.

Omdrejningspunktet for de kulturel-

le aktiviteter er Pladehallen, der stammer fra 1965. Her har man bevaret tre markante tagbuer som et markant vidnesbyrd om områdets industrielle historie. Pladehallen vil rumme såkaldte ”publikumsorienterede erhverv”, altså caféer, kulturelle

tilbud, butikker, og restauranter med udendørsservering samt to etager med boliger.

Indkøbsmulighederne er en historie i sig selv. Beboernes indkøbsmuligheder består af det perfekte makkerpar: Supermarco og Netto.

Supermarco er et italiensk supermarked, der i mange år har ligget i området. Nu er det rykket til Frederiks Brygge i den gamle specialstålhal fra 1925. Her kørte der engang togspor direkte igennem den store port i midten af bygningen. I dag er porten forvandlet til et glasparti, og her kan man få specialiteter og italienske luksusmadvarer. Det er både café og stedet, hvor kaffe-­ entusiaster køber dyre bønner hjem til espresso-­maskinen.

Supermarco har sit faste publikum, der kommer langvejs fra for at købe italienske specialiteter. De fleste beboere vil nok klare de daglige indkøb i Netto. Men er der noget, man vil ofre lidt ekstra på, så ligger Supermarco lige i nærheden.

Sydhavnen er som de andre af storby-

ens kvarterer en blanding af ejer- og lejeboliger. Men i Frederiks Brygge er der flest lejelejligheder, som fås fra omkring 9.000 kr. om måneden.

De er allerede på vej til at blive fuldt udlejet. Tilbagemeldingerne er gode. Boligerne er velindrettede og ikke for store. Det tiltrækker unge par, singler, unge familier og skilsmissesingler med børn. Det er grupper, der eftersøger funktionelle lejligheder i god kvalitet, som ikke er for store, og som er til at betale.

For familier og singler med børn, har området sin egen daginstitution, som er populær i hele området, og en helt ny skole tæt på, oplyser Henrik Steenstrup.

Dertil kommer Skolen i Sydhavnen, som er en markant ny folkeskolebygning tegnet af JJW Arkitekter, der allerede har fået international opmærksomhed for skolens venligt legende børnearkitektur. Den åbnede for skolestart i 2015 og vil stå helt færdig med alle klassetrin i 2019. Det bliver et kvarter med karakter.

Tekst: Aksel B. Jensen og Caspar Haarløv

FAKTA Hvor: Mellem Vasbygade, H.C. Ørsted Værket og Frederiksholm Kanal.

Hvad: Omkring 1.350 boliger, butikker, caféer, en kulturplads og havnevig.

Hvem: Nordea Ejendomme udvikler og styrer byggeriet. Nordea Liv & Pension og Pensam er ejere.

Hvornår: Omkring 200 boliger er allerede færdige. Resten frem mod 2020.

FREMTIDENS BLÅ

OG GRØNNE BYER To aktuelle jyske byudviklingsprojekter i Aabenraa og Horsens er godt i gang med at ændre de to byers udseende. De har forskellige udfordringer, men løsningen handler i begge tilfælde om at skabe et bymiljø tæt på vand og natur. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Siden Kombiterminalen ved Hirtshals Havn stod færdig i 2015, har Hjørring Kommune investeret yderligere 33 mio. kr. i udvidelsen af området. Dels i en omfartsvej fra den østlige del af havnen, dels i infrastruktur på selve havnen.

Står det til Hjørrings borgmester Arne Boelt (S), er investeringerne dog kun begyndelsen på et større arbejde, som også angår regioner og statslige aktører – nemlig at sikre en transportkorridor gennem europavejene E39 og E45 mellem Hirthals og Hamborg.

For vil man skabe fremtidssikrede rammer for virksomhederne i de nordjyske kommuner, er det ifølge Arne Boelt ikke nok at have et godt lokalt transportnet.

– Hvad angår transport af en særligt stor og voksende mængde gods og passagerer, er f.eks. færgerierne i dag travlt beskæftiget med at forbinde Hirtshals Havn til en række byer i Norge, forklarer han. For deres kunder er det ikke nok, at der er gode besejlingsforhold i havnen, eller at man kan komme hurtigt ud på motorvejen.

Vi bliver nødt til at sørge for, at de også kan komme videre ned gennem landet, pointerer han.

Den første flaskehals, som forhindrer en transportkorridor, er ifølge Arne Boelt Limfjorden, hvor tunnellen ved Aalborg på nuværende tidspunkt skal fragte samtlige passagerer og gods videre til Jylland og resten af landet; for ikke at tale om udlandet.

– Det handler ikke bare om at kunne leve op til en konkurrencedygtig transporttid, men i sidste ende også om sikkerhed, understreger han; og skulle skaden ske, så er det ikke kun halvdelen af Nordjylland, men også et stort, nordisk land som Norge, man sætter fuldstændig ud af europæisk sammenhængskraft.

Tekst: Julie Gufler ANNONCE

Ballerup er i rivende udvikling Vær med til at investere i fremtiden

48.500 borgere 45.000 arbejdspladser 35.000 indpendlere

Ballerup har igangsat i en rivende udvikling for både

Ballerup har tre store erhvervs-

borgere og erhverv. Kommunens tre bymidter, Ballerup,

klynger inden for IT/teknologi,

Måløv og Skovlunde, udvikles i øjeblikket. Her skaber vi

Life Science og Finans

byrum med plads til nye fællesskaber, endnu mere byliv og nye forretningsmuligheder for erhvevsdrivende. Der

It-sektoren udgør mere end 20%

er reserveret byggeplads til nye boliger, så der kan bo

af Ballerup Kommunes samlede

endnu flere i bymidterne.

private beskæftigelse

Erhvervsområderne Lautrup og Kildedal står ligeledes

Ballerup huser mange videnstærke

overfor store forandringer. Vi bygger videre på den enestående

og specialiserede virksomheder

koncentration af viden og virksomheder, der gør Lautrup og Kildedal unikke. I Lautrup skal området videreudvikles,

Ballerup har et rigt uddannelsesliv

så det fortsat matcher virksomheders behov, og i Kildedal

med alt fra gymnasielle uddannelser,

bliver der nyudviklet et erhvervsområde, hvor fokus er på at

erhvervsuddannelser til DTU Diplom.

tiltrække Life Science-virksomheder. Samtidig med de mange

Vi bringer virksomheder og uddan-

udviklingsprojekter er der fortsat fokus på at bevare den

nelsesinstitutionderne sammen og

grønne identiet, som også kendetegner Ballerup.

styrker innovationsmulighederne

Ballerup er mere end du tror. Der er god infrastruktur, og

Virksomhederne i Ballerup afløn-

dagligt pendler 35.000 til Ballerup for at arbejde. I Ballerup

ner deres medarbejdere med en

vil vi styrke erhvervet, bevare og udvikle de grønne områder

gennemsnitstimeløn på 294 kr.,

og gøre det endnu mere attraktivt at bo og leve her.

hvilket er det højeste i Danmark

Der er rig mulighed får både at købe, bygge eller at leje sig

Kontakt

ind for at bo og arbejde her. Kom og vær med til at investere

Er du interesseret i at vide mere og høre mere konkret om,

i fremtiden.

hvilke muligheder du har som investor, så tager vi meget gerne et møde og giver en rundvisning. Du kan kontakte: Lars Algreen

Jette Rau

Ballerup har god infrastruktur;

Planchef

Erhvervsudviklingschef

fem S-togstationer, mange buslinjer,

T 4175 0104

T 4175 0220

tre supercykelstier og let adgang

M lag@balk.dk

M jrau@balk.dk

til København og lufthavn.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

24 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

SÅDAN TILTRÆKKER KOMMUNERNE MERE ERHVERV Mere erhverv er lig med flere job.

Derfor forsøger mange kommuner at gøre sig indbydende for virksomhederne. Men hvad kan en kommune egentlig gøre? Laila Kildesgaard, direktør i Kommunernes Landsforening, mener, at der er én ting, som i særlig grad er vigtig, og det er korte og effektive godkendelses­ procedurer.

– Det allervigtigste for de fleste virksomheder er, at kommunens godkendelsesprocedurer fungerer rigtig godt, siger Laila Kildesgaard.

– Virksomheder søger en kommune, der fungerer. Og her må sagsbehandlingstiden for byggesager simpelthen ikke være unødvendig lang.

En anden central forudsætning for virksomhederne er ifølge Laila Kildesgaard, at en kommune skal være tilgængelig på ledelses­niveau.

Virksomhedsledere ønsker at kunne få fat på kommunal­direktøren og borgmesteren. Den mundtlige dialog om erhvervsjorde, udbuds­ politik, lærlinge og skoler er afgørende, når virksomhederne skal planlægge for fremtiden.

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Hvad kan en kommune gøre for at tiltrække erhvervsliv? Ifølge en ekspert er det vigtigste, at sags­ behandlingen er kort og effektiv.

Laila Kildesgaard, direktør i Kommunernes Landsforening mener ikke, at kultur- og fritidsmuligheder betyder meget for erhvervslivet.

Mange kommuner har den politik, at toplederne fast tager rundt til områdets erhvervsvirksomheder for at holde kontakt og kunne opdatere hinanden gensidigt om lokale forhold og det er en politik, som bliver modtaget godt hos erhvervslivet.

Det er en strategi, som virker.

Også det lokale jobcenter er ifølge Laila Kildesgaard en af de centrale brikker i samspillet mellem kommune og erhvervsliv. Tidligere skulle jobcentret primært formidle praktikpladser og ledige job til borgerne samt stå for kurser for ledige.

I dag er et aktivt og resultatorienteret samarbejde om rekruttering mellem kommunen og virksom­ hederne nødvendigt for, at man kan få flere ud på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcenter og erhvervsliv medfører ofte, at man finder flere ledige, som er potentielt attraktive medarbejdere, der måske skal have lidt hjælp for at komme i gang, forklarer hun.

Transport, logistik, kultur- og fritids­

muligheder er ifølge Laila Kildesgaard de traditionelle parametre for en succesfuld kommune, men

ikke nødvendigvis de mest oplagte områder at justere på.

– Selvfølgelig er det vigtigt, at infrastrukturen er i orden, så man kan komme af med sine varer, og medarbejderne nemt kan komme til og fra deres arbejdsplads. Men det bestemmer kommunen ikke alene.

Her må man samarbejde med andre kommuner og staten. Omvendt forholder det sig med kultur- og fritidsmuligheder. Her har den enkelte kommune meget at skulle have sagt.

Til gengæld viser erfaringen, at det ikke har den store effekt, siger Laila Kildesgaard og understreger:

– For at sige det ligeud: Kulturog fritidsmuligheder betyder ikke meget for kommunens evne til at trække erhvervsliv til, siger Laila Kildesgaard.

Til gengæld skal kommunen tage sit ansvar som storindkøber seriøst, slår hun fast.

– Ofte er kommunen den største kunde for mange virksomheder.

Det skal man tage alvorligt som kommune. Det er vigtigt, at man kan se på anlægsbudgettet, hvad der kommer af opgaver, og at udbuddene ikke kommer på samme tid, men i en jævn strøm, så virksomhederne ikke skal ansætte en masse mennesker og kort tid efter fyre dem igen.

– Det gælder f.eks., når der skal laves store opgaver, som grave­ arbejde, og når der skal lægges kabler. Det er dumt for virksom­ hederne, hvis man laver en svømmehal og en ny skole i samme kvartal, råder Laila Kildesgaard.

Tekst: Aksel B. Jensen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Hurtige svar fra kommunens task force Med ét kontaktpunkt har Nordfyns Kommune gjort det nemt for virksomheder at søge om tilladelser.

En af de mest spændende attraktioner i Nordfyns Kommune er Ditlevsdal Bisonfarm. Gæsterne strømmer til Europas største bisonfarm for at opleve de kolossale bisonokser og få kulinariske oplevelser i farmens restaurant.

Men bisonfarmen er også en ambitiøs virksomhed med nye planer, som f.eks. kræver byggetilladelser.

På Nordfyn er de kommunale tilladelser en betydelig mindre udfordring end så mange andre steder. For her har virksomhederne i tre år haft en genvej til kommunen, Task Force Erhverv.

– Tidligere vidste man ikke, hvem man skulle tage fat i, hvis man ville bygge nyt. Nu er der én kontaktperson.

Det fungerer virkelig godt og gør det meget nemmere at være virksomhedsejer. For nu kan jeg med det samme få svar på mine spørgsmål om f.eks. nyt byggeri i landzone, siger Niels Henrik Ove fra Ditlevsdal Bisonfarm, som planlægger nye hytter til overnatning.

Marianne Greve er projektleder for Task Force Erhverv, og hun forklarer, at virksomhederne kan komme i kontakt med hende 24-7.

– Kommunerne får tit skudt i skoene, at virksomhederne bliver kastet rundt i systemet. Sådan skal det ikke være. Derfor har Kommunalbestyrelsen etableret Task Force Erhverv, hvor virksomhederne kan få svar på deres spørgsmål og hjælp til udfordringer. Jeg er hele tiden i dialog med mine kolleger, der har faglige kompetencer inden for f.eks. plan, miljø, byggeri og arbejdsmarked.

Samarbejdet i kommunen er afgørende for en god service, forklarer Marianne Greve.

– Hvis der skal bygges en hal, og det giver udfordringer f.eks. i forhold til planloven, tager vi en dialog med virksomheden og hjælper med at finde en løsning, der gør det muligt at få etableret det nye byggeri. Måske skal hallen blot flyttes nogle meter eller være lidt mindre.

Marianne Greve fra Task Force Erhverv har en god dialog med Niels Henrik Ove fra Ditlevsdal Bisonfarm.

– I det hele taget er det dialogen, som er det vigtige.

Vi tager møder med virksomhederne, når de kontakter os. Men vi opsøger dem også selv – sammen med borgmesteren og oftest også med kommunaldirektøren og Nordfyns Erhverv og Turisme. Det er vigtigt at få sat ansigt på. Så er det nemmere at ringe til os, når der er udfordringer, slår Marianne Greve fast.

ERHVERV

Vores erhvervsliv spænder lige fra maritim service over produktion, forædling til bæredygtigt håndværk, byggeri og landbrug. Med en erhvervsudviklende tilgang har vi fokus på dialog i mødet med virksomheder - og vi har også plads til din virksomhed!

HIRTSHALS HAVN

Godstransporten over havnen har været støt stigende over de seneste tre år. I 2016 blev over 160.000 lastbiler og næsten to millioner tons gods transporteret over havnen. Med investeringer i omegnen af 33 millioner kroner i en stor udvidelse af godsterminalen, en omfartsvej og generelt bedre infrastruktur er Hirtshals Havn solidt rustet til at være transportknudepunkt for virksomheder og erhvervsliv. Hirtshals Havn ligger i umiddelbar forlængelse af motorvej E39.

Det gør havnen til et væsentligt forbindelsesled mellem Norge – ja hele Skandinavien - og resten af Europa.

Hirtshals

FRITID KULTUR Vendsyssel Teater meget mere end et teater. Et mødested, hvor alle kan komme og hænge ud, drikke en kop dag. Og hvis du bare er nysgerrig, så kom alligevel...

Det unikke landskab giver plads til en

havet eller MTB i plantagerne ved kysten. Hos os er naturen altid tæt på, der er højt til himlen og tid til at leve livet.

Tæt på dig - tæt på Europa I Hjørring vil du møde en kommune, som er indstillet på at gå langt for at Vi gør det attraktivt for dig at drive virksomhed og for dine medarbejdere at bo og leve her.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Creative Commons

26 MULIGHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

Helle Nørgaard forsker i danskernes flyttemønstre. Hun ser en trend, hvor flere og flere flytter efter stærke fællesskaber.

Drømmen om et liv tæt ved vandet kan gå i opfyldelse, når børnene er flyttet hjemmefra og man ikke længere behøver at bo i nærheden af en arbejdsplads.

DEN POPULÆRE KOMMUNE Hvad får tilflyttere til at vælge én kommune frem for en anden? Er det institutionerne? Økonomi? Eller er det kommunens branding-tiltag?

Hvorfor er nogle kommuner bedre

til at tiltrække nye borgere end andre? Kommunens beliggenhed spiller en stor rolle. Men ifølge Helle Nørgaard, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, der har gennemført en undersøgelse af danskernes flyttemønster, kan kommunerne dreje på en række forskellige knapper for at gøre sig attraktive.

Danskere, der skifter kommune, kan opdeles i tre grupper, fortæller hun: de unge, børnefamilierne og de ældre.

Kultur- og fritidsmuligheder er vigtige kvaliteter for de unge, men i langt overvejende grad flytter de unge for at kunne få en uddannelse.

Det gavner de store byer med store uddannelsesinstitutioner.

For den anden store gruppe, børnefamilierne, går strømmen den modsatte vej. Bor man som udgangspunkt i en by går den typiske bevægelse fra bykernen og ud til en forstad. For nogle børnefamilier er det hele vejen fra by til land. Her skal kommunerne være opmærksomme på, at økonomien er altafgørende. Mange begrunder nemlig et sådan skift med en omprioritering af værdier, der indebærer nedgang i arbejdstid eller skift fra fast arbejde til selvstændigt hjemmearbejde, eller at den ene part helt dropper ud af arbejdsmarkedet. Det tæller typisk højt, hvis man kan få mere for pengene rent kvadratmetermæssigt og kan tilbyde sine børn plads, egen have og adgang til naturoplevelser. Kvaliteten af skoler og andre

institutioner er også især vigtige for denne gruppe.

Kulturtilbud og caféliv står ikke højt

på prioritetslisten hos børnefamilierne, fortæller Helle Nørgaard.

Det gør det til gengæld hos mange ældre, der søger byliv med kulturtilbud mv. Mange ældre går dog også den modsatte vej og flytter fra byen til naturskønne områder eller tættere på vandet. Langt de fleste ældre bliver dog boende i kommunen.

Helle Nørgaard understreger, at blandt de mange forskellige begrundelser, som folk i alle grupper giver for at have valgt at flytte til en bestemt kommune, så er hun aldrig stødt på nogen, der fremhævede kommunens branding-tiltag. Det udelukker ikke, at det kan have haft en betydning, forklarer hun, men siger, at den ikke er direkte. Til

gengæld har kommunens kommunikative tiltag stor betydning i en anden forstand: – Det har stor betydning for folk generelt, at der er mulighed for at orientere sig om forhold i kommunen. Jeg ved, at mange kommuner har haft stor succes med bosætningskonsulenter, som kender området og som potentielle tilflyttere kan tage kontakt til. For børne­ familier er det typisk vigtigt at kunne få svar på spørgsmål vedrørende kommunens institutioner. Er skolen truet? Hvordan planlægges der?

Drømmen om det gode liv er det vigtigste, forklarer Helle Nørgaard.

Vil man gerne se sine børn vokse op med græs på knæene? Skal der være plads til en hest? Drømmene er individuelle, men der er alligevel én trend, der går igen hos mange

blandt især børnefamilier og ældre, og det er drømmen om fællesskaber.

Kommuner i dag kan med fordel tage med i planlægningen, at flere og flere søger fællesskabsorienterede boligformer. Fællesskabet er ofte baseret på et ønske om at kunne hjælpe hinanden i hverdagen, være sammen, deles om faciliteter og begrænse ressourceforbrug.

Det kan være alt fra fælles fest­ lokaler og fælleskøkken over bæredygtige værksteder til mulighed for at dyrke egne grøntsager på fælles arealer. Her kan kommunerne med fordel komme på banen med tilbud, lyder rådet fra Helle Nørgaard.

Tekst: Aksel B. Jensen og Caspar Haarløv

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

INDRET ET ATTRAKTIVT UDEMILJØ Med legepladser, udendørs fitness-stationer og byrumsinventar fra joca a/s er der masser af muligheder for et attraktivt udemiljø. Vi er med i hele processen, fra rådgivning og idéudvikling til byggeansøgning og færdig etablering. Kontakt os og hør nærmere.

Industrivej 6 | 7830 Vinderup | T 97 44 36 66 | joca@joca.dk | joca.dk

ANTONIHØJEN I PRÆSTØ

ATTRAKTIVT AREAL I PRÆSTØ 59.500 m2 til opførelse af 40–50 boliger

Præstø er en af Sjællands mest idylliske købstæder beliggende ud til Præstø Fjord. Den populære købstad har flere gode cafeer, restauranter og specialbutikker, et hyggeligt havnemiljø, et aktivt kultur- og foreningsliv samt gode dagtilbud, skoler og idrætsfaciliteter.

Det udbudte areal på Antonihøjen ligger i gåafstand til bymidten og har udsigt ud over den charmerende købstads røde tegltage med skov og Præstø Fjord i baggrunden.

Der er ca. 6 km til motorvejen, 50 km til Køge og 85 km til Rådhuspladsen.

Præstø er en by i udvikling og har de seneste år oplevet en positiv tilflytning. Vordingborg Kommune vil gerne understøtte denne tendens og iværksætter derfor de kommende år en målrettet bosætningskampagne for Antonihøjområdet og Præstø.

Læs mere og tilmeld dig info om det kommende udbud af storparceller på Antonihøjen på vordingborg.dk/antonihøjen ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Drøn på anlæg og byggeri i Vallensbæk Vallensbæk Kommune er i kraftig vækst.

Med beliggenhed helt tæt på hovedstaden og skønne naturområder, god infrastruktur og en letbane på vej, trækker byen stadig flere borgere og virksomheder til. Det er en ideel situation for en kommune – og noget, man er meget bevidst om at udnytte, så både borgere og erhvervsliv fortsat finder kommunen attraktiv. ”Vækst er en forudsætning for vores økonomi og dermed vores serviceniveau i fx skoler og ældreboliger. Her er dejligt og folk er glade for at bo her. Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi vil vedligeholde det gode og udvikle til fremtiden, med respekt for by og land og vores identitet som selvstændig kommune. Det stiller krav om strategisk og dynamisk byudvikling,” siger borgmester Henrik Rasmussen.

Vi er med hele vejen – fra idé til det konkrete projekt er i brug Tina Aalund projektleder i Vallensbæk Kommune

Bygger fremtidens boligby De politiske ambitioner for Vallensbæks byudvikling kommer til udtryk i visionen ”Det hele menneske i fremtidens boligby”.

”Vores opgave er at realisere fremtidens boligby, intet mindre. Vi planlægger grundigt og langsigtet, men også fleksibelt, så vi har solide rammer, der kan tilpasses nye behov.

Vi arbejder målrettet med helhedsplaner, byrumsanalyser og kapacitetsanalyser. Alle projekter er forankret både politisk, fagligt og blandt borgere og erhvervsliv,” fortæller Kristine Klæbel, der er chef for Center for Teknik i Vallensbæk Kommune.

Modige byudviklere og projektledere ”Vi er med hele vejen – fra idé til det konkrete projekt er i brug,” fortæller Tina Aalund, der er projektleder i Vallensbæk Kommune. ”Vi vil virkelig noget, med det vi laver. Der er store forventninger til os og stort engagement hos både borgere og politikere. Hvis ikke det vi laver, bidrager til det gode liv, er det uden værdi. Det betyder, at vi reelt har mennesket i centrum. Så man skal turde flytte perspektivet fra skrivebordet og ud i virkeligheden, man skal ville processen omkring byudviklingen, hvor man er i direkte dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre fagligheder og kollegaer i organisationen. På den måde, er vi en nærværsorganisation. Der er kort fra nord til syd, kort fra idé til handling, og dialog og samarbejde er bærende.”

Store udviklingsprojekter skal i gang Flere områder i Vallensbæk skal udvikles

med en lang række nye og spændende bygge- og anlægsprojekter. Teknologi, SmartCity og liveability indgår som en naturlig del af projekterne. Strandparken og havnen skal udvikles med ny mole og fyrtårn, et stort, ambitiøst havnebad og nye fritidsaktiviteter. Der skal gøres plads til flere børn med en helt ny daginstitution, ny SFO og bedre legepladser. Der skal bygges flere ældreboliger, og en ny, stor svømmehal. Veje og grønne områder skal tilpasses de nye anlæg. Pendlere skal have bedre trafikal ad-

gang til erhvervsområdet Delta Park, og der skal anlægges tre letbanestationer – mens der gøres forsøg med selvkørende busser.

Det kræver byudviklere og projektledere med stærke kompetencer, og Vallensbæk Kommune er altid interesseret i henvendelser fra dygtige folk med interesse i Vallensbæks videre udvikling. Du kan kontakte centerchef Kristine Klæbel på krk@ vallensbaek.dk eller telefon 4797 4330. På vallensbaek.dk/job kan du se ledige stillinger i kommunen.

Projektleder Tina Aalund besigtiger et af mange anlægsprojekter i Vallensbæk Kommune

vordingborg.dk/antonihøjen

Vordingborg Kommune udbyder i 2018 et unikt areal på 59.500 m2 på Antonihøjen i Præstø.

Køber skal stå for byggemodning, projektering samt opførelse og salg af 40-50 kvalitetsboliger af høj arkitektonisk standard på den sydvestvendte skråning.

Vi søger nye sælgende Campaign Managers – skal det være dig?

European Media Partner Danmark søger flere nye sælgere til en spændende stilling som Campaign Manager, hvor dit vigtigste værktøj er telefonen. For at blive en af de bedste i teamet er nøgleordene ukuelig, resultatorienteret, entreprenørskab og engageret.

Du får 100% ansvar for dine egne trykte og digitale kampagner, hvilket bl.a. indeholder arbejdsopgaver som daglig kontakt til dine journalister, overholde deadlines, og nå dine opstillede salgsmål, da den hovedsaglige tid af dagen går med salg af annoncepladser i din kampagne til nogle af Danmarks største virksomheder!

CONTENT WITH A PURPOSE

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer irian.rajic@europeanmediapartner.com

Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme.

Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri.

Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder.

Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

30 KRONIK – ANALYSESAMFUND.DK

“Der er endnu ikke nogen teknisk løsning, der kan konkurrere med et menneske i at styre en traktor.”

Hvor er landbruget på vej hen?

Siden de første bønder begyndte at

dyrke jorden og holde husdyr, har landbruget været kendetegnet ved mange forskelligartede arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne i landbruget omfattede ofte gentagne handlinger, der blev udført med håndkraft.

Mennesket har gennem tiden vist en stor opfindsomhed til at udvikle udstyr til at løse opgaverne mere effektivt, hvilket har ledt til det landbrug vi kender i dag med malkerobotter, traktorer og mange andre teknologiske løsninger, på opgaver der engang blev løst med håndkraft.

Udviklingen er stadig i gang og i de kommende år vil ændringerne i landbruget være præget af hvorvidt

det er mennesker eller robotter, der varetager opgaverne.

Udviklingen af de tekniske hjælpemidler startede med mekaniske hjælpemidler, der bevidstløst gentog en bevægelse. Med tiden er der blevet koblet elektronik sammen med de mekaniske hjælpemidler hvilket har medført, at bevægelserne kan overvåges og tilpasses de aktuelle omstændigheder. Maskinerne er efterhånden blevet så avancerede, at de må beskrives som robotter: robot (en -er): En maskine, der automatisk udfører et job, og som er programmeret og styret af en computer. (Cambridge International Dictionary of English)

Landbruget har hidtil været kende­

tegnet af traktorer, hvorpå der kan kobles forskellige maskiner f.eks. en plov, en radrenser eller en gyllespreder. Traktorerne blev oprindeligt styret af mennesker. Siden er GPS-styring vundet frem og i dag kan en traktor selv køre rundt uden menneskelig indblanding, det er dog ikke forsvarligt sikkerhedsmæssigt, da GPS­-styring ikke forhindrer traktoren i at køre ind i ting. En teknisk løsning, som f.eks. en mark­robot, der ikke kræver menneskelig styring eller indblanding i dens arbejde, skal således være sikret mod både at skade personer i nærheden af robotten,

afgrøderne i marken og køretøjet selv. Markrobotten skal sikres mod ting som hydranter, elmaster og læhegn, der er eksempler på statiske forhindringer, altså forhindringer der altid vil være på de samme steder. Desuden skal mobile forhindringer som mennesker og dyr også kunne detekteres og beskyttes.

Til den opgave er den menneske­ lige evne til at overskue situationen omkring traktoren uovertruffen.

Der er endnu ikke nogen teknisk løsning, der kan konkurrere med et menneske i at styre en traktor og samtidig holde øje med omgivelserne. Men ny forskning fra bl.a.

Syddansk Universitet og Aarhus

Universitet er ved at skubbe disse grænser og det vil inden for en kort årrække muliggøre markrobotter, der kan køre forsvarligt i markerne under hensyntagen til personer og afgrøder nær markrobotterne.

Henrik Skov Midtiby Adjunkt ved SDU Dronecenter

ANNONCE

VIDEN, DER VOKSER DYRK DIG SELV I ARBEJDSTIDEN, OG TAG PÅ KURSUS MED LØN

SÅ S T R AK S

og høst fru gterne resten af d it arbejdsliv

MED JORDBRUGETS KOMPETENCEFOND SÅR DU FRØ TIL FREMTIDEN Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder inden for gartneri, landog skovbrug, maskinstationer og agro-industri.

Læs mere på www.gls-a.dk

GLS-A

Gartneri, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

JOHN DEERE AGRICULTURAL MANAGEMENT SOLUTIONS (AMS) GODE FORBINDELSER ER GULD VÆRD

3249

NOTHING RUNS LIKE A DEERE

ANNONCE

Fakta om landbrug i Danmark Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2016 er foreløbigt opgjort til

21,2 mia. kr.

Det er en stigning på 0,9 mia. kr. – eller 4,2% – i forhold til 2015. Trods stigningen ligger resultatet under niveauet før finanskrisen og 13 mia. under rekordåret 2012. Stigningen skyldes en forøgelse af værdien af animalske produkter på 2,4 mia. kr. og et fald i forbrug i produktionen på 1,2 mia. kr.

Den animalske produktion udgør 61% af bruttoproduktionen i 2016 – heraf udgør svin alene 30%.

Driftsresultatet for heltidslandbrug steg med 80.000 kr. til 261.000 kr. pr. bedrift i 2016 baseret på foreløbige tal. Driftsresultatet er som for 2014 og 2015 fortsat mindre end den beregnede aflønning af landmandsfamilien.

Vidste du at...

Produktionen af mælk steg ca. 3,3% i forhold til det fjerde kvartal i 2016.

86% af alle landbrugsbedrifter blev drevet som enkeltmandsvirksomhed.

Næsten 2/3 af Danmarks samlede areal er landbrug.

Kilde: Danmarks Statistik

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Fotolia

32 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fø­devarer.

ØGET LANDBRUG MED ØKOLOGISK FORTEGN En stadigt større del af vores landbrugsland omlægges til økologi.

Men er der grobund for at denne udvikling kan fortsætte? Og hvilke udfordringer møder man?

216.794 ha helt præcist. Så stort er det økologisk dyrkede areal i dag ifølge Landbrug & Fødevarer. Dertil kommer en forventet stigning i år samt en mærkbar stigning i den økologiske del af den animalske produktion inden for bl.a. slagtekyllinger og svin. Danmark er godt på vej til at blive et landbrugsland med en betydelig økologisk produk­ tion, og det er da også noget, man bemærker hos Landbrug & Fødevarer, hvor Kirsten Lund Jensen er økologichef: – Vi har gennem de seneste år oplevet en markant markedsvækst, og nu ser vi, at efterspørgslen forplanter sig mere og mere i produk­ tionen, med en tydelig stigning i både arealet og husdyrholdet. Og det er en udvikling, man ser positivt

på i organisationen, for det giver gode muligheder for de økologiske landmænd, og de landmænd, der ønsker at omlægge til økologi. For det er netop dette efterspørgselsdrevne træk fra forbrugerne, der kan være med til at sikre en fornuftig indtjening hos landmændene.

– I Landbrug & Fødevarer forventer vi at nå 300.000 ha økologisk landbrugsjord i 2020. Det svarer til 15 procent af det samlede landbrugsareal. Men det er vigtigt at understrege, at et øget antal hektar alene ikke er et succeskriterie, hvis ikke efterspørgslen følger med.

Vi ser derfor gerne en balanceret vækst, hvor der er mulighed for at udvikle et sundt og robust marked.

Væksten er der. Således er der de seneste to år kommet 750 nye økologiske landmænd til. Ikke mindst inden for den animalske produktion, og det er ikke uden udfordringer: – Dyr skal have foder og kigger vi lidt oven fra, så har vi et samlet

minus på 50.000 ha, for at det kan løbe gnidningsløst rundt, da den økologiske planteavl ikke har kunnet følge med udviklingen, fortæller Kirsten og fortsætter: – For planteavlere uden egen besætning, er det altafgørende, at de kan skaffe gødning nok! Her kan det være nødvendigt at indgå samarbejdsaftaler med andre landmænd – men livet på landet byder også på en række andre dilemmaer og udfordringer, hvis man ønsker at stave landbrug med Ø. Der skal tænkes på en anden måde. Det gælder lige fra sædskifte til ukrudtsbearbejdning.

Hertil skal der også andre maskiner på banen, for at kunne løfte f.eks. markarbejdet ligesom der ofte også er behov for at ombygge eller tilbygge for at kunne efterleve kravene, fortæller Kirsten.

Alligevel er det flere og flere, der

omlægger fra konventionelt til økologisk landbrug. En af dem er landmand Hans Erik Risbjerg, der

driver Risbjerg Landbrug med ca.

300 søer samt produktion af slagtegrise, Skotsk Højlandskvæg og får: – Vi omlagde i 2007, fordi vi troede på en stigende økologisk interesse, og samtidig så vi ikke rigtig nogen fremtid som konventionelle svineavlere, fortæller Hans Erik: – Vi savnede faglige udfordringer.

Det var så nemt bare at køre ud med sine maskiner og sprøjte og kunstgøde. Som økologer var det pludselig et helt andet håndværk vi skulle forholde os til.

Det kræver en anden tankegang – og så kræver det god rådgivning at omlægge. Og det var en af de største udfordringer i forbindelse med omlægningen af Risbjerg Landbrug.

Vidensgrundlaget var ganske enkelt ikke så højt, som det er i dag.

– I 2007 var det meget begrænset, hvad der var af hjælp. Heldigvis er der sket meget siden, som nye økologer kan drage nytte af, slutter Hans Erik Risbjerg.

Men udover at være underlagt natu-

rens forunderlighed, så er økologisk landbrug også underlagt en række regler, som kan virke uhensigtsmæssige for den enkelte landmand.

– Det kan være skilte på gården, der skal hænge på en særlig måde, der ikke giver mening, men måske ligeså godt kunne hænge på en anden måde, forklarer Kirsten Lund Jensen og slutter: – I Danmark er vi heldigvis ret godt stillet med en sund dialog mellem landmænd og myndig­heder – og vi i Landbrug & Fødevarer går gerne i dialog for at hjælpe både landmændene og det røde Ø på vej.

Men i sidste ende, er det jo netop disse regler, der gør, at man som økologisk landmand kan sælge sine produkter til en højere pris.

Tekst: Rikke Kokholm

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

WE BRING CREATIVE IDEAS TO REALITY

FRECON tilbyder højt specialiserede kompetencer inden for mekanisk konstruktion, beregning og analyse, og har i en årrække været fast leverandør til Cabinplant.

Technical Manager Jens Pallesen fra Cabinplant udtaler: ”Vi har igennem flere år haft et glimrende og værdiskabende samarbejde med FRECON omkring udvikling af procesudstyr til fødevareindustrien.

FRECON stiller fleksible og kompetente udviklingsressourcer til rådighed. Det er erfarne folk med en praktisk tilgang og et godt match til vores virksomhedskultur.”

FRECON - CREATING PROGRESS

Konceptudvikling Design & Konstruktion Analytisk Beregning FEA /FEM

Projektledelse Prototyper Dokumentation Visualisering

MECHANICAL DESIGN IS OUR CORE BUSINESS Tel: +45 72 170 369 w w w. f r e c o n . d k

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK – FREMTID 33

NY TEKNOLOGI ER EN DEL AF STORDRIFTSFORDELENE Automatiseringen af landbruget har haft fart på de seneste ti år. Det gælder både inden for mælkeproduktion og planteavl, hvor markdriften har oplevet en bølge af ny teknologi i form af GPS-systemer og delautomatisering af maskiner. Maskinkonsulent Søren Geert Jørgensen fra rådgivningsvirksomheden VKST vejleder landmænd i deres investeringer i ny teknologi, og ifølge ham er udbyttet betinget af en lang række parametre.

– Status er, at mange af de processer, som landmanden hidtil har stået for, er automatiseret. Traktoren styrer sig selv ned til sidste cm og de fleste kører med GPS, således at der ikke er overlap i behandlingen af jorden. Men der skal stadig sidde en mand i kabinen og overvåge. Til gengæld er arbejdsbehovet pr. hektar blevet mindre og mindre. Og den udvikling sker ekstremt hurtigt, fortæller Søren Geert Jørgensen, men tilføjer dog, at det mere har været en evolution end en revolution.

– GPS og delvist selvkørende maskiner er sådan set allemandseje i dag, men vi har dårligt bemærket,

Foto: Steen Knarberg

Incitamentet til at gøre bedrifter­ ne større og større drives ofte af teknologien. Den mest præcise og automatiserede teknologi gør stordrift rentabel. Status er imidler­ tid, at den helt store revolution lader vente på sig.

Foto: PR-foto

FOSS: BIG DATA ER FREMTIDEN

– Det er meget individuelt, men vi kan se fordele i stordrift, selvom der er mange parametre. Man kan have få hektar og alligevel en fin bedrift, som bare har specialiseret sig i højværdiafgrøder. Men kommer det til typiske bulkafgrøder, som korn og raps, bliver fordelene ved både stordrift og ny teknologi tydelig.

Han peger her på, at flere landbrug slår sig sammen om investeringerne. Tendensen er afledt af, at nye maskiner er blevet dyrere, men betydeligt mere effektive.

“Teknologien er ikke blevet billigere, men bedre.”

Søren Geert Jørgensen er maskinkonsulent i VKST og rådgiver landmænd i implementeringen af ny teknologi.

at det er kommet dertil, fordi det er sket løbende, siger han.

Ny teknologi har i dag potentiale til at mindske forbruget af pesticider og næringsstoffer ved at differentiere tilførslen ned til kvadratmeteren, frem for at behandle hele marken ens. Dertil er en reduktion af mandetimer pr. hektar en af de mest attraktive fordele. Det er imidlertid regnearket, der bestemmer om nye

investeringer i ny teknologi giver det nødvendige udbytte, og det er tydeligt, at arealet er et afgørende parameter.

– Der er et økonomisk incitament, når man har mange hektar, selvom det er svært at sætte en bestemt arealstørrelse på. Grænsen har ikke rykket sig så meget, for teknologien er ikke blevet billigere, men bedre, fortæller Søren Geert Jørgensen og uddyber:

– På grund af omkostningerne er der flere landmænd, som de seneste ti år har slået sig sammen om at købe nye maskiner. Det er en smart løsning, men vi anbefaler integrerede fællesskaber, hvor der er klare linjer ved samarbejdet, afslutter Søren Geert Jørgensen.

Tekst: Frank Motzkus

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Hvis den danske landbrugs- og fødevarebranche ikke skal tabe markedsandele i fremtiden, skal man, i langt højere grad end det sker i dag, begynde at dele og nyttiggøre data.

Det siger Niels Degn, der er Senior Vice President for Research & development hos analyseinstrument-producenten, Foss.

Han peger på Big Data som et af de mest indlysende svar på den skærpede konkurrence fra udlandet.

– Som små danske spillere er vi nødt til at stå sammen og dele de data, der i øjeblikket ligger gemt i små enklaver på universiteterne og hos en række andre aktører herunder min egen virksomhed.

Gør vi det, vil vi f.eks. kunne blive meget klogere på sammenhængen mellem kødkvalitet og mængden af anvendt gødning. Det vil igen kunne hjælpe os med at effektivisere, siger Niels Degn og peger på universiteterne, som efter hans mening er i en position til at gå forrest.

– Universiteterne er i en position, hvor de vil være i stand til at kickstarte et sådant samarbejde, og dermed sikre, at vi i branchen bliver ved med at have det forspring, vi har i dag, siger han.

Tekst: Frank Ulstrup ANNONCE

Danish Trading Maskinhandel Køb og salg af brugt industriudstyr Ring 30 33 36 66 Eller se hjemmesiden www.dtmh.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 AKTUELT – ANALYSESAMFUND.DK

Ø SOM I OMTANKE Foto: Fotolia

Netop nu oplever vi den største omlægning til økologi siden slutning­en af 90’erne. Men hvad er det, de økologiske landbrug kan, som de konventionelle ikke kan?

Økologien stormer frem og de danske

landmænd står i kø for at omlægge til økologisk drift. Således har 1.028 indtil nu søgt om støtte til omlægning eller udvidelse – heraf over halvdelen konventionelle landbrug, der ønsker at omlægge til økologisk landbrug. Men hvad kan det økologiske landbrug sammenlignet med det konventionelle?

– Udgangspunktet for økologisk landbrug er at tage udgangspunkt i hvad vores jord kan yde og er leverings­dygtig i – både når det gælder natur og dyreliv. Som økologisk landmand indgår man i naturens kredsløb med en respekt og et ønske om at forstyrre og ændre så lidt som muligt. Bl.a. ved ikke at bruge sprøjte­midler og ved at anvende mindre gødning end de konventionelle brug, fortæller Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Helt konkret betyder det, at planterne på marken skal have længere tid til at vokse og dyrene ikke kun skal opholde sig i staldene, men at man også skal respektere deres behov for mad, lys og luft. Men Per Kølster er ikke i tvivl om at det det hele værd: – Beder man dyr og planter om at vokse og udvikle sig hurtigt, så er det altid på bekostning af noget.

Kvaliteten, smagen, naturen. Her oplever vi ikke alene stærke, smag-

selvom det naturligvis sker, at der er behov for behandling af hensyn til dyrenes ve og vel. Men i modsætning til de konventionelle brug, må økologiske landmænd ikke selv behandle, men skal altid tilkalde en dyrlæge.

– Som økologisk landmand må man være indstillet på at underlægge sig en række kontroller og regelsæt – ikke mindst for at bevare forbrugernes tillid, der er alfa og omega for os. Men man kan da godt spekulere på, om det måske i virkeligheden burde være de konventionelle landbrug, der med deres anvendelse af medicin, pesticider og kunstgødning blev kontrolleret i samme omfang, slutter Per Kølster.

Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA

fulde råvarer, men også sundere dyr med en helt anden modstandskraft, fortæller Per Kølster og fortsætter: – Hvor de konventionelle landbrug har andre knapper at skrue på, når der skal produceres kød og korn, er vi som økologer nødt

til at forholde os til forholdene og omgivelserne. Vi skal med andre ord holde hus. Det vil bl.a. sige, at vi ikke fjerner flere næringsstoffer end vi tilfører for at skabe en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion.

Og det er vi faktisk dygtige til!

Det skyldes ikke mindst, at alternati-

vet har konsekvenser, som vi måske ikke engang kender endnu. Derfor er økologisk landbrug heller ikke interesseret i at anvende medicin som et produktionsmiddel, men ønsker at forebygge frem for at behandle,

Der findes omkring 2.600 økologiske landbrug i Danmark og den økologiske landbrugsproduktion udgør i dag knap syv procent af det samlede landbrugsareal.

Næsten 83 procent af dette ligger i Jylland, mens Sjælland har 13 procent, Fyn 3,7 og Bornholm 0,8.

Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

VIDSTE DU AT …

… en tredjedel af det samlede areal i Danmark er dækket af korn?

Bølgende kornmarker så langt øjet rækker, som et stort grønt tæppe, der strækker de grønne blade mod himlen og sollyset.

Man kunne sige, at markerne fungerer som en gigantisk solfanger, der opfanger solens energi og omsætter den til biomasse og udbytte. Det er Danmark om sommeren.

Moderne sorter anno 1947 Men vidste du også, at 55 procent af de danske hvedemarker er sået med Sejets egne hvedesorter? Siden 1947 har Sejet beskæftiget sig med planteforædling, og har arbejdet målrettet

Part of DLG Group

med at udvikle nye og bedre kornsorter. Ved hjælp af vores egne forædlingsprogrammer og de nyeste teknologier, som f.eks. genmarkører, har vi dermed formået at varetage landbrugets interesser inden for både byg og hvede i hele 70 år.

bedste sorter, med de bedste egenskaber. Uanset hvad man måtte ønske sig af sin bølgende kornmark. Men det handler om mere end det: Det handler også om at fremme sorter, som kan give et højt udbytte med et lavt input.

De bedste af de bedste Hos Sejet udvikler vi kornsorter med netop de genetiske egenskaber, der kræves af landbruget i dag.

Det vil sige kornsorter, der i højere grad kan modstå klimaændringerne og sikre den enkelte landmand et rigt udbytte. Kort sagt: De

Med naturlig resistens Således er Sejet med til at bekæmpe sygdomme med genetik, og sikrer dermed, gennem en naturlig resistens i kornet, at der kan spares på svampebekæmpelsen. Til glæde for landbruget, og alle os der bor blandt de bølgende kornmarker.

www.sejet.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Jens Munk Kruse, forstander for Dalum Landbrugsskole. Elever på kvægbesøg.

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

ANALYSESAMFUND.DK – FOKUS 35

Produktionslederne undervises i droneflyvning.

EN UDDANNELSE MED MULIGHEDER En gang gik livet på landet nærmest i arv. I dag vælger de unge deres egen vej – og med en landbrugsud­ dannelse er der adgang til mere end Ferguson og den fædrene gård.

Når de unge i dag vælger en uddan-

nelse er det ikke længere baseret på ”hvad fatter gør”, som for blot få generationer siden. Det gælder også valget af landbrugsuddannelse, som i dag er baseret mere på egne beslutninger end familierelationer.

Det oplever man i stigende omfang på Dalum Landbrugsskole, der til dagligt huser ca. 220 elever.

På spørgsmålet om, hvem det så er, der vælger en landbrugsuddannelse i dag, svarer forstander Jens Munk Kruse: – Hvor det for blot et par generationer siden, primært var unge fra gårde, der tog en landbrugsuddannelse, oplever vi i dag et bredt spekter fra både land og by. Der

er naturligvis stadig dem, der er opvokset på et landbrug, og ønsker at drive det videre – men der er også dem, der vælger uddannelsen, fordi det er en god og solid håndværksuddannelse, der også kan bruges i andre sammenhænge.

Alene i år er 326 elever startet på en landbrugsuddannelse. Det er 28 procent mere end sidste år. Så selvom landbruget til tider har sine udfordringer, så er det ikke noget, der kan ses på tilgangen af elever.

Det betyder dog ikke, at eleverne ikke tænker på det: – At landbruget er et erhverv i krise, er faktisk ikke noget, der fylder så meget i elevernes bevidsthed i begyndelsen af deres uddannelse, men undervejs i forløbet går det som regel op for dem, at det ikke er udelukkende lutter idyl med egen gård, grise og gylletank, og derfor vælger en del af dem da også at

læse videre til f.eks. agrarøkonom, fortæller Jens Munk Kruse.

Ifølge ham, er der også en relativt stor del, der aldrig kommer til at arbejde i landbruget. Groft sagt kan man sige, at for hver ti elever er det kun et par stykker, der ender som selvstændige landmænd. Andre kommer til at arbejde inden for landbruget som f.eks. driftsledere, men der er også en del, som vælger en karriere som undervisere, rådgivere, konsulenter, ejendomsmæglere, eller noget helt fjerde. Og med en landbrugsuddannelse er de godt klædt på. Det gør ifølge Jens landbrugsuddannelsen til noget ganske særligt: – Uddannelsen appellerer utroligt meget til den selvstændighedskultur, der er i dag. De unge har en enorm virkekraft og et ønske om at udrette noget. Og det er netop det, der bærer hele uddannelsen, og som er med til at tiltrække de unge. Derfor

gør man også meget for at støtte og styrke denne kultur på både Dalum og de andre danske landbrugsskoler.

– Vi træner vores elever i at tænke anderledes. De skal være omstillingsparate. Hvad nu hvis man ikke kan have malkekvæg for evigt? Så skal man være klar til at omstille sig – og det er de så sandelig! Og netop det er efter min mening en af de største styrker ved uddannelsen, som også giver os en masse goodwill og gør, at vi også bliver valgt af dem, der måske ikke lige går den mest åbenlyse vej.

Senest er der kommet en ny gruppe

af unge blandt landbrugsskoleeleverne. Nemlig de såkaldte EUX-elever, som ifølge Jens også gør mor glad. For så er der altid noget at falde tilbage på.

Så selvom man ikke ender som landmand, driftsleder eller andet inden

for landbruget, så går man efter Jens’ mening ikke galt i byen med en landbrugsuddannelse. Alligevel håber han dog på, at flere vælger en uddannelse som landmand – og et liv med landbrug efterfølgende.

– Jeg kunne da godt bruge 50 procent flere elever på skolen – og man higer også efter dem ude på bedrifterne. Der er garanti for praktikpladser og masser af muligheder for jobs efterfølgende, så hvorfor ikke vælge en landbrugsuddannelse? slutter Jens Munk Kruse.

Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Op mod halvdelen af alle landbrugsskoleelever vælger EUX-uddannelsen, der kombinerer landbrugsuddannelsen med gymnasiale fag og giver adgang til at læse til f.eks. dyrlæge, jordbrugsøkonom eller biolog. Uddannelsen giver også grønt lyst til landbrugets lederuddannelser, der uddanner fremtidens ledere til dansk landbrug.

ANNONCE

DET MODERNE LANDBRUG Grøn omstilling, teknologisk udvikling og investeringer. Alle taler om landbrugets behov for at omstille sig.

Balancen mellem den vitale daglige drift overfor konkurrence og udvikling, ny teknologi og nye investeringer har for længst trukket landmanden ind på direktørstolen, hvor der skal tænkes strategisk.

Det virker til at være vigtigere end nogensinde før at forretningsudvikle sit landbrug for at overleve.

Landbrugsområdet er et regeltungt område, der ofte kræver juridisk rådgivning for at overholde gældende

lovgivning, men også for at spare unødvendige omkostninger.

IDEAL ADVOKATFIRMAS TRE GODE RÅD TIL LANDMANDEN: • • •

Kend dine svage sider og få hjælp til at løfte dem Invester på det rigtige tidspunkt (!)

Vær direktør - ikke medarbejder Det er bag skrivebordet, økonomiske kriser afværges og forebygges Ring til os ganske uforpligtende eller besøg os på ideal-law.dk Vestergade 43, 1. • 5000 Odense C • Tlf. 79 30 60 80 • mail@ideal-law.dk www.ideal-law.dk

Jakob Sand, Partner, chef for BDO Corporate Finance.

Lasse Fredborg, Director, Transaktion Services i BDO.

GOD RÅDGIVNING GØR EN FORSKEL Hos BDO får du det bedste af to verdener: Indlevende og nærværende rådgivning og trygheden ved at være i hænderne på nogle af branchens dygtigste specialister, som agerer i mere end 160 lande.

Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores kunder, uanset om det drejer sig om køb og salg af virksomheder, værdiansættelse, skat, moms, cyber security, EU-persondataforordningen (GDPR), it-rådgivning, advisory eller revision og regnskab.

Mød Jakob, Lasse og vores øvrige eksperter på www.bdo.dk

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.