Vores folkesygdomme #3

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR. 3 ∙ JUNI 2016 VORESFOLKESYGDOMME.DK

VORES FOLKESYGDOMME MED FOKUS PÅ LIVSKVALITET

SÅ MANGE DANSKER FÅR KONSTATERET DIABETES HVER DAG

79

HYPNOSE

Er det hokus-pokus?

CHARLOTTE BIRCOW

SUNDHEDSRÅDGIVER, IVÆRKSÆTTER OG FORFATTER SAMT AMBASSADØR FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG HJERTEFORENINGEN

”Det kan ikke være rigtigt, når jeg er så sund, som jeg er”

HAVTANG & KOLLAGEN Kosttilskud der virker

Annoncetillæg i Jyllands-Posten juni 2016

TYPE 2-DIABETES

Nye behandlingsmuligheder

BENT HANSEN

Formand for Danske Regioner ”Danmark har et stærkt sundhedsvæsen.”

UDDANNELSER │ KURSER │ TERAPI Uddannelse til professionel Certificeret 5-PATH® Master Hypnotisør og Hypnoterapeut samt 7th Path Selvhypnose® Instruktør

www.hypnosehusetdanmark.dk

HENRIK STRUBE Om tinnitus

Annonce

LEDER – VORESFOLKESYGDOMME.DK

Foto: Niels Aage Skovbo

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Alle har ret til og mulighed for specialiseret behandling, uanset om man er på kontanthjælp eller direktørløn.”

CASPERS TIPS! Jeg anbefaler profilinterviewet på side 6-7, da det er en meget inspirerende artikel.

God læselyst og rigtig god sommer!

Casper Nielsen, Project Manager

INDHOLD 4 Kosttilskud 5 Type 2-diabetes 6 Interview – Charlotte Bircow 8 Hjælpemidler

10 Alternative behandlinger 11 Tinnitus

Bent Hansen Formand for Danske Regioner

VORES FOLKESYGDOMME Project Manager: Casper Nielsen casper.nielsen@europeanmediapartner.com

EN FREMTID MED FOKUS PÅ KVALITET

D

anmark har et stærkt sundhedsvæsen. Alle har ret til og mulighed for specialiseret behandling, uanset om man er på kontanthjælp eller direktørløn. Flere patienter overlever de frygtede kræftsygdomme. Operationer bliver stadigt mere præcise, og eksempelvis er dansk hjertekirurgi i den absolutte internationale top. Ventelisterne barberes hele tiden ned for en stor gruppe patienter i både somatik og psykiatri.

Der er nok at værdsætte, men man kan næsten blive i tvivl, når kritiske, skarptskårne mediehistorier maler billedet af et problemramt sundhedssystem. Men der er intet at være i tvivl om: De danske læger, sygeplejersker og øvrige sundhedspersonale udfører en imponerende indsats til gavn for hundredtusindvis af borgere hvert eneste år.

Borgerne har krav på god behandling. Sundhedsvæsenet er en bekostelig størrelse, som man med rette skal forvente sig meget af, og som kræver kompetent styring. Den opgave påhviler regioner og regering. De fem regioner har siden 2007 siddet med tøjlerne til både sygehuse og sundhedsvæsen, og meget er sket siden da. En historisk omlægning af hospitalsvæsenet er netop nu i gang, hvor nye og udbyggede sygehuse skyder op i hele landet.

Sygehusene opføres både samtidig og forskudt, så man kan lære fra projekt Følg os digitalt

Samarbejdet sikrer den nødvendige faglige udvikling og innovation, som også borgerne selv vil blive en del af. Sundhedsvæsnet udvikler sig, og fremover vil endnu flere borgere deltage i egen behandling med mobile enheder som mobiltelefoner og måleudstyr i hjemmet. Det kan handle om at bidrage med egne oplevelser af behandlingen eller monitorere egen sygdom i hjemmet, mens sundhedspersonale følger med på afstand. På den måde kan kvaliteten forbedres, så behandlingen forstyrrer borgeren mindst muligt i hverdagen.

Vi kan alle – borgere, patienter og sundhedsprofessionelle – med rette se frem til et stærkere sundhedsvæsen med endnu højere kvalitet.

Giv avisen videre!

voresfolkesygdomme.dk

europeanmediapartnerdanmark

Kan det være mere enkelt?

til projekt, og så borgerne får lige adgang til sundhed, hvad enten man bor i Hornbæk eller Hirtshals.

De nye sygehuse er fremtidsgarant for kvaliteten i et regionalt forankret sundhedsvæsen. Moderniserede universitetssygehuse vil samle landets dygtigste specialister, og vil sammen med akutsygehuse fordelt på hele danmarkskortet modtage borgerne, blandt andet via et vidtforgrenet net af akutbilkørsler. I det regionale sundhedsvæsen vil de store sygehuse arbejde tæt sammen, så patienterne til enhver tid er sikret den bedste behandling.

Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Lina Gilbe Cover photo: Elona Sjøgren Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ER • FOREBYGG REVOKS • FJERNER Ø ØE • LINDRER KL R

Nem, daglig pleje af ørene!

Vaxol er nem at håndtere - et enkelt pust - til daglig pleje.

5 gode grunde til at vælge Vaxol: • • • • •

Fjerner vokspropper - regulerer ørevoks Lindrer kløe i øregangen Beskytter øret før svømning Nem at håndtere Kan anvendes af både børn og voksne

Praktisk spray

Yderligere information: vaxol.dk Vaxol fås på Apoteket, hos Matas og i Høreklinikker

ABIGO Pharma A/S 4649 8676 - www.abigo.dk

Abigo Pharma -062016

Den naturlige olie lindrer kløe og irritation ved tørhed i øregangen.

Det er livskvalitet!

- jeg nyder hver eneste dag ... endelig fri for briller.

Skal du opereres for grå stær?

- eller er du bare træt af dine briller/linser?

Grå Stær er den hyppigste øjensygdom i Danmark. Der foretages årligt mere end 50.000 grå stær operationer i Danmark.

Hvis du vælger at få operationen udført i det offentlige, vil du få indopereret monofokale linser. Det betyder, at du efter operationen fortsat vil have brug for at bære briller eller linser.

Vælger du at betale selv og i stedet få operationen foretaget hos Øjenlægernes Center, findes der et langt bedre alternativ nemlig LISA Tri linsen fra Zeiss. LISA Tri linsen er multifokal, det vil sige, at den har flere brændpunkter. Hvis du alligevel skal opereres for grå stær eller alderssyn og vælger LISA Tri linsen, vil du kunne leve livet helt uden brug af briller eller linser.

Slip for briller og kontaktlinser Ring til os på 78 77 17 71 e-mail: kontakt@olce.dk website: olce.dk/ingenbriller

Ø J E N L ÆG E R N E S CE NTE R AARHUS

KØBENHAVN

OSLO

Annonce

FORDYBELSE – VORESFOLKESYGDOMME.DK

GODE ERFARINGER MED NATURLIGE KOSTTILSKUD Foto: Privat

Havtang og kollagen virker både på den korte og lange bane, fortæller Jane Reimer Jensen og Niels Krogh, der begge har oplevet positive resultater.

Foto: Privat

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

”Jeg så mig selv sidde i en kørestol, når jeg blev gammel, men sådan er det slet ikke nu.”

Jane Reimer Jensen er 62 år gammel

og en af de mange danskere, der lider af slidgigt. Jane Reimer Jensen, som er opereret i sit ene knæ, havde i flere år lidt af smerter, både i knæet, hænderne og skulderen, da hun for knap et år siden, efter tre års betænkningstid, besluttede sig for at give kosttilskud en chance. Inden da havde hun taget almindelige gigtpiller, men de havde ikke fået smerterne til at forsvinde. Samtidig var hun klar over, at hendes mave ikke nødvendigvis ville kunne tåle gigtmedicinen i det lange løb.

– Min læge havde sagt til mig, at jeg bare kunne spise de gigtpiller, jeg havde brug for, men når jeg blev lidt ældre, skulle vi nok til at se på det, fordi maven ikke kunne blive ved med at holde til det, fortæller hun.

Det blev dog aldrig nødvendigt. For

efter Jane Reimer Jensen begyndte at tage naturlige kosttilskud med havtang og kollagen, kunne hun langsomt trappe forbruget af gigtpiller ned, og i dag er hun helt fri af gigtmedicinen. Samtidig er hun fri af de smerter, der plagede hende.

at falde i slangen. Det gør jeg fra klokken ni om morgenen til klokken 18.00-19.00 stykker om aftenen, da alle mine juletræer skal sprøjtes, fortæller han.

Det er tre år siden nu, og Niels Krogh har fortsat stor glæde af de naturlige kosttilskud. Jane Reimer Jensen er nu fri af de smerter, der plagede hende.

– For et år siden købte vi hus, og det skulle være uden trapper, for jeg kunne ikke gå på trapper på grund af smerterne. Jeg så mig selv sidde i en kørestol, når jeg blev gammel, men sådan er det slet ikke nu, fortæller Jane Reimer Jensen og tilføjer: I dag dyrker jeg min motion.

Power walking, fitness og meget, meget mere.

En anden, der har gode erfaringer med naturlige kosttilskud, er 71årige Niels Krogh. Niels Krogh, som er skoventreprenør, fik i 2013 store smerter i sin venstre knæ. Efter en forundersøgelse på det lokale sygehus fik han at vide, at han stod foran en knæoperation.

– Lægen sagde til mig, at mit knæ ikke kunne reddes. Jeg spurgte ham, hvordan et nyt knæ så ud, og det ville han gerne vise mig. Han hentede en plade og et kugleleje i rustfrit stål, der tilsammen vejer godt tre kilo, fortæller Niels Krogh, der valgte at afslå lægens tilbud.

– ’Nej tak’, sagde jeg, ’jeg skal ikke have sådan noget metal ind i min krop, og med den vægt vil jeg da også komme til at halte’. Og så gik jeg, beretter han.

I stedet forsøgte Niels Krogh sig med

naturlige kosttilskud.

– Jeg kontaktede en forhandler og fortalte indehaveren, at jeg over-

hovedet ikke troede på naturlige kosttilskudsprodukter. Men det er i den grad blevet gjort til skamme.

Jeg startede med at tage kollagen og udtræk fra havtang en tirsdag på den høje dosis, og søndag middag havde jeg smidt mit knæbind og kunne klare mig uden smertestillende piller, fortæller han.

Det er tre år siden nu, og Niels Krogh har fortsat stor glæde af de naturlige kosttilskud, som holder smerterne væk og gør det muligt for ham at passe arbejdet med sine mange juletræer.

– Jeg går med en rygsprøjte og 20 kilo på ryggen. Baglæns for ikke

– Mine knæ går det godt med.

Enkelte dage kan jeg være lidt øm bagpå det venstre knæ, men næste morgen er det helt væk, og jeg kan fortsætte arbejdet. I dag tager jeg kollagen to gange om ugen og havtang en gang imellem. Så det kører bare fint, afslutter Niels Krogh.

Tekst:Tobias Petersen

FAKTA Ifølge Gigtforeningen er slidgigt en folkesygdom og den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes.

Over 300.000 danskere har fået diagnosen slidgigt.

Er du slidt og har ledsmerter?

Blive smerterne kvit og læg gigtpillerne på hylden, ved at opbygge kroppen med nogle 100% naturlige kosttilskudsprodukter fra Tyskland, i gelform så kroppen kan optage dem.

Kirsten Bak Hansen, Sundhedsshoppen Varde rådgiver om, hvordan du kan genopbygge din krop, som mange mennesker allerede har erfaret. Lyt til landmandens, håndværkerens, frisørens og pensionistens erfaringer på hjemmesiden www.sundhedsshoppen.com Kontakt Kirsten på tlf: 75 26 40 08 / 23 84 90 87 eller mail: kirstenbakhansen@gmail.com | www.sundhedsshoppen.com | Facebook: sundhedsshoppen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESFOLKESYGDOMME.DK – MULIGHEDER

EFFEKTERNE AF EMPAGLIFLOZIN Effekterne af SGLT-2-hæmmeren empagliflozin er den største overraskelse i diabetesbehandlingen i 10 år, fortæller professor og overlæge Sten Madsbad.

Patienter med type 2-diabetes har

med SGLT-2-hæmmeren empagliflozin fået en behandlingsmulighed, som reducerer blodsukkeret, sænker dødeligheden og har positiv effekt på såvel hjerte-kar-sygdomme som på nyrefunktionen.

Det fortæller Sten Madsbad, der er professor og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Ifølge Madsbad er SGLT-2-hæmmerens positive effekter det mest overraskende, der er set inden for behandlingen af diabetespatienter de sidste 10 år.

– Det mest overraskende er, at vi her har et lægemiddel, der sænker blodsukkeret – og det gør det ganske udmærket – men som samtidig har en markant effekt på dødeligheden og på hjerte-kar-sygdomme. Det er også overraskende, at empagliflozin ser ud til at have en gunstig effekt på nyrefunktionen. Det er det mest overraskende, vi har set i de sidste ti år, siger han.

Behandlingen med empagliflozin kan bruges af alle type 2-diabetikere, der i forvejen har hjerte-kar-sygdomme, dog ikke patienter, der lider af nedsat nyrefunktion, tidligere har haft

EN SAG FOR SYNET

– Det viser, at alle de her småstudier, der bliver lavet i forbindelse med registreringen af præparaterne, ikke kan bruges til at sige noget om hjerte-kar-sygdomme. Det viste sig, at de var neutrale, når man lavede de store studier. I alle metaanalyserne af de her små studier var der en gunstig effekt på hjerte-kar-syg-

”Det har en markant effekt på dødeligheden og på hjerte-karsygdomme.” ”Det er det mest overraskende, vi har set i de sidste ti år.” urinvejsinfektioner eller kvinder, der har eller har haft genital svamp.

Ikke mindst empagliflozins evne til at sænke dødeligheden blandt hjerte-kar-patienter med op til 38 procent er opsigtsvækkende og omtales af læger verden over som en landevinding.

De positive effekter af behand-

lingen med SGLT-2-hæmmeren empagliflozin står i kontrast til de skuffende resultater, der har vist sig i behandling med DPP4-hæmmere, fastslår Sten Madsbad.

– Det er også overraskende, at DPP4-hæmmerne ikke har effekt på hjerte-kar-sygdomme. Det havde alle jo troet, siger han.

Ifølge Madsbad bør resultaterne af forskningen i DPP4-hæmmere føre til en varsomhed med at lægge for stor vægt på mindre studier og de metastudier, der baserer sig på dem.

5

domme. Så man skal være meget påpasselig med, hvad man konkluderer ud fra de små studier, siger han.

– Det er således, at når man laver en metaanalyse, så bliver resultaterne ikke bedre end de enkelte studier. Man skal lade være med at lave alle de metaanalyser og konkludere ud fra dem, når det gælder hjerte-kar-sygdomme. De er ganske udmærkede, når det gælder komplikationer af andre typer, men lige præcis her har de ikke kunnet bruges til noget, afslutter professor og overlæge Sten Madsbad.

Tekst: Tobias Petersen

Syn For Sagen laver synsprøver i Nepal.

En række frivillige optikere og sygeplejersker har slået sig sammen i foreningen Syn For Sagen for at hjælpe indbyggere i udviklingslande med at få et bedre syn.

Initiativtager Tonny Dupont fik idéen til Syn For Sagen i 1999, da han hørte om projektet Cykler til Senegal. Han tænkte, at idéen kunne overføres til briller også.

– Vi hjælper en masse mennesker med at få et bedre syn. Nogen kan ikke passe deres arbejde på grund af dårligt syn. Dem kan man hjælpe med brugte briller fra Danmark, fortæller Tonny Dupont, som til dagligt ejer optikerforretningen Passagens Optik i Roskilde.

– Vi tjener ikke noget, og alle betaler selv for rejsen. Men man kommer ud og oplever noget andet, end hvad man er vant til. I alt er vi 60 til 70 optikere, som skiftes til at tage af sted, siger han.

Foreningen arbejder primært i Afrika, men har også været af sted til Peru og Nepal. Ofte er det helt almindelig langsynethed eller grå stær, Syn For Sagen er med til at afhjælpe.

– I Nepal havde vi to øjenlæger, som kunne visitere og stille diagnoser, med. Men ellers er det synstests, vi foretager. I Nepal nåede vi 2700 synsprøver på seks arbejdsdage. Det er mange mennesker, vi kan hjælpe på den måde, afslutter Tonny Dupont.

Tekst: Frank Motzkus

Boehringer Ingelheim gør lidt mere for patienter med type 2-diabetes................i dag og i fremtiden

Boehringer Ingelheim Danmark A/S Strødamvej 52, 2100 København Ø. Tlf. 3915 8888. touchtoconnect.dk

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

PROFIL – VORESFOLKESYGDOMME.DK

BEVAR LIVSKVALITETEN I 2011 fik Charlotte Bircow konstateret kræft i sit ene bryst. I dag er hun raskmeldt.

Et interview om tanker, reaktioner og valg, når kræften rammer.

I 2011 opdagede Charlotte Bircow

en knude i sit ene bryst, som hun i første omgang troede var arvæv efter en udskiftning af brystimplantater og derfor ikke tænkte videre over. Men da knuden ikke forsvandt, kontaktede hun sin læge, og efter en undersøgelse fik hun beskeden, alle frygter: Du har kræft.

En besked, Charlotte modtog med lige dele overraskelse og skepsis.

– Jeg blev selvfølgelig ekstremt overrasket, for jeg har jo altid været denne her meget, meget sunde person, både fysisk og mentalt.

Ikke forstået på en fanatisk måde, men på en ganske almindelig sund måde. Jeg har altid dyrket meget motion, spist sundt, været i godt humør og sådan, så jeg tænkte: Jeg kan ikke have kræft. Selv om jeg havde mærket knuden, tænkte jeg: Det kan ikke være rigtigt, når jeg er så sund, som jeg er, fortæller hun og tilføjer:

Men lægen fastholdt, at Charlotte

havde den frygtede sygdom, og da hun forlod konsultationen, tænkte hun med det samme på sine børn.

– Man tænker: Gud, hvad skal jeg sige til mine børn? Det var min første tanke: At nu ville mine børn blive kede af det, siger hun og fortsætter: – Og den næste tanke, man får, det er så: Dør jeg af det? Og så: Hvorfor fanden har man fået det?

Det er i de step, det kommer, i hvert fald for mig. Tiden der fulgte, beskriver Charlotte som en periode, hvor hun ikke var syg i traditionel forstand.

– Jeg følte mig jo ikke syg. Jeg følte mig hverken træt eller sløj, og jeg var ikke engang forkølet. Jeg havde bare en knude, fortæller hun.

Denne kropslige oplevelse af sygdommen formede samtidig Charlottes forhold til den. I stedet for at opfatte sig som syg, opfattede hun

”Man tænker: Gud, hvad skal jeg sige til mine børn?”

– Jeg kan huske, at jeg sagde til lægen: Hvor sikker er du på det her?

For jeg følte mig overhovedet ikke syg, og jeg kunne slet ikke forstå, at jeg skulle have kræft.

sig som værende i en tilstand, hun skulle videre fra.

– Jeg har aldrig kaldt mig selv syg, faktisk. Kræft er selvfølgelig en sygdom, fordi man kan dø af den.

Men man kan også komme over den, så man kan også kalde det en tilstand, og det var egentlig det, jeg gjorde. Jeg sagde: Okay, jeg er i en tilstand lige nu, hvor jeg åbenbart har et eller andet, jeg skal have ud af min krop. Og tænkte: Jamen, så må jeg jo gøre det så godt, jeg kan, for min krops skyld, forklarer hun.

Charlotte understreger, at hendes indstilling ikke må forveksles med at benægte sygdommens alvor. Det handler ikke om at lade være med at forholde sig til den situation, man er i. Tværtimod, siger hun, skal vi blive bedre til at tale om de svære ting.

Også døden og risikoen for den. Det påpeger hun, da jeg spørger hende, om der ikke med kræft følger en følelse af magtesløshed.

– Jo, det gør der. Jeg tror, det skyldes, at vi mennesker meget gerne vil kunne kontrollere de omstændigheder og begivenheder, der er i vores liv. Men det kan vi ikke, svarer hun og uddyber: – Du kan ønske og ville tingene nok så meget, men du er på ingen måde herre over, hvad der sker i dit liv. Kun over, hvordan du vælger at reagere på det. Og det, tror jeg faktisk, er en rigtig vigtig indstilling at have. Man er nødt til at slippe kontrollen og sige: Godt så, der kommer det til mig, der kommer, og så må jeg tage den derfra.

For Charlotte var denne indstilling

udgangspunktet for de valg, hun foretog, mens hun var syg. Det første, hun gjorde, var at tale med sine børn om sygdommen. Dernæst med sine nærmeste pårørende. Samtidig valgte hun at fokusere på det, hun selv havde indflydelse på, ikke mindst sin kost, sin fysik og sit generelle velvære. Et fokus, hun anbefaler til alle kræftramte.

– Rent fysisk har du nogle værktøjer, du kan gøre brug af. Du kan motionere. Det har en stor betydning for din chance for at overleve og også for, hvordan du kommer igennem det. Du kan sørge for at spise sundt, du kan sørge for at få frisk luft, du kan sørge for at få nogle gode grin i løbet af dagen, og du kan blive ved med at arbejde. Man skal blive ved med at have sin normale hverdag, så meget man overhovedet kan. Det er helt klart noget, der er med til, at man kommer lettere igennem, siger hun og tilføjer: – Selvfølgelig er der nogle mennesker, der går fuldstændig ned med et brag i sorg. Og det skal der også være plads til. Men jo hurtigere, man kommer op, jo lettere bliver det at komme igennem.

Charlotte blev raskmeldt i 2012 og lever i dag et aktivt liv. Jeg interviewer hende telefonisk, fordi hun er på Lanzarote, hvor hun afholder

træningsture og selv træner. Hun fortæller, at kræftbehandlingen har givet hende nogle stråleskader på den ene lunge, men at det ikke er værre, end at hun er i stand til om et par uger at gennemføre verdens hårdeste ironman for anden gang, siden lægerne erklærede hende kræftfri.

Kræft fylder stadig meget i Char-

lottes liv, men på en anden måde end for de fleste. Hun kontaktes jævnligt at personer, der enten selv er syge, eller som er pårørende til kræftramte, og dem bruger hun meget tid på at tale med. Både om livet og om døden. I det næste kursus, hun afholder på øen, deltager en kvinde, som er uhelbredeligt syg af kræft, og som har fravalgt livsforlængende kemoterapi til fordel for motionen og de oplevelser, turen giver. Et valg, Charlotte godt kan forstå. Om sin egen risiko for igen at få kræft og ikke kunne blive helbredt gentager hun, at man må nøjes med at forholde sig til det, man er herre over, og få det bedste ud af livet, mens man har det.

– Jeg tænker ikke over det. Jeg tager det, som det kommer. Jeg er 55 år, og hvis jeg skal leve, til jeg bliver 100, har jeg ikke tænkt mig at bruge de næste 45 år på at være bange for at dø, siger hun.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser forstomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelseaf stomi/reservoir.

COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået enstomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • Tlf. 5767 3525

Kender du COPA? skan QR-koden og få meget mere at vide

Tekst: Tobias Petersen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

7

NÅR THRASH BLIVER TINNITUS Foto: mbn-foto.dk

Foto: Rasmus Svenstrup Kortesgaard

VORESFOLKESYGDOMME.DK

Tinnitus kan opstå efter kun kort tids støjpåvirkning. Det fandt Lars Knudsen ud af, da han i slutningen af 80’erne fyrede den af som bassist i et Thrash Metal band.

– Efter vi begyndte at øve, gik der kun et halvt år, til jeg fik de første symptomer på tinnitus. Jeg skulle have stoppet i god tid. Men pludselig sad den fast, og jeg har haft det lige siden, fortæller Lars Knudsen.

Han har en konstant susen og en højfrekvent piben samtidig, og han siger, at det minder om at bo lige op ad en motorvej.

– Lyden er der hele tiden. I starten var jeg nødt til at sove med walkman for at overdøve støjen.

Men løsningen i det lange løb var simpelthen at lære at fortrænge den. Det er lykkedes, men jeg kan mærke, at når jeg taler om den og forholder mig til lyden, så bliver den stærkere.

Lars Knudsen kom så langt med denne proces, at han genoptog musikkarrieren i 2007 og blev bassist i bandet Hells Domain. I dag er han semiprofessionel og spiller jævnligt koncerter.

– Faktisk overdøver musikken min tinnitus, så når vi spiller, har jeg fred for den. Men jeg kan også høre, at jeg skal passe på, for efter koncerterne bliver tinnitussen meget stærkere, afslutter han.

FAKTA

Charlotte Bircow er foredragsholder, mental og fysisk sundhedsrådgiver, iværksætter og forfatter samt ambassadør for Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Hun skrev i 2012 bogen ’Kræft æde mig – nej!’, som er en personlig fortælling om hendes sygdomsforløb og de tanker, hun gjorde sig undervejs.

GRØSET 07.16.A.DK

Tekst: Frank Motzkus

®

diabetes solutions

CONTOUR® NEXT familien – med exceptionel nøjagtighed

CONTOUR® NEXT familien har demonstreret en nøjagtighed, der er BEDRE END minimumskravene for nøjagtighed i ISO 15197:2015

CONTOUR® NEXT blodsukkerteststrimmel indenfor ±10%

– både når målinger foretages i laboratoriet, og når målinger foretages af slutbrugeren

Det firma, der producerer dine CONTOUR® produkter har fået nyt navn: Ascensia Diabetes Care Læs mere på: www.diabetes.ascensia.dk Apparat bestilles på: diabetesdk@ascensia.com

Medicinsk udstyr - CE0088 Ascensia, Ascensia logoet, CONTOUR, Ingen Kodning logoet og simplewins er registrerede varemærker tilhørende Ascensia Diabetes Care Denmark ApS . ©2016 Ascensia Diabetes Care Denmark ApS. Bayerkorset er varemærker tilhørende Bayer

®

System til måling af blodsukker Blodsukker teststrimler

System til måling af blodsukker med trådløs overførsel

System til måling af blodsukker

System til måling af blodsukker

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – VORESFOLKESYGDOMME.DK

DIABETES – NÅR ØKONOMIEN BESTEMMER ikke altid er tilfældet. For hjælpemidler koster penge, og da de fleste kommuner er økonomisk trængt, sker udvælgelsen som oftest på baggrund af pris.

– Det er vores fornemmelse, at der vurdereres meget ud fra prisen – frem for at have hovedvægten på, hvilke produkter, der vil være til størst gavn for diabetikerne og dermed også for samfundet på lang sigt.

Foto: Torben Aandahl

Antallet af diabetikere forventes fordoblet i 2025. Alligevel er det oftest prisen, der bestemmer, når kommunerne skal vælge diabeteshjælpemidler.

Hjælpemidler til diabetikere er af-

gørende for både livskvalitet og optimal monitorering. I Danmark findes der flere leverandører – heri blandt ReaMed A/S, der tilbyder både diabetesartikler og diabetes relaterede artikler som mad, træningstøj og kosttilskud, samt Mediq Danmark A/S, der ud over at være leverandør til diabetesområdet også beskæftiger sig med hjælpemidler til inkontinens og stomi. En af de største producenter af hjælpemidler til diabetikere er Ascensia Diabetes Care, der ind til januar 2016 var en del af den verdensomspændende medicinalvirksomhed Bayer AG. I dag står virksomheden på egne ben og med 100 procent fokus på diabetes. Karin Hansen, Key Account Manager hos Ascensia Diabetes Care ApS, ser det som en enestående mulighed for at kunne fokusere på én ting – nemlig diabetes: – Det er vores fornemmeste formål, at skabe løsninger der gør hverdagen enklere for både behandlere, personer med diabetes samt deres pårørende, siger hun.

Netop denne kortsigtede tilgang til Som udgangspunkt bør alle jo få de produkter, der passer til deres individuelle behov, både når det gælder kvalitet, funktioner og design, siger Karin Hansen.

Med mere end 70 års erfaring i bagagen og en tilstedeværelse i 38 lande, er virksomheden godt rustet. Det skyldes ikke mindst deres blodsukkerapparater, der med stor nøjagtighed måler blodets sukkerindhold, og dermed blandt andet giver mulighed for en mere korrekt dosering af insulin. I følge tal fra Diabetesforeningen, er der i gennemsnit 79 danskere der får konstateret diabetes hver dag. En måde at bekæmpe udviklingen på er naturligvis forebyggelse – en anden er at sikre, at de der allerede lever med diabetes også får den bedste behandling. Og en hjælp til

”Det er vores fornemmeste formål, at skabe løsninger der gør hverdagen enklere.” dette, er et blodsukkerapparat, der passer til den enkeltes behov, både når det gælder kvalitet, funktioner og design. Det er kommunerne, der afholder udgifterne til både blod-

sukkerapparater og de teststrimler, der anvendes i apparaterne. Således får insulinkrævende diabetikere og personer på anden injektionsmedicin 50 procent tilskud til blodsukkerapparatet og et næsten ubegrænset antal gratis teststrimler.

I kontrast til det står de tabletbehandlede diabetikere, der kun kan få 150 teststrimler gratis pr. år og intet tilskud til apparatet.

– Som udgangspunkt bør alle jo få de produkter, der passer til deres individuelle behov, både når det gælder kvalitet, funktioner og design, siger Karin Hansen og indikerer dermed at det desværre

indkøb af hjælpemidler, kan vise sig at være dyrt købt på den lange bane.

Faktum er, at borgere med diabetes i værste fald helt lader være med at måle deres blodsukker, hvis apparatet er svært at anvende eller ikke passer til personens individuelle behov. Dermed risikerer samfundet ifølge Karin Hansen, at ende med udgifter, der sandsynligvis er større end den oprindelige besparelse.

– I et land, hvor man alene i Københavns kommune har udgifter til diabetes på 2,9 milliarder kroner om året, er det tankevækkende, at udgifterne til teststrimler, som kun udgør 0,6 procent af de samlede udgifter, får så meget opmærksomhed, som de gør. Det kan virke som et lidt skævt fokus, slutter Karin Hansen.

Tekst: Rikke Kokholm

ANNONCE

EUROPAS FØRENDE AKUPUNKTURKLINIKKER LIGGER I DANMARK

I tre klinikker fordelt i hele Danmark ligger Boel Akupunktur, som har stor succes med deres behandling af aldersrelaterede lidelser som nedsat hørelse, syn og åreforkalkning.

Akupunktur er i dag anerkendt som behandlingsform i en stor del af det danske sundhedssystem, og hos Boel Akupunktur er de eksperter i behandlingsformen.

Det er en af de største enkeltmandsejede behandlingsklinikker for akupunktur uden for Kina.

Det begyndte dog som en familievirksomhed for over 30 år siden, men i dag er Boel Akupunktur udvidet med to ekstra klinikker, så de kan findes i København, Aulum og senest i den nye klinik i Odense.

– I dag er vi 12 medarbejdere, og kun tre er fra familien, men vi kunne sagtens have flere klinikker, men en del af vores værdigrundlag er, at medarbejderne skal have den helt rette i uddannelse, som kan udføre nøjagtig den form for akupunktur, som vi står inde for, forklarer John Boel.

hørelsen ikke kan bedres, de har hjulpet mange mennesker med deres høreproblemer.

Mange mennesker med nedsat hørelse De fleste mennesker har i dag hørt om akupunktur, og omkring 42 procent af de privatpraktiserende læger har, ifølge John Boel, et eller

andet form for kursus i akupunktur, ligesom det er i brug i mange sammenhænge ved smertebehandling og opvågningsbehandling på hospitalerne.

Et af de områder Boel Akupunktur har specialiseret sig i er aldersrelaterede lidelser, herunder nedsat hørelse eller høreproblemer, som rammer omkring 800.000 danskere.

– Omkring 300.000 af disse har høreapparat, så der er stadig mange, som har behov for yderligere hjælp til at få en bedre hørelse igen eller bedre udnyttelse af deres høreapparat. Der kan også være mennesker, som har kosmetiske forbehold over for høreapparatet og endelig er der nogen som synes, at det er ubehageligt at have i ørerne. Uanset årsagen, så kan vi hjælpe rigtig mange af disse mennesker, siger John Boel og tilføjer, at når man som ældre får nedsat hørelse, så mødes man ofte med beskeden om, at det ikke kan behandles, men at et høreapparat kan være en løsning. Men Boel Akupunktur er ikke enige i at

København Østbanegade 17 DK-2100 København Ø T: (+45) 97 87 58 00

Jylland Industrivej Nord 22 DK-7490 Aulum T: (+45) 97 87 58 00

Odense Rugårdsvej 10 DK-5000 Odense C T: (+45) 97 87 58 00

Corinne og John Boel.

Metoden var længe undervejs John Boel mener, at det er vigtigt, at få fortalt folk, at hvis man ikke

vil have et høreapparat, så findes der et alternativ, som måske kan hjælpe.

– Vi har en temmelig høj succesrate i gennem mange år, og selvom det selvfølgelig ikke er alle, vi kan hjælpe, så stiger interessen for akupunktur, og det peger på, at mange har fået øjnene op for metoden og hørt om folk, der har haft gode oplevelser med akupunkturbehandling. Vi er stolt af de resultater, vi har opnået med behandling af nedsat hørelse, og metoden har været mange år undervejs med undersøgelser af, hvilken type akupunktur, der giver de bedst resultater,” siger han og påpeger, at når de behandler folk med nedsat hørelse, så sigter de mod at øge blodcirkulationen til sansecellerne, så de får så mange næringsstoffer som muligt. Teorien er, at de sanseceller der er skadede, men endnu ikke totalt døde, derved liver op og begynder at arbejde igen.

Læs mere på: www.acunova.dk

BOEL

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 MULIGHED – VORESFOLKESYGDOMME.DK

GLEM ALT OM PENDULER Hypnoseterapi handler om at korrigere fejlindlærte overbevisninger og følelser, fortæller Tonny Læbel og Louise Bohnstedt fra Hypnosehuset Danmark.

Bedre indeklima – sundere helbred

Hypnose og hypnoseterapi er

omgærdet af fordomme, og det er synd, mener Tonny Læbel og Louise Bohnstedt, der begge arbejder med hypnose og i fællesskab uddanner nye hypnoterapeuter. For hypnoseterapi er et målrettet værktøj, som er langt mere jordnært, end det typisk fremstilles.

– Mange tror, at hypnose er hokus-pokus, og at det kræver specielle evner at kunne hypnotisere. Men dybest set er det en helt almindeligt forekommende tilstand, som vi befinder os i mange gange i løbet af et døgn, for eksempel lige inden vi falder i søvn eller vågner, forklarer Tonny Læbel.

Formålet med hypnoseterapien er at komme i kontakt med underbevidstheden og via forskellige metoder nå tilbage til det øjeblik i et menneskes liv, hvor en overbevisning er opstået. Når det er fundet, kan terapeuten lægge nye, konstruktive overbevisninger ind.

På den måde kan for eksempel en fejlindlært skyldfølelse fra barndommen over forældres skilsmisse korrigeres.

Hypnoseterapi kan bruges til at fjerne blandt andet tvangstanker, angst, depression og stress, og behandlingen er både hurtig og effektiv, fortæller Louise Bohnstedt, der har uddannet sig inden for begge hypnoseterapiens hovedretninger.

– Vi sætter altid to timer af til hver behandling, og der skal typisk to til fem behandlinger til, før man har arbejdet sig igennem den problematik, klienten kom med, forklarer hun.

Med fire til syv dage mellem hver behandling betyder det, at et gennemsnitligt forløb tager omkring en måned.

Tony Læbel og Louise Bohnstedt

ønsker at udbrede kendskabet til hypnosefaget, så flere kan få gavn af metoderne. Sammen

Et godt indeklima er altafgørende for dit velbefindende.

Electrolux Luftrenser fjerner op til 99,97% af de allergener og partikler, der påvirker dit helbred. Lider du af astma, allergi, hjerte- og lungesygdom eller lign. giver det tryghed at have sund, ren luft i dit hjem.

Det er mere og mere fagpersonale, som søger vores uddannelser. Vi har haft sygeplejersker, pædagoger, lærere og hjerneskadekoordinatorer, så der begynder at komme et andet fagniveau ind, fortæller Tonny Læbel.

uddanner de nye hypnoterapeuter i Hypnosehuset Danmark, og de samarbejder desuden med både et hjernecenter og

”Mange tror, at hypnose er hokus-pokus.” en skole. De to terapeuter og undervisere, som begge oprindeligt er uddannede pædagoger, fortæller, at de oplever en øget interesse for hypnoseterapi blandt faguddannede.

– Det er mere og mere fagpersonale, som søger vores uddannelser. Vi har haft sygeplejersker, pædagoger, lærere og hjerneskadekoordinatorer, så der begynder at komme et andet fagniveau ind. Nogen, der simpelthen mangler de her redskaber i deres faglige virke, fortæller Tonny Læbel.

I år udbyder Hypnosehuset Danmark tre uddannelser, en i København, en i Sønderjylland

og en i Vejle, og ambitionen er, at det i fremtiden bliver til flere.

Hypnose og hypnoseterapi har i

de seneste år vundet stor udbredelse i Danmark, og der findes både behandlere og uddannelser i hele landet. Et eksempel er Hypnose Instituttet i Hellerup.

Et andet er Hypnoseskolen, som har afdelinger i både Århus og København. Sygeforsikringen Danmark beskriver hypnose som en seriøs behandlingsform og anbefaler, at man vælger en NGH-certificeret hypnoterapeut.

Tekst: Tobias Petersen

Læs mere på www.electrolux.dk

FAKTA Foreningen National Guild of Hypnotists, NGH, kvalitetssikrer hypnotisører og repræsenterer på verdensplan 12.000 certificerede hypnotisører i 65 lande. Tony Læbel og Louise Bohnstedt fra Hypnosehuset Danmark er begge blandt de ca. 125 danske hypnotisører, der er er NGHcertificerede.

3266 - ELE Ann luftrenser 266x365 AVIS.indd 1

16/06/16 13:53

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESFOLKESYGDOMME.DK – FOKUS 11

DÅRLIG HØRELSE VIL RAMME OS TIDLIGERE Foto: Søren Svendsen

Den skadelige brug af høretelefoner er eksploderet. Oplysning helt ned i børnehaven er nødvendig, mener foredragsholder og tinnitus-ekspert Henrik Strube.

Nutidens børn og unge belaster deres ører som ingen generation før dem.

Nye undersøgelser viser, at børn i dag hører dårligere end børn for blot 10 år siden, og der venter det danske sundhedssystem en ny stor udfordring af ukendt omfang, når den aldersbetingede hørenedsættelse i de kommende år vil indfinde sig tidligere blandt danskerne.

Det er foredragsholder og tinnitus-ekspert Henrik Strube ikke i tvivl om, bliver konsekvensen af den øgede belastning, som ”MP3-generationen” udsætter deres ører for.

– Det tidspunkt, hvor folk normalt henvender sig til sundhedssystemet, fordi den aldersbetingede

“Pauserne, hvor ørene kan restituere, er blevet færre og kortere.” reslå en årlig høredag i skolen. Det kunne oplagt være 3. marts, som er WHO’s Ear Care Day, siger Henrik Strube.

“Vi holder ikke længere pause for at vende kassettebåndet eller skifte cd.” hørenedsættelse har sat ind, vil forrykke sig, blandt andet fordi kulturen har ændret sig så meget.

Dels har vi generelt et kæmpemæssigt støjproblem. 80 millioner mennesker i EU har støjgener, der nedsætter deres livskvalitet. Dels er ”MP3-kulturen” udviklet så meget, at vi ikke længere kan forestille os ikke at gå rundt og have musik eller radio direkte ørerne. Det bliver mere og mere indarbejdet i vores livsstil, siger Henrik Strube.

Ifølge Henrik Strube er der to altover-

skyggende faktorer, der udsætter ørerne for skadelig belastning, når vi hører musik eller radio fra vores smartphones via høretelefoner på eller i ørerne: Eksponeringstiden og volumen.

som følge af ”MP3-kulturen”. Han lobbyer derfor for, at vi gør børn mere bevidste om risikoen ved at udsætte ørerne for store belastninger.

– Jeg vil have gjort børn opmærksomme på det her i undervisningsforløbet, gerne helt ned i børnehaven. Der skal skabes sjovt og motiverende undervisningsmateriale, som gør børn mere bevidste om, at deres hørelse er noget, de skal passe på. Jeg vil også gerne fo-

Samtidig skruer vi op for volumen. Vi bruger høretelefoner overalt, og de propper, som mange sætter i ørerne, udelukker ikke støj, siger Henrik Strube.

– Vi holder ikke længere pause for at vende kassettebåndet eller skifte cd. Man kan bare blive ved med at lytte, og i dag kan man jo have et helt kommunalt musikbibliotek på sin telefon. Så eksponeringstiden er blevet meget længere, og pauserne, hvor ørene kan restituere, er blevet færre og kortere.

– Samtidig skruer vi op for volumen. Vi bruger høretelefoner overalt, og de propper, som mange sætter i ørerne, udelukker ikke

støj. Så vi skruer op, når trafik eller miljøstøj konkurrerer med det, vi gerne vil høre. Samtidig gengiver de nye hovedtelefoner bassen dårligt, og for at kompensere for den manglende bas, skruer man op, siger Henrik Strube.

Han peger også på, at kravene til vores hørelse i mange sammenhænge stiger, blandt andet som følge af de åbne kontorlandskaber, som mange af os arbejder i. Det stil-

ler store krav til høreskelneevnen, når vi skal fokusere på en kollega eller en telefonsamtale i en situation med omkringliggende støj.

Henrik Strube er tidligere rockmusiker. Han har selv haft tinnitus i mere end 20 år, og det er blevet hans mission at arbejde for, at vi tager vores hørelse mere alvorligt og bliver mere opmærksomme på at forebygge de høreskader, der ellers bliver konsekvensen af vores mere støjfyldte hverdag - ikke mindst

Han henviser til beregninger fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der viser, at den tabte arbejdsfortjeneste som følge af høreskader i Danmark udgør 2,7 milliarder kroner pr. år - og det gælder alene aldersgruppen 50-67 år. Nedslidningen som følge af vores brug af MP3-afspillere og smartphones kombineret med højere krav til hørelsen i arbejdslivet, øger behovet for oplysning.

– Det kan være motiverende for politikere, at samfundet kan spare nogle penge, men det har også meget med livskvalitet at gøre. Jeg møder mange mennesker, der lider under, at de ikke hører godt og har svært ved at fungere i sociale sammenhænge, de ellers skulle have glæde af. Og når jeg så ser en hel generation, der øger presset på deres hørelse og slider den ned hurtigere end tidligere, vokser min motivation for at skabe opmærksomhed omkring det her bare yderligere, siger Henrik Strube.

Tekst: Peter Klar

Få støtte til medarbejdere, der skal skifte spor på grund af nedslidning.

Ansøg inden 14. november 2016 på forebyggelses fonden.dk Skyn d dig - det er

Nedslidning rammer særlige brancher Hvis din virksomhed hører til en af de følgende brancher, kan du søge støtte til efteruddannelse af dine medarbejdere.

Bygge & Anlæg Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Elektronik

først til mølle

Frisører og anden personlig pleje Landbrug, skovbrug og fiskeri Metal og maskiner Nærings- og nydelsesmidler Plast, glas og beton Politi, beredskab og fængsler Rengøring Slagterier Tekstil og papir Transportmidler Transport af passagerer Træ og møbel