HVAD ER DET, VI ProfessionsidentitetKAN? og handlekompetence inden for social- og specialpædagogikken Mads Thomsen PÆDAGOGPROFESSIONELLEDEN
og handlekompetence inden for social- og specialpædagogikkenMadsThomsen
Hvad er det, vi Professionsidentitetkan?
Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn
SVA EMÆ KET Miljømærket tryksag 1234 5678
Serieredaktion: Torben Næsby og Ida Kornerup Forlagsredaktion: Astrid Hjorth Balle og Esben Klange
Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/profpædagog.
Mads Thomsen
Professionsidentitetkan? og handlekompetence inden for social- og specialpædagogikken
1. udgave, 1. oplag, 2020 © 2020 Dafolo A/S og forfatteren
Hvad er det, vi
Svanemærket trykkeri 5041 0826
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte www.skoleportalen.dkE-mail:FaxTlf.9900SuderbovejDafoloForlagsekspedition:rammer.A/S22-24Frederikshavn9620666698431388forlag@dafolo.dk-www.dafolo-online.dk
- www.dafolo-tools.dk
Serie: Den professionelle pædagog ISSN ISBNVarenr.2445-47107895978-87-7160-801-4
Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.
Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Tine Basse Fisker, ph.d. Ole Henrik Hansen, ph.d. Stine Liv Johansen, ph.d. Ida Kornerup, ph.d. Vibe Larsen, ph.d. Üzeyir Tireli, ph.d. Vibeke Schrøder og ph.d. Søren Smidt.
Om forfatteren
Indhold
Del 2
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Del 1
.
.
8 . Tværprofessionelt samarbejde med tilgrænsende professioner – hvad kan pædagoger? 191
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208
3 . Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af social- og specialpædagogiske indsatser 61
4 . Aktiviteter, didaktik og deltagelse i samfundet . . 87
6 . Konflikt- og voldsforebyggelse – magtanvendelse som en pædagogisk falliterklæring .135
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1 . Identificering af problemstillinger i social- og specialpædagogisk praksis – hvornår er noget et problem og en pædagogisk opgave? . . . . . . 11
2 . Social- og specialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder – pædagogens ”redskabskasse” 35
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Forord og bogens opbygning
Del 3
5 . Professionel kommunikation, relationsdannelse og professionsetik . . 111
7 . Institutionalisering og af-institutionalisering – at skabe rammer, der styrker en udviklende praksis 167
Del 4
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5
Bogens titel lyder Hvad er det, vi kan? Professionsidentitet og handlekompetence inden for social- og specialpædagogikken , og den særlige grund til det er at synliggøre, hvor mange arbejdsopgaver pædagoger er uddannet til og har kompetence til løse. Her taler jeg ikke kun om at åbne omverdenens øjne i forhold til myter og fordomme som, ”at pædagoger kun er kaffedrikkere og bleskiftere”, men også i relation til pædagogers og pædagogstu derendes egen selvforståelse af professionsidentitet. Kvalitative undersøgelser (se f.eks. Bayer, 2017) peger på, at flertallet af pædagoger tilskriver deres personlighed æren, når de har succes med deres arbejde – ikke deres skolastiske og eksplicitte faglige læring fra uddannelsen. Uden at vide, om det rent faktisk er tilfældet, eller der er tale om en slags indlært faglig, men tavs viden, så er det ikke hensigtsmæssigt, at ”personligheden” nær mest står alene som den afgørende faktor for, hvorvidt man kan blive en god pædagog. Det skyldes, at det i så fald er mere eller mindre tilfældigt, hvor dygtig en pædagog af tagerfeltet møder i praksis, selvom det selvfølgelig også er vigtigt, at pædagogstuderende besidder en vis grad af menneskelige egenskaber som empati og sociale kompetencer, men det kan ikke stå alene.
Til sammenligning, og for at tydeliggøre vigtigheden af denne sag, kan man forestille sig, hvilket ramaskrig der ville opstå, hvis en undersøgelse om lægegerningen konklude rede, at det er mere eller mindre tilfældigt, hvor megen viden praktiserende læger har, og der ingen standard eller bundlinjer er. Nogle ville måske i den anledning kalde det for en dårlig sammenligning, fordi læger udfører meget konkret arbejde med relativt hurtige resultater, til hvilket man kunne spørge: Er det ikke lige så vigtigt at få forudsætningerne for at kunne leve et godt liv på det menneskelige plan som at få indopereret et nyt knæ? For overordnet er det dét, pædagoger kan; de har viden om og færdigheder i at støtte og hjælpe mennesker med at lære at udvikle sig på en god måde. Sammenligningen med lægegerningen er selvfølgelig lidt søgt, men ikke desto mindre vil denne bogs forfatter postulere: Pædagoger redder liv … det gøres bare på den lidt længere bane og i mange tilfælde på en mere abstrakt måde end hos eksempelvis læger, sygeplejersker eller andre lignende professioner. For at bringe dette ”statement” frem som bogens centrale ærinde og røde tråd har den fået titlen: Hvad er det, vi kan?
Bogen retter sig mod pædagogstuderende, der har valgt specialiseringen social- og specialpædagogik, samt mod pædagoger, der arbejder inden for en af de tre overordnede målgrupper, som indgår i specialiseringen, som er: ”børn og unge med særlige behov”, ”mennesker i sociale vanskeligheder” og ”mennesker med psykiske og fysiske funktions nedsættelser”. Hvert kapitel indeholder en case fra en af disse målgrupper, men der kan
Forord og bogens opbygning
sagtens drages paralleller til cases fra de andre specialiseringer. Bogen er ligeledes anven delig i grundfagligheden, som et supplement til de mere omfangsrige og brede grundbø ger, med det formål at give de studerende mulighed for at få et indblik i både teori og cases fra social- og specialpædagogikken. Det er i den anledning vigtigt at pointere, at bogen hverken er eller har ambition om at være repræsenterende og fyldestgørende for alle fag perspektiver og indhold i social- og specialpædagogik-specialiseringen; her kan anbefales mere brede antologier på området. I stedet er formålet at give nogle udvalgte eksempler på pædagogers handlekompetencer og eksistensberettigelse som profession inden for so cial- og specialpædagogik. Et andet forbehold er, at bogen kun har et begrænset antal sider at gøre med for læsevenlighedens skyld, og derfor kan nogle af case-analyserne, og heraf handlemulighederne, forekomme lidt unuancerede eller virke som en slags ”mira kelkur” og løsning på alle problemer og udfordringer i pædagogisk praksis. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at denne bogs forfatter er bevidst om, at virkelighe den aldrig er så simpel som i en case.
De cases, der anvendes, er fiktive, men inspireret af autentiske problemstillinger fra min egen praksiserfaring samt af inspirerende samtaler, jeg har haft, med pædagoger inden for social- og specialområdet. Navne på institutioner, bosteder og personerne i casene er ligeledes fiktive.
6
Gennem hele bogen anvendes betegnelsen ”bruger” som en bred samlebetegnelse for de mennesker i de tre ovennævnte målgrupper, der arbejdes med i social- og specialpæda gogisk praksis. Kun enkelte gange afviges der fra betegnelsen for forståelsens skyld, men ellers er det valgt med det formål at gøre de teoretiske perspektiver generelle til anven delse mellem flere af målgrupperne og til at kvalificere praksis.
For bogens tilblivelse skylder jeg en tak til de pædagoger, som har taget sig tid til at dele ud af deres erfaringer på området til stor inspiration for bogens indhold; så derfor en særlig tak til Shahbaz Aslam, Mette Enggaard Kristensen og Rikke Henningsen. Sidst, men ikke mindst, har min kæreste og ven, Louise Baarup, været en god sparringspartner hele vejen igennem processen.
Bogens opbygning
Bogen er struktureret således, at den følger bekendtgørelsens fire kompetencemål for so cial- og specialpædagogik-specialiseringen. Da disse er meget brede – og til tider kan virke ret abstrakte – er de delt op i to kapitler per kompetencemål, der forsøgsvis prøver at gøre temaerne praksisnære og dermed til en illustration af, hvad det er, pædagogstude rende kan og får kompetence i, når de er færdiguddannet. Kapitlerne vægter højt, at der er et tydeligt element af handlekompetence involveret. Formålet med dette er at synliggøre
Kapitel 5: Kommunikation, relationsdannelse og professionsetik. Hvordan bringer man etikken i spil i pædagogikken? Og hvordan kommunikerer og skaber man gode relationer til mennesker, som i mange tilfælde tidligere har oplevet svigt på denne front? Og slut teligt, kan man være professionel, samtidig med at man inddrager lidt fra privatsfæren?
DEL 1 – Med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger kan pædagoger identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil samt have indsigt i so cial- og specialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder .
Kapitel 4: Aktiviteter, didaktik og deltagelse i samfundet. I dette kapitel ses der nærmere på, hvordan æstetiske aktiviteter ”ser ud” i et social- og specialpædagogisk perspektiv, samt hvordan disse kan medføre positive forandringer og skabe inklusion i fællesskaber for udsatte og marginaliserede unge i samfundet.
I forhold til kompetencemålene er der lavet nogle små formuleringsmæssige ændrin ger i nogle af titlerne for kontekstens og sammenhængens skyld, men grundsubstansen er den samme.
7 pædagogers træning i at være reflekterende, men også at vise, at de har redskaberne til handling ud fra disse refleksioner.
Kapitel 1: Identificering af problemstillinger i social- og specialpædagogisk praksis – hvor når er noget et problem og en pædagogisk opgave? Her gennemgås vigtig og grundlæggende socialpædagogisk teori om, hvornår noget egentlig er et problem og en opgave, der skal varetages. Det handler med andre ord om at tilegne sig en helt særlig (socialpædagogisk) måde at tænke på, som derved skaber fundamentet for pædagogers ageren inden for so cial- og specialpædagogikken.
Kapitel 2: Social- og specialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder – pæda gogens ”redskabskasse”. Dette kapitel giver et kortfattet historisk teoretisk indblik i so cialpædagogikken og specialpædagogikken samt integrationen af dem. Der præsenteres endvidere både et udsnit af socialpædagogiske principper og specialpædagogiske meto der, som kan fungere som pædagogens parathed og ”redskabskasse” til udfordrende pro blemstillinger i praksis.
DEL 2 – Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af social- og specialpædago giske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber .
Kapitel 3: Social- og specialpædagogiske indsatser og intervention til læring, udvikling og livskvalitet. Her gås i dybden med, hvordan der kan planlægges, udføres og evalueres social- og specialpædagogiske indsatser, der kan skabe trivsel, læring og udvikling for den målgruppe, der arbejdes med.
DEL 3 – Professionel kommunikation i relation til målgruppen og kolleger og heraf gennemførelse af pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag .
Kapitel 6: Konflikt- og voldsforebyggelse – magtanvendelser er en pædagogisk falliterklæ ring. Som titlen indikerer, er det et pædagogisk nederlag, hver gang der anvendes magt og sanktioner. Disse metoder har særdeles mange uhensigtsmæssige bivirkninger og har ikke noget med pædagogik at gøre. Derfor omhandler dette kapitel, hvordan pædagoger kan anvende specialpædagogiske strategier, nærmere bestemt low arousal -pædagogik, til at undgå unødvendige og farlige magtkampe og voldsepisoder for i stedet at skabe en læring til positiv udvikling for de, der arbejdes med.
DEL 4 – Udvikling af pædagogisk praksis til understøttelse af de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører .
Kapitel 7: Institutionalisering og afinstitutionalisering – at skabe rammer, der frem mer udvikling af pædagogisk praksis. Pædagoger uddannes til at se menneskets adfærd og reaktioner som et resultat af samspillet med miljø og kontekst, og det er netop, hvad dette kapitel handler om. Det er kunsten i at skabe et miljø og en udviklende praksis, hvor bru gerne oplever tryghed og omsorg, livskvalitet, gode læreprocesser og en positiv udvikling, frem for en praksis, man kunne kalde stagneret, hvor der ingen udvikling sker, og der i stedet hersker en slags ”opbevaring i stalden”-tilgang til brugerne. Men det kan være meget komplekst; en forudsætning er dog at prøve at begrænse graden af institutionalise rede forhold, hvilket kapitlet prøver at perspektivere.
8
Alle disse spørgsmål bliver behandlet i dette kapitel med henblik på et bud på en kvalifi ceret praksis.
Kapitel 8: Tværprofessionelt samarbejde med tilgrænsende professioner – hvad kan pæda goger? Megen forskning inden for dele af social- og specialpædagogikken betoner vigtig heden af et godt tværprofessionelt samarbejde med andre professioner, men hvordan kan sådan ét se ud? Og hvad er pædagogens rolle og eksistensberettigelse i dette samarbejde – det prøver kapitlet at nuancere.
ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.
ISBN 978-87-7160-801-4 788771 608014
Ida Kornerup er lektor og cand.pæd. i almen pædagogik og didaktik. Hun har en ph.d. i uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet og er ansat i forskningsprogrammet Læring og Didaktik, KP, hvor hun blandt andet forsker i børns læring og udvikling afTorbenlæringsmiljøer.Næsbyer lektor på pædagog uddannelsen ved UCN. Han er uddannet pædagog og cand.mag. i psykologi og pædagogik samt ph.d. i uddannelsesforskning.
Find de digitale redskaber til bogens temaer på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog
PÆDAGOGPROFESSIONELLEDENbidragermed
Varenr. 7895
ISBN 978-87-7160-801-4
Bogen har relevans for pædagogstuderende på specialiseringen social- og specialpædagogik samt pædagoger, der arbejder inden for en af de tre overordnede mål grupper: børn og unge med særlige behov, mennesker i sociale vanskeligheder og mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Bogen er også relevant for andre specialiseringer såvel som i grundfagligheden.
9
Serien
Ved at bevæge sig igennem et landskab af virkelighedsnære cases giver bogen et indblik i den hverdag og de særlige opgaver, som pædagogen dagligt må håndtere. Et sigte for bogen er i høj grad at sætte ord på pædagogens handlekompetence og professionsidentitet, særligt med fokus på social- og specialpædagogens arbejde.
Hvad laver en pædagog egentlig? Der findes mange myter om pæda gogers arbejde. Denne bog er et tydeligt opgør med disse myter og har som mål at synliggøre, hvor mange forskellige arbejdsopgaver pædago ger er uddannet til og har særlig kompetence til at løse.
Bogen er bygget op efter pædagoguddannelsens fire kompetencemål for specialiseringen i social- og specialpædagogik, hvor hvert kompetencemål bliver udfoldet over to kapitler. Hvert kapitel afsluttes af spørgsmål, som inviterer læseren til at reflektere over emnet.
Ekstern redaktion
Bogens forfatter er Mads Thomsen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og lektor på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, UCL. Han er desuden selvstændig konsulent med fokus på at hjælpe børn, der skolevægrer, samt unge med generelle udfordringer.