Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer by Dafolo

STINE ELVERKILDE (RED.)

Forældresamarbejde har traditionelt set haft fokus på de forældrerettede aktiviteter, der foregår i dagtilbuddet. Forskning viser imidlertid, at det gavner børnene, når samarbejdet udvides til også at omfatte børnenes læring derhjemme. Det handler ikke om at give forældrene lektier for eller blande sig i opdragelsen, men om at inddrage forældrene i børnenes udvikling og læring og vise, hvordan det også kan understøttes derhjemme. Det handler samtidig om at inddrage forældrenes værdifulde input i det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Bogens formål er at give nogle bud på, hvordan dagtilbud kan skabe et gensidigt, respektfuldt samarbejde med forældre om hjemmelæringsmiljøer på en måde, der hjælper til at fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Bogen er redigeret af Stine Elverkilde med bidrag fra Brenda Taggart, Bodil Høyer Damsgaard, Betina Byriell Larsen, Maibritt Iversen, Kristina Avenstrup og Sine Hudecek, Suzanne Krogh og Søren Smidt samt Justin Markussen-Brown.

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer formidler viden og erfaringer fra både forskning og praksis om, hvorfor hjemmelæringsmiljøer er en væsentlig del af det samlede forældresamarbejde, hvad begrebet dækker over i en professionel kontekst, og hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis.

LÆRINGSMILJØER I DAGTILBUD Læringsmiljøer af høj kvalitet gør en forskel for børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Serien ”Læringsmiljøer i dagtilbud” sætter spot på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge stærke læringsmiljøer, der tilgodeser både barnet og børnefællesskabet, såvel som leg og læring. Målet er at skabe gode betingelser for børns udvikling og dermed styrke og lægge grunden for deres nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

Varenummer 7998

ISBN 978-87-7160-863-2

I serien er blandt andet udkommet Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud – fra ny viden til nye handlinger i praksis af Stine Elverkilde og Lederguiden – greb til etablering af en evalueringskultur af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek.

9 788771

608632

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer

Stine Elverkilde (red.)

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer

7998 Indmad.indd 1

21.09.2021 10.48

Kristina Avenstrup, Bodil Høyer Damsgaard, Stine Elverkilde (red.), Sine Hudecek, Maibritt Iversen, Suzanne Krogh, Justin Markussen-Brown, Betina Byriell Larsen, Søren Smidt og Brenda Taggart Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk opsætnng: Jane Rasmussen, Haurum Grafisk Forlagsredaktion: Astrid Hjort Balle og Mette Johnsen Elbeck Kapitel 1 er oversat af Ida Højelse Svith. Bokse og diagrammer i kapitel 1 er bragt med venlig tilladelse fra seniorforskerne på EPPSE-projektet Kathy Sylva, Edward Melhuish, Pam Sammons, Iram Siraj og Brenda Taggart.

N VA

EM ÆRK

E T

Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826

Miljømærket tryksag 1234 5678

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk – www.ibornehojde.dk Varenr. 7998 ISBN 978-87-7160-863-2

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

7998 Indmad.indd 2

21.09.2021 10.48

Indhold Indledning • ”Skal forældre nu have lektier for?” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Stine Elverkilde

Kapitel 1 • Forældrene og hjemmelæringsmiljøet gør en forskel – resultater fra the Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Af Brenda Taggart Kapitel 2 • Forældresamarbejde med familier i socialt udsatte positioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Af Bodil Høyer Damsgaard Kapitel 3 • Ledelse af forældresamarbejde med inddragelse af hjemmelæringsmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Af Betina Byriell Larsen Kapitel 4 • Det gensidige, lærende samarbejde mellem hjem og institution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Af Maibritt Iversen Kapitel 5 • Perspektiver på et virkningsfuldt forældresamarbejde . . . . . . 113 Af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Kapitel 6 • ”Det har været det hele værd” – om at bygge bro mellem børns to livsverdener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Af Suzanne Krogh og Søren Smidt Kapitel 7 • Barnets sprogtilegnelse og sprogmiljøet derhjemme. . . . . . . . 155 Af Justin Markussen-Brown Afslutning • Forældrebestyrelsen og rammer for forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Af Stine Elverkilde Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

7998 Indmad.indd 3

21.09.2021 10.48

7998 Indmad.indd 4

21.09.2021 10.48

Indledning

”Skal forældre nu have lektier for?” Af Stine Elverkilde

7998 Indmad.indd 5

21.09.2021 10.48

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer er en bog om, hvordan dagtilbud og forældre kan skabe et gensidigt og respektfuldt samarbejde om barnets trivsel, læring og udvikling med fokus på det potentiale, der ligger i også at støtte forældre i at støtte børns læring hjemme. Traditionelt set har forældresamarbejde været rettet mod samarbejde om den pædagogiske hverdag i institutionen med fokus på: • • • •

Opstart og indkøring Individuelle samtaler Daglig udveksling af viden i hente- og bringesituationer Faste kollektive arrangementer (fx forældremøder og sociale sammenkomster) • Frivilligt arbejde i institutionen • Digitale kommunikationsstrukturer • Forældrebestyrelse, forældremøder og forældrearrangementer (EVA, 2016). Nyere forskning har dog vist, at et af de kendetegn, der er ved de institutioner, som gør en forskel for børn i et livsperspektiv, er, at de i særlig grad opfordrer til forældreinvolvering i børnenes læring ved også at inddrage hjemmelæringsmiljøet. Blandt andet lyder en af anbefalingerne fra EPPSE-studiet (Effective Preschool, Primary and Secondary Education), at dagtilbud skal støtte forældre i, hvordan de støtter børns læring derhjemme (EPPSE, 1997-2014). Forældresamarbejde er således en vigtig del af det samlede kvalitetsarbejde og centralt, fordi vi ved, at dagtilbud med særlig høj pædagogisk kvalitet kan: • Ændre børnenes udgangspunkt ved skolestart i en positiv retning, herunder børnenes senere evne til at læse og regne. • Minimere andelen af børn, der risikerer at ende i specialtilbud. • Have betydning for social mobilitet, da dagtilbud har mulighed for at ændre børns læringskurve (SFI, 2009). I Dagtilbudsloven fastlægges det, at dagtilbuddenes opgave i samarbejde med forældrene er, at: ”give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst” (§7, stk. 2, Børne- og Undervisningsministeriet, 2020). Det skal desuden fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børnenes læring (§8, stk. 6, Børne- og Undervisningsministeriet, 2020).

6 7998 Indmad.indd 6

21.09.2021 10.48

I denne sammenhæng er viden om hjemmelæringsmiljøets betydning for kvalitet i et børneperspektiv et vigtig bidrag til måden, dette samarbejde skal udmøntes. Ikke kun fordi det vil komme alle børn til gode, men også fordi vi ved, at vi i Danmark ikke er særlig gode til at bryde den negative sociale arv. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er den sociale mobilitet faldet de seneste år, og særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste, har i dag større risiko for at ende blandt de fattigste end for 15 år side (Juul & Blicher, 2018). At bryde negativ social arv og eksklusion er en del af formålet med dagtilbud (Dagtilbudsloven §1, stk. 3, Børne- og Undervisningsministeriet, 2020), og som forskningen viser, kan dagtilbud spille en væsentlig rolle for børnenes sociale mobilitet. Der er således god grund til at arbejde med det potentiale, som forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøerne rummer. ”Der skal fokus på den del af forældresamarbejdet, der handler om barnets læring og mindre fokus på julearrangementer og fællesmiddage, hvis læringsuligheden skal bekæmpes. Vi skal sikre, at det pædagogiske personale og lærerne i dagtilbud og skoler er klædt på til at støtte forældrene i at skabe gode læringsmiljøer i hjemmet” (Agi Csonka, 2017, daværende formand for Rådet for Børns Læring). De nye forskningsmæssige perspektiver har både åbnet for nye muligheder og skabt stor interesse på dagtilbudsområdet. Det har dog også skabt en usikkerhed hos professionelle såvel som hos forældre, fordi grænsen mellem dagtilbud og privatsfære er blevet overskredet. Kan man blande sig i, hvad forældre skal gøre derhjemme? Kan man gøre det uden at virke normativt vurderende, bedrevidende og belærende? Hvordan kan dagtilbud skabe et gensidigt, respektfuldt samarbejde om hjemmelæringsmiljøer, uden at det opleves som at give forældre lektier for, og på en måde, der fremhæver det reelle formål: at fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse? Denne bogs formål er at bidrage med nogle bud på netop det. Bogen har barnets interesse i centrum og er skrevet med et handlingsperspektiv, der både skal give viden om, hvorfor hjemmelæringsmiljøer er et væsentligt element i det samlede forældresamarbejde, hvad begrebet dækker over i en professionel kontekst, og hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis.

7 7998 Indmad.indd 7

21.09.2021 10.48

”Sådan et ord som hjemmelæringsmiljøer er forfærdeligt” Den usikkerhed, de nye forskningsmæssige perspektiver har givet hos både dagtilbud og forældre, er blandt andet kommet til udtryk i den offentlige debat. Overskriften er fx taget fra en avisartikel, der forholder sig til et vuggestueprojekt, der gennem logbøger og materialekufferter har arbejdet med at støtte forældre i at støtte børns læring hjemme (Ostrynski, 2017). Projektet er overordnet blevet godt modtaget, men vækker også bekymring hos lederen: ”Man må ikke reducere hjemmet til et læringsmiljø. Til hjemmet er knyttet nogle helt unikke følelsesmæssige relationer, som vi ikke skal have i en daginstitution. Det er vigtigt, at forældre opdrager ud fra deres egne værdier” (Ostrynski, 2017). Lederen har i udgangspunktet ret. Hjemmet skal ikke reduceres til et læringsmiljø. På den anden side, så er alle hjem objektivt set læringsmiljøer. Det er forskelligt, hvad børnene lærer, hvilke værdier der ligger til grund for læringen, og hvilke ressourcer (økonomiske, vidensmæssige, sociale mv.) der er til rådighed til at understøtte denne læring. Lederens forbehold kan imidlertid også ses som et tegn på den usikkerhed, der præger den offentlige debat. Debatten om hjemmelæringsmiljø og reaktionerne på begrebet indeholder elementer, der kan minde om læreplansdrøftelsen fra 2004 og frygten for ”skolificering” af dagtilbud. Nu er det måske frygten for skolificering af privatsfæren, der spøger med historier om, at konkurrencestaten er rykket ind i børneværelset. Denne reaktion kan måske ses som et udtryk for, at forældre har den samme modstand mod læringsbegrebet, som store dele af det pædagogiske personale havde i 2004, hvilket kan give en skepsis i forhold til begrebet og intentionen med denne tilgang til forældresamarbejdet. Selvom vi i det lys synes, at ordet er forfærdeligt, så kan vi, fremfor at opfinde nye ord, vælge at stå ved begrebet som en professionel måde at beskrive én del af det samlede forældresamarbejde og en måde netop at afgrænse det professionelle anliggende i privatsfæren. En væsentlig motivationsfaktor for denne bog handler om chancelighed og om at sikre, at forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer ikke fravælges på grund af manglende viden eller på grund af den modstand, der gives udtryk for i den offentlige debat, der kun sjældent forholder sig til den målgruppe, som har mest brug for et systematisk samarbejde om at støtte børns læring hjemme. For det første må læring må ikke forveksles med undervisning. Læring skal i dagtilbudsperspektiv forstås bredt, og som beskrevet i den styrkede læreplan, sker læring fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. En anden vigtig del af læringen handler om dannelse, der er beskrevet som en dybere form for læring, hvor barnet som

8 7998 Indmad.indd 8

21.09.2021 10.48

aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed for at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske (Børne- og Socialministeriet, 2018). For det andet er der stadig forskel på dagtilbuddets og hjemmets ansvar, rolle og opgave. Dagtilbud og hjem kan beskrives som to forskellige funktionssystemer, der begge har en interesse i barnet, men ud fra hver deres rationaler og logikker, der i virkeligheden har hinanden som omverden (Andersen & Pors, 2014). Forældrenes relation til barnet er en del af privat- og intimsfæren og handler dybest set om kærlighed (Andersen & Pors, 2014). Dagtilbuds relation til barnet er en professionel, samfundsmæssig relation. Vi er med andre ord ikke i den pædagogiske praksis, fordi vi elsker børn. Det er en kvalitet ved relationen, der hører privatsfæren til. Vi er i den pædagogiske praksis, fordi vi ønsker at gøre en forskel for børn. Det er derfor vores professionelle rolle og opgave, der skal være vores fokus. Lige som forældrerollen har udviklet sig, har dagtilbuddets rolle og opgave også ændret sig i takt med samfundets udvikling. I en historisk kontekst kunne dagtilbud tilbage i 1960’erne i høj grad forstås som et pasningstilbud, en praktisk og nødvendig foranstaltning, så kvinderne kunne komme på arbejdsmarkedet. Men dagtilbuddets opgave er gennem årene blevet professionaliseret og varetager i dag en samfundsmæssig kerneopgave: at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det ændrer også den professionelle interesse for hjemmelæringsmiljøet, fordi det fra et børneperspektiv er en central del af at kunne skabe de bedste forudsætninger for udvikling af børnenes egne potentialer. Men den professionelle interesse handler ikke om alle aspekter af det private, den er afgrænset til den professionelle opgave, der er beskrevet i dagtilbudsloven.

9 7998 Indmad.indd 9

21.09.2021 10.48

Dagtilbudslovens §7 Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer handler i denne kontekst således om den professionelle opgave i at møde forældre med respekt for forskellighed i privatsfæren og støtte forældrene i at støtte børnenes læring derhjemme med udgangspunkt i familiens ressourcer og barnets behov. ”Alle forældre er forskellige, og det vil være det enkelte dagtilbuds ansvar at facilitere og rammesætte forældresamarbejde, så forældresamarbejdet bliver differentieret og baseret på lokale traditioner, ønsker og den enkelte families behov” (Børne- og Socialministeriet, 2018, s. 24). Viden forpligter. Når vi ved, at hjemmelæringsmiljøer som et aspekt af det samlede forældresamarbejde har en afgørende betydning for børnene, bliver det i denne sammenhæng en vigtig pointe at præcisere begrebet som professionel fagterm i relation til den forskningsmæssige viden.

10 7998 Indmad.indd 10

21.09.2021 10.48

”Støtte forældre i, hvordan de støtter børns læring hjemme” Vigtigheden af et professionelt fokus på hjemmelæringsmiljøer og det store potentiale i at støtte forældre i, hvordan de kan støtte børns læring hjemme, var et af de centrale fund i EPPSE-studiet. EPPSE-studiet viste, at børnene generelt udviklede sig bedre, når forældre og dagtilbud delte de samme læringsmæssige mål. Dette gjorde forældrene i stand til at støtte børnenes læring derhjemme med aktiviteter og materialer, der komplementerede oplevelserne i dagtilbuddet. For kort at understrege relevansen af studiet i en dansk kontekst uden at foregribe Brenda Taggarts kapitel i denne bog, var et af de centrale fund i EPPSE-studiet, at det ikke handler om, hvem forældrene er, men hvad de gør sammen med deres børn. Det er blandt andet her, det store potentiale ved at sikre et systematisk forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer ligger – også i danske dagtilbud. En undersøgelse fra 2016 viser nemlig, at efterspørgslen på denne støtte er til stede i danske dagtilbud. Forældre ønsker mere støtte, men ikke alle oplever at få den (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016). Forældre generelt •

•

Skoleparathed: 71 % ønsker hjælp, af disse oplever 64 % ikke at få den. Læring: 71 % ønsker hjælp, af disse oplever 60 % ikke at få den. Sociale relationer: 61 % ønsker hjælp, af disse oplever 56 % ikke at få den. Sproglig udvikling: 50 % ønsker hjælp, af disse oplever 50 % ikke at få den.

Kortuddannede og tosprogede forældre •

•

Opdragelse: 45 % af de tosprogede forældre ønsker hjælp til, hvordan de opdrager deres børn og sætter grænser, mens 32 % af forældre, der taler dansk i hjemmet, ønsker samme vejledning. Hverdagen: 22 % af de kortuddannede forældre ønsker vejledning i, hvordan de kan få hverdagen som forældre til at fungere, mens 12 % af forældrene med videregående uddannelse ønsker samme vejledning.

Der er således et stort uforløst potentiale i forældresamarbejdet. Samtidig viser tallene også, at de forældre, som er i risikogrupperne, også efterspørger mere og en anderledes hjælp end de øvrige forældre. Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer er således både et professionelt, fagligt behov og et ønske og behov hos forældrene. Opgaven er derfor at møde forældrenes ønsker og behov med vores faglighed.

11 7998 Indmad.indd 11

21.09.2021 10.48

Da vi ved, at alle børn og familier er forskellige, handler det differentierede samarbejde om, at hvis alle skal have lige muligheder, så skal de behandles forskelligt. Samarbejdet om hjemmelæringsmiljøet skal således rammesættes i mødet mellem familiens ressourcer og behov i relation til vores faglighed og professionelle opgave. Rammerne for samarbejdet kan opstilles inden for den professionelle opgave, som den er beskrevet i den styrkede læreplan: • Skoleparathed, der i et dagtilbudsperspektiv ikke handler om at tilpasse børnene til skolen, men om at understøtte barnets sociale kompetencer, tro på egne evner, lyst til at lære og deres mod på nye oplevelser osv. • Læring, der i et dagtilbudsperspektiv blandt andet handler om det pædagogiske læringsmiljø og arbejdet med at fremme børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. • Sociale relationer, der i et dagtilbudsperspektiv blandt andet handler om at udvikle empati og kunne indgå i forpligtende fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource. • Sproglig udvikling, der i et dagtilbudsperspektiv handler om, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. At alle børn opnår erfaring med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. • Omsorg, der i et dagtilbudsperspektiv indebærer, at barnet skal have den nødvendige pasning, den nødvendige fysiske omsorg og den nødvendige følelsesmæssige kontakt i dagtilbuddet. Disse perspektiver skal, med udgangspunkt i barnets behov, omsættes i et forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøet, hvor barnet oplever, at de voksne samarbejder om barnets udvikling på tværs af dagtilbud og hjem.

Opsummering og definition af begrebet I en professionel kontekst handler forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer således for det første om opgaven at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, der i et samfundsperspektiv skal udvikle børnenes selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber i det danske samfund. Samtidig skal dagtilbud også i samarbejdet med forældrene give børn omsorg og samarbejde om barnets overgange.

12 7998 Indmad.indd 12

21.09.2021 10.48

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer er i dette perspektiv rettet mod det generelle kvalitetsarbejde i dagtilbud, der kommer alle børn til gode og bidrager til at udløse de langtidseffekter, der i et børneperspektiv er med til, at dagtilbud gør en forskel i et livsperspektiv. For det andet handler hjemmelæringsmiljøer også om den professionelle myndighed og viden. Som professionelle har vi pligt til at handle på baggrund af vores viden, herunder vores viden om, hvordan vi i en samfundsmæssig kontekst kan bidrage til udviklingen af de læringsmæssige forudsætninger, der bidrager til at stille børn mere lige. Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøet er i dette perspektiv rettet mod tidlig indsats og opgaven med at bryde negativ social arv for børn i udsatte positioner. Her har vi både en særlig opgave og et ansvar for at blive bedre til at lykkes med opgaven. Derfor har det potentiale, som forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer udgør i dette perspektiv, en særlig relevans. For det tredje handler hjemmelæringsmiljøer om et efterspurgt behov. Ikke alle forældre har samme behov, men undersøgelser viser, at nogle af de forældre, som har brug for hjælp, ikke oplever at få den. Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer handler således om den professionelle opgave, der med fokus på barnets forudsætninger og behov møder forældrene med en differentieret tilgang, der tager udgangspunkt i den enkelte families ressourcer og potentiale for at skabe et gensidigt, respektfuldt samarbejde om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan man i praksis kan skabe grundlag og rammer for et ambitiøst og gensidigt forældresamarbejde med inddragelse af hjemmelæringsmiljøet? Hvordan kan man respektfuldt og relevant overskride grænsen mellem institution og privatsfære? Hvordan kan vi tilbyde den hjælp, som forældrene efterspørger, så vi møder dem ud fra de behov, barnet har?

Bogens opbygning Bogens indhold bevæger sig mellem forskningsbaseret viden om, hvorfor forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer er så centralt, hvad der kan samarbejdes om, og erfaringsbaseret viden om, hvordan dette arbejde kan tilrettelægges samt konkrete forslag til inspiration til det fremadrettede arbejde i egen institution. Bogen indeholder således både viden og praktiske tilgange til arbejdet. Bogens forfattere er udvalgt ud fra kriterier om viden, erfaring og et ønske om at bidrage til at understøtte ledere, pædagoger og forældre i at udnytte po-

13 7998 Indmad.indd 13

21.09.2021 10.48

tentialet i denne del af forældresamarbejdet med henblik på sammen at mødes om deres fælles interesse for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Kapitel 1 ”Forældrene og hjemmelæringsmiljøet gør en forskel – resultater fra the Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project” er skrevet af Brenda Taggart, der er seniorforsker og forskningskoordinator ved University College London og i perioden 1997-2014 var tilknyttet EPPSE-studiet. I kapitlet præsenteres de forskningsmæssige fund om betydningen af samarbejdet om hjemmelæringsmiljøet og potentialet i at støtte forældre i, hvordan de kan støtte børns læring hjemme. Kapitel 2 ”Forældresamarbejde med familier i udsatte positioner” er skrevet af Bodil Høyer Damsgaard, der blandt andet tidligere har undervist på pædagoguddannelsen og har skrevet om pædagogen som myndighedsperson. Kapitlet præsenterer kendetegn for familier i udsatte positioner samt konkrete kommunikative tilgange, der kan bruges til at overvinde nogle af de barrierer, der kan være for at indlede samarbejde om hjemmelæringsmiljøer med forældre i udsatte positioner. Kapitel 3 ”Ledelse af forældresamarbejde med inddragelse af hjemmelæringsmiljøer” er skrevet af Betina Byriell Larsen, der er pædagogisk konsulent og tidligere områdeleder. I kapitlet præsenteres arbejdet med at skabe et fundament for et ændret forældresamarbejde med inddragelse af hjemmelæringsmiljøet samt en konkret model, der kan anvendes til at skabe et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle, der har barnets læring i centrum. Kapitel 4 ”Det gensidige arbejde mellem hjem og institution” er skrevet af Maibritt Iversen, der er pædagogisk leder. Kapitlet præsenterer en tilgang med konkrete eksempler på, hvordan der gennem forventningsafstemning, tydelige krav og rammer kan skabes et gensidigt relevant og lærende forældresamarbejde på tværs af dagtilbud og hjem. I kapitel 5 ”Det har været det hele værd – om at bygge bro mellem børns to livsverdner” præsenterer ph.d. Søren Smidt og Susanne Krogh forskellige tilgange til, hvordan man kan støtte forældre i at støtte børns læring hjemme med udgangspunkt i en brobygning mellem institutionens liv- og læringsmiljø og forældrenes perspektiv på et velfungerende samarbejde, der tager udgangspunkt i rutiner, aktiviteter og børnekultur. Kapitel 6 ”Perspektiver på et virkningsfuldt forældresamarbejde” er skrevet af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek, der er henholdsvis. områdeleder og pædagogisk konsulent. De har sammen blandt andet skrevet om det pædagogiske dokumentations- og dialogværktøj ”Barnets læringshistorie”, der introduceres i kapitlet som fagligt stillads for opgaven med udvikling af læ-

14 7998 Indmad.indd 14

21.09.2021 10.48

ringsmiljøet på tværs af dagtilbud og hjem. Kapitlet præsenterer også et fagligt fundament bestående af professionel nysgerrighed, fokus på potentialer samt normbevidsthed, der kan klæde det pædagogiske personale på til arbejdet med forældreinddragelse og udvikling af hjemmelæringsmiljøet. Kapitel 7 ”Barnets sprogtilegnelse og sprogmiljøet derhjemme” er skrevet af ph.d. Justin Markussen-Brown, der er direktør i Sprogklar og tidligere har skrevet om fysiske sprogmiljøer. Kapitlet præsenterer viden om familiens rolle og betydning i barnets sprogudvikling, hjemmet som sprogmiljø samt konkrete eksempler på, hvordan institutionen kan støtte forældre i at støtte børns sproglige udvikling hjemme. Afslutningsvis samles der op på de generelle pointer og perspektiver på forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer, og der sættes en ramme for, hvordan der kan prioriteres i de mange input og skabes en ramme for den lokale indsats, herunder at bruge hjemmelæringsmiljøer som fælles afsæt for samarbejde i forældrebestyrelser.

Litteratur Andersen, N. Å, & Pors, J. G. (2014). Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. København: Hans Reitzels forlag. Børne- og Undervisningsministeriet (2020). Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). LBK nr 1326 af 09/09/2020. Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Socialministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. Børne- og socialministeriet. EPPSE 1997-2014. Findings from Pre-school to end of Key Stage 1. Lokaliseret på: http://www.ioe.ac.uk/research/153.html EVA, Danmarks Evalueringsinstitut (2016). Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner. Danmarks Evalueringsinstitut. Juul, J. S., & Blicher, S. P. (2018). De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv. Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Ostrynski, N. (2017). Pædagogikken rykker ind i familielivet efter kl. 17: Sådan et ord som hjemmelæringsmiljø er frygteligt. Berlingske. Lokaliseret 15. februar 2021 på: https://www.berlingske.dk/samfund/paedagogikkenrykker-ind-i-familielivet-efter-kl-17-saadan-et-ord-som. Rådet for Børns Læring (2017). ”Læringsulighed kan mindskes, hvis dagtilbud og skoler samarbejder med forældrene om børns læring.” Pressemeddelelse. Rådet for børns læring.

15 7998 Indmad.indd 15

21.09.2021 10.48

SFI (2009). Børnehavens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

16 7998 Indmad.indd 16

21.09.2021 10.48

STINE ELVERKILDE (RED.)

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer

Varenummer 7998

ISBN 978-87-7160-863-2

9 788771

608632

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer