Forord Forord Denne bog handler om små børns perspektiver som forankret i vuggestuens pædagogiske praksis, og den bygger på viden, der er udviklet gennem et forskningssamarbejde med to vuggestuer. Når jeg skriver en bog om små børns perspektiver,
er det begrundet i, at det daginstitutionelle område i en hel del år har været in-
flueret af neoliberale tendenser, hvor god pædagogik vurderes på formulering af
klare læringsmål og indfrielse af disse mål. Der er således tale om det, man kan kalde et evidensorienteret vidensparadigme1, hvor ”viden, der virker” dominerer på
bekostning af viden, der kritisk diskuterer, hvad der skal virke, for hvem og hvordan. I en pædagogisk praksis, hvor vi dagligt arbejder med små børn, kan vi med
fordel arbejde med andre vidensforståelser, hvor viden i højere grad er indlejret i
sociale praksisser, og hvor viden udvikles ved at tage del i disse praksisser med andre mennesker. Hvis vi vil udvikle pædagogisk viden og god pædagogisk praksis, må vi derfor interessere os for, hvad børnene vil med hinanden og med os voksne.
I 2018 blev der vedtaget en ændring til den eksisterende dagtilbudslov, og den
styrkede pædagogiske læreplan så dagens lys (Børne- og Socialministeriet, 2018).
I den styrkede pædagogiske læreplan er pædagogers forpligtelse på at inddrage
børns perspektiver som en del af det daglige pædagogiske arbejde fremskrevet eksplicit. Der er således flere gode begrundelser for, at vi, som arbejder med børn,
eksempelvis pædagoger, pædagogiske ledere eller pædagogstuderende, bør interessere os for små børns perspektiver.
I mit arbejde som børneforsker har jeg foretaget deltagerobservationer i for-
skellige vuggestuer, og jeg er blevet optaget af, hvordan selv meget små børn har deres opmærksomhed rettet mod hinanden: Børnene rækker ud efter hinanden, udveksler ting og prøver at finde ud af, hvad de kan komme til at gøre med hinanden, samtidig med at de er en del af vuggestuens daglige rutiner.
1 Vidensparadigme henviser til et sæt faglige begreber, principper og antagelser, som er fælles for en måde at tænke på inden for et vidensområde på et givent tidspunkt i historien. Begrebet paradigme henføres ofte til videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn (Collin, 1993).
Forord
5
