sionelles udvikling og læring. Det er med andre ord i arbejdet som et professionelt læringsfællesskab, at viden omsættes og oversættes til handlinger i praksis (Elverkilde, 2019). Vi håber således, at denne antologi kan være et konkret bidrag ind i arbejdet med at udfolde og levendegøre elementerne i det fælles pædagogiske grundlag – så det pædagogiske arbejde i endnu højere grad kan komme til at gøre en forskel for både børn (og voksne) i dagtilbud.
Bogens opbygning
I bogens Kapitel 1 – Hvad er det nye ved det fælles pædagogiske grund-
lag? introducerer Andreas Rasch-Christensen til det fælles pædagogiske grundlag, dets afsæt og ambitioner samt det brede samarbejde, det bygger på. Kapitlet beskriver desuden, hvordan netop ambitionen om at inddrage et bredt udvalg af væsentlige aktører har haft indvirkning på udvælgelsen af grundlagets centrale begreber. I Kapitel 2 – Børnefællesskaber rettes fokus mod det første af i alt ni elementer, som det fælles pædagogiske grundlag rummer. I kapitlet beskriver Suzanne Krogh og Søren Smidt, hvordan børn indgår i fællesskaber dagen igennem – både i børnenes selvorganiserede leg med hinanden, men også i rutinerne og i de aktiviteter, hvor de voksnes organisering og rammesætning spiller en vigtig rolle. Kapitlet giver råd og vejledning til at understøtte børnefællesskaberne, så alle børn får styrket deres deltagelsesmuligheder i hverdagen. I Kapitel 3 – Pædagogiske læringsmiljøer beskriver Lone Hygum, hvordan det er muligt at skabe et systematisk overblik over et pædagogisk læringsmiljø ud fra tre vinkler: det strukturelle (rammerne), det processuelle (relation erne) og det didaktisk-pædagogiske (støtte til og fokus på udvikling). Kapitlet rummer eksempler på dagtilbud, som arbejder med forskellige dele af det pædagogiske læringsmiljø, og præsenterer værktøjer, der kan understøtte den interne evaluering af læringsmiljøet.
11 8034 Indmad.indd 11
19/11/2020 08.38
