1 minute read
Erfaringer med ledelse af co-teachingforløb
by Dafolo
vægten på ledelse af co-teachingprocesserne og i mindre grad fremhæve den administrative del til trods for, at en overordnet planlægning af rammerne for co-teaching er et nødvendigt element, hvis tilgangen og indsatsen skal fungere. Derfor er det bogens styrke, at den fokuserer på begge elementer.
Styrken ved co-teaching er, at tilgangen kan få inklusion i skolen til at lykkes ved at koble almen- og specialpædagogik. Dermed kan tilgangen bidrage til at sikre, at alle elever får udbytte af undervisningen. Derfor er der heller ingen tvivl om, at co-teaching også er en populær undervisningsform blandt medarbejderne i folkeskolen. Som skoleleder har jeg selv erfaring med indførelse af co-teaching fra et treårigt forløb på en større distriktsskole med fem afdelinger. På hele skolen var der en meget høj grad af inklusion og store faglige udfordringer i forhold til elevernes resultater. Derfor var det oplagt at sætte gang i indsatsen med co-teaching.
Oprindeligt var der tale om et ”bottom-up”-projekt. Medarbejderne henvendte sig selv via MED-systemet for at spørge, om det var muligt at sætte gang i co-teachingforløb som et fælles kompetenceforløb for alle lærere og pædagoger på skolen. Vi drøftede det i ledelsesteamet, og vi var enige om, at det kunne være en rigtig god anledning til at give et fælles pædagogisk og fagligt løft på tværs af skolens afdelinger. Vi var dog enige om, at vi først ville afprøve co-teachingforløbet for en mindre gruppe af medarbejdere, hvor vi var helt sikre på, at alle lærere og pædagoger reelt ville kunne arbejde i praksis med co-teaching under prøveforløbet.
Forfatterne til Ledelse af co-teaching gør netop opmærksom på, at man som leder bør begynde med en mindre gruppe medarbejdere for at afprøve, hvordan co-teaching kan gennemføres på en mindre del af skolen. Efterfølgende kan lederen bruge disse erfaringer til den videre indsats med co-teaching i fuld skala på hele skolen. På vores skole blev en ansøgning om afkortning af skoledagen på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) indgangen til at sikre, at alle klasser ville have mindst tre-fire lektioner ugentlig, hvor der var mulighed for at have to professionelle voksne i klasserne. Da co-teachingprocesserne også understøtter klasser, hvor der er elever, som får tildelt ekstra støtte, var det naturligvis oplagt, at disse lærere og pædagoger ligeledes begyndte at arbejde systematisk med co-teaching.