LÆREPLANSSERIEN
Nanett Borre og Palle-Emil Stouby
o n i shu s k e fl refleksion til handl se e t ing R Fra
Vejledning
8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 1
15.02.2022 10.01
Nanett Borre og Palle-Emil Stouby Refleksionshuset Fra refleksion til handling 1. udgave, 1. oplag, 2022 © 2022 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Hjalte Thalund Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck Illustrationer: Pernille Mühlbach Principlayout: Hjalte Thalund Layout: Jane Rasmussen, Haurum Grafisk Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk – www.ibornehojde.dk
Varenr. 8145 ISBN 978-87-7234-169-9
Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.
8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 2
15.02.2022 10.01
Velkommen inden for i Refleksionshuset Refleksionshuset består af denne vejledning, et sæt med 62 kort og en plakat, der viser sammenhængen mellem de ni elementer i det pædagogiske grundlag som fundament, de seks læreplanstemaer som husets bærende søjler, og refleksion, evaluering, dokumentation og handling som den løbende proces, der hele tiden kører hen over den pædagogiske praksis. I vejledningen her beskriver vi baggrunden for materialet og giver nogle bud på, hvordan det kan bruges i praksis.
Sammenhæng mellem grundlag og læreplanstemaer I 2004 udkom den første lovgivningsmæssige ramme for, hvordan alle dagtilbud i Danmark skulle arbejde med børns læring i form af ”De pædagogiske læreplaner”. Der blev her opstillet krav til, at dagtilbuddene skulle arbejde med seks centralt fastsatte læreplanstemaer med mål for det enkelte barn inden for hvert tema. Hermed var der udstukket en ramme og en retning for det daglige arbejde i danske dagtilbud.
3 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 3
15.02.2022 10.01
Efter en større revision af de pædagogiske læreplaner blev ”Den styrkede pædagogiske læreplan” igangsat 1. juli 2018. De mange læreplaner er nu blevet til en samlet læreplan, og målene for hvert enkelt læreplanstema retter sig ikke længere mod det enkelte barn, men mod de læringsmiljøer, der skal være til stede for, at børn kan gøre sig erfaringer inden for hvert tema. Samtidig kom også ”Det fælles pædagogiske grundlag” til verden. Det fælles pædagogiske grundlag kan beskrives som et særligt dansk funderet børnesyn og indeholder ni elementer, som tilsammen udgør det fundament, som den danske dagtilbudstradition står på. Sammenhængen mellem læreplanstemaerne og det fælles pædagogiske grundlag kan illustreres ved at skæve til, hvordan man bygger et hus op fra grunden. De seks læreplanstemaer er de bærende søjler i det hus, I som pædagogisk personale arbejder indenfor. Det er her, I dagligt skaber rammer og læringsmiljøer, der giver mulighed for, at små mennesker både vokser i centimeter opad og vokser indeni som små nye verdensborgere på vej ind i livet med syvmileskridt. Det fælles pædagogiske grundlag er det fundament, husets søjler og altså læreplansarbejdet står ovenpå. Plakaten, der hører til dette materiale, illustrerer dette på bedste vis.
4 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 4
15.02.2022 10.01
REFLEKSIONSHUSET
Illustration og design: Pernille Mühlbach. Plakaten hører til materialet Refleksionshuset af Nanett Borre og Palle-Emil Stouby. © 2022 Dafolo A/S
5 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 5
15.02.2022 10.01
Helt konkret betyder det, at alt det, der sker, fra børnene trasker ind af dagtilbuddets låge om morgenen, til I vinker farvel til dem om eftermiddagen efter en skøn dag, foregår ovenpå det fundament. De ni elementer i det pædagogiske grundlag afspejler tilsammen det børneliv, vi gerne vil gøre muligt for alle børn. Nogle af elementerne, som fx ”leg”, ”læring” ”det pædagogiske læringsmiljø” og ”børnesyn” er til stede dagen, ugen og måneden igennem, mens andre elementer titter frem, når de er relevante, som fx ”forældresamarbejdet” og ”sammenhænge”, fx med børnehaveklassen. Elementerne i det fælles pædagogiske grundlag er ikke løsrevet fra læreplansarbejdet, men skal hele tiden arbejdes ind i de seks temaer. Vi skal kunne skubbe til og trække de elementer frem, som gavner øjeblikket mest. Derfor er det nødvendigt at have et særdeles godt kendskab til hvert enkelt af disse, så vi står både sikkert og tilpas fast på dette fundament. Det er i det daglige arbejde med at skabe læringsmiljøer, der tilgodeser børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, at det pædagogiske grundlag skal fungere som rettesnor og guide til, hvordan dette arbejde kan tilrettelægges. I den daglige pædagogiske praksis overlapper læreplanstemaerne og elementerne i det pædagogiske grundlag hinanden konstant. Nogle gange lægger de sig lige så tæt op af hinanden som et kuld hundehvalpe i en kurv. Så tæt, at det kan være svært at skelne, hvor det ene starter, og det andet ender. Andre gan-
6 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 6
15.02.2022 10.01
ge står et tema eller et element tydeligt ud. Intentionen med de brede og tværgående læringsmål er netop at være opmærksom på, at temaer og det pædagogiske grundlag fletter sig sammen til et samlet hele på kryds og tværs.
Et reflekterende blik på praksis I Refleksionshuset har vi forsøgt at skille de enkelte temaer og elementer ad, så det bliver muligt at have opmærksomhed på og få kendskab til hver eneste brik, der udgør det liv, som udspiller sig i dagtilbuddet. Et indgående kendskab til hver af disse brikker gør det muligt at sammensætte det hele på et utal af måder alt efter dagsformen, dagtilbuddets pædagogisk-didaktiske ståsted, børnegruppen, årstiden og meget mere. Refleksionshuset er blandt andet skabt med det formål at skabe refleksion og diskussion om, hvordan I bedst muligt lykkes med at skabe læringsmiljøer, hvor børn oplever trivsel, læring, udvikling og dannelse i det enkelte dagtilbud. Refleksion er intentionalitetens begyndelse. Formålet med materialets refleksionskort er, at de kan være med til at facilitere en kultur, hvor de pædagogisk-didaktiske refleksioner, vi dagligt gør os, rent faktisk afspejler de værdier, det børnesyn og det pædagogiske ståsted, dagtilbuddet repræsenterer. Ved at bruge refleksionskortene får det enkelte dagtilbud mulighed for at nærstudere egen praksis, holdninger og samspillet mellem læreplansarbejdet og det fælles pædagogiske grundlag grundigt under lup. Men redskabet guider også deltagerne videre i processen fra refleksion over handling til evaluering og
7 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 7
15.02.2022 10.01
kan således bruges i opbygningen af en refleksions-, handlingsog evalueringskultur. En stærk evalueringskultur tager afsæt i det pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer med hver deres læringsmål. Formålet med evalueringskulturen er at give jer som pædagogisk personale mulighed for at undersøge og forholde jer refleksivt til, om læringsmiljøet nu også fremmer børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringskulturen skal understøtte et fagligt og selvreflekteret eftersyn af jeres egen pædagogiske praksis samt højne kvaliteten af de læringsmiljøer, I skaber for børnene, ved at der løbende finjusteres efter børnenes behov, muligheder og udfordringer. Et væsentligt fokuspunkt i en stærk evalueringskultur er, at I som pædagogisk personale reflekterer over og træffer aktive valg omkring jeres placering i læringsmiljøet. Hvornår er I den instruerende voksen, som går foran og viser vejen, hvornår stiller I jer ved siden af og er nysgerrige, undrende og undersøgende, og hvornår placerer I jer bagved og er afventende og observerende? I Refleksionshuset lægges der op til løbende overvejelser over det pædagogiske personales egen rolle.
Sådan bruger I Refleksionshuset Kortsættet er inddelt og farvekodet efter de seks læreplanstemaer. Der er et hovedkort og ni refleksionskort til hvert lære-
8 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 8
15.02.2022 10.01
planstema. Hovedkortet beskriver det pågældende læreplans tema og de pædagogiske mål, der hører til. På dette kort finder I også en række eksempler på, hvad det betyder for jeres handlinger som pædagogisk personale. LÆREPLANSSERIEN
LÆREPLANSSERIEN
HOVEDKORT
HOVEDKORT
KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB
SOCIAL UDVIKLING
Natur, udeliv og science handler om at give barnet mulighed for at opleve naturens mangfoldighed og mange vidundere. Naturen er arena for leg, fordybelse, undren, oplevelse og sansning. Vi både lever i og af naturen, og en forståelse for samspillet mellem natur og menneske er derfor en væsentlig del af dette tema. Temaet indeholder tre følgende grundelementer:
Temaet ”Kultur, æstetik og fællesskab” handler om at skabe rum og mulighed for, at børn kan møde nye sider af sig selv og andre samt tilegne sig kompetencer til at udtrykke sig på varierede måder og få nye indsigter i og forståelser for deres omverden.
Natur – dagtilbuddet skal muliggøre, at børnene får oplevelser med forskellige former for natur, lige fra den lille byhave, stranden, den lokale park, skov og måske helt til landmandens marker og stalde. Hver af disse områder har deres fauna og dyreliv med hver sit landskab og stemning, som alle forandrer sig efter årstidernes skiften og sommetider dagens gang. Forståelsen af naturens gang og menneskets ansvar for at deltage aktivt i at passe på og indgå i et bæredygtigt samspil med naturen er en væsentlig del af temaet. Bæredygtighed og miljøspørgsmål skal hentes ned i børnehøjde, så de er meningsgivende og inkluderende for små mennesker og på en måde, så børnene kan se og forstå, at vi sammen kan hjælpe hinanden med at passe på den natur og den verden, vi er en del af.
Børn i dagtilbud skal tilegne sig kulturel viden, erfaring og oplevelser, som giver dem en god forståelse for at kunne handle på en betænksom og respektfuld måde overfor andre uanset religion, baggrund, køn, alder mv., da det blandt andet er med til at understøtte de demokratiske værdier. Kultur og æstetik består af to dimensioner: Indtryksdimension – handler om barnets egen æstetiske oplevelse i sit møde med forskellige kunstformer såsom teater, billeder, malerier, sang, musik og bøger. Det æstetiske indtryk giver barnet mulighed for at spejle sig i og fortolke egne og andres erfaringer. Ligesom det også giver barnet mulighed for at dele sine forestillinger, drømme og umiddelbare oplevelser af dette. Den kropslige del af indtryksdimension handler om barnets kropsliggjorte følelser, fornemmelser og oplevelser. Det kan fx være barnets fornemmelse i kroppen, når de lytter til en gribende sang, eller at barnet føler sig nedtrykt over et dystert maleri.
Udeliv – naturen er en generøs og sansestimulerende legeplads, som tilbyder timers leg i et multifunktionelt læringsmiljø. Naturen har ikke forudbestemt, hvordan vi skal bruge en bakke eller en lang pind, en grankogle eller det glatte slimede blæretang. Derfor lukker naturens ”legetøj” op for børns egen forståelse, fantasi og kreativitet i forhold til, hvordan man kan inddrage disse i en leg. Udeliv handler også om at få kendskab til, hvordan man kan bruge naturens ressourcer, når vi færdes i den. Science – science-tilgangen handler om at skabe læringsmiljøer, hvor der er plads og rum til forundring, undersøgelse samt en forståelse af naturens kredsløb og naturfænomener. Den gryende matematiske forståelse skal have plads i form af undersøgelse og italesættelse af former, farver, tal, størrelsesforhold, vægt, mængder osv. Det pædagogiske personale skal invitere til, at børnenes egen forforståelse og viden bliver udgangspunktet for at udbygge og forme denne viden gennem åbne spørgsmål og aktiviteter, der styrker børnenes årsags- og virkningsforståelse. I denne del af temaet kan børnene også blive introduceret til forskellige teknologiske redskaber, som fx GPS, iPad, mobiltelefon, kompas, kamera osv.
Udtryksdimension – handler om barnets egen lyst til at deltage aktivt i æstetiske læreprocesser/kreative udfoldelser. Barnet skal have mulighed for at kunne udtrykke sig gennem mange forskellige kunstarter (sang, teater, fortælling, dans osv.), ligesom det også skal være muligt for barnet at gå på opdagelse i mange forskellige materialer, teksturer og redskaber. Barnets nysgerrighed, sansning, leg, fantasi og initiativer er vigtige elementer i barnets kreative udfoldelser.
For jer som pædagogisk personale betyder det, at: • • • • • • •
• • • •
For jer som pædagogisk personale betyder det, at:
I gør brug af lokalmiljøet for at præsentere børnene for så mange forskellige typer natur som muligt. I stiller åbne spørgsmål, så børnene selv kan bygge videre på deres forforståelse af forskellige naturfænomener. I inddrager børneperspektivet, når I igangsætter aktiviteter indenfor udeliv og science. I selv er rollemodeller i forhold til jeres egen ageren i naturen og dens plante- og dyreliv. I puster til børnenes gryende matematiske forståelse ved at lade børnene undersøge, tælle, sortere, veje og sætte ord på former osv. i forhold til det, naturen byder på. I skaber læringsmiljøer med plads til at undre sig, glædes, gyse og sætte ord på naturen og dens mange facetter. I taler med børnene om sammenhængen mellem menneske og natur, og i den forbindelse igangsætter I aktiviteter og samtaler om, hvordan vi mennesker kan være med til at passe på den jord, vi alle er en del af. I gør brug af naturen på forskellige tider af dagen og på forskellige årstider. I benytter jer af forskellige og relevante teknologiske redskaber, som iPad, kompas, GPS osv. I understøtter børnenes læring og forståelse for naturfænomener. I understøtter børnenes egen kropslige og sanselige eksperimenteren i og med naturen (Hvad kan jeg bruge mudder til? Hvordan smager det her blad?).
• • • • •
For jer som pædagogisk personale betyder det, at: •
I møder børnene med positive forventninger til deres sociale deltagelseskompetencer og en åbenhed for det enkelte barns bidrag til fællesskaberne. I kigger efter og er bevidste om børnenes forskellige styrker og erfaringer og aktivt inddrager disse i dagtilbuddets fællesskaber. I er opmærksomme på, om der er børn, som oplever at stå udenfor børnegruppen og har brug for guidning og støtte til at hjælpes ind i børnefællesskabet. I er opmærksomme på, at de børn, der af forskellige årsager kan have udfordringer med at få adgang til fællesskaber, støttes med en kærlig hånd og/eller en vejledende stemme, så de oplever og gør sig erfaringer med deltagelse i fællesskaber. I sikrer jer, at læringsmiljøet tilpasses efter børnenes individuelle betingelser og forudsætninger for at tage del i fællesskabet. I skaber succesoplevelser gennem sociale samspil, således at børnenes forudsætninger for deltagelse øges og deres vilje og lyst til medindflydelse forstærkes. I er bevidste om jeres position som empatiske rollemodel(ler), og at I aktivt opfordrer børnene til at sætte ord på egne og andres følelser, også de følelser, som ikke nødvendigvis er rare, og som kan være svære at tale om.
• • •
•
•
Refleksionshuset. © Dafolo A/S og Nanett Borre og Palle-Emil Stouby.
LÆREPLANSSERIEN
LÆREPLANSSERIEN
HOVEDKORT
HOVEDKORT
KROP, SANSER OG BEVÆGELSE
Engagement og deltagelseskompetence – dækker over barnets dannelse af relationer til resten af børnegruppen og det pædagogiske personale. Barnets engagement stiger i takt med, at de deltager i legen med de andre børn, og når den voksne inddrager dem i hverdagens rutinesituationer, fx praktiske gøremål, såsom borddækning, service i opvaskemaskinen, fejning af gulvet osv. Når barnets engagement stiger, påvirker det samtidig lysten til deltagelse. Gåpåmod – dækker over barnets relation til sin omverden, fx når barnet udfolder sin nysgerrighed og går på jagt i dagtilbuddets sanselige og forunderlige verden og udforsker nye ting og herigennem erfarer og lærer at mestre udfordringer.
For jer som pædagogisk personale betyder det, at:
•
Legens betydning – dækker over en stor dannelsesarena. Gennem legen danner børn venskaber og børnefællesskaber, hvori de udvikler deres sociale forståelse ved at afkode sociale koder og tilpasse deres egne handlinger. Børn skaber i legen samspil og fælles mål, de kommunikerer – med og uden sprog – og øver sig i at tackle uoverensstemmelser og konflikter. Børnene tilegner sig varierede sociale omgangsformer til at begå sig i dagtilbuddet – og senere i livet.
KOMMUNIKATION OG SPROG
Livsduelighed – dækker over barnets indre relation til sig selv (at føle sig værdifuld), herunder sine personlige egenskaber (jeg er god til mange ting og vil lære nyt, selvom det er svært), sin følelsesmæssige udvikling og evnen til at regulere sine følelser.
•
Empati – dækker over børns evne til at mærke egne følelser og kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelser for derved at kunne handle på forskellige måder, der understøtter og udvikler samspillet med andre.
HOVEDKORT
Børn i dagtilbud skal opleve og erfare trygge tilknytningsrelationer til det pædagogiske personale, idet barnets tilknytning og oplevelse af samspillet med personalet har betydning for barnets udvikling indenfor særligt tre elementer:
•
Temaet lægger vægt på særligt tre elementer: Deltagelse og medindflydelse – dækker over børns oplevelse af indflydelse på eget liv. Det handler blandt andet om, at de bliver mødt med positive forventninger og vedvarende tilbydes muligheder for at få deres ideer, input og initiativer sat i spil, samt at de mærker, hvordan deres værdifulde bidrag til fællesskabet modtages i hverdagen. Medindflydelse giver børn mod på deltagelse, erfaring med demokratiske forhandlinger og udvikler deres kritiske tænkning.
ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Temaet ”Alsidig personlig udvikling” handler om at skabe læringsmiljøer og forudsætninger for, at børnene udvikler, øver og forfiner alsidige kompetencer, som er livsvigtige for det gode børneliv. Kompetencerne er vigtige for børnenes videre færd i livet samt for, hvordan de møder og tackler livets udfordringer.
•
Børn i dagtilbud skal gennem deltagelse i fællesskaber opleve og gøre sig erfaringer med at være en ”ligeværdige medskabere” i dagtilbuddets hverdag, således at de lærer at bidrage til og give plads til andre i fællesskabet. Det er gennem deltagelsen i fællesskaber, at børn udvikler sin empati, som er springbrættet for deres sociale færden og videre udvikling af sociale kompetencer.
Refleksionshuset. © Dafolo A/S og Nanett Borre og Palle-Emil Stouby.
LÆREPLANSSERIEN
•
I formidler kulturelle og demokratiske værdier til børn, og at I lærer børn, at vi alle er forskellige og dermed, at alle har noget forskelligt at tilbyde fællesskabet. I skal skabe og understøtte varierede læringsmiljøer, der skaber glæde ved kulturelle oplevelser og æstetiske processer. I understøtter børn i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for forskellige kunstformer og æstetiske udtryk. I sikrer børn adgang til inspiration og materialer, medier, spil og legetøj, der fremmer børns læring om og forståelse for kultur. I understøtter børnene i at dele oplevelser, erfaringer og traditioner fra deres eget liv med de andre børn.
Temaet ”Social udvikling” handler om at skabe rammer og forudsætninger for, at børn oplever at være en del af fællesskaber med andre børn og det voksne personale.
•
Refleksionshuset. © Dafolo A/S og Nanett Borre og Palle-Emil Stouby.
•
LÆREPLANSSERIEN
HOVEDKORT
NATUR, UDELIV OG SCIENCE
I skaber og løbende finjusterer forskellige læringsmiljøer, der har fokus på barnets livsduelighed, engagement, deltagelseskompetencer og gåpåmod. I etablerer og skaber trygge tilknytningsrelationer til dagtilbuddets børn samt er bevidste om, hvordan I afstemmer jeres følelser (vrede, utilfredshed, sorg, skam, glæde, lykke, begejstring osv.) i samspillet med børn. I møder børnene i samspillet med forståelse og empati samt tager udgangspunkt i barnets aktuelle følelsesudtryk. I overvejer løbende, om dagtilbuddets organisering, arbejdsmæssige strukturer og fysiske indretning tager højde for det enkelte barns plads, tid og rum til fordybelse samt barnets behov for jeres nærværende tilstedeværelse. I er opmærksom på barnets nysgerrighed og ageren i rutinesituationer og fastlagte aktiviteter og giver plads til improvisation, spontanitet og uforudsigelighed. I opfordrer og støtter børnenes vilje og lyst til at gå på opdagelse i deres omverden og vejleder dem igennem dagligdagens udfordringer – store som små – så de oplever følelsen af at mestre. Refleksionshuset. © Dafolo A/S og Nanett Borre og Palle-Emil Stouby.
Børn bruger sproget til at kommunikere med, om og til sin omverden, og til at dele det, som sker i barnets egen indre og ydre verden. Sproget har mange ”kanaler” og forvaltes ikke kun af det talte sprog, men i lige så høj grad af det nonverbale sprog – mimik, gestik og kropssprog. Temaet ”Kommunikation og sprog” kan deles op i tre ligeværdige fokusområder: Børnefællesskabet – hvor både det verbale og nonverbale sprog er helt centralt for at kunne danne relationer og indgå som en del af børnegruppen. Det er også i fællesskabet, at barnet skal lære, at der er forskellige kommunikative regler og rammer for, hvordan man interagerer med hinanden, alt efter om man er midt i bladtumleri i skoven eller er på biblioteket. Interaktion – som er samlebetegnelsen for den måde, det pædagogiske personale indgår i og inviterer ind til kommunikation med barnet på en inkluderende, nysgerrig og indlevende måde, der inddrager børneperspektivet. At være en tydelig sproglig rollemodel – som både angiver retning for ”den gode” (og kærlige) tone og for passende kommunikativ adfærd alt efter situationen og det sted, man befinder sig. Barnet skal tilegne sig kompetencer indenfor både det verbale og nonverbale sprog, så det bliver i stand til at: • Aflæse kropssprog, mimik og gestik hos andre og selv gøre brug af det nonverbale sprog. • Sætte ord på egne behov og følelser. • Kunne sætte ord på andres følelser, udtryk og handlinger. • Udvikle sprogforståelse, udvide sit ordforråd og begrebsforståelse samt udtale. • Kunne gradvist bruge både det talte og det nonverbale sprog til at udtrykke sig og kommunikere med andre – både børn og voksne. • Kunne tale med og lytte til/aflæse andre.
For jer som pædagogisk personale betyder det, at: • • • • • •
• • • •
I skal være bevidst om dit/jeres kropssprog og tillige præsentere barnet for lege/aktiviteter og situationer, hvor I lærer barnet at afkode og udtrykke sig nonverbalt. I taler tydeligt og i kortere sammenhængende sætninger. I gentager det lille barns pludren, lyde og ord. I sætter ord på både egne og barnets handlinger og følelser. I lytter nærværende til det, barnet fortæller om, og spørger til det fortalte. I benytter jer af mange forskellige måder at lege med sprog på – fx gennem rim og remser, sange og sanglege, historier, samtaler, italesættelse af alt det, I ser og oplever sammen, fagtelege og -sange og sjove mundmotoriklege/øvelser, der motiverer barnet til deltagelse gennem en legende tilgang. I skaber ro og en tydelig ramme om fx samtalerne omkring frokostbordet: ”Nu er det Emmas tur til at fortælle, så lytter vi andre stille imens.” I inddrager forældrene i jeres arbejde omkring barnets sprog, og at I faciliterer et samarbejde, hvor I også viser interesse og gør brug af forældrenes oplevelser omkring barnets sprog. I er gode rollemodeller i jeres egen fremtoning, udtale og respektfulde omgangstone. I har tydelige og kærlige rammer for, hvilken omgangstone og sproglig omsorg og respekt, I gerne vil have.
Temaet ”Krop, sanser og bevægelse” handler om at give børn kropslige oplevelser, udfordringer og muligheder for at bruge kroppen så alsidigt som muligt. Børn i dagtilbud skal tilegne sig kropslig viden, erfaring og oplevelser, som giver dem en god kropsbevidsthed. Kropsbevidstheden består af flere elementer: Kropskendskab – hvad de mange dele, der udgør kroppen, hedder, og hvordan den fungerer og reagerer (den der midt i ansigtet, jeg lugter til blomsten med, hedder næsen, hvorfor slår mit hjerte så hårdt, når jeg løber stærkt?). Kropsfornemmelse – at kunne mærke sig selv og at få mulighed for at blive understøttet i at mærke sin egen krop, når den er i forskellige tilstande – træt, øm, rolig osv. Kropsbeherskelse – at færdes i læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for at tilegne sig og forfine motoriske kompetencer – at lære at gå, kravle op på højstolen selv, køre stærkt på en løbecykel eller selv kunne lyne flyverdragten op. Kropsoplevelse – barnets egen oplevelse af en given situation, fx ”når jeg drejer rundt, føles det, som om jeg sidder inde i min fars vaskemaskine”.
For jer som pædagogisk personale betyder det, at: •
•
• • •
Refleksionshuset. © Dafolo A/S og Nanett Borre og Palle-Emil Stouby.
I skal skabe læringsmiljøer, hvor børn på egen hånd kan udforske kroppens formåen og begrænsninger. Både hvad angår bevægelseslege med store armbevægelser og lyd, og hvad angår kropslige oplevelser af ro, fordybelse og stille sansning. I skal kunne igangsætte sanse- og bevægelseslege, som tilgodeser den aktuelle børnegruppe og giver alle børnene mulighed for at deltage ud fra deres aktuelle udviklingsstadie og motoriske kompetencer. I er bevidst om jeres egen rolle som kropslige rollemodeller. I er i stand til at justere og bruge inde- og uderum, rammer og inventar, så børnene har mulighed for at prøve sig selv af og lege så alsidigt som muligt. I har øje for hele børnegruppens motoriske kompetencer og kan spotte de børn, som har særlige sansemotoriske udfordringer, og at I kan iværksætte en understøttende indsats overfor disse.
Refleksionshuset. © Dafolo A/S og Nanett Borre og Palle-Emil Stouby.
Refleksionskortene sætter det pågældende læreplanstema i sammenhæng med de ni elementer fra det pædagogiske grundlag. På forsiden af hvert refleksionskort er det aktuelle element udfoldet og forklaret, fx ”Leg”. På bagsiden finder I en række refleksionsspørgsmål, som sætter elementet ind i læreplanstemaets kontekst, fx med refleksionsspørgsmål til leg i sammenhæng med alsidig personlig udvikling.
9 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 9
15.02.2022 10.01
Spørgsmålene skal hjælpe jer til at bygge bro til jeres pædagogiske praksis gennem refleksionen. Spørgsmålene er samtidig med til at tydeliggøre, hvad der virker i forhold til den pædagogiske intention, og hvordan dette fastholdes i praksis. Redskabet indeholder også to kort med spørgsmål til handling og evaluering. Spørgsmålene til handling understøtter jer i at samle op på de udfordringer, der dukker op i arbejdet med at refleksionskortene. Det guider jer videre fra refleksion til en praksisrettet handlen på det læreplansarbejde, som trænger til et kærligt eftersyn. Spørgsmålene til evaluering bruges efter afprøvningen af nye tiltag, som jeres refleksion evt. har givet anledning til. At evaluere handler om at have en systematisk og selvkritisk tilgang til tilrettelæggelse og udførelsen af sit pædagogiske arbejde. Det går ud på at have evnen til at få øje på sin praksis, reflektere over den og kunne se muligheder for at forandre og finjustere læringsmiljøet. Refleksionskortene skal således understøtte dagtilbuddet i at få givet jeres praksis et eftersyn og få reflekteret sammen over ”det, vi siger, vi gør – det, vi faktisk gør – og det, vi gerne vil gøre”. Redskabet kan bruges på flere måder alt efter intention, behov og tidsramme. Det kan fx bruges i hverdagens ”her og nu”, på en personaleaften, som inspiration til samtalen i frokostpausen eller som forberedelse til samtalen med forældre. Det kan også
10 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 10
15.02.2022 10.01
bruges som en vedvarende og årelang støtte og guide til hele tiden at reflektere over og italesætte nuværende praksis, så det, der fungerer, kan fremhæves, og det, der trænger til et kærligt eftersyn, kommer under lup for at blive til ny praksis på området. Eksempel 1: Fokus på et læreplanstema Refleksionshuset kan bruges til at arbejde jer dybere ned i et enkelt læreplanstema efter en grundig gennemgang af, hvordan dagtilbuddet aktuelt udfolder og forvalter dette i samspil med det fælles pædagogiske grundlag. Refleksionsspørgsmålene guider deltagerne igennem denne proces og byder til sidst op til at udvælge et fokuspunkt, der trænger til et kærligt eftersyn eller en ny tilgang. Brug eventuelt følgende fremgangsmåde: Udvælg et læreplanstema, som I gerne vil dykke dybere ned i, fx ”Krop, sanser og bevægelse”. Diskuter først, hvordan I selv vil beskrive indholdet af temaet. Sæt derefter ord på, hvad det kræver af dig/jer som pædagogisk personale for at kunne skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer i relation til læreplanstemaet ”Krop, sanser og bevægelse”. Find derefter hovedkortet til temaet, og læs introduktionen til læreplanstemaet højt. Udvælg et eller flere af elementerne fra det pædagogiske grundlag, som I gerne vil sætte i relation til det valgte læreplanstema, og tag derefter de valgte refleksionskort frem. Læs først beskrivelsen af det valgte element forrest på refleksionskortet, fx ”Dannelse”.
11 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 11
15.02.2022 10.01
Når I har gennemgået det/de valgte refleksionskort, trækkes handlingskortet, der guider jer igennem, hvordan I udvælger et eller flere fokuspunkter at arbejde videre med. Følg instruktionen på handlingskortet. Evalueringskortet bruges, når det/de nye tiltag er prøvet af. Eksempel 2: Refleksion over et specifikt spørgsmål Redskabet kan bruges til en specifik (og mindre formel) diskussion af relevante områder af læreplansarbejdet. Et spørgsmål kan fx være: ”Hvordan arbejder vi egentlig med børnefællesskabet i forhold til læreplanstemaet ”Kommunikation og sprog”?” Brug eventuelt følgende fremgangsmåde: Find hovedkortet til det valgte læreplanstema. Diskuter først, hvordan I selv vil beskrive indholdet af læreplanstemaet ”Kommunikation og sprog”. Sæt derefter ord på, hvad det kræver af dig/jer som pædagogisk personale for at kunne skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer i arbejdet med temaet. Læs derefter introduktionen til læreplanstemaet på hovedkortet højt. Udvælg det element fra det pædagogiske grundlag, som I gerne vil sætte i relation til det valgte læreplanstema, fx ”Børnefællesskaber”, og tag derefter det valgte refleksionskort frem. Diskuter, inden I læser teksten, hvordan I selv forstår ”børnefællesskab”. Og sæt også ord på, hvad det kræver af dig/ jer som pædagogisk personale for at kunne skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer i forhold til elementet.
12 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 12
15.02.2022 10.01
Læs så forsiden på kortet, der udfolder elementet. Gennemgå derefter de medfølgende refleksionsspørgsmål på bagsiden. Træk handlingskortet, der guider jer igennem, hvordan I udvælger et eller flere fokuspunkter at arbejde videre med. Følg instruktionen på handlingskortet. Evalueringskortet bruges, når det/de nye tiltag er prøvet af. Eksempel 3: Bliv klogere på de ni elementer i det pædagogiske grundlag Kortene kan bruges til at få de ni elementer i det fælles pædagogiske grundlag ind under huden og dermed ind i jeres daglige arbejde. Brug eventuelt følgende fremgangsmåde: Udvælg et eller flere af de kort, der beskriver et element i det pædagogiske grundlag, fx ”Leg”. Diskuter, inden I læser kortet, hvordan I selv forstår begrebet ”leg”. Og sæt også ord på, hvad det kræver af dig/jer som pædagogisk personale at kunne skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer i forhold til fx leg. Diskuter nu, hvordan I arbejder med og er opmærksomme på børns leg i dagtilbuddet. Læs derefter kortet højt. Gennemgå de enkelte punkter under For jer som pædagogisk personale betyder det, at …” og diskuter, hvordan I selv arbejder med/forholder jer til hvert af disse udsagn. Dette var blot tre eksempler på, hvordan I kan bruge Refleksionshuset i jeres dagtilbud. Vi håber, det vil inspirere jer til at
13 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 13
15.02.2022 10.01
afprøve mange flere muligheder i netop jeres pædagogiske arbejde. God fornøjelse!
14 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 14
15.02.2022 10.01
Om forfatterne Nanett Borre er selvstændig foredragsholder og forfatter til flere titler om blandt andet den styrkede pædagogiske læreplan, det pædagogiske grundlag og børns motorik, sansning og bevægelse. Nanett faciliterer, afholder og underviser på kompetenceudviklingsforløb for institutioner, kommuner og organisationer. Hun er uddannet pædagog, iyengar-yogalærer, certificeret børneyogalærer, motorikvejleder og har en diplomuddannelse i idræt. Palle-Emil Stouby er adjunkt i pædagogik i efter- og videreuddannelsen ved professionshøjskolen UC Syddanmark. Han beskæftiger sig med udvikling af varierende uddannelsesforløb og procesfacilitering samt varetager undervisning af pædagogisk personale, der arbejder med børn i 0-6-årsalderen. Palle-Emil er uddannet pædagog og har en kandidatuddannelse i pædagogisk antropologi. Han kæmper for at styrke det gode børneliv og opkvalificere trygge og inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud gennem praksisorienteret viden og handlingsorienteret pædagogik.
15 8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 15
15.02.2022 10.01
8145_Refleksionshuset_Instruks.indd 16
15.02.2022 10.01