Dafolo
Håndbog i børns sorg
Atle Dyregrov og Martin Lytje
Atle Dyregrov og Martin Lytje
Håndbog i børns sorg
Dafolo
ISBN:Varenr.www.dafoloforlag.dkE-mail:Tlf.9900SuderbovejDafoloForlagsekspedition:rammer.A/S22-24Frederikshavn96206666forlag@dafolo.dk8154978-87-7234-184-2
Flere citater i bogen er hentet fra Martin Lytjes ph.d.-afhandling Unheard voices: Parentally bereaved Danish students’ experiences and perceptions of the support received following the return to school
Introduktion og kapitel 2-12 er oversat fra norsk til dansk af Kåre Dag Jensen efter Håndbok i barns sorg (©Fagbokforlaget, 2021).
1. udgave, 1. oplag, 2022
© 2022 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign og principlayout: Hjalte Thalund Grafisk layout og sats: Haurum Grafisk Illustrationer: Ponomariova_Maria
Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA
Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.
Printed matter 3041 0971
NORDICSWAN ECOLABEL
Atle Dyregrov og Martin Lytje Håndbog i børns sorg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Forskellige tab fører til forskellige udfordringer 81 Tab af en forælder 81 Tab af søskende 84 Tab af venner 86
Hvad er sorg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Kapitel 1 • Almindelige sorgreaktioner hos børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
IntroduktionIndhold•Fravoksen
Introduktion
sorg til børnesorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Kapitel 4 • Børns reaktioner på tab – mange livsområder påvirkes . . . . . . . . . 60
Kapitel 2 • At møde børn i sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Er der kønsforskelle i børns sorg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Afslutning 58
Introduktion 49
Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Kapitel 3 • Udvikling og børns sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Psykiske og sociale konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hvad udgør en risiko for kompliceret sorg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Hvornår kræver sorgen terapeutiske tiltag? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Særlige udfordringer i forbindelse med tabets omstændigheder 88 Afslutning 95
Kapitel 6 • Komplicerede sorgforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Forskellige former for kompliceret sorg hos børn . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Om denne bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Børns forståelse af døden på forskellige alderstrin 49 Hvordan påvirker tab børns udvikling? 57
Uddannelsesmæssige konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Store variationer i reaktioner 13 Almindelige sorgreaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Hvad er god voksenhjælp? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Fysiske og helbredsmæssige konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Udbredelsen af kompliceret sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Kapitel 5 • Tabstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
En undvigende mestringsstil 115
Hvad kan forældre gøre for deres børn? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
Tidlig intervention i familier 174
Terapi ved forskellige typer af kompliceret sorg hos børn 178 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Kapitel 9 • Tab af forskellige relationer – hvordan kan man hjælpe? . . . . . . . . 136
At arbejde med børns relationer 140 Din rolle i arbejdet med børns relationer 152 Afslutning 154
Skolens arbejde med livstruende sygdom og dødsfald . . . . . . . . . . . . . . 162 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
At mestre ved at se ting i et nyt perspektiv 120 Mestring ved kontakt med andre 121 Mestring ved selvhjælp 121 Afslutning 123
Den bedste hjælp til børn er god hjælp til forældrene . . . . . . . . . . . . . . 126
En aktiv og konfronterende mestringsstil 117
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Betydningen af god information og adgang til fakta om børns mestring 115
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
At tale om, hvad der har ændret sig i familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
Børns relationer under sygdom og sorg 137 Børns relationer ændres i mødet med sygdom og sorg 138
Faktorer, der former sorgen og støttebehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160
Kapitel 11 • Terapi med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172
Introduktion 173
Skolerelaterede udfordringer i forbindelse med livstruende sygdom og dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
Terapi for børn med kompliceret sorg 176
Kapitel 7 • Mestring af tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Hvad er mestring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Kapitel 10 • Skolens støtte til sørgende børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Hvorfor skal skolen spille en rolle? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157
Børns udvikling af mestringsstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Studier af børns mestring 114
Kapitel 8 • At arbejde med sorg i familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
At arbejde terapeutisk med sorg i familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
Introduktion . 191
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Referencer 204
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kapitel 12 • Katastrofer, terror og børns sorg . 190
Eksponering og reaktioner 192
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Sorginterventioner tidligt efter omfattende hændelser 195 Opfølgning over tid 201 Afslutning 202
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . .
Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Intervention efter katastrofer . . . . . . . . . . . . . . . . 194
FraIntroduktionvoksen sorg til børnesorg
Set i dette perspektiv er det paradoksalt, at samme personer – med undtagelse af Bowlby – sjældent beskæftigede sig med børns sorg. Hvor der, så længe vi har haft skriftlige værker til at beskrive det, er blevet filosoferet og stillet spørgsmål angå
7
I 1800- og 1900-tallet tog udforskningen af døden som et akademisk felt dog for alvor til. Store personligheder såsom filosofferne Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche samt psykiaterne Sigmund Freud, John Bowlby og Elisabeth Kübler-Ross bidrog til vores forståelse og karakterisering af emnet. Dette afledte filosofiske vær ker, psykologiske teorier og praktiske modeller, der alle forsøger at karakterisere og definere døden og dens medfølgende dilemmaer. Selvom der ofte var uenighed om døden og sorgens væsen, var alle de ovenstående personer enige om, at dette ele ment af vores eksistens er noget af det mest monumentale, udfordrende og livsæn drende, mennesker kan blive udsat for.
The Hour of Our Death, som på dansk ville bære navnet Timen for vor død, er skre vet af franskmanden og historikeren Philippe Ariès i 1981. Bogen anses i dag som et af de største værker, der beskæftiger sig med menneskets forhold til døden igennem historien. Ariès’ centrale pointe er, at døden altid har spillet en vigtig og nærværende rolle igennem civilisationers opstigning og fald. Stort set samtlige af oldtidens tilba geværende monumenter fortæller os en historie om, hvordan fortidens mennesker forholdt sig til døden. Dette gælder både Colosseum i Rom, pyramiderne i Egypten og vores egne vikingegrave i Norden. De årtusinder gamle monumenter står i dag stadig som monumenter og minder om menneskehedens frygt for og fascination af døden. Med dødens centrale rolle igennem historien opstår også behovet for at forstå døden, sætte den i bås og beskrive den. Værker fra både grækerne, romerne og middelalderens teologer, som netop beskæftiger sig med døden, har overlevet til i dag og kommer ofte frem til vidt forskellige udlægninger af fænomenet.
ende voksnes forhold til døden, har man sjældent forholdt sig til børns sorg. Ud forskningen af dette område fik ingen særlig opmærksomhed før starten af det 20. århundrede. Selv her skete det ofte i en form, hvor man lavede forskning på børn og ikke med børn. Og den generelle opfattelse var, at børn ikke oplevede sorg, fordi de manglede forudsætningerne for at forstå døden. Forskning, der inkluderede bør nenes egne perspektiver, så først for alvor dagens lys i 1990’erne og i tiden derefter. Inden da blev de etiske udfordringer, der kunne opstå i arbejdet med børns sorg, ofte set som noget, der var for svært at overkomme. Af andre blev børnenes sorg set som værende mindre end voksnes og som noget, der bedst kunne håndteres inden for hjemmets fire vægge. Heldigvis er disse holdninger i dag forsvundet i forskningsverdenen. Børns sorg er blevet et mindre, men uafhængigt forsknings felt. Det er stadig et ”ungt” område, og selvom vi nu ved mere om børns sorg, end vi nogensinde har gjort, er der stadig utallige spørgsmål, vi mangler at få svar på.
8 Introduktion
Om denne bog
Håndbog i børns sorg er ment som et kvalificerende værk og en hjælpende hånd til dig, der møder børns sorg, uanset om du er lærer, pædagog, psykolog eller et bekymret familiemedlem. Selvom om nogle sektioner er skrevet mere målrettet til støtte i skolen eller terapi og dermed er mere relevante for nogle faggrupper, tror vi på, at alle bogens kapitler kan være med til at give dig en samlet forståelse af børns sorg. Måske endnu vigtigere viser bogen, hvordan du kan bistå barnet inden for de områder og arenaer, hvor sorgen kan påvirke børnene og deres liv. Selvom du ikke er lærer, kan det stadig være relevant at forstå, hvor udfordringerne for sorgramte børn kan opstå i skolen, og hvilke problemstillinger du kan hjælpe lærerne med at sætte fokus på.
Igennem de sidste årtier er der skrevet utallige bøger om børns sorg. Nogle gen nemgår videnskabelige fremskridt af forskeres forståelser af børns tab. Andre bøger indeholder fortællinger fra voksne, der selv har oplevet tab som børn, mens en hel tredje gruppe bøger fokuserer på at gengive vejledning og støtteråd til praktikere, der møder børn i sorg. Alle disse publikationer bidrager med vigtige perspektiver til den monumentale og svære oplevelse, det er at miste en nærtstående som barn. Det er dog sjældent, at sådanne bøger bringer alle disse perspektiver i spil i én bog. Det er målet med denne håndbog i børns sorg.
Det er ingen enkel opgave at definere sorg. Og det er ikke just blevet lettere af at både WHO og APA, den amerikanske psykiaterforening, igennem de to diagnoser Kompliceret sorg og Vedvarende sorg har forsøgt sig at definere, hvad der er ”almin delig sorg”, og hvad der ikke er. Da begge diagnoser dog kun i meget ringe grad er blevet testet på børn, og dette jo er målgruppen for denne bog, går vi i bogen ikke dybt ned i disse specifikke diagnoser. Er du interesseret i at vide mere om, hvordan vi ser komplicerede sorgreaktioner hos børn, og hvilke støtteinitiativer vi anbefaler, kan du læse mere om dette i kapitel 5.
Vi håber, at denne bog kan give dig den nødvendige viden, mod og indsigt til at turde kaste dig ud i arbejdet med at hjælpe et barn, der står i et af sit livs sværeste øjeblikke. Forskning har vist, at hvis du tør gøre dette og tør være en støttende vok sen i barnets sværeste timer, så kan din indsigt gøre en altafgørende forskel. Ikke kun for hvordan barnet kommer igennem den første svære tid efter et dødsfald, men også i forhold til at blive en hel voksen, der lykkes og får succes, på trods af den svære start på livet.
Hvad er sorg?
Vi er begge forskere og psykologer med speciale i børns sorg. Selvom vi er forskel lige steder i vores respektive karrierer, har vi dedikeret vores arbejdsliv til at forstå børns sorg og behov for støtte. På baggrund af vores arbejde med sorgforskning, litteraturanalyser og klinisk praksis har vi skrevet en bog, der giver dig et solidt fundament til at forstå og støtte sorgramte børn. I bogen gør vi brug af både viden skabelig forskning, historier og citater fra sorgramte børn, og vi giver praktiske og konkrete råd til støttearbejdet med børns sorg.
Tilbage står spørgsmålet: ”Hvordan definerer vi så sorg i denne bog?” Vi ser sorg som de naturlige følelser, reaktioner og savn, et barn oplever ved tabet af en nært stående. I bogen definerer vi nærtstående som en vigtig person i barnets relationel le liv, fx mor, far, søskende eller ven. Selvom børn naturligvis også sørger ved tabet
Aries (1981) beskriver, hvordan tab både formes af den tid, vi lever i, og den rela tion, vi har til den afdøde – både som individ og samfund. Sorg og tab er dermed ikke en statisk størrelse, men noget der formes af typen af tab, den overlevendes baggrund og sociale situation samt det samfund, den sorgramte lever i.
Fra voksen sorg til børnesorg 9
af bedsteforældre eller husdyr, ser vi sådanne tab som noget, familier i langt de fle ste tilfælde selv har evnerne til at håndtere. Det er dog vigtigt at sige, at oplevelsen af tab altid er individuel, og i nogle tilfælde kan tab af en bedsteforælder, der havde en central rolle i barnets liv, være sværere end tabet af en far eller mor, der aldrig var der. Derfor bør du som støtteperson altid tage udgangspunkt i det individuelle tab og basere din støtte på de behov, du oplever hos barnet. Her vil du ofte kunne bruge vores råd, også selvom det emne, vi skriver om, er forældre eller søskende.
10 Introduktion
Vi håber, at denne bog kan bidrage til større viden og bedre hjælp til børn i sorg, selvom vi fortsat har meget at lære om børns sorg.
Varenummer 8154 9 788772 341842
Håndbog i børns sorg er skrevet af Atle Dyregrov og Martin Lytje, som begge har mange års erfaring fra forskning og samtaler med sorgramte børn.
I Håndbog i børns sorg kan du finde støtte til denne proces gennem viden, råd og eksem pler fra virkeligheden. Bogen hjælper dig til at forstå de udfordringer, et kriseramt barn står med, hvilke konsekvenser det har for barnet, og hvordan du konkret kan bidrage til at støtte barnet, både hjemme, på skolen og i barnets andre relationer.
Når børn oplever livstruende sygdom eller dødsfald, ændrer deres verden sig for altid. Midt i den usikkerhed opstår et stort behov for støtte fra de voksne omkring barnet. Uanset om man er pædagog, lærer, psykolog eller bare pårørende, kan det virke skræmmende og uoverskueligt pludselig at skulle hjælpe et kriseramt barn igennem en svær sorg.