PÆDAGOGISK VÆRTSKAB
og uro i skolen
Alenkær
Rasmus
Dafolo
Pædagogisk værtskab
og uro i skolen Rasmus Alenkær
1
Rasmus Alenkær
Pædagogisk Værtskab og uro i skolen
1. udgave, 1. oplag, 2023
© 2023 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi
Omslagsdesign: Freya Alenkær
Grafisk opsætning: Kristina Bregner Jensen
Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA
NORDICSWAN ECOLABEL
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted pa de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk
www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8205
ISBN: 978-87-7234-299-3
2
Printed matter 3041 0971
3 Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 . Pædagogisk værtskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 En urolig 5. klasse ........................................... 13 Værtskab .................................................. 15 Når mennesker mødes i skolen 18 Hvad skal vi gøre? ........................................... 20 Pædagogisk værtskab ......................................... 22 Tre aspekter af det pædagogiske værtskab ......................... 25 Fællesskaber ............................................... 26 Invitationer ................................................ 30 Følelser ................................................... 31 Forventninger .............................................. 33 Initiativer ................................................. 35 Kapitel 2 . uro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Uro i skolen ............................................... 37 Uro som begreb ............................................. 38 Forklaringer 43 Hvorfor er uro et problem? .................................... 46 Skolens voksne ............................................. 46 Skolens børn 47 Skolens forældre ............................................ 51 En bred opgave ............................................. 52 Kapitel 3 . Det personlige værtskab . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Undervisningen som en fest 55 Klasseledelse og undervisning .................................. 56 Fire faser i undervisningen..................................... 59 1. Ankomst 60 2. Kontrakt ................................................ 64 Psykologisk kontrakt ......................................... 67 Deltagelseskontrakt 71
4 3. Forløb .................................................. 74 Miljø 76 Relationer ................................................. 77 Opgave ................................................... 78 4. Afslutning ............................................... 79 Der skal mere til ............................................ 80 Kapitel 4 . Det strukturelle værtskab . . . . . . . . . . . . . . 83 Skolen som ramme for fællesskabet .............................. 83 Forventninger til disciplin og medværtskab ........................ 85 Her-og-nu-initiativer 90 Skolestart ................................................. 93 Strukturel stabilitet i skoleforløbet .............................. 96 Hyppig vikardækning ....................................... 101 4. årgang ................................................. 102 Nedprioriteret miljø ........................................ 105 Skoledagens længde ......................................... 108 Antal børn i klassen ......................................... 109 Medværtskab og social dynamik ............................... 110 Forældre ................................................. 112 Kapitel 5 . Særlige initiativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Særligt undervisningsforstyrrende deltagelsesadfærd ................ 115 Initiativer i særligt udfordrede klasser ........................... 118 Dag 1 ................................................... 126 Dag 2 ................................................... 128 Dag 3 ................................................... 129 Dag 4 ................................................... 130 Opfølgning ............................................... 131 Undervisningsforstyrrende grupperinger ......................... 132 Initiativer ved grundantagelsesgrupper .......................... 136 Børn med særligt forstyrrende deltagelsesadfærd ................... 138 Højt tempo og intens adfærd 142 Initiativer ved højt tempo og intens adfærd ....................... 143 Kedsomhed ............................................... 147 Initiativer ved kedsomhed 148 Sociale udfordringer ........................................ 149
Initiativer ved sociale udfordringer ............................. 151 Løbeadfærd som ”tulleri” og flugt 152 Løbeadfærd og undervisningsforstyrrende uro ..................... 155 Løbeadfærd som invitation til hjælp ............................ 157 Løbeadfærd som behov for tydelige forventninger .................. 160 Initiativer ved løbeadfærd .................................... 162 Kapitel 6 . Det skrøbelige værtskab . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Stress .................................................... 166 At være – eller ikke at være – perfekt ............................ 169 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
Forord
Som skolelærer, som pædagogisk psykolog, som konsulent og som forsker har jeg i mere end 30 år haft min gang på skoler i hele Danmark. Lad det i den forbindelse være sagt fra starten: Grundskolen er på mange måder et fantastisk sted at tilbringe sin tid. Der er liv, der er læring, og der er uanede muligheder for udvikling. Samtidig bør det italesættes, at støj, forstyrrelser, uro, larm – eller mere præcist: undervisningsforstyrrende uro – i alle mine år som praktiker har været en udfordring i skolen. Ikke hele tiden og ikke over alt. Men stadigvæk.
I denne bog tager jeg afsæt i noget af den forskning, den teoridannelse og en lang række praktiske erfaringer, der relaterer sig til undervisningsforstyrrende uro som fænomen i skolen. Dette er bogens afsæt.
Bogens primære ærinde er at introducere begrebet pædagogisk værtskab. I denne bog relateres dette specifikt til arbejdet med at minimere den undervisningsforstyrrende uro, men italesættes også som en generel måde at tænke skole, børnesyn og pædagogik på.
Bogen har et praktisk og handlingsanvisende ærinde: Det ultimative mål er, at læseren med bogens anbefalinger kan være medskaber af det, som man kunne kalde positive og nærværende møder mellem mennesker, hvor skolens børn føler sig velkomne.
I denne bog forholder jeg mig primært til emneområder, der relaterer sig til arbejdet med børns trivsel og deltagelsesadfærd i skolen, til de voksnes ledelse af undervisningen og til skolen som organisation.
Empiri
Ud over relevant teori og forskning relateret til dels uro, dels værtskab har jeg i denne bog valgt at tage afsæt i mine egne journalnotater fra konsulentopgaver i danske skoler i perioden 2019-2022. Disse journalnotater fungerer som bogens empiri, hvilket i et vist omfang er problematisk, da mine journalnotater desværre
7
ikke er tilgængelige som publicerede bilag. Sådan må det imidlertid være, da journalerne ikke egner sig til offentliggørelse grundet en stor mængde personfølsomme oplysninger. Ultimativt kan man således vælge at diskvalificere bogens empiri, idet det ikke er muligt at udsætte dens datagrundlag for kritik.
Samtidig bør min position som forsker i nærværende sammenhæng være underlagt et kritisk blik. Som konsulent har jeg almindeligvis ikke et egentligt forskningssigte, hvorfor jeg heller ikke kan tillade mig at stå passivt på sidelinjen og indsamle data i de mange skoleklasser, jeg besøger. Mine rådsøgere betaler mig for at skabe mærkbare og synlige resultater, enten i form af forebyggende eller vedligeholdende tiltag og ofte i form af nødvendige forandringer i undervisningsmiljøet. Derfor er jeg sjældent bare iagttager, men har ligeledes rollen som supervisor, samarbejdspartner eller indsatsleder for de voksne, jeg opholder mig i klasselokalet sammen med. Man kan altså argumentere for, at mine journalnotater er påvirket af et ønske og et krav om forandring, og at jeg som del af det iagttagede system kan være blind for min egen påvirkningskraft i forhold til de indsamlede data.
Alligevel har jeg valgt at anvende journalnotaterne som empiri. Det har jeg, da de har en stærk og aktuel forankring i et praksisområde, som efter min mening er undersøgt i alt for begrænset omfang. Jeg har i mine analyser forsøgt at være så kritisk og nøgtern som overhovedet muligt over for datamaterialet, ligesom iagttagelser og analyser i bredt omfang er relateret til relevant teori og eksisterende forskning på fagområdet.
I alt har jeg medtaget journalnotater fra 64 skoleklasser fordelt på 25 skoler. 31 af klasserne er indskolingsklasser, 25 er mellemtrinsklasser, og 8 er udskolingsklasser. Specialklasser, særlige tilbud og 10. klasser er ikke medtaget. Forløbene spænder over alle socioøkonomiske områder i Danmark, men der er ikke ført nærmere statistik over, hvilke områder der er hyppigst repræsenteret i mine journalnotater.
4 af skolerne er desuden privatskoler, mens resten er folkeskoler.
I alle forløb har der været tale om praktiske og problembaserede læringsprocesser med det enkelte klasse- eller årgangsteam som organisatorisk omdrejningspunkt. Jeg har som konsulent været iagttager, rådgiver, supervisor, co-teacher, ledelsesrådgiver, oplægsholder for teamet/skolen samt været mødeleder ved forældremøder. I 11 klasser har jeg hertil afviklet en semistruktureret narrativ interviewundersøgelse med børnene som respondenter.
8
De fleste forløb har været af fire skoledages omfang – i nogle tilfælde flere dage og i andre tilfælde færre. Enkelte forløb, hvor klassen har været særligt udfordret, har spændt over mere end 10 dage fordelt over et par måneder. Alle forløb er afviklet inden for en eller to måneder.
Anledningen til forløbene spænder fra almindelig forebyggende pædagogisk udviklingsarbejde (ca. halvdelen) til markant undervisningsforstyrrende uro. I fem forløb har der forud for forløbet – og i nogle tilfælde også under forløbet – været episoder med behandlingskrævende fysisk vold mod børn eller lærere. I et enkelt tilfælde har der været alvorlig selvskade blandt børnene. I cirka halvdelen af forløbene har der været undervisningsforstyrrende uro og/eller kaos af en sådan karakter, at det efter min vurdering var særligt nødvendigt med forandringer af hensyn til børnenes sundhed.
Ud fra mine journalnotater er det ikke muligt at sige noget endegyldigt om udbredelse og intensitet af uro i den danske folkeskole. Det er heller ikke muligt at konkludere på mine interventioners langtidseffekt, herunder om børnenes faglige præstationsniveau ud fra et testperspektiv bliver påvirket positivt. Man skal altså tage mine journalnotater for, hvad de er: et udtryk for de iagttagelser, jeg i rollen som psykolog og konsulent har indsamlet de seneste år, samt de analyser, jeg har foretaget på baggrund heraf.
Empirien er brugt i den hensigt at afgrænse en række tematiske problematikker, såvel store som små, der i min optik synes relevante i forhold til arbejdet med undervisningsforstyrrende uro. I min analyse har jeg således kigget efter kendetegn ved praksis, der gentager sig på tværs af de respektive projekter. Disse fremhæves, analyseres, diskuteres og perspektiveres selvstændigt i denne bog. De forskellige problematikker kan teoretisk set optræde som eneste problemopretholdende faktor, men oftest optræder de i samspil med hinanden. Derfor bør de hver især betragtes som medvirkende faktorer og ikke som eneste årsagsforklaring.
Ud over de fremhævede og tematiserede problematikker er der ligeledes andre faktorer, som kan medtages i et samlet billede. Nogle har jeg bevidst udeladt her, fordi de er mindre betydningsfulde, mens andre ikke er undersøgt godt nok til, at de kan medtages i denne sammenhæng. Eksempelvis kunne man tænke sig, at der i en bog som denne ville være et længere afsnit om sammenhængen mellem henholdsvis børnenes opdragelse og familiebaggrund og den undervisningsforstyrrende uro. Imidlertid har jeg ikke tilstrækkelig indsigt i familieforholdene og
9
de opdragelsesmæssige betingelser, der gælder for de børn, jeg har mødt i mine forløb, til at kunne forholde mig nuanceret til denne eventuelle sammenhæng. Ligeledes kunne der være andre sammenhænge, som kunne være relevante at undersøge.
En bog med holdninger
Gennemgående har jeg forsøgt at være transparent med mine holdninger og vurderinger. Samtidig skal det dog understreges, at jeg bestemt ikke har skrevet denne bog som et neutralt og holdningsløst projekt. I flere tilfælde er det netop mine egne faglige holdninger, der skinner igennem og ophøjes til anbefalinger. Læs derfor bogen med omtanke – og husk, at alle bogens iagttagelser, analyser, teorier og pointer først for alvor bliver relevante, når de reflekteres og praktiseres ind i den kontekstuelle virkelighed.
Tak
Først og fremmest vil jeg gerne anerkende alle de lærere, pædagoger og ledere, som har deltaget i de projekter, der udgør denne bogs empiri. Uden jer, ingen bog. Tak! Dernæst tak til forlagsdirektør Peter Andersen, der som altid har været lyttende, støttende og berigende i skrivefasen. Tak til Thomas Aastrup Rømer, som har givet feedback på manus. Tak til Anne Marie Vinther Lemuchi for god dialog og stram tekstredigering. Tak til Freya Alenkær, der har lavet bogens illustrationer. Og mest af alt: Tak til min booker, partner og soulmate, Luc, der endnu en gang har udstået den til tider krævende proces, det er at holde mig ud, imens jeg skriver.
God læsning!
Rasmus Alenkær
10
Støj, uro, forstyrrelser eller mere præcist “undervisningsforstyrrende uro” er en udfordring i skolen, der spænder ben for både deltagelse og trivsel. Men hvordan kommer vi uroen til livs?
I denne bog introducerer Rasmus Alenkær begrebet pædagogisk værtskab, som svar på dette spørgsmål. Pædagogisk værtskab handler om at skabe rammer og relationer, der giver børn følelsen af at være velkommen i skolen. Værtskabet sker på tre niveauer:
• Det strukturelle værtskab – som viser sig i skolens organisering og værdigrundlag
• Det personlige værtskab – som viser sig i de voksnes klasseledelse, relationsarbejde og måde at undervise på
• Medværtskab – som viser sig i børnenes deltagelsesadfærd og sociale dynamikker.
Hovedbudskabet i bogen er enkelt og positivt: Det er muligt at skabe grundlag for ro, tryghed og fokus i skolen gennem pædagogisk værtskab. Bogen giver en række praktiske anbefalinger til konkrete initiativer i den daglige undervisning og i forhold til skolens struktur, ledelse og prioriteringer. Bogen bygger på teori og forskning på området og tager ikke mindst afsæt i Rasmus Alenkærs egne journalnotater fra en lang række pædagogiske udviklingsforløb i danske grundskoleklasser. Bogen giver derfor et unikt, aktuelt og praksisrettet blik ind i den danske folkeskoles hverdag med fokus på alt det, der understøtter – eller udfordrer – sundhedsfremmende og robuste læringsmiljøer.
Pædagogisk værtskab og uro i skolen henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere, ressourcepersoner, studerende på grund- og efteruddannelser, konsulenter, psykologer, bestyrelser, beslutningstagere og politikere.
Varenummer 8205
