Bogen hovedsigte er at vise praktiske veje ind i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber, hvor lærere og pædagoger får tid og rum til fælles professionel refleksion, nysgerrighed, afprøvninger og didaktisk metodeudvikling. Den understøtter, at lærere, pædagoger og ledere opnår ejerskab til udvikling af praksis til gavn for alle børns læring og trivsel. Den skaber en ramme om praksisforståelse og -udvikling, der med tiden gerne skulle række ud over fastlagte mødetidspunkter og blive bærende for hele skolens kultur og miljø og for det mindset og den tilgang til praksis, som lærere, pædagoger og ledere har, når de går ind ad døren til skolen, og klokken ringer til første time.