Co-teaching og Universal Design for Learning Differentierende og inkluderende undervisningsstrategier
Til Venner er familie, man selv vælger.
Bogen er dedikeret til vores selvvalgte familie: Donald, David, Elias, Kiernan, Naomi og Honey. Nogle gange skal man lede længe for at finde de mennesker, der virkelig forstår én.
Wendy W. Murawski & Cristina S. Gulløv
Co-teaching og Universal Design for Learning
Differentierende og inkluderende undervisningsstrategier
sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8209
ISBN 978-87-7234-304-4
Kapitel 5� En introduktion til UDL
Flere måder at præsentere fagligt indhold på
Flere veje til engagement og motivation
veje til indtryk og udtryk
og elevens stemme
At være proaktiv
gennem en legende tilgang til læring
Kapitel 6� Hindringer og fordele ved co-teaching og UDL
Lærer-pædagog-samarbejdet: hindringer og fordele
Lærer-lærer-samarbejdet: hindringer og fordele
Almindelige problematikker i lærer-lærer- og lærer-pædagog-samarbejdet
Del III� Anvendelsen
Kapitel 7� Fælles planlægning og flere måder at præsentere fagligt indhold på
Flere måder at præsentere fagligt indhold på
Før skoleårets start�
I løbet af skoleåret
Kapitel 8� Fælles undervisning og forskellige veje til engagement og motivation
Forord
Af Janne Hedegaard Hansen, forskningsleder og forsker i inkluderende skoleudvikling, KP
De danske kommuner står generelt over for den udfordring, at stadigt flere elever henvises til specialtilbud på trods af mere end 10 års arbejde med at udvikle en mere inkluderende skole, så alle elever kan gå i den lokale skole. Udviklingen skaber dels økonomiske udfordringer, fordi et øget ressourceforbrug på det specialiserede område fjerner ressourcer fra almenområdet og gør det vanskeligt at investere i at udvikle et mere inkluderende undervisningsmiljø. Dels får stadigt flere elever ringere livsmuligheder. Undersøgelser viser, at færre elever i specialtilbud gennemfører folkeskolens afgangsprøve, og at færre gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med elever i den almene skole, der er vurderet til at have et højt specialundervisningsbehov (Børne- og Undervisningsministeriet, 2022). Endelig betyder det, at ressourcestærke forældre vælger at flytte deres barn til en privatskole, fordi tilbuddet i den lokale skole er utilfredsstillende som konsekvens af, at elevdiversiteten ikke håndteres på en tilfredsstillende måde hverken for elever med eller uden særlige behov.
I kommuner og skoler har man investeret i det tværprofessionelle samarbejde og øget antallet af ressourcepersoner på skolerne. Tanken har været, at lærere skulle rådgives og vejledes af kollegaer med en mere specialiseret viden. Endvidere har PPR fungeret som rådgivere og vejledere på baggrund af deres vurderinger af specifikke elevers situation og behov. Der er flere utilsigtede konsekvenser af denne organisering af samarbejdet. Dels er det læreren, der selv skal implementere de tiltag og indsatser, som ressourcepersonen eller PPR-psykologen finder frem til. Implementering af ny praksis er en ganske vanskelig opgave, særligt når man skal klare det alene, mens hverdagen vælter ind over en (Hansen et al., 2022). Dels ændrer denne organisering ikke grundlæggende på hverken lærerens praksis, ressourcepersonernes praksis eller på psykologens praksis (Hansen et al., 2022). Alle kan således fortsætte med at gøre det, de altid har
gjort. Endelig rettes fokus mod eleven og elevens problematikker, frem for at samarbejdet retter sig mod undervisningsmiljøet (Hansen et al. 2022). Med andre ord har det tværprofessionelle samarbejde mere haft karakter af dekoration end innovation, fordi det ikke har bidraget til at skabe de ønskede forandringer i skolens praksis.
Forskning viser da også, at der bør ændres på organiseringen af samarbejdet, så det rykkes helt ind i klasseværelset, der hvor eleverne er, udfordringer opstår, og nye løsninger skal findes, til forskel fra at der samarbejdes uden for klasserummet, primært på møder, og hvor indholdet af møderne primært rettes mod eleven. Når samarbejdet rykkes ind i klasserummet, stiller det krav om forandring af alles praksis. Læreren skal ikke længere undervise alene, men sammen med en anden fagperson. Ressourcepersonen eller psykologen fra PPR skal ikke længere rådgive og vejlede læreren, men trække sin viden og kompetence ind i undervisningen, så de sammen skaber en ny praksis, der i højere grad bidrager til at realisere målet om at udvikle en mere inkluderende skole.
Men det er ikke nok at rykke samarbejdet ind i klasserummet. Vi må også interessere os for, hvordan der samarbejdes, og hvad kvaliteten af samarbejdet er. Fører samarbejdet reelt til, at flere elever trives, lærer og udvikler sig gennem aktiv deltagelse i de sociale og faglige aktiviteter? Som denne bog peger på, har der i de danske skoler generelt været en tendens til, at vi ikke i tilstrækkelig grad har været optaget af kvaliteten af lærer-pædagog-samarbejdet eller samarbejdet mellem to lærere – også kaldet tolærerordning. Vi har ikke været tilstrækkelig fokuseret på, hvorvidt og hvordan samarbejdet har bidraget til at udvikle mere inkluderende miljøer. Det har blandt andet betydet, at samarbejdet i højere grad har ført til opretholdelse af en eksisterende praksis, hvor læreren kan gennemføre sin undervisning, fordi kollegaen skaber ro eller fjerner urolige elever, og hvor samarbejdet ikke har bidraget til en nødvendig hensyntagen til elevernes individualitet og forskellige præferencer og interesser. Med andre ord fører samarbejde ikke i sig selv til ændringer.
Samtidig viser forskning, at samarbejde er afgørende for at udvikle en mere inkluderende skole. Der er tale om et samarbejde, der foregår i klas-
Co-teaching og Universal Design for Learning
serummet, og som bygger på fælles planlægning og fælles evaluering. Det kan udfolde sig på flere forskellige måder, men forskning viser, at coteaching er den samarbejdsform, der har størst effekt på elevers læring og trivsel (Vembye et al., 2023). Derfor er co-teaching interessant i forhold til danske skolers udvikling af mere inkluderende læringsmiljøer, der kan bidrage til, at flere elever kan gå i den lokale skole og lære, trives og være en del af skolens fællesskab.
Co-teaching er da også en samarbejdsform, som stadigt flere kommuner prøver kræfter med. Det, som jeg ser i mit arbejde, er imidlertid, at coteaching ganske sjældent gennemføres systematisk og i overensstemmelse med de betingelser, der ifølge forskningen skal være til stede, for at coteaching rent faktisk bidrager til udvikling af et mere inkluderende læringsmiljø. Det betyder, at co-teaching i praksis ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at udvikle mere inkluderende læringsmiljøer, selv om der investeres i at klæde de fagprofessionelle på til denne samarbejdsform samt prioriteres ressourcer til, at to kan undervise sammen i nogle timer. Som denne bog viser, handler co-teaching om meget andet, end at der er to fagprofessionelle i klasserummet. Det kræver planlægning på mange niveauer, det kræver systematiske måder at gennemføre undervisningen på, og det kræver kontinuerlige evalueringer på flere niveauer. Og så kræver det et professionelt og dedikeret samarbejde. Hvis co-teaching skal lykkes og komme elevernes trivsel, læring og udvikling til gavn, så må skoleledelsen gå forrest og agere fagligt fyrtårn og understøtte undervisernes udviklingsarbejde.
Bogen viser, at koblingen mellem co-teaching og UDL er virksomt i forhold til at skabe et undervisningsmiljø, der er tilgængeligt for alle elever, og som sikrer adgang til deltagelse i de sociale og faglige aktiviteter. I den danske folkeskole bliver undervisningen traditionelt planlagt og rettet mod majoriteten af elever. Når undervisningen tilrettelægges for de fleste elever og ikke for alle, vil den altid få ekskluderende konsekvenser for nogle elever, fordi der altid vil være nogle elever, der ikke får noget ud af denne undervisning. Enten er niveauet for højt eller lavt, eller også er der i måden, der undervises på, ikke taget højde for, at elever lærer på forskellige måder og har forskellige behov. Over tid fører det til kompenserende og individuelle tiltag over for disse elever, som reagerer med fx
Der er ingen tvivl om, at den danske folkeskole stadig står over for en stor forandring af skolens praksis, fordi den i langt højere grad skal have fokus på at flytte samarbejdet ind i klasserummet, og at samarbejdet skal foregå på en måde, så det systematisk og kontinuerligt understøtter udviklingen af et inkluderende læringsmiljø. Det betyder, at underviserne i planlægningsfasen skal have fokus på undervisningsdifferentiering både i forhold til den enkelte elevs læringspræferencer og interesser og i forhold til måden, undervisningen organiseres på for hele elevgruppen.
Så store forandringer kræver tid, viden og vedholdenhed. I denne bog kan både skoleledelse og fagprofessionelle hente viden om både co-teaching, UDL og det tværprofessionelle samarbejde. I bogen kan hentes masser af konkrete værktøjer til at komme i gang med samarbejdet, med at co-teache og med at undervisningsdifferentiere. Skoleledelsen må sikre den nødvendige tid, og alle aktører, både politikere, ledere, fagprofessionelle og forældre, må være vedholdende. For ganske vist har vi talt om inklusion i mange år. Men vi er endnu ikke nået til at realisere inklusion i den danske folkeskole. Det lider alt for mange elever under, og vi skylder både dem og deres undervisere at skabe de nødvendige rammer for, at opgaven kan lykkes.
Co-teaching og Universal Design for Learning uro, manglende engagement, tab af motivation, meningstab med mere. Denne form for undervisning er reaktiv, fordi der først reageres, når visse elever udtrykker, at de ikke trives i undervisningen, ikke opnår et fagligt udbytte, ikke kan følge med, keder sig eller andet. Tanken med UDL er netop, at der i planlægningen af undervisningen tages udgangspunkt i et kendskab til den enkelte elev og dennes interesser, læringspræferencer, kulturelle baggrund, særlige udfordringer med mere. Denne viden er afgørende for at kunne planlægge undervisningen for hele klassen på en måde, så alle elever får udbytte af undervisningen. Denne måde at undervise på er proaktiv, fordi underviserne allerede i planlægningsfasen forholder sig til, hvordan de skal møde elevernes individualitet i det fælles. Og fordi co-teaching og UDL indeholder kontinuerlig evaluering på både individ- og gruppeniveau, tilpasses undervisningen løbende i forhold til, hvad der virker og ikke virker for eleverne med henblik på de mål, der er sat op.
Referencer
Hansen, J. H., Jensen, C. R. & Molbæk, M. (2022). Samarbejde om den inkluderende skole. Akademisk Forlag.
Børne- og Undervisningsministeriet (2022). Evalueringen af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand 2022: Sammenfatning. Hentet den 22. marts 2024 på: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/ mar/220329-nye-rapporter-evaluerer-inklusionsomraadet
Vembye. M. H., Weiss, F. & Bath. B. H. (2023). The effects of co-teaching and related collaborative models of instruction on student achievement: A systematic review and meta-analysis. Review of Educational Research, 94(2), 1-47. https://doi.org/10.3102/00346543231186588
Om bogen
I et uddannelseslandskab i kontinuerlig udvikling er rejsen mod inkluderende klasseværelser, hvor hver elev kan lære og trives, nødvendig. Denne bog, Co-teaching og Universal Design for Learning – differentierende og inkluderende undervisningsstrategier, er en transformativ udforskning af det, der kan kaldes kernen i en moderne og mangfoldig skole, hvor elevernes unikke styrker og forskelle ikke kun anerkendes, men favnes. I denne bog dykker vi ned i differentieret inkluderende undervisning, co-teaching og Universal Design for Learning (UDL) som centrale værktøjer, der kan bidrage til udviklingen af den enkelte elevs potentiale.
Med en tilgang forankret i forskning og gode erfaringer fra praksis udforsker bogen begreber som differentieret undervisning, co-teaching og UDL og præsenterer herigennem praktiske strategier, som lærere kan implementere i deres klasseværelser sammen med andre lærere og pædagoger. I de følgende kapitler vil vi introducere til grundlaget for inkluderende undervisning og til betydningen af differentiering, samarbejde og UDL. Vi tilbyder redskaber, der kan hjælpe dig med at tilpasse dine undervisningsmetoder, så de imødekommer dine elevers forskellige behov og anerkender deres forskellige læringspræferencer, kompetencer og læringsforudsætninger. Vi forklarer fordelene ved co-teaching og undersøger, hvordan samarbejde mellem to professionelle, her mellem to lærere eller mellem lærer-pædagog, kan åbne for nye veje til støtte og engagement. Og endelig vil vi dele principperne for Universal Design for Learning, en ramme, der giver dig mulighed for at minimere hindringer for læring og skabe undervisningsmiljøer, hvor alle elever har mulighed for at arbejde med det faglige.
Del I indeholder tre kapitler, der præsenterer baggrundsviden om inklusion, differentiering og samarbejde i Danmark. Kapitel 1 dykker ned i de grundlæggende principper og begreber for inkluderende undervisning,
Del II indeholder tre kapitler med fokus på bogens centrale emner: coteaching, Universal Design for Learning og de barrierer, der forhindrer os i at implementere det, vi ved virker bedst i praksis. Kapitel 4 introducerer co-teaching, et centralt element i at skabe inkluderende undervisning. Vi udfolder co-teaching som metode og beskriver de forskellige modeller for co-teaching og de fordele, tilgangen tilbyder både eleverne og deres undervisere. Kapitel 5 introducerer Universal Design for Learning, som er en fleksibel didaktisk ramme for undervisningen, der hjælper lærerne og pædagogerne til at medtænke elevernes forskellige forudsætninger og behov i undervisningens tilrettelæggelse og udførelse. Kapitel 6 afdækker de konkrete udfordringer og fordele, som man er stødt på i Danmark i arbejdet med at implementere co-teaching og UDL. Vi ser på de hindringer, som danske lærere og pædagoger har mødt, og de innovative løsninger, de har brugt for at lykkes med inkluderende undervisning.
Del III fokuserer på anvendelse af bogens centrale begreber. I kapitel 7 udforsker vi det første delelement i co-teaching, fælles planlægning. Vi viser, hvordan underviserne, såvel lærere som pædagoger, kan planlægge sammen og integrere UDL-rammen i deres didaktik med henblik på at præsentere det faglige indhold på forskellige måder, så eleverne ved, hvad der er og skal være i fokus. Dette kapitel deler konkrete strategier, så lærere og pædagoger kan sikre, at eleverne modtager information på forskellige og tilgængelige måder. Kapitel 8 dykker dybere ned i co-teaching modellen med
Co-teaching og Universal Design for Learning socioemotionel og faglig trivsel samt social og kognitiv læring. Her lægges grundlaget for de efterfølgende kapitler gennem en diskussion af de vigtigste principper, udfordringer og mål for inkluderende undervisning. Kapitel 2 ser nærmere på Danmarks inkluderende uddannelsesinitiativer og undersøger effekten af inklusionsindsatserne på elever, lærere og uddannelsessystemet siden 2014. Kapitlet introducerer også legende læring som metode til en mere inkluderende undervisning. I kapitel 3 beskriver vi lærernes og pædagogernes skiftende roller i forbindelse med inkluderende uddannelse. Ved at sammenligne tidligere praksis med nutidige tilgange får vi indsigt i de skiftende ansvarsområder, udfordringer og muligheder, som lærere og pædagoger står overfor. Dette kapitel fungerer som en bro mellem den historiske uddannelseskontekst og den moderne inkluderende praksis, som vi håber vil blive mere udbredt i Danmark.
fokus på fælles undervisning. Vi undersøger, hvordan fælles undervisning forbedrer læringsoplevelsen og integrerer det inkluderende aspekt i UDL: flere veje til engagement og motivation for at sikre, at eleverne er aktivt involveret i deres læring og forstår, hvorfor de skal lære. Dette kapitel giver mulighed for, at underviserne sammen kan skabe engagerende og inkluderende undervisningsrammer. I kapitel 9 er fokus på fælles evaluering/vurdering, et afgørende aspekt af co-teaching og UDL. Kapitlet tilbyder metoder til, hvordan man i fællesskab kan evaluere og vurdere elevernes fremskridt og introducerer et andet aspekt af UDL, nemlig: flere veje til at arbejde med indholdet, så eleverne har mulighed for selv at vælge, hvordan de vil lære og udtrykke sig. Kapitlet præsenterer værktøjer til mere retfærdige og inkluderende evalueringsmetoder. I det sidste kapitel, kapitel 10, samler vi de forskellige elementer, der udforskes gennem bogen. Bogens pointer sammenflettes, og vi diskuterer de praktiske skridt for lærere og pædagoger, så de sammen fortsat kan udvikle inkluderende undervisningsmiljøer for deres elever.
Vores tone og formidling i bogen er uformel, venlig og tilgængelig. Vi skriver til jer, vores læsere. Vores mål er at tilbyde praktiske redskaber sammen med et utal af konkrete strategier, eksempler og skabeloner, som du og din co-teaching partner kan anvende i jeres praksis. Selv om vores strategier er baseret på forskning, er fokus på, hvad undervisere har brug for at vide og gøre. Vi har derfor også integreret stemmer fra danske forskere, professorer, skoleledere, lærere og pædagoger i ”Stemmer fra praksis”-boksene og ”Kommune spotlight”-sektionerne. Endelig opfordrer vi dig til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere dialog om disse områder, som vi brænder så meget for, eller andre faglige udviklingsmuligheder.
