Bogen henvender sig til ledere på skoler og i forvaltninger, der er interesseret i at blive mere datainformerede, såvel som til dem, der er godt på vej og allerede føler sig sikre i deres brug af data. Også lærere med interesse i dataarbejdet kan med fordel læse bogen.
DATAINFORMERET LEDELSE
Men hvordan finder vi tid til at inkorporere brug af data i ledere og læreres allerede utroligt travle arbejdsdag? Hvor meget efteruddannelse og støtte er nødvendig for at kunne bruge data på en effektiv måde? Datainformeret ledelse vejleder i, hvordan man møder de udfordringer, der er forbundet med ansvaret som leder, og hvordan man opbygger præstationsbaserede skoler og forbedrer elevresultater. Med ideerne i denne bog får man som leder hjælp til at anvende de store mængder data til at skabe en datapositiv skolekultur. Ledere opfordres til at støtte en undersøgende tilgang, at opbygge tillid til databaserede initiativer, opstille mål for brugen af evidens og til at hjælpe underviserne med at udvikle de evner, de måtte have brug for, til arbejdet med data. Bogen er baseret på de to forfatteres mangeårige observationer af dataarbejdet i en række amerikanske skoler, og de omskriver denne erfaring til praktiske konklusioner, som er lette at gøre brug af i processen hen imod at anvende data på en effektiv og strategisk måde.
L E D E LSE FO R L ÆR IN G
Data er allestedsnærværende i vores liv. Ved hjælp af de nyeste teknologier kan vi i dag hurtigt finde ud af, hvor mange skridt vi har gået på en dag, hvor mange kalorier vi har indtaget, og hvor mange penge vi har brugt på hvad. Denne viden kan ideelt set hjælpe os med at træffe beslutninger, der kan forbedre vores livskvalitet. Ligeledes har brugen af data potentialet til at forandre den måde, vi underviser og lærer på, da vi har en mere omfattende tilgang til information om elevers læring og kan gribe ind, før elever kommer for langt bagud.
DATAINFORMERET LEDELSE
Amanda Datnow og Vicki Park
LEDELSE FOR LÆRING
Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/ledelse
ISBN 978-87-7160-417-7
Varenr. 7674
7674 Datainformeret ledelse_omslag.indd 1
9 788771 604177
16/08/17 12.49
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 4
16/08/17 12.52
Amanda Datnow og Vicki Park
Datainformeret ledelse Oversat af Joachim Wrang
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 1
16/08/17 12.51
Amanda Datnow og Vicki Park Datainformeret ledelse 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne © 2014 by John Wiley & Sons, Inc. All rights reserved. Oversat fra engelsk af Joachim Wrang efter Data-driven leadership Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Ledelse for læring ISSN 2246-8994 Varenr. 7674 ISBN 978-87-7160-417-7
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 2
16/08/17 12.52
Indhold Forord til den danske udgave. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Tak. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kapitel 1 • Potentiale og faldgruber i datainformeret beslutningstagning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kapitel 2 • Fire centrale elementer i forbindelse med reformbestræbelser inden for uddannelsesområdet: Mennesker, politikker, praksisser og mønstre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Kapitel 3 • Omkulturering til brug af data. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kapitel 4 • Mål, rutiner og redskaber til brug af data. . . . . . . . . . . . . . 69 Kapitel 5 • Brug af data til forbedring af undervisningen . . . . . . . . . . 93 Kapitel 6 • En fremtid med datainformeret ledelse. . . . . . . . . . . . . . . . 111 Appendiks: Karakteristika ved casestudiets skoler og distrikter. . . . . 121 Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Indeks. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Om forfatterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 3
16/08/17 12.52
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 4
16/08/17 12.52
Forord til den danske udgave af Lars Qvortrup Debatten raser om brugen af data i skoleledelse og undervisning: Skal vi bruge data? Skal vi ikke? For mig er debatten mærkelig. Skal vi gå med ur? Skal vi aftale, hvor og hvornår vi mødes i weekenden? Skal man bruge kompas og navigationsudstyr, når man sejler? Skal man tælle antallet af museumsgæster, før man planlægger næste års åbningstider? Skal man undersøge, om en bestemt pædagogisk indsats har haft den forventede effekt, eller skal man ikke? For de fleste er svaret indlysende. Naturligvis skal vi lave aftaler for weekenden: Vi mødes ved den og den nedkørsel til stranden på det og det tidspunkt. Aftaler ødelægger ikke glæden, men er en forudsætning for, at vi kan få en fornøjelig dag sammen på stranden. Hvis man ovenikøbet har aftalt, hvem der smører madpakker, og hvis man har tjekket vejrudsigten, er udsigten til succes endnu større. Selvfølgelig skal man tælle antallet af besøgende, så man kan give flest muligt den bedst mulige adgang til museets samlinger. Man skal bruge kompas og navigationsudstyr, når man sejler. Det ødelægger ikke glæden ved det frie sømandsliv, men sikrer, at flest muligt overlever det, der i gamle dage var forbundet med usikkerhed og risici. Det siger sig selv, at man skal vide så meget som muligt om, hvilke pædagogiske indsatser der giver de bedste resultater. Hvorfor vælge fremgangsmåder, der sandsynligvis ikke er lige så virkningsfulde som andre indsatser? Men samtidig skal vi aldrig tælle for tællingens skyld. Vi skal indsamle data i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Vi skal måle, fordi det, vi måler, er vigtigt og relevant, ikke fordi det er let eller sjovt at måle. Vi skal ikke mødes kl. 10, fordi vi har et ur, men vi skal gå med ur, fordi det er smart at mødes på samme tidspunkt. Vi skal undersøge sammenhænge mellem indsatser og elevudbytte, fordi det er enhver undervisers grundvilkår at gøre noget med henblik på at opnå en bestemt effekt – også selv om den tilstræbte effekt er at give eleven mulighed for selvudfoldelse og selvdannelse. Vi skal med andre ord gå nuanceret til værks. Vi skal ikke kaste os ud i en debat for eller imod ure, centimetermål, data og statistiske metoder. Vi skal hele tiden sikre os, at data er et pædagogisk redskab, ikke et kontrolværktøj eller et mål i sig selv. Vi skal huske, at data ikke kan bestemme, hvad der er målet for vores indsatser. Målene bestemmer vi selv, hvad enten ”vi” er medarbejderne på skolen eller et flertal i kommunalbestyrelsen eller Folketinget. Men data kan
5
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 5
16/08/17 12.52
hjælpe os til at vide, om vi har nået de mål, vi har sat os, eller om vi ikke har. Og vi skal holde os for øje, at data kan bruges til mange forskellige formål: Data kan bruges til at koordinere. De kan bruges til at måle indsatser. De kan bruges til at udregne effekter. De kan bruges som navigationsinstrument. De kan bruges som dokumentation. Og de kan bruges, når vi skal vælge mellem forskellige mulige indsatser. Det er det, der er nærværende bogs styrke: At den er nuanceret. Den anviser, hvordan data med fordel kan bruges. Den viser, hvor og hvordan data kan gøre skade. Den advarer imod, at vi kan blive data-forblændede. Den understreger igen og igen, at data er et værktøj, ikke et mål. Det kommer til udtryk allerede i bogens titel: Datainformeret ledelse, ikke ”databaseret” eller ”datadrevet” ledelse. ”Selv om bogens engelske titel er Data-driven leadership (dansk: Datadrevet ledelse), mener vi ikke, at data i sig selv driver beslutninger,” skriver forfatterne. ”Datainformeret ledelse er således et mere dækkende begreb for det, vi beder ledere om at gøre” (s. 12). Det er derfor, at bogen har fået den titel på dansk. At ledelse er data-”informeret” betyder, at ledelsesbeslutninger træffes på baggrund af data – og på baggrund af en hel masse andre forudsætninger, herunder ikke mindst ideer til og forestillinger om, hvad vi vil med skolen. Men for at gøre det, vi vil, er vi nødt til at tjekke, om vi når vores mål, og om de midler, vi tager i anvendelse, fremmer de mål, vi er enige om. Desuden fremmer brugen af data, som forfatterne skriver, en ”undersøgende” proces (s. 26). Det har jeg selv som forfatter til dette forord været ude for flere gange. Lærerne troede, at det gik rigtig godt med læsning i udskolingen, men da de fik data, for eksempel fra nationale test, så billedet anderledes ud. De troede, at børnene i 1. klasse trivedes, men trivselsdata viste, at det kun gjaldt nogle af børnene, ikke dem alle. Den slags data fremkalder refleksioner: Hvilket billede er retvisende? Det, vi har fra kvantitative data, eller det, vi har fra vores egne observationer og oplevelser? Er der fremgangsmåder, som ikke er hensigtsmæssige? Når de gør det bedre i nogle af de andre klasser eller på naboskolen, kan vi så lære noget af de andre? Eller er de data, vi har adgang til, misvisende? For det kan naturligvis også være tilfældet. Man kan overfortolke nationale test. Man kan få data, der er indsamlet på et uhensigtsmæssigt grundlag, for eksempel på grundlag af en pædagogisk tilgang, som man ikke selv kan tilslutte sig. Data er aldrig Sandheden med stort S, men udtrykker alene bestemte kendsgerninger ud fra et bestemt gyldighedsgrundlag, som også kunne være defineret anderledes. Endelig kan data også bruges som dokumentation. Der er en stor tilfredsstillelse ved at præsentere forældre på et forældremøde for fire eller fem kva-
6
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 6
16/08/17 12.52
litetsprofiler for skolen: Her ser I elevernes trivsel fordelt på alder, køn eller social baggrund. Her ser I deres oplevelse af struktur i undervisningen. Her ser I nogle tal for læringsudbytte. Hvis vi sammenligner med sidste år, er der sket den og den fremgang. Vi har en formodning om, at det skyldes de og de indsatser og prioriteringer. I løbet af næste år vil vi blandt andet arbejde med det og det. Det giver respekt blandt forældrene. Og det giver ikke mindst en bedre ledelse af skolen. Ud over at præcisere, hvad data kan og ikke kan bruges til, bidrager bogen til bedre brug af data. Det gør den i fem kapitler (kapitel 2, 3, 4, 5 og 6), som præsenteres i kapitel 1. Det er vigtigt at kende konteksten for og have data om denne kontekst for skoleledelse og skoleudvikling. Det er vigtigt at styrke datakulturen på skolen, så data bruges som redskab, og så man åbent kan tale om de styrker og svagheder, som data dokumenterer. Det er vigtigt, at man som leder kan bruge data på en hensigtsmæssig og retvisende måde. Det er vigtigt, at man understøtter en undersøgende holdning til data. Og det er vigtigt, at man som leder bruger data til at styrke undervisningen og fremme elevernes læring, trivsel og udvikling, ikke til alle mulige andre ting. Undervejs er der masser af nyttige observationer og ting, man skal huske: Brugen af data er kontekstafhængig, så man skal passe på at sammenligne pærer og bananer. Man skal investere i lærernes professionelle kapital og dømmekraft, for brugen af data sker ikke af sig selv. Man skal bruge data på en måde, der skaber tillid, ikke en oplevelse af at blive kontrolleret. Man skal basere så mange beslutninger som muligt på evidens, vel vidende at der også er ting, man ikke kan måle. Man skal sørge for, at brugen af data understøtter, at der er høje forventninger til eleverne. Man skal sørge for, at data fremmer medarbejdernes nysgerrighed, fordi data aldrig er svaret, men altid skal forstås og fortolkes. Man skal sørge for, at data ikke blot stammer fra store, eksterne undersøgelser, men også kan være resultatet af de små test, observationer og undersøgelser, som lærerne selv laver. Man skal fremhæve, at brugen af data kræver datakompetencer, så man ikke fejllæser eller overfortolker data. Man skal kunne bruge kvantitative data som grundlag for mere kvalitative observationer, og man skal kunne kombinere formelle observationsmetoder og data med mere uformelle metoder. God fornøjelse med bogen.
7
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 7
16/08/17 12.52
Lars Qvortrup er professor på DPU, Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skoler) på DPU. Han er ligeledes leder af Program for læringsledelse, hvor ca. 240 skoler i 13 kommuner bruger data som grundlag for kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser. Han har skrevet et stort antal bøger og artikler om samfundsudvikling, skoleledelse og pædagogisk forskning.
8
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 8
16/08/17 12.52
Tak
Noget af den forskning, som vi præsenterer i denne bog, blev støttet af et legat fra NewSchools Venture Fund med midler fra Bill & Melinda Gates Foundation og The William and Flora Hewlett Foundation. Vi vil gerne takke vores kolleger på NewSchools for deres hjælp. Bogens indhold afspejler imidlertid ikke nødvendigvis NewSchools’ eller fondenes holdninger eller politikker. Vi vil gerne takke de utroligt reflekterede, engagerede og innovative undervisere, der var generøse med deres tid og kræfter i forbindelse med deres deltagelse i dette studie. Vi vil også gerne takke vores forskningskolleger ved Center on Educational Governance ved University of Southern California. Vi takker de anonyme reviewers for deres tankevækkende feedback på en tidligere version af bogen og især Andy Hargreaves for hans enorme viden, som var med til at gøre os til bedre forfattere. Vi vil også gerne takke vores tidligere og nuværende studerende, eftersom disse meget engagerede undervisere beredvilligt fortæller os om de daglige succeser og udfordringer i forbindelse med at bruge data til at forbedre undervisningen. Stor tak til Karen Jarsky for hendes fremragende redigering af manuskriptet. Endelig vil vi gerne takke Marjorie McAneny og Kate Gagnon på Jossey-Bass for at støtte os under færdiggørelsen af denne bog.
9
Datainformeret_ledelse_indhold.indd 9
16/08/17 12.52
Bogen henvender sig til ledere på skoler og i forvaltninger, der er interesseret i at blive mere datainformerede, såvel som til dem, der er godt på vej og allerede føler sig sikre i deres brug af data. Også lærere med interesse i dataarbejdet kan med fordel læse bogen.
DATAINFORMERET LEDELSE
Men hvordan finder vi tid til at inkorporere brug af data i ledere og læreres allerede utroligt travle arbejdsdag? Hvor meget efteruddannelse og støtte er nødvendig for at kunne bruge data på en effektiv måde? Datainformeret ledelse vejleder i, hvordan man møder de udfordringer, der er forbundet med ansvaret som leder, og hvordan man opbygger præstationsbaserede skoler og forbedrer elevresultater. Med ideerne i denne bog får man som leder hjælp til at anvende de store mængder data til at skabe en datapositiv skolekultur. Ledere opfordres til at støtte en undersøgende tilgang, at opbygge tillid til databaserede initiativer, opstille mål for brugen af evidens og til at hjælpe underviserne med at udvikle de evner, de måtte have brug for, til arbejdet med data. Bogen er baseret på de to forfatteres mangeårige observationer af dataarbejdet i en række amerikanske skoler, og de omskriver denne erfaring til praktiske konklusioner, som er lette at gøre brug af i processen hen imod at anvende data på en effektiv og strategisk måde.
L E D E LSE FO R L ÆR IN G
Data er allestedsnærværende i vores liv. Ved hjælp af de nyeste teknologier kan vi i dag hurtigt finde ud af, hvor mange skridt vi har gået på en dag, hvor mange kalorier vi har indtaget, og hvor mange penge vi har brugt på hvad. Denne viden kan ideelt set hjælpe os med at træffe beslutninger, der kan forbedre vores livskvalitet. Ligeledes har brugen af data potentialet til at forandre den måde, vi underviser og lærer på, da vi har en mere omfattende tilgang til information om elevers læring og kan gribe ind, før elever kommer for langt bagud.
DATAINFORMERET LEDELSE
Amanda Datnow og Vicki Park
LEDELSE FOR LÆRING
Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/ledelse
ISBN 978-87-7160-417-7
Varenr. 7674
7674 Datainformeret ledelse_omslag.indd 1
9 788771 604177
16/08/17 12.49