Det ved vi om børn unge og etnicitet i skolen by Dafolo

dringer i skolen i forhold til både læring og trivsel. En udbredt tilgang til denne store udfordring er at udpege problemet hos individet eller en særlig gruppe af elever. I denne bog undersøges det, hvordan fokus kan flyttes fra egenskaber hos eleven til relationer i skolen, og dermed inddrages lærere, pædagoger og ledere som en del af samspillet. Bogen er med andre ord en invitation til at se på egne forståelser og egne måder at indgå i samspillet med denne gruppe af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Dermed identificeres nogle knapper, som man som professionel selv kan skrue på, og som man måske ikke selv var bevidst om – og derved bliver man i stand til at ændre på selve samspillet og tilbyde en mere nuanceret pædagogik i en mangfoldig skole.

e v Det

En forholdsvis stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund synes at opleve udfor-

vi o m

Laila Colding Lagermann

Laila Colding Lagermann Ph.d., cand.pæd. i pædagogisk psykologi, uddannelses- og ungdomsforsker på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Innlandet.

Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Børn, unge og etnicitet i skolen

ISBN 978-87-7160-562-4 ISBN 978-87-7160-562-4

Varenr. 7701

9 788771 605624

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om

BĂ¸rn, unge og etnicitet i skolen Af Laila Colding Lagermann Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Laila Colding Lagermann Det ved vi om Børn, unge og etnicitet i skolen 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatteren Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: Professor Niels Egelund, ph.d. Ole Henrik Hansen, professor Ingrid Pramling Samuelsson, professor Terje Manger, professor May Britt Drugli, professor Lars Qvortrup, professor Johan From, ph.d. Per-Åke Rosvall og professor Peder Haug. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/detvedviom. Seriedesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267 Varenr. 7701 ISBN 978-87-7160-562-4

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2. Et bredt læringsperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Indlæringsvanskeligheder og manglende læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Marginaliserende og overskridende (med)læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 3. Sociale kategorier – noget vi gør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 ”Den ideelle elev” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 ”Den ikke-ideelle elev” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 4. Forholdet mellem individualisering og generalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 5. Hvem taler vi om? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Fra etnicitet til etnificering – et alternativt forståelsestilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 ”Hey Saad! Har du hørt det? –hun er muslim!” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 Når lighedsidealer diskriminerer og medfører farveblindhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 6. Overskridende læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Gi’r det mening? – om bevægelige rammer og forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Relationen til læreren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kampen om de 10 procent – når uligheden essentialiseres, og der fortsat må kæmpes . . . 48 7. Arbejdet med børn, unge og etnicitet; en etisk fordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

8. Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Overskridende lĂŚring og udvidende forandringsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Vi hører fra flere kanter, at det er svært for sko-

ge, at bøgerne uanset pædagogisk tema om-

leledere og lærere at finde frem til publikatio-

handler forskning og skal holde et højt viden-

ner, som omhandler forskningsbaseret viden

skabeligt niveau. Samtidig skal de have faglig

om kvalitet i skolen og om, hvordan eleverne

relevans for praksisfeltet, og ikke mindst øn-

kan forbedre deres sociale og faglige lærings-

sker vi, at bøgerne skal formidles på en måde,

udbytte. Skolelederne og lærerne udtrykker

som gør dem værd at læse for skoleledere, læ-

ligeledes, at de forskningspublikationer, som

rere, pædagoger og andre med interesse for

de alligevel finder, er vanskelige at læse, og at

skole og uddannelse. Bøgerne skal have klare

de har forskere som målgruppe – og ikke prak-

praktiske implikationer og skal således ikke

sisfeltet.

bare formidle, hvad forskningen viser, men

Begge dele kan vi genkende. Man skal have et stort indblik i feltet for overhovedet at kunne

også hvilke konsekvenser dette kan have for pædagogisk praksis.

finde forskellige relevante forskningsartikler,

Denne lille bog henvender sig til lærere,

og man skal nærmest selv være forsker for at

pædagoger og andre professionelle med til-

forstå en del af disse publikationer. Den forsk-

knytning til skolen. Bogens fokus er rettet mod

ningsbaserede viden om, hvordan skolen kan

de børn og unge, som vi ofte genkender som

forbedres, er desværre ikke lettilgængelig.

børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Denne serie af små bøger har til hensigt at

En forholdsvis stor andel af disse elever synes

gøre forskningsbaseret viden mere tilgængelig

at opleve udfordringer i skolen i forhold til

for praksisfeltet og dermed øge sandsynlig-

både læring og trivsel, og samfundsinstitutio-

heden for, at denne viden bliver anvendt med

ner som dagtilbud, grundskole og ungdoms-

henblik på at øge elevernes læring.

uddannelser har desværre endnu ikke formået

Titlen på alle bøgerne i serien begynder

at komme disse udfordringer til livs.

med ”Det ved vi om”. Dette er for at understre-

Det ved vi om • Børn, unge og etnicitet i skolen

Der kan findes mange forklaringer på det-

Først når man bliver opmærksom på egen

te, og det debatteres ofte i mere eller mindre

rolle i et samspil, bliver man i stand til at æn-

saglig grad. Kompleksiteten i de eksisterende

dre den, og med bogen her tilbydes altså et

udfordringer kalder dog på en mere nuanceret

par briller til at se på egen praksis og få øje

tilgang, og nærværende bog er et bud herpå.

på eventuelle fastlåste forståelseskategorier

Her gøres op med, hvordan man som lærer,

med henblik på at disse forståelser ikke fak-

pædagog eller anden aktør i den pædagogiske

tisk kommer til at modarbejde det, vi egentlig

verden må flytte sit fokus fra egenskaber hos

gerne vil med eleverne, nemlig at inkludere og

eleven til relationer i skolen. Dermed inddrager

engagere alle elever i skolens fællesskaber.

Laila Colding Lagermann lærere, pædagoger

Laila Colding Lagermann lader sit viden-

og ledere som en del af samspillet. Ikke for at

skabelige arbejde forme bogens indhold, og

pege fingre eller placere skyld, nej, tværtimod

den tager udgangspunkt i de unges perspek-

for at invitere de professionelle til at se på egne

tiver og fortællinger, så deres stemmer bliver

forståelser og egne måder at indgå i samspillet

”bagtæppet” til skabelsen af en debat, der ofte

med denne gruppe af børn og unge med etnisk

forsømmer inddragelsen af netop de unge.

minoritetsbaggrund.

Det ved vi om • Børn, unge og etnicitet i skolen

Indledning

Denne bog handler om den gruppe af børn og

Siden offentliggørelsen af resultaterne af

unge, som vi ofte genkender som børn og unge

den første PISA-undersøgelse i 2000 har Dan-

med etnisk minoritetsbaggrund, i en særlig

mark haft et øget fokus på det, der betegnes

kontekst, nemlig skolen. Bogen henter inspi-

som elever med ikke-vestlig baggrund,1 også

ration fra min ph.d.-afhandling Unge i – eller

ofte omtalt som elever med etnisk minoritets-

ude af? – skolen. Marginaliseringsprocesser og

baggrund.2 Årsagen til det øgede fokus var og

overskridende

blandt

er PISA-resultaternes udpegning af, hvordan

udskolingselever med etnisk minoritetsbag-

elever med ikke-vestlig baggrund i Danmark

grund (Lagermann, 2014), i hvilken jeg gen-

sammenlignet med deres danske klassekam-

nem et kvalitativt empirisk studie undersøger

merater synes at kæmpe med læsefærdighe-

marginalisering og overskridende læring fra

der (Mejding, 2004). En OECD-rapport om

et perspektiv af levet (unge)liv. En væsentlig

grundskolen i Danmark (2004) pegede i for-

præmis for afhandlingsarbejdet har været en

længelse heraf på en række problemer vedrø-

insisteren på at tage udgangspunkt i de unges

rende udbyttet af skolegangen for tosprogede

perspektiver og fortællinger i et forsøg på at

elever i form af en overrepræsentation af to-

lægge netop deres stemmer til forgrund i af-

sprogede i specialklasser samt en uklar prak-

handlingen og dermed i en debat, der ofte for-

sis vedrørende flersprogede elevers deltagelse

forandringsbevægelser

sømmer inddragelsen af netop de unge. Det er med eksempler hentet fra denne undersøgelse samt anden aktuel forskning på området, at jeg igennem bogen vil illustrere udvalgte pointer fra forskningen, som er relevante at overveje i en skolepraksis.

Vestlige lande refererer ifølge Danmarks Statistik (2012) til: De nordiske lande, EU-lande og Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanet, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande refererer til alle andre lande. 2 Begrebet minoritet anvendes igennem bogen ikke som en distinktion med talmæssige proportioner, men som et begreb, der relaterer sig til samfundsmæssige magtrelationer (Phoenix, 2001, s. 128).

Det ved vi om • Børn, unge og etnicitet i skolen

almenundervisning,

specialundervisning

træk ved eller mangler hos eleven – alterna-

og særligt tilrettelagt undervisning i dansk

tivt elevens forældre – sådan som det relativt

som andetsprog. Resultaterne fra PISA 2000

uproblematisk ofte omtales fra politisk hold

og 2003 (Mejding, 2004) pegede endvidere på

og i hverdagsmedier, men også indimellem fra

det særlige danske fænomen, at der – sam-

praktikere relateret til feltet.

menlignet med andre OECD-lande – ikke kan

Udgangspunktet for de undersøgelser, der

ses en positiv udvikling vedrørende dette ud-

trækkes på igennem bogen, er snarere, hvor-

bytte fra første til anden generation, altså hos

dan sådanne kategoriseringer bliver medkon-

elever, der er født henholdsvis i udlandet og i

stituerende betingelser, der får betydning for

Danmark. Tværtimod er gennemsnitsscoren

de implicerede unges muligheder og begræns-

for de tre fagområder læsning, matematik og

ninger for, hvad og hvem eleverne kan og ikke

naturfag lavere for anden generation end for

kan blive til som.

første generation i begge undersøgelser (ibid.).

Den norske filosof Jon Hellesnes udtrykker

Denne pointe blev understreget af flere danske

det således: ”Jo mere man individualiserer et

forskere (for eksempel Egelund, 2003; Holmen,

problem, des mere uforståeligt bliver det, for

2006).

individualisering af et problem er det samme

Samlet for den forskning, der trækkes på

som isolering af det fra den kontekst, som det

igennem bogen, er dog en problematisering af

er et problem inden for (Hellesnes, 1992, s. 142,

en udbredt individualiserende forståelse af, at

i: Jensen & Ulleberg, 2012, s. 29). En væsentlig

de måder, hvorpå bestemte elever træder frem

del af denne kontekst handler for gruppen af

i en skolesammenhæng, primært handler om

børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund

eleverne selv.

i skolen om skolen.

Det problematiseres for eksempel, at dét, at

Det er dog vigtigt at understrege, at bogen

nogle elever kategoriseres som nogen, der kla-

her ikke er tænkt som en pegen fingre ad de

rer sig dårligere end andre i eksempelvis PISA-

professionelle, der hver dag yder en stor ind-

test eller i en skolesammenhæng, eller at dét,

sats i vores skoler. Snarere er det tænkt som en

at nogle elever kategoriseries som for eksempel

”forstyrrelse” af vores ”gøren-som-vi-plejer” i

ballademagere, primært handler om særlige

en skolesammenhæng (Davies, 2006), og som

Det ved vi om • Børn, unge og etnicitet i skolen

vi ofte ikke er bevidste om. Bevidstgørelsen

selv kan skrue på, og som man måske ikke selv

handler således blandt andet om at anskue

var bevidst om fandtes, og derved ændre på

samspillet mellem lærer og elev som en cirku-

selve samspillet (Jensen & Ulleberg, 2012).

lær, løbende og uafsluttet proces. Ved at se på

Bogens grundpræmis implicerer med ud-

samspillet på den måde og dermed flytte fokus

gangspunkt i ovenstående en forståelse af, at

fra egenskaber til relationer bliver vi som skole

skole og uddannelse langt fra er en uskyldig

eller professionelle selv en del af samspillet,

proces, men for hver enkelt elev er en farefuld

og det giver os en mulighed for at få en idé om,

færd ud i tilhør, adskillelse, lærdom og frem-

hvordan vi selv er en del af det, vi får øje på hos

medgørelse. I et hverdagsskoleliv omtales sko-

eleven. Når vi således siger om andre – hér ele-

len sjældent som en selektionsmaskine, men

ven – at han eller hun er god/klog/doven/uan-

snarere som en fællesskabsmotor, et nationalt

svarlig/flittig osv., anskues dette som noget, de

samlingspunkt. Af folkeskoleloven fremgår det

viser i et bestemt samspil eller en bestemt re-

for eksempel, at ”Kommunalbestyrelsen har

lation, snarere end en egenskab ved personen,

ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres

det vil sige som noget, eleven bare er.

ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen”

Ved at fokusere på det cirkulære samspil,

(Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-

som vi er en del af i vores samspil med andre,

stilling, 2016, min kursivering). Herved slås

i stedet for på egenskaber ved den anden (for

det fast, at folkeskolen er en skole for alle børn

eksempel ”han er også så umulig”) kan vi få

– en enhedsskole. Ideen om folkeskolen som en

en ny måde at tænke og tolke samspillet på.

enhedsskole, det vil sige som ”en skole for alle”,

Analyseenheden bliver i stedet relationen el-

henviser til, at den danske folkeskole er for alle

ler samspillet med ”den anden”, her eleven,

børn uafhængigt af social, økonomisk, religi-

og mulighederne for løsning af problemer ved

øs, racemæssig eller etnisk baggrund (Ritchie,

ændringer i samspillet kan blive flere. Bogen

2012). At skolen også selekterer, er dog i et ud-

er med andre ord en invitation til at se på egne

dannelsessociologisk perspektiv en velkendt

forståelser og egne måder at indgå i samspil-

og velbeskrevet pointe (Bourdieu, 1996; Bour-

let med denne gruppe af børn og unge med

dieu & Wacquant, 1992). Så selvom der i denne

henblik på at få øje på nogle knapper, som man

bog ikke tages afsæt i et Bourdieu-perspektiv,

Det ved vi om • Børn, unge og etnicitet i skolen

så er den grundlæggende pointe fra hans ud-

mange varierende retninger – herunder også

dannelsessociologi også rejst videre ud i ud-

til et liv fra marginale positioner.

dannelsesforskningen og skaber i den forstand

I kapitel 3 introduceres en socialpsykolo-

fundament for denne bogs grundidé, nemlig at

gisk forståelse af sociale kategorier med hen-

skolen selekterer, og at det sker gennem blandt

blik på at vise, hvordan disse fungerer som

andet sociale og kulturelle forhandlinger og

en slags strukturer, igennem hvilke vi ser og

fremmedgørelses-, marginaliserings- og ka-

forstår verden og andre mennesker – også i

tegoriseringsprocesser. Det er i paradokset

skolen. Jeg viser i den forbindelse, hvordan

mellem skolens fællesskabende potentiale og

problematiske sociale kategoriseringer af be-

dens selektionsmaskine, at bogen situerer sig.

stemte ”upassende” elever får ekskluderende

Selektion sker, og fællesskaber opstår i samme

og marginaliserende effekter for de implice-

uddannelsesorganisering, og det i samspil

rede elever.

med og relation til (for visse elevers vedkom-

Kapitel 4 ser nærmere på et forhold, der

mende ofte modsætningsfyldte) fællesskaber

synes særligt kendetegnende for marginalise-

og sammenhænge uden for skolen.

ringsprocesser og overskridende læring blandt

Bogen henvender sig på den baggrund til

børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund,

lærere, pædagoger og andre professionelle

nemlig forholdet mellem individualisering og

med relationer til skolen og de elever, der del-

generalisering.

tager der, med et særligt fokus på de børn og

Kapitel 5 går tættere på dominerende for-

unge, som vi ofte genkender som børn og unge

ståelser af etnicitet med henblik på at vise

med etnisk minoritetsbaggrund.

disse forståelsers diskriminerende effekter for

I kapitel 2 introduceres bogens brede læ-

de implicerede elever. I kapitlet introduceres i

ringsperspektiv, der implicerer en mere ufor-

den forbindelse en forståelse af race, ikke som

mel læringsform. Det at lære kan ske på mange

biologi, men som en forskelssættende og der-

måder, ved at man deltager i mange forskellige

med (med)skabende social kategori for disse

sammenhænge og fællesskaber fra forskellige

elevers tilblivelse.

positioner, og læring kan dermed bevæge sig i

Det ved vi om • Børn, unge og etnicitet i skolen

I kapitel 6 undersøges det, der i forskningen betegnes som overskridende læring. Denne

arbejdet med den gruppe af børn og unge, som bogen omhandler.

form for læring implicerer, at elever overskri-

Det sidste kapitel er en afslutning, der op-

der tidligere marginale positioner. I den for-

summerer bogens forskningsbaserede pointer

bindelse diskuteres lærerens (afgørende) rolle

om målrettet at arbejde med at få øje på og

i forhold til at henholdsvis åbne eller lukke for

dermed kunne påvirke egne indlejrede fore-

muligheder for, at elever kan bevæge sig i over-

stillinger om målgruppen med henblik på som

skridende retninger i skolen og på tværs af sko-

professionel at kunne arbejde med måder at

len og andre sammenhænge uden for skolen.

tænke om sig selv og sin egen praksis på i for-

I kapitel 7 undersøges de etiske implikationer, der, baseret på bogens forrige kapitler, sy-

hold til de etniske minoritetsbørn og -unge i skolen.

nes at ligge som en grundlæggende fordring i

e v Det

En forholdsvis stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund synes at opleve udfor-

vi o m

Laila Colding Lagermann

Laila Colding Lagermann Ph.d., cand.pæd. i pædagogisk psykologi, uddannelses- og ungdomsforsker på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Børn, unge og etnicitet i skolen

ISBN 978-87-7160-562-4 ISBN 978-87-7160-562-4

Varenr. 7701

9 788771 605624

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl