Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.
Ole Hansen Ekstern lektor ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg ISBN Universitet. 978-87-7160-290-6
e v Det
d
Evidens – data om elever og medarbejdere og forskningsbaseret viden om, hvad der virker – er grundlaget for, at man som leder, lærer og pædagog træffer intelligente og informerede valg. Hensigten med denne publikation er i kort form at præsentere og sammenfatte, hvad vi ved om den form for ledelse af uddannelsesinstitutioner, som fokuserer på højest muligt læringsudbytte. Den evidensinformerede lærer og leder er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den størst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hensigten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke direkte eller mekanisk oversættes til handlinger, for hertil er undervisning og ledelse alt for komplekse opgaver. Men den kan bruges til at træffe velinformerede beslutninger og til efterfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.
vi o m
Lars Qvortrup
Forskningsinformeret læringsledelse
ISBN 978-87-7160-290-6
Varenr. 7498
9 788771 602906
Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om
Forskningsinformeret lĂŚringsledelse Af Lars Qvortrup Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
1
Lars Qvortrup Det ved vi om Forskningsinformeret læringsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktør: Astrid Holtz Yates
Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: Professor Niels Egelund, ph.d. Ole Henrik Hansen, professor Ingrid Pramling Samuelsson, professor Terje Manger, professor May Britt Drugli, professor Lars Qvortrup, professor Johan From, ph.d. Per-Åke Rosvall og professor Peder Haug. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/detvedviom. Seriedesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267-2015-3 Varenr. 7498 ISBN 978-87-7160-290-6
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2. Evidensinformeret læringsledelse – et eksempel fra Ontario . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 The School Effectiveness Framework . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 3. Udfordringer for nutidens undervisere og ledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Målstyret undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ledelse med fokus på læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra familiekultur til professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Systematisk brug af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13 13 14 15 16
4. Situationen i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Datainformeret ledelse og pædagogisk praksis i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 5. Den læringsmålorienterede vending i uddannelsesforskningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den empiriske vending . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den engelsksprogede tradition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den effektorienterede vending i forskning om ledelse af uddannelsesinstitutioner . . . . . . . . . .
23 24 26 27
6. Forholdet mellem uddannelsesledelse og læringsudbytte: læringscentreret skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogisk ledelse har større effekt end generel ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Læringscentreret ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad karakteriserer skoleledelse med stort læringsudbytte? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danske undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
33 33 35 39 44
7. Data- og forskningsinformeret skoleledelse: Hvordan gør man? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan gør man? Generelle anvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan gør man? Specifikke aspekter af effektfuld skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ledelse af undervisernes læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskningsinformeret læringsledelse – det samlede billede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
47 47 49 59 64
8. Vor tids lærer- og lederrolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mål og midler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Begrænset rationalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Professionel dømmekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
69 70 72 77 79 87
Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Vi hører fra flere kanter, at det er svært for skole-
handler forskning og skal holde et højt viden-
ledere og lærere at finde frem til publikationer,
skabeligt niveau. Samtidig skal de have faglig
som omhandler forskningsbaseret viden om
relevans for praksisfeltet, og ikke mindst øn-
kvalitet i skolen og om, hvordan eleverne kan
sker vi, at bøgerne skal formidles på en måde,
forbedre deres sociale og faglige læringsudbyt-
som gør dem værd at læse for skoleledere, læ-
te. Skolelederne og lærerne udtrykker ligeledes,
rere, pædagoger og andre med interesse for
at de forskningspublikationer, som de alligevel
skole og uddannelse. Bøgerne skal have klare
finder, er vanskelige at læse, og at de har forske-
praktiske implikationer og skal således ikke
re som målgruppe – og ikke praksisfeltet.
bare formidle, hvad forskningen viser, men
Begge dele kan vi genkende. Man skal have et stort indblik i feltet for overhovedet at kunne
også hvilke konsekvenser dette kan have for pædagogisk praksis.
finde forskellige relevante forskningsartikler,
Denne bog af professor Lars Qvortrup
og man skal nærmest selv være forsker for at
handler om forskningsinformeret læringsle-
forstå en del af disse publikationer. Den forsk-
delse. Begrebet forskningsinformeret henviser
ningsbaserede viden om, hvordan skolen kan
til, at forskningsbaseret viden ikke automatisk
forbedres, er desværre ikke lettilgængelig.
kan anvendes i pædagogisk praksis. Der er
Denne serie af små bøger har til hensigt at
ikke nogen enkel og direkte vej fra forskning til
gøre forskningsbaseret viden mere tilgængelig
den enkelte skole eller klasse. I bogen under-
for praksisfeltet og dermed øge sandsynlig-
streges det, at praksis skal være informeret af
heden for, at denne viden bliver anvendt med
forskning, hvilket indebærer, at skoleledere og
henblik på at øge elevernes læring.
lærere skal kende til den relevante forskning
Titlen på alle bøgerne i serien begynder
og på den måde være tilstrækkeligt informeret
med ”Det ved vi om”. Dette er for at understre-
til at kunne tilpasse den forskningsbaserede
ge, at bøgerne uanset pædagogisk tema om-
viden til den lokale kontekst.
5
Det ved vi om • Forskningsinformeret læringsledelse
Principperne for, hvordan praksis bør være
ret kan lede processer, hvor alle lærere udvik-
forskningsinformeret, behandles med ud-
ler deres kompetencer og dermed kan påvirke
gangspunkt i, hvad forskningen om dette
børn og unges læring i en positiv retning.
emne rent faktisk viser bør foregå på den enkelte skole.
Qvortrup understreger, at anvendelse af data om egen skole vil være et nødvendigt
Dette forskningsinformerede perspektiv
grundlag for en sådan forskningsinformeret
knyttes i bogen an til temaet læringsledelse
læringsledelse. Herigennem kan både lærere
med et særligt fokus på skoleledelsens ansvar
og skoleledelse få kendskab til, hvor de er, og
for at bidrage til læring hos både lærere og ele-
dermed have et udgangspunkt for at vide, hvor
ver. Via læringsledelse skal skolens kapacitet
de skal hen. Ved at anvende data og samtidig
og kollektive kompetence forbedres. Bogen vi-
være forskningsbaserede har skoleledere gode
ser med udgangspunkt i forskningen, hvordan
forudsætninger for at bidrage til en reel læring
skoleledelsen ved at være forskningsinforme-
i organisationen og hos eleverne.
6
Det ved vi om • Forskningsinformeret læringsledelse
1
Indledning
Der er i de seneste år sket et paradigmeskift
lem af ledelsen af en uddannelsesinstitution
med hensyn til idealerne vedrørende ledelse
skal bidrage til, at eleverne eller børnene når
af uddannelsesinstitutioner. Idealet er ikke
specifikke lærings-, udviklings-, trivsels- og
længere, at ledelsen først og fremmest skal
dannelsesmål. Forudsætningen for at kunne
være kultur- og traditionsbærer. Idealet er hel-
gøre det er, at man udøver sin ledelse på bag-
ler ikke, at lederen skal være ”skoleinspektør”,
grund af data om elevernes og institutionens
som det hed for ikke så mange år siden, det vil
udvikling, og at man gør det i overensstem-
sige den, der inspicerer, at reglerne overholdes,
melse med forskningsbaseret viden om, hvilke
og som administrerer skolens aktiviteter. Ej
pædagogiske og ledelsesmæssige interven-
heller skal ledelsen nøjes med at ”facilitere”, at
tioner og initiativer der sandsynligvis virker
medarbejderne – lærere og pædagoger – vare-
bedst. Kort sagt: Man udøver ledelse i forhold
tager deres opgaver relativt afkoblet fra ledel-
til specifikke, målbare mål. Man benytter sig
sen, for eksempel i en misforstået respekt for
af data for at vide, hvor skolen skal sætte ind
medarbejdernes autonomi i klasselokalet. Nej,
med pædagogiske initiativer og kompetence-
den udbredte forventning i dag er, at ledelsen
udvikling, og for at sikre sig, at de mål, man
spiller en synlig, aktiv og direkte rolle med fo-
har sat sig, faktisk også nås. Og man arbejder
kus på enhver uddannelsesinstitutions kerne-
på baggrund af forskningsmæssigt frembragt
opgave: at eleverne tilegner sig kundskaber og
viden om, hvilke indsatser der sandsynligvis
færdigheder og udvikler sig socialt og menne-
virker bedst. Det betyder ikke, at man er ”sla-
skeligt i overensstemmelse med veldefinerede
ve” af evidens eller følger bestemte forskrifter.
mål. Derfor taler man i dag om ”pædagogisk
Tværtimod: Evidens – data om elever og med-
ledelse” eller ”læringsledelse” og om ”elev-
arbejdere og forskningsbaseret viden om, hvad
centreret” eller ”læringscentreret” ledelse.
der virker – er grundlaget for, at man som leder
Det betyder, at man som leder eller som med-
– og i øvrigt som lærer og pædagog – træffer
7
Det ved vi om • Forskningsinformeret læringsledelse
intelligente og informerede valg. Ledelse og
sigten, hvordan forholdene er i skolen og i den
pædagogisk praksis skal ikke være evidensba-
enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte
seret, men skal være evidensinformeret.
elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han
Hensigten med denne publikation er i kort
eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke
form at præsentere og sammenfatte, hvad vi
direkte eller mekanisk oversættes til handlin-
ved om denne form for ledelse af uddannel-
ger, for hertil er undervisning og ledelse alt for
sesinstitutioner. Derfor giver den en oversigt
komplekse opgaver. Men den kan bruges til at
over noget af den forskningslitteratur om
træffe velinformerede beslutninger og til ef-
uddannelsesledelse, der er udkommet de se-
terfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev
neste år, og som er baseret på empirisk forsk-
valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.
ning, der har fokus på det, der med et engelsk
Før jeg præsenterer oversigten, vil jeg imid-
begreb hedder ”achievements”, det vil sige
lertid ganske kort beskrive den forsknings-
elevernes læringsudbytte. Denne forskning
mæssige kontekst for denne type forsknings-
er interesseret i at karakterisere ledelse af ud-
litteratur om læringsledelse, så man kan forstå
dannelsesinstitutioner ud fra effektkriterier.
den sammenhæng, som denne udvikling fore-
Grundspørgsmålet for denne type forskning
går i, og så man kender den diskussion, der ud-
er: Hvilken type ledelse eller hvilke former for
spiller sig.1
ledelse fører til det højeste læringsudbytte?
Og allerførst kommer der et billede fra den
Bogen afsluttes med at give et bud på det, man
nye virkelighed: et eksempel på, hvordan evi-
kunne kalde den nye leder- og underviserrolle:
densinformeret læringsledelse kan foregå.
den evidensinformerede lærer og leder. Han eller hun er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den bedst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hen-
8
1
Tak til min kollega Hanne Kathrine Krogstrup for gode og indsigtsfulde kommentarer til en tidligere version af manuskriptet. Ansvaret for den endelige udgave er naturligvis udelukkende mit eget.
Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.
Ole Hansen Ekstern lektor ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg ISBN Universitet. 978-87-7160-290-6
e v Det
d
Evidens – data om elever og medarbejdere og forskningsbaseret viden om, hvad der virker – er grundlaget for, at man som leder, lærer og pædagog træffer intelligente og informerede valg. Hensigten med denne publikation er i kort form at præsentere og sammenfatte, hvad vi ved om den form for ledelse af uddannelsesinstitutioner, som fokuserer på højest muligt læringsudbytte. Den evidensinformerede lærer og leder er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den størst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hensigten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke direkte eller mekanisk oversættes til handlinger, for hertil er undervisning og ledelse alt for komplekse opgaver. Men den kan bruges til at træffe velinformerede beslutninger og til efterfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.
vi o m
Lars Qvortrup
Forskningsinformeret læringsledelse
ISBN 978-87-7160-290-6
Varenr. 7498
9 788771 602906
Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl