e v Det
d
Professionelle læringsfællesskaber betegner en måde at arbejde sammen på for alle professionelle i skolevæsnet, dvs. både lærere, pædagoger, ledere og forvaltning. Denne samarbejdsform er meget betydningsfuld i arbejdet med at øge alle elevers trivsel og læring i skolen, og i denne bog præsenteres en sammenskrivning af forskningen på området med fokus på at tydeliggøre, hvad professionelle læringsfællesskaber er, hvorfor det er en god måde at arbejde på, og hvordan man kan gøre i praksis, så man udnytter potentialet i samarbejdsformen bedst muligt.
vi o m
Lars Qvortrup
Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.
Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
Professionelle læringsfællesskaber
ISBN 978-87-7160-481-8 ISBN 978-87-7160-481-8
Varenr. 7686
9 788771 604818
Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om
Professionelle lĂŚringsfĂŚllesskaber Af Lars Qvortrup Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Lars Qvortrup Det ved vi om Professionelle læringsfællesskaber 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo A/S og forfatteren Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: Professor Niels Egelund, ph.d. Ole Henrik Hansen, professor Ingrid Pramling Samuelsson, professor Terje Manger, professor May Britt Drugli, professor Lars Qvortrup, professor Johan From, ph.d. Per-Åke Rosvall og professor Peder Haug. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/detvedviom. Seriedesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk – www.dafolo-online.dk – www.dafolo-tools.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267 Varenr. 7686 ISBN 978-87-7160-481-8
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2. Professionelle læringsfællesskaber: Hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Definition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fire grundlæggende spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det professionelle læringsfællesskab: en proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdet i professionelle læringsfællesskaber er cyklisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hele skolen er et professionelt læringsfællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11 11 13 15 16 16
3. Professionelle læringsfællesskaber: Hvorfor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virker professionelle læringsfællesskaber? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Professionelle læringsfællesskaber – det teoretiske grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udøvelse af professionel dømmekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Underviserens udøvelse af professionel dømmekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Professionelle læringsfællesskaber og udøvelsen af professionel dømmekraft . . . . . . . . . . Barrierer i forhold til at organisere professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . Udfoldelse af professionel dømmekraft i teamsamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
19 20 23 26 30 31 34 36
4. Professionelle læringsfællesskaber: Hvordan gør man? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den generelle litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den praktiske litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fem nøglepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roller: forvaltning, ledelse og teamkoordinatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skolens og skolevæsenets mission, vision, værdier og mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Teamdannelse og teamstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvor tæt er teamet på den konkrete undervisning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
41 41 43 48 59 62 65 65 66
Teamkoordinatorrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Team er vigtige og kan betale sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 5. Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Vi hører fra flere kanter, at det er svært for sko-
ge, at bøgerne uanset pædagogisk tema om-
leledere og lærere at finde frem til publikatio-
handler forskning og skal holde et højt viden-
ner, som omhandler forskningsbaseret viden
skabeligt niveau. Samtidig skal de have faglig
om kvalitet i skolen og om, hvordan eleverne
relevans for praksisfeltet, og ikke mindst øn-
kan forbedre deres sociale og faglige lærings-
sker vi, at bøgerne skal formidles på en måde,
udbytte. Skolelederne og lærerne udtrykker
som gør dem værd at læse for skoleledere, læ-
ligeledes, at de forskningspublikationer, som
rere, pædagoger og andre med interesse for
de alligevel finder, er vanskelige at læse, og at
skole og uddannelse. Bøgerne skal have klare
de har forskere som målgruppe – og ikke prak-
praktiske implikationer og skal således ikke
sisfeltet.
bare formidle, hvad forskningen viser, men
Begge dele kan vi genkende. Man skal have et stort indblik i feltet for overhovedet at kunne
også hvilke konsekvenser dette kan have for pædagogisk praksis.
finde forskellige relevante forskningsartikler,
Nærværende lille bog omhandler fælles-
og man skal nærmest selv være forsker for at
skaber og samarbejde. Professor Lars Qvor-
forstå en del af disse publikationer. Den forsk-
trup har samlet viden om, hvordan og hvorfor
ningsbaserede viden om, hvordan skolen kan
gode elevresultater blandt andet afhænger
forbedres, er desværre ikke lettilgængelig.
af, at underviserne aktivt arbejder sammen,
Denne serie af små bøger har til hensigt at
at skolelederne skaber gode rammer for dette
gøre forskningsbaseret viden mere tilgængelig
samarbejde, og at det kommunale system med
for praksisfeltet og dermed øge sandsynlig-
forvaltningen i spidsen bakker op og struktu-
heden for, at denne viden bliver anvendt med
rerer sig på en måde, så samarbejdet afspejles
henblik på at øge elevernes læring.
både op og ned i systemet. Forskere kan tilskri-
Titlen på alle bøgerne i serien begynder
ve ca. en tredjedel af elevernes læring, udvik-
med ”Det ved vi om”. Dette er for at understre-
ling og trivsel med undervisernes indsats. Det
5
Det ved vi om • Professionelle læringsfællesskaber
er dog vigtigt at tilføje, at det ikke drejer sig om
professionelle
den enkelte lærer, pædagog og leder, men om
hvorfor, hvordan? Dermed klædes læseren på
den samlende fælles indsats.
med den grundlæggende viden, der er nødven-
læringsfællesskaber:
hvad,
Folkeskolen italesat som et professionelt
dig, når kolleger i et tæt og tillidsbaseret sam-
læringsfællesskab er retorisk et udtryk for det
arbejde skal løse de komplekse opgaver, det
vellykkede samarbejde mellem lærere, pæda-
pædagogiske virke indeholder. Det er nemlig
goger og ledere, men, skriver Lars Qvortrup,
dagligdagen for lærere, pædagoger og ledere i
begrebet bruges i mange forskellige sam-
skolen. Ikke som enkeltstående helte på kom-
menhænge og betydninger, så det svækkes og
mandobroen eller som individualister bag luk-
fremstår derfor ikke krystalklart.
kede døre, men som aktive læringsledere i et
Gennem den eksisterende viden belyser forfatteren de grundlæggende spørgsmål om
6
professionelt samarbejde.
Det ved vi om • Professionelle læringsfællesskaber
1
Indledning
Mon ikke vi alle sammen kender det? At nogle,
at erfaringen fra Visible Learning er, at ”… ud-
ja, undertiden mange af de møder, vi går til,
dannelsesmæssige resultater afhænger af læ-
ikke fungerer, som de burde gøre. Måske var
rerne (flertal), der ledes af skoleledere (flertal),
der ikke en dagsorden. Og selv om der var en
som understøttes og næres af systemet som
dagsorden, fulgte vi den ikke. Eller måske var
helhed” (Hattie, Masters & Birch, 2016, s. 5.
problemet, at ikke alle var aktive i eller bidrog
Parenteserne er forfatternes). De understreger
til mødet, eller at mødet ikke drejede sig om
med andre ord, at gode elevresultater blandt
de reelle opgaver og udfordringer, vi har som
andet afhænger af, at underviserne arbejder
undervisere, men kun var af praktisk karakter.
sammen, at skolelederne skaber gode ram-
Det er min egen erfaring, at det ofte går sådan.
mer for dette samarbejde, og at ”systemet som
Heroverfor står, at samarbejde – især natur-
helhed”, det vil sige kommunen og dens for-
ligvis godt samarbejde – er vigtigt. Det arbejde,
valtning, anlægger et såkaldt ”whole system
som lærere og pædagoger og ledere udfører,
approach”. I mottoet ”Know Thy Impact” refe-
varetages langt bedre i fællesskab end indi-
rerer ”Thy” til flertalsformen, understreger de,
viduelt. Det viser forskningen. ”Samarbejds-
”… og derfor sættes fokus på at arbejde i team”
skoler klarer sig bedre end individualistiske”,
(ibid.).
fastslår Andy Hargreaves og Michael Fullan i
Hvis man vil forklare elevernes læring, ud-
bogen Professionel kapital med henvisning til
vikling og trivsel, finder man cirka 30 procent
en række forskningsresultater (Hargreaves &
af forklaringen i undervisernes indsats. Men
Fullan, 2016, s. 137), og tilsvarende understre-
det er vigtigt at tilføje, at vi her ikke kun taler
ger John Hattie, Deb Masters og Kate Birch i
om den enkelte lærer, pædagog og leder, men
den helt nye bog Visible Learning into Action,
også om den fælles indsats, hvor man samar-
7
Det ved vi om • Professionelle læringsfællesskaber
bejder om at fremme elevernes læring og ud-
andet i kraft af data om læring og undervisning
vikling og om at gøre hinanden gode i det pro-
og af forskningsviden om sammenhængen
fessionelle samarbejde på skolen. For det, der
mellem undervisning og læring.
gør den enkelte lærer, pædagog og leder god, er
Begrebet ”det professionelle læringsfælles-
samarbejdet med kolleger, hvor der er fokus på
skab” er blevet skabt som et begreb for det vel-
elevernes læring og udvikling, hvor man sam-
lykkede samarbejde mellem lærere, pædagoger
arbejder om undervisning og ledelse, hvor det
og ledere. Begrebet fremstår imidlertid ikke
primære mål er at forbedre elevernes resultater,
krystalklart, men bliver brugt i forskellige be-
men hvor den bagvedliggende forudsætning er
tydninger. Derfor er det målet med denne bog
at styrke hinanden professionelt, både ved at
at besvare tre spørgsmål:
give kollegial feedback, ved at koordinere ind-
• Hvad er et professionelt læringsfællesskab?
satser og ved at bidrage til gensidig professionel
Det vil sige, hvordan kan det defineres?
læring og udvikling. Det er grunden til, at vi
• Hvorfor er det hensigtsmæssigt at organi-
taler om skolen som et professionelt læringsfæl-
sere arbejdet på skolen i professionelle læ-
lesskab.
ringsfællesskaber?
Samtidig er Hargreaves, Fullan, Hattie og de fleste andre fremtrædende uddannelsesfor-
• Hvordan arbejder man i professionelle læringsfællesskaber?
skere enige om, at det langtfra er ligegyldigt, hvordan vi arbejder sammen. For det første
Det er vigtigt, som læsevejledning og varede-
skal samarbejdet være baseret på tillid og kan
klaration, at understrege, at denne publikation
ikke fremtvinges, og selv om mødeskemaer og
primært er refererende, og at den grundlæggen-
faste dagsordener kan være til hjælp, er de ikke
de set sympatiserer med ideen om professionel-
tilstrækkelige, men højst nødvendige forudsæt-
le læringsfællesskaber. Det gør den ikke, fordi
ninger for at opbygge social kapital på skolen.
jeg godt kan ”lide” professionelle læringsfælles-
For det andet skal samarbejdet hele tiden have
skaber, men fordi det af forskningslitteraturen
fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling,
fremgår, at denne måde at organisere arbejdet
på skolens bidrag hertil og på den sikre viden, vi
på fremmer elevernes læring, udvikling og triv-
har om eleverne og om undervisningen, blandt
sel. Alt dette vender jeg tilbage til i teksten. Det
8
Det ved vi om • Professionelle læringsfællesskaber
skal blot understreges, at mit anliggende ikke
mest hensigtsmæssige måder at understøtte
er at fremlægge en kritik eller en kritisk dis-
elevernes læring, trivsel og udvikling på, men
kussion af professionelle læringsfællesskaber
metoder kan ikke trækkes i automaten. Det er
som begreb eller praksis, men at præsentere
grunden til, at det vigtigste virkemiddel er un-
det, vi ved om professionelle læringsfællesska-
dervisernes og ledernes udøvelse af professio-
ber, med henblik på at forbedre samarbejdet
nel dømmekraft, nemlig det at kunne kombi-
mellem lærere, pædagoger og ledere og der-
nere forskningsbaseret viden og sikre data om
med den pædagogiske praksis på skolerne til
elevernes læring og skolens undervisning med
gavn for eleverne.
erfaring, empati og dedikation.
Som det vil fremgå, er de to begreber ”be-
Opgaver, der er komplekse, varetages imid-
grænset rationalitet” og ”professionel døm-
lertid bedst, hvis man har et tæt og tillidsbase-
mekraft” vigtige, når man vil svare på de tre
ret samarbejde med sine kolleger. Udvikling af
spørgsmål. Med begrænset rationalitet un-
professionel dømmekraft sker bedst, hvis man
derstreges det, at det at undervise er en både
ikke står alene med sin undervisning. Det er
målrettet og kompleks opgave, som aldrig kan
det, denne lille bog handler om: professionelle
sættes på formel eller automatiseres. Natur-
læringsfællesskaber. Den kan læses i forlæn-
ligvis skal der være mål for undervisningen,
gelse af min tidligere publikation i samme se-
men disse mål må ikke være for snævre el-
rie: Det ved vi om forskningsinformeret lærings-
ler specifikke. Naturligvis skal man kende de
ledelse (Qvortrup, 2015).
9
e v Det
d
Professionelle læringsfællesskaber betegner en måde at arbejde sammen på for alle professionelle i skolevæsnet, dvs. både lærere, pædagoger, ledere og forvaltning. Denne samarbejdsform er meget betydningsfuld i arbejdet med at øge alle elevers trivsel og læring i skolen, og i denne bog præsenteres en sammenskrivning af forskningen på området med fokus på at tydeliggøre, hvad professionelle læringsfællesskaber er, hvorfor det er en god måde at arbejde på, og hvordan man kan gøre i praksis, så man udnytter potentialet i samarbejdsformen bedst muligt.
vi o m
Lars Qvortrup
Serien ”Det ved vi om” består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes. Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Hedmark.
Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
Professionelle læringsfællesskaber
ISBN 978-87-7160-481-8 ISBN 978-87-7160-481-8
Varenr. 7686
9 788771 604818
Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl