Det ved vi om sprogstimulering i dagtilbud

Page 1

”Det ved vi om – dagtilbud” er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

DAGTILBUD

e v Det

d

Liv Gjems er uddannet pædagog, cand.pæd. og dr.polit. og er professor i pædagogik på University College of South-East Norway.

vi o m

Børn træder ind i et sprogmiljø fra det øjeblik, de fødes, og de er fra begyndelsen afhængige af at møde voksne, som inddrager dem i sproglige samspil. Al læring og ikke mindst sprogtilegnelse afhænger af gode, trygge relationer mellem voksne og børn. I denne bog fremlægges forskningsbaseret viden om det, vi ved støtter og fremmer børns sprogtilegnelse i dagtilbud. I et dagtilbud kan børn have særdeles forskellige erfaringer med sprog, og behovet for sproglig støtte og stimulering varierer meget. Bogens tematiske omdrejningspunkt er derfor spørgsmålet: Hvordan stimuleres sprogtilegnelsen hos alle børn?

Liv Gjems

Besøg seriens hjemmeside på www.dafolo.dk/detvedviom

Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Innlandet.

Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Sprogstimulering i dagtilbud

ISBN 978-87-7160-550-1 ISBN 978-87-7160-550-1

Varenr. 7698

9 788771 605501

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl



Det ved vi om

Sprogstimulering i dagtilbud Af Liv Gjems Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af KĂĽre Dag Jensen


Liv Gjems Det ved vi om Sprogstimulering i dagtilbud 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatteren Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates og Astrid Hjorth Balle Oversat fra norsk af Kåre Dag Jensen Illustrationer: Rina Dahlerup Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: Professor Niels Egelund, ph.d. Ole Henrik Hansen, professor Ingrid Pramling Samuelsson, professor Terje Manger, professor May Britt Drugli, professor Lars Qvortrup, professor Johan From, ph.d. Per-Åke Rosvall og professor Peder Haug. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/detvedviom. Seriedesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket tryksag, 5041 0816

Miljømærket tryksag 1234 5678

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk – www.dafolo-online.dk – www.dafolo-tools.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267 Varenr. 7698 ISBN 978-87-7160-550-1


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1. Introduktion: Sprogets rolle i læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sprog som symbolsk mediering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er sprog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er kommunikation? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At lære at tale og tale for at lære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11 13 15 15 17

2. Børn i dagtilbud – om betydningen af at lære sprog fra begyndelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Det tidlige sproglige samspil – intersubjektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan børn lærer, at lyde og ord repræsenterer indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børnemålrettet tale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19 20 22 24

3. Den første sprogindlæringsperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At dele forståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Principper for den første ordindlæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Matthæuseffekten – og hvorfor de første leveår er så betydningsfulde for børns sprogtilegnelse og livslange læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27 29 32

4. Sprogstimulerende læringsmiljøer – at lære sprog i leg og aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . Dagtilbudspersonalets sproglige samspil med børnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At opfordre børn til at deltage i sproglige interaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad kendetegner et kvalitativt godt sprogligt samspil mellem personale og børn i dagtilbud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskellige børn og forskellige sproglige samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35 39 40 42 44 45


5. Sproglige interaktioner i dagtilbuddets hverdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leg for at lære at tale sammen og lære om sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leg er et sprogstimulerende læringsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

49 49 53 54

6. At læse bøger repræsenterer et sprogstimulerende læringsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 At læse højt for de mindste børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 At læse for de større børn i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 7. Opsummering: sprogets generelle udviklingsmønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72


Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl I dag befinder stort set alle børn i et til femårs-

forstå det, fordi forskningspublikationer som

alderen i Danmark sig dagligt mange eller få

oftest har forskere som målgruppe – og ikke

timer i en dagpleje eller daginstitution. Dagtil-

praksisfeltet. Man skal således have et stort

buddet skal være en berigelse, som gør, at bør-

indblik i feltet for overhovedet at kunne finde

nene realiserer deres potentiale for læring og

frem til relevante forskningsartikler, og man

udvikling. Man kan sige, at dagtilbuddet skal

skal nærmest selv være forsker for at kunne

bidrage både til en tilegnelse af funktioner og

forstå en stor del af dem. Det ønsker vi med

færdigheder og til en dannelse, som medvirker

denne serie at råde bod på.

til en realisering af livets muligheder.

I de første leveår sker barnets sproglige,

Det er denne bogseries formål at formidle

kognitive og emotionelle udvikling i en social

forskningsbaseret viden om, hvordan kvali-

interaktion med og i relation til andre. Barnet

teten er i de institutioner, vi anbringer børn i,

er her særligt modtageligt for stimulering fra

og hvordan børn trives, lærer og udvikler sig.

omgivelserne, og kvaliteten af dagtilbuddet

Serien har som ambition at formidle den aka-

har derfor stor indflydelse på barnets læring

demiske viden i et praksisrettet sprog, som kan

og udvikling på både kort og langt sigt.

påvirke det kvalitative indhold i vuggestuer,

I denne bog peger Liv Gjems på, at det lille

dagplejer og børnehaver. Her kommer viden

barns sprogtilegnelse er den mest centrale

om barnets sproglige udvikling ind som en

byggesten i barnets vej mod livslang læring.

nødvendighed for både forældre og professionelle.

Gjems belyser derfor vigtigheden af at udvikle dagtilbud af høj sproglig kvalitet, og

Det kan være svært at finde frem til publi-

hun beskriver, hvordan forældre, familie og

kationer, som omhandler betydningen af kva-

professionelle bedst understøtter og stimu-

litet i dagtilbud. Har man endelig fundet forsk-

lerer sprogtilegnelsen hos små børn – hvilke

ningslitteratur, kan det være svært at læse og

mønstre gælder, og hvilken sproglig støtte og

5


Det ved vi om • Sprogstimulering i dagtilbud

interaktion støtter bedst op om barnets udvikling? I bogen opsummerer Gjems desuden den eksisterende viden om, hvilke faktorer der kan medvirke til at skabe grundlaget for en positiv sprogudvikling for alle børn i dagtilbud. God fornøjelse!

6


Det ved vi om • Sprogstimulering i dagtilbud

Indledning Børn træder ind i et sprogmiljø fra det øjeblik,

en udfordring for personalet i et dagtilbud, at

de fødes (Säljö, 2002), og de er fra begyndelsen

børn kan have særdeles forskellige erfaringer

afhængige af at møde voksne, forældre og an-

med sprog, og at behovet for sproglig støtte og

dre familiemedlemmer, som inddrager dem

stimulering kan variere meget. Et vigtigt ud-

i sproglige samspil. Al læring og ikke mindst

gangspunkt for at fremme alle børns sproglige

sprogtilegnelse afhænger af gode, trygge re-

læring er at kende til de mønstre, som gælder

lationer mellem voksne og børn (Hamre &

de fleste børns sprogtilegnelse, og vide, hvil-

Pianta, 2001; Weitzman & Greenberg, 2014).

ken slags sproglig støtte og interaktion der kan

Lige fra barnet er nyfødt, begynder forældrene

bidrage til at fremme deres sprogindlæring

at kommunikere med det, som om det er en

med netop de erfaringer, de har. Personalet

almindelig samtalepartner, og alene det at få

i dagtilbud er vigtige bidragydere i arbejdet

øjenkontakt med deres nyfødte barn er enormt

med at lægge grunden til livslang læring, hvor

motiverende for dem. Efterhånden laver bar-

sproget repræsenterer den mest centrale byg-

net lyde, og disse tolkes ofte som fuldgyldige

gesten.

svar af far eller mor, og de fører til længere

Ud over at kende det generelle mønster

samtaler baseret på barnets blik, lyde og smil.

for børns sprogtilegnelse, og hvor forskellige

Et godt udgangspunkt for børns sprogtileg-

børn er i deres udviklingsproces, må perso-

nelse er skabt.

nalet være opmærksomt på, hvordan de selv

I denne bog fremlægges forskningsbase-

bruger sproget, når de deltager i sproglige in-

ret viden om det, vi ved støtter og fremmer

teraktioner med børnene. Store dele af en dag

børns sprogtilegnelse i førskolealderen. Bogen

i et nordisk dagtilbud er præget af dagligdags

henvender sig til alle, der arbejder med børn

aktiviteter som leg og måltider, og disse akti-

fra 1 til 6 år i dagtilbud. Bogens tematiske

viteter repræsenterer de mest centrale sprog-

omdrejningspunkt er spørgsmålet: Hvordan

indlæringsarenaer i et dagtilbud. Samtidig ved

stimuleres sprogtilegnelse hos alle børn? Det er

vi, at dagligdagssituationer let bliver rutiner, det

7


Det ved vi om • Sprogstimulering i dagtilbud

gælder ikke mindst det sprog, vi bruger (Hasan,

og diskuterede observationen, var meget for-

2002). Derfor vil det være af stor betydning, at

bavsede over, hvordan de brugte sproget. Også

personalet har fokus på, hvordan de taler med

under leg, toiletbesøg, garderobesituationer og

børn i dagens mange aktiviteter. De ansatte

i aktiviteter dominerede de påpegende prono-

bør især være deres egne observatører, men

mener som ”den”, ”denne”, ”det”, ”dette”, ”de” og

kan med fordel støtte og fremme hinandens

”disse”. Som jeg kommer ind på i bogen, har alle

hverdagssprog i interaktionen med børn. En

børn imidlertid stor gavn af at høre voksne, der

videoobservationssekvens, jeg optog af et mål-

taler med et varieret ordforråd, og som taler om

tid i et dagtilbud med børn i alderen 2 til 6 år,

emner, børnene engagerer sig i, og som de er in-

viste, at personalet fulgte nøje og godt med i

teresserede i at høre om, eller at tale med voks-

børnenes aktivitet med at smøre brød og finde

ne, som tilpasser sprog og sætningsopbygning

pålæg og noget at drikke med spørgsmål som:

til børns sproglige erfaringer. Desuden lærer

”Er det det her, du leder efter?”, ”Vil du have den

børn sprog, når de selv får mulighed for at bru-

her?” og ”Skal du have det her på?”. Måltidet var

ge det. Børn lærer altså sprog, når de hører det,

præget af spiseaktiviteterne, og ”det”, ”denne”

og når de selv kan bruge det. Temaet for denne

og lignende var ord, som dominerede, i stedet

bog er derfor, hvilken viden personalet må have

for ord som ”ost”, ”mælk”, ”smør” og andre re-

for at skabe et sprogstimulerende læringsmiljø.

levante ord. De ansatte, som efterfølgende så

8


Det ved vi om • Sprogstimulering i dagtilbud

Kapitel 1 præsenterer, hvad sprog er, og hvor-

I kapitel 5 lægges vægten på, hvad en sam-

dan sprog og kommunikation bidrager til læ-

tale er, og hvilke færdigheder børn må tilegne

ring og social kontakt. Derefter handler kapitel

sig ved at praktisere samtale, først især med

2 og 3 om den tidlige sprogtilegnelse, hvilke

personalet i dagtilbud og efter nogen erfaring

erfaringer børn kan have, når de kommer til et

med jævnaldrende. Leg præsenteres som en

dagtilbud som etårige, og hvordan personalet

fantastisk og vigtig arena for udvikling af sprog.

kan støtte og fremme deres udvikling af viden

Legesamtalen med andre børn fremhæves som

om, hvad ord repræsenterer, og derefter hvor-

central og vigtig for at udvikle emner i leg, for-

dan børnene kan støttes i at sige ordene. Det er

handle og genforhandle roller, udstyr og legens

en udfordring for børn at opfatte ord i en sam-

udvikling. Leg giver børn stor glæde, og samti-

menhængende tale, og kapitlerne fremhæver

dig præsenterer den børn for mange udfordrin-

forskning, som lægger vægt på betydningen af

ger. Rolleleg fremhæves som leg, der fremmer

at benytte børnetilpasset tale for at støtte børn

børns sproglige bevidsthed, fordi børnene er i

i at forstå de aktuelle ord i en sætning. De to-tre

stand til at bruge materialer, som repræsenterer

første leveår er meget centrale for børns sprog-

noget helt andet, end de faktisk er, for eksempel

tilegnelse. Matthæuseffekten præsenteres for at

er en pind et sværd, en ske eller en skruetræk-

understrege betydningen af, at voksne i løbet af

ker, helt afhængigt af hvad legen kræver her og

børns første leveår må give deres sprog og kom-

nu. I kapitel 6 understreges, hvor centrale bøger

munikation megen opmærksomhed. I kapitel

er for et sprogstimulerende læringsmiljø i dag-

4 lægges vægten på sproglig interaktion mel-

tilbud. I bøgerne møder børn også udtryk, de

lem personalet i dagtilbud og to-treårige børn.

sjældent hører i dagligdagen, de hører historier,

Mange børn kender en række ord, og de kan

som skaber glæde og fællesskab, og personalet

begynde at sætte to til tre ord sammen til me-

kan opfordre børnene til aktivt at deltage ved at

ningsfyldte sætninger og formidle, hvad de vil

dele tanker og erfaringer om bogens emne. Når

eller ønsker. Kapitlet understreger betydningen

børn får læst højt, møder de også skriftsproget

af sensitive, kundskabsrige og lyttende voksne,

og kan få erfaringer med, at billeder og tekst

som opfordrer børn til at tale, og som tilpasser

repræsenterer to forskellige formidlingsformer.

sig deres forudsætninger og anstrenger sig for at

I kapitel 7 præsenteres en opsummering af bo-

tolke deres ytringer.

gen.

9


”Det ved vi om – dagtilbud” er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

DAGTILBUD

e v Det

d

Liv Gjems er uddannet pædagog, cand.pæd. og dr.polit. og er professor i pædagogik på University College of South-East Norway.

vi o m

Børn træder ind i et sprogmiljø fra det øjeblik, de fødes, og de er fra begyndelsen afhængige af at møde voksne, som inddrager dem i sproglige samspil. Al læring og ikke mindst sprogtilegnelse afhænger af gode, trygge relationer mellem voksne og børn. I denne bog fremlægges forskningsbaseret viden om det, vi ved støtter og fremmer børns sprogtilegnelse i dagtilbud. I et dagtilbud kan børn have særdeles forskellige erfaringer med sprog, og behovet for sproglig støtte og stimulering varierer meget. Bogens tematiske omdrejningspunkt er derfor spørgsmålet: Hvordan stimuleres sprogtilegnelsen hos alle børn?

Liv Gjems

Besøg seriens hjemmeside på www.dafolo.dk/detvedviom

Seriens redaktører er: Thomas Nordahl Professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Innlandet.

Ole Hansen Seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Sprogstimulering i dagtilbud

ISBN 978-87-7160-550-1 ISBN 978-87-7160-550-1

Varenr. 7698

9 788771 605501

Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.