Digitale børnefællesskaber by Dafolo

MARLENE VORBORG JENSEN, METTE EIERSTED OG RASMUS MAX BYRIEL ANDERSEN

Pædagogiske aktiviteter med digitale medier kan inspirere og udvikle børn i alle aldre og på alle udviklingstrin, og i denne bog lægges der særligt vægt på de digitale mediers potentiale i forhold til at styrke børnefællesskaber.

Digitale børnefællesskaber

Det skal være sjovt, inspirerende og lærerigt for både børn og voksne at inddrage digitale medier i hverdagen. Med dette udgangspunkt tilbyder Digitale børnefællesskaber – leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave 30 konkrete aktiviteter, der tager udgangspunkt i anvendelsen af digitale medier som eksempelvis iPad, digitalt mikroskop, projektor og talende vægtavle.

Aktiviteterne i bogen kan være med til at udvikle og styrke børns brug af digitale medier, således at børnene får en fornemmelse for mediernes muligheder, begrænsninger, teknik og praktik og for deres etiske ansvar over for sig selv og andre. Bogen tilbyder inspiration til, hvordan brugen af digitale medier kan underbygges pædagogisk og styrkes på en eksperimenterende, legende og sjov måde, så børns trivsel og læring kommer i centrum. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/detdigitalebarn. Her kan man blandt andet downloade refleksionsark og se videoer med eksempler fra en pædagogisk praksis med digitale medier.

LÆRING I DAGTILBUD Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien ”Læring i dagtilbud” sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med. Serien omfatter blandt andet titlerne Barnets digitale læringsrum, Inkluderende fællesskaber og Liv og læring i vuggestuen. ISBN 978-87-7160-081-0

Varenr. 7428

9 788771 600810

Digitale børnefællesskaber Leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave

Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen

Digitale børnefællesskaber Leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave

Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen Digitale børnefællesskaber. Leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave

1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff og Astrid Holtz Yates Omslagsdesign: sisterbrandt Fotos: Forfatternes egne Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk

Varenr. 7428 ISBN 978-87-7160-081-0

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Digitale aktiviteter med vuggestuebørn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 ”Klik-leg” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Vuggestuebarnet som fotograf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Hør, vi taler på væggen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Gæt en sko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Da løvefamilien kom forbi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Skyggeleg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Kroppen undersøges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Regnormen snor sig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Vendespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Interaktiv pegebog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Fingermaling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Dialogisk historiefortælling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hvordan vokser karse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Tryk på brikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Nede under jorden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Digitale aktiviteter med børnehavebørn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 App-værkstedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Børnefortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Find fem fejl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Vi bor i en Lego-verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Væk modellervoksen til live. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Hjælp planten med at vokse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Papirfly. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Monsterkryb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Fotolege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Mikro-lyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Eventyrbogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Hollywoodproducer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Verden baglæns . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 De talende klemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Naturskattejagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Yderligere læsning og inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

Forord Tilblivelsen af denne bog har været en meget kreativ proces, som stadigvæk udvikler sig i spændende retninger og skaber nye måder at inddrage digitale medier i vores pædagogiske praksis på. Erfaringerne og arbejdet med digitale aktiviteter med såvel vuggestue- som børnehavebørn har udfordret vores faglige tankesæt og sat mange pædagogiske diskussioner i gang i vores personalegruppe. Vi kunne derfor ikke have skabt denne bog uden aktiv deltagelse og faglige input fra vores dygtige og modige kolleger i Børnehuset Knolden, og derfor skylder vi dem en særlig stor tak. Vi vil også fremhæve vores mediepædagog, Petter Wibroe, som har bistået med sine mangeårige erfaringer på området, både af pædagogisk og mere teknisk art. Dertil kommer alle de skønne og nysgerrige ”Knolde-børn”, som hele tiden eksperimenterer, leger og er aktive i brugen af de digitale medier. Børnene har været med til at forme og udvikle brugen af de digitale medier – både i strukturerede sammenhænge og i de mere spontane medielege i hverdagen. En stor tak skal også lyde til vores forældregruppe, som har taget positivt imod vores inddragelse af digitale medier, og som har stillet mange nysgerrige og interessante spørgsmål. Dette har i høj grad været med til at kvalificere vores pædagogiske arbejde. Vi håber meget, at vores erfaringer med at inddrage digitale medier i arbejdet med vuggestueog børnehavebørn kan inspirere og give læseren konkrete idéer til at arbejde meningsfuldt med digitale aktiviteter i hans eller hendes pædagogiske praksis.

Indledning To 5-årige drenge var for nylig i gang med en leg på legepladsen, hvor de brugte et vipperedskab som bil og talte om, hvor de skulle køre hen. Imens lagde de hver deres digitalkamera på toppen af vipperedskabet, og da de var kommet frem til deres destination, som var Tivoli, tog de begge deres kamera og løb videre til bålhytten, som var Tivolis billetkontor. Ved billetkontoret sagde den ene dreng, at han lige skulle tjekke sine beskeder, og kiggede ned på kameraets skærm. Den anden dreng nikkede, tog sit kamera og sagde: ”det skal jeg også”. Eksemplet viser, at digitale medier kan fungere som en helt naturlig del af børns leg, og at mediets funktion lader til at være indforstået hos begge drenge, da kameraet spontant bruges som mobiltelefon. Eksemplet viser desuden, at børns erkendelse af, hvad verden består af – hvordan ting og sager hænger sammen, og hvordan de kan bruges – er et altafgørende fundament for den senere mere komplicerede erkendelse. Én af mange veje til at lære noget om sig selv og sin omverden er i legen, hvor fantasien går hånd i hånd med den konstruktive tænkning og de kreative evner. Når børn får lov til at eksperimentere med deres omverden, får de samtidig viden om sandt/falsk, ret/uret osv., hvilket på længere sigt får betydning for dannelsen af forhold relateret til etik og moral. Leg og fantasi er et væsentligt omdrejningspunkt for denne bog, idet det skal være sjovt, inspirerende og eksperimenterende for både børn og voksne at inddrage digitale medier i hverdagen. Vores erfaring er, at det er i den tætte relation mellem børn og voksne, at brugen af digitale medier udvikler sig bedst. Denne relation udvikler sig i et naturligt parløb med begreberne fællesskab og læring. Vi vil i denne bog ikke knytte an til pædagogiske teorier om leg og læring, men vi anser de to begreber som gensidigt afhængige i vores arbejde med

digitale medier. Vi har i forberedelsen til denne bog diskuteret ordene legende læring og lærende leg, hvilket har præget vores tilgang til måden at bruge de digitale medier på. At lege med og lære gennem digitale medier fordrer i vores øjne en nysgerrig tilgang, hvor den gode historie er i centrum, og hvor interessen vokser nedefra gennem kreative og eksperimenterende aktiviteter. Digitaliseringen er i dag en kæmpe stor del af alle menneskers livsverden og dermed også af børns hverdag i dagtilbud. For at børn og voksne kan bearbejde deres livsbetingelser, er de blandt andet afhængige af deres relationer, kreativitet og fantasi. Vi lever så at sige i et dialektisk forhold til vores kultur, idet vi hele tiden påvirker og forandrer den, og den hele tiden påvirker og forandrer os. På denne baggrund er det væsentligt at forholde sig til, hvordan vi i dagtilbuddet skaber en meningsfuld kultur i forhold til brugen af digitale medier. Vores erfaringer bunder i mere end fire års arbejde, herunder eksperimenter med forskellige digitale medier i både vuggestue og børnehave. Vi har undersøgt, hvornår og hvordan digitale medier giver pædagogisk og didaktisk mening, og dertil hvordan en daglig pædagogisk praksis kan udvikles ved hjælp af forskellige digitale aktiviteter. Vi har arbejdet med børns medieforståelse på flere forskellige planer og har især haft fokus på digitale børnefællesskaber, børns kritiske sans samt nye rum for dokumentation og refleksion. Bogen tager sit udspring i nedenstående opdagelser fra vores arbejde, og disse uddybes senere ved hjælp af konkrete eksempler på aktiviteter for henholdsvis vuggestueog børnehavebørn. • Vi kan med brugen af digitale medier ”fange” og inddrage mange børn på én gang i kendte situationer. For eksempel kan flere børn se med i en bog og dens detaljer, hvis den fortælles via en projektor på en væg. Vi får en bredere dialog på tværs af relationer, både mellem barn og voksen og børnene imellem, og vi kan se, at flere børn får lyst til at deltage aktivt i fortællingen. • Vi har ved hjælp af digitale medier fået større fokus på børneinddragelse i hverdagen. Børnene tager billeder, optager film, indtaler lyd og vælger ting

ud, som er vigtige for dem, både i forbindelse med dokumentationsarbejde og spontane aktiviteter i hverdagen. Dette er med til at styrke barnets demokratiske stemme i hverdagen, og det giver dem en større selvtillid og lyst til at deltage i fællesskabet. • Pædagogerne har ved inddragelse af digitale medier reflekteret mere over egen rolle. Små filmsekvenser af både børn og voksne har givet nye vinkler til egen rolle og pædagogisk praksis. Dertil har krav om brug af forskellige digitale medier i hverdagen skabt mere sparring, flere og nye pædagogiske overvejelser samt en øget kritisk refleksion. Vi har i forlængelse heraf haft fokus på, hvilke nye praksisformer de digitale medier har skabt i vores daglige pædagogiske arbejde. Vi har oplevet, at læring og opmærksomhed i nuet er blevet styrket. Vi har ved hjælp af iPads og håndholdte mikroskoper søgt informationer om for eksempel larver, biller eller tang, når vi har stået med nysgerrige spørgsmål ude i mosen eller på stranden. Vi har oplevet at fange flere børns interesse og nysgerrighed, heriblandt børn, som ellers ville være uinteresserede i for eksempel larven, når vi kom hjem til børnehuset igen. Vi har kunnet inkludere flere børn i vores pædagogiske hverdagspraksis, og vi har ovenikøbet fået større fokus på at arbejde med detaljer og naturforståelse gennem science-pædagogik. Børnenes sociale kompetencer er blevet styrket væsentligt gennem dialogiske fora og samlinger. Vi har blandt andet skabt nye og anderledes former for børnesamlinger, hvor vi i fællesskab med børnene har delt og søgt viden, nørdet over detaljer, kulturudvekslet med andre institutioner og skabt fantasirejser. Alt sammen ved hjælp af iPad, projektor, Skype og forskellige programmer til redigering, manipulation af virkeligheden og historiefortælling. Vi har oplevet, at børn, som førhen var verbalt tilbageholdende i traditionelle samlingsstunder, nu deltager aktivt og bruger deres sprog mere nuanceret. Vi har fanget børns nysgerrighed og fantasi på flere planer ud fra forskellige

abstrakte universer gennem lyd og billede, hvilket har udvidet børnenes leg gennem fantasirejser, digitale skattejagter og billedmanipulation. Dertil har elektroniske mikroskoper givet børnene nye og anderledes opdagelser af ellers velkendte ting i hverdagen. Vi har skærpet børns og voksnes opmærksomhed, og børnene har fået nye muligheder for at udtrykke sig kreativt og fantasifuldt. Generelt har vi oplevet en større pædagogisk fleksibilitet, idet vi i langt højere grad har kunnet tage lyd og billede med udenfor og rundt i huset. Det har givet nye muligheder for mobile læringsmiljøer og arbejdsstationer, hvilket samtidig har styrket pædagogernes sparring og refleksion, idet vi hele tiden overvejer, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at være mobile eller stationære i vores tilgang til et læringsmiljø. Endelig har vi oplevet, at børns demokratiske stemmer er blevet styrket. Børnene har fået flere muligheder for at dokumentere og reflektere over deres hverdag, for eksempel ved selv at producere billeder og film, forfatte tekst eller indtale lyd. Dette har alt sammen styrket børnenes selvværd, deres fornemmelse for måder at gøre deres stemme gældende på samt følelsen af at være en vigtig deltager i fællesskabet. Vi har gennem vores lege og eksperimenter med digitale medier oplevet, at både børns og voksnes læringsrum er blevet udvidet, fordi man med de digitale medier kan: • gøre børn til producenter frem for konsumenter • gøre børn opmærksomme på detaljer i deres hverdag • skabe fællesskab og nye samværsformer på tværs af alder og interesser • give børn en tydeligere stemme i hverdagen • udvikle forældresamarbejdet • skabe nye refleksionsrum i pædagogisk praksis • udvikle vores pædagogiske tilgang og værdier.

Digitale medier kan efter vores opfattelse inspirere og udvikle børn i alle aldre og på alle udviklingstrin, og derfor er det vigtigt, at vi som pædagogisk personale stiller krav og har nogle tydelige forventninger til og en klar målsætning for, hvad vi ønsker at bruge medierne til. Vi skal som fagpersoner vælge til og fra og finde de digitale medier, som passer til den aktuelle børnegruppe og det enkelte barn. Det er ikke altid en nem eller overskuelig opgave, og derfor er målet med denne bog at give læseren nogle simple og overskuelige eksempler på aktiviteter til både vuggestueog børnehavebørn ud fra et fokus på digitale børnefællesskaber. I vuggestuen sker det ud fra et mål om at gøre noget med mediet på en undersøgende og simplificeret måde, og i børnehaven sker det ud fra et mål om at arbejde videre med mediet på en eksperimenterende og ofte mere abstrakt måde. Vi ønsker, at aktiviteterne i bogen kan være med til at udvikle og styrke børns brug af digitale medier, således at børnene får en fornemmelse for mediernes muligheder, begrænsninger, teknik og praktik og for deres etiske ansvar over for sig selv og andre. Dertil hvordan brugen af digitale medier kan underbygges pædagogisk og styrkes på en eksperimenterende, legende og sjov måde, således at børns trivsel og læring kommer i centrum. Bogens titel, digitale børnefællesskaber, indikerer et særligt fokus på, hvordan vi pædagogisk kan skabe spændende digitale aktiviteter, som kan udfordre og udvikle barnets forståelse af at være en del af et fællesskab. Fællesskabet skal her forstås i relation til samarbejde, empati, samlinger, gruppearbejde og kritisk sans. Vi ønsker grundlæggende, at barnet udvikler sin evne til at dele sine tanker, oplevelser og idéer med sin omverden, således at barnet både kan navigere i en analog og en digital verden.

Refleksionsramme Det er væsentligt, at vi som fagpersoner løbende diskuterer og udfordrer hinandens holdninger, refleksioner og fortællinger i forhold til digitale medier. Vi skal have pædagogikken i centrum for alle de medier, vi anvender, således at vi, også i fællesskab med børnene og forældrene, kan sætte en realistisk og meningsfuld dagsorden i takt med udviklingen. Børns brug af digitale medier får jævnligt stor opmærksomhed i pressen, og på denne baggrund oplever vi en naturlig og stigende interesse fra forældrenes side i forhold til at få en forståelse af og viden om, hvorfor vi anvender digitale medier i vuggestuen og børnehaven. På et forældremøde viste vi således et PowerPoint-oplæg, hvor vi ved hjælp af fotos og filmklip konkret viste forældrene, hvordan vi i samarbejde med deres børn legede med forskellige digitale medier. Vi oplevede en meget positiv tilbagemelding fra forældrene, som fik nye erkendelser af, hvad det vil

sige at arbejde digitalt i Børnehuset Knolden. Og især vores pointe om, hvor meget vi kan se, det kan styrke børnefællesskabet, gjorde indtryk. Indholdet for oplægget var funderet dels i flere års afprøvning af forskellige digitale aktiviteter, dels gennem mange refleksioner fra personalets side, primært ud fra hvornår og hvordan vi gennem vores daglige arbejde kan se, at det giver pædagogisk mening. Når vi som fagpersoner skal foretage refleksioner af arbejdet med digitale medier, kan det ofte blive et noget uklart billede, da mange forskellige perspektiver kommer i spil. Vi har således haft stor succes med at skabe og anvende en refleksionsramme, som vi løbende diskuterer og evaluerer ud fra. Refleksionsrammen er inspireret af folkeskolens Fælles Mål fra 2009 om it- og mediekompetencer ud fra fire aspekter: • Informationssøgning og indsamling • Produktion og formidling • Analyse • Kommunikation, videndeling og samarbejde. Grunden til, at vi har skelet til folkeskolens Fælles Mål, har været, at de fire aspekter taler sig meningsfuldt ind i dagtilbudslovens § 7, stk. 3 om at fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Netop måden at få øje på fordybelsen, udforskningen og erfaringerne med digitale medier på kan de fire aspekter være med til at tydeliggøre og systematisere i vores pædagogiske arbejde. Det bliver så at sige nemmere for os som fagpersoner at sætte fokus på, hvad vi taler ud fra, når vi ønsker at diskutere og evaluere vores arbejde med digitale medier. Da vi i sin tid valgte at bringe digitale medier ind i vores hverdag med børnene, startede vi med en fælles debat på et personalemøde. Lederen fandt to ildsjæle fra henholdsvis vuggestuen og børnehaven, som begge havde interesse

for og spæde idéer til, hvordan vi kunne gå på opdagelse i den digitale verden. Vi fik inspiration fra interne og eksterne oplægsholdere, læste relevante artikler og lavede workshops, hvor personalet fik forskellige digitale medier i hænderne. Vi skrev individuelle refleksions-logs, som blev bragt op i plenum, således at vi sammen fik dannet os et billede af, hvor vi som samlet personalegruppe befandt os lige nu. Hvad havde vi hver især brug for hjælp til for at kunne inddrage digitale medier i hverdagen? Hvilke muligheder kunne digitale medier skabe i forhold til det nuværende arbejde med læreplanstemaer? Hvordan kunne vi helt konkret komme i gang? Og ikke mindst, hvilke mål var de vigtigste for os at sætte i denne proces? Målene har mest været af overordnet karakter, såsom at vi ønsker at inddrage digitale medier i børnenes hverdag i børnehuset, eller at vi ønsker at klæde børnene på til at navigere i en digital livsverden. Når dette er sagt, så mener vi ikke, at målet i sig selv er det mest interessante i denne sammenhæng. For os handler det mere om selve processen og måden, hvorpå vi arbejder med de digitale medier. Med andre ord er det ikke iPad’en eller det digitale mikroskop i sig selv, som er interessant, men mere hvilke muligheder og nye perspektiver som det digitale kan tilføre de aktiviteter, temaer og metoder, vi allerede bruger i vores pædagogiske praksis. På denne baggrund fik vi lavet guides (små introduktioner med trin for trin-vejledning til de forskellige digitale medier) og planlagt små workshops i arbejdstiden, hvor personalet to og to eller alene kunne få hands-on på de digitale medier, vi havde indkøbt til børnehuset. Dertil skulle alle personaler inddrage mindst ét digitalt medie ved næste pædagogiske forløb med deres børnegruppe og her beskrive målet, temaet og processen for forløbet og den digitale aktivitet. Til dette formål gjorde vi blandt andet brug af forskellige spørgsmål til at analysere den pædagogiske praksis og til at få øje på, hvordan arbejdet med digitale medier kunne videreudvikles:

• Hvilke digitale medier er blevet anvendt og til hvad? • Hvilket fokuspunkt i brugen af det digitale medie ønskes perspektiveret? (informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse eller kommunikation, videndeling og samarbejde) • Hvilke læreplanstemaer trådte frem og hvordan? • Hvilken rolle havde pædagogen? (deltager, guide, underviser, aktør) • Hvordan kan medieaktiviteten videreudvikles?

Uanset om man vælger denne refleksionsramme eller selv udarbejder en, ser vi det som meget væsentligt, at vi som fagpersoner forholder os til, hvornår og hvordan de digitale medier giver mening for det pædagogiske arbejde med børn. Digitalisering er ikke længere et valg, men et vilkår, og netop derfor er det vigtigt, at vilkåret italesættes og kvalificeres af de rette fagpersoner. Vi skal forholde os til, om medieaktiviteterne styrker børnenes trivsel og læring, og om det sker i et givende samspil mellem børn og voksne. På sigt vil en refleksionsramme gøre det muligt at få øje på de udviklingsperspektiver, som skal drive processen videre. Ser vi for eksempel arbejdet med digitale medier som kvalifikationer og et supplement til hverdagens øvrige aktiviteter, som integrerede kompetencer i hverdagens pædagogik, som kreative eksperimenter, der dagligt udfordrer børn og voksne, eller i højere grad som en digital kultur, der opleves som en naturlig del af det pædagogiske arbejde? Spørgsmålene kan både foregå på et individuelt og et fælles plan og skabe grobund for interessante og ærlige diskussioner af arbejdet med medieleg og aktiviteter.

Prøv endvidere at gøre jer nogle overvejelser om boksen på næste side. Ordene skal ikke nødvendigvis betragtes som hinandens modsætninger, men mere ses som en fokuseret tilgang til arbejdet med digitale medier. Overvej for eksempel om formålet med en medieaktivitet udspringer af et voksen- eller et børneperspektiv, om aktiviteten lægger op til, at børnene bliver producenter frem for konsumenter, eller om aktiviteten tager udspring i en abstrakt eller en fysisk tilgang til verdenen. Alle dele kan være lige gode, men det er vigtigt, at vi forholder os nysgerrige og kritiske til, hvor vi ønsker, at medieaktiviteten skal føre os hen rent pædagogisk. Når I for eksempel ønsker at indrette et digitalt læringsmiljø, er det væsentligt at overveje, om læringsmiljøet skal være mobilt eller stationært. Skal læringsmiljøet være en form for mobil base, hvor børnene frit kan låne iPads, kameraer eller digitale metaldetektorer med sig rundt i huset og på legepladsen, eller ønsker I en mere fast station, hvor eksempelvis det digitale mikroskop er forbundet med ledning til en computer, således at mikroskopet ikke flytter sig? Skal læringsmiljøet skabe plads til fordybelse for det enkelte barn eller mere lægge op til, at flere børn deler oplevelser med hinanden? Sådanne overvejelser er væsentlige for det pædagogiske arbejde, idet det blandt andet er med til at tydeliggøre formålet for både børn og voksne.

Daginstitution Producent Mobilt læringsmiljø Procesorienteret Vokseninitieret Spontan brug Fysisk verden Detaljeorienteret Voksensyn Individ

ó Øvrig livsverden ó Konsument ó Stationært læringsmiljø ó Produktorienteret ó Børneinitieret ó Struktureret brug ó Abstrakt verden ó Helhedsorienteret ó Barnesyn ó Fællesskab

På forskellig vis lægger ordene op til diskussion af menneske- og samfundssyn, kulturelle værdier, udviklingsstrategier og pædagogiske forholdemåder. I kan nemt tilføje flere ord og bruge dem som afsæt for diskussioner i både personalegruppen og i forældresamarbejdet.

Læsevejledning Digitale medier indeholder mange pædagogiske værdier, der både stimulerer, styrker og udvikler barnets alsidige personlige udvikling og muligheder for at deltage i fællesskabet. Det digitale aspekt giver barnet en følelse af at kunne noget og en mulighed for at udtrykke sig på utallige måder, at være sammen med andre om noget og at gå i detaljen. I denne bog sigter vi derfor efter, at barnet får et udvidet kendskab til og færdigheder i at anvende de mange forskellige digitale medier og derudover får mulighed for i fællesskab med andre at afprøve færdighederne og udforske og eksperimentere med egne idéer og evner. På denne måde skal bogen ses som en pædagogisk idéformidler, en praktisk guide og en refleksionsskaber. Bogen er opbygget i to hoveddele, som bekriver 15 aktiviteter med digitale medier med henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn. Alle aktiviteter kan varieres og anvendes til en ældre målgruppe, og man behøver ikke at have et indgående kendskab til digitale medier på forhånd. Aktiviteterne varierer i sværhedsgrad, dog stadig ud fra et ønske om, at nybegyndere kan være med. Bogen er ment som et pædagogisk opslagsværk til inddragelse af digitale medier, hvad enten man befinder sig i en idéfase, en planlægningsdel eller en spontan leg. Alle aktiviteterne er overskueligt beskrevet ud fra: • En oversigt over hvilke digitale medier og eventuelt andre relevante materialer der skal bruges til aktiviteten • En beskrivelse af selve aktiviteten trin for trin • Pædagogisk meningsaspekt, herunder læreplanstemaer, idéer til videreudvikling og i visse tilfælde en QR-kode, som viser en videoguide eller en kort film, hvor aktiviteten er i gang.1

1 For at få vist QR-kodens indhold skal du downloade en QR-skanner. Hvis du har en iPad, gøres dette ved at klikke på ikonet ”App Store”. Øverst i søgefeltet skrives ”qr reader for iPhone”. Tryk på ”gratis” og herefter på ”installer”. Tryk på ”åbn”, og så er du klar til at skanne.

Til bogen hører også hjemmesiden www.dafolo.dk/detdigitalebarn, hvor idéer, tekniske guides og små film kan bruges som inspiration til den daglige inddragelse af digitale medier.

MARLENE VORBORG JENSEN, METTE EIERSTED OG RASMUS MAX BYRIEL ANDERSEN

Digitale børnefællesskaber

Varenr. 7428

9 788771 600810

Digitale børnefællesskaber Leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave