Elevers engagement i undervisningen by Dafolo

Hilde Ulvseth, Christina Jørgensen og Susan Tetler

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis.

Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.studerende ved DPU og UCC.

Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Serien ”Læringsløft” består af en række udgivelser, der leverer forskningsbaseret viden om aktuelle pædagogiske emner til professionelle praktikere i grundskolen. Udgivelserne dækker det pædagogiske forsknings- og vidensfelt fra skoleledelse og klasseledelse over inklusion og differentiering til fagenes didaktik, it-didaktik mv.

Elevers engagement i undervisningen

Om metoder til inddragelse af alle elevers stemme

Elevers engagement i undervisningen

Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation.

Hilde Ulvseth, Christina Jørgensen og Susan Tetler

Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement.

Serien ”Læringsløft” udgives i samarbejde mellem Dafolo Forlag og konsortiet LÆRINGSLØFT 2020, der består af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, og professions højskolerne UCC, Metropol og VIA UC. Konsortiet arbejder med at skabe et sammenhængende forskningsløft, professionsløft og praksisløft med fokus på elevers læringsudbytte. ISBN 978-87-7160-426-9

Varenr. 7679

Elevers_engagement_omslag.indd 1

01/05/17 12.26

Elevers_engagement_indhold.indd 32

01/05/17 12.26

Hilde Ulvseth, Christina JĂ¸rgensen og Susan Tetler

Elevers engagement i undervisningen Om metoder til inddragelse af alle elevers stemme

Elevers_engagement_indhold.indd 1

01/05/17 12.26

Hilde Ulvseth, Christina Jørgensen og Susan Tetler Elevers engagement i undervisningen Om metoder til inddragelse af alle elevers stemme 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Claus Holm og Mette Molbæk Forlagsredaktion: Sofie Vagnø Dahl Fotos: Hilde Ulvseth Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Helle Bjerg, ph.d. Lisbeth Lunde Frederiksen, ph.d. Elsebeth Jensen, ph.d. John Benedicto Krejsler, professor Per Fibæk Laursen og ph.d. Helene Ratner. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/læringsløft. Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Læringsløft ISSN 2246-6541 Varenr. 7625 ISBN 978-87-7160-426-9

Elevers_engagement_indhold.indd 2

01/05/17 12.26

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Kapitel 1 • Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Elevers perspektiver/stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Indflydelse og medbestemmelse er afgørende for elevers engagement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Projektets forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Kapitel 2 • De seks metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 De undersøgende metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Spørgeskemaets anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Elevinterviewets anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Post-it-metodens anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Ufærdige sætninger i anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Bearbejdning af elevbesvarelser i de undersøgende metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Den associerende metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Fotorefleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Fotorefleksion i anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Den værdisættende metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Diamantmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Diamantmetoden i anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Bearbejdning af elevbesvarelser/resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Elevers_engagement_indhold.indd 3

01/05/17 12.26

Kapitel 3 • Skolernes arbejde med elevers engagement og deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Individuelle samtaler på Sortedamskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Elevsamtale om læring og deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Forløbet i korte træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Samtidskunst på Bellahøj Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Differentieret undervisning i dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Forløbet i korte træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Arbejdsmiljø på Bellahøj Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Elevers oplevelser af arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Forløbet i korte træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Deltagelse for alle på Vigerslev Allés Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Elevers perspektiv på deltagelse i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Forløbet i korte træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Værdier i skolelivet på Egelundskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Forløbet i korte træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Projektgruppens erfaring med metoderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Kapitel 4 • Inspiration til det videre arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Opsummerende om metodernes kendetegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Tre væsentlige forhold i det videre arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Elevers_engagement_indhold.indd 4

01/05/17 12.26

Forord Denne bog er blevet til på baggrund af erfaringer og viden, udviklet dels gennem et projekt om inddragelse af alle elevers stemme i undervisningen i otte klasser på fire skoler, dels gennem Hilde Ulvseths igangværende ph.d.-projekt. Udviklingsprojektet i de otte klasser har baggrund i forskning, som påpeger den betydning, det har for elevers engagement og oplevelse af inklusion, at deres stemme inddrages i lærernes didaktiske refleksioner over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udviklingsprojektet er en del af det omfattende udviklings- og forskningsprogram Læringsløft 2020, som har taget udgangspunkt i ”Rejseholdets” rapport (Rejseholdet, 2010), der opstiller 10 anbefalinger til udvikling af skolen. Med de igangsatte forsknings- og udviklingsprojekter har programmet således til formål at give svar på nogle af de udfordringer, som skolen i dag står over for. Et af temaerne i programmet omhandler ”Inklusion – med fokus på klasseledelse og undervisningsdifferentiering”, og det er dette tema, som udviklingsprojektet relaterer sig til. Projektet er et samarbejde mellem lærere fra Bellahøj Skole, Egelundskolen, Sortedamskolen og Vigerslev Allés Skole, videnmedarbejder fra UCC samt forsker og ph.d.-studerende fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Der skal hermed lyde en stor tak til alle de deltagende lærere, som har bidraget med mange gode og inspirerende refleksioner samt med kommentarer til den endelige udgave af bogen. Bogen trækker desuden på den viden, der er udviklet gennem Hilde Ulvseths igangværende ph.d.projekt, som har fokus på engagerende læringsmiljøer, samt EU-projekterne ”Responding to diversity by engaging with students’ voices” og ”A model of teacher professional development for student diversity: Impacts on teachers and students”. København, 2017 Hilde Ulvseth, Christina Jørgensen og Susan Tetler

Elevers_engagement_indhold.indd 5

01/05/17 12.26

Elevers_engagement_indhold.indd 6

01/05/17 12.26

Kapitel 1

Indledning Lytter vi til børn i skolealderen, giver de udtryk for, at det at kunne påvirke sin skolegang opleves ganske afgørende (Tangen, 2000; Tetler, 2002). For nogle børn ser det faktisk ud til, at oplevelsen af selv at have indflydelse på skolegangen er tilstrækkelig til, at positive forventninger til fremtiden dominerer frem for bekymringer. Men det er tilsyneladende ikke helt så enkelt at give alle børn en oplevelse af at have (med)indflydelse (Tetler & Baltzer, 2009). Vi ved fra dansk forskning, at der knytter sig en lang række problemstillinger i forhold til børn og unge i udsatte positioner, som fx manglende motivation og engagement, marginalisering og oplevelsen af ikke at slå til (Høgsbro, Kirkebæk, Blom, & Danø, 1999; Mehlbye, 2009; Ringsmose & Buch-Hansen, 2004; Ulvseth, 2015). Når disse elever ikke oplever at kunne influere på deres skoleliv, er de tilbøjelige til at undertrykke egne ønsker og motiver og udvikle passivitet og hjælpeløshed, og når de senere i voksenlivet afkræves aktiv deltagelse og selvstændig beslutningstagning, har de vanskeligt ved at leve op til den type af forventninger. For at imødegå sådanne

eleverfaringer er det nødvendigt at forstå børn og unges drivkræfter og i skolen arbejde pædagogisk med deres motiver og vilje til at lære (Lorentzen, 1998). Det er således skolelivets hverdag med al dens mangfoldighed af interaktioner i læringssituationer, der udgør afgørende betingelser for at få mod på skolelivet, at tro på sig selv og erfare, at man er vigtig for fællesskabet. Elevens ”at ville” må således sættes i forhold til betingelserne, der samlet set kan beskrives i termer som læringsmiljø og klasserumskultur. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan der kan arbejdes pædagogisk med at give optimale deltagelsesmuligheder for alle. Ikke mindst erfaringerne fra EU-projektet ”Responding to diversity by engaging with students’ voices”1 antyder, at det første skridt i denne pædagogiske proces må være at give alle elever stemme i forhold til anlig1 EU-projektet består af flere delprojekter, der samlet set har til formål at udvikle læreres undervisningskompetencer i samarbejde med eleverne. Det vil sige, at eleverne bliver involveret i undervisningsplanlægning og som medforskere samtidig skal give deres mening til kende gennem forskellige metoder, således at lærernes ”normale” praksis bliver forstyrret, og eleverne i højere grad kan ”genkende sig selv i den”. Kilde: http://studentsvoices.eu/.

Elevers_engagement_indhold.indd 7

01/05/17 12.26

gender i skolen, der vedrører dem (Messiou et al., 2016). Formålet med det danske udviklingsprojekt, som danner udgangspunkt for denne bog, har således været at undersøge, om og hvordan lærere i deres pædagogiske praksis bedst muligt giver alle elever stemme og indflydelse gennem en række metoder; metoder, som i udgangspunktet er inspireret af det omtalte EU-projekt, men som siden er afprøvet i otte danske klasser, og som i et samarbejde med de otte deltagende lærere er videreudviklet til brug i en dansk skolekontekst. Når titlen på udviklingsprojektet er ”Inkludering af alle elevers stemmer med fokus på elevers deltagelsesmuligheder i fællesskabets læringsaktiviteter”, skal det ses som en understregning af projektets demokratiske dimension: at alle børn har ret til indflydelse, uanset deres kommunikationsformåen eller besiddelse af, hvad Bourdieu og Passeron (2006) benævner som kulturel kapital. Et demokratisk perspektiv indebærer blandt andet, at der er en mangfoldighed af stemmer, der skal lyttes til, uanset køn, etnicitet, handicap, adfærd eller social baggrund. Set på den baggrund tager det pædagogiske og didaktiske arbejde med at give alle elever stemme i praksis udgangspunkt i en bred inkluderingsforståelse, baseret på demokratiske værdier. Internationalt skelnes der ofte mellem snævre og brede definitioner af inklusion (Ainscow et al., 2006). Snævre definitioner refererer til at

fremme inklusion af specifikke grupper af elever (elever med særlige behov, socialt udsatte elever, elever med dansk som andetsprog, sårbare elever, urolige drenge, elever med særlige talenter osv.). Brede definitioner af inklusion fokuserer ikke på specifikke elevgrupper, men derimod på mangfoldighed og på, hvordan skoler kan imødekomme alle elevers forskellighed i erfaringer, interesser, behov og læringstilgange – og således skabe deltagelsesmuligheder for alle. De brede definitioner opfatter således inklusion som en demokratisk reform af den almene skole og er som nævnt orienteret mod at udvikle en mangfoldighedstænkning, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn, og hvor fleksibilitet, differentiering og variation er styrende for skolens pædagogiske virksomhed (Tetler, 2015). Der er i en vis forstand konsensus om, hvad et skolerelateret inklusionsbegreb må indebære for den enkelte elev. Farrell (2004) argumenterer for, at nok forudsætter inklusion fysisk tilstedeværelse i almenundervisningen, men skal skoler kunne karakterisere sig som inkluderende, så kræver det endvidere, at alle elever gives muligheder for at deltage aktivt i skolens aktiviteter, og at de trives, lærer og udvikler positive selvbilleder. I den sammenhæng fremhæver Guðjónsdóttir (2003), at et væsentligt aspekt ved succesfuld deltagelse er kendskabet til hinanden i gruppen; især lærerens

Elevers_engagement_indhold.indd 8

01/05/17 12.26

kendskab til elevernes personlige kompetencer, erfaringer og interesser ses som afgørende. Lærernes bestræbelser på at organisere læreprocesser på en sådan måde, at eleverne ikke kan undgå at indtage en aktiv rolle, er yderligere en faktor, som influerer på deltagelse i skolen. For således at kunne facilitere udfordrende og udviklende læringsrum for alle skolens elever bliver det en pædagogisk og didaktisk udfordring for skolens medarbejdere at erhverve sig mere præcis indsigt i, hvordan eleverne selv opfatter det læringsmiljø, de er deltagere i.

Elevers perspektiver/stemme Flere undersøgelser har i tidens løb interesseret sig for elevernes trivsel og udvikling, men har fortrinsvis overdraget det til voksne (lærere og forældre) at tolke deres opfattelser (fx Kristoffersen, 1990). Alle børn har imidlertid ret til at blive hørt, og Børnekonventionens artikel 12 understreger, at der ikke er nogen nedre aldersgrænse for at inddrage børn i beslutninger, som vedrører dem selv: Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed (Børnekonventionens artikel 12).

At give yngre børn en reel stemme2 kræver imidlertid udvikling af en variation af metoder. Dertil kommer, at der også gør sig særlige etiske hensyn gældende, når man forsøger at inddrage børn som aktive deltagere i undersøgelser af deres egne læringsvilkår; fx et hensyn om efterfølgende at handle i overensstemmelse med det, som børnene giver udtryk for. Elevperspektivet er et forskningsfelt i sin vorden, influeret af FN’s Børnekonvention og the Worldwide Education for All Project (UNESCO, 2016). Begge internationale hensigtserklæringer betoner børns ret og kompetence til at blive involveret i de beslutninger, der vedrører dem selv, og som er i overensstemmelse med deres modenhed og alder (fx i den føromtalte artikel 12). Konsekvensen af det må være, at som elever er børn nøglepersoner i forhold til at blive inddraget i alle typer af beslutninger på alle niveauer, der relaterer sig til deres skoleforløb (Ainscow, 2007; Mitchell, 2008; Messiou & Ainscow, 2015; Lewis & Porter, 2007; Rudduck, 2007; Wennergren & Blossing, 2015). Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser, hvis hensigten er at skabe nye muligheder 2 Elevers ”stemme” betyder i denne sammenhæng ikke blot ord udtalt af eleverne, men indbefatter de mange måder, som elever vælger at udtrykke deres følelser eller synspunkter vedrørende aspekter af deres skoleliv på.

Elevers_engagement_indhold.indd 9

01/05/17 12.26

for at engagere elever i undervisningen og at involvere dem i at skabe inkluderende læringsmiljøer. Tværtimod er det, hvad skolens medarbejdere så gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Robinson og Taylor (2007) mener, at hvis det pædagogiske arbejde med elevers perspektiv er drevet af en ægte interesse for at inddrage alle elevers stemme, er det sandsynligt, at elevernes forudsætninger for at lykkes i skolen øges. Samtidig understreger de, at eleverne må opmuntres til at bidrage med deres synspunkter uden at føle sig tvunget til at sige netop de ting, som lærerne forventer at høre. Ellers udfordres lærere ikke til at tænke innovativt med henblik på at skabe nye muligheder for alle elevers deltagelse.

Deltagelse Skal visionen om en inkluderende skole undgå at blive inddæmmet af den politiske retorik og blive indholdsmæssigt udvandet, er det nødvendigt med et begreb, som tydeligt relaterer sig til praksis, og som kan pege på den kvalitative karakter ved relationen mellem den enkelte elev og de fællesskaber, som eleven indgår i. ”Deltagelse” eller ”delagtighed” kunne være et sådant konstruktivt begreb, idet det refererer til det grundlæggende træk, at mennesket lever som et af mange i den samfundsmæssige praksis og dens forskellige handlekontekster, og at denne delagtighed virker tilbage på den enkeltes praksis og psykiske pro-

cesser. På samfundsniveau anvendes begrebet ”delagtighed” eller ”deltagelse” ofte i sammenhæng med demokratibegrebet. Relateres det til en skolekontekst, stiller det endvidere indholdsmæssige krav om, at inddragelsen i skolens læringsfællesskaber må ske på de enkelte elevers egne præmisser såvel som på skolens. Groft sagt kan vi tale om deltagelsesbegrebets tre dimensioner: 1) deltagelse som subjektiv oplevelse af anerkendelse og tilhørsforhold, 2) deltagelse som samhandling samt 3) deltagelse som demokrati og rettigheder (Marinosson, Ohna, & Tetler, 2007). I en skolesammenhæng skal to aspekter yderligere fremhæves: deltagelse som social versus skolefaglig proces samt deltagelse som intrapersonel versus interpersonel proces (Molin, 2004), hvor der skelnes mellem elevers oplevelse af deltagelse og tilhørsforhold og den faktiske samhandling, som finder sted i skolen. Begge aspekter har en relativ karakter i praksis; det er således ikke et spørgsmål om enten-eller, men snarere, at langt de fleste undervisningsforløb i større eller mindre grad har aspekter af både skolefaglig og social deltagelse, hvori både interpersonelle og intrapersonelle processer indgår. Barnets oplevelse af accept i sociale grupper har indflydelse på identitetsdannelsen og er en forudsætning for barnets deltagelse (Marinósson, 2002). At andre således skaber rum for én, lytter og viser respekt for éns udtalelser og også tillader

Elevers_engagement_indhold.indd 10

01/05/17 12.26

én at influere på sine omgivelser, er et magtfuldt incitament til aktiv og konstruktiv deltagelse. Selv om det er et vigtigt mål at lytte til, hvad elever har at sige om deres synspunkter, tanker, følelser og erfaringer, er det som nævnt ikke tilstrækkeligt i sig selv. Det er, hvad der sker med den information, som skolen og dens medarbejdere får ved at spørge ind til elevernes meninger, og hvad der efterfølgende gøres med den, som er lige så vigtigt. I den ene ende af spektret kan elever i nogle skoler blive lyttet til rent symbolsk, mens de i andre skoler kan få mulighed for at forhandle anliggender, som de selv anser som vigtige, og som kan resultere i ændringer af skolens praksis (Robinson & Taylor, 2007). I en tid med stærkt fokus på nationale og internationale målinger af skoleresultater advarer Rudduck (2006) og Fielding (2004) imidlertid om risikoen for blot at lade elever blive hørt om deres læring med henblik på at hæve standarden og øge målopfyldelsen. I stedet argumenterer de for, at en involvering af eleverne må baseres på et formål, der vedrører deres personlige og sociale udvikling samt aktive deltagelse i skolens læringsfællesskaber. Hvis elevers stemme således skal få reel betydning, kræver det, at skoler (og deres medarbejdere) engagerer sig i at arbejde demokratisk og transformerer dette engagement til pædagogiske aktiviteter i de respektive læringsfællesskaber (Fielding, 2001).

Indflydelse og medbestemmelse er afgørende for elevers engagement Elevers mulighed for indflydelse har desuden stor betydning for deres engagement. Det at føle sig hørt og involveret i, hvad der foregår i skolen, er derfor centralt, når det handler om elevengagement (Tangen, 2009). Hvorvidt elever er engagerede i undervisningen og deres skoleliv mere generelt, er desuden afgørende for, om og med hvilket udbytte de gennemfører folkeskolen og senere en ungdomsuddannelse. Der er derfor gode grunde til at fokusere på, hvordan det er muligt at bidrage til skabelsen af et engagerende læringsmiljø, hvor elever ses som aktive medspillere og ikke som passive objekter (Hodgkin, 1998). Fokus på elevers engagement kan være med til at forebygge, at eleverne dropper ud. Forskning har således vist, at det tidligt i skolealderen, på basis af elevers engagement, er muligt til en vis grad at forudsige elevers risiko for at droppe ud af skole- og uddannelsessystemet (Reschly & Christenson, 2012). Forskning har ligeledes vist, at elevers engagement som oftest er højt i den tidlige skolealder, men er dalende, efterhånden som eleverne bliver ældre (Wylie & Hodgen, 2012). Det betyder, at der i udskolingen er elever, hvis engagement er så lavt, at de er i højrisiko for at præstere dårligt og derved have ringe forudsætninger for at komme videre med en ungdomsuddannelse.

Elevers_engagement_indhold.indd 11

01/05/17 12.26

Engagement og motivation anvendes ofte synonymt, men der er afgørende definitoriske forskelle. Motivation er kendetegnet ved en indre energi, fx det at have lyst til og føle et tilhørsforhold til noget (Maehr & Meyer, 1997). Den indre energi er ikke synlig for elevens omgivelser, da den er baseret på elevens holdninger, oplevelser og erfaringer. Det er således her, elevers subjektive begrundelser findes for, hvorfor de gør, som de gør. At elever er motiverede for noget, er ikke ensbetydende med, at de også handler på det. Netop dér adskiller motivation sig fra engagement, der ud over den indre energi også fordrer en ydre energi i form af deltagelse. For at der kan være tale om elevengagement, skal det indebære en elevs deltagelse. Frydenberg, Ainley og Russell (2005, s. 3) skriver: “Engagement describes energy in action, the connection between person and activity”. Engagement i skolen handler altså om elevens deltagelse i læringsaktiviteter, der er en del af undervisningen. Det vil være muligt gennem en lektion at finde elever, der nok er deltagende, men at dette fx sker af pligt. I et sådant tilfælde vil der ikke være tale om engagement, men udelukkende om deltagelse. Engagement er således deltagelse, der er emotionelt motiveret. Engagement forstås som et flerdimensionelt begreb, der består af det kognitive, der inkluderer fx elevens investering af energi i skolearbejde og elevens oplevelse af autonomi, det emotionelle, der

inkluderer fx elevens relation til andre elever samt lærere, og det sociale, der handler om deltagelse i fx læringsaktiviteter (Appleton, Christenson, Kim, & Reschly, 2006; Fredricks, Blumenfeld, & Paris, 2004). Engagement forstås således som noget psykologisk, da det inkluderer elevernes oplevelser og følelser (deltagelsens subjektive dimension), og samtidig som noget socialt (deltagelsens samhandlingsdimension). Set i det perspektiv er elevers engagement ikke udelukkende noget, der er den enkelte elevs ansvar, men noget, som samtidig stiller store krav til elevens omgivende læringsmiljø i forhold til etableringen af en mangfoldighed af deltagelsesmuligheder. Elevers engagement har ligeledes stor betydning for deres læring (Coates, 2005). Når elever er deltagende i undervisning, er der høj sandsynlighed for, at de øger deres læringsudbytte. Deltagelse i læringsaktiviteter kan til en vis grad være muligt at observere, men som nævnt er engagement, dvs. motiveret deltagelse, også en oplevelse og en følelse, som kun den enkelte elev har adgang til. Det er derfor vanskeligt for en lærer umiddelbart at få indsigt i. Det vil på den baggrund være nødvendigt mere direkte at spørge elever, når/hvis der ønskes viden om de forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til elevers engagement og deltagelse i skolens læringsaktiviteter.

Elevers_engagement_indhold.indd 12

01/05/17 12.26

Projektets forløb Det danske udviklingsprojekt i otte klasser tog afsæt i ovennævnte opfattelse af, at hvis elever skal opleve at have ægte indflydelse på forhold i skolen, der vedrører dem selv, er det ikke tilstrækkeligt blot at spørge dem; skolen må også efterfølgende handle på grundlag af de meninger, som eleverne giver udtryk for. Det kræver til gengæld en form for information, som giver lærerne et godt grundlag for at udvikle en læringskultur præget af engagement, deltagelse og dialogisk samarbejde. Med andre ord var det hensigten med projektet at afprøve, hvorvidt og hvordan forskellige metoder kan bidrage til at give lærerne en indsigt i elevernes meninger, som lærerne efterfølgende kan inddrage i deres konkrete arbejde med at udvide deltagelsesmulighederne. Gennem projektet arbejdede vi således med at afprøve og udvikle metoder til anvendelse i undervisningen med henblik på, at alle elever kan få indflydelse på deres læringsmiljø. Forløbet startede med, at projektgruppen, otte lærere og tre forskere, mødtes til en igangsættende workshop. Workshoppen indledtes med en forskningsforankret begrundelse for, hvorfor vi overhovedet skal interessere os for elevers stemme, og hvordan det inkluderende arbejde kan forstås som en del af undervisningen, omfattende hele elevgruppen. Derefter blev de enkelte metoder præsenteret, og lærerne fik mulighed for at diskutere metodernes

indhold og indlede planlægningen af deres egne forløb. Efter den første workshop gik arbejdet med udviklingen af de individuelle undervisningsforløb i gang. Lærerne udvalgte metoder, formål og tema for hvert af deres forløb med løbende sparring fra en forsker. Ved flere forløb var lærer og forsker sammen i den del af undervisningen, hvor læreren afprøvede metoderne. Undervejs gennem forløbet blev erfaringer nedskrevet i logbøger/ protokoller, og der blev ligeledes taget billeder; en enkelt lærer valgte desuden at filme. Hele forløbet blev afsluttet med endnu en workshop, hvor der var fokus på at opsamle alle otte læreres erfaringer med brug af metoderne. En del af workshoppen omhandlede de enkelte forløb, hvor lærerne i samarbejde med en forsker præsenterede deres afprøvningsforløb, hvorefter de øvrige deltagere kunne stille spørgsmål og dele eventuelle kommentarer. En anden del af den afsluttende workshop omhandlede lærernes bud på kvalificering af metoderne samt et afsluttende fokusgruppeinterview af lærerne fordelt på to grupper, hvor lærerne fortalte mere generelt om deres erfaring med og udbytte af forløbet. Denne bog udspringer af dette danske udviklingsprojekt og de erfaringer, som de otte lærere har gjort sig ved at anvende metoder i deres undervisning, som kunne give dem en indsigt i, hvad deres elever mente om så forskellige aspekter

Elevers_engagement_indhold.indd 13

01/05/17 12.26

som deres arbejdsmiljø, deres deltagelsesmuligheder ved de valgte arbejdsformer, deres fremtidsperspektiver etc. I det følgende kapitel (2) præsenteres de afprøvede seks metoder, mens der i det

efterfølgende kapitel (3) fokuseres på lærernes pædagogiske og didaktiske erfaringer med at anvende metoderne i deres konkrete undervisningsforløb.

Elevers_engagement_indhold.indd 14

01/05/17 12.26

Elevers_engagement_indhold.indd 32

01/05/17 12.26

Hilde Ulvseth, Christina Jørgensen og Susan Tetler

Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Elevers engagement i undervisningen

Om metoder til inddragelse af alle elevers stemme

Elevers engagement i undervisningen

Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation.

Hilde Ulvseth, Christina Jørgensen og Susan Tetler

Varenr. 7679

Elevers_engagement_omslag.indd 1

01/05/17 12.26