I bogens fem kapitler formidles baggrundsviden om flygtningebørns situation, teoretisk indsigt i perspektiver på børnene og deres udviklingsmuligheder samt ikke mindst psy kologiske og pædagogiske refleksioner over, hvordan opgaven bedst gribes an i praksis.
Flygtningebørn i skolen
I denne bog giver fem erfarne fagfolk, der på hver deres måde arbejder med børn og unge med flygtningebaggrund, deres bidrag til debatten om modtagelse af flygtninge børn i de danske skoler. Emnet er ikke – som i dele af den politiske debat – hvorvidt Danmark skal tage imod flere eller færre flygtninge, eller hvad modtagelsen må koste. Derimod er der fokus på den viden, som fagfolk med erfaringer har om flygtningebørn, og på, hvordan man sikrer dem en god start i en dansk skole.
METTE BLAUENFELDT, SABINE HANSEN, EDITH MONTGOMERY, ELSE RYDING OG JETTE THULIN FORORD AF ANNE HOLMEN
Man kan spørge sig selv, om en sådan bog overhovedet er nødvendig, for er skolens aktører ikke allerede gearet til at håndtere opgaven med de nye flygtningefamilier og deres børn? Kapitlerne taler deres tydelige sprog: Der er behov for en særlig viden om, hvad flygtningesituationen betyder for børnenes trivsel og læringsmuligheder. Lærere og pædagoger skal have indsigt i, hvad erfaringer med flugt og traumatiserende op levelser betyder, og hvordan man kan arbejde identitetsopbyggende, samtidig med at man håndterer de almindelige skoleopgaver. Bogen er således på én gang motiveret af behovet for den særlige viden, der ligger i modtagelsen af flygtningebørn i skolerne, og båret af et mere alment udviklingssyn på børn og af en bredere skoleforståelse. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, men også skoleledere, skole psykologer og integrationsmedarbejdere vil have gavn af at læse denne bog.
INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER
”Jeg har personligt lært meget af at læse de fem kapitler, og jeg håber, at andre vil få samme udbytte”. Fra bogens forord af Anne Holmen
Flygtningebørn i skolen ISBN 978-87-7160-400-9
Varenr. 7622
7622 Flygtningebørn i skolen_omslag.indd 1
Læring og trivsel i nye omgivelser
9 788771 604009
09/05/17 08.16
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 4
09/05/17 08.17
INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER
Mette Blauenfeldt, Sabine Hansen, Edith Montgomery, Else Ryding og Jette Thulin
Flygtningebørn i skolen Læring og trivsel i nye omgivelser
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 1
09/05/17 08.17
Mette Blauenfeldt, Sabine Hansen, Edith Montgomery, Else Ryding og Jette Thulin Flygtningebørn i skolen Læring og trivsel i nye omgivelser 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Lotte Hedegaard-Sørensen og Susan Tetler Forlagsredaktion: Astrid Hjorth Balle Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Kirsten Baltzer, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Maja Røn Larsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ inkluderende. Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.
Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun findested på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk – www.dafolo-tools.dk Serie: Inkluderende læringsfællesskaber ISSN 2445-4729 Varenr. 7622 ISBN 978-87-7160-400-9
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 2
09/05/17 08.17
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Anne Holmen
5
Kapitel 1 • Modtagelse af flygtninge i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Mette Blauenfeldt
11
Kapitel 2 • Traumer, forældreskab og intervention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Edith Montgomery
27
Kapitel 3 • En flygtningekompetent skole – som støtter traumatiserede børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Af Else Ryding Kapitel 4 • Det praktiske arbejde i skolen med børn med flygtningebaggrund og deres familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Jette Thulin
71
Kapitel 5 • En dag i M1A – en personlig beretning om arbejdet og dagligdagen i en modtageklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Af Sabine Hansen Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 3
09/05/17 08.17
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 4
09/05/17 08.17
Forord Af Anne Holmen, professor, ph.d. Denne bog bidrager til at give debatten om modtagelse af flygtningebørn i danske skoler en psykolog-faglig og pædagogisk stemme. Emnet er ikke – som i dele af den politiske diskurs – hvorvidt Danmark skal tage imod flere eller færre flygtninge, eller hvad modtagelsen må koste. Derimod er der fokus på den indsigt og viden, som erfarne fagfolk har med at sætte fokus på flygtningebørnene, på deres baggrund og deres behov for en god start i dansk skole. I fem kapitler formidles baggrundsviden om flygtningebørns situation, teoretisk indsigt i perspektiver på børnene og deres udviklingsmuligheder samt ikke mindst psykologiske og pædagogiske refleksioner over, hvordan opgaven bedst gribes an. Man kan spørge sig selv, om en sådan bog overhovedet er nødvendig. Den danske skole fremstår jo som både rummelig og udviklingsorienteret. Den har fokus på såvel fællesskabet som det enkelte individ og på balancen mellem kvalitet, effektivitet og trivsel. Er skolens aktører ikke allerede gearet til at håndtere opgaven med de nye flygtningefamilier og deres børn? Kapitlerne taler deres tydelige sprog: Erfaringerne viser, at der er behov for en særlig viden om, hvad flygtningesituationen betyder for børnenes trivsel og læringsmuligheder. Lærere, pædagoger, psykologer og integrationsmedarbejdere skal have indsigt i, hvad erfaringer med flugt og traumatiserende oplevelser betyder, og hvordan de kan arbejde identitetsopbyggende, samtidig med at de håndterer de almindelige skoleopgaver. De skal kunne arbejde med skolegang og uddannelse både på kort sigt og på langt sigt, og de skal kunne fungere professionelt i en flersproget og -kulturel hverdag. Bogen er motiveret af behovet for den særlige viden, der ligger i modtagelsen af flygtningebørn i skole og daginstitutioner, men den er samtidig båret af et mere 5
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 5
09/05/17 08.17
alment udviklingssyn på børn og af en bredere skoleforståelse. Pointen er at få børnene godt i gang med en skolehverdag, således at de på langt sigt kan opnå den chancelighed i uddannelsessystemet, som er en grundpille i dansk skoletænkning. Om betydningen af dette begreb skriver tidligere professor i pædagogik Mats Ekholm i en baggrundsrapport til OECD om den danske grundskole: ”I Danmark, såvel som de fire andre nordiske lande, er politikken, at alle børn og unge skal have lige adgang til uddannelse, og at forhindringer, som individer måske skal overvinde for at få nødvendig erfaring og viden, skal fjernes. Det blev først set som vigtigt at etablere lighed mellem unge mennesker fra forskellige amter, dernæst mellem kønnene og mellem forskellige socioøkonomiske grupper og mest nyligt mellem grupper med forskellig etnisk baggrund” (OECD, 2004, s. 24). Her bliver det tydeliggjort, at forskellige børnegrupper gennem tiden har kunnet identificeres som særligt udsatte i forhold til deres udbytte af skole og uddannelse. Til Ekholms liste kan man nu tilføje et stigende antal flygtningebørn i landets mange kommuner. Chancelighed er som nævnt et af pejlemærkerne i dansk skolepolitik. Andre pejlemærker er knyttet til balancen mellem trivsel og læring og til skolens dannelsesopgave. I det store fembindsværk Dansk Skolehistorie kan man læse, hvordan vi i Danmark har holdt skole i mindst 500 år, og at adgang til uddannelse, synet på læring og faglige kompetencer, synet på børns deltagelse i voksenlivet og opmærksomheden på sundhed og trivsel og på at inkludere børn med særlige behov har ændret sig over tid sammen med faggrænser, læreruddannelse, arkitektur og meget mere (de Coninck-Smith & Appel, 2015). I velfærdssamfundets skole har man således været optaget af, at god undervisning baseres på både faglig og personlig udvikling af eleverne, på veluddannede lærere og på et godt forældresamarbejde. I de senere år er diskussionerne om inklusion kommet til at fylde meget og har tydeliggjort, hvordan skolen i sin virksomhed balancerer mellem pædagogiske og økonomiske hensyn, og at det er væsentligt at fastholde den professionelle indsigt og retning i forståelsen af opgaven. Det er præcis på dette punkt, at denne bog kan bidrage til udviklingen af skolens virksomhed. Kapitlerne repræsenterer fem forskellige professionelle perspektiver 6
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 6
09/05/17 08.17
på og baggrunde for den pædagogiske opgave, som modtagelsen af flygtningebørn i skolen indebærer. I det første kapitel af Mette Blauenfeldt beskrives modtagelsen af flygtninge i Danmark således fra et organisatorisk og juridisk perspektiv og både historisk og aktuelt. Her kan man læse om de nuværende flygtninges baggrund, om asylfasen og typer af opholdstilladelse og dernæst om det treårige integrationsforløb, som kommunerne er ansvarlige for, og hvor børnenes skolegang indgår som et væsentligt element. Kapitlet gør rede for reglerne på skoleområdet og for familiernes økonomiske situation på integrationsydelse. Desuden sammenfattes, hvad vi ved om forældrenes beskæftigelsessituation og om tidsperspektivet i familiernes tilpasning til det danske samfund. Et centralt budskab er, at også flygtninge har behov for at blive set som mennesker med deres unikke historie snarere end som en homogen social kategori, og at en sådan tilgang kan bidrage til myndiggørelse af individerne på trods af svære skift i livet. Det næste kapitel af Edith Montgomery har hovedfokus på, hvad traumer betyder for forældre og børn, og på, hvordan det pædagogiske miljø i skoler og daginstitutioner kan håndtere traumatisering. I artiklen defineres traumer ud fra et psykologisk perspektiv, og der gives eksempler på, hvordan børn typisk reagerer på egne eller forældres psykiske problemer. Det understreges, at det er væsentligt at anlægge et ressourcesyn på både børn og voksne, og at man i den forbindelse også skal kunne håndtere værdikonflikter. Her er det vigtigt, at den professionelle for at undgå misforståelser og negativ stereotypisering ikke kun har fokus på flygtningefamilien, men også på egne forhåndsantagelser. Desuden understreges værdien af at arbejde med tolk. I forhold til børnene foreslås, at man identificerer både risikofaktorer og beskyttende faktorer i deres nære miljø, og at man bør anlægge såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv på deres udvikling. Kapitlet afrundes med en præsentation af den svenske STROF-model, som er en anerkendt psykosocial tilgang til det socialpædagogiske arbejde med traumatiserede børn, samt fem konkrete råd til lærere og pædagoger. Det tredje kapitel af Else Ryding tager ligeledes sit udgangspunkt i den psykologiske bearbejdning af traumer hos flygtningebørn og -unge, men her er hovedfo7
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 7
09/05/17 08.17
kus på, hvad det vil sige at være en ”flygtningekompetent skole”. Der er tale om et norsk begreb, som forfatteren foreslår indført i den danske skoledebat, og hvis pædagogiske grundtanker artiklen folder ud i sin sidste halvdel. I første halvdel gennemgås resultaterne af en undersøgelse med 15 elever med flygtningebaggrund, deres klassekammerater og lærere. Resultaterne viser en dobbelthed i elevernes oplevelse af sig selv og deres trivsel, idet mange af dem på den ene side har svære psykiske vanskeligheder, som hæmmer deres læring og sociale deltagelse, mens de på den anden side føler, at de har kontrol over deres liv og kan styre deres egen udvikling i en god retning. På denne baggrund gennemgår artiklen de pædagogiske muligheder, som en ”flygtningekompetent skole” har for at kunne støtte eleverne på det organisatoriske niveau, i den enkelte klasse og i forhold til den enkelte elev. En vigtig brik i en sådan skole er kompetente lærere, og det foreslås derfor, at lærerne får mere indsigt i arbejdet med traumatiserede børn, men også en nemmere adgang til sundheds- og socialfaglig sparring i forhold til opgaven. Det fjerde kapitel af Jette Thulin beskæftiger sig med organisering af den praktiske hverdag i en skole med både flygtningebørn og andre elever. Hun ser traumatiserede flygtninge som børn i en tilstand af indre kaos, men også som ressourcefyldte og kompetente. Hun har med andre ord fat i den samme dobbelthed, som Ryding beskriver. På denne baggrund skitserer hun et optimalt læringsmiljø ved hjælp af tre aspekter af klasseledelse: strukturer og fysiske rammer, relationer i klassen og didaktisk planlægning. Hun understreger betydning af ordentlig kommunikation med både børn og forældre, af legens betydning og af indsigtsfuld konfliktløsning. Et underafsnit omhandler dansk som andetsprog, som jo er et særligt fænomen at fokusere på i forbindelse med børn, der ikke vokser op med dansk som modersmål (se for eksempel Holm & Laursen, 2010), og desuden nævnes brug af tolkning og fordelene ved at give undervisningen et interkulturelt præg. De øvrige forslag til pædagogisk organisering er funderet i den normale undervisning og i Thulins erfaringer med, at alle skolens elever kan få udbytte af de foreslåede metoder og tilgange. Hermed lever kapitlet i høj grad op til ønsket om, at ”en flygtningekompetent skole” er en skole, som baserer sin virksomhed på gode 8
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 8
09/05/17 08.17
pædagogiske idealer i almindelighed, men som samtidig indarbejder viden om de særlige vilkår, der gælder for flygtningebørn. I bogens femte og sidste kapitel giver Sabine Hansen læseren en personlig beretning om, hvordan arbejdet i en modtagelsesklasse for de yngste flygtningebørn foregår. I dagbogsform fortæller hun som børnehaveklasseleder om både planlagte aktiviteter og gennemførelsen af disse i praksis. Desuden fortæller hun om mødet med børnene og deres reaktioner på klassens fællesskab og læringsaktiviteterne. Endelig runder hun af med at reflektere over sin rolle og de muligheder og udfordringer, som rammerne sætter. Her er på alle måder tale om en ”reflekterende praktiker” (Schön, 1998), der forener sine erfaringer med viden og indsigt. Jeg vil gerne takke de fem forfattere for deres væsentlige bidrag til at kvalificere skolens modtagelse af flygtningebørn. De er med til at løfte debatten om dette emne væk fra det rent holdningsmæssige til det perspektiv, som den erfarne og kyndige professionelle står for – uden at det menneskelige af den grund forsvinder ud af fokus. Uden overvejelser om menneskelige relationer bliver pædagogikken reduceret til golde metoder. Jeg har personligt lært meget af at læse de fem kapitler, og jeg håber, at andre vil få samme udbytte.
Litteratur De Coninck-Smith, N., & Appel, C. (2015). Dansk skolehistorie, bind 1-5. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Holm, L., & Laursen, P. H. (2010). Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. København: Dansklærerforeningens Forlag. OECD (2004). OECD-rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsen temahæfteserie 5. Schön, D. (1998). The reflective practitioner. New York: Basic Books.
9
Flygningebørn i skolen_indhold.indd 9
09/05/17 08.17
I bogens fem kapitler formidles baggrundsviden om flygtningebørns situation, teoretisk indsigt i perspektiver på børnene og deres udviklingsmuligheder samt ikke mindst psy kologiske og pædagogiske refleksioner over, hvordan opgaven bedst gribes an i praksis.
Flygtningebørn i skolen
I denne bog giver fem erfarne fagfolk, der på hver deres måde arbejder med børn og unge med flygtningebaggrund, deres bidrag til debatten om modtagelse af flygtninge børn i de danske skoler. Emnet er ikke – som i dele af den politiske debat – hvorvidt Danmark skal tage imod flere eller færre flygtninge, eller hvad modtagelsen må koste. Derimod er der fokus på den viden, som fagfolk med erfaringer har om flygtningebørn, og på, hvordan man sikrer dem en god start i en dansk skole.
METTE BLAUENFELDT, SABINE HANSEN, EDITH MONTGOMERY, ELSE RYDING OG JETTE THULIN FORORD AF ANNE HOLMEN
Man kan spørge sig selv, om en sådan bog overhovedet er nødvendig, for er skolens aktører ikke allerede gearet til at håndtere opgaven med de nye flygtningefamilier og deres børn? Kapitlerne taler deres tydelige sprog: Der er behov for en særlig viden om, hvad flygtningesituationen betyder for børnenes trivsel og læringsmuligheder. Lærere og pædagoger skal have indsigt i, hvad erfaringer med flugt og traumatiserende op levelser betyder, og hvordan man kan arbejde identitetsopbyggende, samtidig med at man håndterer de almindelige skoleopgaver. Bogen er således på én gang motiveret af behovet for den særlige viden, der ligger i modtagelsen af flygtningebørn i skolerne, og båret af et mere alment udviklingssyn på børn og af en bredere skoleforståelse. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, men også skoleledere, skole psykologer og integrationsmedarbejdere vil have gavn af at læse denne bog.
INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER
”Jeg har personligt lært meget af at læse de fem kapitler, og jeg håber, at andre vil få samme udbytte”. Fra bogens forord af Anne Holmen
Flygtningebørn i skolen ISBN 978-87-7160-400-9
Varenr. 7622
7622 Flygtningebørn i skolen_omslag.indd 1
Læring og trivsel i nye omgivelser
9 788771 604009
09/05/17 08.16